Erhvervsudvalget 2024-25
L 72
Offentligt
2949361_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2024
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 72 stillet af udvalget den 26. november
2024 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt afskaffelsen af kravene om rappor-
tering af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhe-
dens ledelsesorganer, skal forstås som værende en del af regeringens sam-
lede plan for prioriteret opgavebortfald på 1.000 årsværk, herunder hvor
mange årsværk, som konkret reduceres med lovændringen?
Svar:
Forslaget om ophævelse af kravene i årsregnskabsloven til rapportering om
måltal og politikker for at fremme det underrepræsenterede køn i virksom-
hedens ledelsesorganer har til formål at følge op på regeringens forslag til
finansloven for 2025 med henblik på opgavebortfald.
Kravene i årsregnskabslovens § 99 b til rapportering om måltal og politik-
ker for at fremme det underrepræsenterede køn i virksomhedens ledelses-
organ er en national bestemmelse, hvor Danmark på tidspunktet for indfø-
relsen ansås som foregangsland, for så vidt angår regler, der skulle fremme
en ligelig kønsfordeling i ledelsen. De seneste år er der dog blevet vedtaget
omfattende EU-regulering, der skal fremme mangfoldighed og kønsrepræ-
sentation i erhvervslivet, og som delvist overlapper med kravene i årsregn-
skabslovens § 99 b.
Den forslåede ophævelse af årsregnskabslovens § 99 b har således til for-
mål at undgå regelforvirring, samt at risikoen for dobbeltrapportering
mindskes, så virksomhederne ikke pålægges en unødvendig rapporterings-
byrde.
Forslaget vurderes at medføre netto mindreudgifter for staten på 0,8 mio.
kr. årligt svarende til ét årsværk.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk