Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 76:

Forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og valgmenighedsloven. (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af opgavebortfald).

Af kirkeministeren (Morten Dahlin).

(Fremsættelse 06.11.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Ja, vi skal behandle L 76, som indeholder flere elementer. Lovforslaget skal ses som et led i det arbejdsprogram, regeringen har lavet, hvor 1.000 statslige arbejdspladser skal fjernes. Det skal være med til at sikre en bedre udnyttelse af de ressourcer, staten bruger, og ligeledes tage et opgør med den bureaukrati, der desværre fylder rigtig meget i det danske samfund.

I dag er det sådan, at Kirkeministeriet har pligt til at føre tilsyn med anerkendte trossamfund hvert tredje år i forhold til stamoplysninger, dvs. navne og telefonnumre m.m. Tilsynet går ud på, at ministeriet anmoder alle anerkendte trossamfund om at oplyse grundlæggende oplysninger. Efter at dette tilsyn nu har været gennemført en enkelt gang, har det vist sig, at der ikke var nogen store udfordringer på det område, og at det simpelt hen ikke giver nogen bureaukratisk eller økonomisk mening at fortsætte med det.

Dog er det vigtigt at fastslå, at trossamfund selvfølgelig har pligt til at oplyse eventuelle ændringer i stamoplysninger, og at ministeriet til enhver tid kan bede om disse oplysninger. Og vigtigst af alt har det 3-årige tilsyn, som vi behandler i dag, ikke noget med tilsynet med trossamfundets regnskaber, medlemstal eller vedtægter at gøre. Lovforslaget har udelukkende til formål at skabe mindre bureaukrati og frigøre ressourcer, som kan bruges bedre i ministeriet og ude i de forskellige trossamfund. Ligeledes skal det også fastslås, at ministeriet til enhver tid kan gribe ind, hvis der er konkrete trossamfund, som der er mistanke om ikke opfylder de betingelser, som er krævet for at få den danske stats anerkendelse.

Det andet element i lovforslaget er at skabe mindre bureaukrati ved en decentralisering af de sagsgange og afgørelser, der er i forbindelse med præsteansættelser og stadfæstelse af ansættelse af valgmenighedspræster. I dag er det en opgave, der ligger hos ministeriet. Dette vil med lovforslaget ændres sådan, at arbejdsopgaven med ansættelse af præster og stadfæstelse af valgmenighedspræster vil skulle varetages af biskopper og stiftsadministrationen. Det er sådan i dag, at de jo i forvejen varetager den daglige arbejdsgiverrolle, og derved har de de kompetencer, som det kræver at varetage ansættelser og arbejdsopgaver for præsterne. Der vil selvsagt skulle fastsættes nogle regler for, hvordan biskopperne og stifterne varetager sager inden for personaleområdet, men det kan vi jo selvfølgelig fastsætte under de forhandlinger, der kommer nu.

Målet med lovforslaget er som sagt at bruge færre administrative ressourcer end i dag, og det er vigtigt at fastslå, at uagtet at man med dette lovforslag afgiver administrative opgaver til biskopperne og stifterne, vil ministeriet altid kunne gribe ind i personsager, hvor dette kræves. Alt i alt tænker vi i Socialdemokratiet, at dette forslag er godt, da det imødekommer målet om færre statslige arbejdspladser og vigtigst af alt afskaffer unødigt bureaukrati ved at lægge mere af ansvaret ud til de involverede partnere. Vi ser frem til de videre forhandlinger.

Socialdemokratiet støtter hermed lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Omkring det med tilsyn har jeg sådan lige et lille obspunkt, for jeg er bekymret for, at man nu går ind og fjerner de tilsyn, altså afskaffer det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund. Det er jeg, fordi vi har set så mange grelle sager her på det sidste, f.eks. med Jehovas Vidner, hvor de kører deres egne domstole. Vi ser det også i andre sammenhænge, hvor man bruger blodpenge og i øvrigt bare har sin egen, tror man, ret til at køre sin egen domstol, altså at man er fuldstændig ligeglad med det danske retssystem.

Derfor har jeg nogle bekymringer omkring det her med, at man går ind og nu vil fjerne det 3-årige tilsyn, og det kunne jeg egentlig godt tænke mig lige at høre ordføreren om. Hvor står ordføreren og Socialdemokratiet i forhold til at sikre, at vi virkelig kommer til bunds i at få ført tilsyn med de anerkendte trossamfund, som ikke retter sig efter den danske ret?

Tak. Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan sige, at jeg deler ordførerens bekymring om de sager, der har været, og at der selvfølgelig skal kigges på de sager. Det er helt utilstedeligt, hvad der foregår. Det, der bare er at sige omkring det her lovforslag i dag, er, at det ikke kommer til at svække det tilsyn, som ordføreren henviser til, i forhold til nogle af de udfordringer, der kan være i visse trossamfund. Det her handler udelukkende om nogle administrative opgaver i forhold til stamoplysninger, dvs. telefonnumre og oplysninger om personer, og ikke om hverkenderes måde at udføre deres religion på eller økonomi eller lignende. Derfor er vi fra Socialdemokratiets side ikke så nervøse for det her, men vi er meget bevidste om den udfordring, vi har.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag har jo dybest set til formål at reducere det administrative arbejde og sikre, at opgaverne bliver løst der, hvor de bedst hører hjemme, og det her er en del af regeringens formål med at gennemføre et opgavebortfald. Det handler jo ikke om at svække tilsynet med kirker og anerkendte trossamfund. Det handler derimod om at fjerne noget af det administrative bøvl, der er.

I dag er det sådan, at de her kirker og anerkendte trossamfund skal give en række forskellige oplysninger, og det tilsyn, der er hvert tredje år, handler alene om at sikre, at de oplysninger, der er, også er korrekte. Fortsat vil der jo være et tilsyn med de her anerkendte trossamfunds adfærd. Det svækker vi ikke. Derfor kan jeg i forhold til det spørgsmål, som kom fra Det Konservative Folkeparti, også berolige med, at det vil der fortsat være massivt fokus på.

Så handler det her lovforslag også om præsteansættelser og administrative opgaver i folkekirken og om, at opgaverne ligger det rigtige sted. Med det her sker der jo en decentralisering af de procedurer, der er i forbindelse med ansættelse af præster, således at biskopper og stifter kommer til at spille en langt mere central rolle i det, og det gør de jo så i øvrigt i forvejen. Derfor kommer noget af det formalia, der har været tidligere, så til at forsvinde.

For Venstre er det jo helt afgørende, at opgaverne bliver løst der, hvor de naturligt hører hjemme, og at vi sikrer, at den offentlige sektor – og det gælder også på kirkeområdet – er så smidig som muligt, og at opgaverne bliver løst der, hvor de rettelig hører hjemme. Med de bemærkninger kan Venstre støtte det her lovforslag.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Der er jo, som det er nævnt, flere elementer i dette lovforslag. Det handler kort fortaltom decentralisering, om præsteansættelser, om valgmenighedspræster og om tilsynet med trossamfund. Det sidste del af det er nok det mest markante. Det er her, regeringen lægger op til at afskaffe det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund, og dette kan umiddelbart gøre en lidt urolig. For hvad er det så, der så at sige kan snige sig ind under radaren? Men vi må stole på kirkeministeren, når han fastslår, at dette ikke kommer til at svække kontrollen. For ham drejer det sig om at spare tid og ressourcer. Ministeren forsikrer, at man fortsat fører tilsyn med årsregnskaber, donationer og medlemstal.

Statsrevisorerne kritiserede i 2022 tilsynet, som revisorerne dengang mente var mangelfuldt. Man må formode, at der efter denne kritik efterfølgende er sket opstramninger. Danmarksdemokraterne så gerne, at tilsyn og kravskærpes, således at hovedopgaven bliver at gribe ind, hvis et trossamfund undertrykker deres medlemmer og udsætter dem for religiøs tvang. Vi har for ikke længe siden hørt rædselshistorier om Scientology og Jehovas Vidner, for ikke at forglemmediverse muslimske menigheder, hvor medlemmerne udsættes for undertrykkelse, overgreb og tvang af enhver art. Beretninger som disse popper op med jævne mellemrum, men i vore øjne bør sådanne sager være hovedopgaven for tilsynet medanerkendte trossamfund.

Som nævnt stoler vi på, at ministeren vil være opmærksom på sager som denne, men Danmarksdemokraterne vil alligevel fra sidelinjen holde et vågent øje med udviklingen. Vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget her handler om at mindske bureaukratiet i den statslige administration på kirkeområdet. Det er et vigtigt fokus at mindske bureaukratiet, selv om det indimellem kan være en svær øvelse herinde at blive enige om, hvad der er nødvendigt, og hvad der er unødvendigt bureaukrati. Dele af lovforslaget handler om at give flere kompetencer til biskopperne, bl.a. i forhold til ansættelse af præster. Med andre ord ønsker man at skære det sidste ministerieled væk fra flere processer, så de afsluttes ved biskopperne i stedet.

På den ene side mener vi i SF, at det overordnet set er gode forslag, da det ekstra led kan være med til at forsinke processer unødigt. Derfor kan decentralisering her give god mening. Derudover så vi også gerne, at man f.eks. droppede ministerieleddet i forhold til ansættelse af lokalfinansierede præster. På den anden side er det også vigtigt for SF, at vi ikke pålægger flere administrative byrder på biskopperne uden at være sikker på, at økonomien også følger med. Det vil vi spørge ind til i udvalgsbehandlingen. Når man derudover giver øgede kompetencer til biskopperne, er det også vigtigt, at der sørges for, at biskopperne arbejder ud fra en ensartet praksis, så der sikres retssikkerhed, f.eks. i forhold til præsteansættelser og afgørelser i personalesager.

I lovforslaget foreslås det også, at man afskaffer Kirkeministeriets 3-årige tilsyn med alle trossamfundene, og at det brede tilsyn erstattes med en stikprøvekontrol. Formålet med det brede tilsyn er i dag at sikre, at trossamfundet lever op til trossamfundsloven. F.eks. føres der tilsyn med økonomi, men også mere overordnet med, om trossamfundet overholder dansk lovgivning. I lyset af den seneste tids skandalesager i medierne om forskellige trossamfund er vi i SF en smule skeptiske over for denne del af lovforslaget. For det er nemlig vigtigt, at ingen trossamfund flyver under radaren, hvis de bryder med trossamfundsloven. Fjernelsen af det 3-årige tilsyn må derfor ikke stå i vejen for at sikre en bred overholdelse af loven. Det er derfor også noget, vi gerne vil have undersøgt nærmere i udvalgsbehandlingen.

Lovforslaget er som sagt regeringens bud på at mindske bureaukratiet på kirkeområdet, og samtidig foreslås der i høringssvarene også andre tiltag, som vil mindske bureaukratiet, og som derfor også er værd at undersøge. Ikke mindst er der i forhold til menighedsrådsarbejdet også steder, hvor man kan tage fat og mindske bureaukratiet. Vi håber i SF, at vi kan arbejde videre med den dagsorden, så vi også kan gøre det nemmere for folk at sidde i menighedsrådet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Mens vi behandler det her lovforslag, ringer kirkeklokkerne, kan jeg høre. Nu er det hr. Carl Andersen, Liberal Alliance, med en kort bemærkning. Værsgo.

Tak til ordføreren for en god tale. Jeg deler mange af de overvejelser, som ordføreren har. Nu siger ordføreren, at det er vigtigt, at der ikke er nogen parallelsamfund, som går under radaren, så vi ikke har nogen parallelle retssystemer derude. Har ordføreren nogle idéer til tiltag, man kunne tage for at kompensere for en afskaffelse af 3-årstilsynet?

Ordføreren.

Tak for ordførerens nysgerrighed på, hvad vi i SF mener omkring det her, og der kan jeg jo så sige til ordføreren, at vi for nylig netop kom med et udspil for at dæmme op for, få slået ned på og få en bedre kontrol med trossamfund og forkyndere, der praktiserer paralleljura, som i sidste ende underminerer vores retssamfund og de familieretslige institutioner og i det hele taget er, vil jeg sige, i dyb, dyb opposition til det, vores retssamfund står for. Der har vi jo konkret seks forslag, som vi foreslår, bl.a. en whistleblowerordning og en revisionsenhed, kan man sige, som netop kan føre tilsyn og kontrol med de trossamfund og forkyndere, der praktiserer den her form for paralleljura.

Så der er en række forslag. Der er også det, at vi fratager nogle af de her trossamfund og forkyndere deres, hvad hedder det, ret til at forkynde og godkendelse som trossamfund. Så der er en række forslag i det, vi kommer med, som jeg mener skal til for også at kunne bekæmpe nogle af de udfordringer, der er på området.

Tak til ordføreren. Ønskes anden korte bemærkning? Nej, så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, formand. Den seneste tid har vi jo set flere sager i pressen om problematiske forhold i visse anerkendte trossamfund. Det tager vi meget seriøst. Derfor ser vi også frem til, at ministeren indkalder til forhandlinger om trossamfundsloven, så vi kan få strammet og løsnet de rigtige steder. Vi skal nemlig ikke tillade, at der findes lommer i det danske samfund, hvor religiøse regler står over de verdslige. Men vi skal heller ikke gøre livet unødig besværligt for dem, som blot ønsker at udøve deres religion i fred.

Lovforslaget her vil afskaffe 3-årstilsynet, da det er vurderingen, at den i sin nuværende form er ineffektiv i forhold til det ønske, vi alle sammen har om at holde styr på de problematiske trossamfund. Vi finder det dog vigtigt, at kontrollen indtager en bedre form, f.eks. at der er en mere dybdegående stikprøvekontrol, og det glæder vi os til at have en dialog om i udvalgsarbejdet.

Det er vigtigt at påpege, at der ved det her lovforslag ikke røres ved den årlige kontrol med donationer, regnskaber eller medlemstal, men at tilsynet jo kun tjekker vedtægter, trosgrundlag og ritualer. Det er selvfølgelig relevant, men ikke nogen tiltag, som ville have kunnet opdage de slemme ting, vi har set i pressen hos Jehovas Vidner, mormonkirken eller Imam Ali Moskeen. Så vi ser frem til udvalgsarbejdet og at få en forsikring om, at den samlede kontrol ikke bliver reduceret på en uhensigtsmæssig måde.

Når det kommer til decentralisering og klageadgang, er det for os i Liberal Alliance vigtigt at lægge vægt på, at det netop er folkets kirke og ikke statens eller biskoppernes kirke. Som liberale vægter vi tro og åndsfrihed højt, men anerkender, at folkekirken har en særlig stilling, som vi understøtter herinde fra Folketinget. Vi synes derfor, at det er positivt, at vi uddelegerer yderligere kompetencer fra staten ud til de folkekirkelige institutioner. For som Grundtvig sagde allerede i 1851, er kirken til for folkets skyld, og folket ikke for kirkens.

Netop derfor hæfter jeg mig også ved, at en række høringssvar fra bl.a. Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd problematiserer, at man med det nuværende lovforslag kan komme til at stå i en situation, hvor det enkelte menighedsråds, provstis eller den enkelte præsts rettigheder kan blive uhensigtsmæssigt forskubbet i forhold til biskoppernes magt. Provstiudvalget frygter en betydelig magtkoncentration hos biskopperne, hvilket kan få uoverskuelige konsekvenser, da det jævnligt sker, at præster og biskopper kommer på kant med hinanden, og det er i disse tilfælde væsentligt, at der er en instans, der kan varetage disse forhold. Landsforeningen af Menighedsråd påpeger også, at decentraliseringen kan få uhensigtsmæssig indflydelse på ansættelsesprocesser, da biskoppen i forvejen har en ikke ubetydelig rolle i ansættelser.

Det er derfor for os afgørende, at vi også for fremtiden sikrer en høj grad af forkyndelsesmæssig frihed blandt præsterne i folkekirken, samt at de menighedsråd, som de er udpeget af, ikke i unødig grad afskæres fra at komme med rimelige indsigelser. Derfor mener vi også, at der er behov for at fastholde en ret til nedefra at kunne påklage en række afgørelser fra biskopperne til en højerestående instans, særlig når det vedrører afskedigelser, ansættelser og visse disciplinærsager.

Loven her udskriver jo en blankocheck til den til enhver tid siddende kirkeminister for, hvad der skal kunne klages over, uden at vi reelt ved, hvad konsekvenserne bliver. I høringsnotatet kan vi læse, at det forventes, at bestemmelserne bliver udmøntet i en bekendtgørelse, at bekendtgørelsen påtænkes ikke at skulle have tilbagevirkende kraft, og at ministeren f.eks. kan afskære klageadgangen i forhold til visse disciplinære reaktioner. Det er med andre ord elastik i metermål. Der er også uklarhed omkring, hvad der skal ske med uansøgte afskedigelser.

Selv om jeg faktisk har rigtig stor tiltro til, at kirkeministeren har en stor forståelse for folkets betydning for folkekirken, skal man ikke give de bedste mere magt, end man vil give til de værste. Derfor ønsker vi udvalgsarbejdet at få en klarhed eller en forsikring om, at der også for fremtiden er de nødvendige klage- og kontrolværktøjer, for at vi har en velfungerende folkekirke. Vi skal nemlig værne om, at det er folkets kirke.

Til sidst noterer vi os, at biskopperne og stiftsadministrationerne er kommet med yderligere forslag til afbureaukratisering. Det hørte jeg også at man har noteret sig hos SF. Det synes jeg at vi skal se nærmere på. Et af forslagene kunne måske endda rummes inden for nuværende lovgivning, nemlig uddelegering af frikøbte præster eller § 2-præster. Det vil måske kunne kompensere for, at vi ikke giver ministeren helt frie hænderi forhold til at afgrænse klageadgangen.

