Erhvervsudvalget 2024-25
L 70
Offentligt
2949263_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2024
Besvarelse af spørgsmål 25 ad L 70 stillet af udvalget den 27. november
2024 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren sikre, at det uafhængige landsdækkende klagenævn, der er
omtalt i § 13 f, ikke får et flertal af repræsentanter fra bankerne?
Svar:
Lovforslaget pålægger de forpligtede pengeinstitutter at være tilsluttet et
uafhængigt, landsdækkende klagenævn, som sektoren pålægges at oprette,
der er kompetent til at behandle klager over institutterne. Udgifterne til
etablering og drift af klagenævnet vil skulle finansieres af Finans Danmark.
Finans Danmark står for oprettelsen og tilrettelægger driften af klagenæv-
net.
Jeg forventer, at Finans Danmark opretter et klagenævn, som i sin virke-
måde lever op til de sædvanlige standarder, der gælder for private tvistløs-
ningsorganer efter forbrugerklageloven. Herefter gælder blandt andet, at
nævnets vedtægter skal indeholde bestemmelser om organets sammensæt-
ning og sagsbehandling, som er betryggende for parterne, samt bestemmel-
ser om sagkundskab, habilitet og uafhængighed m.v. Det vil sikre paritet
mellem erhvervs- og kundeinteresser, og at der vil være en dommer som
formand svarende til, hvad der gælder for forbrugerklager.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk