Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78 Bilag 18
Offentligt
2960607_0001.png
Høringsnotat vedr. afskrivningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om
markedsmæssighed, bekendtgørelse om uafhængighed og
bekendtgørelse om prisloft samt tilhørende metodenotat
Indhold
1. Om høringen .......................................................................................................... 2
2. Bemærkninger til de enkelte bekendtgørelser ....................................................... 3
2.1 Afskrivningsbekendtgørelsen ........................................................................... 3
2.2 Bekendtgørelse om markedsmæssighed ........................................................ 5
2.2.1 Generelle bemærkninger........................................................................... 5
2.2.2 Proportionalitet .......................................................................................... 8
2.2.3 Bødestraf ................................................................................................... 9
2.2.4 Definition af koncern- og interesseforbundne selskaber ......................... 11
2.2.5 Dokumentation af markedsmæssighed, herunder prisfastsættelse ........ 13
2.2.6 Oversigt over aftaler mellem koncern- og interesseforbundne selskaber
.......................................................................................................................... 14
2.2.7 Prisfastsættelse i relation til øvrig regulering .......................................... 15
2.2.8 Bagatelgrænsen til dokumentation af en aftales markedsmæssighed ... 18
2.2.9 Varmeforsyningsvirksomheder med kommercielle aktiviteter ................. 19
2.3 Bekendtgørelse om uafhængighed ................................................................ 19
2.3.1 Generelle bemærkninger......................................................................... 19
2.3.2 Kriterier for uafhængighed....................................................................... 21
2.3.3 Uafhængighed i en koncern .................................................................... 23
2.3.4 Øvrige bemærkninger.............................................................................. 24
2.4 Bekendtgørelse om prisloft og metodenotat .................................................. 26
2.4.1 Generelle bemærkninger......................................................................... 26
2.4.2 Beregning af prisloft og forudsætninger .................................................. 30
2.4.3 Oversigt, plan, afgørelse og forbrugerbindinger ..................................... 41
2.4.4 Beregnet forbrugerpris ............................................................................ 43
2.4.5 Sammenligning med varmepumpe ......................................................... 46
2.4.6 Klageadgang ........................................................................................... 48
Kontor/afdeling
Varme og affald
Dato
20-12-2024
J nr.
2024 - 10297
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0002.png
1. Om høringen
Dette høringsnotat vedrører to separate høringer. Høringsmaterialet til begge
høringer blev sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer m.v.
samt lagt på Høringsportalen i forbindelse med høringen.
Høringsmaterialet blev forud for høringerne også sendt til forligskredsen bag
Opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og
Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
af 28. juni 2024, som
bekendtgørelserne er en del af implementeringen af.
Den ene høring har været foretaget fra 26. september 2024 til 31. oktober 2024 og
vedrørte følgende tre bekendtgørelser:
1. Udkast til bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger,
henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden,
forrentning af indskudskapital (afskrivningsbekendtgørelsen)
2. Udkast til bekendtgørelse om markedsmæssighed af
varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og
interesseforbundne selskaber (bekendtgørelse om markedsmæssighed)
3. Udkast til bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste
ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed
(bekendtgørelse om uafhængighed)
I forbindelse med denne høring er der modtaget 17 høringssvar med
bemærkninger til bekendtgørelserne.
Den anden høring har været foretaget fra 14. oktober 2024 til 5. november 2024 og
vedrørte:
4. Udkast til bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel
varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder (bekendtgørelse om prisloft) med tilhørende
metodenotat
I forbindelse med denne høring er der modtaget 22 høringssvar med
bemærkninger til høringsmaterialet.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger i forbindelse med en eller
begge af de to høringer:
BL – Danmarks Almene Boliger, Bornholms Energi & Forsyning,
Brancheforeningen Cirkulær, CTR, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri (DI),
Energifællesskaber, Forbrugerrådet Tænk, Fors, Forsyningstilsynet, Frederiksberg
Forsyning, FSR – Danske Revisorer, Green Power Denmark, Hedensted
Kommune, HOFOR, Hvidovre Kommune, Kalundborg Forsyning, Kommunernes
Side 2/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0003.png
Landsforening (KL), Københavns Kommune, TEKNIQ, Termonet Danmark,
TREFOR, Varmepumpeindustrien, VedvarendeEnergi, VEKS og Aalborg Varme
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar.
Energistyrelsens bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget
ændringer i bekendtgørelserne i anledning af høringssvarene, er skrevet med
kursiv.
For detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises der til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Bemærkninger i høringssvar, der angår tiltag, som ikke angår høringsmaterialet, er
ikke behandlet i dette høringsnotat.
I Energistyrelsens bemærkninger nedenfor refereres dels til
Klimaaftale om grøn
strøm og varme 2022
(herefter klimaaftalen fra 2022) og
Opfølgende aftale ifm.
klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn
med aftaler i forsyningssektoren
(herefter den opfølgende aftale fra 2024). Der
refereres endvidere til
Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov
om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder), jf. L 78
(herefter lovforslaget L 78), som er fremsat på
Folketingets hjemmeside.
2. Bemærkninger til de enkelte bekendtgørelser
2.1 Afskrivningsbekendtgørelsen
Bornholms Energi & Forsyning (BEOF), KL, Dansk Fjernvarme (DFJ),
TREFOR
og
Dansk Industri (DI)
bakker op om, at afskrivningsperioden for rør og
dertilhørende ventiler forlænges til 45 år.
BEOF, TREFOR
og
DI
gør opmærksom
på, at det bl.a. kan være med til at reducere forbrugerpriserne på varme.
BEOF, DFJ, FSR – Danske Revisorer
og
KL
opfordrer til, at der sker en
tilsvarende justering i lånebekendtgørelsen, så der er mulighed for at optage lån
over 45 år for rør og dertilhørende ventiler.
FSR – Danske Revisorer
og
BEOF
nævner bl.a., at det er nødvendigt for at sikre hensigtsmæssig likviditetsbalance og
sammenhæng mellem afdrag og afskrivninger.
KL
opfordrer Indenrigs- og
Sundhedsministeriet til at ændre reglerne, så tilbagebetalingen af lån kan tilpasses
den samlede afskrivningsperiode.
BEOF, DFJ
og
DI
udtrykker, at det er uklart, om den forlængede
afskrivningsperiode på op til 45 år for rør og dertilhørende ventiler vil omfatte
eksisterende anlæg.
DFJ, BEOF, VEKS
og
KL
ønsker, at den forlængede
afskrivningsperiode også gælder for investeringer foretaget før 2025.
BEOF
og
Side 3/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0004.png
DFJ
opfordrer til en tydeliggørelse af dette i bekendtgørelsen. DFJ opfordrer til at
slette bestemmelsen i § 10, stk. 2.
VEKS
nævner, at der er lavet studier, som konkluderer, at rør, som er lagt korrekt,
har en teknisk levetid mellem 55 og 80 år.
BEOF
nævner, at det i flere år har været
kendt, at ledningsnettet holder i mere end 45 år.
VEKS
bemærker, at
afskrivningsperioden bør fastsættes til minimum 50 år.
Termonet Danmark
bemærker, at hvis ordet termonet bruges korrekt, så refereres
der til et ledningsnet, og så må termonet være omfattet af bekendtgørelsen.
Termonet Danmark giver i den forbindelse udtryk for, at de rørledninger, som
bruges ifm. termonet, kan leve op til 75-100 år, tilsvarende rørledninger til
drikkevand. De ønsker derfor, at § 2, stk. 2, giver mulighed for, at uisolerede PE-rør
kan afskrives over 75 år.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen gør opmærksom på, at høringen alene har vedrørt de ændringer,
som er foretaget i afskrivningsbekendtgørelsen. Høringsbemærkninger vedrørende
andre dele af afskrivningsbekendtgørelsen, der ikke er lavet ændringer til, er derfor
ikke gengivet ovenfor eller besvaret.
Det noteres, at flere høringsparter bakker op om muligheden for en længere
afskrivningsperiode for rørledninger med dertilhørende ventiler på op til 45 år.
En række høringsparter har spurgt ind til, om den forlængede periode for
afskrivninger også gælder for ledninger og dertilhørende ventiler, som er idriftsat
før den 1. januar 2025, hvor bekendtgørelsen forventes at træde i kraft.
Energistyrelsen bemærker hertil, at bekendtgørelsesændringen skal forstås
således, at ledninger og dertilhørende ventiler, som er idriftsat før 2025, også vil
kunne afskrives over en periode på højst 45 år fra deres respektive
idriftsættelsesår. Det vil være en forudsætning, at der fortsat er et
afskrivningsgrundlag tilbage, der kan indregnes i varmepriserne.
Enkelte høringsparter bemærker, at afskrivningsperioden for rørledninger og
dertilhørende ventiler bør forlænges til mere end 45 år. Energistyrelsen noterer sig
bemærkningerne om, at den tekniske levetid på rør kan være længere end 45 år.
Hertil bemærkes det, at Energistyrelsen ikke har gennemført en egentlig analyse af
de tekniske levetider på rør. I stedet er valget af op til 45 år (i stedet for til 30 år
som i dag) blevet fastlagt bl.a. på baggrund af dialog med Dansk Fjernvarme.
Til bemærkningen om, at lånebekendtgørelsen tilsvarende skal justeres, således,
at det er muligt også at optage lån til rør over en periode på 45 år, bemærkes det,
at det i forbindelse med den opfølgende aftale fra 2024 er aftalt, at det undersøges,
Side 4/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0005.png
om forlængelsen af afskrivningsperioden vil give anledning til en forlængelse af
lånebekendtgørelsens maksimale løbetid på lån til den pågældende investering.
For så vidt angår termonet bemærker Energistyrelsen, at der med lovforslaget L 78,
som forventes at træde i kraft den 1. januar 2025, er foreslået indsat i en ny § 2,
stk. 5, at kollektive varmeforsyningsanlæg ikke omfatter anlæg, hvor energi i
omgivelser udnyttes til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i
tilknytning til de enkelte bygninger. Dermed vil anlæg som termonet heller ikke
være omfattet af lov om varmeforsyning i sin helhed, herunder prisreguleringen og
reglerne om indregning af afskrivninger i varmepriserne.
Energistyrelsen har slettet bestemmelsen i høringsudkastets § 10, stk. 2, hvor det
fremgik, at bekendtgørelsen har virkning for virksomhedernes regnskabsår, der
påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. Hensigten med bestemmelsen var at
tydeliggøre, at varmeforsyningsvirksomheder – særligt for så vidt angår den
forlængede afskrivningsperiode - alene vil kunne anvende muligheden for at
afskrive over en længere periode for regnskabsår, og dermed for de anmeldelser,
der skal indsendes til Forsyningstilsynet, der påbegyndes efter den 1. januar, hvor
bekendtgørelsen forventes at træde i kraft. Forlængelsen af afskrivningsperioden
vil således ikke i sig selv give en varmeforsyningsvirksomhed adgang til at genåbne
tidligere anmeldte budget- og priseftervisninger m.m. hos Forsyningstilsynet mhp.
at kunne anvende den nye bestemmelse om længere afskrivningsperiode for rør
med tilhørende ventiler. Da bestemmelsen har givet anledning til fortolkningstvivl
og ikke er nødvendig, er den slettet i den endelige bekendtgørelse.
De modtagne bemærkninger giver ikke derudover anledning til at foretage
ændringer.
Energistyrelsen bemærker afslutningsvist, at der i høringsudkastet til
bekendtgørelsen ved en fejl har været to paragraffer, som hed ”§ 9”. Dette er rettet
i den endelige bekendtgørelse.
2.2 Bekendtgørelse om markedsmæssighed
2.2.1 Generelle bemærkninger
DI
og
Forbrugerrådet Tænk
bakker op om et styrket tilsyn med koncern- og
interesseforbundne selskaber, og at aftaler indgås på markedsmæssige vilkår med
henblik på at beskytte forbrugerne.
Forbrugerrådet Tænk
støtter, at Forsyningstilsynet nu får en klar hjemmel til at
føre tilsyn med aftalernes markedsmæssighed, så et højere niveau af
forbrugerbeskyttelse sikres.
Side 5/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0006.png
DFJ
anfører, at de nye regler om koncerninterne aftaler desværre ikke indebærer
forbedringer, hverken i fjernvarmeselskabernes rammebetingelser, i varetagelsen
af forbrugerhensyn eller i regelforenklinger og mindre bureaukrati. DFJ opfordrer til
at genoverveje, om der er et faktisk behov for ny regulering, og om denne i givet
fald kan udformes på en anden måde, der vil indebære forbedringer.
Aalborg Varme
mener, at bekendtgørelsen ikke vil forbedre betingelserne for
varmeforsyningsvirksomhederne i forhold til at kunne tilbyde lave forbrugerpriser,
og reglerne vil skabe meget mere bureaukrati, idet
varmeforsyningsvirksomhederne pålægges yderligere administrative byrder, som i
sidste ende vil blive pålagt varmeforbrugerne i form af øgede omkostninger.
Aalborg Varme
anfører, at det klart bør fremgå af bekendtgørelsen, hvornår
dokumentationskravet til aftaler gælder fra, og hvad det betyder, at en
varmeforsyningsvirksomhed ”løbende” skal udfærdige dokumentation for
markedsmæssigheden.
DFJ
og
Aalborg Varme
bemærker, at
Forsyningstilsynet allerede med de
nuværende regler kan indhente alle de oplysninger, som tilsynet har brug for til at
kontrollere, at koncerninterne aftaler og aftaler mellem interesseforbundne
selskaber ikke påfører fjernvarmeforbrugerne unødvendige omkostninger.
Aalborg Varme
anfører, at hvis varmeforsyningsvirksomheden har anvendt den
prisfastsættelsesmetode, som varmeforsyningsvirksomheden finder mest egnet,
forekommer det uklart, ud fra hvilke forudsætninger, Forsyningstilsynet kan erklære
den valgte prisfastsættelsesmetode uegnet, samt hvordan Forsyningstilsynet vil
foretage et skøn inden for allerede fastsatte prisfastsættelsesmetoder.
Energistyrelsens bemærkninger:
Statsrevisorerne har på baggrund af Rigsrevisionens beretning om tilsynet med
aftaler i forsyningssektoren af 20. februar 2023 udtalt kritik af Forsyningstilsynets
manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i forsyningssektoren.
Forsyningstilsynet har i den forbindelse påpeget behovet for en dækkende,
udtrykkelig hjemmel til at føre tilsyn med markedsmæssighed i koncerninterne
handler på varmeområdet.
Med den opfølgende aftale fra 2024 som udmøntet i lovforslaget L 78 foreslås nu
en klar hjemmel til, at aftaler, som varmeforsyningsvirksomheder indgår med
koncern- og interesseforbundne selskaber, skal ske på markedsmæssige vilkår, og
at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med dette.
Formålet med at indføre et markedsmæssighedstilsyn er at sikre, at værdierne i
varmeforsyningsvirksomhederne anvendes i overensstemmelse med
varmeforsyningslovens prisbestemmelser, herunder at skabe et højere niveau af
forbrugerbeskyttelse ved at stille krav til, at aftaler, som en
Side 6/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0007.png
varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber,
skal ske på markedsmæssige vilkår.
Bekendtgørelsen om markedsmæssighed følger i høj grad reglerne om
dokumentation af markedsmæssigheden inden for rammerne af OECD’s Transfer
Pricing Guidelines og Skatteforvaltningens juridiske vejledning vedrørende transfer
pricing. De foreslåede krav om dokumentation af markedsmæssighed lægger sig i
høj grad op ad reglerne i kapitel 12 i bekendtgørelse om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter. Hensigten med reglerne er dermed ikke at skabe mere
bebyrdende regler om markedsmæssighed på varmeområdet end på andre
sammenlignelige forsyningsområder.
Forsyningstilsynet vil udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Transfer
Pricing Guidelines og Skatteforvaltningens vejledning vedrørende transfer pricing,
men vil også kunne inddrage særlige forhold i varmesektoren, hvor det er relevant.
Som udgangspunkt skal Forsyningstilsynet følge den prisfastsættelsesmetode, som
varmeforsyningsvirksomheden har anvendt til dokumentation for
markedsmæssigheden af en aftale, medmindre væsentlige forhold taler for en
anden prisfastsættelsesmetode, herunder hvis den valgte prisfastsættelsesmetode
er uegnet i den konkrete situation. Det kan eksempelvis være i den situation, hvor
den dokumentation, der foreligger, er af sådan karakter, at den ikke kan danne
grundlag for en markedsmæssighedsvurdering.
Det er en fordel for såvel varmeforsyningsvirksomheder som Forsyningstilsynet, at
der er så meget ensartethed som muligt vedrørende tilsyn med
markedsmæssighed i de forskellige sektorlove, som Forsyningstilsynet fører tilsyn
med. Ensartede krav forventes at skabe større forudsigelighed for
varmeforsyningsvirksomhederne, når de indgår aftaler, og desuden lette den
administrative byrde, når der er parallelitet mellem reglerne om transfer pricing på
skatteområdet og reglerne om markedsmæssighed på varmeområdet.
Varmeforsyningsvirksomheder skal løbende sikre, at de aftaler, der bliver indgået
med koncern- og interesseforbundne selskaber, er på markedsmæssige vilkår, og
at varmeforsyningsvirksomhederne kan dokumentere dette på behørig vis.
Dokumentation skal udarbejdes løbende, idet der f.eks. løbende skal tages stilling
til, hvem af parterne, der bærer risikoen for transaktionen, og derfor skal honoreres
for dette. Det følger af § 21 b, stk. 2, i lovforslaget L 78, at aftaler skal være
skriftlige på aftaletidspunktet. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at
varmeforsyningsvirksomheden udarbejder dokumentationen, når Forsyningstilsynet
starter en tilsynssag.
Bekendtgørelsen om markedsmæssighed træder i kraft den 1. januar 2025
samtidig med lovforslaget L 78. Det betyder, at reglerne om markedsmæssighed
Side 7/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0008.png
gælder fra den 1. januar 2025, og at aftaler indgået fra og med den 1. januar 2025
herefter skal leve op til kravene om dokumentation af aftalers markedsmæssighed.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.
2.2.2 Proportionalitet
KL
og
HOFOR
støtter i udgangspunktet op om intentionen bag bekendtgørelsen,
og
HOFOR
fremhæver, at man også har regler for markedsmæssighed i mange
sammenlignelige brancher såsom elsektoren og vandsektoren.
KL, HOFOR, DFJ,
CTR
og
Green Power Denmark (GPD)
betoner imidlertid, at bekendtgørelsen kan
udgøre en omkostningsfuld administrationsbyrde for mange
varmeforsyningsvirksomheder, herunder mindre virksomheder, og dermed kan få
konsekvenser for forbrugerprisen på fjernvarme.
KL, HOFOR, DFJ
og
GPD
understreger derfor behovet for at sikre proportionalitet mellem omkostningen ved
at indføre det administrative arbejde for varmeforsyningsvirksomhederne og det
problem, som ønskes løst med reglerne.
CTR
anfører, at der i udkastet til bekendtgørelsen – til trods for intention om
ensartet regulering - stilles væsentligt strengere krav til
varmeforsyningsvirksomheder, end det er tilfældet for elnetvirksomheder.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen skal bemærke, at bekendtgørelsen om markedsmæssighed i høj
grad følger reglerne i kapitel 12 i bekendtgørelsen om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter, herunder § 43 om krav til dokumentation. Bilag 1 og 2 i
bekendtgørelse om markedsmæssighed vedrørende henholdsvis krav til aftalebilag
og krav til dokumentation af prisfastsættelse følger samme krav, der bliver stillet i
bilag 2 og 3 i bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter.
Energistyrelsen kan derfor ikke genkende CTR’s bemærkning om, at regler om
markedsmæssighed på varmeområdet er strengere end på andre
forsyningsområder, men anerkender generelt bemærkningerne om, at
dokumentation af en aftales markedsmæssighed kan medføre øgede
administrationsudgifter for varmeforsyningsvirksomhederne.
Forsyningstilsynet fører tilsyn på både el- og varmeområdet, hvorfor det har været
hensigten at skabe så ensartede regler om markedsmæssighed som muligt ud fra
et hensyn om forudsigelighed for både varmeforsyningsvirksomhederne og
Forsyningstilsynet, herunder at anvende allerede gældende regler og principper om
markedsmæssighed fra OECD’s Transfer Pricing Guidelines samt
Skatteforvaltningens vejledning herom. Reglerne følger hertil af den opfølgende
aftale fra 2024.
Side 8/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0009.png
Endeligt bemærker Energistyrelsen, at afgrænsningen af omfattede aftaler (jf. afsnit
om definition af koncern- og interesseforbundne selskaber) netop er medtaget ud
fra et hensyn til at indføre en administrativ mere enkel regulering for
varmeforsyningsvirksomhederne, der udgør en mere heterogen gruppe af
virksomheder i forhold til bl.a. størrelse og derfor også administrativ og økonomisk
kapacitet end tilsvarende virksomheder på fx elområdet.
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.
2.2.3 Bødestraf
DFJ, HOFOR
og
Aalborg Varme
problematiserer, at bekendtgørelsen indeholder
mulighed for, at varmeforsyningsvirksomhederne kan pålægges bødestraf, idet
fjernvarmeselskaber, der ikke har kommercielle aktiviteter, efter tilsynets
nuværende praksis ikke vil kunne betale en bøde, da det ikke betragtes som en
nødvendig omkostning og derfor ikke kan indregnes i fjernvarmeprisen.
DFJ
og
Aalborg Varme
beder Energistyrelsen om at sikre, at fjernvarmeselskaber
uden kommercielle aktiviteter kan betale en sådan bøde, uden at det kan ende med
risiko for lukning af selskabet.
DFJ
beder om at få oplyst, hvad der kan pålægges bøder for, hvorfor der er forskel
på, hvad der fremgår af bekendtgørelsesudkastet og lovforslagets høringsnotat, og
hvorfor risikoen for helt utilsigtede og politisk uønskede virkninger af bøder ikke har
givet ministeriet anledning til ændringer.
Energistyrelsens bemærkninger:
For at kravet om, at aftaler skal indgås på markedsmæssige vilkår, har en
præventiv effekt og for at sikre en effektiv håndhævelse af regler, skal
Forsyningstilsynet kunne give bøde ved manglende efterlevelse af afgørelser og
påbud til varmeforsyningsvirksomheden. Dette følger, hvad der i øvrigt gælder, når
Forsyningstilsynet fører tilsyn med de nødvendige omkostninger efter § 20, stk. 1,
jf. varmeforsyningsloven. Det er således varmeforsyningsvirksomhedernes eget
ansvar at sikre sig, at der ikke foretages dispositioner, som i sidste ende vil kunne
give en potentiel bødestraf.
Det er hensigten, at Forsyningstilsynets afgørelse om udstedelse af tvangsbøder vil
skulle anvendes med forsigtighed. Udstedelse af tvangsbøder vil, som det allerede
følger af gældende ret, først kunne pålægges efter påbud med angivelse af en frist.
Administrative tvangsbøder bør alene anvendes i tilfælde, hvor overtrædelsen er let
konstaterbar. Såfremt det i et konkret tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre,
om varmeforsyningsvirksomheden på tilstrækkelig vis har efterkommet et påbud
meddelt af Forsyningstilsynet, forudsættes det således, at Forsyningstilsynet ikke
anvender tvangsbøder i et sådant tilfælde.
Side 9/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0010.png
Det fremgår af lovforslaget L 78, at Forsyningstilsynet i tilfælde, hvor det vurderes,
at aftalen ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, kan fastsætte den
markedsmæssige pris og lægge prisen til grund for afgørelser om, hvilket beløb
varmeforsyningsvirksomheden kan indregne i priserne efter § 20, stk. 1, i
varmeforsyningsloven.
Det betyder, at Forsyningstilsynet vil kunne påbyde varmeforsyningsvirksomheden
at afvikle det for meget indregnede beløb i tarifferne, såfremt
varmeforsyningsvirksomheden ikke af egen drift har indrettet sig i
overensstemmelse med den afgørelse, som Forsyningstilsynet har truffet om den
markedsmæssige pris. Det fremgår af lovforslaget L 78, at Forsyningstilsynet som
tvangsmiddel vil kunne pålægge daglige eller ugentlige bøder, hvis
varmeforsyningsvirksomheden rettidigt undlader at efterkomme et påbud.
Med lovforslaget L 78 vil de gældende regler i varmeforsyningsloven om
Forsyningstilsynets mulighed for at udstede bøder også kunne finde anvendelse på
ikke-efterlevede påbud i medfør af de foreslåede regler om markedsmæssighed.
Forsyningstilsynets udstedelse af tvangsbøder vil være underlagt de almindelige
forvaltningsretlige grundsætninger, herunder proportionalitetsprincippet.
Forsyningstilsynets afgørelser om tvangsbøder vil kunne påklages til
Energiklagenævnet i medfør af § 26 i varmeforsyningsloven.
Det er Forsyningstilsynet, der efter reglerne i varmeforsyningsloven har
kompetencen til at vurdere, om en pålagt bøde vil kunne indregnes i varmeprisen
som en nødvendig omkostning efter § 20, stk. 1, jf. § 21, stk. 4, i
varmeforsyningsloven.
Med lovforslaget L 78 vil de gældende regler i varmeforsyningsloven om
strafbestemmelser også kunne finde anvendelse, således at en
varmeforsyningsvirksomhed, der indgår aftaler med koncern- og
interesseforbundne selskaber, som ikke er på markedsmæssige vilkår eller opfylder
kravet om skriftlighed og dokumentation, vil kunne blive pålagt en bøde. Det vil
være anklagemyndigheden, der beslutter at rejse tiltale for domstolene, og
domstolene, der afgør, om og i givet fald hvor stor en bøde, der skal idømmes den
pågældende varmeforsyningsvirksomhed. Det forventes, at størrelsen på bøden vil
stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.
Ift. DFJ’s bemærkning om, at der er forskel på, hvad der kan gives bøde for i
udkastet til bekendtgørelsen og i høringsnotatet til L 78, skal Energistyrelsen
bemærke, at der i høringsnotatet til L 78 er en beskrivelse af, i hvilke situationer
Forsyningstilsynet kan udstede administrative bøder. I udkastet til bekendtgørelsen
om markedsmæssighed fremgår de strafbestemmelser, der ligeledes fremgår af
lovforslaget L 78 jf. ovenstående afsnit.
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.
Side 10/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0011.png
2.2.4 Definition af koncern- og interesseforbundne selskaber
KL, DFJ og Aalborg Varme
bemærker på forskellig vis, at reglerne bør
begrænses til direkte koncernforbundne selskaber. Derudover er det ifølge
DFJ
ikke proportionalt at omfatte aftaler med alle selskaber, hvor ejere har blot en
uanseelig ejerandel, af regler om markedsmæssighed.
GPD
anfører, at det kan være udfordrende at betragte parter som
”interesseforbundne”, når varmevirksomheden kun er minoritetsejer, og dette
medfører betydelige administrative omkostninger. Der bør overvejes, om denne
regulering er nødvendig, og, i så fald, om den kan præciseres, så den ikke går ud
over, hvad markedsmæssighedsreglerne kræver på varmeområdet.
HOFOR
og
Aalborg Varme
anfører, at det er uklart, hvad der menes med
”interesseforbundne selskaber”.
Forsyningstilsynet
bemærker, at kontrollerede transaktioner er mere end
koncernforbindelse, jf. ligningslovens § 2. Bestemmelsen gengiver til dels ordlyden
i ligningslovens § 2. Forsyningstilsynet foreslår, at den delvise gengivelse
udelades, så henvisningen til ligningsloven står alene for ikke at skabe forvirring.
Forsyningstilsynet
bemærker, at det bør fremgå tydeligere i bekendtgørelsen,
hvornår § 2, nr. 2 adskiller sig fra § 2, nr. 1. F.eks. kan der efter sidste punktum
tilføjes: ”når virksomheden ikke er omfattet af nr. 1”, eller det kan på anden vis
præciseres, at der i nr. 2 er tale om kapitalandele på op til 50 pct.
Forsyningstilsynet
bemærker, at enhver interesserelation, der skaber en
økonomisk interesse for parterne i at aftale priser og vilkår, som indebærer
overførsel af midler mellem parterne i strid med formålet i loven, herunder
prisreguleringens formål, bør være omfattet af markedsmæssighedsreglerne for at
hindre krydssubsidiering fuldt.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det overordnede formål med at indføre et markedsmæssighedstilsyn på
varmeområdet er at sikre, at værdierne i varmeforsyningsvirksomhederne
anvendes i overensstemmelse med lovens prisbestemmelser. Formålet er derfor at
hindre varmeforsyningsvirksomheder i at foretage krydssubsidiering ved at købe for
dyrt eller sælge for billigt og på denne måde overføre midler mellem koncern- og
interesseforbundne virksomheder.
For at skabe størst mulig parallelitet mellem regler om transfer pricing på skatte- og
varmeområdet er det blevet justeret i tråd med lovforslaget L 78, at
bekendtgørelsen om markedsmæssighed skal forstås således, at
varmeforsyningsvirksomheder anses som koncernforbundne med et andet selskab,
når der foretages en kontrolleret transaktion omfattet af ligningslovens § 2.
Side 11/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0012.png
Formålet med ændringen er at undgå uklarheder om, hvornår en
varmeforsyningsvirksomhed anses som omfattet af reglerne om
markedsmæssighed.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget L 78, at definitionen af aftaler
med koncernforbundne selskaber defineres sådan, at bestemmende indflydelse vil
omfatte ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, så der direkte eller
indirekte ejes mere end 50 pct. af kapitalandelene eller rådes over mere end 50
pct. af stemmerne.
Virksomheder vil være interesseforbundne, når ejere af en
varmeforsyningsvirksomhed eller varmeforsyningsvirksomheden selv direkte eller
indirekte ejer kapitalandele i den virksomhed, der indgås aftaler med, og ikke er
omfattet af definitionen af koncernforbundne.
Bemærkningerne har givet anledning til justeringer af bekendtgørelsen af
definitionen af interesseforbundne selskaber, så det fremgår mere tydeligt, hvornår
virksomheder vil være interesseforbundne.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at fritage aftaler indgået med selskaber, hvor
varmeforsyningsvirksomheden har ejerandele op til fx 10 pct. fra
markedsmæssighedstilsynet. Bl.a. fordi særlige ejerskabsgrænser kunne resultere i
en uhensigtsmæssig spekulation i selskabskonstruktion.
Det betyder derfor, at også mindre aktieposter i børsnoterede virksomheder vil
medføre, at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med det
pågældende selskab, vil være omfattet af reglerne om markedsmæssighed.
Med henblik på at sikre klare, let administrerbare og objektive regler for såvel
varmeforsyningsvirksomheder som for Forsyningstilsynet foreslås det, at alle
konstruktioner, der omfatter ejerskab, selvom dette er meget lille, er omfattet.
Energistyrelsen forstår Forsyningstilsynets bemærkning om økonomiske interesser
som aftaler indgået med tredjeparter. Den foreslåede bestemmelse om
markedsmæssighed i lovforslaget L 78, herunder udkast til bekendtgørelsen om
markedsmæssighed, er afgrænset til de aftaler, som en
varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber,
og finder dermed ikke anvendelse på tredjepartsaftaler, hvor en aftale er indgået
mellem to uafhængige parter. Afgrænsningen er medtaget ud fra et hensyn til at
indføre en administrativ mere enkel regulering for varmeforsyningsvirksomhederne,
der udgør en mere heterogen gruppe af virksomheder i forhold til bl.a. størrelse og
derfor også administrativ og økonomisk kapacitet end tilsvarende virksomheder på
fx elområdet. Det har endvidere været vurderet, at aftaler mellem tredjeparter som
udgangspunkt vil være på markedsvilkår, om end det anerkendes, at det vil
mindske risikoen for krydssubsidiering yderligere, hvis afgrænsningen i forhold til
ejerskab udelades. Den foreslåede regulering er således udtryk for en afvejning af
flere forhold.
Side 12/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0013.png
Bemærkningerne om tredjeparter giver derfor ikke anledning til justeringer i
bekendtgørelsen.
2.2.5 Dokumentation af markedsmæssighed, herunder prisfastsættelse
DI
bemærker, at det er vigtigt, at Forsyningstilsynet anvender OECD’s Transfer
Pricing Guidelines og vejledningen hertil udstedt af skattemyndighederne, som der
også lægges op til i bekendtgørelsen, så selskaberne ikke skal dokumentere
markedsmæssighed på én måde over for skattemyndighederne og på en anden
måde over for Forsyningstilsynet.
TREFOR
og
GPD
bakker op om, at kravene om dokumentation af interne
koncernaftalers markedsmæssighed på varmeområdet følger de samme principper,
der kendes fra regulering af elnetselskaberne. Efter
TREFORs
opfattelse er det
afgørende, at der tilstræbes en så høj ensartethed som muligt i reguleringen af
forsyningsarterne.
KL
anbefaler, at dokumentationskravene tilpasses efter virksomhedernes størrelse
og kompleksitet.
DFJ
anfører, at såfremt Energistyrelsen mod DFJ’s anbefaling går videre med
planerne om at indføre de foreslåede regler, bør henvisningerne til såvel OECD’s
guidelines og Skatteforvaltningens juridiske vejledning udgå og erstattes med
kortfattede og lettilgængelige regler, der er til at forstå og anvende.
Aalborg Varme
anfører, at der bør indføres en prisfastsættelsesmetode, der er
mere ligetil for varmeforsyningsvirksomhederne at administrere efter.
HOFOR
bemærker, at der med henvisningerne til OECD’s Transfer Pricing
Guidelines og Skatteforvaltningens juridiske vejledning er tale om meget
komplicerede regler, hvorfor
HOFOR
anbefaler, at myndighederne laver en grundig
vejledning af reglerne.
Energistyrelsens bemærkninger:
Hensigten med bekendtgørelsen er bl.a., at proceduren for, hvordan
markedsmæssigheden skal sikres, skal være inden for rammerne af OECD’s
Transfer Pricing Guidelines og Skatteforvaltningens juridiske vejledning vedrørende
transfer pricing. De foreslåede krav om dokumentation af markedsmæssighed
lægger sig i høj grad op ad reglerne i kapitel 12 i bekendtgørelse om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter.
Det vurderes at være en fordel for såvel varmeforsyningsvirksomheder som
Forsyningstilsynet, at der er ensartethed vedrørende tilsyn med
markedsmæssighed i de forskellige sektorlove. Ensartede krav forventes at skabe
større forudsigelighed for varmeforsyningsvirksomhederne, når de indgår aftaler,
Side 13/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0014.png
og desuden lette den administrative byrde, når der er parallelitet mellem reglerne
om transfer pricing på skatteområdet og reglerne om markedsmæssighed på
varmeområdet – særligt fordi der i høj grad anvendes samme definitioner, frister og
dokumentationskrav.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen, men
Energistyrelsen noterer sig ønsket om en vejledning til reglerne om
markedsmæssighed.
2.2.6 Oversigt over aftaler mellem koncern- og interesseforbundne selskaber
GPD
og
DFJ
bemærker, at det følger af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at
varmeforsyningsvirksomheder skal offentliggøre en oversigt over aftalerne,
inklusive oplysninger om parter, genstand og kontraktsum. Der bør som minimum
tilføjes en bestemmelse om, at denne forpligtelse kun gælder, hvis nødvendighed
og forretningshensyn tilsiger det, eller kravet bør udgå
HOFOR
bemærker, at alle koncern- og interesseforbundne aftaler skal
offentliggøres på HOFORs hjemmeside. Det er ikke et krav i andre brancher, og
det er uklart, hvad formålet er. Det er med til at tegne et billede af, at der skal
reguleres særlig stramt i fjernvarmen, hvilket HOFOR ikke ser en begrundelse for.
Aalborg Varme
anfører, at et krav om offentliggørelse af kontraktsummen vil
betyde, at Aalborg Varme skal offentliggøre kommercielt følsomme
forretningsoplysninger, som vil medføre en nærliggende risiko for, at Aalborg
Varmes forhandlingsposition svækkes, hvis modparten på forhånd er bekendt med
kontraktsummen i sammenlignelige kontrakter. Aalborg Varmes konkurrenceevne
risikerer således at blive påvirket.
Forsyningstilsynet
bemærker, at der med formuleringen i § 6, stk. 1, og § 7, stk.
1, ”koncern- og interesseforbundne selskaber” er en forskel til formuleringen i
netvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 11, om definitionen af ”forbundne
foretagender”.
Energistyrelsens bemærkninger:
Kapitel 4 i udkast til bekendtgørelsen om markedsmæssighed omhandler krav til
varmeforsyningsvirksomheders indsendelse og offentliggørelse af oplysninger om
aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber. Bekendtgørelsen om
markedsmæssighed opererer ikke med begrebet ”forbundne foretagender”, jf.
bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktivitet, men definitionen af
koncern- og interesseforbundne selskaber lægger sig i høj graf op ad ”forbundne
foretagender”.
Det fremgår af udkast til bekendtgørelsen om markedsmæssighed, at
varmeforsyningsvirksomheder hvert år inden den 1. juli skal offentliggøre en
Side 14/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0015.png
oversigt over aftaler indgået med koncern- og interesseforbundne selskaber, der
var gældende i det forudgående kalenderår på varmeforsyningsvirksomhedens
hjemmeside.
Hensigten med, at dele af aftaler offentliggøres, er dels at understøtte transparens
for varmeforbrugerne og varmeforsyningsvirksomhederne imellem, dels at
understøtte en positiv adfærdseffekt for varmeforsyningsvirksomhederne, således
at de aktivt tager stilling til, hvem de er koncern- og interesseforbundne med.
Oversigten skal indeholde oplysninger om aftalens parter, genstand og
kontraktsum. Aftalerne skal inddeles i overordnede kontraktsumsintervaller på hhv.
”Aftaler under 250.000 kr.”, ”Aftaler mellem 250.000 kr. og 1.000.000. kr.”, og
”Aftaler over 1.000.000 kr.”. Dermed stilles der ikke krav til, at
varmeforsyningsvirksomheder skal offentliggøre den eksakte kontraktsum på deres
hjemmeside.
Krav om oversigten i bekendtgørelsen om markedsmæssighed følger § 48 i
bekendtgørelsen om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter, hvori der ligeledes
stilles krav til offentliggørelse af en oversigt over aftaler, der skal indeholde
oplysninger om aftalens parter, genstand og kontraktsum og være inddelt i
kontraktsumsintervaller på virksomhedens hjemmeside.
Ovenstående bemærkninger har ikke givet anledning til justeringer i
bekendtgørelsen.
2.2.7 Prisfastsættelse i relation til øvrig regulering
FSR – Danske Revisorer
bemærker, at efter bekendtgørelse om
markedsmæssighed § 3 skal prisfastsættelsen ske i henhold til OECD’s regler,
hvilket normalt vil betyde, at prisen skal fastsættes til markedspris. Dette er i
modsætning til, hvad der i dag er gældende, da f.eks. serviceselskaber i dag vil
skulle fakturere til kostpriser. Det fremsendte forslag kan skabe tvivl om, hvilken
lovgivning der har forrang, og FSR – Danske Revisorer anbefaler derfor, at det
gøres klart, hvilken prisfastsættelsesmetode lovgivningen kræver.
DFJ
og
Aalborg Varme
bemærker, at det er uklart, hvordan de nye krav om
markedsmæssighed skal anvendes i samspil med varmeforsyningslovens § 20, stk.
1, affaldsvarmeprisreglerne og overskudsvarmeprisreglerne.
CTR
opfordrer til at undtage varmekøbsaftaler og varmesalgsaftaler fra
dokumentationspligten i bekendtgørelsen, idet disse indgås i et i forvejen
gennemreguleret miljø omfattet af regler om prisbestemmelser og krav om
priseftervisninger efter varmeforsyningsloven. Også af ressourcemæssige årsager
opfordres hertil, idet sådanne aftaler i forvejen ifølge lovgivningen skal indsendes til
myndighederne til brug for kontrol, før de kan træde i kraft.
Side 15/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0016.png
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at formålet med de foreslåede bestemmelser om
markedsmæssighed er at hindre, at varmeforsyningsvirksomhederne
ved at købe for dyrt, og potentielt ved at sælge for billigt,
overfører midler fra forbrugerne til koncern- og interesseforbundne selskaber.
I forhold til CTR’s bemærkning om at undtage varmekøbs- og salgsaftaler fra
dokumentationspligten, er det Energistyrelsens opfattelse, at det vil mindske
effekten af et markedsmæssighedstilsyn, hvis nogle aftaler mellem koncern- og
interesseforbundne selskaber skal undtages fra dokumentationspligten og dermed
markedsmæssighedstilsynet.
Bekendtgørelsen er en udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 21 b, stk. 6,
jf. L 78, som fremsat den 6. november 2024. Der henvises derfor overordnet til
lovforslaget og dets bemærkninger.
Med lovforslaget L 78 er foreslået indsat en henvisning i § 20, stk. 1, 1. pkt. til den
foreslåede nye bestemmelse i § 21 b, i varmeforsyningsloven. Det fremgår af de
specielle lovbemærkninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, at ”Den foreslåede
henvisning vil medføre, at Forsyningstilsynet i en sag, hvor en
varmeforsyningsvirksomhed har indgået en aftale med koncern- og
interesseforbundne selskaber, vil skulle foretage sin vurdering af
indregningsadgang i priserne efter den foreslåede § 21 b om markedsmæssighed,
og ikke efter den gældende § 20, stk. 1, om nødvendighed. Forsyningstilsynets
tilsyn vil derfor heller ikke omfatte prisers rimelighed efter § 21, stk. 4, og
Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser i medfør af samme bestemmelse.”
Indsættelse af regler om markedsmæssighed i varmeforsyningsloven vil således
indebære, at varmekøbs- og varmesalgsaftaler helt eller delvist vil være omfattet af
§ 21 b, herunder dokumentationspligten, afhængig af indholdet og omfanget af den
indgåede aftale. Energistyrelsen bemærker, at en varmeforsyningsvirksomheds
aftale vil kunne være omfattet af enten den foreslåede bestemmelse i § 21 b, og
Forsyningstilsynets indgreb efter denne, eller § 20, stk. 1, anmeldelsespligten for
aftaler efter denne, og Forsyningstilsynets indgreb efter § 21, stk. 4.
I tilfælde, hvor Forsyningstilsynet vurderer, at en aftale ikke er indgået på
markedsmæssige vilkår, kan Forsyningstilsynet fastsætte den markedsmæssige
pris og lægge prisen til grund for afgørelser om, hvilket beløb
varmeforsyningsvirksomheden kan indregne i priserne efter § 20, stk. 1.
Omkostninger, der er vurderet i henhold til markedsmæssighedsbestemmelsen, vil
således forventes at indgå i den samlede omkostningsbase, som en
varmeforsyningsvirksomheds pris er baseret på, og som anmeldes til
Side 16/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0017.png
Forsyningstilsynet ved budgetanmeldelsen. Det er Forsyningstilsynet, der har
kompetencen til at fastsætte nærmere regler om anmeldelse, jf. § 21, stk. 1 og 3, i
varmeforsyningsloven, og herunder kan vurdere, om de nye bestemmelser om
markedsmæssighed giver anledning til at foretage ændringer i den såkaldte
anmeldelsesbekendtgørelse.
I en konkret tilsynssag for Forsyningstilsynet om prisfastsættelsen på varme vil der
således – i tilfælde hvor der er handlet med koncern- og interesseforbundne
selskaber – kunne indgå forhold/omkostninger, der delvist vil skulle vurderes efter §
20 og regler udstedt i henhold hertil, herunder skulle sammenholdes med prisloftet
for affaldsvarme efter § 20, stk. 4, og § 20, stk. 19, for overskudsvarme, og/eller
efter § 21 b.
Bestemmelserne i den foreslåede § 21 b vil finde anvendelse for aftaler, som en
varmeforsyningsvirksomhed omfattet af § 20, stk. 1, indgår med koncern- og
interesseforbundne selskaber. Hvad angår prislofterne på affaldsvarme og
overskudsvarme, indebærer de, at et affaldsforbrændingsanlæg maksimalt må
indregne og opkræve op til prisloftet, hvis prisloftet giver den laveste pris, og
tilsvarende for så vidt angår prisloftet på overskudsvarme. For sidstnævnte
bemærkes, at prisloftet ligger på varmekøber. Det betyder, at den
varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, i sine priser for køb
af overskudsvarme vil kunne indregne den laveste af prisen fastsat i medfør af §
20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, eller prisloftet fastsat efter bekendtgørelsens
regler.
Prisreguleringen i varmeforsyningsloven fastlægger, at en
varmeforsyningsvirksomheds indtægter via prisen på varme i et år skal dække
årets nødvendige omkostninger. Varmeforsyningsvirksomhedernes budget skal
balancere, herunder ved afvikling af de såkaldte driftsmæssige ubalancer, der årligt
opstår som forskellen mellem budgetterede og realiserede omkostninger og de
budgetterede og realiserede indtægter. Bestemmelser om markedsmæssighed
ændrer ikke herved.
Udkast til bekendtgørelse om markedsmæssighed regulerer
varmeforsyningsvirksomheder omfattet af § 20, stk. 1 i varmeforsyningsloven.
Energistyrelsen forstår FSR – Danske Revisorers henvisning til serviceselskaber
som serviceselskaber omfattet af vandsektorloven. Energistyrelsen går derfor ikke
nærmere ind i bemærkningerne hertil.
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.
Side 17/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0018.png
2.2.8 Bagatelgrænsen til dokumentation af en aftales markedsmæssighed
DFJ
anerkender, at der foreslås indsat en bagatelgrænse i bekendtgørelsen,
ligesom der også er bagatelgrænser i reguleringer om markedsmæssighed i el- og
vandsektoren samt i reglerne om beskatning. Bagatelgrænsen bør dog fastsættes
til 300.000 kr., som anvendes i reguleringen af vandsektoren. Desuden bør
bagatelgrænsen ikke begrænses til at gælde ift. dokumentationspligt, men bør
udvides til at gælde for reglerne om markedsmæssighed i sin helhed.
Forsyningstilsynet
forudsætter, at bagatelgrænsen i stk. 8 ikke undtager fra, at
alle de aftaler, der er omfattet af den foreslåede § 21 b, stk. 1 i
varmeforsyningsloven skal indgås på markedsmæssige vilkår uanset
beløbsstørrelse. Forsyningstilsynet forudsætter derudover, at bagatelgrænsen
heller ikke undtager fra den dokumentationsforpligtelse, der følger af
varmeforsyningslovens § 21 b, stk. 2 og bekendtgørelsens § 5 stk. 1-3.
Transaktioner under den foreslåede bagatelgrænse kan således stadig efter
Forsyningstilsynets konkrete vurdering vurderes væsentlige og skal kunne
dokumenteres. Stk. 5-7 forudsættes også at gælde for aftaler under
bagatelgrænsen i stk. 8. Såfremt dette ikke er intentionen, bemærker
Forsyningstilsynet, at det ikke vil være muligt at kontrollere markedsmæssigheden
af sådanne aftaler, når der ikke gælder krav til dokumentation for aftaler under
bagatelgrænsen. Henvisningen i § 5, stk. 1, i slutningen til stk. 8 bør derfor
udelades, da stk. 8 kun henviser til de specifikke krav i bilag 2.
Energistyrelsens bemærkninger:
Hensigten med udkastet til bekendtgørelsen om markedsmæssighed er generelt at
skabe størst mulig ensartethed mellem nærværende udkast og bekendtgørelse om
varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter.
Hensigten med den foreslåede bagatelgrænse er at indføre lempeligere
dokumentationskrav på aftaletidspunktet for de mindste aftaler under
bagatelgrænsen, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og
interesseforbundne selskaber. Aftaler under bagatelgrænsen vil dermed ikke skulle
opfylde dokumentationskravene i bilag 2 til bekendtgørelsen på aftaletidspunktet.
Bagatelgrænsen på 250.000 kr. følger bekendtgørelse om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter, der ligeledes har en bagatelgrænse for lempeligere
dokumentationskrav for de mindste aftaler på 250.000 kr.
Energistyrelsen bekræfter, at bagatelgrænsen ikke undtager fra, at alle aftaler, som
en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne
selskaber, skal være markedsmæssige og skriftlige på aftaletidspunktet, jf. den
foreslåede § 21 b, stk. 1 og 2, i varmeforsyningsloven. Derudover undtager
bagatelgrænsen ikke fra at skulle opfylde nogle overordnede dokumentationskrav i
bilag 1 til bekendtgørelsen. Henvisningen til stk. 8 i § 5, stk. 1, er blevet fjernet, da
Side 18/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0019.png
henvisningen til stk. 8 kunne læses, som om krav om skriftlighed og
markedsmæssighed ikke gjaldt for aftaler under bagatelgrænsen.
Derudover har høringssvarene ikke givet anledning til justeringer.
2.2.9 Varmeforsyningsvirksomheder med kommercielle aktiviteter
GPD
anfører, at de gældende regler om markedsmæssighed på energiområdet
ikke tager hensyn til de forhold, der gør sig gældende for virksomheder, der
varetager både varmeforsyningsvirksomhed og kommercielle aktiviteter, hvor der
skal tages hensyn til, at sidstnævnte er konkurrenceudsatte aktiviteter.
DFJ
anfører, at der kun er argumenter for regulering af koncerninterne aftaler for
selskaber med kommercielle incitamenter til at optimere indtjeningen.
Anvendelsesområdet for reglerne bør desuden begrænses til at omfatte selskaber,
der ud over fjernvarme har kommercielle aktiviteter på andre områder.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det følger af den opfølgende aftale fra 2024, at reglerne om markedsmæssighed
omfatter varmeforsyningsvirksomheder. Reglerne foreslås indført på baggrund af
Statsrevisorernes kritik af Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncerninterne
aftaler i forsyningssektoren, som Rigsrevisionen har afdækket i Beretning om
tilsynet med aftaler i forsyningssektoren af 20. februar 2023. Her fremgik det bl.a.,
at det manglende tilsyn med forsyningsselskaberne, herunder
varmeforsyningsvirksomheder, har været utilstrækkeligt og netop med risiko for, at
forbrugerne har betalt overpriser til følge. For at sikre højst mulig
forbrugerbeskyttelse foreslås reglerne om markedsmæssighed at omfatte alle
varmeforsyningsvirksomheder omfattet af prisreguleringen i varmeforsyningsloven.
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.
2.3 Bekendtgørelse om uafhængighed
2.3.1 Generelle bemærkninger
DFJ, KL, HOFOR, Forbrugerådet Tænk
og
DI
giver udtryk for opbakning til kravet
om mindst to uafhængige medlemmer af det øverste ledelsesorgan i kommunalt
ejede varmeforsyningsvirksomheder.
DFJ, KL, VEKS
og
HOFOR,
finder, at det bør fremgå af bekendtgørelsen, at kravet
alene vil omfatte kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder, der er
organiseret som et A/S, ApS eller P/S, bl.a. fordi det er blevet oplyst aftalepartierne.
Brancheforeningen Cirkulær
stiller spørgsmål til, om kravet om uafhængige
bestyrelsesmedlemmer gælder for kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg,
Side 19/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0020.png
samt om de kommunalt ejede forbrændingsanlæg er omfattet af § 2, stk. 3 i
bekendtgørelsen.
VEKS
fremfører, at såfremt det fastholdes, at I/S omfattes af kravet, bør der tages
højde for en række forhold vedrørende bestyrelseshonorar, instruktionsbeføjelse,
og der bør foretages sproglige justeringer af § 1, stk. 2, nr. 3.
CTR
fremfører, at såfremt der holdes fast i, at I/S omfattes af kravet, så bør
eksterne medlemmer ikke underlægges kommunens instruktionsbeføjelse.
Forbrugerrådet Tænk
bemærker, at kravet bør gælde alle
varmeforsyningsvirksomheder uanset ejerform, og at det bør overvejes, hvordan
der kan foretages yderligere foranstaltninger, der fremmer professionel og effektiv
drift af fjernvarmeselskaberne.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at det fremgår af klimaaftalen fra 2022,
at der i de kommunale fjernvarmeselskaber skal være en klar adskillelse af
myndighed og drift, og at bestyrelsen skal bestå af mindst to uafhængige
medlemmer. Dette er desuden genbekræftet med den opfølgende aftale fra juni
2024. Den opfølgende aftale er udmøntet i L 78, hvorefter det øverste
ledelsesorgan i en varmeforsyningsvirksomhed med kommunale ejere vil skulle
bestå af mindst to uafhængige medlemmer.
Det ligger således uden for ministerens bemyndigelse i L 78 at fastsætte regler om,
at andre varmeforsyningsvirksomheder end varmeforsyningsvirksomheder med
kommunale ejere, der drives i et selskab med helt eller delvist begrænset ansvar,
omfattes af kravet. Det bemærkes, at det fremgår af den opfølgende aftale fra
2024, at aftalepartierne i den videre implementering af klimaaftalen fra 2022 vil
drøfte, om der skal stilles tilsvarende krav for ikke-kommunale selskaber. Det ligger
således ikke inden for det politiske mandat – og dermed uden for lovforslaget og
indeværende bekendtgørelse at håndtere – at indføre et tilsvarende
uafhængighedskrav i ikke-kommunalt ejede virksomheder.
Flere høringsparter efterspørger en præcisering af, hvilke selskabstyper der er
omfattet af kravet om uafhængige medlemmer af det øverste ledelsesorgan.
Energistyrelsen bemærker, at kravet om selskabsgørelse af kommunale
varmeforsyningsvirksomheder efter høring er udgået af lovforslaget L 78. Det
skyldes, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af høringssvarene
til lovforslaget har vurderet, at der er behov for yderligere afdækning af
konsekvenserne forbundet med et krav om selskabsgørelse. Der arbejdes videre
med initiativet i en opfølgende proces. Energistyrelsen bemærker, at høringssvar
Side 20/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0021.png
vedrørende selskabsgørelse af kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder
ligger uden for bekendtgørelsen og derfor ikke behandles i dette høringsnotat.
Det er på den baggrund præciseret i bekendtgørelsen, at kravet om uafhængige
medlemmer af det øverste ledelsesorgan vil finde anvendelse for de
varmeforsyningsvirksomheder, der fra og med den 1. januar 2025 – som er
tidspunktet for både lovens og bekendtgørelsens ikrafttræden – drives i et selskab
med helt eller delvist begrænset ansvar, herunder også kommunale
affaldsforbrændingsanlæg, der er omfattet af krav om selskabsgørelse. Det betyder
i praksis, at kravet omfatter A/S, ApS og P/S. Et I/S vil på nuværende tidspunkt ikke
være omfattet af kravet. Energistyrelsen forholder sig derfor ikke yderligere til
spørgsmålet om honorar m.v. i et I/S. Bestemmelsen i høringsudkastets § 2, stk. 3,
udgår hermed af bekendtgørelsen. Denne bestemmelse var tiltænkt de
varmeforsyningsvirksomheder, der i henhold til høringsversionen af lovforslaget,
skulle have været selskabsgjort senest i 2027.
Energistyrelsen bemærker, at det følger af de specielle bemærkninger til den
foreslåede bestemmelse i § 2 k, stk. 3, jf. L 78 som fremsat 6. november 2024, at
klima-, energi- og forsyningsministeren i første omgang forventes at anvende den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om uafhængighed for
medlemmer af det øverste ledelsesorgan med udgangspunkt i de 8 kriterier for
uafhængighed, der følger af anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse.
Det er disse kriterier, som bekendtgørelsen er baseret på. Energistyrelsen henviser
generelt til komiteens anbefaling.
Til bemærkningen om, at det bør overvejes, hvordan der kan foretages yderligere
foranstaltninger, der fremmer professionel og effektiv drift af
varmeforsyningsvirksomhederne, bemærker Energistyrelsen, at det ligger uden for
denne bekendtgørelse at forholde sig til.
Endelig bemærker Energistyrelsen, at der i bekendtgørelsen er foretaget enkelte
præciseringer i § 1, stk. 2, med henblik på at sikre konsistent sprogbrug.
2.3.2 Kriterier for uafhængighed
VEKS
bemærker, at det vil være uhensigtsmæssigt, at et flertal af bestyrelsen kan
beslutte, at et medlem af bestyrelsen ikke er uafhængigt og derigennem udelukke
vedkommende fra bestyrelsen ved divergerende holdninger, samt at der bør tages
stilling til, om medarbejderrepræsentanter kan være uafhængige.
CTR
anfører, at bekendtgørelsens kriterier for uafhængighed ikke direkte kan
overføres til kommunalt ejede forsyningsvirksomheder, herunder
varmeforsyningsvirksomheder, fordi kriterierne er baseret på Anbefalinger for god
selskabsledelse udarbejdet af Komitéen for god Selskabsledelse, der primært er
rettet mod børsnoterede virksomheder.
CTR
anbefaler, at bekendtgørelsen
Side 21/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0022.png
tilpasses, så den i højere grad ligner reglerne for elnetvirksomheder og afspejler
varmeforsyningsvirksomheders rammer.
CTR
bemærker i den anledning, at
DANVAs Kodeks for god selskabsledelse for kommunale forsyningsselskaber fra
2017 understreger, at forsyningsselskaber opererer i en ramme, der kræver en
mere specifik tilgang til selskabsledelse, som bekendtgørelsesudkastet ikke
afspejler.
CTR
lægger her vægt på, at varmeforsyningsvirksomheder er underlagt
hvile-i-sig-selv-princippet samt mål om forsyningssikkerhed, stabilitet og
kommuners klimamål, snarere end mål om profit.
CTR
anfører, at kriterierne kan afskære kompetente og kvalificerede kandidater fra
at deltage i det øverste ledelsesorgan, og at kriterierne er væsentlig mere
omfattende end eksisterende krav for elnetvirksomheder.
CTR
bemærker, at for
elnetvirksomheder kræves kun medlemmers uafhængighed for at beskytte mod
specifikke risici for sammenblanding med konkurrenceudsatte aktiviteter, mens
kravet i bekendtgørelsesudkastet ikke har en specifik kobling til risikoen for
interessekonflikt.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen forstår VEKS’ bemærkning som en påpegning af risikoen for, at et
flertal af det øverste ledelsesorgan ud fra usaglige grunde vil beslutte, at et medlem
af det øverste ledelsesorgan ikke er uafhængigt, selvom det lever op til de enkelte
kriterier for uafhængighed. Energistyrelsen anerkender, at det i princippet ikke kan
udelukkes, at den beskrevne situation kan opstå, men bemærker hertil, at det som
udgangspunkt må antages, at det øverste ledelsesorgan baserer en vurdering af
uafhængighed på et sagligt grundlag. Energistyrelsen vurderer det således
hensigtsmæssigt at fastholde det øverste ledelsesorgans mulighed for at lægge
vægt på andre kriterier end de i § 1, stk. 2 nævnte i deres helhedsvurdering af de
konkrete omstændigheder. Bemærkningen har ikke givet anledning til justering af
bekendtgørelsen.
Til spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderrepræsentanter kan anses for at være
uafhængige, bemærker Energistyrelsen, at det i overensstemmelse med kriterierne
for uafhængighed opstillet af Komiteen for god selskabsledelse vil være det øverste
ledelsesorgan, der tager stilling til, om de enkelte medlemmer er uafhængige.
Energistyrelsen noterer sig bemærkningen om, at de anvendte kriterier for
uafhængighed fra Komiteen for god selskabsledelse ikke i tilstrækkelig grad
afspejler varmeforsyningsvirksomhedernes rammer. Energistyrelsen bemærker
hertil, at der er foretaget enkelte præciseringer til bekendtgørelsen, som har til
hensigt i højere grad at målrette kriterierne til varmeforsyningsvirksomhedernes
rammer. Præciseringerne gennemgås nedenfor under afsnittet ”Øvrige
bemærkninger”. Energistyrelsen bemærker derudover, at Kodeks for god
selskabsledelse for kommunale forsyningsselskaber udgivet af
interesseorganisationen DANVA anvender komiteens kriterier som rettesnor for
Side 22/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0023.png
vurderingen af uafhængighed, og at Statens Ejerskabspolitik udgivet af
Finansministeriet også anvender kriterierne.
Fsva. forslaget om større ensretning med Netvirksomhedsbekendtgørelsens regler
om habilitet i netvirksomheder, bemærker Energistyrelsen, at der er forskel i
formålet med habilitetsreglerne for netvirksomheder og kravet om uafhængighed i
kommunale varmeforsyningsvirksomheder. Formålet med reglerne om
netvirksomheders funktionelle adskillelse er at sikre tilstrækkelig adskillelse af den
monopolaktivitet, der udøves af en netvirksomhed, og andre selskabsmæssigt
forbundne kommercielle aktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter. Det følger af de
specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 2 k, stk. 1, jf. L 78, at
formålet med kravet om uafhængighed i kommunale varmeforsyningsvirksomheder
er, at de uafhængige medlemmer skal kunne træffe beslutninger udelukkende på
varmeforsyningsvirksomhedens vegne, hvilket fordrer en bredere definition af
uafhængighed. Bemærkningen har således ikke givet anledning til justeringer.
2.3.3 Uafhængighed i en koncern
Københavns Kommune (KK)
mener, at kravet om mindst 2 uafhængige
medlemmer af det øverste ledelsesorgan i kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder er unødvendigt bureaukratisk, når
varmeforsyningsvirksomheden er et datterselskab i en koncern, og når der i
koncernens øverste bestyrelse er uafhængige medlemmer. KK anbefaler på den
baggrund, at kravet om uafhængighed i varmeforsyningsvirksomhedens bestyrelse
eller øverste ledelsesorgan kan indfries via uafhængige medlemmer af den øverste
bestyrelse i den koncern, som varmeforsyningsvirksomheden er del af.
HOFOR
foreslår, at det tydeliggøres, hvilken bestyrelse der skal opfylde kravet,
såfremt virksomheden indgår i en selskabskonstruktion med flere bestyrelser.
HOFOR spørger konkret ind til, om HOFOR Fjernvarme P/S kan overtage
bestyrelsen fra deres moderselskab HOFOR Forsyning Holding P/S, eller om der er
behov for en separat bestyrelse, som også er uafhængig fra ejeren.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at kravet om mindst to uafhængige medlemmer af det
øverste ledelsesorgan vil gælde for virksomheder omfattet af § 2 b, stk. 1, nr. 1, i
lov om varmeforsyning. Kravet vil således finde anvendelse på de kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder, uanset om disse indgår i en koncern med andre
selskaber, herunder energiselskaber, hvilket følger af lovforslagets § 2 k.
Energistyrelsen bemærker, at henset til at den politiske intention med kravet om
uafhængighed må forudsættes at være et ønske om at understøtte en professionel
ledelse af den enkelte varmeforsyningsvirksomhed, vurderes det mest
hensigtsmæssigt at rette kravet mod varmeforsyningsvirksomheden. Det ligger
således uden for ministerens bemyndigelse at fastsætte regler om, at kravet kan
Side 23/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0024.png
opfyldes ved sammensætning af et moderselskabs bestyrelse eller det tilsvarende
ledelsesorgan.
Det er Energistyrelsens vurdering, at spørgsmålet om, hvorvidt en
varmeforsyningsvirksomhed kan overtage et moderselskabs bestyrelse, vil være
omfattet af den almindelige selskabsret, og dermed uden for Energistyrelsens
kompetence til at udtale sig om. Energistyrelsen bemærker imidlertid, at det i
henhold til bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 2, fremgår, at et medlem ikke er
uafhængigt, hvis den pågældende inden for de seneste 5 år har modtaget større
vederlag fra selskabet/koncernen, et datterselskab eller et associeret selskab i
anden egenskab end som medlem af det øverste ledelsesorgan. Energistyrelsen
bemærker, at bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 2 vedrører, hvorvidt det pågældende
medlem har modtaget større vederlag fra selskabet/koncernen, et datterselskab
eller et associeret selskab i anden egenskab end som medlem af det øverste
ledelsesorgan i det respektive selskab/den respektive koncern, datterselskab eller
associerede selskab. Med ”anden egenskab” menes, at et medlem ikke vil kunne
betragtes som uafhængig, hvis medlemmet har modtaget et større vederlag ved at
have fungeret som fx rådgiver for varmeforsyningsvirksomheden eller den koncern
som varmeforsyningsvirksomheden måtte indgå i, herunder i moderselskabet, et
datterselskab eller et associeret selskab. Det vil bero på en konkret vurdering i hver
enkelt situation, hvorvidt en person kan betragtes som uafhængig i henhold til
bestemmelsen. Som udgangspunkt kan den pågældende person betragtes som
uafhængig, hvis der er tale om en enkeltstående, afsluttet opgave, der ikke har
været af væsentlig betydning for selskabet eller for den pågældende person. Er der
derimod tale om en person fra f.eks. et advokatfirma, der yder juridisk rådgivning i
en sag af væsentlig betydning for selskabet eller yder løbende juridisk rådgivning
for selskabet, kan det være af et sådant omfang eller have en sådan karakter, at
den pågældende som udgangspunkt ikke betragtes som uafhængig.
En person kan godt have været medlem af det øverste ledelsesorgan i en given
varmeforsyningsvirksomhed eller den koncern, som varmeforsyningsvirksomheden
måtte indgå i, herunder moderselskabet, et datterselskab eller et associeret
selskab, og have modtaget et større vederlag for dette hverv – og stadig betragtes
som uafhængig i forhold til at kunne bestride hvervet som medlem af det øverste
ledelsesorgan i førnævnte varmeforsyningsvirksomhed.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer.
2.3.4 Øvrige bemærkninger
VEKS
mener at, det bør præciseres i § 1, stk. 2, nr. 3, at der ved kontrollerende
aktionær forstås en ejer, der har bestemmende indflydelse i henhold til principperne
i selskabsloven §§ 6 og 7. Der synes at være fejl i en formulering i § 1, stk. 2, nr. 4,
og i brugen af betegnelsen ”bestyrelsen” frem for ”det øverste ledelsesorgan”.
Side 24/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0025.png
FSR – Danske Revisorer
foreslår at slette ”blandt andet” i § 1, stk. 2, da det kan
skabe usikkerhed om, hvem der er omfattet. FSR – Danske Revisorer bemærker,
at det er uklart, hvad der menes med ”væsentlig forretningsmæssig relation” i § 1,
stk. 2, pkt. 4, og om det fx dækker over køb af varme fra selskabet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen noterer sig, at der efterspørges en præcisering i § 1, stk. 2, nr. 3,
om, at der ved kontrollerende aktionær forstås en ejer, der har bestemmende
indflydelse i henhold til principperne i selskabslovens §§ 6 og 7. Energistyrelsen
bemærker, at der forstås en ejer med bestemmende indflydelse i henhold til
selskabslovens §§ 6 og 7. En anpartshaver kan ligeledes have bestemmende
indflydelse, og Energistyrelsen har på den baggrund i § 1, stk. 2, nr. 3, rettet
kontrollerende aktionær til kapitalejer med bestemmende indflydelse i
bekendtgørelsen. Bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 3, vil således gælde for
kapitalejere med bestemmende indflydelse i kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder organiseret i et A/S, ApS eller P/S.
For så vidt angår bemærkningen om fejl i en formulering i § 1, stk. 2, nr. 4, og i
brugen af betegnelsen ”bestyrelsen” frem for ”det øverste ledelsesorgan”, forstår
Energistyrelsen, at der herved henvises til § 1, stk. 2, nr. 7, hvor det i
høringsudkastet fremgik, at den pågældende person blandt andet ikke må have
været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år. Energistyrelsen er enig og har rettet
bestyrelsen til det øverste ledelsesorgan i både § 1, stk. 2, nr. 7 og i § 1, stk. 2, nr.
2, hvor betegnelsen også fremgik.
Energistyrelsen er endvidere enig i, at formuleringen ”blandt andet” i udkastets § 1,
stk. 2, kan skabe usikkerhed om, hvem der er omfattet. Formuleringen udgår derfor
af bekendtgørelsen.
For så vidt angår bemærkningen om, at det er uklart, hvad der menes med
”væsentlig forretningsmæssig relation” i § 1, stk. 2, pkt. 4, bemærker
Energistyrelsen, at det i overensstemmelse med kriterier for uafhængighed opstillet
af Komiteen for god selskabsledelse vil være det øverste ledelsesorgan, der tager
stilling til, om de enkelte medlemmer er uafhængige ved anvendelse af kriterierne.
Det fremgår, jf. afsnit 3.2.1 i komiteens anbefalinger, at det pågældende medlem
for at være uafhængigt ikke inden for det seneste år må have haft en
forretningsrelation (eksempelvis personlig eller indirekte som partner eller ansat,
aktionær, kunde, leverandør eller ledelsesmedlem i selskaber med tilsvarende
forbindelse) med selskabet, et datterselskab eller et associeret selskab, som er
væsentlig for selskabet og/eller forretningsrelationen.
Side 25/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0026.png
2.4 Bekendtgørelse om prisloft og metodenotat
2.4.1 Generelle bemærkninger
Forbrugerrådet Tænk
udtrykker, at prisloftet er et vigtigt skridt i at fremme tilliden
til markedet for fjernvarme.
Varmepumpeindustrien (VPI), TREFOR, Termonet
Danmark, BEOF
og
BL – Danmarks Almene Boliger
bakker op om ønsket om
transparens.
TREFOR
og
BEOF
bakker op om konkurrence på varmemarkedet, og
Danmarks Almene Boliger
bakker op om tiltag, der fremmer effektivisering.
GPD
bakker op om hensynet i lovgivningen om at øge forbrugerbeskyttelse, hvis der
kommer varige fordele for forbrugerne.
DFJ
udtrykker ærgrelse over, at forbrugerprisloftet ikke forventes at indebære
forbedringer og fremfører, at bekendtgørelsesudkastet ikke følger den politiske
tillægsaftale fra 28. juni 2024. Det begrundes med, at prisloftet ikke bliver et
retvisende og sammenligneligt grundlag for fjernvarmebrugere, som vil kunne have
varige økonomiske fordele ved at få bedre mulighed for at skifte opvarmningsform.
FORS
kritiserer, at der bliver sat lighedstegn mellem el og vedvarende energi, som
synes at være en favorisering af én type teknologi, og at der findes andre typer
individuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi.
BL
bemærker at prisloftet kan bidrage til en skævvridning, hvor parcelhusejere i
højere grad skifter til en varmepumpe, hvilket vil føre til prisstigninger hos de
tilbageblivende kunder, herunder etageboliger.
BL
påpeger, at bekendtgørelsen
derfor bør indeholde bestemmelser om, hvordan strandede omkostninger
håndteres, og henstiller til, at konsekvenserne af ophævelse af
tilslutningsforpligtelsen følges tæt.
BEOF, Energifællesskaber
og
VEKS
udtrykker en bekymring omkring
investeringssikkerheden i fjernvarmeløsninger, mens
Energifællesskaber
udtrykker bekymring for risiko for afvikling af fjernvarmeselskaber.
VEKS
undrer sig
over behovet for at indføre et prisloft, hvor man risikerer, at forbrugere fravælger
grøn fjernvarme.
GPD
bemærker, at det er centralt, at det politiske fokus er på
udfasning af gas i rumopvarmning, og at regulering skal anspore, at fjernvarme
udrulles, hvor det bidrager til et grønt og elektrificeret Danmark.
GPD
bemærker
endvidere, at navnet ”prisloft” bør genovervejes.
Forbrugerrådet Tænk
bemærker, at det er vigtigt, at det sikres, at forbrugere, som
ikke kan rejse midler til at skifte varmekilde, men som får ophævet
forbrugerbindinger og er tilkoblet en dyr fjernvarmeordning, ikke efterlades i det
dyre fjernvarmeselskab.
TREFOR
er bundet til at aftage al varmen fra TVIS og har derfor ikke selv
indflydelse på en væsentlig del af deres varmepris. TREFOR fremfører på den
baggrund, at regulatoriske bindinger til varmeleverandører bør ophøre.
Side 26/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0027.png
HOFOR
udtrykker, at det ville have været mere hensigtsmæssigt, hvis der var
blevet rakt ud til branchen i forbindelse med fastsættelsen af metode til beregning
af prisloftet.
KL
gør opmærksom på, at det foreslåede prisloft på fjernvarme kan belaste
økonomien i de kommunalt ejede selskaber og skabe en negativ prisspiral for de
tilbageværende forbrugere.
Københavns Kommune
bemærker, at det bør fremgå af bekendtgørelsen, at
Forsyningstilsynet og Energistyrelsen skal ledsage udmeldingen af omkostningen
(prisloftet) med en redegørelse om, at den kan være misvisende for fx
etageejendomme, kontorejendomme, erhvervsejendomme mv.
DFJ
bemærker, at det i praksis bliver Energistyrelsen, der har ansvaret for den
egentlige fastsættelse af prisloftet og for, at alle oplysninger, der bruges til
fastsættelse af prisloftet, er retvisende.
FORS
bemærker, at fordelingen mellem
Forsyningstilsynet og Energistyrelsen er uklar.
DFJ
opfordrer til, at opgaverne med
prisloftet placeres i samme myndighed, og at det bliver gjort klart, hvem der har
ansvaret for at sikre, at der anvendes retvisende data.
Forsyningstilsynet
bemærker, at det skal præciseres i bilag 1, hvilke data Energistyrelsen angiver til
Forsyningstilsynet, og hvilke beregninger Forsyningstilsynet skal lægge til grund for
eventuelle øvrige inputdata til brug for beregning af prisloftet.
Hvidovre Forsyning
bemærker, at prisloftet er en unødvendigt dyr løsning på at få
ophævet tilslutningspligt i de områder, hvor varmen er for dyr, og ønsker en anden
regulering.
DFJ
og
KL
opfordrer til, at Energistyrelsen orienterer forligskredsen om forskellige
aspekter vedr. prisloftet.
Forsyningstilsynet
foreslår, at der indsættes en skematisk oversigt (tidslinje) i
bekendtgørelsen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen vurderer, at flere af bemærkningerne vedrører indholdet i lovforslag
L 78 som fremsat og ikke bekendtgørelsesudkastet, der har været i høring. Det
gælder eksempelvis prisloftets effekt på udrulningen af fjernvarme og udfasning af
gas til rumopvarmning, negativ prisspiral, regulatoriske bindinger til
varmeleverandør og investeringssikkerheden ifm. fjernvarmeprojekter.
Energistyrelsen henviser i den forbindelse til lovforslagets høringsnotat, som er
offentligt tilgængeligt på
Høringsportalen.
For så vidt angår Forsyningstilsynets bemærkning omkring tidslinjen, henvises der
også til lovforslagets høringsnotat, herunder afsnit 3.1.4, hvor prisloftets tidslinje
gennemgås.
Side 27/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0028.png
Energistyrelsen noterer bemærkningen om, hvorvidt prislofterne bliver retvisende.
Hertil bemærkes det, at der, jf. bemærkningerne i lovforslag L 78, skal benyttes de
bedste tilgængelige data, som sikrer, at fastsættelsen af prislofterne bliver så
retvisende som muligt. Der henvises i øvrigt til dette høringsnotats afsnit 3.4.2
(”Beregning af prisloft og forudsætninger”), som uddyber beregningsgrundlaget.
Energistyrelsen bemærker, at det ligger uden for ministerens bemyndigelse at
fastsætte regler i bekendtgørelsen om, hvordan eventuelle strandede omkostninger
håndteres. Yderligere bemærkes, at varmeforsyningsvirksomhederne i dag har
mulighed for at opkræve en udtrædelsesgodtgørelse fra de forbrugere, der træder
ud af kundeforholdet, hvilket vurderes at begrænse risikoen for strandede
omkostninger. For yderligere uddybning henvises til afsnit 3.1.6 i høringsnotatet til
lovforslaget L 78.
Til bemærkningen om, at det anses som favorisering af én type teknologi at tage
udgangspunkt i en individuel luft-til-vand varmepumpe, bemærkes det, at
Energistyrelsen på nuværende tidspunkt vurderer, at en luft-til-vand varmepumpe
er den foretrukne alternative varmeløsning for den gennemsnitlige husstand.
Energistyrelsen bemærker endvidere, at det ifm. den opfølgende aftale af 2024 er
besluttet at tage udgangspunkt i teknologien til beregning af prisloftet.
Til bemærkningen om at involvere branchen ifm. fastsættelse af metode til
beregning af prisloftet gør Energistyrelsen opmærksom på, at der har været afholdt
løbende møder med bl.a. brancheorganisationer ifm. udviklingen af
prisloftreguleringen siden indgåelsen af den politiske aftale om prisloftet i 2022.
Derudover har hensigten med høringerne, herunder høring over lovforslag L 78 og
høring over prisloftbekendtgørelsen samt tilhørende metodenotat, haft til formål at
inkludere bemærkninger fra branchen i metoden.
Til bemærkningen om, at navnet ”prisloft” bør genovervejes, anerkender
Energistyrelsen, at der ikke er tale om et prisloft i traditionel forstand, da
varmeforsyningsvirksomhederne ikke direkte begrænses i, hvad de kan opkræve
hos forbrugerne. Dette fremgår også af lovbemærkningerne til lovforslaget L 78
(som fremsat), side 6.
Til bemærkninger om, at opgaverne med prisloftet bør placeres i samme
myndighed, herunder at det bør gøres klart, hvilken myndighed der har ansvaret for
at sikre, at der bliver anvendt retvisende data, bemærker Energistyrelsen, at det
både fremgår af L 78 og bekendtgørelsesudkastet, at det er Forsyningstilsynet, der
vil skulle beregne og udmelde omkostningen (prisloftet) og den beregnede
forbrugerpris. Det vil midlertidigt være Energistyrelsen, der beregner og udmelder
prisloftet for de første tre år (2023-2025).
Energistyrelsen angiver, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, data til Forsyningstilsynet
til brug for prisloftberegningen, men Forsyningstilsynet vil også skulle anvende
data, der ikke angives af Energistyrelsen. Energistyrelsen skal angive seneste
Side 28/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0029.png
vurdering af pris (køb og installation), levetid, faste omkostninger til drift og
vedligeholdelse og SCOP-værdien for en individuel luft-til-vand varmepumpe,
herunder på baggrund af Teknologikataloget og data fra varmepumpepuljen. Dette
er blevet præciseret i bekendtgørelsen. Derudover skal Energistyrelsen angive den
seneste forventede elpris for det år, hvor omkostningen til køb, installation og
anvendelse af individuel varmeforsyning skal være gældende. Endelig skal
Energistyrelsen angive seneste data til brug for eltariffen, hvilket er blevet
præciseret i bekendtgørelsen. Energistyrelsen bemærker yderligere, at
Forsyningstilsynets opgaver ifm. beregning af prisloftet i høj grad lægger sig op ad
den opgave, Forsyningstilsynet har ifm. beregningen af affaldsvarmeprisloftet, jf.
bekendtgørelse nr. 1066 af 27. september 2024 om et prisloft og maksimalpris for
opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg.
Energistyrelsen har ansvaret for at sikre, at de data, Energistyrelsen angiver til
Forsyningstilsynet, er korrekte på baggrund af de på det tidspunkt bedste
tilgængelige data, mens Forsyningstilsynet har ansvaret for at sikre, at beregningen
foretages korrekt på baggrund af egne og modtagne data.
Energistyrelsen bemærker, at et udkast til omkostningen (prisloftet) og grundlaget
herfor vil blive udmeldt minimum to uger før, at omkostningen (prisloftet) udmeldes.
Det er blevet præciseret i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, at Forsyningstilsynet også
skal udmelde grundlaget for beregningen i denne forbindelse. Her vil det være
Forsyningstilsynet, som er den ansvarlige myndighed, der vil skulle håndtere evt.
bemærkninger, der måtte komme. Såfremt der er indvendinger til de data,
Energistyrelsen angiver til Forsyningstilsynet, vil Forsyningstilsynet have ansvaret
for at rette henvendelse til Energistyrelsen med henblik på afklaring.
Til bemærkningen fra Hvidovre Forsyning om en anden model, gør Energistyrelsen
opmærksom på, at det ikke ligger inden for det politiske mandat, jf. lovforslag L78,
at fastsætte regler om en model, hvor fjernvarmekunder med tilslutningspligt kan
anmode Forsyningstilsynet om at beregne, om prisloftet er overholdt.
Til bemærkningerne fra DFJ og KL vedr. orientering af forligskredsen om forskellige
aspekter vedr. prisloftet, bemærker Energistyrelsen, at forligskredsen løbende er
blevet orienteret om forskellige forhold i den foreslåede regulering. Dette såvel i
forbindelse med forligskredsmøder før indgåelse af den opfølgende aftale fra 2024
som i forbindelse med ministeriets opfølgning på den eksterne høring vedr. udkast
til lovforslag L 78, der implementerer den politiske aftale. Dertil orienteres
forligskredsen igennem indeværende høringsnotat.
Energistyrelsen bemærker, at Energistyrelsen sammen med udmeldingen af
prislofterne vil offentliggøre information om, hvordan prisloftet skal forstås,
herunder at prisloftet kan give forbrugerne en indikation af, om deres
varmeforsyningsvirksomhed har høje priser sammenlignet med omkostningerne til
en individuel luft-til-vand varmepumpe, men at prisloftet ikke selvstændigt kan
danne grundlag for at konkludere, hvilken varmeløsning der vil være mest
økonomisk fordelagtig for den enkelte forbruger. Det er forventningen, at
Side 29/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0030.png
Forsyningstilsynet i forbindelse med udmøntningen af reguleringen, vil henvise til
Energistyrelsens hjemmeside, hvor denne information fremgår.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer udover de ovenstående
nævnte præciseringer vedrørende data, der angives til Forsyningstilsynet af
Energistyrelsen, og udmeldingen af beregningsgrundlaget.
Energistyrelsen bemærker, at der udover de justeringer, der nævnes i dette
høringsnotat, generelt er blevet foretaget mindre justeringer af bekendtgørelsen og
tilhørende bilag mhp. at præcisere, ensrette med bekendtgørelse nr. 1066 af 27.
september 2024 om et prisloft og maksimalpris for opvarmet vand eller damp fra
affaldsforbrænding og mindre sproglige justeringer. Derudover er det blevet
præciseret, at Energistyrelsen udmelder omkostningerne efter § 2, stk. 3, og
beregningsgrundlaget herfor d. 2. januar, da dette er første arbejdsdag i 2025.
2.4.2 Beregning af prisloft og forudsætninger
2.4.2.1 Generelle bemærkninger
GPD
udtrykker, at metoden til fastsættelsen af prisloftet er balanceret.
VPI
giver
udtryk for, at fremgangsmåden for fastsættelsen af omkostningen til køb af
varmepumpen er hensigtsmæssig og objektiv.
VPI
og
Tekniq
gør opmærksom på, at der bør tages højde for, at det er billigere at
geninvestere i en varmepumpe efter 16 år end at konvertere til en varmepumpe.
VedvarendeEnergi
bemærker, at den nationale omkostningsberegning (prisloftet)
bør afviges ved beslutninger om kollektive varmeløsninger, hvis der er forhold, som
lokalt fordyrer individuelle varmepumper.
DFJ
og
Energifællesskaber
bemærker,
at der bør tages højde for geografiske forskelle i forbrugernes elomkostninger.
DFJ
bemærker, at det kan gøres ved, at der anvendes oplysninger fra det geografiske
område med de højeste priser og tariffer.
HOFOR
bemærker, at der vil være flere
elementer i prisloftet, der vil variere afhængigt af, hvor i landet kunden befinder sig,
herunder eltarifferne.
BEOF
foreslår, at lokale forhold, herunder forskelle i tariffer,
indgår i prisloftberegningen.
DFJ
og
Aalborg Varme
spørger ind til, hvorfor der anvendes data fra forskellige
perioder i de forskellige år. Endvidere spørger
DFJ
ind til, hvorfor der anvendes
data fra en mindre del af de pågældende år.
Energistyrelsens bemærkninger:
Til bemærkningen om, at der bør tages højde for, at det er billigere at geninvestere
i en varmepumpe efter 16 år end at konvertere til en varmepumpe, bemærker
Energistyrelsen, at det ikke vurderes muligt at skønne, hvordan omkostninger til en
Side 30/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0031.png
varmepumpe vil se ud for en forbruger, som geninvesterer efter en så lang
årrække. Der tages ifm. beregningen af prisloftet udgangspunkt i, hvad det årligt
koster forbrugeren at købe og anvende en varmepumpe set over varmepumpens
forventede levetid som opgjort i henhold til Teknologikataloget.
Energistyrelsen bemærker, at det er politisk besluttet, at der fastsættes et nationalt
prisloft. Det vil dermed afvige fra både den politiske aftale og bemyndigelsen i
lovforslaget L 78, hvis der skal tages højde for lokale forskelle, herunder forskelle i
tarifniveauer.
Til spørgsmålet fra DFJ og Aalborg Varme om, at der benyttes forskellige perioder
for data i de forskellige år til fastsættelse af prisloftet, bemærker Energistyrelsen, at
det skyldes, at prislofterne fastsættes ud fra den bedste tilgængelige data. For
2023 og 2024 vurderes det i vid udstrækning at være realiseret data, som er den
bedste tilgængelige data. Prisloftet for 2023 kan fastsættes udelukkende pba.
realiseret data fra året, og det vurderes mest hensigtsmæssigt at anvende data fra
hele året. Det er dog fsva. data fra Varmepumpepuljen kun muligt at benytte data
fra de måneder, hvor der har været en systematisk registrering af data, hvilket er
perioden fra september til og med december 2023. Prisloftet for 2024 kan
fastsættes pba. data for den periode af 2024, der er gået, når prisloftet fastsættes.
Det henvises herudover til bekendtgørelsens bilag 2.
Når prislofter fastsættes fra 2025 og frem, hvor de fastsættes forud for det år, de
gælder for, vurderes det mest hensigtsmæssigt at benytte en periode, der ligger så
tæt på det år, prisloftet skal gælde for, som muligt. Derfor er det blevet vurderet
hensigtsmæssigt at afgrænse den periode, som data indhentes fra. For 2025 vil der
kunne blive anvendt data for en ekstra måned, sammenlignet med de efterfølgende
prislofter, som Forsyningstilsynet fastsætter, fordi der ikke skal oversendes data
mellem Energistyrelsen og Forsyningstilsynet.
Ovenstående bemærkninger har ikke givet anledning til justeringer i
bekendtgørelsen. Energistyrelsen har dog tilføjet et bilag 2 til bekendtgørelsen,
som indeholder metoden for Energistyrelsens beregning af prislofterne for 2023-
2025. I høringsmaterialet fremgik metoden i det vedlagte metodenotat.
2.4.2.2 Data fra Varmepumpepuljen
DFJ
og
Tekniq
giver udtryk for opbakning til at anvende data fra
varmepumpepuljen.
Energifællesskaber
og
Aalborg Varme
efterspørger indsigt
og transparens i de anvendte data fra varmepumpepuljen.
DFJ
og
Energifællesskaber
påpeger behov for at sikre, at data fra varmepumpepuljen er
retvisende.
DFJ
udtrykker opbakning til de anførte kriterier for sortering af
varmepumpepuljedata med undtagelse af tredje kriterium, som DFJ mener bør
Side 31/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0032.png
opdateres, således at det fremgår, at varmepumpen skal have tilstrækkelig
kapacitet til at kunne opvarme et standardhus.
VEKS
angiver, at det er uklart, hvad
der menes ift. frasortering af priser, der ikke vurderes realistiske.
Tekniq
og
VEKS
angiver, at der er uklarhed omkring, hvor stor en varmepumpe der tages
udgangspunkt i.
Tekniq
fremfører endvidere, at frasorteringen af de 2,5 procent
billigste og dyreste varmepumper gør det unødvendigt at anvende et treårigt
bagudrettet gennemsnit, samt at hvis der holdes fast i det treårige gennemsnit, bør
det inflationskorrigeres.
DFJ
spørger ind til, hvordan det sikres, at alle relevante forbrugeromkostninger til
køb og installation af varmepumpen bliver medregnet.
Energifællesskaber
bemærker, at det er væsentligt, at alle relevante omkostninger indregnes i priserne.
VEKS
bemærker, at det ikke fremgår, om varmepumpen, som prisloftet baseres
på, modtager tilskuddet fra varmepumpepuljen.
Energifællesskaber
bemærker, at
der ikke er taget højde for, at der ikke skal indregnes støttepenge fra
varmepumpepuljen i prisen for varmepumpen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen anerkender behovet for, at varmepumpepuljedata, som indgår i
prisloftberegningen, gøres tilgængelig, og det vurderes væsentligt, at
varmeforsyningsvirksomhederne kan efterprøve Forsyningstilsynets beregninger
(og Energistyrelsens beregninger i 2025). Det er blevet præciseret i
bekendtgørelsen, at Forsyningstilsynet skal udmelde beregningsgrundlaget for
omkostningen (prisloftet). Dette fremgik allerede af lovforslagets § 22 b, stk. 1, og
det følger derfor direkte af lovforslaget. Data om varmepumperne fra
varmepumpepuljen, som indgår i beregningen af prisloftet, vil blive gjort
tilgængelige i anonymiseret form i forbindelse med hhv. Forsyningstilsynets og
Energistyrelsens udmelding af grundlaget for beregningen af prisloftet.
Til bemærkningen om, at det i tredje kriterie for sortering af varmepumpepuljedata
bør præciseres, at varmepumpen skal have tilstrækkelig kapacitet til at kunne
opvarme et standardhus, anerkender Energistyrelsen, at der kan være forskelle i,
hvilke typer varmepumper der indgår, samt hvor mange kW de kan yde. Det
vurderes dog, at den valgte afgrænsning generelt vil ramme inden for et rimeligt
spænd omkring standardhuset, som i dag defineres som et hus på 130
kvadratmeter, og at det afspejler de varmepumper, forbrugerne faktisk bruger til at
opvarme huse af den angivne størrelse. Energistyrelsen bemærker yderligere, at
Energistyrelsen vil foretage en analyse mhp. at opdatere det repræsentative
varmeforbrug til brug for prisloftberegningen, og at en ændring af forudsætningen
vedrørende det repræsentative varmeforbrug kan få betydning for, hvordan
varmepumpepuljedata fremadrettet sorteres. Energistyrelsen bemærker, at der er
blevet tilføjet et bilag 2 i bekendtgørelsen, der omhandler Energistyrelsens
fastsættelse af prislofterne i 2023-2025, som erstatter det metodenotat, der indgik i
høringen. Bilaget om sortering af data vil dog fremgå af Energistyrelsens
hjemmeside ifm., at omkostningerne (prislofterne) for 2023-2025 og
beregningsgrundlaget herfor bliver udmeldt.
Side 32/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0033.png
Endelig er det Energistyrelsens vurdering, at sorteringen af varmepumpepuljedata,
herunder frasortering af de 2,5 procent billigste og dyreste varmepumper, som
angivet i bilag 1 i metodenotatet, vil bidrage til, at data er retvisende, herunder at
muligheden for eventuelle datafejl reduceres. Dertil bemærker Energistyrelsen, at
de enkelte prislofter bliver pristalskorrigeret til brug for gennemsnitsberegningen.
Det vurderes, at de anvendte varmepumpepuljedata altovervejende vil omfatte
omkostninger til nedtagning af eksisterende centralvarmekilde, køb af
varmepumpens ude- og indedel, buffertank, evt. ny varmtvandsbeholder, lovpligtig
indregulering og standardinstallation. Det skyldes, at de fleste af disse opgaver
kræver VVS-kompetence, ligesom det må formodes, at der normalt ønskes ny
varmekilde hurtigst muligt efter nedtagning af den eksisterende, og at der normalt
kun er ulempe forbundet med at dele ansvar for det endelige resultat ud på
forskellige entrepriser inden for samme fag. Det kan forekomme, at elarbejde
forbundet med installationen udføres som særskilt entreprise, men det forudsættes,
at kunder som udgangspunkt vil foretrække en totalentreprise, som også omfatter
elarbejde. Derudover udgør omkostninger til elarbejde normalt kun en mindre del af
den samlede omkostning. Omkostninger til køb og installation, som baseres på
varmepumpepuljedata, vurderes derfor at afspejle de bedste tilgængelige data på,
hvad det koster en forbruger at købe og installere en varmepumpe.
Energistyrelsen bemærker, at der ikke er indregnet tilskud i de omkostninger, der
lægges til grund for investeringen i varmepumpen.
Udover præciseringen af, at Forsyningstilsynet skal udmelde grundlaget for
beregningen af omkostningen (prisloftet), har bemærkningerne ikke givet anledning
til justering af bekendtgørelsen.
2.4.2.3 Brug af Teknologikataloget
DFJ, Energifællesskaber
og
VedvarendeEnergi
udtrykker, at den anvendte
COP-værdi fra teknologikataloget ikke er retvisende.
Energifællesskaber
og
DFJ
bemærker, at der er stor forskel på COP afhængig af varmepumpe og dens pris.
Energifællesskaber
foreslår, at der opstilles kriterier herfor og
DFJ
bemærker, at
det skal være en varmepumpe af bedre kvalitet og dermed dyrere for at den kan
leve op til COP-værdien i teknologikataloget.
Vedvarende Energi
påpeger, at
effektiviteten af varmepumpen fastsættes efter en europæisk standard, som giver
en for høj COP-værdi.
DFJ
anfører, at det ikke er retvisende, at der på baggrund af teknologikataloget
forventes at ske forbedringer for COP-værdier og drift og vedligeholdelse.
VPI
gør
opmærksom på, at det forventes ifølge teknologikataloget, at varmepumpens
virkningsgrad vil stige over tid.
Energifællesskaber
bemærker, at det er uklart hvilke
vedligeholdelsesomkostninger, der bruges.
Side 33/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0034.png
Aalborg Varme
bemærker, at det er uklart, hvordan det sikres, at
forudsætningerne, der anvendes fra teknologikataloget, er retvisende.
TREFOR
henstiller, at det bør sikres, at forudsætningerne, der anvendes fra
teknologikataloget, er korrekte.
Termonet Danmark
anbefaler, at
teknologikataloget opdateres på baggrund af reelle driftsdata fra et repræsentativt
udsnit af luft-/vand varmepumper.
DFJ
stiller spørgsmål ved, hvordan det sikres, at
de oplysninger, der iht. bilag 1 skal hentes i teknologikataloget, til enhver tid vil
være retvisende, når det ifølge
DFJ
indtil videre langt fra har været tilfældet, og når
Energistyrelsen ikke prioriterer opdatering af disse for nærværende.
Frederiksberg Forsyning
bemærker, at det bør præciseres, hvilken varmepumpe
fra teknologikataloget der tages udgangspunkt i, når der anvendes forudsætninger
derfra til beregningen af prisloftet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen har vurderet, at teknologikataloget er det bedst tilgængelige
datagrundlag for værdierne vedrørende COP, levetid og drift og vedligeholdelse.
Energistyrelsen anerkender, at værdierne vil kunne udvikle sig over tid, og at der
derfor kan blive behov for at anvende andre data eller data fra en opdateret version
af teknologikataloget til fastsættelsen af de nævnte værdier ifm. beregning af
prisloftet.
Energistyrelsen bemærker, at den varmepumpe, der anvendes data for fra
teknologikataloget, som udgangspunkt vil være en luft-til-vand varmepumpe til
opvarmning af et eksisterende enfamiliehus. Energistyrelsen kan dog opdatere valg
af data fra teknologikataloget, såfremt det senere findes mere retvisende, herunder
ved opdateringer af teknologikataloget.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til justering af bekendtgørelsen.
2.4.2.4 Beregning og udmelding af de første prislofter
DFJ
og
Aalborg Varme
bemærker, at det vil være umuligt for Energistyrelsen at
fastsætte et retvisende prisloft ved udgangen af indeværende år.
DFJ
og
Aalborg Varme
bemærker, at det bør afklares, hvad der sker, hvis det
viser sig, at Energistyrelsens fastsættelse af prislofterne for 2023, 2024 og 2025
ikke er retvisende.
FORS
kritiserer, at Energistyrelsen udmelder første prisloft, og
bemærker, at det kan give anledning til usikkerhed i beregningsmetoden.
FORS
opfordrer til, at første prisloft udmeldes af Forsyningstilsynet for 2026.
KL
udtrykker
bekymring over, at Energistyrelsen vil offentliggøre beregningerne af prislofterne for
2023, 2024 og 2025, inden der foreligger en opdatering af forudsætningerne bag
beregningen og fremfører, at det vil skabe usikkerhed om prisloftniveauet, uagtet at
der lægges et forsigtighedshensyn til prisloftet.
Side 34/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0035.png
VEKS
bemærker, at det ikke er muligt at udregne et prisloft på baggrund af det
nuværende udkast til metode for beregning, og at det bør opdateres, så det er
muligt at reproducere prisloftet.
Frederiksberg Forsyning
spørger ind til, hvorfor de tre udmeldinger, som
Forsyningstilsynet skal lave, ikke ligger samtidig og giver i den forbindelse udtryk
for, at det kan føre til erhvervsøkonomiske konsekvenser, at selskaberne højst
sandsynligt selv inden den 1. december vil beregne, om de gennemsnitligt ligger
over prisloftet.
Frederiksberg Forsyning
giver yderligere udtryk for, at høringen af
den fastsatte omkostning efter § 3, stk. 2, er meget kort, og giver udtryk for
uforståenhed over, at den omkostning, Energistyrelsen udmelder efter § 3, stk. 3,
ikke sendes i høring.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at det er politisk aftalt, at de første prislofter udmeldes i
2025, hvilket forudsætter, at de første prislofter beregnes og udmeldes af
Energistyrelsen. Det er vurderingen, at Energistyrelsen på baggrund af de
beregningsforudsætninger, der fremgik af metodenotatet, og som er indskrevet i et
bilag 2 til bekendtgørelsen, vil have mulighed for at beregne og udmelde et prisloft
d. 2. januar 2025. Varmeforsyningsvirksomheder og andre relevante aktører er
blevet informeret om et forventet niveau for disse prislofter d. 9. december, således
at det er muligt for varmeforsyningsvirksomhederne at forberede sig på niveauet for
prisloftet i 2025.
Energistyrelsen noterer, at der stilles spørgsmål til, hvorfor Forsyningstilsynet skal
udmelde den beregnede forbrugerpris og prisloftet d. 1. november, mens
oversigten over virksomheder, der har ligget over prisloftet i en periode,
offentliggøres d. 1. december, og at det bemærkes, at det kan give anledning til
ressourceforbrug hos virksomheder, der så selv beregner, om de har ligget over
prisloftet i den treårige periode, i løbet af november. Hertil bemærker
Energistyrelsen, at det ikke er et krav, at virksomhederne foretager beregninger
selv, men at virksomhederne kan vælge at gøre det og dermed blot have længere
tid til at forberede og udarbejde en eventuel plan for nedbringelse af priser.
Til bemærkningen om, at høringsperioden af prisloftet efter § 3, stk. 2, er kort,
bemærker Energistyrelsen, at perioden for udmeldingen er et udtryk for en
afvejning mellem, at relevante aktører skal have mulighed for at orientere sig heri,
herunder evt. give bemærkninger til omkostningen/prisloftet, og at
Forsyningstilsynet skal have tid til at foretage beregninger på baggrund af data, der
ligger så tæt på perioden, som prisloftet gælder for, som muligt. Energistyrelsen
bemærker, at det ikke er muligt at fastsætte regler om, at Energistyrelsen foretager
udmelding minimum 14 dage før, da bekendtgørelsen først træder i kraft den 1.
januar 2025. Energistyrelsen vil dog i december forud for bekendtgørelsens
Side 35/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0036.png
ikrafttræden udmelde foreløbige niveauer for de tre prislofter for 2023, 2024 og
2025. Udmeldingen vil ske på Energistyrelsens hjemmeside.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til justering af bekendtgørelsen.
2.4.2.5 Elpriser og tariffer
Tekniq
finder opgørelsen af elpriser hensigtsmæssig.
VEKS
angiver, at det ikke
beskrives, hvordan spotprisen beregnes præcist, herunder, at det er uklart, hvad
det betyder, når det nævnes, at prisen skal justeres til forbrugsniveau.
VEKS
spørger til, om det er gennemsnittet for en given periode, eller om den er
forbrugsvægtet, således at den bedre afspejler de priser, varmepumpen reelt vil
have.
Frederiksberg Forsyning
bemærker, at en gennemsnitlig elpris over året
ikke vil være repræsentativ, da elektriciteten primært bruges om vinteren.
Københavns Kommune
bemærker, at Energistyrelsen i prissammenligningen bør
regulere for de ulemper, der er ved periodiske tørre år og kraftige elprisudsving.
HOFOR
påpeger, at det kan være uhensigtsmæssigt at sammenligne fjernvarme,
som har en lang investeringshorisont, med en varmepumpe, som har en volatil
elpris.
HOFOR
fremfører, at det kan få varmekunder til at skifte til en varmeløsning,
som over tid viser sig at være dyrere end den, kunderne havde.
HOFOR
bemærker, at det kan overvejes at gøre varmekunderne opmærksomme på, at det
årlige prisloft er følsomt over for elprisens udsving.
Tekniq
og
VPI
bemærker, at der bør tages højde for, at mange varmepumper i dag
er designet med styring, der gør det muligt at tilpasse forbruget efter elpriserne.
VEKS
bemærker ift. tarif på el, at det ikke angives tydeligt, hvordan tariffer skal
vægtes. Der er et sommer- og et vinterniveau, men ikke en vægtning af fx lavlast,
højlast, spidslast.
HOFOR
bemærker, at nettarifferne vil mangle præcision, særligt i
de tilfælde, hvor Energinet og netvirksomheder ikke har udmeldt det kommende års
tariffer før beregningen af prisloftet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Til bemærkningerne om anvendelse af en gennemsnitlig, uvægtet elpris
anerkender Energistyrelsen, at der bliver brugt mere el om vinteren end om
sommeren. Det er derfor blevet tilføjet i bilag 2 til bekendtgørelsen, at
Energistyrelsen vægter elpriserne for 2023 og 2024, hvor elpriserne baseres på
data om de realiserede elpriser for de to år. For 2024 anvendes dog kun
realiserede elpriser for første halvår, da forudsætningerne til prisloftet er fastsat i
september. For 2024 er der herudover foretaget en følsomhedsberegning, hvor
forwardprisen for andet halvår af 2024 indgår i fastsættelsen af elprisen.
Beregningen har vist, at indregning af forwardprisen giver samme afrundede elpris
for 2024, som hvis der alene anvendes data om de realiserede elpriser for første
halvår for 2024. Fra 2025 og frem anvendes en forwardpris til fastsættelse af
elprisen. Energistyrelsen finder ikke en tydelig sammenhæng mellem spotpriser og
Side 36/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0037.png
årstider, ligesom der findes for netselskabernes eltariffer. Yderligere vurderes det,
at der som følge af de iboende usikkerheder ved forwardpriser, ikke vurderes at
være belæg for at antage, at en vægtning af forwardpriser vil føre til et bedre bud
på den vægtede realiserede spotpris for året end ved et simpelt årligt gennemsnit.
Endelig bemærker Energistyrelsen, at forwardpriserne heller ikke vægtes ifm.
fastsættelsen af affaldsvarmeprisloftet og overskudsvarmeprisloftet. Derfor vægtes
forwardprisen på el ikke.
Til bemærkningerne om elprisudsving gør Energistyrelsen opmærksom på, at
eventuelle elprisudsving i 2023 og halvdelen af 2024 er inkluderet i prisloftet for
disse år, da elprisen for disse år er baseret på historiske priser. For så vidt angår
2025 og frem anerkender Energistyrelsen, at der kan være udsving i elprisen, der
ikke kan tages højde for, når prisloftet fastsættes forinden det år, prisloftet gælder
for. Energistyrelsen bemærker dog, at der benyttes en forwardpris, som vurderes at
være det bedste bud på, hvad elprisen bliver for året, hvor prisloftet gælder.
Derudover bemærker Energistyrelsen, at det treårige gennemsnit, som ligger til
grund for, om varmeforsyningsvirksomhederne kommer på Forsyningstilsynets
oversigt, skal udarbejde en plan for nedbringelse af priser og i sidste ende kan få
ophævet forbrugerbindinger, vurderes at bidrage til, at de udfordringer, der kan
være ifm. elprisudsving, mindskes.
Til bemærkningerne om, at mange varmepumper er designet med styring, som gør
det muligt at tilpasse forbruget efter elpriserne, bemærker Energistyrelsen, at det
ikke vurderes muligt at tage højde herfor, da der så vidt vides ikke foreligger
tilstrækkelige data for den gennemsnitlige omkostningseffekt af den mulighed.
Energistyrelsen bemærker, at det løbende er muligt at opdatere forudsætningerne i
bekendtgørelsen, såfremt mere retvisende data bliver tilgængelige.
Til bemærkningen om, at det er uklart, hvordan elprisen justeres til forbrugsniveau
bemærker Energistyrelsen, at justeringen til forbrugsniveau indebærer, at der
lægges et tillæg til forwardprisen for el for således at afspejle, at forwardprisen i
spotpriser ikke er det samme som den pris, forbrugerne betaler for strømmen.
Tillægget findes som forskellen mellem den kommercielle elpris i perioden januar til
og med august i det år, hvor prisloftet beregnes, og den simple gennemsnitlige
spotpris i samme periode. Beregningen foretages på baggrund af data anvendt til
Forsyningstilsynets Elprisstatistik. Dette er præciseret i bilag 1 til bekendtgørelsen.
Til bemærkningerne om tariffer, herunder vægtning af tariffer, bemærker
Energistyrelsen, at der tages udgangspunkt i Energinets tariffer og forbrugernes
realiserede omkostninger til tariffer til netselskaberne. I bilag 2 til bekendtgørelsen
er det præciseret, at – for prisloftet for 2023 og 2024 – fastsættes den samlede
eltarif på baggrund af Forsyningstilsynets Elprisstatistik. Der foretages en vægtning
af realiserede eltariffer, hvor vinterkvartaler vægter 80 % og sommerkvartaler
vægter 20 %. For prisloftet for 2025 anvendes sammen metode for tariffer til
Side 37/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0038.png
netselskaberne – dog på baggrund af tarifferne for 2024, og for Energinets eltarif
anvendes eltariffen for 2025. Energistyrelsen bemærker, at bilag 1 til
bekendtgørelsen ligeledes er blevet justeret, så det fremgår, at Energistyrelsen
angiver seneste data til brug for eltarif senest 1. oktober.
Ud over de ovenfor nævnte specifikke justeringer er der, jf. Energistyrelsens
bemærkninger til afsnit 2.4.1 og 2.4.2.1, blevet foretaget mindre præciseringer i
bekendtgørelsens tilhørende bilag.
2.4.2.6 Forsigtighedshensynet og standardhus
DFJ
bemærker, at standardhuset, som indgår i prisloftberegningen ikke udgør et
repræsentativt varmeforbrug.
Forbrugerrådet Tænk, HOFOR, VEKS
og
Aalborg
Varme
giver udtryk for, at det er vigtigt, at kriterier som størrelsen på et
standardhus, som indgår i beregning af prisloftet, opdateres, så det er så
retvisende som muligt.
HOFOR
støtter også op om en opdatering af
standardlejligheden.
Københavns Kommune
bemærker, at en opdatering af
standardhuset kan være relevant, og antager, at standardlejligheden også vil blive
opdateret.
Frederiksberg Forsyning
bemærker, at det er vigtigt at inkludere
standardlejligheden i prisloftberegningen.
Aalborg Varme
bemærker, at det er uklart, hvorfor forsigtighedshensynet
fastsættes til 15 procent, samt hvordan det får betydning i forhold til de opdaterede
forudsætninger for et repræsentativt forbrug.
DFJ
bemærker, at
forsigtighedshensynet på 15 procent ikke er tilstrækkeligt højt til at tage højde for
den effekt, en opdatering af standardhuset vil have på prisloftet.
Energifællesskaber
bemærker, at det er tvivlsomt om et forsigtighedshensyn på
15 procent er tilstrækkeligt.
VPI
er uforstående over for, at der lægges et
forsigtighedstillæg på 15 procent til prisloftet.
Forbrugerrådet Tænk
bemærker, at
forsigtighedsniveauet ikke bør blive højere, samt at det bør revurderes, så snart der
er opdaterede forudsætninger til prisloftberegningen.
Tekniq
bemærker, at
forsigtighedshensynet ikke stemmer overens med teknologikataloget for individuel
opvarmning, som fremfører, at priserne på varmepumper forventes at falde over tid,
mens effektiviteten forventes at stige, og at forsigtighedshensynet derudover ikke
er nødvendigt, fordi de 2,5 procent billigste og dyreste varmepumper frasorteres.
Frederiksberg Forsyning
bemærker, at det er bekymrende, at
forsigtighedshensynet signalerer en usikkerhed om kvaliteten af data, der ligger til
grund for prisloftberegningen.
DFJ
bemærker, at der bør indføres et forsigtighedshensyn, der afspejler, at en
individuel varmepumpe ikke er et realistisk alternativ for en stor del af forbrugerne.
Termonet Danmark
bemærker, at der bør fastsættes et permanent tillæg, enten
på 15 procent eller ved, at niveauet fastsættes løbende af Forsyningstilsynet, og at
energitæthedens betydning for fjernvarme bør medtænkes i denne sammenhæng.
Termonet Danmark
bemærker, at tillægget skal sikre, at pludselige begivenheder
ikke fjerner grundlaget for kollektiv varmeforsyning i områder, hvor det vil være
rentabelt på sigt. Derudover bemærker
Termonet Danmark
forskellige
Side 38/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0039.png
eksternaliteter, der bør indregnes i prisloftet.
VEKS
bemærker, at der bør indføres
et permanent tillæg, der er højere end 15 procent, som kan afspejle, at der er
positive eksternaliteter ved fjernvarme.
DFJ, BEOF, TREFOR, HOFOR
og
Aalborg Varme
bemærker, at
skifteomkostninger bør indgå i prisloftberegningerne.
Energifællesskaber
mener,
at det er uklart om skifteomkostninger er medtaget.
Energistyrelsens bemærkninger:
Til bemærkningen om, at det standardhus, der indgår i prisberegningerne, ikke
udgør et repræsentativt varmeforbrug, bemærker Energistyrelsen, at det som en
del af opfølgningen på lovforslaget er blevet besluttet, at Energistyrelsen skal
igangsætte en analyse, der skal se på, hvordan det repræsentative varmeforbrug til
brug for fastsættelsen af prisloftet skal fastlægges, herunder om det fortsat skal
tage udgangspunkt i et standardhus. I den forbindelse forventes det, at definitionen
af den såkaldte standardlejlighed også genbesøges.
Det er endvidere blevet besluttet politisk, at der skal tages højde for den
usikkerhed, der vil være forbundet med det repræsentative varmeforbrug, som
indgår i prisloftberegningen. Det gøres ved, at der indføres et forsigtighedshensyn
på 15 pct., indtil en eventuel opdatering af forudsætningen vedrørende det
repræsentative varmeforbrug kan indgå i beregningen af prisloftet. Det er ikke
muligt på forhånd at fastlægge, hvilken indflydelse en eventuel opdatering af
forudsætningen vedrørende det repræsentative varmeforbrug vil have på
prisloftniveauerne, og det bemærkes i den henseende, at niveauet for
forsigtighedshensynet på 15 pct. er blevet besluttet politisk.
Til bemærkningerne om, at der bør indføres et varigt tillæg, som bl.a. kan tage
højde for skifteomkostninger og eksternaliteter, samt bemærkninger om, at
varmepumper ikke er et realistisk alternativ for alle forbrugere, henvises til
høringsnotatet for lovforslaget L 78. Heraf fremgår bl.a., at det ikke vurderes muligt
eller hensigtsmæssigt at indarbejde et varigt tillæg i prisloftet, som kan tage højde
for eksempelvis skifteomkostninger. Det skyldes bl.a., at skifteomkostningerne
varierer forbrugerne imellem, og at prisloftet er tiltænkt som et nationalt loft, der
skal afspejle, hvad det koster at købe, installere, og anvende en individuel luft-til-
vand varmepumpe. Det anerkendes, at dette betyder, at prisloftet ikke direkte vil
kunne afspejle, hvorvidt det vil være økonomisk fordelagtigt for den enkelte
forbruger at skifte varmekilde. Prisloftet kan i stedet bruges som en indikator på,
om man som fjernvarmeforbruger har høje varmepriser. Energistyrelsen bemærker,
at der ifm. udmeldingen af prisloftet vil blive givet relevant information om, hvordan
prisloftet skal forstås. Det er forventningen, at Forsyningstilsynet i forbindelse med
udmøntningen af reguleringen, vil henvise til Energistyrelsens hjemmeside, hvor
denne information fremgår.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer af bekendtgørelsen.
Side 39/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0040.png
2.4.2.7 Øvrige bemærkninger relateret til beregninger og forudsætninger
HOFOR
foreslår, at forbrugerprisindekset anvendes i stedet for nettoprisindekset,
fordi det er forbrugerpriser, som prisloftet forholder sig til.
Forsyningstilsynet
foreslår, at det præciseres i bilag 1, hvilket prisindeks der skal benyttes til
pristalskorrektion efter § 5
Forsyningstilsynet
foreslår, at fristen for Energistyrelsens angivelse af data
rykkes frem til 15. september.
Termonet Danmark, Tekniq, Aalborg Varme
og
Frederiksberg Forsyning
udtrykker, at det vil være mere hensigtsmæssigt at anvende kr./MWh end kr./GJ.
Frederiksberg Forsyning
foreslår alternativt at begge dele offentliggøres.
VPI
udtrykker at være uforstående overfor, at der lægges et tillæg på 1
procentpoint til renten.
Energifællesskaber
mener, at renten er lav ift., at der skal
tages lån til en individuel investering.
Tekniq
finder fastsættelsen af renteniveauet
retvisende.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at pristalskorrektion skal ske på baggrund af
nettoprisindekset. Energistyrelsen har indskrevet dette i bekendtgørelsens § 5, stk.
4. Energistyrelsen bemærker, at dette i øvrigt lægger sig op ad fremgangsmåden
ved beregningen af affaldsvarmeprisloftet. Energistyrelsen indgår herudover gerne i
en faglig dialog om eventuelle fremtidige metodemæssige ændringer til
pristalskorrektionen i de respektive bekendtgørelser om prislofter.
Til bemærkningerne om fastsættelsen af renten ifm. prisloftberegningen, herunder
at der tillægges 1 procentpoint, bemærker Energistyrelsen, at der anvendes
samme tilgang som på affaldsvarmeprisloftet og overskudsvarmeprisloftet. Det
bemærkes, at forbrugere, der skal optage lån, må forventes at have yderligere
låneomkostninger end den obligationsrente, der lægges til grund i
bekendtgørelsen. Energistyrelsen finder det derfor hensigtsmæssigt at der indgår
et tillæg i beregningen. Bemærkningen har ikke givet anledning til at foretage
ændringer.
Til forslaget om, at fristen for Energistyrelsens angivelse af data rykkes frem til 15.
september, bemærkes det, at Energistyrelsen skal angive tilsvarende data til
fastsættelse af andre prislofter, og at det vurderes uhensigtsmæssigt at fastsætte
forskellige datoer herfor. Forslaget har derfor ikke givet anledning til justeringer.
Udover præciseringen vedrørende nettoprisindekset har bemærkningerne ikke
givet anledning til justeringer af bekendtgørelsen.
Side 40/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0041.png
2.4.3 Oversigt, plan, afgørelse og forbrugerbindinger
Forbrugerrådet Tænk
udtrykker opbakning til § 6, som omhandler
Forsyningstilsynets offentliggørelse af en oversigt, og opfordrer til, at
Forsyningstilsynet også skal orientere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
samt Energistyrelsen om oversigten.
Forbrugerrådet Tænk
bemærker endvidere
at finde kravet om orientering af kunder på varmeforsyningsvirksomhedens
hjemmeside efter § 7 utilstrækkelig og uacceptabel, og at slutkunden i stedet bør
orienteres direkte ved fx en e-mail eller et personligt brev.
GPD, Frederiksberg Forsyning
og
Aalborg Varme
bemærker, at den treårige
tidshorisont for nedbringelse af priser er kort.
Frederiksberg Forsyning
bemærker
videre, at udarbejdelsen af planen kan være et stort og omkostningstungt arbejde
for mindre varmeforsyningsvirksomheder.
Forbrugerrådet Tænk
bemærker, at
perioden, der går, før de første forbrugere kan få ophævet eventuelle
forbrugerbindinger, er lang, og at den bør nedbringes.
FORS
argumenterer for, at kravet om udarbejdelse af en plan for nedbringelse af
priser er unødvendigt, og at det som minimum bør udgå for nyetablerede anlæg, og
at der bør indføres klageadgang samt mulighed for forhandling, hvis der holdes fast
i kravet.
TREFOR
bemærker, at forsinkelse af behandling af sager om forrentning af
indskudskapital ikke bør kunne give anledning til, at varmeselskaberne
offentliggøres på oversigten samt skal udarbejde planer for nedbringelse af
priserne.
Forsyningstilsynet
foreslår, at det præciseres, hvad Forsyningstilsynet skal træffe
afgørelse om efter § 9, stk. 1, herunder at der ikke træffes afgørelse over for
virksomheder, der har en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris, der er lavere end
det gennemsnitlige prisloft, og at Forsyningstilsynet ikke træffer afgørelse om
forbrugerbindinger eller kommunalbestyrelsens håndtering heraf.
Energistyrelsens bemærkninger:
Til bemærkningen om direkte orientering af varmeforbrugerne om, at de fremgår på
Forsyningstilsynets oversigt over virksomheder, som ligger over prisloftet,
bemærker Energistyrelsen, at efterspørgslen er noteret, men at det ikke for
nuværende er hensigten at fastsætte nærmere regler om, at
varmeforsyningsvirksomhederne direkte skal orientere forbrugerne. Det fremgår af
bekendtgørelsens § 7, at varmeforsyningsvirksomhedernes orientering som
minimum ske på varmeforsyningsvirksomhedernes hjemmeside eller tilsvarende
online platform. Det bemærkes, at ”som minimum” er indsat efter høringen, idet det
vil være op til varmeforsyningsvirksomhederne, om der skal ske en orientering på
anden vis.
Side 41/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0042.png
Det bemærkes, at oversigten vil være offentligt tilgængelig. Det er ikke hensigten at
fastsætte nærmere regler om, at Forsyningstilsynet skal orientere andre
myndigheder om denne
Til bemærkningen om, at forsinkelse af behandling af sager om forrentning af
indskudskapital ikke bør kunne give anledning til, at varmeselskaberne
offentliggøres på oversigten samt skal udarbejde planer for nedbringelse af
priserne bemærker Energistyrelsen, at det er hensigten med prisloftet, at
forbrugerne skal kunne sammenligne omkostningerne til fjernvarme og en
varmepumpe i de enkelte år. Har Forsyningstilsynet godkendt indregning af
forrentning af indskudskapital i varmeprisen for den enkelte
varmeforsyningsvirksomhed, vil indregning alt andet lige påvirke varmeprisen i
opadgående retning og dermed de samlede realiserede indtægter, der ligger til
grund for Forsyningstilsynets beregning og udmelding af den beregnede
forbrugerpris. En sådan godkendt forrentning af indskudskapital må således
nødvendigvis indgå i den beregnede forbrugerpris for det eller de år, hvor den er
indregnet og opkrævet hos forbrugerne, også selvom sagsbehandlingen ved
Forsyningstilsynet måtte have været forsinket. Energistyrelsen bemærker, at det
efter forrentningsreglerne er en mulighed for varmeforsyningsvirksomhederne efter
Forsyningstilsynets tiltræden at kunne indregne forrentning af indskudskapital, men
ikke en pligt. Det vil således være op til den enkelte varmeforsyningsvirksomhed at
beslutte, om der skal ansøges herom med den betydning, det vil kunne få for
virksomhedens varmepris. Det bemærkes, at der som udgangspunkt er en kort frist
for Forsyningstilsynets behandling af en ansøgningssag om forrentning, jf. § 7, stk.
2, i bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017 om indregning af driftsmæssige
afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden,
forrentning af indskudskapital. Bemærkningen har ikke givet anledning til at
foretage ændringer.
Til bemærkningerne om længden af perioden, som planen for nedbringelse dækker
over, henvises til afsnit 3.1.5 i høringsnotatet til lovforslaget L 78.
Til bemærkningen om undtagelse af nyetablerede anlæg henvises til afsnit 3.1.2 i
høringsnotatet til lovforslaget L 78.
På baggrund af Forsyningstilsynets forslag om at præcisere, hvad der træffes
afgørelse om, har Energistyrelsen præciseret i § 9, at Forsyningstilsynet træffer
afgørelse når og om, at den gennemsnitlige beregnede forbrugerpris overstiger den
gennemsnitlige omkostning i en treårig periode. Forsyningstilsynet vil således ikke
skulle træffe afgørelse over for virksomheder, der har en gennemsnitlig beregnet
forbrugerpris, der er lavere end det gennemsnitlige prisloft, ligesom
Forsyningstilsynet ikke træffer afgørelse om forbrugerbindinger eller
kommunalbestyrelsens håndtering heraf. Det har ikke i øvrigt være hensigten.
Side 42/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0043.png
De øvrige bemærkninger har ikke givet anledning til justering af bekendtgørelsen
Energistyrelsen har dog tilføjet et stk. 3 i bestemmelsen i bekendtgørelsens § 8,
således at det fremgår, at virksomhederne ikke skal udarbejde en ny plan, mens de
er i gang med at implementere en tidligere plan. Dette fremgik allerede af
lovforslagets § 22 b, stk. 6, og følger dermed direkte af lovforslaget. Yderligere er
det i § 9, stk. 1, blevet præciseret, at den treårige periode, som afgørelsen baseres
på, følger perioden for planen efter stk. 8, således at det også fremgår, at denne
periode ikke vil kunne igangsættes årligt.
2.4.4 Beregnet forbrugerpris
Aalborg Varme
og
DFJ
stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor det er varmeprisen
efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, der skal nedbringes, og ikke den
beregnede forbrugerpris efter § 4 i bekendtgørelsen.
Aalborg Varme
bemærker, at der bør tages højde for, at acontoopkrævningerne
hos nogle varmeforsyningsvirksomheder ikke følger kalenderåret.
DFJ
bemærker,
at omkring en fjerdedel af fjernvarmeselskaberne anvender forskudt regnskabsår.
Det fremstår ikke klart, hvordan bestemmelserne i § 9 kan forventes anvendt for
fjernvarmeselskaber med regnskabsår, der ikke følger kalenderåret.
Forsyningstilsynet
bemærker, at det er uklart, hvordan
gennemsnitsberegningerne skal foretages for virksomheder, der benytter forskudt
regnskabsår, da det fremgår af bekendtgørelsen, at den treårige periode regnes i
fulde regnskabsår.
Frederiksberg Forsyning
bemærker, at fjernvarmeselskaber plejer at melde nye
priser i slutningen af året. Hvis selskabet offentliggør nye priser i november, vil de
potentielt skulle melde endnu en prisændring efter oversigten er blevet
offentliggjort. Derudover skal prisændringer af en vis størrelse varsles 3 måneder,
før de kan træde i kraft.
GPD
bemærker, at det er uklart, hvorvidt standardhuset indgår i fastsættelsen af
den beregnede forbrugerpris, samt at metoden til opgørelsen af den beregnede
forbrugerpris kan skævvride sammenligningsgrundlaget mellem den beregnede
forbrugerpris og varmepumpen og priserne fjernvarmeselskaberne imellem.
Energifællesskaber
bemærker, at da boligarealet ikke indgår i beregningen af
forbrugerpris, er der ikke grundlag for at foretage sammenligningen baseret på
standardiserede boligstørrelser.
Forsyningstilsynet
bemærker, at det skal tydeliggøres hvilke enheder der
beregnes forbrugerpriser for.
Side 43/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0044.png
Forsyningstilsynet
bemærker, at priseftervisningerne vedrørende årene 2023,
2024 og 2025 ikke har været anmeldt med henblik på at indgå i beregning af
prisloftet, og at der derfor må forventes et ikke ubetydeligt antal henvendelser med
spørgsmål om eller ønske om korrektion af de anmeldte data.
Forsyningstilsynet
opfordrer på den baggrund til, at det præciseres, hvilke data fra hvilke år der
lægges til grund for beregningerne, og at Forsyningstilsynet ikke skal validere eller
korrigere de indberettede data i forbindelse med prisloftarbejdet.
Forsyningstilsynet
bemærker, at det er uklart, hvad der menes med, at de skal
udmelde grundlaget for beregningen af den beregnede forbrugerpris og foreslår
præcisering.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at den beregnede forbrugerpris vil blive beregnet på
baggrund af varmeforsyningsvirksomhedens realiserede indtægter divideret med
det realiserede varmesalg og omregnet til kr. pr. GJ, jf.
varmeforsyningsvirksomhedens priseftervisning. I de samlede indtægter indgår
forbrugernes betaling af varme via opkrævninger over året, både for
varmeforsyningsvirksomheder, der har kalenderår som varmeregnskabsår, og de
virksomheder, der ikke følger kalenderåret. De samlede realiserede indtægter som
opgjort på priseftervisningen svarer til et varmeregnskabsår. En
varmeforsyningsvirksomheds indtægter fra forbrugsafregning hidrører fra
varmeforsyningsvirksomhedens pris på fjernvarme, som
varmeforsyningsvirksomheden har opgjort i medfør af varmeforsyningslovens
prisregulering. Varmeforsyningsvirksomheden kan til en vis grad påvirke de
nødvendige omkostninger, herunder hvilke omkostninger der indregnes i
varmepriserne efter § 20. Lavere omkostninger giver alt andet lige lavere
varmepris. Det er derfor varmeprisen efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, der
skal nedbringes, og ikke den beregnede forbrugerpris efter § 4 i bekendtgørelsen.
Energistyrelsen har foretaget ændringer i bekendtgørelsesudkastets § 5 om
gennemsnitsberegning. Det fremgår i § 5, stk. 1, at Forsyningstilsynet årligt vil
skulle beregne et gennemsnit over de seneste tre kalenderårs beregnede
omkostninger efter § 2, stk. 1 og 3. For forbrugerpriser vil det i medfør af § 5, stk. 2,
skulle ske på baggrund af et gennemsnit over de seneste tre års beregnede
forbrugerpriser efter § 4, stk. 1 og 2. Det fremgår af § 5, stk. 3, at for
varmeforsyningsvirksomheder med kalenderår som varmeregnskabsår, vil
gennemsnitberegningerne vedrøre de samme tre kalenderår. For
varmeforsyningsvirksomheder med forskudt varmeregnskabsår vil
gennemsnitsberegningerne vedrøre kalenderår og den forskudte periode for
varmeregnskabet, selvom prisloftet følger kalenderår.
Energistyrelsen er bekendt med, at varmeforsyningsvirksomheder kan have
anmeldt priser for det kommende år inden Forsyningstilsynets offentliggørelse den
Side 44/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0045.png
1. december. Energistyrelsen bemærker, at Forsyningstilsynets offentliggørelse af
oversigten er baseret på de seneste anmeldte priseftervisninger for de forudgående
år, mens varmeforsyningsvirksomhedens aktuelle anmeldte pris, jf.
varmeforsyningsvirksomhedens budget, sker forud for det kommende varmeår,
uanset om varmeforsyningsvirksomheden har kalenderår som varmeregnskabsår
eller har forskudt varmeregnskabsår. Forsyningstilsynets udmelding af oversigten,
der kan ligge senere i tid, indebærer ikke pligt for en varmeforsyningsvirksomhed,
der allerede har anmeldt priser og grundlaget for priser til Forsyningstilsynet, til at
skulle foretage fornyet anmeldelse, herunder iagttage varslingsfrister efter
Forsyningstilsynets praksis.
Energistyrelsen bemærker, at standardhuset ikke indgår i beregningen af den
beregnede forbrugerpris, som udmeldes i kr./GJ. Standardhuset anvendes i første
omgang ifm. beregningen af prisloftet. Prisloftet omregnes dog også til kr./GJ, så
det kan sammenlignes med den beregnede forbrugerpris. Det bemærkes
yderligere, at Energistyrelsen igangsætter en analyse mhp. at opdatere det
repræsentative varmeforbrug til brug for prisloftberegningen, herunder om det
fortsat skal tage udgangspunkt i standardhuset.
Energistyrelsen er bekendt med, at priseftervisningerne vedrørende årene 2023,
2024 og 2025 ikke har været anmeldt med henblik på at indgå i beregningen af
prisloftet, og at der derfor vil kunne forekomme et antal henvendelser med
spørgsmål om eller ønske om korrektion af de anmeldte data. Hertil bemærker
Energistyrelsen, at varmeforsyningsvirksomhedernes formål med anmeldelse af
priseftervisningerne er at eftervise prisfastsættelsen, som
varmeforsyningsvirksomheden har udarbejdet efter reglerne i
varmeforsyningslovens kapitel 4, og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør
heraf. Anmeldelse af priseftervisning skal være ledsaget af en revisorerklæring om
priseftervisningens overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningslovens
kapitel 4, og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, samt
Forsyningstilsynets vejledninger. Indførelsen af en regulering med et prisloft
ændrer ikke herved. Det har således også forud for denne regulering været
varmeforsyningsvirksomhedernes ansvar at sikre, at priseftervisningen – som med
andre anmeldelser til Forsyningstilsynet – er opgjort korrekt.
Til bemærkningen om, at Forsyningstilsynet ikke skal validere eller korrigere de
indberettede data i forbindelse med prisloftarbejdet, bemærker Energistyrelsen, at
det vil være op til en konkret vurdering ved tilsynet, om der er grundlag for at
genåbne en tidligere anmeldt priseftervisning. Energistyrelsen henviser til side 42 i
lovforslag L 78, hvor det bl.a. til bestemmelsen i § 22 b, stk. 2, 4. pkt., fremgår, at
”Den foreslåede bestemmelse vil ikke i sig selv give
varmeforsyningsvirksomhederne en ret til at få genåbnet – og foretaget korrektion i
– en allerede foretaget anmeldelse. Udgangspunktet vil som efter gældende
praksis vedrørende anmeldelse være, at eventuelle ændringer ikke vil kunne få
Side 45/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0046.png
tilbagevirkende kraft, men tidligst kunne få virkning fra det tidspunkt, hvor det er
anmeldt til Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 1. Det vil som hidtil dog være op til
Forsyningstilsynet at vurdere, om den konkrete sag har en sådan helt særlig
karakter, at der vil være mulighed for at foretage en korrektion, eksempelvis som
følge af helt åbenlyse fejl.”
Bemærkningerne i den forbindelse har ikke givet anledning til ændringer.
Energistyrelsen er enig i, at det skal tydeliggøres, hvilke enheder der beregnes
forbrugerpriser for. Det er Energistyrelsens vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at
den beregnede forbrugerpris skal beregnes på CVR-niveau, dvs. for den samlede
varmeforsyningsvirksomhed. Det er Energistyrelsens vurdering, at denne tilgang vil
understøtte det bedste overblik for forbrugeren ifm. Forsyningstilsynets oversigt.
Energistyrelsen har præciseret dette i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, 4. pkt.
Energistyrelsen er også enig i, at det skal præciseres, hvad der menes med
grudlaget for den beregnede forbrugerpris, som Forsyningstilsynet skal udmelde.
Energistyrelsen har præciseret dette i bekendtgørelsens § 4, stk. 3, 2. pkt., hvor det
vil fremgå, at grundlaget for nuværende vil være de konkrete tal i form af
realiserede indtægter divideret med realiseret varmesalg for den enkelte
virksomhed
Energistyrelsen har også præciseret, hvilke data fra hvilke år der lægges til grund
for beregningerne.
Udover de ovenfor nævnte præciseringer har bemærkningerne ikke givet anledning
til justeringer af bekendtgørelsen.
2.4.5 Sammenligning med varmepumpe
Flere høringsparter, herunder
Københavns Kommune, BL, VedvarendeEnergi,
Energifællesskaber, Termonet Danmark
og
BEOF
giver på forskellig vis udtryk
for, at sammenligningen mellem prisloftet og de beregnede forbrugerpriser vil være
misvisende. Der peges bl.a. på, at en varmepumpe ikke er et relevant
opvarmningsalternativ til fjernvarme for alle, at lejere ikke selv træffer beslutning
om skifte af opvarmningsform, at vilkår for optag af fjernvarmeselskabets
eksisterende lån er forskellige for fjernvarmeselskabet og en forbruger, der vil have
et lån i dag, og at beregningen ikke tager højde for forskellen i levetid på kollektive
net og varmepumper. Flere af parterne peger på, at den misvisende
sammenligning kan lede til forkerte forbrugerbeslutninger.
Forsyningstilsynet
bemærker, at initialomkostninger til etablering af varmekilden
indgår i prisloftberegningen, mens initialomkostninger ikke altid er fuldt ud afspejlet
i de realiserede indtægter fra forbrugsafregningen, som ligger til grund for
beregningen af forbrugerprisen.
Tekniq
udtrykker, at der bør tages højde for
Side 46/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0047.png
omkostningerne til ny udbygning af fjernvarme, herunder at der bør tages
udgangspunkt i omkostningerne ved tilslutning af nye kunder og ikke
omkostningerne fordelt på nuværende kunder.
HOFOR
bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at prisloftet baseres på forventede
priser, mens varmeselskabernes priser baseres på realiserede priser.
HOFOR
foreslår, at der sikres mulighed for at efterregulere prisloftet ift. hvis der er stor
divergens mellem de forventede priser og de realiserede priser.
VPI
udtrykker, at boligejere bør have mulighed for at tilgå informationer om
omkostninger ved udtrædelse, og at omkostningerne ikke bør blive
uforholdsmæssigt store.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at det er politisk aftalt med den opfølgende aftale fra
2024, at prisloftet udmøntes ved, at der fastsættes et prisloft, som tager afsæt i
omkostningerne for en individuel luft-til-vand varmepumpe. Det bemærkes, at
Energistyrelsen sammen med udmeldingen af prislofterne vil offentliggøre
information om, hvordan prisloftet skal forstås, herunder at prisloftet kan give
forbrugerne en indikation af, om deres varmeforsyningsvirksomhed har høje priser
sammenlignet med omkostningerne til en individuel luft-til-vand varmepumpe, men
at prisloftet ikke selvstændigt kan danne grundlag for at konkludere, hvilken
varmeløsning der vil være mest økonomisk fordelagtig for den enkelte forbruger.
Dette vil ikke være muligt med et nationalt prisloft. Det er forventningen, at
Forsyningstilsynet vil henvise til Energistyrelsens hjemmeside, hvor denne
information fremgår.
Til bemærkningerne om initialomkostninger ved tilslutning til fjernvarme, som
beregningerne ikke tager højde for, anerkender Energistyrelsen, at der kan være
omkostninger forbundet med tilslutning til fjernvarme, som ikke er afspejlet i den
beregnede forbrugerpris. Den beregnede forbrugerpris vil, ligesom prisloftet, være
et skøn over omkostningen ved at anvende fjernvarme. Der vil derfor være forhold,
der kan variere for forbrugerne, herunder afhængigt af om de i forvejen er tilsluttet
en varmeforsyningsvirksomhed eller overvejer at blive det. Ligesom det er tilfældet
for omkostningen til en individuel varmepumpe (prisloftet), kan den beregnede
forbrugerpris ikke udgøre et fuldt beslutningsgrundlag for den enkelte forbruger i
forhold til, om fjernvarme er den mest fordelagtige varmeløsning for dem.
Til bemærkningen om, at det er uhensigtsmæssigt, at prisloftet baseres på
forventede priser, mens varmeselskabernes priser baseres på realiserede data, og
forslaget om at efterregulere prisloftet, bemærker Energistyrelsen, at hensynet bag
denne fremgangsmåde er, at varmeforsyningsvirksomhederne skal vide, hvilket
niveau prisloftet har, inden det år, prisloftet gælder for. Endvidere vurderer
Side 47/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0048.png
Energistyrelsen, at den mulige skævhed i sammenligningen til en vis grad
afhjælpes af, at konsekvenserne af prisloftet er baseret på et treårigt gennemsnit.
Til bemærkningen om omkostninger ved udtrædelse bemærker Energistyrelsen, at
det ikke på nuværende tidspunkt er hensigten at fastsætte nærmere regler for
varmeforsyningsvirksomhedernes opkrævning af en udtrædelsesgodtgørelse. Det
bemærkes, jf. bemærkningerne til L 78, at en fastsættelse af regler om
varmedistributionsvirksomheders beregning og opkrævning af
udtrædelsesgodtgørelse ved en ejendomsejers udtræden af kundeforholdet vil ske
efter forudgående inddragelse af branchen, og vil skulle forelægges aftalepartierne,
inden de vil kunne træde i kraft.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til justering af bekendtgørelsen.
2.4.6 Klageadgang
Aalborg Varme
bemærker, at det er meget indgribende, at klageadgangen er
afskåret, mens
Frederiksberg Forsyning
sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor der
ikke er klageadgang til afgørelser vedtaget ifm. den foreslåede bekendtgørelse.
HOFOR
bemærker, at afskæringen af klageadgangen giver problemer med
retssikkerheden.
HOFOR
bemærker, at begrundelsen for afskæring af
klageadgangen i lovforslaget var, at der er tale om kendte tal og data, og
bemærker, at det fremgår af bekendtgørelsen, at fx priserne på varmepumpen ikke
baseres på offentligt tilgængelige eller kendte data.
HOFOR
opfordrer derfor til, at
der åbnes for klageadgang.
DFJ
stiller spørgsmål til, hvordan der kan klages over de første prislofter, herunder
om virksomhederne skal gå til domstolene, som bliver fastsat af Energistyrelsen,
såfremt det viser sig, at disse prislofter bliver fastsat pba. ikke-retvisende
data/beregningsforudsætninger.
Energistyrelsens bemærkninger:
Afskæring af klageadgang var også genstand for bemærkninger til udkast til
lovforslag L 78, hvor det af lovbemærkningerne fremgik, at det var forventningen at
udnytte den eksisterende hjemmel i § 26 a, nr., 1, til afskæring af klageadgang.
Det er i overensstemmelse hermed indskrevet i bekendtgørelsens § 10, at
Forsyningstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen ikke kan påklages til
Energiklagenævnet.
Energistyrelsen bemærker, at der efter bekendtgørelsens § 3 også vil ske en årlig
udmelding af beregningsgrundlaget for omkostningen til køb, installation og
anvendelse, herunder drift og vedligeholdelse, af individuel varmeforsyning baseret
Side 48/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0049.png
på vedvarende energi. Udmeldingen vil første gang ske på Energistyrelsens
hjemmeside, mens udmeldingen herefter vil blive foretaget af Forsyningstilsynet.
De modtagne høringsbemærkninger ses derudover ikke at angå nye anbringender.
Energistyrelsen henviser til ministeriets bemærkninger i høringsnotatet til L 78, jf.
afsnit 3.1.3 Afgørelser, klageadgang og genoptagelse, som findes på
høringsportalen.
Til bemærkningen om, hvordan der kan klages over de første prislofter, bemærker
Energistyrelsen, at der ikke er klageadgang for så vidt angår Energistyrelsens
beregning og udmelding af prislofter for 2023-2025. Der er efter Energistyrelsens
vurdering ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Om beregning og
udmelding af prislofterne kan indbringes for de almindelige domstole, vil være op til
domstolene selv at vurdere.
De modtagne bemærkninger giver ikke Energistyrelsen anledning til at foretage
ændringer fsv. angår klageadgang.
Side 49/50
 L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960607_0050.png
Bilag:
Bilag 1: Indholdsfortegnelse over indkomne eksterne høringssvar
Bilag 2: Kopi af indkomne eksterne høringssvar
Side 50/50