Til lovforslag nr.
L 74
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 11. december 2024
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
(Fleksibel brug og sammensætning af rehabiliteringsteams, forenkling af visitationskategorier, færre krav til sygemeldte fra
beskæftigelse m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det
stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter forslaget
om at gøre sygedagpengesystemet mere fleksibelt og gen-
nemskueligt. Forslaget vil reducere antallet af regler på sy-
gedagpengeområdet og derved reducere den administrative
byrde og antallet af fejl og klager.
Samtidig bemærker EL, at de lempede krav til kommu-
nerne om fremvisning af borgernes lægeattest kan medføre,
at den enkelte borgers retssikkerhed bliver overset.
EL bemærker på samme tid flere bekymringer med af-
skaffelsen af visitationsgruppe 3, som forslaget lægger op
til. Visitationsgruppe 3 dækker over sygemeldte borgere,
som har udfordringer af både helbredsmæssig, beskæftigel-
sesmæssig og social karakter. EL er bekymret for, at sam-
menlægningen af visitationsgruppe 3 med andre sygemeldte
borgere kan forværre visse borgeres rettigheder, idet borge-
re med problemer af både helbredsmæssig, beskæftigelses-
mæssig og social karakter har brug for en helhedsorienteret
indsats.
Generelt havde EL gerne set, at formålsparagraffen i
sygedagpengeloven blev ændret, så fokus ikke kun er på
hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men på
at sikre, at sygemeldte får en reel og varig tilknytning
til arbejdsmarkedet. Den nuværende tilgang kan for nogle
grupper have den modsatte effekt, da de risikerer hurtigt at
miste kontakten til arbejdsmarkedet igen, hvis de ikke er
tilstrækkelig raske eller har behov for at skifte branche. En
mere holdbar og langsigtet indsats er nødvendig.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 2
1)
Nr. 5
affattes således:
»5.
I
§ 47, stk. 3,
ændres »stk. 1, i sager, hvor« til: »stk. 1.«,
og
nr. 1-4
ophæves.«
[Lovteknisk rettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om rettelser af lovteknisk karakter.
AX030736