Kirkeudvalget 2024-25
L 76 Bilag 1
Offentligt
2931734_0001.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0002.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0003.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0004.png
Til Ministeriet for By-, Land og Kirke.
Høringssvar
Ved brev af 29. august 2024 (sendt 2/9-24) har BLKM fremsendt høring om
udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for
folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om
valgmenigheder. (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund,
decentralisering af præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i
folkekirken som følge af opgavebortfald).
Nærværende høringssvar fremsættes på vegne af alle biskopper og alle
stiftsadministrationer. I høringssvaret vil der blive inddraget momenter fra
Kirkeministerens brev til biskopperne af 30. august 2024.
Kirkeministeriets understøttelse af folkekirken er central, og der er derfor
overordnet set grund til at være opmærksom på, om forslagets § 2 i for høj
grad mindsker denne understøttende funktion.
Det er noteret, at By-, Land- og Kirkeministeriet oplyser, at lovforslaget kan
have implementeringskonsekvenser for folkekirken. Vi skal i den anledning
bemærke, at der ikke alene bliver tale om implementeringsomkostninger,
men at opgaveoverførslen må forventes at medføre omkostninger til drift,
herunder til sikring af kontrol og ensretning i lovanvendelsen. Samtidig
forudsætter vi, at et beløb svarende til de opgaver, der flyttes fra ministeriet
til stifterne, løber tilbage til fællesfonden.
Herudover har ministeriet i et møde med biskopper og stiftskontorchefer
den 2. september 2024 opregnet et antal andre opgaver, der vil blive
delegeret til de ti stiftsadministrationer, men som ikke kræver lovændring.
Disse indebærer ikke kun, at man ophører med at løse opgaven i ministeriet,
men i praksis betyder det yderligere sagsbehandling og deraf afledte
omkostninger i stiftsadministrationerne.
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0005.png
Ad høringsforslagets § 1:
Ved forslag til ændring af lov om trossamfund
uden for folkekirken ønsker ministeriet at afskaffe det faste 3-årige tilsyn
med anerkendte trossamfund, og i stedet alene have ad hoc tilsyn med de
anerkendte trossamfund. Vi har ingen bemærkninger til dette.
I forbindelse med trossamfundsloven skal ministeriets opmærksomhed
henledes på, at det vil være hensigtsmæssigt at oprette et råd for tros- og
livssynssamfund i lighed med, hvad man har fx i Norge og i Finland. Et
sådant råd skal blandt andet kunne rumme den gode samtale mellem
statslige myndigheder og tros- og livssynssamfundene.
Ad høringsforslagets § 3:
Ved forslag til ændring af lov om valgmenigheder
ønsker ministeriet at biskopperne fremover varetager opgaven med
stadfæstelse af valgmenighedspræster og dennes medhjælper(e). Vi har
ingen bemærkninger til dette, og vil samtidig foreslå, at opgaven med at
anerkende en valgmenighed (lovens § 1, stk.2) og tilbagekaldelse af
valgmenigheden (lovens § 21) ligeledes delegeres til biskopperne.
Kirkeministeriets overtilsyn (§4), adgangen til at udstede regler om
fortegnelse af medlemmer (§6) samt at valgmenigheden skal orientere
Kirkeministeriet om menighedens hjemsted (§7) berøres ikke af dette.
I forhold til en flytning af anerkendelse af valgmenigheder, forudsættes det,
tekniske support, som BLKM har og har haft. Det må således forventes, at
stifterne vil, for at sikre en god implementering og fortsat ensartethed på
tværs af landet i ansættelserne, indsende en tillægsbevillingsansøgning for
2025 samt en ansøgning til omprioriteringspuljen 2026 til sikring af dette
formål.
Ad høringsforslagets § 2:
Ved forslag til ændring af lov om ansættelse i
stillinger i folkekirken m.v. ønsker ministeriet for det første at få mulighed
for at delegere en række beføjelser til biskopperne. Endvidere ønsker
ministeriet at kunne fastsætte regler om begrænsninger i klageadgangen.
De enkelte ønsker om beføjelser behandles hver for sig nedenfor:
§ 11, stk. 1, 1. pkt.:
Ministeren for ligestilling og kirke (Ny tilføjelse: eller den,
ministeren bemyndiger dertil) kan ikke ansætte en ansøger, som ikke er
omfattet af menighedsrådets indstilling.
Der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse. Ministeren for ligestilling og
kirke (i dag: Kirkeministeren) har jf. tjenestemandslovens § 3, stk. 1
ansættelsesbeføjelse, men i medfør af tjenestemandslovens § 3, stk. 3, kan
denne ansættelsesbeføjelse ved bekendtgørelse overlades til andre.
2
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0006.png
Proceduren for ansættelse i stillinger i folkekirken er udmøntet i bekg nr.
1315 2013 om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præster- og
provstestillinger samt i cirkulære nr. 96656 2013 om opslag, besættelse af
og ansættelse i præste- og provstestillinger, forberedelse af sager om
ansættelse og udfærdigelse af ansættelsesbevis.
En af biskoppernes centrale opgaver er allerede, på ministeriets vegne, at
fungere som overordnet ansættelses- og personaleforvaltende myndighed
for de provster og præster, som er ansat inden for stiftet. Der er således
allerede delegeret en række opgaver til biskopperne i kraft af dette, og
biskoppen udøver i vidt omfang ledelsesretten, herunder påser
overholdelse af de sædvanlige tjenestemandspligter som arbejdspligt,
lydighedspligt, loyalitetspligt og tavshedspligt i forhold til stiftets præster
på Kirkeministerens vegne. Det skal bemærkes, at afgørelser om
tilsidesættelse af disse er begrænset af delegationsbeføjelser i forhold til, at
biskoppen alene har kompetencen til at afgøre visse sager om
tjenstforseelser og i den forbindelse har adgangen til at tildele visse
tjenstlige sanktioner. Bliver det nødvendigt med alvorligere tjenstlige
sanktioner eller ligefrem afsked, skal sagen indstilles til Kirkeministeren.
