Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning. (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 06.11.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Formålet med lovforslaget her er at øge gennemsigtigheden i varmesektoren gennem en række tiltag, der skaber mere transparens om varmevirksomhedernes omkostninger og prisniveauer for både myndigheder og forbrugere. Lovforslaget implementerer tiltag fra det, der hedder opfølgende aftale i forbindelse med klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, som hovedparten af Folketinget er med i, og lovforslaget er samtidig en opfølgning og en reaktion på Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren fra juni 2024.

Lovforslaget indeholder indførelse af et prisloft eller måske rettere sagt et prisbenchmark på forbrugerpriserne på fjernvarme; at bestyrelsen i fjernvarmeselskaber skal indeholde mindst to uafhængige bestyrelsesmedlemmer; en afklaring af forholdene vedrørende termonet, herunder at kommunerne på vilkår som såkaldt tilknyttet virksomhed kan medvirke til lokale termonet; og endelig en indførelse af tilsyn med markedsmæssighed.

Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningskilde i Danmark. To tredjedele af danske husstande har i dag fjernvarme. Det er positivt, og Socialdemokratiet ønsker som udgangspunkt yderligere udrulning af fjernvarme, hvor det er rentabelt. Udbredelsen af fjernvarme har været med til at udfase både olie- og gasfyr mange steder og dermed også at reducere udledningen af CO2 fra varmesektoren. Den store udrulning og den stærke position på det her område medfører også et stort ansvar. Derfor er der indgået en politisk aftale i 2022 og altså en opfølgende aftale i sommer for at sikre, at udrulningen af fjernvarme og forbrugerpriserne i det hele taget på fjernvarme er fornuftige som følge af effektiv drift og god forvaltning af selskabet.

Lovforslaget her skal bidrage til mere gennemsigtighed i varmesektoren. Der indføres et prisloft på forbrugerprisen på fjernvarme. Det er ikke et prisloft i sådan traditionel økonomisk forstand, men en mekanisme til at sammenligne fjernvarmeprisen med prisen på alternativer. Er der selskaber, der ligger over prisloftet over en 3-årig periode, skal det fremgå for forbrugerne, og selskaberne skal søge at nedbringe prisen. Vi indfører og gør det her for at sikre forbrugerne og give dem en mulighed for at vælge en alternativ varmekilde. Det er så her vigtigt, at man som forbruger kender og husker hele billedet – skulle man komme i den situation, der vil være en konsekvens af forslaget – nemlig det billede, at der jo er lokale forskelle på fjernvarmeselskabernes forudsætninger, og at den konkrete valgsituation, skulle det komme så vidt, også indebærer prisen på at træde ud af fjernvarmen. Ministeriet forventer, at tiltagene her vil ende med at medføre en besparelse for forbrugerne på 9 mio. kr.

Det andet element om, at der fremover skal sidde mindst to uafhængige medlemmer i bestyrelsen i de kommunale fjernvarmeselskaber, skal bidrage til at styrke ledelsen af selskaberne. Det tredje element er som sagt indførelsen af et nyt tilsyn på varmeområdet. Det vil være tilsyn, som vi kender det fra elområdet, og som skal sikre, at prissætningen i større aftaler inden for sektoren sker til markedsmæssigt korrekte priser, og dermed altså at varmekunderne ikke betaler for høje priser, hvad Rigsrevisionen ellers har påpeget at der er risiko for.

Det fjerde element vedrører termonet, der i ministeriets definition er et kollektivt jordvarmeanlæg. Lovforslaget afklarer stillingen for termonet, der jo har været uklar i en periode. Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at gå med ind og rådgive, etablere og drive termonet på vilkår som såkaldt tilknyttet virksomhed, altså at der for at mindske risikoen er en adskillelse i forhold til kommunens øvrige drift og til den øvrige drift af et kommunalt fjernvarmeselskab, men at der dog åbnes for nogle muligheder for, at kommunerne kan gå ind at bidrage på det her område og på de steder, hvor det vil være relevant at arbejde med og etablere termonet.

Vi synes, det er gode tiltag at tage, og indgår jo som den øvrige regering og de mange andre partier i de her aftaler, støtter lovforslaget og håber på at kunne bringe det godt igennem Folketingets behandling.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er omkring det her prisloft. Nu nævnte ordføreren, at det vil give en besparelse på 9 mio. kr., og det er så pr. år. Det kan jo godt lyde af nogle penge, men så skal man så indføre noget bureaukrati omkring det, sådan at det medfører omkostninger i Forsyningstilsynet på 6,7 mio. kr., så skal man så bruge 2 mio. kr. på at overvåge yderligere, og så er der altså kun 300.000 kr. tilbage. Der er omkring 1,9 millioner husstande med fjernvarme, så lidt afhængigt af hvordan man regner det ud, er det altså med under 30 øre pr. husstand, der har fjernvarme, man kan reducere omkostningerne om året. Det er sådan lidt et regneeksempel, hvorom jeg tænker, om det lige er det her, som er en del af den gode løsning for fremtidens fjernvarme. Altså, jeg synes, vi skal have kigget på den der økonomi, for hvorfor indføre så meget bureaukrati for at spare så få penge? Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Ligesom hr. Søren Egge Rasmussen har jeg også bemærket de tal. Det er jo korrekt, at for at kunne gennemføre tiltagene her og for at kunne lave et bedre tilsyn er der også nogle omkostninger ved det. Det er jo så ikke, tror jeg, fuldstændig korrekt at lave den form for regnestykke, som hr. Søren Egge Rasmussen laver, hvor det ligesom kan bredes ud til alle. Man må gå ud fra, at i nogle tilfælde, hvis man når op på de der 9 mio. kr., vil der være nogle konkrete kunder, der kan opleve en noget større besparelse, og så er der en omkostning ved et forbedret tilsyn og en forbedret gennemsigtighed på markedet, der bredes ud over hele sektoren.

Så jeg tror ikke helt, man vil kunne fremstille det, præcis som hr. Søren Egge Rasmussen gør, men selvfølgelig er det relevant at være opmærksom på at gøre det så billigt som muligt, når man skal lave de her nye tiltag, og kan det blive billigere, er det kun noget, vi fra Socialdemokratiets side er interesseret i, selvfølgelig.

Spørgeren.

Nu nævnte ordføreren termonet, og at der også var lidt løsninger i det. Jeg tror, at den løsning, der er fundet dér med at kunne give kommunekredit, er en hjælp til to områder, der vil indføre termonet. Men vi står med, at der måske er 230 landsbyer, som egentlig godt kunne lave en fælles varmeløsning, og den løsning er så ikke noget, der passer ind i de firkantede kasser. Den frihed at lade det være op til kommunerne at beslutte, om man vil give kommunegaranti, vil jeg gerne give kommunerne, hvis de synes, man også skal imødekomme fælles varmeløsninger ude på landet. Hvad mener ordføreren om den tilgang?

Ordføreren.

Hr. Søren Egge Rasmussen kan jo høre på den måde, det er fremstillet her, og på vores vurdering af, at det her er den rigtige måde at gøre det på, at det er vi ikke enige i. I den aftale, der ligger her, og som et meget bredt flertal jo altså er en del af, når man jo også frem til den konklusion, at det ikke er af en karakter, der gør, at man skal gå videre end det, der ligger her, og som giver nogle muligheder for, at man kan gå ind at hjælpe, men at man må optage lån på andre vilkår end dem, som en hel kommunes borgere ville skulle hæfte for i sidste ende.

Tak til ordføreren tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Vi går til den næste, og det er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler nu, handler om at skabe mere gennemsigtighed i varmeforsyningen og også om at beskytte varmekunderne bedst muligt imod urimelig høje priser. Selv om vi måske ikke i det daglige tænker så meget over, hvad det koster os at opvarme vores bolig, kan vi bare se, at der er en stor forskel i priser for fjernvarmekunder landet over, og nu sætter vi klare grænser for, hvor meget fjernvarmeselskaberne kan opkræve deres kunder, med et prisloft.

Vi foreslår at indføre prisloftet på en måde, hvor vi giver fjernvarmeselskabet mulighed for at forklare sig og også udarbejde en plan for at nedbringe priserne. Det har de 3 år til, inden eventuelle forbrugerbindinger ophører og varmekunden har mulighed for at skifte til en anden, måske billigere, varmekilde, hvis man ønsker det. Det styrker i sidste ende forbrugerens valg, og det er reel forbrugerbeskyttelse i praksis, og vi mener sådan set også, at det er helt fair. Vi implementerer også prisloftet med et midlertidigt forsigtighedshensyn på 15 pct., indtil vi har et grundigere analysearbejde at beregne prisloftet ud fra.

Lovforslaget her indfører også et krav om, at bestyrelserne skal have mindst to uafhængige medlemmer, og det er for at sikre integritet og upartiskhed i ledelsen af fjernevarmeselskaberne, ligesom et nyt til markedsmæssighedstilsyn vil overvåge, at fjernvarmepriserne er rimelige og afspejler de reelle omkostninger. Det er for at sikre, at danskerne ikke betaler overpris på grund af en effektiv drift eller uretfærdig prissætningen.

Samtidig giver lovforslaget mulighed for, at kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder kan etablere og drive termonet, som er tilknyttet virksomheden, såfremt de er interesseret i det. Alt i alt er det et lovforslag, som styrker gennemsigtigheden i fjernvarmesektoren, både når det handler om priser, ledelse og tilsyn. Det styrker forbrugernes tillid til, at selskaberne kan drives effektivt og med konkurrencedygtige varmepriser, og det mener vi er rigtig positivt. Derfor støtter Venstre lovforslaget. Jeg skal hilse fra Dansk Folkepartis ordfører, hr. Nick Zimmermann, og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. Lovforslaget handler om at indføre et prisloft på forbrugerpriser på fjernvarme. Jeg kan måske starte med at sige, at det måske er lidt misvisende, at det hedder et prisloft, for det er egentlig ikke et loft over, hvad priserne må være på fjernvarme. Det er måske mere retvisende at sige, at der bliver lagt et niveau for, at man bedre kan gennemskue, om det bedre kan betale sig at skifte til sit eget anlæg, der producerer varme, til billigere penge for den enkelte. Det kan stadig væk være fornuftigt nok, og vi støtter også lovforslaget, men det var måske bedre med et andet ord end prisloft, for der er ikke rigtig noget loft indregnet i det.

Prisloftet, som det hedder, udregnes, ud fra hvad omkostningerne vil være til at købe sit eget anlæg, der laver varme, baseret på vedvarende energi, og det er jo sådan set fornuftigt nok, at man på den måde kan få noget mere gennemsigtighed. Der bliver lagt nogle regler ind i lovforslaget, i forhold til når det her loft så bliver lavet, om, at man, hvis man har et fjernvarmeselskab, som ikke inden for 3 år kan holde sig under det her loft, som det hedder, så har mulighed for at kunne skifte og sætte sit eget anlæg op. Det er sådan set fornuftigt nok, både det, at man kan komme ud af bindingerne, men også det, at man har en periode på 3 år til at kunne få rettet ind, og måske kan man få en mere effektiv drift af sit fjernvarmeselskab. Så vi tror på, at det her kan være med til at skabe mere gennemsigtighed, mere forbrugerbeskyttelse og måske også en mere effektiv drift af fjernvarmeselskaberne.

Som det altid er med lovforslag, er der som regel plusser og minusser, og jeg vil også nævne nogle af minusserne, som de andre ordførere ikke har været inde på, og det er, at der måske også kan være en risiko for, at det her kan ramme socialt skævt. Vi må også være ærlige og erkende, at det ikke er alle, der lige har råd til, hvis det her fjernevarmeselskab ligger over prisloftet, at gå ud at købe en varmepumpe eller andet; det kan være ret dyrt for den enkelte.

Jeg tror ikke, det er helt utænkeligt at forestille sig en situation, hvor der måske vil være mindre fjernevarmeselskaber. Dem, der har råd til det, kan skifte til noget andet. Så er der nogle, der ikke har ret mange penge, og de bliver så tilbage i selskabet. Hvis halvdelen af kunderne smutter, vil det nok alt andet lige blive en smule dyrere for dem, der er tilbage, for når der er længere mellem husene, bliver det også dyrere at producere varmen og få det fordelt rundt.

Man kan håbe, at det ikke ender der, men jeg vil bare nævne, at det i hvert fald er en bekymring, man godt kunne holde lidt øje med hen ad vejen. Men som sagt er der med alle forslag plusser og minusser, og her synes vi, at der langt flere plusser i vægtskålen, end der er minusser, og derfor kan vi støtte lovforslaget. Men vi vil i hvert fald have en opmærksomhed på den del, som kan være ulempen ved det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Anne Valentina Berthelsen fra SF. Velkommen.

Tak for ordet. SF er jo med i aftalen, og derfor støtter vi selvsagt også det her lovforslag. Lovforslaget har til formål at skabe større gennemsigtighed i varmesektoren, hvilket allerede har været fremhævet i debatten, bl.a. ved at der indføres regler, som sikrer, at varmeforsyningsvirksomhederne drives på markedsmæssige vilkår og med større gennemsigtighed for forbrugerne. Det er selvsagt positivt, at forslaget lægger op til at styrke forbrugerrettighederne, ved at der bl.a. indføres prislofter, som kan hjælpe forbrugerne med at sammenligne fjernvarmepriser med alternative opvarmningsformer. Det synes vi i SF er rigtig vigtigt.

Men vi ser også en række udfordringer i forbindelse med reguleringen af varmeforsyningen, og det er vigtigt, at der bliver taget højde for de udfordringer i udmøntningen af lovgivningen, så vi sikrer en retfærdig regulering og en regulering, som også tager højde for sektorens mangfoldighed. Det kan f.eks. være sådan, at der opstår unødigt bureaukrati, hvis beslutninger om en varmeforsyning, der ligger over prisloftet, skal afstemmes med samtlige beboere i en etageejendom. Det ville måske være mere hensigtsmæssigt at lade ejerforeningen eller andelsforeningen stå for vurderingen af varmeforsyningen og på den måde sikre en mere smidig og praktisk proces, der samtidig selvfølgelig tager højde for og hensyn til ejendommens samlede behov og økonomiske rammer.

Et ønske fra os i SF har været at få større klarhed over, hvilket niveau prisloftet skulle ende på, og at sikre, at termonetløsninger, som der er bevilget lån til med kommunegaranti, ikke bliver kastet ud i markedet i usikkerhed. Vi noterer os i den forbindelse dialogen med ministeren. Vi støtter lovforslaget, men har formentlig et enkelt spørgsmål mere eller to i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak, formand. Lovforslaget her udmønter en aftale, som Liberal Alliance er med i. Lovforslaget har til formål at øge gennemsigtigheden i varmesektoren gennem en række tiltag og ikke mindst skabe transparens om prisniveauet over for forbrugerne. Så stilles der krav til uafhængigheden af bestyrelsesmedlemmer i kommunalt ejede fjernvarmeselskaber. Det foreslås også, at der føres tilsyn med, om de aftaler, som varmeforsyningsvirksomheder indgår med deres egne koncernselskaber, er indgået på markedsmæssige vilkår. Er en fjernvarmeløsning konsekvent for dyr, frigør det samtidig bundne forbrugere fra deres stavnsbånd.

Det er alt sammen rigtig gode ting, som kan medvirke til at stoppe noget af det, som jeg har oplevet i min hjemkommune, Rudersdal, mandag aften, hvor 400 med rette utilfredse borgere var til et informationsmøde om et påtænkt fjernvarmeanlæg i deres baghave. Jeg er ikke direkte personlig ramt andet end på min retfærdighedssans. Projektet har negativ værdi for beboerne, borgmesteren sidder i ejerens bestyrelse, der er ingen transparens i økonomi og interne aftaler, og beboere, som siger ja, kommer ikke bare til at hænge på det her skæmmende værk, faldende boligpriser og et eroderet skattegrundlag. De kan måske ikke engang komme ud af fælden igen. De her regler modarbejder meget af det, som jeg så i mandags, så det er jeg rigtig glad for.

Hvis vi så også lige kunne få styr på, at varmepumpepuljen kunne blive til et fradrag i stedet for det system, som vi har i dag, så kunne det da være, at det hele endte rigtig godt. Liberal Alliance stemmer for.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. L 78, som vi førstebehandler i dag, har til formål at øge gennemsigtigheden i varmesektoren. Lovforslaget er en opfølgning på »Klimaaftale om grøn strøm og varme fra 2022«. Derudover er det også et svar og en reaktion på Rigsrevisionens kritik af tilsyn i forsyningssektoren fra 2024.

Konkret arbejdes der med en prisloftsmodel, ligesom der stilles krav til bestyrelsesmedlemmers uafhængighed i kommunalt ejede fjernvarmeselskaber. Det betyder bl.a., at hvis fjernvarmeselskaber ikke kan holde den gennemsnitlige forbrugerpris under det gennemsnitlige prisloft i en 3-årig periode, så kan forbrugeren fritstilles, dog kun efter en længere procedure og nogle forskellige trin.

Et andet element i lovforslaget er, at termonet ikke vil være omfattet af reglerne om kollektiv varmeforsyning, men at kommunerne gennem kommunale fjernvarmeselskaber gerne må deltage i og hjælpe projekterne på vej. Dette har givet anledning til en del debat hen over sommeren, da det bl.a. betyder, at kommunerne ikke må give garantier til termonetprojekter, men at projekterne gerne må etableres på markedsvilkår. Det er håbet med dette lovforslag, at det vil skabe en længe ønsket klarhed på dette område.

Et sidste element i lovforslaget er, at der indføres et tilsyn med de aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed laver med selskaber, som er nært forbundne. Moderaterne støtter lovforslaget.

Der lige en enkelt bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er omkring de her termonet. Altså, med det, der nu ligger i lovforslaget, medfører det jo bare, at man de to steder i landet, hvor kommunerne har været inde at sige, at de vil give en kommunegaranti, så får lov til at gøre det. Men vi står jo med ca. 230 landsbyer, som også kunne etablere en fælles varmeforsyning, og jeg synes, det er meget mærkeligt, at vi, når vi ud over hele landet har en kommunegaranti på vores fjernvarmeselskaber og alle deres rør – og det er jo noget, som alle borgere i en kommune er med til at understøtte – så, når der så er nogle yderområder, nogle små landsbyer, som gerne vil have en kommunegaranti for, at deres fælles varmeløsning kan blive billigere, ikke har en lovgivning, der gør det muligt, og jeg synes egentlig, man skulle give den frihed til kommunerne, at man skulle udvide det kommunale selvstyre. Så må man selv om, om man i Tønder eller Hedensted kommer frem til, at der her er en landsby, som man gerne vil støtte, ved at man giver en kommunegaranti til et lån.

Kan ordføreren ikke se, at der her er noget, som er skævt i forhold til at udvide fælles løsninger ude på landet?

Ordføreren.

Jo, jeg kan sagtens se, at der er noget, der er anderledes, i forhold til hvis man f.eks. vil udvide et fjernvarmeområde eller investere i fjernvarme i en kommune. For der har man jo netop muligheden for at få kommunegarantier. Lovforslaget giver jo på den anden side også mulighed for, at fjernvarmeselskaberne kan gå ind og understøtte etableringen af termonetværker eller en kollektiv varmeforsyning ved hjælp af et termonet.

Jeg vil jo også sige, at jeg i mit tidligere liv som borgmester har givet rigtig mange kommunegarantier. Og et kendetegn ved kommunegarantier er jo altså også, at man garanterer for en risiko, der er i projekter, og der har afvejningen her altså været at sige, at man i den her konkrete type af projekter ikke ønsker at det skal være en mulighed for kommunerne at gøre det. Men det er selvfølgelig en afvejning, som er lavet i forbindelse med udformningen af lovforslaget.

Spørgeren.

Jo, jo, men nu er vi jo så i gang med en lovbehandling, og det er jo der, man kan justere på ting, som man synes er urimelige, og jeg synes, det er helt fair, når man holder høringer omkring lovforslag, at man så også er parat til at lytte og blive klogere og ændre på det lovforslag, der ligger. Hvorfor skulle vi ellers have tre behandlinger? Så kunne vi jo bare nøjes med en førstebehandling og klappe det af der, men det er jo ikke tilfældet, og jeg synes, at de mennesker, de ildsjæle ude på landet, der har knoklet med termonet og den fælles løsning, i højere grad skulle imødekommes. Og det at give en kommunekredit, gør jo så bare, at der bliver et en fælles varmeløsning, der bliver billigere for dem. Altså, jeg kan ikke se, at vi risikerer så meget. Overlad det til kommunerne, og så må de ligesom tage den beslutning.

Ordføreren.

Der er jo ikke noget til hinder for, at man ude lokalt kan etablere fælles termonetløsninger. Det skal man så gøre på markedsvilkår, og den her lov forhindrer jo ikke, at det kan lade sig gøre. Til gengæld giver det mulighed for, at kommunale varmeforsyningsselskaber kan gå med ind og være igangsættere og hjælpe med at igangsætte lokale termonetprojekter.

Så jeg kan godt se problematikken, og jeg kan også godt se, at der er en forskelsbehandling, men stadig væk er der jo alle muligheder for at lave kollektive varmeforsyningsanlæg derude ved hjælp af termonet.

Så er der en kort bemærkning til fru Dina Raabjerg.

Tak for ordet. Jeg vil lige følge op på hr. Søren Egge Rasmussens spørgsmål. For hvad er egentlig begrundelsen for, at man ikke sidestiller de forskellige teknologier?

Ordføreren.

Det er jo to vidt forskellige teknologier. Det kunne jo selvfølgelig være den ene af begrundelserne. Den anden begrundelse er, at der – i hvert fald med den viden, jeg har – i de projekter, der har dannet grundlag for det, der er lavet i lovforslaget her, har været en meget presset økonomi og ikke nær den økonomi, som der er i andre projekter, og derfor har man vurderet, at man vil friholde dem fra den mulighed at lave kommunegarantier.

Spørgeren.

Hvis nu teknologierne udvikler sig, er ordføreren så ikke enig i, at når vi træffer den her beslutning, hvor vi ikke sidestiller teknologierne, så giver vi heller ikke mulighed for, at de bliver sidestillet, og at en kommune, hvis der er en god økonomi i projektet, med god samvittighed kan sige ja til en kommunegaranti?

Ordføreren.

Nej, nu er det jo svært at stå og love noget, altså at man, hvis sådan nogle teknologier udvikler sig, så vil gøre det ene eller det gøre det andet. Det vil jeg ikke stå og gøre her. Men man kan jo også sige, at hvis teknologierne udvikler sig så meget, at det er hævet over enhver tvivl, at der er en god økonomi i det her, så kan man stadig væk med baggrund i den her lovgivning efterfølgende gå ud og etablere en kollektiv varmeforsyning på baggrund af et termonetværk.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Forslaget her er en udmøntning af en aftale om prisloft på fjernvarme, som Konservative er en del af, og derfor støtter vi naturligvis forslaget. Fjernvarme er meget udbredt som varmekilde i Danmark. Det er en stabil og nem løsning for den enkelte borger og forbruger, som mange foretrækker frem for alternativer som f.eks. naturgas og varmepumpe. Fjernvarmen er også meget vigtig, når vi skal af med den sorte gas og olie.

Fjernvarme er imidlertid også en varmekilde, hvor der er enorme forskelle i prisen – fra 8.000 kr. til 39.000 kr. for opvarmning af et standardhus. Det er en ret stor forskel, og ikke alle selskaber bliver drevet lige effektivt. Med den her aftale og det her lovforslag får selskaberne et øget fokus på at drive forretningen så effektivt som overhovedet muligt. Vi bør i fremtiden undgå de mest usikre fjernvarmeprojekter, som forbrugerne ikke har en kinamands chance for at gennemskue. Vi giver altså også fjernvarmen nogle bedre muligheder for afskrivninger, som kan være med til at holde priserne nede.

Både kommunerne og Dansk Fjernvarme har udtrykt bekymring over flere ting i det her lovforslag. Vi har selv fra Konservatives side også ønsket, at vi kunne få termonet ind under varmeforsyningsloven, som vi lige har diskuteret i det forrige indlæg. Der har også vist sig nogle uklarheder i forhold til rammerne i forhold til et krav om, at fjernvarmen skal drives som et selskab. Det har givet anledning til flere justeringer og præciseringer og ting, som vi skal dykke nærmere ned i. Men alt i alt synes jeg faktisk, at der er blevet arbejdet seriøst med tingene i processen fra aftalen og frem til det her lovforslag, og der er også sket justeringer på baggrund af høringer.

F.eks. kommer vi ikke til at trække tæppet væk under de termonetprojekter, hvor kommunerne allerede har tilkendegivet en kommunegaranti, og det vil jeg gerne anerkende. Det kan være rigtig svært at forudsige alle effekter af det her lovforslag i praksis, også fordi selve niveauet for prisloftet ikke er mejslet i sten. Jeg tænker, at der derfor bliver behov for at følge området tæt, så der kan blive lavet de justeringer, der er behov for undervejs, så vi får den succes med den her lovgivning, som er baggrunden for, at man i det hele taget fremsætter det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Enhedslistens udgangspunkt for det her er jo, at vi står fuldt ved, at man skal udfase fossil gas til husstandsopvarmning, og det er både af hensyn til klimakrisen, og det er for at udfase Europas afhængighed af russisk gas. Vi bør ikke finansiere Putins angrebskrig i Ukraine, og jeg synes, der er for lidt fokus på at få tempo på den her udfasning af gas. Det er, som om det er blevet mindre aktuelt, efter at gaspriserne ikke er så vilde, som de har været tidligere. Selv om baggrunden for det her lovforslag er, at der ligger en aftale, synes jeg, at man stadig væk skal have for øje, hvad det er, det her lovforslag bidrager til af gode løsninger. Det er klart, at vi er i en situation, hvor ikke alle husstande skal have fjernvarme, og derfor er det fint, at der bliver en afklarethed omkring, hvad fjernvarmen koster, og hvad alternativet koster.

Jeg synes, det er lidt besynderligt at kigge ind i et lovforslag, hvor man kan gøre det op til, at der er en samlet forbrugergevinst på 9 mio. kr. For at nå det beløb, og det er så årligt, skal man ind at lave et bureaukrati, man får nogle ekstra omkostninger i Forsyningstilsynet på 6,7 mio. kr. om året, og så skal man så lave en yderligere kontrol angående markedsmæssigt tilsyn, og det koster så 2 mio. kr. Når man har haft de to udgifter, er der så en besparelse for fjernvarmeforbrugerne på 300.000 kr. om året. Skal man så dele det ud på alle husstande med fjernvarme, og man kan regne det ud på forskellig vis, er vi ude i noget, hvor den økonomiske gevinst så er på under 30 øre om året, ved at vi vedtager det her lovforslag. Det synes jeg ikke er i den gode ende, og når man så har oplevet en regering, som har pisket rundt på det seneste for at finde en reduktion på 1.000 arbejdspladser i det statslige, så ser man så sådan et bureaukratilovforslag her, hvor jeg ikke synes, man får nok for pengene. Altså, det kan sagtens være, at man på nogle områder er nødt til at opbygge noget mere bureaukrati for at have styr på nogle miljøforhold og deslige, men jeg synes ikke rigtig, at fordelen for fjernvarmeforbrugerne her står mål med udgifterne til det.

Så synes jeg, det er vigtigt, at der er en gennemsigtighed omkring det, hvis man vælger at blive afkoblet fjernvarmen. Jeg fik en mail for nylig fra en borger, som nok lidt for hurtigt havde valgt at afkoble sig fra fjernvarmen og så efterfølgende havde fået en regning på at blive koblet af, og det kom bag på vedkommende. Altså, det kan godt være, at vi skal justere på noget lovgivning om at sikre en større forbrugeroplysning, hvis det er sådan, at man kommer frem til, at man vil kobles af. Er forbrugerne beskyttet nok? Det kan jeg godt have mine tvivl om, og i forhold til at man skal have en åbenhed omkring, hvad alternativet til en fjernvarmeløsning er, f.eks. en varmepumpe, er en årlig serviceudgift på ens varmepumpe ikke taget med i opgørelserne. Det er så ikke lovpligtigt, at man har den service, men det er jo noget, som nok kan være medvirkende til, at ens varmepumpe fungerer lige så optimalt, som den er beskrevet til. Så der er sådan set en fornuft i at have et serviceabonnement, mener jeg, men det er jo så ikke taget med, når man ligesom skal sammenligne, hvad prisen er for en varmepumpe, i forhold til hvad fjernvarmeudgiften er. Så det synes jeg er en mangel.

Så har vi termonettet, og vi har diskuteret det flere gange. Vi havde nogle rigtig gode diskussioner nede på Klimafolkemødet i Middelfart omkring det, og her var der nogle meget engagerede borgere. Der ligger nu i det her lovforslag, at man nok imødekommer folk i to termonetområder, som har opnået en kommunegaranti uden at vide, at det ikke var helt lovligt. Jeg synes, at vi har et problem, når vi kigger ud på, at vi i hele landet har fjernvarmeselskaber med kommunegaranti på deres lån og mulighed for at belåne investeringer i nye fjernvarmeområder, og at så ligger der nogle små landsbyer langt ude på landet. De borgere er jo også borgere i en kommune og er sådan set indirekte med til at garantere den kommunegaranti, der er på de lån inde i byen, og så ude på landet, hvor der ligger 230 landsbyer, der egentlig er egnet til en fælles varmeløsning, bliver man overladt til sig selv og kan ikke opnå en kommunegaranti på et lån. Det synes jeg er skævt – det synes jeg virkelig er skævt. Den fælles varmeløsning bør vi understøtte, og det vil jeg meget gerne være med til at vi får ændret i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er den næste ordfører fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak. 70 pct. af de danske hjem er opvarmet med fjernvarme, og frem mod 2030 skal vi gerne endnu højere op. Derfor lavede vi i 2022 en aftale med det formål at sikre en hurtigere udrulning af grøn varme, ikke kun ud fra et klimahensyn, men også ud fra et sikkerhedspolitisk hensyn. Det her lovforslag, vi står med nu, er en udmøntning af en aftale, der følger op på aftalen fra 2022. Alt sammen bakker vi i Radikale Venstre op om.

Men jeg har dog én bekymring, som jeg gerne vil bringe op. For med lovforslaget indfører vi et prisloft for forbrugerpriser på fjernvarme. Idéen er jo at sikre transparens og gennemsigtighed på markedet, men bl.a. Dansk Fjernvarme har peget på, at det også er afgørende at sende et signal til de forbrugere og jo kun de forbrugere, som vil have varig gavn af at skifte fra fjernvarme til en anden opvarmningsform.

Dansk Fjernvarme peger også i deres høringssvar og i deres breve til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget på, at med den implementering, som der er lagt op til her, indregnes de omkostninger, der er ved at skifte fra den ene opvarmningsform til den anden opvarmningsform, ikke i prisloftsreguleringen, og det afspejles heller ikke på anden måde over for forbrugeren. Jeg håber, at ministeren vil adressere den bekymring i sin tale, når han kommer på talerstolen. For det er jo ikke meningen, at vi med udmøntningen får vildledt mere, end vi får vejledt, eller at vi får bremset nogle af de igangsatte konverteringsprojekter.

Radikale Venstre er med i den aftale, der ligger til grund for lovforslaget, og bakker egentlig også op om lovforslaget, men vi er sådan set enige i den bekymring, som bl.a. Dansk Fjernvarme peger på. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Torsten Gejl som ordfører for Alternativet. Velkommen.

Tak, formand. Alternativet er også med i den her aftale om at skabe gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder og støtter den derfor naturligvis også. Vi synes, det er vigtigt at omstille fra naturgas til bæredygtige varmekilder og bevare en høj grad af forbrugerbeskyttelse, ensartethed og gennemsigtighed og ja, alle de fordele, der er blevet forklaret rigtig, rigtig grundigt. Vi havde også gerne set, at man var gået et skridt længere og havde givet kommunale garantier til termonetprojekter. Måske får vi det ikke løst i udvalgsarbejdet. Det gør vi næppe, hvis det går, som det plejer, men mon ikke vi i hvert fald kan kigge på det i årene, der kommer, og se, om termonet ikke ret hurtigt kvalificerer sig til at være en teknologi, der kan bruges, og om man i den forbindelse kan give kommunegarantier.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak. Først og fremmest vil jeg gerne takke for ordførernes bemærkninger. Med lovforslaget foreslås en række tiltag, der skal styrke gennemsigtigheden i priser, ledelse og tilsyn i fjernvarmesektoren. I Danmark er godt to tredjedele af husholdningerne dækket af fjernvarme. Det er en god og velafprøvet varme løsning for mange og bidrager samtidig til et robust energisystem i Danmark. Når det er sagt, er det også nødvendigt, at forbrugerne kan stole på, at priserne er konkurrencedygtige, og at selskaberne drives effektivt uanset størrelse, og at der foretages ansvarlige investeringer. Det er noget af det, lovforslaget tager fat om.

Lovforslaget implementerer to politiske aftaler: tiltagene om prisloft og to uafhængige bestyrelsesmedlemmer i kommunale fjernvarmeselskaber er aftalt ved »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, som blev indgået mellem S, V, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, DF, KD, LA og Alternativet, og efter regeringsdannelsen er Moderaterne også tiltrådt. Jeg kan høre, at det ikke er alle ordførere, der kan huske det, men kort før sommer indgik vi derudover i samme aftalekreds en opfølgende aftale, hvor vi blev enige om en række detaljer i udmøntningen af klimaaftalen fra 2022, herunder de ændrede rammer for termonet. Med den opfølgende aftale blev vi ud over prisloftet enige om at ændre det sådan, at det, der ikke er tilladt i dag, nemlig at varmeselskaberne kan engagere sig i termonet, gør vi nu muligt.

Så går vi til lovforslagets indhold. Det første element er et prisloft over forbrugerpriser på fjernvarme. Prisloftet vil årligt blive udmeldt af Forsyningstilsynet, og som andre har nævnt, skal selskaber, der over en periode har forbrugerpriser over loftet, nedbringe prisen, og sker det ikke, vil eventuelle tilslutningspligter – der, hvor de er gældende – i sidste ende blive ophævet. Indfasningen af modellen betyder, at en tilslutningspligt første gang vil kunne ophæves om ca. 6 år. Med prisloftet på fjernvarme er der valgt en model, hvor selskaberne ikke begrænses i, hvad de kan opkræve fra forbrugerne, og derfor må jeg medgive, at Danmarksdemokraternes ordfører, hr. Dennis Flydtkjær, der talte før, har ret i, at det ikke er et hårdt prisloft, der er indført. Til gengæld får forbrugerne bedre mulighed for selv at vælge deres varmekilde og for at vælge fjernvarme fra, hvis det er for dyrt.

Lovforslagets andet element går på, at der fremover skal være mindst to uafhængige medlemmer af bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan i de kommunale fjernvarmeselskaber.

Lovforslagets tredje element er indførelsen af et nyt markedsmæssighedstilsyn på varmeområdet. Det er et tilsyn, vi kender fra elområdet, og tidligere på året blev der også vedtaget en styrkelse af tilsynet med aftalers markedsmæssighed i vandsektoren. Tiltaget imødekommer kritik fra Rigsrevisionen. Lidt forenklet sagt peger Rigsrevisionen på, at der er risiko for, at varmekunder betaler for høje priser ved koncerninterne handler. Derfor skal der holdes øje med de aftaler, selskaberne indgår, når de er en del af en koncern eller er interesseforbundne.

Lovforslagets fjerde element angår varmeforsyningsløsninger vedrørende termonet. Termonet er som bekendt en individuel varmepumpe, der er koblet sammen med et rør, hvorved man deler varme. Med lovforslaget bliver det nu muligt for fjernvarmeselskaber, der er ejet af kommunerne, at de kan indgå i, etablere og drive termonet på samme vilkår som en tilknyttet virksomhed. Vi udvider altså rammerne for varmeselskaberne engagement i termonet, hvilket vi har aftalt med bl.a. Enhedslisten og De Konservative. Det indebærer, at virksomheden vil skulle udøves på kommercielle vilkår og som udgangspunkt i et selskab med begrænset ansvar. Det er en fornuftig løsning, som understøtter, at det kun er konkurrencedygtige projekter, der etableres, og at det er de varmekunder, der indgår i projektet, som bærer de fulde omkostninger.

Som afslutning vil jeg gerne takke for interessen i Tinget i dag og for opbakningen til lovforslaget. Jeg ser frem til drøftelserne og behandling i udvalget, og jeg vil selvfølgelig understøtte udvalgsbehandlingen ved at svare på de spørgsmål, der bliver rejst. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes ikke, vi er kommet i mål med termonettene; det må jeg ærlig indrømme. Nu giver ministeren jo udtryk for, at han står til rådighed med gode svar, som jeg lyttede mig til det, på det, der måtte blive spurgt ind til under udvalgsbehandlingen.

Det er jo lidt spøjst, når vi lige har haft en debat omkring CO2-fangst og en debat om, hvor åben man er over for nye teknologier. Når man så har noget, der er i den høje prisklasse, kører det bare igennem, og når man har noget, der er meget mindre, er det, som om der er nogle nye runde løsninger, som ikke rigtig passer ind i de firkantede kasser. Hvis de ildsjæle, der er ude på landet, og som arbejder med nogle fælles løsninger, har et godt samarbejde med en kommune, hvorfor så ikke give lov til, at kommunen kan give dem en kommunegaranti? Jeg har noteret mig, at bl.a. Hedensted Kommune gerne vil give en kommunegaranti til nogle konkrete projekter, og det kan jeg egentlig godt forstå, fordi Hedensted Kommune helt sikkert også har givet noget kommunegaranti på nogle fjernvarmelån.

Ministeren.

Vi udvider med det her lovforslag de kommunalt ejede varmeselskabers muligheder for at understøtte termonet. Det gør vi som led i en politisk aftale, hvori hr. Søren Egge Rasmussen indgår, og jeg synes egentlig, det er klædeligt, at når vi laver politiske aftaler, står vi sammen om dem. Ellers er hr. Søren Egge Rasmussen i gang med at erodere værdien af at indgå politiske aftaler.

Regeringen står fuldt på mål for, at termonetløsninger, som er noget, folk vælger af egen drift, fordi de ønsker at have en billigere varmeløsning end alternativet, en individuel varmepumpe, skal de have lov til. Der er frihed i det her land. De skal bare selv bære den økonomiske risiko, der følger af trangen til at få en billigere varmeløsning end den løsning, som hovedparten af danskere, der ikke er dækket af kollektiv varmeforsyning, så kigger ind i, nemlig at etablere en varmepumpe.

Spørgeren.

Jeg har den tilgang, at høringer er til for at blive hørt og ikke for at blive overhørt. Jeg synes faktisk, at dem, der arbejder med termonet, har nogle gode pointer, og at de kommuner, der gerne vil imødekomme det, har nogle gode pointer. Det er derfor, jeg sådan set er åben over for, at man justerer på noget, efter at det har været i høring, uanset om der er et forlig eller ej. Det er den tilgang, jeg har til tingene. Det synes jeg ikke ministeren skal blive sur over. Vi laver masser af aftaler, som ofte er meget rammemæssige, og hvor vi så bagefter skal aftale nogle detaljer, og det er det, vi er i gang med.

Ministeren.

Det bekymrer mig, hvis hr. Søren Egge Rasmussen ikke har fulgt debatten om termonet det seneste års tid. Mig bekendt er det ikke kommet noget nyt op i de høringer, som ikke var kendt på det tidspunkt, vi indgik aftalen.

Fru Samira Nawa.

Tak. Jeg vil bare give ministeren mulighed for at adressere den bekymring, som jeg rejste i min ordførertale. Og det handler jo ikke om at vende ryggen til en aftale, men snarere tværtimod om at sikre, at den aftale, vi har med hinanden om transparens og om gennemsigtighed, også er afspejlet i udmøntningen. Så jeg vil høre, om ministeren ikke vil svare på de bekymringer, som bl.a. Dansk Fjernvarme giver udtryk for, i forhold til om den pris, der møder forbrugeren, nu også er den rigtige pris. Tak.

Ministeren.

Også den bekymring indgik i de drøftelser, vi har haft i forligskredsen før lovforslagets fremsættelse, så den er ikke ny. Fru Samira Nawa har ret i, at der er en skifteomkostning, og den varierer betydeligt fra selskab til selskab, og den er derfor vanskelig at indregne i prisloftet. Til gengæld er det klart, at der jo ikke med udmeldelse af prisloftet er nogen pligt fra nogen forbrugere til at skifte, og derfor er det klart, at vi skal gøre os umage med, når vi formidler, hvad prisloftet betyder, at det som sådan ikke er en præcis vejledning til forbrugerne om, hvordan de skal opføre sig. Det vil være sådan, at både omkostningerne til en individuel varmeløsning vil variere, afhængig af ens bolig, og der vil også være variationer over de her skifteomkostninger. Derfor er jeg sådan set enig i det, der bliver spurgt til, altså at det er vigtigt, når vi formidler, hvad prisloftet er, at det ikke misforstås af den enkelte forbruger, som at det er en præcis anbefaling til, hvad den enkelte forbruger skal gøre.

Spørgeren.

Det er helt korrekt, som ministeren siger, at det jo er nogle drøftelser, der er indgået i optakten til udformningen af lovforslaget. Jeg havde allerhelst set, at det på en eller anden måde var afspejlet i det prisloft, som bliver sat, men jeg kan høre, at vi lover hinanden, i hvert fald på en eller anden måde, at få sendt forbrugeroplysning ud om, hvad der er for omkostninger i forbindelse med at skifte. Og det er i hvert fald det væsentligste, at det når ud til forbrugeren, så man træffer sine valg på et oplyst grundlag.

Ministeren.

Det er jeg enig i. Det gælder lige så vel det om, at der også påhviler varmeselskaberne en pligt til at oplyse de fulde forventede omkostninger i de varmeløsninger, der måtte være, og de risici, som er forbundet med at etablere kollektiv varmeforsyning. Så jeg er helt enig i, at vi skal understøtte en så præcis forbrugervejledning, som vi nu engang kan. Dog kan vi ikke fuldstændig fjerne det individuelle ansvar, for der er så stor variation på tværs af de forskellige boliger og de forskellige varmeområder af, hvordan så konkrete individuelle gevinster eller tab er for den enkelte forbruger.

Hr. Torsten Gejl.

Tak. Det er også omkring termonet. Alternativet er også med i den her aftale, og det er vi glade for at være. Jeg burde måske være endnu dybere inde i den meget komplicerede lovgivning, man laver i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Efter at vi har lavet den her aftale, har jeg snakket med flere mennesker, som har gjort mig opmærksom på de muligheder, der er i termonet, og gjort mig klogere, selv om jeg måske burde have været det i forvejen.

Derfor synes jeg også, at det er fair nok, at spørge, når nu er den her lov er nogenlunde færdig, og det kan jeg også godt mærke: Tænker ministeren, at der er grund til at holde øje med det i fremtiden, eller har ministeren et signal til nogle af dem, der går og håber på, at termonet måske kan være noget, der er mulighed for f.eks. at få en kommunal garanti til i fremtiden?

Ministeren.

Hvad et fremtidigt flertal i Folketinget måtte beslutte, og om et fremtidigt flertal vil udtræde af de aftaler, de indgår i, har jeg jo svært ved at svare på. Men helt generelt er det sådan, at der er to varmeløsninger i Danmark. Der er den normale, fjernvarme, og så er der den individuelle varmepumpe. Så er der nogle mennesker, der gerne vil have en billigere varmeregning, end man får med den individuelle varmepumpe, og det ønske vil de forfølge i fællesskab. Det har jeg den dybeste respekt for. Det synes jeg at de skal gøre. De er fri til at etablere et andelsselskab, hvilket er noget, der bygger på stærke danske traditioner, og med det her lovforslag giver vi dem yderligere enhåndsrækning, fordi vi jo sådan set med den aftale, vi har lavet omkring termonet, anerkender, at de kommunalt ejede varmeselskaber godt kan have en rolle i at understøtte de processer, der fører frem til, at man kan etablere en termonetløsning.

Det, der bare adskiller os i den her diskussion, er, hvorvidt vi skal give de kommunalt ejede selskaber lov til at finansiere det via en kommunal garanti eller via de muligheder, som sådan et kommunalt ejet selskab potentielt har for at rejse finansiering privat. Det er det, der adskiller os. Jeg ser gerne termonetløsninger, men det skal være adskilt fra den øvrige varmeøkonomi, og jeg er glad for, at vi har kunnet enes om at muliggøre, at de kommunalt ejede varmeselskaber kan være med i de processer, der skal føre frem til at etablere et termonet.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg kan godt se, at det er sådan, det ender. Men bare for at jeg kan forstå det, vil jeg gerne vide, hvad argumentet mod at gøre det muligt for termonetprojekter at få de her kommunale garantier er.

Ministeren.

Det er sådan, at når man stiller en kommunal garanti, er det samtlige borgere i kommunen, der risikerer at lide et tab. Hvis spørgeren har lyst til at få syn for sagen, vil jeg anbefale at tage kollektiv transport, naturligvis, til Odsherred og se, hvad der kan ske for en kommune, når man stiller en garanti til noget, der går galt. Det kan risikere at være en omkostning for alle andre borgere end dem, som vil have billigere varme, end en individuel varmepumpe kan levere til dem.

Vi siger tak til ministeren.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.