Tak, formand, og også tak til rækken af ordførere, uanset om det er slagne krigere, der har problemer med at gå, eller nogle, der døjer med mellemørebetændelse. Tak, fordi alle er troppet op i dag for at behandle, hvad jeg synes er en virkelig god aftale.
Fra flere sider bliver det ligesom sagt, at det sådan er en lille aftale, og at det er bare sådan en forbrænder på andre ting, og at det da er et meget fint lille hjørne. Jeg vil godt udfordre, at det skulle være så småt grundlæggende at tænke frisættelse og mindre bøvl og mere værdighed ind for de mere end 400.000 mennesker, der hvert år har kontakt med det her system. Det mener jeg ikke det er, og jeg mener samtidig, at vi skal have ekstra respekt for, at det er mennesker, som er i en nogle gange svær livssituation med sygdom, så de ikke kan arbejde.
Det, vi gør med den her aftale, er sådan set at sige, at vi gerne vil have en mere skræddersyet og værdig indsats, og at kommunerne slipper for noget af den detailstyring, vi indtil nu har lagt ned over dem, sådan at de faktisk kan tilrettelægge den indsats med udgangspunkt i det menneske, de har foran sig. Det er på den måde også, som hr. Torsten Gejl også så fint siger, et skridt i den retning, vi forhåbentlig kommer til at gå videre af på beskæftigelsesområdet.
Og så er det rigtigt, hvad flere har sagt, at det her ikke er et eller andet eksperimenterende nybrud, som aldrig har været prøvet før. Tværtimod har vi en række nordjyske kommuner, som ikke bare i 1 eller 2 eller 3 år, men i 8 år har haft det her som forsøg. Det har de haft rigtig gode erfaringer med, både i forhold til at bruge rehabiliteringsteams og lægeattester mere fleksibelt. Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg ikke som minister endnu en gang skulle forlænge deres frikommuneforsøg, men i stedet for sætte alle kommuner lige så fri, som de nordjyske har været.
Jeg tror på, at det her vil give mere værdighed, når en borger, der er ramt af sygdom, skal møde vores system, der egentlig er til for at hjælpe dem. For når vi fjerner proceskrav og unødigt bureaukrati, gør vi samtidig også op med det billede af, at alle sygemeldte skal mødes af det samme system, af de samme indsatser, af de samme krav og regler. Vi skaber mulighed for og frihed til, at man kan skræddersy det bedre.
Helt konkret så siger vi, at alle de syge borgere, der har et ukompliceret forløb, ikke i lige så høj grad behøver at skulle ned på jobcenteret. I alt skønner vi, at det betyder 60.000 færre samtaler, for vi siger, at kravet om samtaler går fra fire til en, og at det godt må være noget, man tager over telefonen. For der er jo et eller andet rigtigt i, at hvis du helt ukompliceret har brækket benet og i en periode ikke kan arbejde, så heler det altså bedre med ro og benet oppe end et besøg på jobcentret.
Vi afskaffer også kravet om, at alle sager skal forbi rehabiliteringsteamet. Det er i mange sammenhænge et overflødigt og i parantes bemærket dyrt procestrin, som også alt for ofte forsinker borgerens sag. Vi forenkler visitationskategorierne for at lette administrationen i kommunerne, og så fjerner vi også den generelle ret til mestringsforløb. Vi lader det i stedet for være op til sagsbehandlerens faglige vurdering, om en borger vil gavnes af sådan et forløb. På den måde vil vi med det her lovforslag både frisætte borgeren og vores kommunale medarbejdere fra rigide krav.
Vi gør samtidig også samarbejdet mellem praktiserende læger og kommuner mere smidigt. Vi indretter med det her lovforslag reglerne sådan, at der er mere fleksible krav til, hvornår man skal indhente en lægeattest. Der, hvor kommunerne oplever eller vurderer, at de sådan set har hentet de oplysninger, de skal bruge, kan de godt undlade at indhente flere.
Når man siger det på den måde, kan man jo godt tænke, hvorfor vi ikke har gjort det for længst; men nu gør vi det. Det betyder, at vi både letter administrationen og understøtter en bedre og hurtigere sagsbehandling og – vigtigt – også understøtter, at vi bruger vores lægers ressourcer bedst muligt.
Jeg ser virkelig frem til, at det her lovforslag bliver til virkelighed. Tak til alle for at være med til at bakke op, både jer, der lavede aftalen, og efterfølgende opbakningen fra flere. Tak for ordet.