Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2024
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 70 stillet af udvalget den 21. november
2024 efter ønske fra Pernille Vermund (LA).
Spørgsmål:
Det er et krav i lovgivningen i dag, at bankerne er forpligtet til at beskrive
deres forretningsmodel og deres risikopolitik, hvilket fremgår af § 3 i Be-
kendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (bekendtgørelse
nr. 1103 af 30. juni 2022). Hvis en bank aktivt har fravalgt et forretnings-
område, så skal banken afvise kunder, der opererer inden for sådanne for-
retningsområder. Hvordan mener ministeren, at ovennævnte bekendtgø-
relse harmonerer med intentionerne i lovforslaget om at bankerne ikke kan
afvise erhvervskunder?
Svar:
Et af formålene med ledelsesbekendtgørelsen er, at institutterne styrer de-
res risikotagning, når de yder en kunde kredit, herunder fastlægger princip-
per for deres forretningsmæssige og geografiske eksponeringer i deres kre-
ditpolitikker. Kravene i ledelsesbekendtgørelsen har således ikke betyd-
ning for den pligt, som institutterne pålægges i forhold til at skulle tilbyde
en basal erhvervskonto, herunder pligten til at tilbyde kunder en basal er-
hvervskonto, der geografisk eller forretningsmæssigt ligger uden for insti-
tuttets ønskede område, da retten til basale erhvervskonto ikke indebærer
ret til en kreditfacilitet.
Hvis de omfattede institutter alene er forpligtet til at udbyde en basal er-
hvervskonto i det omfang, det er foreneligt med det enkelte instituts forret-
ningsmodel, vil lovforslaget ikke få den ønskede effekt. Institutterne vil i
givet fald få mulighed for at afvise erhvervsdrivende, der opererer inden
for brancher, som ikke ligger inden for instituttets forretningsmodel, hvil-
ket vil kunne medføre, at erhvervsdrivende i nogle brancher afskæres fra at
kunne få adgang til en basal erhvervskonto. Den bekymring er kommet til
udtryk i høringssvar til lovforslaget.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk