Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78
Offentligt
2951528_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6-12-2024
J nr.
2024 - 1135
Akt-id
538331
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 2. december 2024 stillet
mig følgende spørgsmål 15 til L 78, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 15
Mener ministeren på baggrund af ministerens udtalelser til 1. behandlingen af
lovforslaget, at der ikke kan foretages justeringer til politiske aftaler m.v. på bag-
grund af oplysninger og viden, som der kommer frem i forbindelse med offent-
lige høringer af lovgivning? Og vil ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at
han ved mail henholdsvis den 28. juni 2024 og den 1. juli 2024 inviterede forligs-
kredsen til at drøfte eventuelle justeringer til lovforslaget på baggrund af den
eksterne høring, og at ministeren aldrig indkaldte forligskredsen til disse drøftel-
ser eller gav mulighed for at have nogen drøftelser om høringen før fremsættel-
sen?
Svar
Indledningsvist vil jeg gerne bemærke, at formålet med en høring efter min optik
ikke er at ændre på hensigten i en politisk aftale. Hertil vil jeg dog gerne under-
strege, at der både kan – og bør – foretages justeringer i lovforslag og bekendt-
gørelser, hvis en ekstern høring giver anledning til det. Det er netop i høringen,
vi sikrer os, at udmøntningen af en aftale kan fungere i praksis.
Jeg kan i øvrigt bekræfte, at jeg ved mail henholdsvis den 28. juni 2024 og den
1. juli 2024 inviterede forligskredsen til at drøfte eventuelle justeringer til lov-
forslaget, når den eksterne høring var afsluttet. Dette var også en del af den op-
følgende aftale fra juni 2024.
Derfor blev der på baggrund af den eksterne høring afholdt to forligskredsmøder
hhv. d. 1. og 9. oktober 2024. Jeg kan derfor klart afvise, at forligskredsen ikke
har haft mulighed for at have drøftelser efter den eksterne høring af lovforslaget.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren mener, på baggrund af ministerens udtalelser til 1. behandlingen af lovforslaget, at der ikke kan foretages justeringer til politiske aftaler m.v. på baggrund af oplysninger og viden, som der kommer frem i forbindelse med offentlige høringer af lovgivning
2951528_0002.png
På baggrund af de politiske drøftelser blev der foretaget en række justeringer i
lovforslaget. Til Folketingets baggrund vil jeg opridse justeringerne fordelt på
lovforslaget elementer.
Prisloftsmodellen
I lovforslagets § 22 blev det præciseret, at årlige omkostninger til en in-
dividuel VE-varmeløsning inkluderer installation samt drift og vedligehol-
delse. I tilhørende lovbemærkninger tydeliggøres det bl.a., hvordan pris-
loftet skal forstås, og hvordan det kan anvendes til at sammenligne pri-
sen på en varmepumpe over for prisen på fjernvarme, og at dette opgø-
res pba. de bedste tilgængelige data.
Energistyrelsen igangsætter et arbejde med henblik på at opdatere for-
udsætningen vedrørende et repræsentativt varmeforbrug, som indgår i
beregningen af prisloftet. Analysen forventes at kunne færdiggøres ved
udgangen af første halvår 2025. Der indføres et forsigtighedshensyn på
15 pct. for prislofterne for 2023-2025, ind til der foreligger opdaterede
forudsætninger vedrørende et repræsentativt varmeforbrug.
Termonet
Lovforslagets bestemmelse om overgangsperioden for selskabsudskil-
lelse for termonet blev udvidet, så denne omfatter alle ejerskabsformer
samt en forlængelse af overgangsperioden fra 2 til 10 år. Dertil blev der
indført en hjemmel, der giver adgang til at opretholde eksisterende kom-
munale garantier til termonet frem til overgangsperiodens udløb d. 1. ja-
nuar 2035, hvis der er stillet garanti og optaget lån før d. 1. juli 2024.
Governance
Lovforslagets krav om selskabsgørelse af kommunale fjernvarmevirk-
somheder udgår. Der igangsættes et arbejde med at udbore konse-
kvenserne af tiltaget på baggrund af nye oplysninger modtaget ifm. den
eksterne høring.
Det er præciseret i lovforslaget, at kravet om to uafhængige medlemmer
af bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan afgrænses til fjernvar-
meselskaber, som er selskabsgjort på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den eller som selskabsudskilles efterfølgende. Kravet omfatter dermed
selskaber organiseret som A/S, ApS og P/S.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2