Tak for det, og også tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Som I ved, er det som led i det statslige arbejdsprogram blevet besluttet, at alle ministerier, også de ministerier, som er små, skal bidrage med et politisk prioriteret opgavebortfald. De ændringer, som vi foreslår her i dag med det her lovforslag, har til formål at sikre en bedre ressourceudnyttelse og begrænse den statslige administration, begrænse det statslige bureaukrati, fordi vi ønsker færre statslige administrative årsværk, og det er igen, fordi vi ønsker, at borgernes skattepenge skal gå til noget bedre.
Formålet med lovforslaget er bl.a. at afskaffe det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfunds stamoplysninger, og den sidste del af den sætning er ret væsentlig, også i forhold til nogle af de bemærkninger, der har været fra nogle ordførere her i dag. Det tilsyn, vi foreslår at afskaffe, er et automatisk 3-årigt tilsyn med stamoplysningerne, altså navn, adresse, kontaktperson. Så da der blev sagt fra SF's ordførers side heroppe, at man afskaffer det 3-årige tilsyn for så at erstatte det med et stikprøvebaseret tilsyn, så er det ikke rigtigt. Det er det automatiske 3-årige tilsyn med stamoplysninger som navn, kontaktperson og adresse, man afskaffer, og dermed slækker man ikke på tilsynet med trossamfundenes adfærd.
Tilsynet består nemlig i, at ministeriet hvert tredje år anmoder alle anerkendte trossamfund om at oplyse, om der er sket ændringer i trossamfundets oplysninger: navn, adresse, kontaktperson osv. Det tilsyn har været gennemført en gang, uden at tilsynet har konstateret væsentlige mangler i trossamfundenes grundlæggende oplysninger. Igen vil jeg sige, at tilsynet ikke handler om trossamfundets adfærd; det handler om trossamfundets stamoplysninger. Jeg mener på den baggrund ikke, at det 3-årige tilsyns nytteværdi og effekt står mål med den administrative byrde, som ordningen medfører for ministeriet eller for den sags skyld for trossamfundet.
Jeg vil i den forbindelse også gerne fremhæve, at trossamfundene stadig væk vil være forpligtet til løbende at vedligeholde de pågældende oplysninger i Trossamfundsregistret, og at ministeriet fortsat vil føre løbende tilsyn med f.eks. vedtægter, trosgrundlag og centrale ritualer, når trossamfundet ønsker at offentliggøre ændringer i disse oplysninger i Trossamfundsregistret. Og bare så alle er med, vil jeg gerne slå fast, at det 3-årige tilsyn ikke omfatter tilsynet med regnskaber, donationer eller medlemstal eller det løbende tilsyn, i forbindelse med at trossamfundet indberetter nye vedtægter eller ændringer i trosgrundlaget.
Ministeriet vil derfor fortsat, ikke bare hvert tredje år, men hvert år, føre tilsyn med samtlige anerkendte trossamfunds og menigheders rettidige indberetninger af årsregnskaber, herunder også oplysninger om donationer, samt med, om de anerkendte trossamfund og menigheder opfylder mindstekravet for antallet af medlemmer, ligesom ministeriet hvert år fortsat vil føre et stikprøvebaseret tilsyn med et antal anerkendte trossamfunds og menigheders årsregnskaber og oplysninger om donationer.
Jeg mener derfor, at afskaffelsen af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfunds stamoplysninger m.v. vil medføre en væsentlig optimering af ressourcerne i ministeriet; det vil føre til mindre statsligt bureaukrati, færre statslige årsværk og bedre brug af skatteborgernes penge, uden at vi går på kompromis med retssikkerhed og kvalitet i sagsbehandlingen i sager om anerkendte trossamfund. Så er det også vigtigt at slå fast, at den foreslåede afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund ikke afskærer ministeriet fra som tilsynsmyndighed at gribe ind i konkrete sager, hvor ministeriet bliver opmærksom på, at et anerkendt trossamfund muligvis ikke længere opfylder betingelserne for anerkendelse.
I den sammenhæng vil jeg komme med en bemærkning til de ordførere, der har været opmærksom på, hvordan vi fremadrettet fører tilsyn med trossamfundene: Regeringen har jo anmeldt, at vi i den her lovsamling laver en revision af loven om andre trossamfund, og i den forbindelse er alle input velkomne, og jeg glæder mig også til den politiske dialog i den forbindelse. Det lyder, som om vi godt kan finde hinanden. Nogle af de forslag, jeg har hørt i den offentlige debat, synes jeg er særdeles sympatiske, og jeg glæder mig til at have den videre dialog med Folketingets partier. For det skal stå helt klart, at man selvfølgelig har en særlig forpligtelse som anerkendt trossamfund til at overholde dansk lovgivning, og nogle af de sager, vi har set beskrevet i pressen, forarger mig lige præcis lige så meget, som de forarger ordførerne her i salen, så det glæder jeg mig til at have en politisk dialog med Folketingets partier om.
Formålet med lovforslaget er, ud over det med det 3-årige tilsyn, også at skabe de lovgivningsmæssige rammer for en decentralisering af sagsgange og afgørelser i forbindelse med præsteansættelser og administrative opgaver i folkekirken, herunder stadfæstelse af valgmenighedspræster. Det er i dag sådan, at det er ministeriet, der ansætter præster i folkekirken og stadfæster valgmenighedspræster. Men biskopperne og stiftsadministrationerne har allerede en central rolle i den forbindelse. Stiftsadministrationerne varetager en væsentlig del af den administrative sagsbehandling, som ligger til grund for den indstilling om henholdsvis ansættelse og stadfæstelse, som ministeriet i sidste ende modtager.
Biskoppen har det gejstlige tilsyn med både præster i folkekirken og med valgmenighedspræster. Derudover har biskoppen det mere traditionelle arbejdsgivertilsyn med præster i folkekirken og varetager væsentlige dele af den ansættelses- og personaleforvaltende myndigheds øvrige opgaver på vegne af ministeriet. Jeg mener derfor, at den måde, vi med det her lovforslag foreslår at lave en decentralisering på, er inde ved kernen i regeringens forslag om at lave politisk prioriteret opgavebortfald, idet vi har fundet et område, hvor vi kan lette og forkorte sagsgangene væsentligt for både stiftsadministrationerne og for ministeriet ved at give mulighed for en fortsat decentralisering af opgaven med at ansætte præster i folkekirken og stadfæste valgmenighedspræster. Jeg kan ikke huske, hvem af ordførerne det var, men der var en, der havde en god formulering om, at vi i virkeligheden tager toppen af processen og dermed også letter administrationen betydeligt.
Det samme gør sig gældende i forhold til kompetencen til at træffe afgørelser i sager om tjenesteboliger, som også ligger, synes jeg, helt naturligt i stiftsadministrationerne og ved den stedlige biskop. Det er i den forbindelse væsentligt at fastslå, at stifterne har dygtige medarbejdere. De laver en stor del af det administrative arbejde allerede, og jeg mener derfor ikke, at vi med det her forslag går på kompromis med kvaliteten eller med det faglige niveau i sagsbehandlingen. Vi afskærer et administrativt og bureaukratisk niveau, og dermed sparer vi skatteborgernes penge på administrativt ansatte i staten. Det fornemmer jeg der er en bred politisk opbakning til at gøre på alle politiske områder.
Den sidste del af lovforslaget vedrører en mulighed for at fastsætte nærmere regler om klageadgang ved bekendtgørelse, og jeg forventer, at der vil blive fastsat nogle regler om klagefrister for enkelte sager, da det kan være meget ressourcekrævende for ministeriet at skulle sagsbehandle sager, der først påklages til ministeriet, mange år efter at forholdet har fundet sted eller en afgørelse er truffet.
Derudover forventer jeg, at der vil blive fastsat nogle regler om, at biskoppen træffer den endelige afgørelse i visse sager inden for personale- og ansættelsesområdet, så vi dermed kan lette den administrative sagsbehandling, særlig i sager, der vedrører præsters ansættelsesforhold. I det er der jo også en decentralisering, og nogle ville kalde det en yderligere folkeliggørelse af folkekirken, fordi færre sager skal ind på ministerens bord og ind forbi Kirkeministeriet, men kan klares i de folkekirkelige institutioner. Det synes jeg egentlig også er fornuftig politik.
Det er dog vigtigt at præcisere, at vi ikke lægger op til en ændring af tjenestemandslovens gældende bestemmelser om, at uansøgt afsked af tjenestemænd kun kan foretages af ministeren, og ministeriet vil desuden fortsat som tilsynsmyndighed have mulighed for af egen drift at gå ind i konkrete sager for nærmere at undersøge, om en biskop har truffet en forkert afgørelse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl i forbindelse med behandlingen af en konkret sag. Men ud over at det mindsker bureaukrati og administration, synes jeg egentlig også det er en selvstændig politisk pointe at decentralisere nogle processer i i folkekirken. Det synes jeg er fornuftigt.
Samlet set vil forslaget medvirke til, at der sker rationaliseringer og effektiviseringer og der bliver mindre administration og mindre bureaukrati i By-, Land- og Kirkeministeriet, altså færre administrative årsværk, som vi jo alle sammen er enige om vi skal have færre af. Derudover vil lovforslaget medvirke til, at der kan ske en optimering af og fokusering på kerneopgaverne i ministeriet, uden at der hverken gås på kompromis med retssikkerheden eller kvaliteten i sagsbehandlingen.
Endnu en gang tak for de mange positive bemærkninger til lovforslaget, og så vil jeg bare en sidste gang komme med en bemærkning om, at jeg glæder mig til dialogen om det, der også er flere der har berørt her, nemlig hvordan vi i fremtiden fører tilsyn med anerkendte trossamfund, så vi kan sikre, at de lever op til loven, også i forhold til den adfærd, som nogle af os herinde er fuldstændig enige om er langt væk fra skiven.