Samlet set er Liberal Alliance meget positivt indstillet over for lovforslaget og ser frem til et konstruktivt udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Serdal Benli, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren for en rigtig god tale. Jeg vil også anerkende og kvittere for, at der er en række ting, vi er enige om her. Jeg bliver dog lidt nysgerrig på, at ordføreren i indledningen af sin tale sagde, at man også ser frem til at arbejde med ændringen af trossamfundsloven. Kan ordføreren løfte sløret lidt for, hvor der er noget konkret, som Liberal Alliance i den sammenhæng er optaget af? Tak.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Ja, det er der. Vi har faktisk netop fremsat et beslutningsforslag om, at vi skal se på, hvordan vi kan stramme op for de religiøse ægteskabskontrakter, som vi har set problematiseret i rigtig mange artikler og i pressen for nylig. Der vil vi gerne have mulighed for i højere grad end i dag at kunne sanktionere både vielsesbemyndigede og også de anerkendte trossamfund, som er med til at fastholde særlig kvinder i uønskede religiøse ægteskaber. Det er jo noget af det, vi gerne vil stramme på.

Så er der noget af det, vi kan løsne lidt op på. Det er f.eks., at der er nogle uhensigtsmæssigheder med den måde, hvorpå man får en vielsesbemyndigelse i dag. Der er nogle kurser, man skal på, og der skulle man måske i højere grad kigge på, at kurset ved beståelse følger den enkelte vielsesforretter og ikke trossamfundet. For i dag står vi i sådan nogle uhensigtsmæssige situationer, hvor hvis en frikirkepræst, der har taget et kursus og har viet folk i 20 år, skifter menighed, skal den person på et helt nyt kursus, og det er jo spild af både tid og penge for alle. Så der er lidt til gyngerne og karrusellerne.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Som ordføreren også selv gjorde opmærksom på, er det her med, at man nu fjerner det 3-årige tilsyn og kun erstatter det med en stikprøvekontrol, jo en bekymring, som både ordføreren og undertegnede sådan set også har tilkendegivet. Vi har så foreslået noget på baggrund af de mange historier, vi har set, om forskellige trossamfund og forkyndere, der netop holder både kvinder og andre i ufrihed og udøver paralleljura.

Hvad tænker ordføreren omkring bl.a. vores forslag om både at nedsætte sådan en revisionsenhed, der kunne føre kontrol, men også at indføre en whistleblowerordning, således at man får skabt et værktøj, som dem, der bliver udsat for det, eller dem, der opdager, at nogen bliver udsat for det, kan henvende sig til?

Tak. Ordføreren.

Vi er åbne over for alle gode forslag, som kommer, og det lyder som nogle fornuftige forslag. Særlig whistleblowerordningen synes jeg lyder interessant, for det vil jo netop gøre det muligt, at folk kan komme nedefra og gå til én instans, f.eks. Kirkeministeriet eller Justitsministeriet. Men ja, vi er positivt indstillet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det så fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Alting nyt har en første dag, og i dag er det første gang, jeg står på Folketingets talerstol som kirkeordfører. Det er et ordførerskab, jeg ser frem til at have, og et område, jeg vil varetage med respekt og ordentlighed.

Med dette lovforslag udmønter regeringen beslutningen om politisk prioriteret opgavebortfald på kirkeområdet. Opgavebortfaldet er en del af regeringens initiativ til et flerårigt arbejdsprogram, der på statens område bl.a. skal frigøre medarbejdernes tid, understøtte opgavebortfald og begrænse statslig administration. Det er et skridt på vejen til realiseringen af 2030-planen.

Med lovforslaget decentraliserer vi en række afgørelser og sagsgange og giver dem til biskopperne og stiftsadministrationerne. De foretager allerede administrationen på flere sagsområder og har de nødvendige kompetencer. Decentraliseringen kommer til at omfatte stadfæstelse af valgmenighedspræster, ansættelse af folkekirkens præster og tildeling af afgørelseskompetencer på en række områder i forbindelse med tjenesteboligpligten. Derudover gives bemyndigelse til fastsættelse af regler for klageadgang på ansættelses- og personaleområdet i folkekirken. Afslutningsvis fjerner vi med lovforslaget det 3-årige tilsyn med de anerkendte trossamfund.

I Moderaterne er vi glade for, at vi nu kan være med til at realisere ambitionen om afbureaukratisering i staten ved at decentralisere en række opgaver og kompetencer på kirkeområdet. Det muliggør reelt opgavebortfald i de enkelte administrationer og i ministeriet, så ressourcerne kan rettes derhen, hvor de bruges bedst. Det er sund fornuft.

Vi stemmer selvfølgelig for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. I dag behandler vi lovforslaget på By-, Land- og Kirkeministeriets område med henblik på at reducere administration og sikre bedre ressourceudnyttelse. Formålet med lovforslaget er at forenkle processer og reducere ministeriets administrative byrder. Det er jo ganske fornuftigt. Det er fornuftigt at placere opgaverne tættere på de institutioner og personer, der er bedst kvalificeret til at håndtere dem, og i dette tilfælde er det biskopperne. Og vi anerkender, at ineffektive administrative byrder kan være en unødvendig hæmsko for et ministerium.

Fremover skal biskopperne varetage opgaver med stadfæstelse af valgmenighedspræster, der tidligere lå hos ministeren. Kompetencer til at ansætte præster og træffe afgørelser om tjenesteboliger for præster foreslås delegeret fra Kirkeministeriet til biskopperne. Der indføres en bemyndigelse til at fastsætte regler om klageadgang inden for folkekirkens ansættelses- og personaleområde. Ministeriet ønsker at begrænse klagemulighederne om visse afgørelser og indføre en klagefrist for sagerne, der fortsat kan påklages.