Ligeledes er der klagemulighed for præster til kirkeministeriet, når
biskoppen træffer en forvaltningsafgørelse om en tjenstlig reaktion.
Det er ministeriets hensigt at delegere kompetencen til at ansætte præster i
folkekirken til den stedlige biskop og ministeriet vil sikre, at den myndighed,
der får kompetencen, fortsat følger den procedure, der fremgår af
ansættelsesloven, herunder inddragelse af menighedsrådene i
ansættelsesprocessen. Det forudsættes tillige af ministeriet, at en delegation
ikke i øvrigt medfører ændringer i forhold til de betingelser, der skal være
opfyldt i forbindelse med henholdsvis ansættelsen og stadfæstelsen (af
valgmenighedspræster og assistenter), herunder den dokumentation, der
skal vedlægges en ansøgning.
Stifterne har gennem de sidste år arbejdet målrettet på at forbedre og
ensarte det forberedende arbejde i stifterne, herunder udarbejde
standardbreve samt skabeloner til brug for menighedsrådenes indstilling /
udtalelse i forbindelse med ansættelse af præster i folkekirken.
Vi hilser derfor beføjelsen til at få overdraget ansættelsesmyndigheden
velkommen. Vi finder dog, at der vil være brug for at sikre en god
implementering og fortsat ensartethed på tværs af landet i ansættelserne,
hvorfor det må forventes at stifterne vil indsende en
tillægsbevillingsansøgning for 2025 samt en ansøgning til
omprioriteringspuljen 2026 til sikring af dette formål.
3
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0007.png
Kirkeministeren skriver i sit brev til biskopperne af 30. august 2024, at
lovændringen vil blive fulgt op af en række administrative reguleringer
vedrørende decentralisering af yderligere opgaver i folkekirken. Således
skriver ministeren, at det må forventes, at sager om ændring af
sognestruktur og stadfæstelse af præster udsendt af Den Danske kirke i
Udlandet vil blive overført til biskopperne. Da der er tale om nye opgaver
må det forventes, at stifterne vil indsende tillægsbevillingsansøgning for
2025 samt en ansøgning til omprioriteringspuljen 2026 til dækning
ressourcer til at løfte disse ekstra opgaver, herunder tillige sikre en
ensretning af brug af reglerne.
Kirkeministeren skriver desuden at afgørelse af sager om uansøgt afsked for
overenskomstansatte præster og forberedende sagsgang i forbindelse med
uansøgt afsked af tjenestemandsansatte præster og tjenestemandsansatte
kirkefunktionærer vil blive decentraliseret. Dette hilser vi velkomment, og
det må forventes, at stifterne vil indsende tillægsbevillingsansøgning for
2025 samt en ansøgning til omprioriteringspuljen 2026 til dækning
ressourcer til at løfte disse ekstra opgaver, herunder tillige sikre en
ensretning af brug af reglerne.
Desuden forventer vi, at der forud for hver enkelt decentralisering af
yderligere opgaver vil blive optaget forhandlinger med os om blandt andet
snitflader, rækkevidde og omfang.
§ 11, stk. 1, 2. pkt.:
Såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan
ministeren for ligestilling og kirke (Ny tilføjelse: eller den, ministeren
bemyndiger dertil) bestemme, at genopslag af stillingen skal foretages og
fornyet indstilling finde sted.
Vi er opmærksomme på, at beslutning om genopslag som udgangspunkt
foretages inden menighedsrådet påbegynder sin afstemning om
indstillingen, men også at der kan opstå situationer, hvor der efter
afstemningsproceduren kan vise sig behov for at undersøge muligheden for
at tiltrække yderligere ansøgere.
Vi finder, at ændringsbestemmelsen er en naturlig konsekvens af, at
ansættelsesbeføjelsen ændres, men vi finder samtidig, at der vil være brug
for at sikre en god implementering og fortsat ensartethed på tværs af landet
i ansættelserne, hvorfor det må forventes at stifterne vil indsende
tillægsbevillingsansøgning for 2025 samt en ansøgning til
omprioriteringspuljen 2026 til sikring af dette formål.
4
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0008.png
§ 11, stk. 3:
Ved ansættelse i præstestillinger i pastorater med flere
præstestillinger skal ministeriet for ligestilling og kirke (Ny tilføjelse: eller den,
ministeren bemyndiger dertil) tage hensyn til mindretal i pastoratet.
Vi finder at ændringsbestemmelsen er en naturlig konsekvens af, at
ansættelsesbeføjelsen ændres, men vi finder samtidig, at der vil være brug
for at sikre en god implementering og fortsat ensartethed på tværs af landet
i ansættelserne, hvorfor det må forventes at stifterne vil indsende
tillægsbevillingsansøgning for 2025 samt en ansøgning til
omprioriteringspuljen 2026 til sikring af dette formål.
§ 12, stk.1, nr. 1:
Hvis et pastorats menighedsråd skønner, at der i pastoratet
er et udbredt ønske om, at en bestemt person ansættes i en ledig stilling i
pastoratet, eller såfremt 20 pct. af de stemmeberettigede medlemmer af
folkekirken i pastoratet ansøger om ansættelse af en bestemt person i
stillingen, kan ministeren for ligestilling og kirke (Ny tilføjelse: eller den,
ministeren bemyndiger dertil) uanset bestemmelsen i § 11 imødekomme
ønsket, hvis
ministeren bemyndiger dertil) i hænde senest 14 dage efter
ansøgningsfristens udløb.
Vi finder det naturligt, at denne beføjelse delegeres sammen med de øvrige
ansættelsesbeføjelser.
Der er tale om en sjældent anvendt bestemmelse og for at sikre en god
implementering og ensartethed i anvendelsen på tværs af landet, må det
forventes at stifterne vil indsende en tillægsbevillingsansøgning for 2025
samt en ansøgning til omprioriteringspuljen 2026 til sikring af dette formål.
§ 13 b, stk.1, 1. pkt.
Ministeren for ligestilling og kirke (Ny tilføjelse: eller
den, ministeren bemyndiger dertil) kan uanset bestemmelserne i §§ 8-13 a
godkende, at to præster, der begge har været ansat uafbrudt i deres embeder
i mere end 6 år, indtræder i hinandens embeder varigt eller for en periode på
mindst 1 år.
Vi finder det naturligt, at denne beføjelse delegeres sammen med de øvrige
ansættelsesbeføjelser.
Der er tale om en sjældent anvendt bestemmelse og for at sikre en god
implementering og ensartethed i anvendelsen på tværs af landet, må det
forventes at stifterne vil indsende en tillægsbevillingsansøgning for 2025
samt en ansøgning til omprioriteringspuljen 2026 til sikring af dette formål.
5
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0009.png
§ 18, stk. 1, 2. pkt.:
Til stillinger som sognepræst knyttes tjenestebolig.
Ministeren for ligestilling og kirke (Ny tilføjelse: eller den, ministeren
bemyndiger dertil) kan dog undtage herfra.
Ministeriet foreslår at der skabes hjemmel til at delegere
afgørelseskompetencen i sager vedrørende dispensation fra eller
ophævelse af tjenesteboligpligten til stiftsadministrationerne. Ministeriet
bemærker i den forbindelse, at en beslutning om ophævelse af
tjenesteboligpligten er en indgribende beslutning, fordi det medfører
afhændelse af tjenesteboligen og dermed også får betydning for
efterfølgende ansættelser. Det forudsættes af ministeriet, at behandlingen
af disse sager efter delegation vil ske i overensstemmelse med den praksis,
der hidtil er fulgt af ministeriet.
Vi hilser som udgangspunkt beføjelsen til at få overdraget myndigheden til
nedlægge og fritage fra tjenesteboligpligt velkommen. Vi skal samtidig
foreslå at beføjelsen til at knytte tjenesteboligpligt til præstestillinger tillige
delegeres til biskopperne. Vi finder dog, at der vil være brug for at sikre en
god implementering og fortsat ensartethed på tværs af landet i anvendelsen,
hvorfor det må forventes at stifterne vil indsende en
tillægsbevillingsansøgning for 2025 samt en ansøgning til
omprioriteringspuljen 2026 til sikring af dette formål. Endvidere forventer
vi at få tilsendt oplysninger om ministeriets praksis i forbindelse med
fritagelse af tjenesteboligpligten.
Ny kapitel 9 a og ny § 24 a:
Kirkeministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at klage over afgørelse i ansættelses- og personalesager,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
Der er tale om en helt ny beføjelse til ministeren.
Umiddelbart er det vores bemærkning, at adgangen til at begrænse klager i
sager om løn- og godtgørelsesforhold, klager over afslag på oprykning til
højere løngruppe samt klager over andre forhold, hvor biskoppen har truffet
en beslutning med grundlag i ledelsesretten, ikke behøver en særskilt
lovhjemmel for at blive begrænset eller delegeret. Der er i forvejen tale om,
at præster ikke har krav på at få sådanne klager behandlet ved anden
instans.
Imidlertid kan der være behov for at skabe hjemmel til at begrænse
klageadgangen i forvaltningsafgørelser, eller afgørelse efter regler, hvor der
6
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0010.png
i gældende ret er adgang til at klage til ministeriet, fx tjenesteboligcirkulæret
§ 41, stk.2.
Vi har som udgangspunkt ingen bemærkninger til at klageadgangen bliver
begrænset, idet vi er enige med ministeriet i, at stifterne besidder de
nødvendige faglige, herunder juridiske ekspertiser til rådighed for
behandling af sagerne, men vi forventer, at emnet forud for ændring af hver
enkelt regel vil blive taget op og drøftet med os særskilt, idet det må
forventes at stifterne kan få behov for at udvide den faglige og juridiske
ekspertise afhængigt af omfanget af den konkrete opgave og sikring af god
implementering og ensartethed på tværs af landet. Det må derfor forventes
at stifterne vil indsende en tillægsbevillingsansøgning for 2025 samt en
ansøgning til omprioriteringspuljen 2026 til sikring af disse formål.
Opmærksomheden henledes på, at det kan blive aktuelt at udvide
årsværksbehovet i stifterne samt at det kan blive aktuelt at indkøbe bistand
udefra i lighed med, den praksis By-, Land- og Kirkeministeriet har anvendt.
Endelig skal det bemærkes, at vi af legitimitetshensyn ønsker at klager over
biskopper eller stiftsøvrigheder fortsat vil blive realitetsbehandlet i By-,
Land- og Kirkeministeriet.
Afslutningsvist skal vi bringe i forslag, at også kompetencen til at godkende
præster efter § 2 i ansættelsesloven samt godkende oprettelse af
lokalfinansierede præstestillinger, jf. ansættelsesloven § 20, delegeres til
biskopperne.
Særligt om økonomi
I lovforslagets pkt. 3. Økonomiske konsekvenser og implementerings-
konsekvenser for det offentlige
herudover
ikke
at
have
økonomiske
konsekvenser
eller
implementeringskonsekvenser for stat, kommuner eller regioner, men kan
Lovforslaget vil blandt andet have den implementeringsmæssige
konsekvens, at samordning og koordination af praksis og specialiseret
sagsbehandling særligt i afskedigelsessager fremover skal varetages af de
10 stiftsadministrationer foruden den sagsbehandling, der i praksis er sket
i ministeriet i disse sager. Folkekirken har fortsat behov for, at der sker en
samordning og koordination af den ansættelsesretlige forvaltning i de ti
stiftsadministrationer, og det indebærer en praktisk implementerings-
opgave og forventeligt et permanent højere ressourceforbrug til at løse
7
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0011.png
denne opgave. Dette indebærer en ulempe i de ti stifter, som i praksis vil få
konsekvenser i form af et øget timeforbrug og heraf afledt merudgift.
Stiftsadministrationerne agter at rejse en sag om tillægsbevilling for 2025
og et permanent bevillingsløft fra 2026 i folkekirkens fællesfond, idet det
forudses, at ændringerne har praktiske og økonomiske konsekvenser for
folkekirken.
På vegne af alle biskopper og stiftsadministrationer
Venlig hilsen
/
Kopi til alle stifter
8
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0012.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0013.png
Danske Kirkers Råd
20.09.2024
Høringssvar
Til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for
folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder
(Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af
præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af
opgavebortfald).
Danske Kirkers Råd takker for muligheden for at afgive et høringssvar på vegne af vores 17
medlemskirker og 41 kristne organisationer. Danske Kirkers Råd vil gerne afgive
bemærkninger vedr. ændring af lov om trossamfund.
Trossamfundsloven
Danske Kirkers Råd vil indledningsvis gerne rose forslaget og regeringen for at afskaffe
unødvendigt bureaukrati på vores område.
Det treårige tilsyn er i vores optik udelukkende en administrativ øvelse, hvor kirkeministeriet
kontrollerer vedtægter, regnskaber og medlemslister efter at de selv og SKAT allerede årligt
har foretaget selvsamme kontrol. Og vel at mærke efter, at vi selv, vores kasserer, intern
revision og ekstern ofte statslig revision har gennemgået præcis samme dokumenter. Det
treårige tilsyn er derfor et ekstra administrativt lag, der ikke har nogen konsekvenser, hvilket
også fremgår af de sager, der er rejst efter at det treårige tilsyn blev indført i 2017.
Danske Kirkers Råd ser gerne, at flere af sådanne alene administrative arbejdsgange
ensrettes og forsimples, så både staten og vores medlemmers de kristne kirkers forbrug af
arbejdsressourcer på bureaukrati nedsættes. I vores optik kan en sådan forsimpling af
trossamfundsloven og dens administration godt ske uden at gå på kompromis med
gennemsigtighed, professionalisme og redelighed.
Vi bemærker, at kirkeministeriets nuværende kontrol har meget lidt med forebyggelse og
forhindring af negativ social kontrol at gøre, da trossamfundenes data, som ministeriet fører
kontrol med, alene forholder sig til økonomiske og formelle rammer vedtægter, økonomi og
skatteforhold. Administrationen af disse områder, formelle rammer og økonomi for kirker,
kan godt forsimples yderligere.
Vi vil gerne pege på følgende områder, hvor en yderligere forsimpling kan finde sted:
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0014.png
På vegne af Danske Kirkers Råd
Emil Hilton Saggau
Generalsekretær, Ph.d.
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0015.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0016.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0017.png
C
ZESLAW
K
OZON
R
OMERSK
-
KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
G
L
. K
ONGEVEJ
15
DK-1610 K
ØBENHAVN
V
København, den 28. september, 2024
By-, Land- og Kirkeministeriet,
Frederiksholms Kanal 21,
1220 København K.
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for ministeriets skrivelse af 2. september (sagsnr. 2024-
5378) med forslag til ændring af trossamfundsloven mm. samt for muligheden for at afgive
høringssvar.
Den katolske Kirke hilser forslaget om afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund
velkommen. Den katolske Kirke går ind for gennemskuelighed i forhold til offentlige myndigheder,
men udtrykker samtidigt ønsket om, at dette ikke kommer til at betyde et uforholdsmæssigt stort
forbrug af ressourcer, noget som især små trossamfund kan have svært ved at leve op til. Derfor
er enhver forenkling en forbedring.
Med de venligste hilsener
+ Czeslaw Kozon
TLF
(+45) 33 55 60 80 ·
FAX
(+45) 33 55 60 86 ·
E
-
MAIL
[email protected]
·
GIRO
500-1471
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0018.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0019.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0020.png
København den 18. september 2024
Vedr.:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for
folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder
(Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af
præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af
opgavebortfald).
Jeres sagsnr. 2024-5378
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående udkast til lovforslag.
Først vil vi rose forslaget og regeringen for at ville afskaffe det treårige tilsyn af andre
trossamfund. Tilsynet er et unødvendigt administrativt lag, som umiddelbart kan fjernes og
dermed spare ressourcer hos både ministeriet og anerkendte trossamfund.
Dernæst vil vi opfordre til at forenkle administrationen af andre trossamfund yderligere. Vi
henviser her til høringssvaret fra Danske Kirkers Råd, hvor der peges på områder, hvor
yderligere forenkling kan finde sted - uden at man går på kompromis med
gennemsigtighed, professionalisme og redelighed.
Grundlæggende anbefaler vi, at stramninger i forhold til trossamfund lægges i straffeloven
og ikke i trossamfundsloven, da hovedparten af de problematiske trossamfund slet ikke er
med i trossamfundsloven.
Mikael Wandt Laursen
Generalsekretær
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0021.png
[email protected]
tlf. 42 42 22 15
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0022.png
Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Timersornermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
By-, Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar fra Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke vedr.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for
folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om
valgmenigheder (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund,
decentralisering af
præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af
2024-5378
24-09-2024
Sagsnr. 2023 - 5920
Akt nr. 24610154
Postboks 1029
3900 Nuuk
Tlf: +299 34 50 00
Email: [email protected]
www.nanoq.gl
Høring over
udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om
ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder (Afskaffelse af 3-årigt
tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættelser m.v. og
administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af opgavebortfald)
IKTIN har ingen bemærkninger til det fremsendte.
Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta
Med venlig hilsen
Line Hasselriis
1/1
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0023.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0024.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0025.png
By-, Land- og Kirkeministeriet
Sagsnr. 2024-5378
30. september 2024
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov
om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder
På vegne af provstiudvalget ved Kongens Lyngby Provsti fremsendes hermed kommentarer til det fremlagte
forslag.
1. I udkastet foreslås det, at kirkeministeren bemyndiges til at overlade en del af sine kompetencer til
biskopperne.
I dag er der én ansættelsesmyndighed i landet for landets præster. Såfremt forslaget gennemføres vil
der fremover være 10 forskellige ansættelsesmyndigheder og 10 forskellige klageinstanser. Dermed
er der ikke længere tale om én dansk folkekirke, men om 10 forskellige folkekirker.
Retssikkerheden for landets præster bliver væsentligt forringet, eftersom der ikke længere vil være
nogen ansættelsesretlig instans over biskopperne. Det sker desværre jævnligt, at præster og
biskopper kommer på kant med hinanden og i disse tilfælde er det væsentligt, at der er én instans,
der varetager den danske folkekirkes forhold, nemlig kirkeministeriet/kirkeministeren. Det anføres,
at der kan klages til Folketingets Ombudsmand, men dette er næppe en reel mulighed i de fleste
sager.
Forslaget vil betyde en voldsom magtkoncentration hos biskopperne, hvilket kan få uoverskuelige
konsekvenser. Man kan også frygte, at det er første skridt på vejen til en adskillelse af kirke og stat.
Det anføres, at kirkeministeriet forventer at kunne spare 1,3 årsværk ved gennemførelsen. Der er
ikke foretaget beregninger af, hvad det kan komme til at betyde i stifterne. Hvis 10 stifter skal
varetage de opgaver, som én instans tidligere har varetaget, vil det uundgåeligt betyde en forøgelse
af de samlede administrationsomkostninger i stifterne. Udgiften hertil vil skulle dækkes af
stiftsbidragene, som opkræves via kommunerne af folkekirkemedlemmerne. Disse midler er bedre
brugt til menighedsnære aktiviteter.
Besparelsen for kirkeministeriet synes meget lille i forhold til de meget store konsekvenser, det har
for folkekirken. Især i lyset af at de samlede udgifter må forventes at stige.
2. For så vidt angår valgmenighedspræster foreslås det, at myndigheden overgår til biskopperne. Det
må her bemærkes, at valgmenighedernes medlemmer ikke betaler kirkeskat. Såfremt
stiftsadministrationerne fremover skal varetage opgaven, betyder det, at udgifterne skal bæres af
folkekirkemedlemmerne. Det virker ikke rimeligt.
Kongens Lyngby Provsti
-2800 Kongens Lyngby. E-mail: [email protected]
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0026.png
3. Det foreslås at afskaffe de 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund. Det synes ikke at være et
validt argument for afskaffelsen, at et tilsyn i 2023 ikke har resulteret i tilbagekaldelse af
anerkendelser. Det er måske netop bestemmelsen om tilsyn, som har betydet, at trossamfundene har
overholdt betingelserne.
Venlig hilsen
På vegne af provstiudvalget ved Kongens Lyngby Provsti
Uni Isenstein Nielsen
formand
Kongens Lyngby Provsti
-2800 Kongens Lyngby. E-mail: [email protected]
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0027.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0028.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0029.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0030.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0031.png
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0032.png
Præsteforeningen
Rosenvængets Allé 16, 3 sal
2100 København Ø
Tlf. 35 26 05 55
Fax 35 43 05 88
[email protected]
Telefonerne er åbne alle
hverdage fra klokken
10.00 til 15.00.
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i
stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder
-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund,
decentralisering af præsteansættelser m.v. og
administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af
Kirkeministeriet har den 2. september 2024 udsendt ovennævnte høring.
Nærværende høringssvar vedrører primært forslagets §§ 2 og 3.
Af høringsskrivelsen fremgår det blandt andet, at der indgår
i det væsentlige
følgende ændringer :
1. Det foreslås, at biskoppen fremover varetager opgaven med stadfæstelse af
valgmenighedspræster, og at kirkeministeren bemyndiges til at overlade sin kompetence
til at ansætte præster i folkekirken og til at træffe afgørelser om tjenesteboliger for præster
til en myndighed under By-, Land- og Kirkeministeriet.
2. Derudover foreslås indførelse af en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
klageadgang for afgørelser inden for folkekirkens ansættelses- og personaleområde.
3. Endelige foreslås afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund, der blev
[min fremhævning].
Indledningsvist til det med fed fremhævede:
Denne overskrift er misvisende, idet lovforslaget indeholder forslag om
indsættelse af bemyndigelse til at afskære klageadgang for afgørelser i sager, hvori
biskopperne træffer afgørelser vedrørende præsters ansættelsesforhold.
Når biskopperne i dag træffer afgørelser i sager om eksempelvis tildeling af
advarsler til præster, kan disse sager påklages til Kirkeministeriet. Imidlertid
. side 15) i blandt andet ansættelsesretlige sager.
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0033.png
Rækkevidden heraf er imidlertid uklar.
Bemærkningerne nedenfor vil påpege nogle af de uklarheder og mangler, som
lovforslaget indeholder, herunder:
-
En problematisering af, at det ikke fremgår hvilke sager og afgørelser, der
ikke længere vil kunne ankes, idet dette ikke er præciseret nærmere
Problematisering af,
om
der i lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse
fx også ligger, at biskopperne skal kunne få afskedigelseskompetencen
tildelt efterfølgende med samtidig afskæring af ankeadgang.
Problematisering af at bemyndigelsesbestemmelsen foreslås indsat i lov
om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., men
foreslås at gå udover lovens anvendelsesområde/have en videre
rækkevidde.
-
-
Vedrørende den foreslåede bemyndigelse.
Lovforslagets § 2, 2. pkt. har følgende formulering:
§ 24 a. Kirkeministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser i
ansættelses- og personalesager, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for
Lovteknisk er der tale om forslag til en ændret formulering i lov om ansættelse i
stillinger i folkekirken mv.
Denne lov vedrører grundlæggende som titlen antyder ansættelse i stillinger i
folkekirken (præster, provster, domprovster, kirke- og kirkegårdsfunktioner og
stillinger ved stiftsadministrationerne).
Problemet er imidlertid, at der i forslagets bemærkninger (fx side 14 nederst) står,
at
- og
personalesager,
uanset
om den pågældende afgørelse er truffet med hjemmel i
ansættelsesloven, den almindelige ledelsesret eller på baggrund af DL 2-17-1.
[min
fremhævning].
Dette betyder med andre ord, at der indsættes en bemyndigelse i
ansættelsesloven, som går udover, hvad ansættelsesloven vedrører.
2
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0034.png
Dette kan undre. En bemyndigelse i en lov kan alene vedrøre afgørelser i henhold
til den lov, hvori bemyndigelsen er indsat.
Bemyndigelse til hvad?
En indsat bemyndigelsesbestemmelse siger endvidere ikke i sig selv hvilke sager,
Så hvad er det nærmere, der ikke længere vil skulle kunne ankes? Hvilke afgørelser
tænkes der nærmere på med henvisningen til DL 2-17-1 og den almindelige
ledelsesret? Gælder det også afgørelser om afsked? Menes der med andre ord med
er det tanken, at biskopperne fremover skal have afskedigelsesbeføjelser også, og
dermed skal kunne træffe afgørelse om afsked af tjenestemands- og
overenskomstansatte præster med samtidig afskæring af klageadgangen?
Med andre ord: Skal andre end ansættelsesmyndigheden kunne få delegeret
afskedigelseskompetencen, uden at den ansættende myndighed kan inddrages?
En bemyndigelsesbestemmelse i en lov om ansættelser af præster og provster kan
som nævnt ikke lovligt danne grundlag for afskæring af ankeadgang i sager, der
går udover lovens anvendelsesområde, herunder i sager om afsked, hvis
biskopperne måtte få tildelt afskedigelseskompetence. Dette vil tillige være i strid
med tjenestemandslovens § 26, stk. 2, for så vidt angår uansøgt afsked af
tjenestemænd.
Forslagets ordlyd sår alvorlig tvivl om hensigten.
Uensartet praksis
Det fremgår desuden af forslaget:
-, Land- og
Kirkeministeriet optimeres og fokuseres på ministeriets kerneopgaver, uden at der
samtidig hermed sker en svækkelse af præsters eller provsters retssikkerhed, idet der i de
10 stiftsadministrationer er den nødvendige faglige, herunder juridiske, ekspertise til
rådighed for behandlingen af ansættelses- og personalesager vedrørende præster og
3
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0035.png
Præsteforeningen ser en række problematiske forhold i relation til dette udsagn,
blandt andet følgende:
Præster og provster har i dag mulighed for via Præsteforeningen eller på eget
initiativ at påklage en biskops afgørelse til Kirkeministeriet. Dette er en
retssikkerhedsgaranti for den enkelte præst/provst.
Præsteforeningen/præster har fået afgørelser truffet af biskopperne omgjort i
Kirkeministeriet, og anser det selvsagt for en betryggelse, at den myndighed, der
har ansættelses- og afskedigelseskompetencen, også kan inddrages i de sager,
hvori der iværksættes ansættelsesretlige sanktioner.
Yderligere bemærkes, at Præsteforeningen oplever en uensartet praksis på tværs
af stifterne. Biskopper og stiftsadministrationer kan have forskellige tilgange, og
ligeledes vurdere og behandle sagerne forskelligt.
Det er derfor også essentielt for at imødegå risikoen for forskelsbehandling, at
muligheden for at inddrage den centrale ansættelsesmyndighed via
klageadgangen er til stede for at højne lighed i forvaltningen af de
personalemæssige forhold for samme faggruppe.
Til sammenligning kan nævnes ansættelser indenfor politiet, hvor Rigspolitiets
afgørelser kan ankes til Justitsministeriet.
Prøvelse af det forvaltningsretlige skøn:
biskoppen også vurdere den anden del.
Præsteforeningen finder sammenligningen besynderlig. Aftalte lønforbedringer
er jo netop aftaler, der hviler på en kollektiv, gensidigt indgået aftale mellem
Præsteforeningen og Kirkeministeriet, og hvor der er mulighed for fra
Præsteforeningens side at fremføre forslag og tillige gå i rette med eksempelvis
ikke-relevante hensyn mv. i de konkrete lønforhandlinger med biskopperne.
Dette kan ikke sammenlignes med ensidige, ansættelsesretlige skridt, og det kan
undre, at dette anføres i forslaget som et argument. Klageadgangen vedrører ikke
afgørelser om løn, som det ellers er anført flere steder i lovforslaget (fx side 23).
Det anføres endvidere i lovforslaget:
4
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0036.png
Det er på denne baggrund By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at den eksisterende
generelle klagemulighed til By-, Land- og Kirkeministeriet forekommer uhensigtsmæssig.
By-, Land- og Kirkeministeriet lægger herved vægt på, at afgørelserne i disse sager beror på
skønsmæssige overvejelser af en sådan karakter, at ministeriets grundlag for at foretage
en materiel prøvelse i sagerne reelt ofte er begrænsede.
Dette er ikke korrekt. Ministeriet har forvaltningsretlig mulighed for og pligt til at
afprøve afgørelserne (og har også gjort det i konkrete sager), fx i det omfang den
retlige subsumption er usikker, hvor der kan være tale om mulige overtrædelser af
lighedsgrundsætningen, magtfordrejningslæren, proportionalitetsgrundsæt-
ningen og andre forvaltningsretlige grundregler mv.
Al den stund at ministeriet er ansættelsesmyndighed, er de forpligtet til at sikre
korrekt forvaltning af de medarbejdere, de har ansat.
Den overordnede myndighed skal også påse, at de forvaltningsretlige regler om
partshøring, begrundelse mv. er overholdt, herunder om der leves op til
forpligtelsen om den ulovhjemlede, udvidede partshøringsforpligtelse.
Det er en stor retssikkerhedsgaranti, man fratager den, hvem afgørelsen vedrører,
såfremt man vælger at afskære klageadgangen.
Desuden er der langtfra altid tale om sager baseret på skøn. Så præmissen er ikke
korrekt og bemærkningerne misvisende.
Tjenestemandsretlige spor:
I lovforslaget (side 8) er der henvist til cirkulære af nr. 10913 af 15. marts 2005 om
visse ændringer af administrationen af præsters løn- og ansættelsesvilkår mv. Her
har biskopperne fået tildelt kompetencen til at behandle og afgøre visse sager om
tjenesteforseelser, det vil sige behandling af visse disciplinærsager vedrørende
præster (uddrag fra cirkulæret:
behandle og afgøre sådanne sager, såfremt den disciplinære afgørelse på forhånd må
forventes ikke at ville overstige en advarsel, irettesættelse eller bøde på ikke over 1/25 af
tjenestemandens månedsløn, jfr. tjenestemandslovens §
.
Bemyndigelse henviser til tjenestemandslovens kapitel 4, som alene vedrører
Suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål
5
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0037.png
Der er ikke her givet bemyndigelse til behandling af de diskretionære
tjenestemandssager eller for den sags skyld sager vedrørende
overenskomstansatte præster og provster.
Behandling af disse sager vil ligeledes kræve en bemyndigelse, da
ansættelsesforholdet er i Kirkeministeriet. En sådan bemyndigelse er ikke givet.
Der er en væsentlig proceduremæssig forskel på, om en sag kører i det disciplinære
hhv. det diskretionære spor, og det er derfor også af afgørende vigtighed, at
myndigheden er bevidst om forskellen, og administrerer sagerne i henhold hertil.
Præsteforeningen undrer sig derfor over, at man nu i lovforslaget behandler det
hele under ét og ikke nærmere redegør for forskellen, endsige tager højde for, at
der ikke er givet bemyndigelse til biskopperne udover de disciplinære sager.
Det er Præsteforeningens generelle erfaring, at der i stifterne i praksis sker
sagsbehandling af sagerne uden skelen til den afgørende forskel i den
tjenestemandsretlige lovgivning, ligesom der i praksis ikke skeles til rækkevidden
af bemyndigelsen i cirkulæret fra 2005. Det bemærkes i øvrigt, at ministeriet i
2005-cirkulæret præciserer, at såvel retsregler som de forvaltningsretlige regler
kan efterprøves under en eventuelt anke.
Derfor er det ikke betryggende, hvis det nu overlades til ti forskellige myndigheder
at forvalte regler, der ikke nødvendigvis følges ensartet i forvejen eller stringent i
forhold til de forskellige tjenestemandsretlige spor.
Ministeriet vil muligvis anføre, at det følger af ledelsesretten, at disse sager kan
varetages af biskopperne/stifterne
også de sager, der ikke kører efter
tjenestemandslovens kapitel 4. I givet fald kan man imidlertid så spørge, hvorfor
man i 2005 mente, der skulle en bemyndigelse til i relation til visse sager
vedrørende de tjenestemandsansatte præster.
At biskopperne varetager den daglige ledelse af præster og provster, er ikke
ensbetydende med, at de også kan træffe egentlige forvaltningsretlige afgørelser
udenfor egentlig bemyndigelse.
Lovforslaget tager ikke højde for dette endsige redegør nærmere for denne
problemstilling. Tværtimod lægges det til grund, at dette sker på trods af den
manglende hjemmel hertil.
6
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0038.png
Det kan tilføjes, at der er uensartethed i, hvor langt biskopper går i relation til
ledelsesretten. Der er forkyndelsesfrihed herunder teologisk - i relation til
varetagelse af embedet. Et præsteembede er en selvstændig
forvaltningsmyndighed, hvorefter en biskop ikke kan pålægge en præst
tjenestebefalinger i relation til udøvelsen af embedet. Der skal skelnes mellem
embede og person.
En afskæring af ankeadgang svækker retssikkerheden for den enkelte, da der ikke
vil kunne ske efterprøvelse af grænserne herfor.
Økonomi:
I lovforslaget er det anført, at der forventes at være en mindreudgift på 0,8 mio.kr.
fra 2025 og frem.
O,8 mio. kr. svarer cirka til et årsværk. Det er disproportionalt set i relation til den
reduktion i retssikkerhed, der lægges op til.
Side 15 i forslaget er det anført, at forslaget skal medvirke til, at
Hertil kan anføres, at personaleforvaltning af de personer, der er ansat under
Kirkeministeriet, vel må betragtes som en af ministeriets kerneopgaver.
Man kan hertil yderligere anføre, at ministeriet tilsyneladende ikke har regnet
med omkostningerne til det øgede antal retssager, som en manglende
ankeadgang vil kunne medføre.
Det kan desuden bekymre, at præstebevillingen fremover vil skulle bruges til
opgaver, der ellers ikke er dækket af denne bevilling. Det er vanskeligt at se for sig,
at stifterne vil kunne løfte de ekstra opgaver indenfor den eksisterende bevilling.
Tilbagevirkende kraft?
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse efterlader den usikkerhed, om der er
mulighed for, at der kan ske lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Det fremgår således af lovforslaget:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 3 finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden.
For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler i lovbekendtgørelse nr. 797 af 24.
7
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0039.png
§ 3 handler om lov om valgmenigheder.
Så spørgsmålet er, om forslaget kan læses således, at der vil kunne ske lovgivning
med tilbagevirkende kraft, således at andre sager end sager vedrørende
valgmenigheder, der før 1. januar 2025 er påklaget til Kirkeministeriet, kan
hjemsendes og herefter vil være at betragte som endelige.
Det vil være en væsentlig svækkelse af retssikkerheden for dem, hvis sager pt.
ligger i Kirkeministeriet vedrører, hvis biskoppernes afgørelse kan blive hjemsendt
og herefter blive betragtet som endelige.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen er med andre ord uklart formuleret, hvilket også
her er affødt af uklarheden af hvilke sager, der ikke længere vil skulle kunne ankes.
Henvisning til ombudsmand og domstole:
I lovforslaget er det angivet (side 16), at en afgørelse over en provst/præst fremover
ved afskæring af klageadgang vil kunne påklages til ombudsmanden.
Dette er en ringe retssikkerhed for den enkelte i forhold til i dag. For
ombudsmanden kan ikke ændre en afgørelse, men alene henstille og udtale kritik.
nærmere redegjort for de prøvelsesbegrænsninger, der findes indenfor det
ansættelsesretlige område. Ikke alle sager egner sig til prøvelse hos
ombudsmanden.
Så den enkelte er henvist til at anlægge sag ved domstolene, hvis en afgørelse
ønskes ændret. Dette er en både dyr og langsommelig proces.
Afslutningsvist:
Lovforslaget især §§ 2 og 3 indeholder flere uklarheder.
Der er meget lidt hjælp at hente i forslaget i relation til fx i hvilke typer af sager,
ankeadgangen påtænkes at blive afskåret. Det er ikke præciseret/formuleret, hvad
der nærmere ønskes delegeret. Med andre ord: Hvad ligger der nærmere i
-
Forslaget kan læses, som om der gives en blankocheck til Kirkeministeriet til at
fastsætte områder, hvor ankeadgangen afskæres. Det er en mangel, at det ikke er
præciseret hvilke afgørelser, der ikke længere vil skulle kunne ankes.
8
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0040.png
Generelt er det Præsteforeningens opfattelse, at en lovgiver ikke skal afskære en
eksisterende ankeadgang. Men dette gør sig så meget desto mere gældende, når
det ikke står klart hvad der nærmere ligger i forslaget hvor det er, man ikke
længere skal kunne anke.
En hjemmel i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken kan desuden uanset dette
ikke danne grundlag for delegation af afskedigelseskompetencen, hvilket tillige
vil være i strid med tjenestemandslovens regler om uansøgt afsked.
Præsteforeningen kan med henvisning til de her afgivne bemærkninger ikke støtte
forslaget i den foreliggende form
For god ordens skyld tilføjes endelig til lovforslagets punkt 1 vedrørende ændret
administration af boliger: Præsteforeningen forudsætter, at der i givet fald vil
skulle ske en forhandling med Præsteforeningen om boligcirkulæret.
Med venlig hilsen
Lars Qvistgaard
Præsteforeningen
9
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0041.png
Virum Kirke
Virum den 30. september 2024
By-, Land- og Kirkeministeriet
Sagsnr. 2024-5378
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund
uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov
om valgmenigheder
På vegne af menighedsrådet ved Virum Kirke fremsendes hermed kommentarer til det
fremlagte forslag.
1. I udkastet foreslås det, at kirkeministeren bemyndiges til at overlade en del af
sine kompetencer til biskopperne.
Som menighedsråd kan vi godt opleve, at den nuværende procedure vedr.
præsteansættelse mv. virker meget tung og omstændelig. Endvidere oplever vi,
at ekspeditionstiderne i ministeriet er lange. Det kunne derfor virke som en god
idé at forenkle systemet og eliminere et led i procedurerne. Men ved at
overlade det hele til biskopperne, er vi bekymrede for retssikkerheden for både
præster og menighedsråd (som præsterne også er medlemmer af). Vi vil i
menighedsrådet i endnu højere grad end i dag være afhængige af biskoppen i
stiftet.
I dag er der én ansættelsesmyndighed i landet for landets præster. Såfremt
forslaget gennemføres vil der fremover være 10 forskellige
ansættelsesmyndigheder og 10 forskellige klageinstanser. Dermed er der ikke
længere tale om én dansk folkekirke, men om 10 forskellige folkekirker.
Retssikkerheden for landets præster bliver væsentligt forringet, eftersom der
ikke længere vil være nogen ansættelsesretlig instans over biskopperne. Det
sker desværre jævnligt, at præster og biskopper kommer på kant med
hinanden og i disse tilfælde er det væsentligt, at der er én instans, der
varetager den danske folkekirkes forhold, nemlig kirkeministeriet/
kirkeministeren. Det anføres, at der kan klages til Folketingets Ombudsmand,
men dette er næppe en reel mulighed i de fleste sager.
Forslaget vil betyde en voldsom magtkoncentration hos biskopperne, hvilket
kan få uoverskuelige konsekvenser. Man kan også frygte, at det er første skridt
på vejen til en adskillelse af kirke og stat.
Det anføres, at kirkeministeriet forventer at kunne spare 1,3 årsværk ved
gennemførelsen. Der er ikke foretaget beregninger af, hvad det kan komme til
Menighedsrådsformand:
Uni Isenstein Nielsen, Askevænget 33, 2.mf., 2830 Virum
Tel: 20 83 28 30 E-mail:
[email protected]
 L 76 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2931734_0042.png
at betyde i stifterne. Hvis 10 stifter skal varetage de opgaver, som én instans
tidligere har varetaget, vil det uundgåeligt betyde en forøgelse af de samlede
administrationsomkostninger i stifterne. Udgiften hertil vil skulle dækkes af
stiftsbidragene, som opkræves via kommunerne af folkekirkemedlemmerne.
Disse midler er bedre brugt til menighedsnære aktiviteter.
Besparelsen for kirkeministeriet synes meget lille i forhold til de meget store
konsekvenser, det har for folkekirken. Især i lyset af at de samlede udgifter må
forventes at stige.
2. For så vidt angår valgmenighedspræster foreslås det, at myndigheden overgår
til biskopperne. Det må her bemærkes, at valgmenighedernes medlemmer ikke
betaler kirkeskat. Såfremt stiftsadministrationerne fremover skal varetage
opgaven, betyder det, at udgifterne skal bæres af folkekirkemedlemmerne. Det
virker ikke rimeligt.
3. Det foreslås at afskaffe de 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund. Det
synes ikke at være et validt argument for afskaffelsen, at et tilsyn i 2023 ikke
har resulteret i tilbagekaldelse af anerkendelser. Det er måske netop
bestemmelsen om tilsyn, som har betydet, at trossamfundene har overholdt
betingelserne.
Venlig hilsen
På vegne af menighedsrådet ved Virum Kirke
Uni Isenstein Nielsen
formand
Menighedsrådsformand:
Uni Isenstein Nielsen, Askevænget 33, 2.mf., 2830 Virum
Tel: 20 83 28 30 E-mail:
[email protected]