Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 77:

Forslag til lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 06.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Vi behandler L 77 om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, og jeg synes, det er et godt eksempel på, hvordan teknologiske fremskridt hjælper os i hele den grønne omstilling. Nogle gange bliver det, måske især af folk på venstrefløjen, nærmest gjort til noget dårligt eller en uægte klimaforbedring, når ny teknologi eller opskalering af teknologiske løsninger betyder mindre CO2-belastning. Sådan har jeg det slet ikke. Jeg synes, det er fantastisk og fascinerende at følge, og det rykker virkelig i forhold til den enorme udfordring, som klimaforandringerne er. Ofte fører det jo også gode danske arbejdspladser og eksport med sig. Det er fremragende.

At indfange og lagre CO2, som vi i en engelsk forkortet form kalder ccs, er et af de teknologiske fremskridt, der bliver helt centralt for at nå vores klimamål både i Danmark og globalt. Det støttes også af så godt som alle partier i Folketinget, som er en del af den aftale, som lovforslaget her også er med til at implementere. Det er en aftale tilbage fra februar måned. I 2030 forventes en reduktion af dansk CO2-belastning på 2,9 mia. t CO2 som følge af ccs, og det skal vi hjælpe godt på vej på, også med et lovforslag som det her.

I Danmark er kraft-varme-værker og affaldsforbrændingsanlæg blandt de største CO2-udledere, og der er et stort potentiale for lagring af CO2. Vi skal politisk understøtte, at teknologien udvikles og ikke stoppes på grund af barrierer, hverken organisatoriske eller finansielle. Vi vil sikre de rette rammevilkår for, at CO2-fangst også bliver til virkelighed. Det har et meget bredt flertal i Folketinget som sagt indgået aftale om tidligere, og her vil vi altså lave ændret regulering og forbedrede muligheder på området, som skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Lovforslaget skaber klarhed om, hvordan forsyningsselskaber kan organisere og finansiere CO2-fangst i forsyningssektoren. F.eks. har kommuner oplevet en række begrænsninger, som gør det vanskeligere at opføre anlæg til CO2-fangst og lagring på kommunale forsyningsselskaber, og det ændrer vi nu på med lovforslaget her. Kommunerne skal også have mulighed for i de rette selskabsformer, der mindsker risikoen for borgerne, at indgå i konkurrencen og i udbuddene om at få del i støtten til ccs. Det vil samtidig beskytte de borgere, der er forbrugere hos de kommunale forsyningsselskaber, så de ikke skal betale urimelig høje varmepriser. Det er ikke kun organisatoriske begrænsninger, men også manglende finansiering, der kan sætte en bremse i udviklingen af ccs, og derfor vil vi give kommunerne bedre muligheder for at finansiere fangstanlæg på flere forskellige måder, eksempelvis gennem salg af de sparede CO2-kvoter og ved at sælge klimakreditter for den sparede udledning.

Så alt i alt bringer lovforslaget os altså videre i retning af at udnytte mulighederne for at lagre CO2 og både bidrage til at mindske klimabelastningen, til at opfylde de politiske målsætninger for reduktioner og til, at vi i Danmark kan vise eksempler på potentialet i fangst og lagring af CO2, forhåbentlig som en start på en endnu større aktivitet på det område i mange år fremover. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Der er et spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Jeg forstod ikke, hvad det var for en kommentar omkring venstrefløjen og ny teknologi, ordføreren havde med i sin tale. Hvis vi ser på energiområdet her, er hele venstrefløjen jo med i det meste omkring power-to-x og CO2-fangst osv., så det har jeg ikke lige fået øje på.

Nu fremhæver ordføreren, at vi laver noget, hvor affaldssektoren kan være med, og det er jo korrekt. Jeg synes også, det er glædeligt, at vi har et lovforslag, som muliggør, at kommunale affaldsforbrændingsselskaber kan være med i CO2-fangst. Men jeg lidt bekymret ved, at vi jo står over for en liberalisering af affaldssektoren, og man kan risikere, at der er nogle selskaber, nogle kommuner, som investerer i CO2-fangst, og så kommer der efterfølgende et udbud på affaldsmængderne, så de mister deres affald. Der har kommunen jo en risiko. Jeg ved ikke, om ordføreren har overvejet, om der er noget, vi kunne gøre bedre i det her lovforslag for at sikre kommunerne mod den risiko.

Ordføreren.

Det indgår vi jo gerne i en dialog om i den videre behandling, der skal være af forslaget, og det er jo selvfølgelig hensigten, at det her skal kunne fungere på en god måde, og at man altså lykkes med at indrette det på en måde, hvor kommunerne får muligheder, de ikke har i dag, altså så de både med organisering og finansiering kan komme bedre ind på det her område.

Til den første kommentar skal jeg sige, at det faktisk ikke så meget var hr. Søren Egge Rasmussen, jeg tænkte på, men jeg har oplevet ved andre diskussioner på området, at andre – vel nok især repræsentanter fra Alternativet – sådan nærmest give udtryk for, at det er forkert eller uægte eller sådan ikke rigtig kan begejstre, når det er en teknologisk udvikling eller forbedring, vi lykkes med som fremskridt i klimakampen. Det synes jeg er ærgerligt, og jeg synes også, at vi har brug for at få vist hele befolkningen, der faktisk sker nogle gode ting, som vi også politisk er med til at rykke på, og det her forslag er en af dem. Derfor min bemærkning i starten.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Enhedslisten har taget CO2-lagring med, fordi FN's Klimapanel siger, at vi skal bruge alle metoder, fordi vi er bagud. Det er derfor, vi er, hvor vi er. Altså, jeg er især bekymret for det københavnske område, når affaldsområdet bliver liberaliseret. Jeg tror, at der er en række større anlæg, som tror, de vinder, men det kan jo godt være, at en af dem taber – og hvad så? Så er der en række kommuner, der ejer et affaldsforbrændingsanlæg, som har investeret i CO2-fangst, og skal de så importere affald? Altså, det er det dilemma, som jeg italesætter. Jeg tror, at der er nogen affaldsselskaber, der godt ved, at de ikke skal lave CO2-fangst, men nogle af de store satser jo på det, og det er der, min bekymring er.

Ordføreren.

Jamen det er da relevant at få frem i en debat som den her, og det må vi jo søge at tage højde for; også at de aktører, der indgår i det, er meget bevidste om den risiko. Det skal alt sammen selvfølgelig ende med, at vi får udbredt og forbedret og opskaleret fangsten af CO2 og lagringen af det, og også på en måde, hvor vi undgår at skabe nogle andre problemer undervejs.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Jeg undrede mig også over den der lidt mærkværdige start på talen. Ordføreren lavede sådan en eller anden stråhat eller stråmand, eller hvad det hedder, og antyder, at Alternativet skulle være imod teknologiske løsninger, der arbejder for klimaet og f.eks. skaber CO2-fangst. Altså, Alternativet går ind for alle de initiativer, der kan bringe os nærmere vores klimamål og overholdelse af Parisaftalen, og som kan trække CO2 ud af atmosfæren. Så jeg ved ikke rigtig, hvem det er, ordføreren har snakket med, eller hvad det er for en mærkelig konversation, som ordføreren henviser til uden at forklare det, men måske har ordføreren bare blandet nogle talepapirer sammen.

Ordføreren.

Jeg synes nu nok, at jeg kan finde det forskellige steder i den offentlige debat. Jeg tror, at en af de seneste oplevelser, jeg har haft med det, såmænd var fra Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, som på et debatmøde igen sådan miskrediterer, synes jeg, og taler det ned og ligesom siger, at vi ikke rigtig har løftet vores opgave, hvis et fremskridt bare består af teknologiske løsninger. Men hvorfor er det dårligt? Det er da fremragende, og det synes jeg man skal omfavne og glæde sig over og sætte så meget skub på, som vi overhovedet kan.

Forslaget her er en del af den bestræbelse, og hvis Alternativet også er med på den, er jeg kun glad. Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi også får skabt noget positivitet i befolkningen, i forhold til at der faktisk er nogle ting, der lykkes og går i den rigtige retning, bl.a. i kraft af teknologiske løsninger. Og fordi det ikke har været til stor gene for nogen undervejs, bliver det ikke en ringere klimaforbedring af den grund.

Spørgeren.

Jeg vil godt minde ordføreren om, at Alternativet altså er med i den her aftale. Og det, som Franciska Rosenkilde har ment, er, at regeringen er tilbøjelig til at gemme sig bag fremtidige, endnu ikke opfundne eller knap nok opfundne og færdigforskede teknologiske quickfixes. Det er derfor, vi har talt om hockeystaven, og det synes vi også sker i den grønne trepart. Så vi ville ønske, at regeringen i højere grad lader være med gemme sig bag teknologiske løsninger, som endnu ikke er helt ordentligt færdige.

