Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 72:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 05.11.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der allerede står klar, er hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Ja, det er en ordentlig omgang lovændringer. Vi behandler i dag, hvad jeg vil kalde lidt af en blandet landhandel. Der er tale om en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025, hvor man med det her samlelovforslag, der indeholder mange forskellige elementer, grundlæggende vil svare på ét spørgsmål, nemlig: Har vi gødet staten for meget, så mængden af bureaukrati simpelt hen er blevet for stor og antallet af administrative ansatte er blevet for højt? Det mener vi i Socialdemokratiet, og vi mener også, det er vores pligt som politikere konstant at have et kritisk blik på, hvordan vi forvalter danskernes penge, altså om vi bruger dem rigtigt, eller om de vil gøre mere gavn andre steder. Da vi lever i en verden, som konstant er i udvikling, kræver den øvelse en gang imellem, at vi tager et kritisk blik på status quo. Det gør vi på erhvervsområdet med det her lovforslag.

Forslaget indeholder mange elementer – også for mange til, at jeg tror, at jeg slavisk vil kunne gennemgå dem inden for tidsrammen her fra talerstolen – men helt generelt kan lovforslaget koges ned til ganske få spørgsmål: Skal vi bruge danskernes penge på indsatser, der ikke rigtig bliver brugt? Skal vi have dobbeltkrav om rapporteringer både fra EU og Danmark til forvirring for erhvervslivet? Skal vi komplicere opgaver ved at dele dem ud på forskellige myndigheder, hvis de i virkeligheden kan løses ét sted?

I Socialdemokratiet kan vi svare klart nej til alle tre spørgsmål. Det handler om at bruge danskernes penge så godt og effektivt som muligt, og enhver unødvendig krone til bureaukrati og administration er penge, som vi i stedet for kunne bruge til borgernær velfærd, og det vil vi faktisk kan bruge pengene på. Det synes vi at regeringens finanslovsforslag og i øvrigt også det her lovforslag afspejler, og derfor bakker vi op om L 72.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er fru Louise Elholm fra Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. I mine 17 år i Folketinget har jeg hørt utallige gange, at antallet af offentligt ansatte bare vokser og vokser og byrderne bare vokser og vokser. Heldigvis har regeringen besluttet sig for, at man skal skære i antallet af offentligt ansatte, og det kan man vælge at gøre på to måder: Den meget kendte metode er jo grønthøstermetoden, og det vil sige, at alle skal spare og man skal lave det samme. Den anden metode er, at man laver noget opgavebortfald, og det vil sige, at man siger: Vi skal have skåret ned på bureaukratiet, for så skal vi også bruge færre medarbejdere til at håndtere det. Det er den sidste metode, der benyttes i det her lovforslag. Og jeg vil sige, at jeg synes, det er rigtig befriende, at vi nogle gange kigger vores love igennem og ser, om der er noget, der er dobbeltreguleret. Det kan være, vi engang har indført det. Derefter har EU indført noget, der lignede det, og nu har vi to regelsæt, som virksomhederne skal efterleve. Det ville være smart kun at have ét. Det er det, som vi gør med det her lovforslag.

Jeg kan f.eks. fremhæve, at man fjerner refinansieringsregisterregler. De ophæves, fordi der er kommet en EU-regulering på området, siden man vedtog de love tilbage i 2014. Der også andre steder, hvor man viser lidt mere tillid og giver lidt mere frihed til selskaberne, f.eks. når man ophæver selskabslovens bestemmelse om kapitalejerlån. Først forbød man helt kapitalejerlån, så lavede man nogle krav om, hvad der skulle til, for at man måtte give dem, og nu viser man noget mere tillid til virksomhederne. Det betyder ikke, at det hele stopper til eller andet, men det viser, at vi viser mere tillid. Så alt i alt mener jeg, det her er en rigtig vej at gå. I stedet for bare at skære bredt på det hele ser vi simpelt hen på, hvilke opgaver vi kan skære fra, og hvor der er dobbelt regulering. Så Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste. Det er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Jeg har først lige en replik: Det er rart at høre en ordfører for Venstre gå op at sige, at der faktisk er steder, hvor vi kunne gøre tingene nemmere og vi kunne give folk mere frihed, og at så skal det nok gå alligevel, så det bliver dejligt, når Venstre igen kommer hjem, for jeg kan se, at tankerne i hvert fald er der. Man kan sige, at der er én ting, der er helt sikkert med det her lovforslag, og det er, at der reelt er regler, vi har sat ned, og som har gjort det vanskeligt, fordi vi dobbelttjekker os selv. Det har fanget det helt åbenlyse, som flere har været ved at sige, og det skal regeringen roses for i det her. Her har de rent faktisk fundet i hvert fald en, og jeg håber, der kommer en hel række af lovforslag fremadrettet, hvor vi kan gøre det samme.

For i Danmarksdemokraterne kommer vi til at stemme for det her lovforslag, fordi lovforslaget overordnet set er en del af regeringens planer om at reducere antallet af offentligt ansatte ved at fjerne diverse opgaver. I Danmarksdemokraterne bakker vi op om regeringens planer om at reducere antallet af offentligt ansatte, og selv om vi fra vores side dog er noget mere ambitiøse end regeringen, kan man sige, at vi da er kommet i gang. Med lovforslaget effektiviserer man bl.a. det finansielle hvidvasktilsyn, fjerner dobbelttilsynet mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet og fjerner anden unødvendig overimplementering. Dermed bidrager lovforslaget til, at man fjerner administrative byrder for danske virksomheder, hvilket vi vel alle sammen bare må indrømme er til det positive.

Så tak til regeringen. Så er vi i gang. Lad os få mere af det. Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Nej, der kom lige en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Karin Liltorp.

Tak for det. Jeg kunne ikke lade være med at studse over, at ordføreren nævnte, at Danmarksdemokraterne selvfølgelig er mere ambitiøse på området med hensyn til at reducere antallet af statsligt ansatte. Jeg skal bare lige høre, hvordan det hænger sammen med, at Danmarksdemokraterne har foreslået, at vi skal i gang med at kulegrave alle dem, der har fået førtidspension i Danmark, altså hvordan det medvirker til ligesom at lette byrden i forhold til de statsligt ansatte.

Jeg kan godt forstå, at Moderaterne bliver forvirrede, når man lever i den her boble, hvor den eneste måde at løse et problem på er ved at få en endnu større totalmængde af ansatte i det offentlige, for vi har simpelt hen tænkt os at skære et andet sted. Så jeg kan godt se, at det bliver forvirrende, at vi vil ansætte nogle til at tjekke, hvordan der er nogle, der bryder reglerne, som er tudetossede, og har gjort det i årtier.

Men hvis vi nu ansætter en der og fjerner to her, så er Danmarksdemokraterne i mål. Hvis ordføreren gerne vil have en liste med det, inviterer jeg ordføreren over på kaffe, og så kommer vi simpelt hen med en hel liste til ordføreren over, hvor vi kan finde offentligt ansatte steder, hvor man muligvis kunne gøre det på en anden måde. Så det skal ordføreren være velkommen til.

Spørgeren.

Jeg vil da takke for invitationen, for vi er meget interesserede i at se på, hvordan vi kan lette bureaukratiet. Jeg tror bare, at vi er meget optagede af, at det bliver sådan konkret og ikke bliver i forhold til en ønsketænkning om, at der må sidde en masse derude og lave en masse overflødigt arbejde. Så jeg glæder mig til kaffen.

Ordføreren.

Altså, man bliver jo nødt til at gribe muligheden, når nu det er en flertalsregering og man ligesom kan sige: Nu har vi muligheden. For jeg skal jo kun overtale ordføreren. Så ordføreren skal være så hjertens velkommen, og så kommer at vi med et bud på helt konkrete steder. Og så forventer Danmarksdemokraterne selvfølgelig til gengæld, at ordføreren får det igennem i regeringen, så vi rent faktisk gør noget.

For hvis Moderaterne faktisk vil mindske antallet af offentligt ansatte, fordi vi overimplementerer, så skal vi nok komme med muligheden, og så har Moderaterne jo den fordel, at de er en del af flertallet, og så bliver det vel implementeret. Jeg tror bare desværre, at det er snak fra Moderaternes side. Men jeg er jo en positiv mand, så jeg glæder mig til at give kaffe.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Mads Olsen fra SF. Velkommen.

Vi står i dag med et lovforslag, der på overfladen handler om forenkling og modernisering af lovgivning på erhvervsområdet, hvilket SF i udgangspunktet godt kan stille sig positive over for. Men bag de tekniske justeringer, gemmer der sig også politiske prioriteringer, som SF har svært ved at se sig selv i. Lovforslaget foreslår bl.a. at afskaffe indberetningspligten for måltal for det underrepræsenterede køn i ledelser. Det er ikke bare et skridt baglæns i forhold til ligestilling, det er en afmontering af en helt central del af ligestillingspolitikken her i Danmark, for vi ved, at kvinder er stærkt underrepræsenteret i mange bestyrelser og ledelseslag, og indberetningspligten har været et vigtigt værktøj til at sætte fokus på denne udfordring, skabe transparens og presse virksomhederne til at tage mere ansvar. Ved at fjerne dette krav sendes et signal om, at det ikke længere er vigtigt at arbejde målrettet for en mere ligelig kønsfordeling, og det er SF lodret uenig i. Man vil udvande et af de få lovfæstede redskaber til at fremme det underrepræsenterede køn på de danske ledelsesgange i en tid, hvor der er stigende fokus på at øge diversiteten og fremme en mere ligelig kønsrepræsentation i samfundet.

Desuden er det særdeles useriøst, at vi nu tilbageruller dele af en lovgivning, som kun har fået et enkelt år til at virke derude i praksis. Det var en stor sejr for SF, at vi for 2 år siden fik lovgivning, som på det tidspunkt gjorde Danmark til foregangsland, når det kommer til at fremme en mere ligelig kønsfordeling i ledelsen. Nu vil regeringen så knap et år efter indførelsen slække på reglerne igen. Det synes vi ikke giver mening.

Derudover foreslås det at lempe reglerne for kapitalejerlån, hvilket åbner for øget risiko for misbrug og økonomisk spekulation. Reglerne om kapitalejerlån blev oprindelig strammet op for at sikre en ansvarlig økonomisk adfærd i virksomhederne. At lempe disse regler uden en tilstrækkelig begrundelse eller garantier for ansvarlighed mener vi er uansvarligt. Vi vil gerne være tydelige: SF har intet imod at drøfte opgavebortfald og administrative lettelser, men det hører ikke hjemme i samme lovforslag som ændringer, der har så markante konsekvenser for ligestilling og økonomisk ansvarlighed.

Derudover handler lovforslaget også om opgavebortfald i staten. Det er en del af regeringens finanslovsforslag for 2025. SF ser i udgangspunktet positivt på at ændre antallet af årsværk i statens administration, men vi vil ikke forholde os til dette i Folketingssalen, mens vi stadig væk forhandler finanslov. Derfor ønsker SF at få lovforslaget opdelt i to dele: en del, der handler om opgavebortfald og administrative justeringer, som vi kan tage stilling til efter en finanslovsaftale er indgået, og en anden del, der adresserer de politiske principielle ændringer som indberetningspligten for kønsfordeling og reglerne for kapitalejerlån. Det håber jeg ministeren vil imødekomme, og vi ser frem til at drøfte dette i Erhvervsudvalget. SF er ikke imod at skabe mere enkel lovgivning, men vi går ikke på kompromis med ligestilling og økonomisk ansvarlighed. Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget, som det foreligger. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Et lovforslag som det her burde vi jo have på dagsordenen minimum en gang om måneden, fra vi indleder folketingsåret i oktober, til vi slutter i slutningen af maj. Det ville være godt for dansk erhvervsliv, hvis der var flere byrder, der blev lettet fra deres skuldre. Det viser dansk erhvervsliv med al tydelighed, men det ser vi jo også ret tydeligt, når vi kigger på den seneste Draghirapport fra EU: Det her er et reelt problem ikke bare hos os, men hos alle vores nabolande i EU. Så tak for det.