Så langt, så godt. For så vil man også afskaffe det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund uden for folkekirken. Tilsynet blev indført i 2017 som en del af trossamfundsloven, men regeringen vurderer nu, at det ikke har afdækket væsentlige mangler i trossamfundenes oplysninger og dermed ikke står mål med de administrative omkostninger, og det bekymrer mig lidt.

Det, der bekymrer Det Konservative Folkeparti, er, at når det gælder afskaffelse af tilsyn med trossamfund, har vi dog en række forbehold, som jeg gerne vil uddybe. Afskaffelsen rejser spørgsmål om, hvordan vi fremover sikrer ordentlighed og lovoverholdelse i de trossamfund, hvor der tidligere er identificeret problemer. Hvis tilsynet ikke har haft den effekt, er det ikke nødvendigvis et argument for at afskaffe det, men snarere at forbedre det. Skal vi have et mere risikobaseret tilsyn? Skal reglerne skærpes, så det bliver lettere at handle mod trossamfund, der ikke følger loven? Som nævnt er der eksempler på sager, hvor problemer i trossamfundet ikke alene er administrative, men rækker dybere og kan skade tilliden til det danske samfund og retssystem. Jeg ser derfor frem til i udvalgsbehandlingen at høre kirkeministerens svar på, hvordan ministeren vil sikre denne balance fremover.

Samlet set er Det Konservative Folkeparti positivt indstillet over for lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal jeg høre, om der er en ordfører fra Enhedslisten. Nej. Så er det Dansk Folkeparti. Der er heller ikke nogen ordfører. Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Altså, jeg taler på Enhedslistens vegne i dag, men jeg ved ikke, om jeg også skal tale på Dansk Folkepartis vegne – det ville være forfriskende! Altså, nogle gange er vi enige. Jeg tror nu, jeg kunne forestille mig, de stemte nej til det her, fordi de ligesom os har været kritiske over for at skære på tilsynet. Vi stemmer for alligevel, for vi kan godt forstå, at det 3-årige automatiske tilsyn ikke er pengene og tiden værd, og vi har jo indgået en finanslov, der bygger på de her besparelser.

Når det er sagt, deler jeg jo de bekymringer, flere af mine kollegaer har luftet heroppe i forhold til kontrol af trossamfundene, og vi ser jo meget gerne, at det bliver en del af forhandlingerne om revision af trossamfundsloven. Men vi vil selvfølgelig ikke holde fast i et tilsyn, som selv ministeren siger er meningsløst, også al den stund at vi ved, ministeren også går op i at sætte ind over for lovbrud, eller hvad der ellers kunne være af problematisk adfærd i anerkendte trossamfund.

Så med de ord støtter vi forslaget, selv om vi har været ude at kritisere det. Men vi har jo som sagt også indgået en finanslov, som bygger på de her besparelser. Men – og nu gentager jeg mig selv – vi håber sådan set, at spørgsmålet omkring tilsyn og et mere effektivt tilsyn bliver en del af forhandlingerne om revision af trossamfundsloven, for der er bestemt noget at komme efter, men måske ikke lige på den måde, som man har gjort indtil nu.

Og jeg skulle jo hilse fra Enhedslisten. Jeg ved ikke, om de deler alt det, jeg har sagt. Så det, jeg skal hilse og sige fra dem, er, at de er positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi over til kirkeministeren. Værsgo.

Tak for det, og også tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Som I ved, er det som led i det statslige arbejdsprogram blevet besluttet, at alle ministerier, også de ministerier, som er små, skal bidrage med et politisk prioriteret opgavebortfald. De ændringer, som vi foreslår her i dag med det her lovforslag, har til formål at sikre en bedre ressourceudnyttelse og begrænse den statslige administration, begrænse det statslige bureaukrati, fordi vi ønsker færre statslige administrative årsværk, og det er igen, fordi vi ønsker, at borgernes skattepenge skal gå til noget bedre.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at afskaffe det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfunds stamoplysninger, og den sidste del af den sætning er ret væsentlig, også i forhold til nogle af de bemærkninger, der har været fra nogle ordførere her i dag. Det tilsyn, vi foreslår at afskaffe, er et automatisk 3-årigt tilsyn med stamoplysningerne, altså navn, adresse, kontaktperson. Så da der blev sagt fra SF's ordførers side heroppe, at man afskaffer det 3-årige tilsyn for så at erstatte det med et stikprøvebaseret tilsyn, så er det ikke rigtigt. Det er det automatiske 3-årige tilsyn med stamoplysninger som navn, kontaktperson og adresse, man afskaffer, og dermed slækker man ikke på tilsynet med trossamfundenes adfærd.

Tilsynet består nemlig i, at ministeriet hvert tredje år anmoder alle anerkendte trossamfund om at oplyse, om der er sket ændringer i trossamfundets oplysninger: navn, adresse, kontaktperson osv. Det tilsyn har været gennemført en gang, uden at tilsynet har konstateret væsentlige mangler i trossamfundenes grundlæggende oplysninger. Igen vil jeg sige, at tilsynet ikke handler om trossamfundets adfærd; det handler om trossamfundets stamoplysninger. Jeg mener på den baggrund ikke, at det 3-årige tilsyns nytteværdi og effekt står mål med den administrative byrde, som ordningen medfører for ministeriet eller for den sags skyld for trossamfundet.

Jeg vil i den forbindelse også gerne fremhæve, at trossamfundene stadig væk vil være forpligtet til løbende at vedligeholde de pågældende oplysninger i Trossamfundsregistret, og at ministeriet fortsat vil føre løbende tilsyn med f.eks. vedtægter, trosgrundlag og centrale ritualer, når trossamfundet ønsker at offentliggøre ændringer i disse oplysninger i Trossamfundsregistret. Og bare så alle er med, vil jeg gerne slå fast, at det 3-årige tilsyn ikke omfatter tilsynet med regnskaber, donationer eller medlemstal eller det løbende tilsyn, i forbindelse med at trossamfundet indberetter nye vedtægter eller ændringer i trosgrundlaget.

Ministeriet vil derfor fortsat, ikke bare hvert tredje år, men hvert år, føre tilsyn med samtlige anerkendte trossamfunds og menigheders rettidige indberetninger af årsregnskaber, herunder også oplysninger om donationer, samt med, om de anerkendte trossamfund og menigheder opfylder mindstekravet for antallet af medlemmer, ligesom ministeriet hvert år fortsat vil føre et stikprøvebaseret tilsyn med et antal anerkendte trossamfunds og menigheders årsregnskaber og oplysninger om donationer.

Jeg mener derfor, at afskaffelsen af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfunds stamoplysninger m.v. vil medføre en væsentlig optimering af ressourcerne i ministeriet; det vil føre til mindre statsligt bureaukrati, færre statslige årsværk og bedre brug af skatteborgernes penge, uden at vi går på kompromis med retssikkerhed og kvalitet i sagsbehandlingen i sager om anerkendte trossamfund. Så er det også vigtigt at slå fast, at den foreslåede afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund ikke afskærer ministeriet fra som tilsynsmyndighed at gribe ind i konkrete sager, hvor ministeriet bliver opmærksom på, at et anerkendt trossamfund muligvis ikke længere opfylder betingelserne for anerkendelse.

I den sammenhæng vil jeg komme med en bemærkning til de ordførere, der har været opmærksom på, hvordan vi fremadrettet fører tilsyn med trossamfundene: Regeringen har jo anmeldt, at vi i den her lovsamling laver en revision af loven om andre trossamfund, og i den forbindelse er alle input velkomne, og jeg glæder mig også til den politiske dialog i den forbindelse. Det lyder, som om vi godt kan finde hinanden. Nogle af de forslag, jeg har hørt i den offentlige debat, synes jeg er særdeles sympatiske, og jeg glæder mig til at have den videre dialog med Folketingets partier. For det skal stå helt klart, at man selvfølgelig har en særlig forpligtelse som anerkendt trossamfund til at overholde dansk lovgivning, og nogle af de sager, vi har set beskrevet i pressen, forarger mig lige præcis lige så meget, som de forarger ordførerne her i salen, så det glæder jeg mig til at have en politisk dialog med Folketingets partier om.

Formålet med lovforslaget er, ud over det med det 3-årige tilsyn, også at skabe de lovgivningsmæssige rammer for en decentralisering af sagsgange og afgørelser i forbindelse med præsteansættelser og administrative opgaver i folkekirken, herunder stadfæstelse af valgmenighedspræster. Det er i dag sådan, at det er ministeriet, der ansætter præster i folkekirken og stadfæster valgmenighedspræster. Men biskopperne og stiftsadministrationerne har allerede en central rolle i den forbindelse. Stiftsadministrationerne varetager en væsentlig del af den administrative sagsbehandling, som ligger til grund for den indstilling om henholdsvis ansættelse og stadfæstelse, som ministeriet i sidste ende modtager.

Biskoppen har det gejstlige tilsyn med både præster i folkekirken og med valgmenighedspræster. Derudover har biskoppen det mere traditionelle arbejdsgivertilsyn med præster i folkekirken og varetager væsentlige dele af den ansættelses- og personaleforvaltende myndigheds øvrige opgaver på vegne af ministeriet. Jeg mener derfor, at den måde, vi med det her lovforslag foreslår at lave en decentralisering på, er inde ved kernen i regeringens forslag om at lave politisk prioriteret opgavebortfald, idet vi har fundet et område, hvor vi kan lette og forkorte sagsgangene væsentligt for både stiftsadministrationerne og for ministeriet ved at give mulighed for en fortsat decentralisering af opgaven med at ansætte præster i folkekirken og stadfæste valgmenighedspræster. Jeg kan ikke huske, hvem af ordførerne det var, men der var en, der havde en god formulering om, at vi i virkeligheden tager toppen af processen og dermed også letter administrationen betydeligt.

Det samme gør sig gældende i forhold til kompetencen til at træffe afgørelser i sager om tjenesteboliger, som også ligger, synes jeg, helt naturligt i stiftsadministrationerne og ved den stedlige biskop. Det er i den forbindelse væsentligt at fastslå, at stifterne har dygtige medarbejdere. De laver en stor del af det administrative arbejde allerede, og jeg mener derfor ikke, at vi med det her forslag går på kompromis med kvaliteten eller med det faglige niveau i sagsbehandlingen. Vi afskærer et administrativt og bureaukratisk niveau, og dermed sparer vi skatteborgernes penge på administrativt ansatte i staten. Det fornemmer jeg der er en bred politisk opbakning til at gøre på alle politiske områder.

Den sidste del af lovforslaget vedrører en mulighed for at fastsætte nærmere regler om klageadgang ved bekendtgørelse, og jeg forventer, at der vil blive fastsat nogle regler om klagefrister for enkelte sager, da det kan være meget ressourcekrævende for ministeriet at skulle sagsbehandle sager, der først påklages til ministeriet, mange år efter at forholdet har fundet sted eller en afgørelse er truffet.

Derudover forventer jeg, at der vil blive fastsat nogle regler om, at biskoppen træffer den endelige afgørelse i visse sager inden for personale- og ansættelsesområdet, så vi dermed kan lette den administrative sagsbehandling, særlig i sager, der vedrører præsters ansættelsesforhold. I det er der jo også en decentralisering, og nogle ville kalde det en yderligere folkeliggørelse af folkekirken, fordi færre sager skal ind på ministerens bord og ind forbi Kirkeministeriet, men kan klares i de folkekirkelige institutioner. Det synes jeg egentlig også er fornuftig politik.

Det er dog vigtigt at præcisere, at vi ikke lægger op til en ændring af tjenestemandslovens gældende bestemmelser om, at uansøgt afsked af tjenestemænd kun kan foretages af ministeren, og ministeriet vil desuden fortsat som tilsynsmyndighed have mulighed for af egen drift at gå ind i konkrete sager for nærmere at undersøge, om en biskop har truffet en forkert afgørelse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl i forbindelse med behandlingen af en konkret sag. Men ud over at det mindsker bureaukrati og administration, synes jeg egentlig også det er en selvstændig politisk pointe at decentralisere nogle processer i i folkekirken. Det synes jeg er fornuftigt.

Samlet set vil forslaget medvirke til, at der sker rationaliseringer og effektiviseringer og der bliver mindre administration og mindre bureaukrati i By-, Land- og Kirkeministeriet, altså færre administrative årsværk, som vi jo alle sammen er enige om vi skal have færre af. Derudover vil lovforslaget medvirke til, at der kan ske en optimering af og fokusering på kerneopgaverne i ministeriet, uden at der hverken gås på kompromis med retssikkerheden eller kvaliteten i sagsbehandlingen.

Endnu en gang tak for de mange positive bemærkninger til lovforslaget, og så vil jeg bare en sidste gang komme med en bemærkning om, at jeg glæder mig til dialogen om det, der også er flere der har berørt her, nemlig hvordan vi i fremtiden fører tilsyn med anerkendte trossamfund, så vi kan sikre, at de lever op til loven, også i forhold til den adfærd, som nogle af os herinde er fuldstændig enige om er langt væk fra skiven.

Tak til kirkeministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Carl Andersen, Liberal Alliance. Værsgo.

Først og fremmest tak til ministeren for at have fremsat et ganske fornuftigt lovforslag. Særlig delen om decentralisering af beslutningskompetencen hilser jeg jo meget velkommen. Jeg vil gerne spørge lidt ind til sammenkædningen mellem netop decentraliseringen og så muligheden for at afskære klageadgangen, for det er en beføjelse, som ministeren får og så skal udmønte i en bekendtgørelse. Der er en række høringssvar, som problematiserer det, hvis den bekendtgørelse kommer til at afskære muligheden for, at man som præst eller menighedsråd kan påklage en ansættelse af en præst, eller hvis det ikke blev den præst, man egentlig gerne ville have ansat, som biskoppen valgte at indstille. Så jeg vil egentlig bare høre ministeren, om ministeren i den bekendtgørelse, som ministeren skal udstede, påtænker at fastholde, at man selvfølgelig stadig væk har en klageadgang i forhold til ansættelse af præster, eller om det er noget af det, man vil afskære?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, som i virkeligheden er inde at røre ved kernen af det, som er dilemmaet, når man laver decentralisering. For hvis man gerne vil lave en decentralisering og dermed skabe en større grad af tillid til folkekirkens institutioner, vil der jo være færre sager, der skal ende på den til enhver tid siddende kirkeminister bord. Det vil sige, at man også indskrænker den til enhver tid siddende kirkeministers magt og indflydelse. Det er jo sjældent, at der står en minister heroppe og indskrænker sin egen magt og indflydelse, men i det her tilfælde er det faktisk det, vi gør.

Jeg tager meget gerne en dialog med Liberal Alliance i udvalgsbehandlingen om, hvordan jeg forestiller mig de her bekendtgørelser konkret skal udmøntes. Lovforslaget giver jo ministeren bemyndigelse til at gøre det, men jeg er selvfølgelig optaget af, at så mange af Folketingets partier som muligt kan se sig selv i det her lovforslag. Så hvis der er konkrete bekymringer, som jeg på Liberal Alliances ordfører kan høre der er, så indgår jeg meget gerne i en dialog i udvalgsbehandlingen, så vi kan finde en balance, hvor vi – og det er væsentligt at slå fast – sparer de administrative ressourcer, der er lagt op til at spare, for vi har ikke ønsket at gå på kompromis med antallet af statslige årsværk, vi gerne vil spare.

Tak. Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Liberal Alliance bakker fuldstændig op om ministerens ønske om at decentralisere den endelige godkendelse af ansættelse af præster. Langt de fleste sager kører jo også fuldstændig uproblematisk igennem. Det, der er det vigtige, er, at man stadig væk har en form for formaliseret klageadgang i de tilfælde, hvor der er tvister, hvilket der ifølge høringssvarene ofte er imellem præster og biskopper. For der kan komme et uhensigtsmæssigt forhold mellem præsterne og biskopperne derude, hvis der er nogen som helst form for usikkerhed omkring, at kirkeministeren er øverste ansættelsesmyndighed. Det må ikke være tilfældet.

Tak. Ministeren.

Det forstår jeg godt, og jeg er helt indstillet på at have den dialog med Liberal Alliance. Jeg har også læst høringssvarene, og derfor sagde jeg også i min tale, at ministeriet stadig væk som tilsynsmyndighed vil have mulighed for at gå ind i konkrete sager for nærmere at undersøge, om en biskop har truffet en forkert afgørelse, eller om der er begået grovere sagsbehandlingsfejl i forbindelse med behandlingen af en konkret sag. Så jeg indgår gerne i den dialog, men holder bare fast i, at der er en målsætning om at spare x antal administrative årsværk, og vi kommer ikke til at gå på kompromis med den målsætning. Liberal Alliance har i øvrigt ønsket, at vi skulle spare flere administrative årsværk, så det tænker jeg er en målsætning, vi deler.

