Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78 Bilag 18
Offentligt
2960612_0001.png
Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel
varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder
I medfør af § 22 b, stk. 9, og § 26 a, nr. 1, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved [L78], fastsættes efter bemyndigelse i henhold til
§ …. i
bekendtgørelse nr. … af …. december 2024
om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på varmeforsyningsvirksomheder, der leverer opvarmet vand
omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, til en slutkunde. Med slutkunde forstås en fysisk eller
juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse.
Beregning og udmelding af omkostninger til individuel varmeforsyning
§ 2.
Forsyningstilsynet beregner årligt en omkostning til køb, installation og anvendelse, herunder
drift og vedligeholdelse, af individuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi, jf. dog stk. 3.
Forsyningstilsynets beregning af omkostningen sker i hele antal kroner pr. GJ efter metoden i bilag 1.
Forsyningstilsynets beregning sker første gang for kalenderåret 2026, jf. § 3.
Stk. 2.
Energistyrelsen angiver de seneste data, som Forsyningstilsynet skal anvende til beregningen
efter stk. 1, senest den 1. oktober.
Stk. 3.
Energistyrelsen beregner en omkostning til køb, installation og anvendelse, herunder drift og
vedligeholdelse, af individuel varmeforsyning baseret på vedvarede energi for kalenderårene 2023, 2024
og 2025 efter metoden i bilag 2. Energistyrelsen lægger et forsigtighedshensyn på 15 pct. til hver af den
beregnede omkostning efter 1. pkt.
§ 3.
Forsyningstilsynet udmelder årligt senest den 1. november omkostningen nævnt i § 2, stk. 1, og
beregningsgrundlaget herfor for det efterfølgende kalenderår, jf. dog stk. 3. Forsyningstilsynets
udmelding sker første gang den 1. november 2025 for kalenderåret 2026. Udmeldingen sker på
Forsyningstilsynets hjemmeside.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet foretager forudgående høring ved at udmelde et udkast til en fastsat
omkostning efter stk. 1 og grundlaget herfor på Forsyningstilsynets hjemmeside i mindst 14 dage.
Stk. 3.
Energistyrelsen udmelder omkostningerne efter § 2, stk. 3, og beregningsgrundlaget herfor
den 2. januar 2025. Udmeldingen sker på Energistyrelsens hjemmeside.
Beregning og udmelding af beregnet forbrugerpris
L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960612_0002.png
§ 4.
Forsyningstilsynet beregner og udmelder årligt senest den 1. november en beregnet forbrugerpris
for det forudgående varmeregnskabsår for hver varmeforsyningsvirksomhed. Den beregnede
forbrugerpris beregnes i hele antal kroner pr. GJ. Forsyningstilsynet foretager beregningen på baggrund
af de priseftervisninger, som varmeforsyningsvirksomheden senest har anmeldt til Forsyningstilsynet
efter regler fastsat i medfør af § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, ved, at de realiserede samlede
indtægter fra forbrugsafregningen deles med realiseret varmesalg for samme periode. Beregningen
foretages for varmeforsyningsvirksomheden på CVR-niveau, uanset om varmeforsyningsvirksomheden
har et eller flere prisområder. Den beregnede forbrugerpris beregnes og udmeldes første gang senest den
1. november 2026.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet beregner og udmelder senest den 1. november 2026 en beregnet
forbrugerpris for varmeregnskabsår, der vedrører henholdsvis 2023 og 2024 for hver
varmeforsyningsvirksomhed efter metoden nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet udmelder grundlaget for beregningerne senest samtidig med udmeldingerne
efter stk. 1 og 2. Ved grundlaget for beregningerne forstås realiserede samlede indtægter fra
forbrugsafregningen og realiseret varmesalg. Udmeldingen sker på Forsyningstilsynets hjemmeside.
Gennemsnitsberegning
§ 5.
Forsyningstilsynet beregner årligt senest den 1. december et gennemsnit over de seneste tre
kalenderårs beregnede omkostninger efter § 2, stk. 1 og 3. Forsyningstilsynets gennemsnitsberegning
foretages første gang senest den 1. december 2026 for henholdsvis 2023, 2024 og 2025.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet beregner årligt senest den 1. december et gennemsnit over de seneste tre års
beregnede forbrugerpriser efter § 4, stk. 1 og 2. Forsyningstilsynets gennemsnitsberegning foretages
første gang senest den 1. december 2026 for henholdsvis 2023, 2024 og 2025.
Stk. 3.
For varmeforsyningsvirksomheder med kalenderår som varmeregnskabsår vil
gennemsnitsberegningerne vedrøre de samme tre kalenderår. For varmeforsyningsvirksomheder med
forskudt varmeregnskabsår vil gennemsnitsberegningerne vedrøre kalenderår og den forskudte periode
for varmeregnskabet, selvom omkostningen efter § 2 følger kalenderår.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet foretager til brug for beregningen efter stk. 1 og 2 en pristalskorrektion
(nettoprisindeks) af hver af de årlige omkostninger og beregnede forbrugerpriser, til året, hvori
gennemsnitsberegningerne foretages.
Offentliggørelse og orientering
§ 6.
Forsyningstilsynet offentliggør årligt senest den 1. december en oversigt over de
varmeforsyningsvirksomheder, der har en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris over den
gennemsnitlige omkostning, jf. § 5. Forsyningstilsynet offentliggør en oversigt første gang senest den 1.
december 2026. Offentliggørelsen sker på Forsyningstilsynets hjemmeside.
L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960612_0003.png
§ 7.
Varmeforsyningsvirksomheder omfattet af oversigten efter § 6 skal orientere
varmeforbrugerne om, at varmeforsyningsvirksomheden fremgår af oversigten.
Orienteringen af
varmeforbrugerne skal som minimum ske på varmeforsyningsvirksomhedernes hjemmeside eller
tilsvarende online platform.
Udarbejdelse af en plan for nedbringelse af varmepriser
§ 8.
Varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af oversigten efter § 6, skal udarbejde og
offentliggøre en plan for nedbringelse af varmeprisen, jf. dog stk. 3. Planen skal indeholde en
beskrivelse af varmeforsyningsvirksomhedens forventede tiltag for nedbringelse af varmeprisen inden
for de efterfølgende tre år efter Forsyningstilsynets offentliggørelse af oversigten efter § 6. Med
varmepris forstås prisen som opgjort i medfør af prisreguleringen, jf. § 20, stk. 1, i lov om
varmeforsyning.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte plan forelægges Forsyningstilsynet inden 3 måneder efter tidspunktet for
Forsyningstilsynets offentliggørelse af oversigten efter § 6.
Stk. 3.
En varmeforsyningsvirksomhed vil ikke skulle udarbejde en ny plan før udløbet af den treårige
periode, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt.
Afgørelse og orientering
§ 9.
Forsyningstilsynet træffer afgørelse over for varmeforsyningsvirksomheder omfattet af § 8, når og
om, at den gennemsnitlige beregnede forbrugerpris overstiger den gennemsnitlige omkostning i en
treårig periode. Den treårige periode regnes i fulde kalenderår fra den 1. januar i det førstkommende år
efter Forsyningstilsynets frist for offentliggørelse af oversigten, jf. § 6, og som har givet anledning til, at
varmeforsyningsvirksomheden skal udarbejde og offentliggøre en plan for nedbringelse af priser, jf. § 8.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet orienterer på afgørelsestidspunktet, jf. stk. 1, kommunalbestyrelsen i den
eller de relevante kommuner, som har pålagt ejendomme tilslutningspligt til
varmeforsyningsvirksomheden, jf. § 14 c, stk. 1, i lov om varmeforsyning og § 15, stk. 17, i lov om
planlægning.
Klageadgang
§ 10.
Forsyningstilsynets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til
Energiklagenævnet.
Ikrafttræden
§ 11.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Energistyrelsen, den X. december 2024
L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960612_0004.png
Peter Christian Baggesgaard Hansen
/ Jesper Færch Christensen
L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960612_0005.png
Bilag 1
Forsyningstilsynets beregningsmetode for omkostning til køb, installation og anvendelse, herunder drift
og vedligeholdelse, af individuel varmeforsyning efter § 2, stk. 1.
Omkostning til køb, installation og anvendelse, herunder drift og vedligeholdelse, af individuel
varmeforsyning
(prisloftet)
beregnes med udgangspunkt i omkostningerne til opvarmning med en individuel
luft-til-vand varmepumpe for et standardhus og omregnes til kr./GJ. Omkostningerne omfatter:
-
Investering baseret på køb inkl. installation af varmepumpe beregnet som en årlig annuitet over
anlæggets levetid. Forudsætninger anvendt hertil omfatter:
o
Pris (køb og installation af varmepumpe)
o
Rente
o
Levetid
Årlige omkostninger til drift og vedligeholdelse. Forudsætninger anvendt hertil omfatter:
o
Faste omkostninger til drift og vedligeholdelse
o
Elpris
o
Eltarif
o
Elafgift
o
SCOP (varmepumpens effektivitet)
-
Omkostningen til køb, installation og anvendelse af individuel varmeforsyning tillægges moms.
Omkostningen opgøres i prisniveauet for det år, det skal repræsentere. Alle input justeres indledningsvist til
dette niveau. Alle prisjusteringer foretages på baggrund af nettoprisindekset.
Fastsættelse af forudsætninger og kilder:
-
Pris (køb og installation af varmepumpe), levetid, faste omkostninger til drift og vedligeholdelse og
SCOP:
o
Energistyrelsens seneste vurdering for en individuel luft-til-vand varmepumpe, herunder på
baggrund af Teknologikatalog for individuelle opvarmningsanlæg og data fra
varmepumpepuljen.
Rente:
o
Den lange byggerente også kaldet den lange obligationsrente fastsat til et simpelt
gennemsnit 3 måneder tilbage fra den 1. oktober i det år, hvor prisloftet beregnes, eller et
simpelt gennemsnit af den ugentlige lange obligationsrente 13 uger tilbage fra den 1.
oktober i det år, hvor prisloftet beregnes. Det simple gennemsnit tillægges et tillæg på 1 pct.
point.
Elpris:
o
Energistyrelsens seneste elprisfremskrivning af spotpris for det år prisloftet er gældende
opgjort senest 1. oktober i det år, prisloftet beregnes.
o
Energistyrelsens seneste elprisfremskrivning af spotpris justeres til forbrugsniveau ved et
tillæg. Tillægget findes som forskellen mellem den kommercielle elpris eksklusive eventuelt
abonnement i perioden januar til og med august i det år, hvor prisloftet beregnes, og den
-
-
L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960612_0006.png
simple gennemsnitlige spotpris i samme periode. Beregningen foretages på baggrund af
data anvendt til Forsyningstilsynets Elprisstatistik.
-
-
Eltarif:
o
Energistyrelsen angiver senest 1. oktober seneste data til brug for eltarif.
Elafgift:
o
Gældende afgifter. Omfatter på tidspunktet for ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen
elvarmeafgift for el til varmepumper.
L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960612_0007.png
Bilag 2
Energistyrelsens beregningsmetode for omkostning til køb, installation og anvendelse, herunder drift og
vedligeholdelse, af individuel varmeforsyning efter § 2, stk. 3.
Omkostning til køb, installation og anvendelse, herunder drift og vedligeholdelse, af individuel
varmeforsyning (prisloftet) beregnes med udgangspunkt i omkostningerne til opvarmning med en
individuel luft-til-vand varmepumpe for et standardhus og omregnes til kr./GJ. Omkostningerne omfatter:
-
Investering baseret på køb inkl. installation af varmepumpe beregnet som en årlig annuitet over
anlæggets levetid. Forudsætninger anvendt hertil omfatter:
o
Pris (køb og installation af varmepumpe)
o
Rente
o
Levetid
Årlige omkostninger til drift og vedligeholdelse. Forudsætninger anvendt hertil omfatter:
o
Faste omkostninger til drift og vedligeholdelse
o
Elpris
o
Eltarif
o
Elafgift
o
SCOP (varmepumpens effektivitet)
-
Prislofterne for 2023, 2024 og 2025 tillægges et forsigtighedshensyn på 15 pct. til hver af den beregnede
omkostning.
Omkostningen til køb, installation og anvendelse af individuel varmeforsyning tillægges moms.
Omkostningen opgøres i prisniveauet for det år, det skal repræsentere. Alle input justeres indledningsvist til
dette niveau. Alle prisjusteringer foretages på baggrund af nettoprisindekset.
Fastsættelse af forudsætninger og kilder:
Pris (køb og installation af varmepumpe)
Prisen fastsættes på baggrund af realiserede data fra Varmepumpepuljen for køb og installation af en luft-
til-vand varmepumpe. Der anvendes et simpelt gennemsnit i følgende perioder for de respektive prislofter:
-
-
-
Prisloft for 2023: september til og med december 2023.
Prisloft for 2024: januar til og med september 2024.
Prisloft for 2025: april til og med september 2024.
Rente
-
-
Prisloft for 2023: Renten fastsættes til et gennemsnit af den lange byggerente også kaldet den lange
obligationsrente for hele 2023. Denne tillægges et tillæg på 1 pct. point.
Prisloft for 2024: Renten fastsættes til et gennemsnit af den lange byggerente også kaldet den lange
obligationsrente for januar til og med september 2024. Denne tillægges et tillæg på 1 pct. point.
L 78 - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om endelige bekendtgørelser samt høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2960612_0008.png
-
Prisloft for 2025: Renten fastsættes til et simpelt gennemsnit 3 måneder tilbage, eller et simpelt
gennemsnit af den ugentlige lange obligationsrente 13 uger tilbage, fra den 1. oktober 2024. Denne
tillægges et tillæg på 1 pct. point.
Levetid, SCOP, Faste omkostninger til drift og vedligeholdelse
Levetid, SCOP og faste omkostninger til drift og vedligeholdelse fastsættes på baggrund af luft-til-vand
varmepumpe for et eksisterende enfamilieshus i Teknologikatalog for individuelle opvarmningsanlæg. Den
anvendte SCOP er for et varmesystem med radiatorer.
-
-
-
Prisloft for 2023: Der anvendes en lineær interpolation af teknologikatalogets data for år 2020 og
2025 til at fastsætte data for 2023.
Prisloft for 2024: Der anvendes en lineær interpolation af teknologikatalogets data for år 2020 og
2025 til at fastsætte data for 2024.
Prisloft for 2025: Teknologikatalogets data for år 2025.
Elpris
-
Prisloft for 2023: Elprisen fastsættes på baggrund af Forsyningstilsynets Elprisstatistik for alle fire
kvartaler i 2023. Der foretages en vægtning af realiserede forbrugerpriser (kommercielle elpriser
eksklusive eventuelt abonnement), hvor første og fjerde kvartal (vinter) vægter 40 pct. hver, mens
andet og tredje kvartal (sommer) vægter 10 pct. hver.
Prisloft for 2024: Elprisen fastsættes på baggrund af realiserede forbrugerpriser (kommercielle
elpriser eksklusive eventuelt abonnement) i Forsyningstilsynets Elprisstatistik for første og andet
kvartal i 2024. Der foretages en vægtning af de kommercielle elpriser, hvor første kvartal (vinter)
vægter 80 pct., og andet kvartal (sommer) vægter 20 pct.
Prisloft for 2025: Elprisen fastsættes på baggrund af en elprisfremskrivning foretaget af
Energistyrelsen i september 2024 for 2025 justeret til forbrugsniveau.
-
-
Eltarif
-
Prisloft for 2023: Eltariffen (netselskaber og Energinet) fastsættes på baggrund af
Forsyningstilsynets Elprisstatistik for alle fire kvartaler i 2023. Der foretages en vægtning af
realiserede eltariffer, hvor første og fjerde kvartal (vinter) vægter 40 pct. hver, mens andet og tredje
kvartal (sommer) vægter 10 pct. hver.
Prisloft for 2024: Eltariffen (netselskaber og Energinet) fastsættes på baggrund af
Forsyningstilsynets Elprisstatistik for første og andet kvartal i 2024. Der foretages en vægtning af
eltarifferne, hvor første kvartal (vinter) vægter 80 pct. og andet kvartal (sommer) vægter 20 pct.
Prisloft for 2025: Eltariffen til netselskaber fastsættes på baggrund af Forsyningstilsynets
Elprisstatistik for første og andet kvartal i 2024. Der foretages en vægtning af netselskabernes
eltariffer, hvor første kvartal (vinter) vægter 80 pct. og andet kvartal (sommer) vægter 20 pct.
Eltariffen til Energinet fastsættes på baggrund af Energinets net- og systemtariffer for 2025.
-
-
Elafgift
Elafgift fastsættes til gældende elvarmeafgift for el til varmepumper på tidspunktet for ikrafttrædelsen af
bekendtgørelsen.