Når det er sagt, er der jo noget bizart i, at man først overimplementerer, og så står man og bryster sig af, at man fjerner overimplementering. Der kunne vi måske godt være bedre til at vente med at implementere. Man kunne jo overveje, om man skulle se på, hvordan vores nabolande implementerer EU-forordninger og -direktiver osv., før vi hiver dem til Danmark, lære af de gode erfaringer, men også af de dårlige, og så sørge for, at vi ikke trækker virksomhederne en gang rundt i manegen, som vi jo gør f.eks. i den her uge, hvor vi lige nu fjerner noget lovgivning, som vi i sidste uge erstattede med ny EU-lovgivning – jeg kan ikke engang huske, om det var en forordning eller et direktiv – som vi implementerede. Men det er altså lovgivning, som virksomhederne for par år siden skulle forholde sig til fra dansk side. Nu kommer vi med ny lovgivning kort tid efter. Man kan jo spørge sig, om det er det rigtige, virksomhederne skal bruge energien på, når de gør det.

Så er det også lidt interessant at høre, at et parti som SF – jeg ved ikke, om SF's ordfører er gået nu, så det er måske lidt tarveligt, men det er jo et vilkår i Folketingssalen, at man kan få kommentarer om og blive kritiseret for det, man har sagt fra talerstolen – sådan bryster sig af, at der er dele af det her opgavebortfald, som man ikke vil acceptere, fordi det handler om kønsligestilling osv. Hvis man havde fulgt lidt med i timen, ville man jo også vide, at på det her område har vi netop førstebehandlet implementeringen af et direktiv eller en forordning, som skal pege i den her retning.

Så der er nok meget, vi her på Christiansborg kunne gøre bedre, men der er opbakning til opgavebortfald – og mere af det – så vi kan gøre det lettere både at etablere og drive virksomhed i Danmark. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet. Vi behandler i dag et vigtigt lovforslag, der tager et stort skridt hen imod en mere effektiv, tidssvarende og fokuseret erhvervsregulering. Med L 72 gennemfører vi en række ændringer, der fjerner unødvendige opgaver og krav og letter byrderne hos erhvervslivet. Hos Moderaterne arbejder vi vedvarende for en smartere stat og et erhvervsliv, der får lov at fokusere på vækst og udvikling frem for unødvendigt bureaukrati. Dette lovforslag understøtter netop denne ambition. Lovforslaget har til formål at gennemføre opgavebortfald og forenkling i en række love på Erhvervsministeriets område.

For det første ophæves forbuddet mod kapitalejerlån. Det giver virksomhederne større fleksibilitet og gør det muligt for kapitalejerne og ledelsen at disponere over selskabets midler på en måde, der matcher deres behov, selvfølgelig under ansvar, men med respekt for selskabets økonomiske stabilitet. For det andet fjerner vi kravene om rapportering af kønsfordelingen i ledelsen. Virksomhederne skal fortsat tage ansvar for diversiteten, men vi tror på, at dette kan ske uden unødvendige administrative byrder. Endelig gennemføres der forenklinger i den finansielle regulering, bl.a. ved at afskaffe tilladelseskrav for finansielle rådgivere og reducere tekniske anmeldelseskrav i forsikringsbranchen. Disse ændringer gør det lettere og billigere at drive virksomhed, uden at vi går på kompromis med tillid og sikkerhed.

Lovforslaget handler ikke kun om at fjerne regler, men også om at skabe en bedre balance i reguleringen. Vi bevarer de krav, der er nødvendige for at sikre ansvarlighed og tillid, men vi fjerner de krav, der hæmmer vækst og ikke længere er relevante. Og som en kommentar til Liberal Alliances ordfører håber jeg også, at ordføreren bemærker, at vi i forbindelse med den nye europapolitiske aftale, som vi indgik her i efteråret, og som Liberal Alliance også var med i, netop blev enige om, at vi for fremtiden skal kigge på en minimumsimplementering af lovgivningen, og det synes jeg helt sikkert er et skridt i den rigtige retning. Ved at reducere byrderne frigør vi ressourcer, som virksomhederne kan bruge på at skabe arbejdspladser, innovation og vækst. Det er helt i tråd med Moderaternes vision om at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet og dermed styrke hele vores samfundsøkonomi.

Med dette forslag viser vi, at vi tager ansvar for at modernisere og effektivisere erhvervsreguleringen i Danmark. Vi giver virksomhederne mere frihed, fjerner overflødige byrder og skaber et erhvervsliv, der er bedre rustet til fremtidens udfordringer. Moderaterne bakker op om forslaget, og vi ser frem til at bidrage til dets videre behandling her i salen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er den næste fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

I denne uge har vi sådan nærmest temauge her i Folketingssalen med opgavebortfald på diverse ministerieområder, og nu er det så Erhvervsministeriet. Her er der 11 grupperinger og opgavebortfald, som er præsenteret i L 72. Der er en række gode initiativer med alt godt lige fra klynger og piratkopiering til rapportering af det underrepræsenterede køn. Der går næsten ikke en uge, uden at vi diskuterer det sidstnævnte emne. Det er jo lidt komisk, som det også er blevet nævnt før, at vi i sidste uge stod og talte om en forordning, hvor vi skal implementere noget kønsregistrering, og bagefter i den her sammenhæng fjerner noget andet.

Samlet set har der været gode, solide høringer af alle forslag, og der er også foretaget en række mindre justeringer. Vi er godt klar over, at det gælder om at finde en god balance mellem besparelser, kvalitet og fokus på det rigtige og på det vigtige. Så samlet set er Det Konservative Folkeparti tilfreds med de reguleringer, der er sket på baggrund af høringerne, og vi kommer også til at støtte forslaget.

Men når vi nu har hatten af, er det jo reelt sørgeligt, at vi når dertil, at vi skal have de her lovforslag. I den her gruppe med mange erhvervsordførere, og også medlemmer af Erhvervsudvalget, har vi netop afsluttet et 1-årigt projekt, hvor vi startede med at identificere 179 unødvendige regler, og derefter reducerede vi dem til et lavere antal, som nu bliver gået efter i sømmene. Det er jo sådan set godt. Men det ville selvfølgelig have været meget bedre, hvis vi aldrig var nået dertil, og det er det her jo endnu et eksempel på.

Så lad os prøve fremover at bruge det her som en god morale for, at vi ikke skal overimplementere, og for, at vi skal tænke: Giver det her mening, også på den lange bane? For det er lidt frem og tilbage, at vi først indfører og bagefter fjerner, men isoleret set er det her godt, og vi kommer til at støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er den næste fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak. Vi er i Enhedslisten generelt optagede af, at det skal være nemt for borgerne at bo i det her samfund. Vi ønsker en høj grad af velfærd, og det kræver jo et stort statsapparat. Og når man har et så stort statsapparat, som vi har, kan man godt risikere, at der er blevet vedtaget regler og pligter, som ikke nødvendigvis giver mening længere. Derfor giver det også god mening, at ministrene gennemgår deres ressortområder og tjekker, om der er noget, der ikke længere er relevant.

Jeg er ordfører på en del områder og har derfor skullet forholde mig til flere af de her opgavebortfaldslister. Generelt må jeg sige, at jeg ikke synes, at det klæder regeringen bare at sende en liste med en beslutning og så slet ikke inddrage Folketingets partier. I andre ministerier har vi set eksempler på såkaldt opgavebortfald, som slet ikke har kunnet lade sig gøre, fordi opgaverne er forligsbelagte. Men det betyder åbenbart ikke så meget for den her flertalsregering.

Jeg vil derfor gerne opfordre til, at man lige skruer ned for tempoet og rent faktisk debatterer de her ting med Folketingets partier, før man står her og skal lovbehandle det i Folketingssalen. Vi har jo med det store arbejde med de administrative byrder, som vi har lavet i Erhvervsudvalget her i Folketinget, kunnet se, at vi rent faktisk godt kan samarbejde på tværs af Folketingets partier om lige præcis den her slags ting.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at jeg synes, at det her lovforslag giver mening. Der er en hel masse forskellige opgavebortfald, som jeg ikke lige kommer til at gennemgå enkeltvis; det synes jeg egentlig at mange andre ordførere har været inde på. Men jeg har et enkelt nedslagspunkt, fordi jeg også er ligestillingsordfører.

I forhold til den rapport om køn i ledelse kan man sige, at det ikke er rapporteringskravet fra årsregnskabsloven, der er det vigtige her, men derimod det krav, der følger af selskabsloven, om opstilling af måltal og politikker for ligestilling. Så vi er faktisk helt trygge ved, at bestemmelsen i årsregnskabsloven ophæves, for vi har jo, som ordføreren for Liberal Alliance sagde, lige behandlet et lovforslag, som implementerer EU-regler, som skal sikre ligestilling på det her område.

Nu er jeg ikke så EU-positiv som andre i den her sal, men jeg synes faktisk, at det er nogle fornuftige regler, som kommer fra EU her, og derfor giver det mening, at vi afskaffer ligestillingsreglerne i det her lovforslag, så man ikke dobbeltimplementere eller overimplementerer, for det er der ingen grund til. Enhedslisten kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og så er den næste hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Vi lever i en centraliseringsstat, i en Djøf-stat, hvor antallet af offentlige administratorer, skrankepaver og papirtigre tager hastigt til. Sidst jeg så en opgørelse, mener jeg, det var 14.000 statslige administratorer alene i fru Mette Frederiksens tid som statsminister. Det er jo helt voldsomt, hvis man forestiller sig 14.000 – det er mere end det samlede antal af politibetjente og politistuderende – som der altså har været en vækst af i den offentlige sektor på ganske få år. Det er også en gevaldig regning, man trækker efter sig. 11 mia. kr. beløber prisen sig til, så det er jo helt astronomisk, når man tænker over, hvor lille et land Danmark er.

Det, regeringen så har foreslået, er at spare 1.000 væk af dem, altså jo reelt en krusning i overfladen på et meget stort underliggende problem, nemlig at vores stat i de her år centraliseres om ikke bare de store byer, men den store by i vores land, og at det samtidig ser ud, som om det er løbet fuldstændig løbsk – med den ene bureaukrat, der ansætter den anden, og en regning, der er enorm, til danskerne.

Det er ikke holdbart. Vi støtter selvfølgelig regeringens bestræbelse på at skære en lille smule i det, men jeg er også nødt til at sige: Det er jo slet ikke nok. Det burde være en målsætning at rulle tilvæksten i den offentlige sektor, når det kommer til administratorer, tilbage til, før fru Mette Frederiksen blev statsminister.

Derudover er der jo en række områder, hvor man sagtens kunne se på nogle meget, meget voldsomme besparelser, og lad mig bare nævne et par stykker: DR, væk; Institut for Menneskerettigheder, væk; Statens Kunstfond, væk. Og så er der alle de jobs i godhedsindustrien, der er finansieret af skatteborgerne, som vi også sagtens kunne skære i fedtlaget på. Det ville jo være i tusindvis – i tusindvis – af jobs med en enorm milliardbesparelse til danskerne til følge. Så hvis det er det projekt, regeringen vil kaste sig ud i, så støtter vi det. Det her er imidlertid bare et rids i en lille udvikling, som desværre går den forkerte vej.

Så blev der talt heroppe om ligestilling, kønsligestilling, for det er noget af det, der ligger i forslaget her, hvor man ser på det. Jo, men der er jo mange måder, man kan se på ligestilling på ude på arbejdspladserne. Det kunne også være, at man kunne sammenligne 3F'ernes forhold med djøf'ernes forhold. Altså, jeg kender da personligt en hel del mennesker, hvor man må sige, at de har et noget hårdere arbejdsliv end nogle, der sidder bag et skrivebord og vender papirer dagen lang. Så hvis man skulle kigge på ligestilling, kunne man også se på: Hvad er den forventede levealder? Hvad er de forventede sygdomme, man måtte få? Hvor høj er risikoen for at dø på arbejde? Der er rigtig meget, man kan tale om, som ikke har med køn at gøre, men som alligevel har noget at gøre med den måde, vi arbejder på. Det synes jeg ville være at foretrække.

Fru Pernille Vermund havde jo så i øvrigt en meget kvik bemærkning, for det er jo rigtigt, at meget af det her bliver overflødiggjort, og det gør det jo, fordi der kommer EU-regler; fordi EU bare kommer og løser nogle opgaver. Mig bekendt står vi igen her og diskuterer EU i forbindelse med et lovforslag, som overhovedet ikke handler om EU, og det har vi i øvrigt gjort i forbindelse med de fleste lovforslag. I løbet af den seneste tid skal alt bare handle om EU; det bryder jeg mig godt nok ikke om.

