Erhvervsudvalget 2024-25
L 72
Offentligt
2949320_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2024
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 72 stillet af udvalget den 26. november
2024 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
I lovforslaget fremgår det, at kravet om, at informationerne om kønsforde-
lingen og målsætninger skulle offentliggøres på en ny hjemmeside, udgår.
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt den nye hjemmeside derved vil være
helt uden funktion?
Svar:
Oprettelsen af hjemmesiden til offentliggørelse af informationerne om
kønsfordelingen og målsætninger er ikke blevet udviklet. Opgaven var på-
begyndt i Erhvervsstyrelsen, men var i et indledende stadie med afklaring
af, hvordan it-udbuddet skulle tilrettelægges. Arbejdet med udviklingen af
hjemmesiden blev sat i bero i forbindelse med opgavebortfaldsforslaget.
Det medfører, at hjemmesiden ikke vil blive udviklet, hvis lovforslaget
vedtages.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk