Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78 Bilag 10
Offentligt
2943782_0001.png
L 78 sikrer kun et absolut minimum af forbrugerbeskyttelse
Foretræde for klima-, energi- og forsyningsudvalget den 28. november 2024
Fjernvarmen spiller en afgørende rolle i udfasningen af de ca. 290.000 tilbageværende gasfyr i
Danmark. Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk anbefaler danske forbrugere og virksomheder at
tilslutte sig fjernvarmen der, hvor det er muligt og giver mening, da fjernvarme generelt er en effektiv,
billig og stabil varmekilde, der samtidig understøtter den grønne omstilling.
Som forbruger eller virksomhed har man dog ikke frit valg mellem fjernvarmeselskaber.
Fjernvarmeselskaber er ”naturlige monopoler” uden egentlig konkurrence, og er man først koblet til
fjernvarmen, er det udfordrende og omkostningsfuldt at blive koblet fra igen. Det stiller særlige krav til,
at der er gennemsigtighed i markedet, at selskaberne bliver drevet så effektivt som muligt, og at prisen
holdes så lav som muligt. Det bidrager L 78 til, og derfor støtter vi vedtagelsen af lovforslaget.
Forbrugerprisloftet øger gennemsigtigheden i fjernvarmepriser
L78 introducerer blandt andet et forbrugerprisloft, som skaber større gennemsigtighed og
forudsigelighed i fjernvarmepriserne, og som gør det muligt for forbrugerne at træffe et mere oplyst
valg. Vi mener dog, at L 78 kun indfører et absolut minimum af forbrugerbeskyttelse, men at det er et
vigtigt skridt på vejen til en mere gennemsigtig fjernvarmesektor, der muliggør en løbende offentlig
debat baseret på fakta. Uden et prisloft er vi bekymrede for forbrugernes fortsatte tillid til fjernvarmen,
hvilket ingen er tjent med.
Ifølge Forsyningstilsynets seneste prisstatistik varierer fjernvarmepriserne for opvarmning af et
standardhus fra 6.000 kr. til næsten 44.000 kr. årligt
1
. Det kan der være flere grunde til, men det
understreger behovet for større åbenhed om selskabernes priser og de forklaringer, der ligger bag
prisudsvingene. Det kan et forbrugerprisloft være med til at sikre.
Tidsperioden for forbrugerprisloftet og muligheden for udtrædelse bør nedbringes
Den løsning, der fremlægges med L 78, giver i princippet forbrugerne mulighed for at frakoble sig
fjernvarmen, hvis et selskab overskrider prisloftet. I praksis er denne mulighed dog stærkt begrænset.
Fra det øjeblik, hvor et fjernvarmeselskab ligger over prisloftet, går der mindst seks år før forbrugerne
reelt kan frakoble sig fjernvarmen – såfremt der er forbrugerbindinger, jf. figur 1. Vi mener, at denne
tidsperiode bør nedbringes, fx til to 2-årige perioder frem for de nuværende to 3-årige perioder.
Figur 1 Tidslinje for prisloftet. Forkortelser: FSTS - Forsyningstilsynet og ENS – Energistyrelsen. Kilde: Energistyrelsen.
1
Fjernvarmepriser | Forsyningstilsynet
1
 L 78 - 2024-25 - Bilag 10: Materiale af 26/11-24 fra Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk ifm. foretræde den 28/11-24
2943782_0002.png
Selv efter seks år vil mange forbrugere stå over for store omkostninger, hvis de ønsker at skifte
varmekilde. Dels skal forbrugeren betale en udtrædelsesgodtgørelse, som kan løbe op i 30.000–40.000
kr., og dels skal der indkøbes og installeres en ny varmekilde som f.eks. en varmepumpe, der kan koste
op mod 150.000 kr. For mange vil det derfor ikke være rentabelt at udskifte fjernvarmen.
Krav om uafhængige bestyrelsesmedlemmer bør fastholdes for alle selskabsformer
En række dårlige sager om bl.a. mislykket spekulation i elpriser og karteldannelse i fjernvarmesektoren
har kostet forbrugerne millioner. Historier som disse skader tilliden til fjernvarmen som helhed og
modarbejder regeringens ambition om at få flere husstande over på fjernvarme.
I dag er kun ca. 20 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i de kommunale fjernvarmeselskaber
uafhængige
2
. Størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne består af kommunale byrådsmedlemmer,
medarbejderrepræsentanter og andre personer, der ikke nødvendigvis besidder de påkrævede
kompetencer til at drive et fjernvarmeværk optimalt.
Regeringens forslag om at stille krav om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer i L 78 er derfor et
vigtigt første skridt mod mere kompetent ledelse. Vi støtter forslaget, idet vi forventer, at kravet kan
være med til at sikre bedre strategiske beslutninger og en mere effektiv drift, som det ses i andre typer
virksomheder.
Det oprindelige lovforslag omfattede imidlertid alle kommunale fjernvarmeselskaber, men i den
fremsatte version er kravet om uafhængighed begrænset til selskaber, der allerede er omdannet til
kapitalselskaber. Vi mener fortsat, at kravet også bør omfatte § 60-selskaberne (I/S’erne).
Vigtigt at fastholde krav om selskabsgørelse inden for en overskuelig årrække
Formålet med selskabsgørelsen var at gøre op med kommunernes dobbeltrolle som både myndighed
og ejer, hvilket vi ligeledes forventer vil bidrage væsentligt til at styrke governance i sektoren. Det vil
bl.a. betyde, at selskaberne skal overgå fra Kommunekredit til lån, der er optaget på markedsvilkår. En
sådan overgang må antages at medføre betydelige omkostninger i form af bl.a. lånomlægning og
udarbejdelse af åbningsbalance.
Med henblik på at sikre bl.a. forudsigelighed og gennemsigtighed, bakker vi op om, at alle
konsekvenser ved selskabsgørelsen afdækkes, inden der træffes en endelig beslutning om, hvordan
processen skal forløbe. Det bør dog sikres, at selskaberne arbejder mod en selskabsgørelse inden for
en overskuelig årrække. Det kræver, at investeringer og lån allerede nu tilpasses markedsvilkår, så
selskaberne på sigt kan klare en omdannelse uden risiko for konkurs, som det f.eks. skete med Norfors
i forbindelse med selskabsgørelsen af affaldssektoren.
Kravet om selskabsgørelse kræver samtidig, at selskaberne allerede nu sikrer de relevante
kompetencer i ledelsen, så de beslutninger, der træffes, er i overensstemmelse med en
markedsbaseret drift af et fjernvarmeselskab. Set i det lys er ovennævnte krav om uafhængige
bestyrelsesmedlemmer afgørende for en succesfuld adskillelse af myndighed og drift, mens det på
sigt bør sikres, at der er de rette kompetencer i bestyrelserne. Ved mangel på de rette kompetencer
risikerer selskaberne at foretage suboptimale investeringer og beslutninger, som kan gøre dem
sårbare, når lån skal omlægges fra Kommunekredit til markedsbaserede vilkår – og som svækker
forbrugerbeskyttelsen og tilliden til sektoren som helhed.
2
Opgørelse fra Dansk Erhverv, baseret på kriterier fra Komitéen for god Selskabsledelse.
2