Når det handler om den her løsning, er den kommet længere og ser meget, meget lovende ud. Derfor støtter vi den selvfølgelig fra Alternativets side, og derfor er vi også med i den her aftale.

Ordføreren.

Det er jeg såmænd udmærket klar over, og jeg har heller ikke sagt andet. Men som en generel kommentar til diskussionen og til måden, vi også over for befolkningen bør vise, at der faktisk sker nogle rigtig gode fremskridt på, altså have sådan en optimisme om, at vi faktisk rykker i den rigtige retning som land, vil jeg sige, at jeg synes, at Alternativet nogle gange kan have en tendens til sådan at tale det ned og sige, at det ikke rigtig har værdi, hvis det ikke har været til gene for nogen eller gør ondt på nogen, men at det så bare er noget teknologisk fremskridt. Det er glimrende, når det lykkes, og det gør det så også med lovforslaget her, som jeg er glad for vi kan være enige om.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Næste ordfører på talerstolen er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for det. Vi skal have virkelig mange teknologier i spil på vores vej mod at skabe et klimaneutralt samfund. CO2-fangst er en af de teknologier, for mens vi jo arbejder hårdt på at begrænse samfundets udledninger af drivhusgasser, vil nogle udledninger være meget svære at fortrænge. Her er fangst og lagring af CO2 et meget vigtigt redskab til at få bugt med de udledninger, ikke kun for os i Danmark, men for hele Europa; ccs bliver afgørende for at nå både de danske og de europæiske klimamål. Det er jo også derfor, at vi politisk i Danmark har valgt at gøre en indsats for at opbygge en velfungerende industri for lagring og fangst af CO2. En af de industrier, som har et stort uforløst potentiale for CO2-fangst og jo også på sigt for udnyttelse af CO2'en, er forsyningssektoren, og med det her lovforslag skaber vi klare og fremtidssikrede rammer for CO2-fangst inden for forsyningssektoren, så kommunalt ejede forsyningsselskaber kan etablere CO2-fangst og bliver stillet mere lige i forhold til den øvrige industri. Det betyder bl.a., at de vil kunne deltage i udbud og potentielt få adgang til støttemidler på lige fod med private virksomheder. Med lovforslaget sikrer vi også, at kommuner kan etablere fangstaktiviteter som en hovedvirksomhed. Her er det væsentligt for os, at varmekunderne bliver beskyttet, og at en eventuel fangstaktivitet sker adskilt fra el- og varmeproduktion. Forslaget indfører også fleksible finansieringsmodeller, der tillader brug af sparede CO2-kvoter og CO2-afgifter til at finansiere opstart og drift af CO2-fangst. Det handler om, at investeringerne i CO2-fangst skal kunne foretages uden at forhøje varmepriserne for forbrugerne. Samlet set er lovforslaget et godt skridt mod konkret klimahandling. Lovforslaget udmønter også en bred politisk aftale, som vi indgik i februar, og derfor støtter Venstre forslaget. Jeg skal hilse fra Dansk Folkepartis ordfører, hr. Nick Zimmermann, og sige, at de også støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstre. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Som nævnt af de foregående ordførere handler det her om at skabe nogle rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren. Der er jo en del kommunalt ejede forsyningsselskaber, for eksempel afbrændingsanlæg, som jo udleder en del CO2. Der synes vi, det er ganske positivt, på lige fod med de andre partier, der har været på talerstolen, at man får det lavet sådan, så disse selskaber også kan deltage i CO2-fangst og bl.a. kan være med til at søge ind på støttepuljen for ccs på lige fod med private selskaber. Det er også ganske fornuftigt, at man i lovforslaget har prøvet at lave nogle rammevilkår, så man sikrer, at det ikke kommer til at påvirke forbrugerne, bl.a. ved at aktiviteterne skal køres i et separat selskab. Det tror jeg sådan set er ganske fornuftigt, så man ikke kommer til at stå i en uheldig situation. For det er klart, at det er usikkert, når man starter det op, så man skal ikke stå i en situation, hvor man kan komme til at se, at varmepriserne stikker helt af, eller at elpriserne stikker helt af og forbrugerne hænger på det. Så det er sådan set en fornuftig afgrænsning, der er lavet her i lovforslaget. Også den måde, man kan finansiere det på, ved hjælp af sparede CO2-kvoter, synes vi er ganske fornuftig.

Grundlæggende kan jeg sige, at vi i Danmarksdemokraterne ser et stort potentiale i CO2-fangst, og jeg synes, bare som en sidebemærkning, at det er positivt, at det kommer til at fungere stort set på markedsvilkår, så teknologierne og markedspriserne selv kommer til at drive det her fremadrettet. Det er noget af det, jeg tror virkelig kan sætte skub i det her, også i forhold til hvis man kigger sådan ud i verden og ser på, hvor man kan eksportere den her løsning til, så der måske kan komme nogle danske arbejdspladser i det, eller at andre lande kan lære af det. Så grundlæggende synes vi, at det her er et positivt lovforslag, og vi kan derfor støtte det, når det kommer til tredje behandling.

Tak til Danmarksdemokraterne. Der er ingen spørgsmål. Så går vi til Socialistisk Folkeparti. Fru Anne Valentina Berthelsen.

Tak for ordet, formand. Med det her lovforslag sikrer vi, at kommunale forsyningsselskaber får den nødvendige hjemmel til aktivt at bidrage til aktiviteter inden for CO2-fangst. Lovforslaget handler i mine øjne om mere end bare at reducere CO2-udledningerne. Det skaber rammer, der gør kommunerne og forsyningssektoren til ligeværdige partnere og deltagere i den grønne omstilling, og det er helt afgørende. Med den her lovhjemmel bliver det muligt for kommunale forsyningsselskaber at etablere fangstanlæg og konkurrere på lige vilkår med private aktører om midler fra statens ccs-støttepulje. Det betyder jo, at kommunerne ikke kun får mulighed for at reducere egne udledninger, men også for at udvikle lokale løsninger, der bidrager til de nationale klimamål. Det er en utrolig vigtig forudsætning for at sikre fair konkurrence og lige adgang til ressourcerne i den grønne omstilling, og det er selvfølgelig også vigtigt for vores muligheder for i sidste ende at nå klimamålene ved hjælp af lokale initiativer. Det betyder også, at vi kan mindske udledningerne fra forbrændingsanlæg og samtidig sikre, at den her sektor også bidrager positivt til Danmarks klimaregnskab. Det bakker vi i SF selvfølgelig op om. Derfor støtter vi lovforslaget, og jeg har ikke yderligere bemærkninger.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, så vi går videre til den næste, og det er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. Lovforslaget her er en udmøntning af en aftale, som Liberal Alliance er med i. Derfor stiller vi os selvfølgelig positive over for det og har tænkt os at stemme for.

Jeg vil alligevel lige nævne noget, som jeg synes er sjovt at observere her i Folketingssalen i dag. Det er jo i virkeligheden debatten, som vi startede med. Jeg vil rose Socialdemokratiet for den nye teknologivenlige linje. Vi skal simpelt hen bruge alle teknologier, hører jeg folk sige i salen. IPCC siger, at vi skal bruge ccs, og vi skal i virkeligheden omfavne teknologi, når den kan hjælpe.

I dag bliver en socialdemokratisk kommissær udnævnt i Europa-Parlamentet, og denne nævnte tidligere, at vi med næb og kløer skal kæmpe imod en grøn teknologi. Så jeg synes, det er en spændende debat mellem tre partier, som alle sammen på hver deres måde blokerer for, at vi kan bruge alle grønne teknologier. Jeg behøver ikke engang at nævne, hvilken en det er. Alle ved det allerede. Men forslaget her handler konkret om ccs. Det støtter Liberal Alliance naturligvis.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Med dette lovforslag behandler vi lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Lovforslaget giver kommunalt ejede forsyningsselskaber klare rammer og muligheder for at investere i CO2-fangst, CO2, som enten kan lagres eller udnyttes. Det er en udmøntning af aftalen om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren, som blev indgået den 17. februar i år.

Fangst af CO2 og enten lagring eller udnyttelse af den, hvor udnyttelsen jo f.eks. kunne være et vigtigt element i fremstillingen af flydende brændstoffer i fremtiden, er en helt afgørende aktivitet, i forhold til at vi indfrier vores CO2-reduktionsmål, og det er helt afgørende for, at den energiomstilling, der skal være med til at sikre CO2-neutralitet i fremtiden, kommer til at lykkes. Vi kommer ikke uden om at skulle bruge CO2 og enten fange den eller lagre den i undergrunden, eller hvad man nu ellers kan komme i tanke om at gøre med den.