Så det er et ja til at skære i fedtlaget i den offentlige sektor, men også en konstatering af, at det her land er på vej i en helt forkert retning, når det kommer til administrationen af riget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste, og det er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Fra Radikale Venstres side deler vi regeringens ambition om at lette på administrationen i staten. Vi ser også positivt på det her lovforslag, men da vi stadig forhandler finansloven med regeringen, afventer vores endelige stillingtagen til lovforslaget de forhandlinger. Tak.

Tak til ordføreren. Det var ordførerrækken. Så går vi til erhvervsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand, og tusind tak for bemærkningerne og opbakningen til lovforslaget. Som det er blevet sagt et par gange heroppefra, følger lovforslaget jo op på regeringens forslag til finanslov for 2025, og det er jo ingen hemmelighed, at antallet af medarbejdere i staten er vokset over årene og også vokset for meget. Det ønsker regeringen nu at ændre, så vi bruger pengene på det rigtige så at sige, altså skærer ned og fjerne unødvendig administration og unødvendigt bøvl. Derfor bliver vi nødt til selvfølgelig også løbende at forholde os til alle opgaver og se, om alle opgaver nu også er nødvendige og tidssvarende, og om pengene f.eks. vil gøre mere gavn i den borgernære velfærd.

Med lovforslaget tager vi et vigtigt skridt i regeringens 2030-plan. På Erhvervsministeriets område vil vi gennemføre en række ændringer. Det handler grundlæggende om sund fornuft, og det handler om at se på, hvad der så at sige er virkelighedens behov. Skal vi f.eks. bruge ressourcer på en særlig vejledningsenhed i staten, hvis den reelt ikke bliver brugt? Nej, det skal vi selvfølgelig ikke. De kræfter kan bruges bedre andre steder. Derfor foreslår vi f.eks. at ophæve den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering. Enhedens opgave er at vejlede forbrugere og virksomheder i sager om piratkopiering. Men virkeligheden viser, at der ikke har været et stort behov eller stor efterspørgsel efter enhedens kompetencer.

Også på andre områder giver det mening at spare på ressourcerne. F.eks. ser vi lige nu, at danske regler og nye EU-regler lægger sig lidt oveni hinanden for visse selskaber, når det kommer til ligestilling. Flere kvinder i ledelse er vigtigt, ingen tvivl om det, men der kommer jo ikke dobbelt så meget ligestilling af, at virksomheder og rapporterer dobbelt om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen. Det vil vi nu ændrer på. Kravene er stadig de samme, men vi undgår unødigt bøvl og dobbeltarbejde, der kommer som følge af EU-lovgivningen. Det her kommer også virksomhederne til gavn.

Generelt handler det her arbejde om – som det også har handlet om i mine kollegaers lignende lovforslag – at spørge sig selv en gang imellem: Giver det, vi sætter i værk, mening? F.eks. giver det ikke mening, at vi komplicerer opgaver ved at dele dem ud mellem forskellige myndigheder, hvis de reelt kan udføres og skal udføres ét sted. Som et konkret eksempel kan jeg nævne, at vi derfor nu vil samle administrationen af statens tilskud til vidensbaserede innovation og klyngerne ét sted. For som det fremgår af lovforslaget, har de før været delt mellem to myndigheder. Det handler altså om at sikre, at vi bruger pengene og hænderne og hovederne rigtigt dér, hvor det giver mest værdi, og det tager i et skridt i retningen af nu, og derfor glæder jeg mig til den videre debat om lovforslaget.

Jeg vil i øvrigt gerne sige, at det arbejde, der har været lavet i Folketingets Erhvervsudvalg, ser vi meget positivt på, og vi glæder os til det videre arbejde med det. Jeg synes faktisk, det er ret godt, at alle partier har fundet sammen om at lave konkrete forslag, som kan være med til at følge op på det her: Bruger vi pengene rigtigt? Er hænder og hovederne så at sige placeret de rigtige steder? Det er rigtig godt arbejde, og jeg glæder mig til at følge op også på det arbejde. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Gør ingen indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.