Tak. Så er det hr. Serdal Benli, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for opsamlingen, og tak for talen, og også tak for invitationen til dialog om at få løst nogle af de udfordringer, vi står over for her. Jeg deler også den samme forargelse som ministeren i forhold til de sager, vi har hørt om i den seneste tid, bl.a. om negativ social kontrol eller trossamfund, der praktiserer deres egen form for jura i direkte modstrid med retssamfundets principper osv. På baggrund af det, men også som konsekvens af den lov, vi nu skal til at vedtage lige om lidt, vil jeg høre ministeren, om ministeren vurderer, at vi har det tilstrækkelige tilsyn og kontrol, der skal til for at kunne dæmme op for nogle af de praksisser, vi ser rundtomkring, og som strider imod retssamfundet.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og også tak for SF's aktive deltagelse i debatten om de her temaer. Der er jo en årsag til, at vi har sat en revision af lov om trossamfund på lovprogrammet, og det er, fordi vi synes, der skal ske nogle ændringer, fordi vi ikke synes, der er de rigtige balancer og nødvendigvis de rigtige værktøjer alle steder i dag. Hvordan det så konkret skal gøres, har vi ikke gjort vores stilling op i forhold til endnu. Jeg har noteret mig med nogle af SF's forslag, og jeg glæder mig til den dialog med Folketinget. For vi synes ikke, at lov om trossamfund skal være præcis, som den er i dag. Vi ser gerne nogle ændringer, og der skal så opnås række balancer, som på den ene side handler om, hvordan man rent faktisk kan føre effektivt tilsyn, og som på den anden side handler om, hvordan det stadig væk er muligt at være trossamfund i Danmark.

Så er der jo også det med lovgivningen i dag, at i forhold til nogle af de handlinger, som forarger rigtig mange af os, skal der også i loven kunne være en klar tilknytning mellem selve trossamfundet og de handlinger. Det er ikke nok, at en, der er medlem af et trossamfund, begår en handling, som vi synes er forkert, og så drages der en direkte kobling til trossamfundet. Det skal man huske i debatten. Men vi går meget gerne ind i den dialog, og der er jo en årsag til, at vi gerne vil ændre og rette i lov om andre trossamfund.

Tak. Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg vil bare kvittere ministeren for at være positiv over for nogle af de forslag, vi er kommet med. Vi er sådan set i lighed med ministeren også optaget af netop at få løst nogle af de udfordringer, vi ser. Jeg ved ikke, om ministeren kan løfte lidt af sløret for, hvad det er for nogle overvejelser og tanker, ministeren gør sig i forhold de ændringer, vi sammen skal finde frem til. Kunne ministeren måske løfte lidt af sløret for, hvad det er, vi skal have ændret i trossamfundsloven, når vi nu skal i gang med den lige om lidt?

Ministeren.

Jeg vil sige til SF's ordfører, at det er godt forsøgt. Jeg tænker, vi tager det, når vi når til lov om andre trossamfund. Men jeg har med stor interesse læst SF’s retning i de forslag, som SF er kommet med, og jeg synes, at SF's forslag i hvert fald i en vis udstrækning peger i den rigtige retning. Det tror jeg er så langt jeg kan gå i dag.

Tak. Så er det fru Birgitte Bergman, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren og tak for at præcisere lovforslaget i dag. Det er da en lille smule mere betryggende, for der skal ikke herske nogen tvivl om, at det lige præcis er forholdene omkring tilsyn, som bekymrer mig meget. For vi kan jo ikke acceptere, at vi har anerkendte trossamfund i det danske samfund, som ikke accepterer det danske retsvæsen og i øvrigt agerer domstol. Det skal vi sige benhårdt sige fra over for, og derfor hilser jeg også meget velkommen, at vi skal have den revision af trossamfundsloven.

Jeg har stillet en række spørgsmål til ministeren, som jeg også ser frem til at få svar på. For det, der også interesserer mig her, er i virkeligheden – og respekt for, at ministeren måske ikke kan stå og svare – at i forhold til de regelændringer, som vi skal se på, og som jeg forventer at ministeren kommer med svar på, hvordan kan vi så nemmere trække anerkendelsen tilbage, hvis der over tid foregår den slags ting i enkelte trossamfund?

Ministeren.

Tak for det. Det var bl. a. også på baggrund af ordførerens tale, at jeg valgte at gøre en dyd ud af understrege, at det er stamoplysninger, som det 3-årige tilsyn handler om, netop for at betrygge bl.a. Det Konservative Folkeparti i, at det ikke er adfærden i trossamfundet, at man fører tilsyn med hver tredje år, men at man anmoder om at få oplyst, om der er skiftet kontaktperson, eller om man har skiftet navn, og i det er der ikke nogen kontrol af, hvilken adfærd man har i trossamfundet.

Den anden diskussion indgår jeg meget gerne i, for som det er tydeligt, tror jeg, for alle ordførere i salen, så er det et emne, der ligger mig meget på sinde. Det er jo allerede i dag sådan, at man som trossamfund ikke må bryde dansk lov. Det er meget vigtigt at slå fast, og det står allerede i loven i dag. Hvordan sikrer vi så, at vi har et effektivt tilsyn med det? Det indgår jeg meget gerne i en dialog med Det Konservative Folkeparti om, for jeg tror sådan set, at vi deler samme ambition her.

Værsgo til spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så vil jeg gerne sige, at jeg ser frem til, at vi virkelig får dykket ned i det. Jeg vil holde ministeren op på, at vi altså skal det her til livs, for det er fuldstændig uacceptabelt. Så jeg ser frem til, at vi skal arbejde med revision af trossamfundsloven. Tak.

Ministeren.

Det gør jeg også, og jeg tror, vi kan nå et godt stykke videre, end vi er i dag. Jeg har bare lige en enkelt bemærkning i den sammenhæng: Straffelovsovertrædelser efterforskes af politiet, og det tror jeg er en god idé, altså at straffelovsovertrædelser efterforskes af politiet. Jeg tror ikke, det ville hjælpe på bekæmpelsen af kriminalitet i Danmark, hvis vi flyttede straffelovsefterforskning til Kirkeministeriet. Ikke at det var det, spørgeren foreslog. Det er bare for at slå fast, at jeg tror, de kompetencer hører bedst hjemme hos dansk politi, der i øvrigt er meget, meget dygtige. Derfor er det ikke et spor, jeg ser for mig, at vi begynder at lave deciderede strafferetsefterforskninger i Kirkeministeriet. Selv om vi har dygtige embedsmænd, er det uden for deres kompetencefelt.

Tak til kirkeministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises Kirkeudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.