Det er samtidig også et forretningsområde, og dermed indebærer det også en aktivitet, som har en vis risiko indbygget. Derfor er der også et krav om, at økonomien skal være regnskabsmæssigt adskilt fra den øvrige el- og varmeproduktion, og det er simpelt hen for at beskytte varmeforbrugerne.

Endelig omhandler lovforslaget også klare rammer for finansieringen af CO2-fangst på klare markedsmæssige vilkår. Kommunerne får derudover udvidede muligheder for at indskyde egenkapital og stille garantier i forbindelse med projekterne.

På baggrund af alle de fortræffeligheder støtter Moderaterne lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Lovforslag L 77 udmønter aftalen om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren, som blev indgået i februar. Det er en aftale, som Det Konservative Folkeparti er en del af, hvorfor vi støtter lovforslaget.

Forslaget har til formål at sikre klare rammer for CO2-fangst og fjerne de barrierer, der tidligere har hæmmet udviklingen i forsyningssektoren. CO2-fangst er et af de værktøjer, vi har valgt at bruge for at nå vores 2030-klimamål. Med forslaget bliver det muligt for kommunalt ejede forsyningsselskaber at deltage i CO2-fangstaktiviteter på lige fod med private aktører.

Formålet er at skabe en fair konkurrence og give os bedre forudsætninger for at reducere vores nettoudledninger i storskala. Forslaget skal samtidig sikre forbrugernes interesser ved bl.a. at kræve en regnskabsmæssig adskillelse mellem CO2-fangst og varmeproduktion, så varmepriserne ikke bliver påvirket unødigt. Lovforslaget handler således både om teknik og om, at vi når vores klimamål.

Vi støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Enhedslisten er med i aftalen om CO2-fangst, og derfor er vi jo for det her lovforslag. Og vi glæder os over, at man her udvider det kommunale engagement i klimaløsninger – giver mulighed for det. Man kunne også have valgt en anden vej, nemlig at man havde forhindret, at kommuner kunne være med.

Jeg kan godt blive lidt bekymret over den her liberalisering af affaldssektoren, for hvem er det, som vinder udbuddene om at skulle håndtere affald til forbrænding? Der må være nogle, der taber. Og det vil være meget uheldigt, hvis der så er lavet store investeringer i CO2-fangst på nogle af de anlæg, at de så taber deres mulighed for i fremtiden at have affald at brænde af. Jeg er lidt i tvivl om, i hvor høj grad man så lige kan løse det ved at importere affald, for affald er jo en vare i EU, så det var måske noget, man godt kunne. Men det er lidt et bekymringspunkt, om der er nogen, der kommer til at lave nogle fejlinvesteringer. Jeg har ikke rigtig fundet ud af, om der er en løsning på det. Problemet ligger jo egentlig i, at man liberaliserer. Det er vi så en række partier som er imod efter den proces, der har været, hvor det ikke lykkedes for KL at lave en dødsliste over, hvilke forbrændingsanlæg man i mindelighed kunne have sikret skulle lukke, så nu er man endt i noget, hvor det bliver liberaliseret, og det er så uden Enhedslisten. Men det er min bekymring i det her lovforslag, om der er nogle kommuner, der ender med at tabe på det her.

På den måde er det jo godt, at vi her laver en ny lovgivning, som så vedrører CO2-fangst, sådan at det ikke ender med, at det er fjernvarmepriserne, der kommer til at stige, fordi man har lavet en fejlinvestering, men der er altså en risiko ved det her. Jeg synes, det ville være godt, hvis den der udvalgsbehandling kunne afdække, hvor stort det her problem kan være. Jeg har en fornemmelse af, at der i det storkøbenhavnske område er flere selskaber, som er positive over for CO2-fangst, og som sådan set også har en forventning om, at de fortsat har noget affald at brænde af. Og når man afholder udbud, kan man jo risikere, at der er nogle, der taber. Så det er vores eneste bekymringspunkt, og jeg ved ikke, om udvalgsbehandlingen kan være med til at afdække, hvor stor den risiko er, og om det er noget, som et affaldsselskab bare kan løse ved at importere noget affald. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak. I februar i år indgik vi en aftale om de langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren. Med den aftale ønskede vi at fjerne de væsentlige regulatoriske barrierer, der var, og også styrke rammevilkårene for CO2-fangst i forsyningssektoren, og det her lovforslag er så en udmøntning af den aftale.

Grunden til, at vi skal skabe ensartede og klare rammevilkår for etablering og drift af CO2-fangst i forsyningssektoren, er jo, at det er en del af realiseringen af Danmarks klimamål for CO2-reduktioner. Ifølge FN's Klimapanel skal der på globalt plan lagres 730 mia. t CO2 frem mod år 2100, hvis Parisaftalens mål skal nås. Og der skal Danmark naturligvis bidrage med det, vi kan, og det er kun godt, hvis forsyningssektoren ligestilles med de private aktører, sådan at også de kommunale forsyningsselskaber og kommunerne i det hele taget kan bidrage til den svære opgave, som vi har påtaget os nationalt såvel som globalt.

I Radikale Venstre er vi både en del af aftalen og også tilfredse med lovudkastet, som regeringen har fremlagt, så vi støtter det. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste, og det hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Alternativet er også med i den her aftale, og vi glæder os over at støtte teknologier, der kan fange CO2. Vi glæder os over at støtte alle de aktiviteter og teknologier og ting og sager, der kan gøre, at vi kommer tættere på vores klimamål. Nu er der ni ordførere før mig, der har beskrevet herlighederne ved den her aftale og ved CO2-fangst i forsyningssektoren. Så jeg skal undgå at gentage det hele og bare sige, at Alternativet med glæde stemmer for L 77, formand.

Vi siger tak til ordføreren, og så er det klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak for det, hr. formand, og tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget, der, som andre har nævnt, implementerer »Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren«, som regeringen indgik med syv partier tilbage i februar i år. Jeg vil gerne i den forbindelse kvittere for den brede opbakning bag aftalen her i Folketinget.

Overordnet handler lovforslaget om at skabe klarhed om, hvordan forsyningsselskaber kan organisere og finansiere fangst af CO2. Jeg har fået en meget lang tale med, hvor jeg remser op, hvad der står i forslaget, men jeg blev lidt inspireret af hr. Torsten Gejl, så jeg tror, jeg vil prøve at finde en lidt hurtigere vej hen til det sidste punktum.

Jeg vil dog gerne starte med at sige, at jeg synes, at vi kollektivt skal dvæle lidt ved storheden i det, vi har til behandling i Folketinget nu. Danmark er lykkedes med at lave en samlet strategi for CO2-fangst med en meget, meget bred opbakning i det danske Folketing. Vi har fundet den finansiering, der skal til for at støtte anlæggene. Vi har også stået sammen om at udvikle mulighederne for lagring af CO2 i Danmark. Det er ikke bare fantastisk, fordi CO2-fangst er fuldstændig afgørende for at nå danske klimamål til 2030. Vi er også i gang med at åbne det kapitel efter 2030, der gør, at et yderligere skærpet klimamål for 2035 og at nå vores mål i 2045 om klimaneutralitet – og videre end det mod 2050 – overhovedet kan lade sig gøre. Det er fantastisk, at vi kan gøre det sammen. Det er også fantastisk, for i andre lande er det, vi debatterer her, faktisk også noget, der splitter folk. Vi er lykkedes med at lave aftalen sammen, vi står sammen om at implementere den, og vi skal hele vejen hen til succes, så det skylder jeg alle en stor tak for, og alle har del i æren for det. Det er i min optik fantastisk.

Lovforslaget handler så primært om to ting. For det første hvordan vi organiserer CO2-fangst for de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Som andre har nævnt, skal det ske selskabsadskilt, så økonomien er adskilt fra øvrige aktiviteter. Vi skal sikre, at der er et kapitalberedskab i det selskab, som kommunen må etablere. Vi begrænser den hæftelse, som kommunen kan tage. Det er også et af svarene på de spørgsmål, som hr. Søren Egge Rasmussen har rejst, og vi beskytter varmekunderne.

For det andet er der det andet hovedelement i lovforslaget, der handler om finansieringen. Det er betydelige investeringer; det er milliardbeløb, vi snakker om. Det kræver selvfølgelig også, at forsyningsselskaberne har klare rammer, og vi åbner med lovforslaget op for en række nye finansieringskilder for de kommunale selskaber. De skal f.eks. kunne finansiere CO2-fangst gennem indtægter fra de sparede CO2-kvoter og sparede afgifter, som man selvfølgelig slipper for, når CO2'en fanges og lagres. Sluttelig giver forslaget også hjemmel til, at kommuner kan etablere og eje helt lokale rørledninger i nær tilknytning til CO2-fangstanlæggene, og med det tror jeg, at jeg er ved at nærme mig punktummet.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Det Radikale Venstre, SF, Konservative, Liberal Alliance, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti, og jeg vil også takke Danmarksdemokraterne for at udtrykke støtte til lovforslaget.

Her til sidst har jeg kun to bemærkninger: Hr. Steffen W. Frølund fortjener fidusbamsen for at kunne få alle debatter til at handle om atomkraft – så tillykke med det. Og til hr. Søren Egge Rasmussen vil jeg sige: Den var lige grov nok, at dit kropssprog, da du nævnte det med, hvem der var en del af venstrefløjen, kunne misforstås på den måde, at jeg var omfattet. Nu er det lige bemærket, men ellers vil jeg sige tak opbakningen.

Tak til ministeren. Ministeren slipper ikke helt. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg kan godt nogle gange blive i tvivl om, hvem der er venstrefløjen i regeringen, så det kan være, det var det, som jeg ligesom havde fanget.

Jeg synes ikke, at debatten her ligesom har bragt mere nyt om det der med liberalisering af affaldssektoren. Og kan vi risikere at ende med noget her, hvor der er nogle selskaber, der er gået med på CO2-fangst, og så lige pludselig har de ikke det affald, de havde forventet. Er der noget i det her lovforslag, vi kan håndtere bedre? Eller er det sådan, at de bare kan importere noget affald og så udnytte deres CO2-fangstanlæg? Det synes jeg egentlig fortjener noget opmærksomhed, og det har jeg ikke rigtig kunnet finde i i lovforslaget. Der er måske heller ikke nogen af dem, der har indsendt høringssvar, som har flaget, at de ser et dilemma i det her.

Men jeg synes, at det er en reel problemstilling, og jeg tror, at den er størst i det storkøbenhavnske område. Jeg tror, der nogle selskaber, som vil med, og det er fint, men de kan jo risikere at tabe et affaldsudbud.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Nu er det jo så her, at det lige præcis afslører sig, at jeg ikke helt er en del af venstrefløjen. For der ligger jo implicit i spørgsmålet fra hr. Søren Egge Rasmussen, at det er en politisk opgave at garantere, at dem, der byder ind for at bygge et CO2-fangstsanlæg, også kan garanteres, at de har en økonomisk aktivitet fremadrettet i den periode, hvor fangstanlægget skulle være der.

Det vil jo så betyde, at et flertal i Folketinget skulle garantere afsætningen af cement fra Aalborg Portland, så der ikke er en risiko for Aalborg Portland ved at byde ind i CO2-fangstsanlægget. Det vil så også inkludere, at vi skulle garantere afsætningen for ikke kommunalt ejede biomassefyrede værker fremadrettet, for ellers kunne de ikke byde ind. Og vi skulle også garantere afsætning for de kommunalt fyrede biomasseanlæg, altså at de havde afsætning, og det er jo planøkonomi.

Derfor er udgangspunktet for det her lovforslag, det sunde og det rigtige, at se, hvem der egentlig er bedst til at varetage opgaven med at se, hvor risikoen er henne ved at bygge det her. Det tror jeg ligger bedst hos selskaberne. Jeg har langt større tillid til kompetenceniveauet hos de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Jeg er sikker på, at de selv kan regne ud, om de regner med at have en [Lydudfald] der muliggør, at investeringen er ansvarlig.

Spørgeren.

Det kan vi godt have en polemisk snak om, men måske skulle vi i udvalgsprocessen får linet op, hvornår det er, det affaldsudbud kommer til at ske, og hvordan det så ligger i forhold til de investeringer i CO2-fangstsanlæg, som selskaberne ligger i. Kan et udvalgsarbejde være med til at oplyse bedre om et lovforslag, så synes jeg, at det er et plus.

Ministeren.

Det vil jeg gerne garantere ordføreren at vi vil bidrage med, altså give de oplysninger, vi skal. Med den principielle tilgang, at det er ejerne af værkerne, som er bedst til selv at foretage den risikovurdering, er der jo gemt en holdning inde bag ved, og det er jo ikke et oplysningsspørgsmål. Men alt det andet skal jeg love hr. Søren Egge Rasmussen at vi vil bestræbe os på at bidrage til oplysning om i udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse i dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.