Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i
stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med
anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættelser m.v. og administrative
opgaver m.v. i folkekirken som følge af opgavebortfald)
Af
kirkeministeren,
tiltrådt af [..]
Til § 3
1)
Efter
nr. 1
indsættes:
»01.
I
§ 18, stk. 1,
ændres »ministeriet« til: »biskoppen«.«
[Orientering af biskoppen ved valgmenighedspræstens fratræden eller død]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at der efter lovforslagets § 3, nr. 1, indsættes et nyt nummer, hvorefter »ministeriet«
ændres til »biskoppen« i valgmenighedslovens § 18, stk. 1.
Forslaget medfører, at valgmenighedens bestyrelse omgående gennem provsten skal afgive
indberetning til biskoppen, hvis valgmenighedens præst dør eller fratræder sin stilling med henblik
på, at biskoppen kan tilbagekalde stadfæstelsen.
Forslaget er en naturlig konsekvens af, at biskoppen med lovforslagets § 3, nr. 1, får kompetence til
at stadfæste valgmenighedspræster og deres medhjælpere.
Forslaget omfatter også indberetning vedrørende fratræden eller død for så vidt angår
valgmenighedspræster, der er stadfæstet af kirkeministeren efter de gældende regler.