L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget 2024-25
L 76 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om trossamfund

uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

og Valgmenighedsloven (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med

anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættelser

m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af

opgavebortfald)

Indholdsfortegnelse

1.1.

1.2.

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.2.1.

2.2.2.2.

2.2.2.3.

2.2.2.4.

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekir-

ken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og Valgmenighedsloven (Af-

skaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af

præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge

af opgavebortfald) har i perioden fra den 2. september 2024 til den 30. septem-

ber 2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisati-

oner m.v.

Høringen

Høringsperiode

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Høringssvarene

Generelle bemærkninger til lovforslaget

Lovforslagets økonomiske konsekvenser og implementerings-

konsekvenser i folkekirken

Høringsperiode og forslag til revision af trossamfundsloven

Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund

Decentralisering af præsteansættelser m.v. i folkekirken

Præsteansættelser

Tjenesteboligpligten

Valgmenighedspræster

Klageadgang

Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Dato: 29. oktober 2024

Akt nr. 426244

Sagsbehandler

Trine Niss Bjørling

L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Udkastet til lovforslag blev den 2. september 2024 endvidere sendt til Kirkeud-

valget til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 2.

september 2024.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisatio-

ner m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø-

ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet

til lovforslag.

Høringspart

Akademikerne

Alle anerkendte trossam-

fund og menigheder

Alle biskopper

Alle menighedsråd

Alle provstiudvalg

Alle valgmenigheder

Alle stiftsadministrationer

Danmarks Provsteforening

Dansk Muslimsk Union

Danske Kirkers Råd

Den Danske Præsteforening

Evangelisk Luthersk Mission

FLC

Foreningen af Grundtvigske

Valg- og Frimenigheder

FrikirkeNet

Grønlands Selvstyre, Depar-

tementet for Uddannelse,

Kultur, Idræt og Kirke

Høringssvar

modtaget

Bemærk-

ninger

Ingen

be-

mærkninger

Akt nr. 426244

Side: 2

L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Indre Mission

Landsforeningen af Menig-

hedsråd

Luthersk Mission

2. Høringssvarene

Akt nr. 426244

Side: 3

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om ud-

kastet til lovforslag.

By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om

der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til

det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som

ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på By-, Land- og

Kirkeministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.1.1. Lovforslagets økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser i

folkekirken

Biskoppen over Københavns Stift

anfører

på vegne af alle biskopper og alle

stiftsadministrationer,

at opgaveoverførslen må forventes at medføre omkost-

ninger til drift, herunder til sikring af kontrol og ensretning i lovanvendelsen, og

at det forudsættes, at et beløb svarende til de opgaver, der flyttes fra ministeriet

til stifterne, løber tilbage til fællesfonden, herunder også i relation til overførsel

af opgaver, der ikke kræver lovændring. Det anføres, at lovforslaget blandt andet

vil have den implementeringsmæssige konsekvens, at samordning og koordina-

tion af praksis og specialiseret sagsbehandling særligt i afskedigelsessager frem-

over skal varetages af de 10 stiftsadministrationer foruden den sagsbehandling,

der i praksis er sket i ministeriet i disse sager. Det anføres endvidere, at folke-

kirken fortsat har behov for, at der sker en samordning og koordination af den

ansættelsesretlige forvaltning i de ti stiftsadministrationer, og at det indebærer

en praktisk implementerings-opgave og forventeligt et permanent højere res-

sourceforbrug til at løse denne opgave. Dette indebærer en ulempe i de ti stifter,

som i praksis vil få konsekvenser i form af et øget timeforbrug og heraf afledt

merudgift. Stiftsadministrationerne agter at rejse en sag om tillægsbevilling for

2025 og et permanent bevillingsløft fra 2026 i folkekirkens fællesfond, idet det

forudses, at ændringerne har praktiske og økonomiske konsekvenser for folke-

kirken.

Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg

udtrykker glæde over, at ministeriet har

udarbejdet et lovforslag, der har til formål at sikre bedre ressourceudnyttelse og

begrænse administrationen og bureaukratiet og henviser til, at lange sagsbe-

handlingstider i ministeriet mange steder har besværliggjort arbejdsforhold for

menighedsråd, provstiudvalg, præster og kirkefunktionærer og i forbindelse

med personalesager har være til stor belastning for arbejdsmiljø og økonomi,

L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

men påpeger, at der med uddelegering af opgaver også bør følge ekstra bevilling

af lønkroner til udførelse af disse ekstra arbejdsopgaver.

Bispebjerg-Brønshøj

Provstiudvalg

udtrykker bekymring for, at stiftsøvrighedens vetoret i forbin-

delse med lokalplanssager bortfalder.

Landsforeningen af Menighedsråd

efterspørger med henvisning til afsnit 3 om

lovforslagets økonomiske konsekvenser en økonomisk konsekvensvurdering af

fællesfonden under henvisning til, at stiftsadministrationerne er finansieret af

fællesfonden.

Provstiudvalget ved Kongens Lyngby Provsti og Virum Sogns menigheds-

råd

efterspørger beregning af, hvad overførslen af opgaverne vil betyde i stif-

terne og henviser til, at hvis 10 stifter skal varetage de opgaver, som én instans

tidligere har varetaget, vil det uundgåeligt betyde en forøgelse af de samlede ad-

ministrationsomkostninger i stifterne.

Provstiudvalget ved Kongens Lyngby

Provsti og Virum Sogns menighedsråd

anfører endvidere, at udgiften hertil vil

skulle dækkes af stiftsbidragene, som opkræves via kommunerne af folkekirke-

medlemmerne, og at disse midler er bedre brugt til menighedsnære aktiviteter.

Provstiudvalget ved Kongens Lyngby Provsti og Virum Sogns menigheds-

råd

henviser til, at besparelsen for ministeriet synes meget lille i forhold til de

meget store konsekvenser, det har for folkekirken især i lyset af at de samlede

udgifter må forventes at stige.

Præsteforeningen

anfører, at personaleforvaltning af de personer, der er ansat

under ministeriet, må betragtes som en af ministeriets kerneopgaver, og at mi-

nisteriet tilsyneladende ikke har regnet med omkostningerne til det øgede antal

retssager, som en manglende ankeadgang vil kunne medføre, ligesom det undrer

Præsteforeningen,

at præstebevillingen fremover vil skulle bruges til opgaver,

der ellers ikke er dækket af denne bevilling.

Hertil bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at stiftsadministrationerne alle-

rede i dag varetager en række opgaver vedrørende præsteansættelser, valgmenig-

hedspræster og tjenesteboliger, og at forslagene giver mulighed for et reelt opga-

vebortfald som vil lette sagsbehandlingen i stifterne, da der ikke længere skal for-

beredes materiale til forelæggelse af indstilling i sagerne for ministeriet. Med hen-

blik på fortsat at sikre ensartet praksis i sagerne vil ministeriet bistå stifterne med

vejledning og skabeloner. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker hertil, at præ-

stebevillingen ikke påvirkes af forslaget.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker endvidere, at lovforslagets § 2 skaber lov-

givningsmæssige rammer for decentralisering af sagsgange og afgørelser i forbin-

delse med administrative opgaver m.v. i folkekirken. Lovforslagets § 2 indeholder

bemyndigelsesbestemmelser, der giver mulighed for at fastsætte administrative

regler med hjemmel i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., herunder mu-

lighed for at fastsætte regler om klageadgang for personale- og ansættelsessager.

De administrative forskrifter med den konkret udmøntning vil blive sendt i fire

ugers offentlig høring forud for udstedelse og ikrafttræden. Lovforslagets § 3 ska-

ber derudover direkte hjemmel til, at biskopperne kan foretage stadfæstelse af

valgmenighedspræster og deres medhjælpere.

Akt nr. 426244

Side: 4

L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

For så vidt angår bemærkningerne vedrørende stiftsøvrighedens indsigelsesret

over for kommunernes lokalplanlægning henviser ministeriet til, at nærværende

lovforslag ikke indeholder forslag til ændring af planloven.

2.1.2. Høringsperiode og forslag til revision af trossamfundsloven

Biskoppen over Københavns Stift

henleder

på vegne af alle biskopper og

alle stiftsadministrationer,

ministeriets opmærksomhed på, at det vil være

hensigtsmæssigt at oprette et råd for tros- og livssynssamfund i lighed med,

hvad man har i fx Norge og Finland, der kan rumme den gode samtale mellem

statslige myndigheder og tros- og livssynssamfundene.

Danske Kirkers Råd

ser gerne, at flere administrative arbejdsgange ensrettes

og forsimples og kommer i deres høringssvar med en række konkrete forslag til

ændringer i reglerne for anerkendte trossamfund.

FrikirkeNet

opfordrer til, at der sker en yderligere forenkling af administratio-

nen med andre trossamfund, og at stramninger i forhold til trossamfund lægges

i straffeloven og ikke i trossamfundsloven.

Indre Mission

vil gerne opmuntre til, at flere rent administrative arbejdsgange

ensrettes og forsimples, så både statens og trossamfundenes forbrug af arbejds-

ressourcer på bureaukrati nedsættes, og støtter, at der arbejdes med de forslag

til yderligere forsimplinger, som Danske Kirkers Råd anfører i deres hørings-

svar.

Indre Mission

opfordrer til, at der findes en bedre løsning på den forestå-

ende revision af trossamfundsloven og anbefaler, at ministeriet ser nærmere på

snitfladerne mellem de kirkesamfund, der har samme konfessionelle evangelisk-

lutherske trosgrundlag som folkekirken med henblik på en styrket retsstilling og

klarhed i forhold til deres status.

By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret forslagene og henviser til, at ministeriet

forventer at fremsætte et lovforslag om revision af trossamfundsloven senere i

denne folketingssamling.

Provstiudvalget i Frederiksberg Provsti

giver udtryk for, at de ikke finder det

demokratisk forsvarligt, at ministeriet sender et høringsbrev den 2. september

med høringsfrist den 30. september i en måned, hvor provstiudvalgene skal af-

slutte budgetproces, der er valg til menighedsråd og provsterne er på årsmøde i

fire dage.

Hertil bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at lovforslaget i overensstemmelse

med de generelle retningslinjer for udarbejdelse af lovforslag, herunder afsnit

9.1.2. i Justitsministeriets Lovkvalitetsvejledning, har været i høring i fire uger. Mi-

nisteriet bemærker endvidere, at de administrative forskrifter, der forventes ud-

stedt med hjemmel i lovforslagets § 2, vil blive sendt i fire ugers offentlig høring

forud for udstedelse og ikrafttræden.

Akt nr. 426244

Side: 5

L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund

Bahá’í samfundet i Danmark

har anført, at såfremt det vurderes, at nytten ved

de tre-årige, regelmæssige tilsyn er væsentligt mindre - og/eller at de er mere

ressourcekrævende - end stikprøvekontrollerne, har de ingen indsigelser imod

at det afskaffes.

Dansk Muslimsk Union

bifalder afskaffelsen af det 3-årige tilsyn, herunder mi-

nisteriets vurdering af, at den foreslåede afskaffelse af det 3-årige tilsyn ikke vil

medføre en forringelse af data i Trossamfundsregistret.

Den katolske Kirke

hilser forslaget om afskaffelse af det 3-årige tilsyn med an-

erkendte trossamfund velkommen og henviser til ønsket om, at gennemskuelig-

hed i forhold til offentlige myndigheder ikke kommer til at betyde et uforholds-

mæssigt stort forbrug af ressourcer, som især de små trossamfund kan have

svært ved at leve op til.

Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder

giver udtryk for, at det

er fornuftigt, at det 3-årige tilsyn med de anerkendte trossamfund omlægges til

en delvis stikprøvekontrol.

FrikirkeNet

Danske Kirkers Råd

roser forslaget og regeringen for at ville

afskaffe det treårige tilsyn af andre trossamfund, som de ser som et unødvendigt

administrativt lag.

Indre Mission

anbefaler forslaget om at afskaffe unødvendigt bureaukrati på

trossamfundenes område, så det 3-årige tilsyn med de anerkendte trossamfund

omlægges til en delvis stikprøvekontrol.

Provstiudvalget ved Kongens Lyngby Provsti og Virum Sogns menigheds-

råd

anfører, at det ikke synes at være et validt argument for afskaffelsen, at et

tilsyn i 2023 ikke har resulteret i tilbagekaldelse af anerkendelser, da det måske

netop er bestemmelsen om tilsyn, som har betydet, at trossamfundene har over-

holdt betingelserne.

Hertil bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at ministeriet fortsat hvert år vil

føre et 100 pct. tilsyn med rettidig indberetning af årsregnskaber (inkl. oplysninger

om donationer), med om de anerkendte trossamfund opfylder kravet om mindst 50

myndige medlemmer, samt med at menigheder har mere end 1 medlem. Derudover

foretages et årligt stikprøvebaseret tilsyn med et antal anerkendte trossamfund og

menigheders årsregnskaber og oplysninger om donationer.

2.2.2. Decentralisering af præsteansættelser m.v. i folkekirken

2.2.2.1. Præsteansættelser

Akademikerne

finder det beklageligt, at et lovforslag som vedrører delegering

af kompetence og mulighed for at afskære klageadgang, ikke samtidig indehol-

der de forventede ordninger, hvilket gør det svært at forholde sig til hvad mini-

steriet rent faktisk foreslår og opfordrer ministeriet til at indkalde de relevante

parter til nærmere drøftelser om lovforslagets indhold, inden lovforslaget fore-

lægges for Folketinget.

Akt nr. 426244

Side: 6

L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Provstiudvalget i Frederiksberg Provsti

finder det ikke muligt at give et hø-

ringssvar, da det er uklart, hvordan sammenhængen mellem ansættelse/afske-

digelse af præster forstås, og da det ikke fremgår, hvordan og af hvem persona-

lesager, der kan føre til afskedigelse, skal behandles. Der henvises i den forbin-

delse til korrespondance med Københavns Stift, der har henvist til en mundtlig

orientering af stifterne om delegation af visse forberedelser til afskedsager til

stifterne, og at der ikke foreligger noget om dette på skrift.

Provstiudvalget i

Frederiksberg Provsti

finder det derudover uklart, hvordan snitfladen mellem

ministerium og biskop/stiftsadministration er, når det gælder ansættelse/per-

sonalesager/afskedigelse og kan af den årsag ikke give et adækvat høringssvar.

Hertil bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at de foreslåede bestemmelser i

lovforslagets § 2 er bemyndigelsesbestemmelser, der gør det muligt at fastsætte

administrative regler om ansættelse af præster, tjenesteboligpligten og om klage-

adgange. By-, Land- og Kirkeministeriet sender et forslag til bekendtgørelse, der

udmønter lovforslagets § 2, i fire ugers offentlig høring forud for udstedelse og

ikrafttræden, og det vil i den forbindelse være muligt at komme med høringssvar

til de konkrete forslag.

Biskoppen over Københavns Stift

anfører

på vegne af alle biskopper og alle

stiftsadministrationer,

at ministeriets understøttelse af folkekirken er central,

og at der derfor overordnet set er grund til at være opmærksom på, om forsla-

gets § 2 i for høj grad mindsker denne understøttende funktion, men hilser sam-

tidig forslaget om at få overdraget ansættelsesmyndigheden velkommen og til-

føjer, at stifterne gennem de sidste år har arbejdet målrettet på at forbedre og

ensarte det forberedende arbejde i stifterne, herunder udarbejde standardbreve

samt skabeloner til brug for menighedsrådenes indstilling/udtalelse i forbin-

delse med ansættelse af præster i folkekirken.

Biskoppen over Københavns

Stift

anfører

på vegne af alle biskopper og alle stiftsadministrationer

i rela-

tion til forslaget om ændringerne af § 11, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 3, § 12, stk. for1,

nr. 1, og § 13 b, stk. 1, 1. pkt., at ændringsbestemmelserne er en naturlig konse-

kvens af, at ansættelsesbeføjelsen ændres, men at § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13 b, stk.

1, 1. pkt. sjældent anvendes.

Biskoppen over Københavns Stift

anfører

på

vegne af alle biskopper og alle stiftsadministrationer

at det forventes, at der

forud for hver enkelt decentralisering af yderligere opgaver vil blive optaget for-

handlinger med dem om blandt andet snitflader, rækkevidde og omfang, og at

der vil være brug for at sikre en god implementering og fortsat ensartethed på

tværs af landet i ansættelserne både i forhold til overførsel af de opgaver, som

er omtalt i lovforslaget og i forhold overførsel af sager om ændring af sogne-

struktur, stadfæstelse af præster udsendt af Den Danske Kirke i Udlandet og sa-

ger om uansøgt afsked, hvorfor det må forventes, at stifterne vil indsende en til-

lægsbevillingsansøgning for 2025 samt en ansøgning til omprioriteringspuljen

2026 til sikring af dette formål og til dækning af ressourcer til at løfte disse eks-

tra opgaver.

Biskoppen over Københavns Stift

anbefaler

på vegne af alle biskopper og

alle stiftsadministrationer,

at også kompetencen til at godkende præster efter

§ 2 i ansættelsesloven samt godkende oprettelse af lokalfinansierede præstestil-

linger, jf. ansættelsesloven § 20, delegeres til biskopperne.

Akt nr. 426244

Side: 7

L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Hertil bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at stiftsadministrationerne alle-

rede i dag varetager en række opgaver vedrørende præsteansættelser, valgmenig-

hedspræster og tjenesteboliger, og at det er ministeriets vurdering, at forslagene

giver mulighed for et reelt opgavebortfald som vil lette sagsbehandlingen i stif-

terne, da der ikke længere skal forberedes materiale til forelæggelse af indstilling

i sagerne for ministeriet. Med henblik på fortsat at sikre ensartet praksis i sagerne

vil ministeriet bistå stifterne med vejledning og skabeloner, ligesom der i forbin-

delse med fastsættelse af de administrative forskrifter om decentralisering af op-

gaver vil være dialog med biskopperne og stifterne om blandt andet snitflader,

rækkevidde og omfang. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret biskoppernes

forslag om overdragelse af yderligere kompetence.

Provstiudvalget ved Kongens Lyngby Provsti og Virum Sogns menigheds-

råd

har anført, at de er bekymrede for retssikkerheden for både præster og me-

nighedsråd ved overladelse af kompetence til præsteansættelse, da forslaget

medfører en betydelige magtkoncentration hos biskopperne, hvilket kan få

uoverskuelige konsekvenser.

Provstiudvalget ved Kongens Lyngby Provsti

og Virum Sogns menighedsråd

anfører endvidere, at der reelt vil blive tale om

10 forskellige folkekirker, når ansættelsesmyndigheden overlades til de 10 bi-

skopper. Der henvises derudover til, at det jævnligt sker, at præster og biskopper

kommer på kant med hinanden og at det i disse tilfælde er væsentligt, at der er

én instans, der varetager den danske folkekirkes forhold, nemlig kirkeministe-

riet/kirkeministeren.

Landsforeningen af Menighedsråd

antager, at de foreslåede lovændringer

ikke får betydning for menighedsrådenes kaldsret.

Landsforeningen af Menig-

hedsråd

er bekymrede for, om overførslen af ansættelseskompetencen til bi-

skoppen vil kunne få uhensigtsmæssig indflydelse på processen under henvis-

ning til, at biskoppen i forvejen spiller en stor og ikke ubetydelig rolle i forhold

til menighedsrådenes medvirken ved ansættelse af præster.

Landsforeningen

af Menighedsråd

anfører, at det bør overvejes, hvordan ministeriet ud fra et

forvaltningsretligt synspunkt vil sikre en ensartet praksis i forhold til ansættel-

seslovens § 12, stk. 1, den såkaldte kåringsbestemmelse, og i forhold til stillings-

bytte i henhold til ansættelsesbevislovens § 13 b, stk. 1, 1. pkt., når man giver

kompetencen til at træffe beslutning herom til biskopperne.

Landsforeningen

af Menighedsråd

anfører med henvisning til cirkulære nr. 9656 af 21. novem-

ber 2013, at det bør afklares, hvordan dette skal forholdes med § 11 i ansættel-

sesloven, hvor efter ministeren, hvis særlige omstændigheder foreligger, kan be-

slutte, at genopslag af stillingen skal foretages og fornyet indstilling finde sted.

Akademikerne

henleder derudover opmærksomheden på tjenestemandslo-

vens bestemmelser om kompetenceforhold, herunder fx § 26, stk. 2, hvorefter

uansøgt afsked kun kan foretages af ministeren, og anfører, at der med den fore-

slåede ordning ikke længere vil være sammenfald mellem ansættelseskompe-

tencen, afskedskompetence, og kompetencen til at træffe afgørelse om discipli-

nære sanktioner, hvilket giver anledning til en række juridiske problemstillin-

ger.

Akt nr. 426244

Side: 8

L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Hertil bemærker By-, Land og Kirkeministeriet, at Akademikerne ikke har anført

eksempler på konkrete problemstillinger, som lovforslaget kan antages at med-

føre.

Ministeriet bemærker videre, at biskopperne allerede i dag bl.a. er bemyndiget til

på ministeriets vegne at træffe afgørelser i visse sager om ansættelse af præster, jf.

§ 11, stk. 3, i By-, Land- og Kirkeministeriets cirkulære nr. 9656 af 21. november

2013 om opslag, besættelse af og ansættelse i præste- og provstestillinger, forbere-

delse af sager om ansættelse og udfærdigelse af ansættelsesbevis.

Biskopperne er desuden også bemyndiget til på ministeriets vegne at træffe

afgørelser i visse disciplinærsager vedrørende præster, jf. 1. kapitel i By-, Land- og

Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse nr. 10913 af 15. marts 2005 om visse ændrin-

ger af administrationen af præsters løn- og ansættelsesvilkår, ligesom biskopperne

er bemyndiget til på ministeriets vegne at foretage afsked efter ansøgning af sog-

nepræster, uanset om disse er ansat som tjenestemænd eller på overenskomst, jf. §

1, i By-, Land- og Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 53 af 16. januar 2008 om

afsked af visse præster.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at biskopperne

–

på ministeriets

vegne

–

generelt varetager disse opgaver således, at det er betryggende at foretage

yderligere delegation i overensstemmelse med lovforslaget. Ministeriet bemærker

i den forbindelse, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den foreslåede

mulighed for, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om adgangen til at

klage over afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed, ikke afskærer By-, Land- og Kirkeministeriet fra af egen

drift

–

som tilsynsmyndighed

–

at gå ind i konkrete sager for nærmere at under-

søge, om en biskop har truffet en forkert afgørelse eller begået grovere sagsbe-

handlingsfejl i forbindelse med sin behandling af en konkret sag.

2.2.2.2. Tjenesteboligpligten

Biskoppen over Københavns Stift

anfører

på vegne af alle biskopper og alle

stiftsadministrationer

at de som udgangspunkt hilser beføjelsen til at få over-

draget myndigheden til nedlægge og fritage fra tjenesteboligpligt velkommen og

foreslår samtidig, at beføjelsen til at knytte tjenesteboligpligt til præstestillinger

tillige delegeres til biskopperne. Det anføres i den forbindelse, at der vil være

brug for at sikre en god implementering og fortsat ensartethed på tværs af landet

i anvendelsen, hvorfor det må forventes at stifterne vil indsende en tillægsbevil-

lingsansøgning for 2025 samt en ansøgning til omprioriteringspuljen 2026 til

sikring af dette formål. Endvidere forventer stifterne at få tilsendt oplysninger

om ministeriets praksis i forbindelse med fritagelse af tjenesteboligpligten.

Landsforeningen af Menighedsråd

udtrykker i forhold til forslaget om at de-

legere afgørelseskompetencen vedrørende dispensation fra eller ophævelse af

tjenesteboligpligten bekymring for, hvordan der sikres en ensartet praksis, samt

for manglende armslængde i situationer, hvor biskop og menighedsråd ikke er

enige eller hvor biskoppens politiske holdning til fx tjenesteboliger påvirker be-

slutningen, og efterspørger ankeinstans i den forbindelse.

Akt nr. 426244

Side: 9

L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Præsteforeningen

forudsætter, at der vil ske en forhandling med Præstefor-

eningen, hvis boligcirkulæret skal ændres.

Hertil bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at det er By-, Land- og Kirkemini-

steriets vurdering, at stiftsadministrationerne allerede i dag varetager en række

opgaver vedrørende tjenesteboligpligten, og at den konkrete ordning vil blive fast-

sat ved administrative forskrifter. By-, Land- og Kirkeministeriet er i den forbin-

delse opmærksom på, at ændringer i cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens

præster skal ske efter forhandling med Præsteforeningen og Finansministeriet.

Med henblik på fortsat at sikre ensartet praksis i sagerne vil ministeriet bistå stif-

terne. Dette vil fx. kunne tænkes at ske med vejledning og skabeloner, ligesom der

i forbindelse med fastsættelse af de administrative forskrifter vil være dialog med

biskopperne og stifterne om blandt andet snitflader, rækkevidde og omfang.

2.2.2.3. Valgmenighedspræster

Biskoppen over Københavns Stift på vegne af alle biskopper og alle stifts-

administrationer

Landsforeningen af Menighedsråd

har ingen bemærk-

ninger til forslaget om at biskopperne fremover varetager opgaven med stadfæ-

stelse af valgmenighedspræster.

Biskoppen over Københavns Stift

foreslår

på

vegne af alle biskopper og alle stiftsadministrationer,

at opgaven med at an-

erkende en valgmenighed og tilbagekalde en valgmenighed ligeledes delegeres

til biskopperne. For at sikre en god implementering og fortsat ensartethed på

tværs af landets ansættelser forventes, at stifterne vil indsende en tillægsbevil-

lingsansøgning for 2025 samt en ansøgning til omprioriteringspuljen 2026 til

sikring af dette formål.

Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder

Indre Mission

fin-

der det fornuftigt, at stadfæstelse af kommende valgmenighedspræster overgår

til landets biskopper.

Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder

Indre Mission

ud-

trykker betænkelighed i forhold til, om overførslen af opgaven til stifterne kan

føre til en uens praksis de enkelte stifter imellem og er bekymrede for, om en

evt. klage og indsigelse fremover vil afhænge af den enkelte biskops velvilje og

dermed skabe en uens behandling af valg- og frimenigheder på landsplan.

Provstiudvalget ved Kongens Lyngby Provsti og Virum Sogns menigheds-

råd

giver udtryk for, at det ikke virker rimeligt, at udgifterne til stadfæstelse af

valgmenighedspræster fremover skal bæres af folkekirkemedlemmerne, når

stiftsadministrationerne skal varetage opgaven, da valgmenighedernes medlem-

mer ikke betaler kirkeskat.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker hertil, at ministeriet forud for lovforsla-

gets ikrafttræden udarbejder relevant vejledningsmateriale om behandling af sa-

ger om stadfæstelse af valgmenighedspræster, med henblik på at sikre ensartet

sagsbehandling i stifterne. Ministeriet bemærker endvidere, at stiftsadministratio-

nerne allerede i dag forbereder sagerne og indhenter dokumentation vedrørende

indstilling til ministeriet om stadfæstelse af valgmenighedspræster og deres med-

hjælpere, og at det derfor ministeriets vurdering, at forslaget medfører et reelt

Akt nr. 426244

Side: 10

L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

opgavebortfald som vil lette sagsbehandlingen i stifterne, da der ikke længere skal

forberedes materiale til forelæggelse af indstilling i sagerne for ministeriet.

2.2.2.4. Klageadgang

Biskoppen over Københavns Stift

anfører

på vegne af alle biskopper og alle

stiftsadministrationer,

at adgangen til at begrænse klager i sager om løn- og

godtgørelsesforhold, klager over afslag på oprykning til højere løngruppe samt

klager over andre forhold, hvor biskoppen har truffet en beslutning med grund-

lag i ledelsesretten, ikke behøver en særskilt lovhjemmel for at blive begrænset

eller delegeret, da der i forvejen tale om, at præster ikke har krav på at få så-

danne klager behandlet ved anden instans.

Biskoppen over Københavns Stift

udtrykker

på vegne af alle biskopper og alle stiftsadministrationer,

at der

kan være behov for at skabe hjemmel til at begrænse klageadgangen i forvalt-

ningsafgørelser, eller afgørelse efter regler, hvor der i gældende ret er adgang til

at klage til ministeriet, fx tjenesteboligcirkulæret § 41, stk. 2.

Biskoppen over Københavns Stift

bemærker

på vegne af alle biskopper og

alle stiftsadministrationer, at

de som udgangspunkt ikke har bemærkninger

til at klageadgangen bliver begrænset, idet de er enige med ministeriet i, at stif-

terne besidder de nødvendige faglige, herunder juridiske ekspertiser til rådig-

hed for behandling af sagerne, men vi forventer, at emnet forud for ændring af

hver enkelt regel vil blive taget op og drøftet med os særskilt, idet det må for-

ventes at stifterne kan få behov for at udvide den faglige og juridiske ekspertise

afhængigt af omfanget af den konkrete opgave og sikring af god implementering

og ensartethed på tværs af landet. Det må derfor forventes at stifterne vil ind-

sende en tillægsbevillingsansøgning for 2025 samt en ansøgning til ompriorite-

ringspuljen 2026 til sikring af disse formål. Opmærksomheden henledes på, at

det kan blive aktuelt at udvide årsværksbehovet i stifterne samt at det kan blive

aktuelt at indkøbe bistand udefra i lighed med, den praksis By-, Land- og Kirke-

ministeriet har anvendt. Endelig bemærkes, at biskopperne og stifterne af legi-

timitetshensyn ønsker at klager over biskopper eller stiftsøvrigheder fortsat vil

blive realitetsbehandlet i By-, Land- og Kirkeministeriet.

Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg

anfører, at uddelegeringen af myndighed

og kompetence til stift og biskop kan påvirke retssikkerheden negativt, fordi

man ikke længere vil kunne indbringe stiftets afgørelser for ministeriet.

Landsforeningen af Menighedsråd

anfører, at det fra menighedsrådenes side

må være en fordel, at sagsbehandlingstiden forkortes, når den endelige afgørelse

træffes af biskoppen, sammenlignet med praksis i dag således, at der hurtigere

kan skrides ind i situationer, der påvirker arbejdsmiljøet i rådet og på arbejds-

pladsen.

Præsteforeningen

anfører, at rækkevidden af lovforslaget, herunder særligt §

2 er uklar, da det ikke fremgår, hvilke sager og afgørelser, der ikke længere vil

kunne ankes eller hvad der ønskes delegeret, idet dette ikke er præciseret nær-

mere. Foreningen problematiserer i den forbindelse, om der i lovforslagets be-

myndigelsesbestemmelse fx også ligger, at biskopperne skal kunne få afskedi-

gelseskompetencen tildelt efterfølgende med samtidig afskæring af ankeadgang.

Akt nr. 426244

Side: 11

L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Præsteforeningen

henviser til, at det vil være i strid med tjenestemandslovens

§ 26, stk. 2, at lade biskopperne få kompetence til at foretage uansøgt afsked af

tjenestemandsansatte præster.

Præsteforeningen

anfører også, at biskopperne

ikke er bemyndiget til at behandle diskretionære sager mod præster eller disci-

plinære sager vedrørende overenskomstansatte præster og henviser til, at be-

handling af disse sager ligeledes vil kræve en bemyndigelse, da ansættelsesfor-

holdene er i Kirkeministeriet.

Præsteforeningen

problematiserer endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen

foreslås indsat i lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken

m.v., men foreslås at gå ud over lovens anvendelsesområde/have videre række-

vidde, og at forslaget kan læses som om, at der gives en blankocheck til ministe-

riet til at fastsætte områder, hvor klageadgang kan afskaffes.

Præsteforeningen

henviser til, at muligheden for at påklage en biskops

afgørelse til ministeriet er en retssikkerhedsgaranti for den enkelte

præst/provst.

Præsteforeningen

anfører derudover med henvisning til lovforslagets side 15,

at ”aftalte lønforbedringer” og iværksættelse af ”diskretionære

ansættelsesretlige

reaktioner” ikke kan sammenlignes, da det ene hviler på

kollektiv, gensidigt indgået aftale mellem Præsteforeningen og ministeriet, mens

det andet er ensidige ansættelsesretlige skridt.

Præsteforeningen

henviser

endvidere til, at ministeriet som ansættelsesmyndighed har pligt til at sikre kor-

rekt forvaltning af de medarbejdere, de har ansat ved at afprøve afgørelserne fx

i det omfang den retlige subsumption er usikker, hvor der kan være tale om mu-

lige overtrædelser af lighedsgrundsætningen, magtfordrejningslæren, proporti-

onalitetsgrundsætningen og andre forvaltningsretlige grundsætninger, ligesom

der langt fra altid er tale om sager baseret på et skøn.

Præsteforeningen

anfører endvidere, at det ikke er betryggende, hvis det over-

lades til ti forskellige myndigheder at forvalte regler, der ikke nødvendigvis føl-

ges ensartet i forvejen eller stringent i forhold til de forskellige tjenestemands-

retlige spor, og at det er en ringe retssikkerhed, at afgørelserne fremover kan

indbringes for ombudsmanden og domstolene.

Præsteforeningen

anfører derudover, at lovforslaget ikke redegør for den pro-

blemstilling at det forhold, at biskopperne varetager den daglige ledelse af præ-

ster og provster, ikke er ensbetydende med, at de også kan træffe egentlige for-

valtningsretlige afgørelser udenfor egentlig bemyndigelse.

Præsteforeningen

stiller endvidere spørgsmål ved, om bestemmelserne i lov-

forslaget gælder med tilbagevirkende kraft.

Akademikerne

Provsteforeningen

tilslutter sig

Præsteforeningens

hø-

ringssvar i sin helhed.

Provsteforeningen

giver derudover udtryk for, at de er særligt optagede af at

undgå at øge en uensartet praksis mellem biskopperne, samt at fastholde klage-

adgangen for afgørelser, der handler om provsters ansættelsesforhold.

Hertil bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at den foreslåede bemyndigelses-

bestemmelse vedrørende klageadgang har til formål at gøre det muligt at gennem-

føre regeringens forslag til finanslov for 2025, hvorved der skal foretages et reelt

Akt nr. 426244

Side: 12

L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

opgavebortfald i staten med henblik på at sikre bedre ressourceudnyttelse og be-

grænse administrationen. Det forventes, at bestemmelsen vil blive udmøntet ved

bekendtgørelse, og at der vil blive fastsat regler om frister for klage over visse af-

gørelser inden for personale- og ansættelsesområdet samt om afskæring af klage-

adgang for visse afgørelser inden for personale- og ansættelsesområdet. Udkast til

bekendtgørelse forventes udarbejdet og udsendt i selvstændig høring forud for ud-

stedelse og ikrafttræden, og bekendtgørelsen påtænkes ikke at skulle have tilbage-

virkende kraft i forhold til tidspunktet for udstedelse.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder forslag

om ændring af tjenestemandsloven og dermed heller ikke af tjenestemandslovens

§ 26, stk. 2.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker endvidere, at det følger af den gældende

lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., at By-, Land- og Kirkeministeriet er

ansættelsesmyndighed for folkekirkens præster og provster. Ministeriets beføjelser

som arbejdsgiver for folkekirkens præster og provster

–

herunder udøvelse af le-

delsesretten

–

er således en følge af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Som det bl.a. fremgår af afsnit 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

en af biskoppernes centrale opgaver, på ministeriets vegne, at fungere som over-

ordnet ansættelses og personaleforvaltende myndighed for de provster og præster,

som er ansat inden for stiftet. Dette er bl.a. kodificeret ved den fortsat gældende

bestemmelse i Danske Lov 2-17-1,

hvorefter biskoppen ”skal have alle Provster,

Præster […]

under sig, og holde dem til at giøre deres Embede, og see til, at alting

gaar skikkeligen og ret til”.

By-, Land- og Kirkeministeriet er derfor ikke enig med Præsteforeningen i, at lov-

forslagets foreslåede affattelse af en ny § 24 a, i lov om ansættelse i stillinger i fol-

kekirken m.v., går ud over, hvad loven vedrører, da ledelsesretten og dens udmønt-

ning

–

fx i den fortsat gældende bestemmelse i Danske Lovs 2-17-1

–

netop udsprin-

ger af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

By-, Land- og Kirkeministeriet skal også bemærke, at 1. kapitel i By-, Land- og Kir-

keministeriets cirkulæreskrivelse nr. 10913 af 15. marts 2005 om visse ændringer

af administrationen af præsters løn- og ansættelsesvilkår, bemyndiger biskop-

perne til at behandle disciplinærsager vedrørende præster, uanset om der er tale

om tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte præster. Cirkulæreskrivel-

sens 1. kapitel tager dog højde for de særlige processuelle regler, som tjeneste-

mandslovens kapitel 4 fastsætter for disciplinærsager mod tjenestemænd. Tjene-

stemandslovens kapitel 4 indeholder dog ikke regulering af diskretionære forhold.

Reglerne vil ikke finde anvendelse før lovens forventede ikrafttræden den 1. januar

2025.

Endelig bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at forslaget ikke vil medføre en

tilførsel af opgaver i stifterne eller hos biskopperne, da det forudsættes, at stifterne

allerede i dag besidder de nødvendige faglige og juridiske kompetencer og behand-

ler sagerne på et højt fagligt niveau. By-, Land- og Kirkeministeriet henviser der-

udover til, at den foreslåede mulighed for, at ministeren vil kunne fastsætte nær-

mere regler om adgangen til at klage over afgørelserne, ikke afskærer By-, Land-

og Kirkeministeriet fra af egen drift

–

som tilsynsmyndighed

–

at gå ind i konkrete

sager for nærmere at undersøge, om en biskop har truffet en forkert afgørelse eller

Akt nr. 426244

Side: 13

L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

begået grovere sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sin behandling af en konkret

sag. Derudover vil biskoppens (endelige) afgørelse kunne indbringes for Folketin-

gets Ombudsmand efter de almindelige regler herom, ligesom parten efter de al-

mindelige regler om domstolsprøvelse af forvaltningsakter, jf. grundlovens § 63, vil

kunne indbringe afgørelsen for domstolene.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk

karakter.

Akt nr. 426244

Side: 14