Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
7. Gennemført analysearbejde ifm. termonet
11. juni 2024
Baggrund
NEKST-arbejdsgruppen
Farvel til gas i danske hjem
har gennemført et afdækningsar-
bejde ift. tekniske og økonomiske forhold om termonet, da termonet er en kom-
pleks varmeforsyningsløsning, som det har været nødvendigt at analysere nærmere.
Energistyrelsen har efterfølgende fulgt op på NEKST-arbejdsgruppens analysear-
bejde, som præsenteres her.
Hvad er termonet?
Termonet er en jordvarmeløsning, hvor varmen produceres med en jordvarme-
pumpe i hver tilsluttet bygning, ligesom ved individuel jordvarme, men hvor var-
mepumper og jordslanger er forbundet via et tostrenget rørnet, som skal graves ned
i bebyggelsen. Dette net er unødvendigt ved individuel jordvarme. I eksisterende
bebyggelse kan termonet primært være relevant, hvis bebyggelsen er så tæt, så indi-
viduel jordvarme eller luft-vand varmepumpe ikke er en praktisk mulighed, og hvis
det heller ikke er hensigtsmæssigt at etablere fjernvarme. Potentialet for termonet
vurderes at være begrænset til relativt få varmeforbrugere, ligesom løsningen er re-
lativt dyr sammenlignet med konkurrerende løsninger,
jf. tabel 1.
Økonomiske forhold vedr. termonet
Energistyrelsen har ifm. NEKST-arbejdet gennemgået 19 budgetter vedr. forslag til
termonet samt tal fra det eneste nyere, realiserede termonet-projekt i større skala
(55 tilslutninger). Alle de nævnte projekter vedrører eksisterende bebyggelse. De 19
budgetter vedrører termonet-projekter på 15 lokationer, hvilket skyldes, at der fsva.
fire af lokationerne findes to versioner af budgettet
–
hhv. med høj og lav tilslut-
ningsgrad.
Den forventede, gennemsnitlige anlægspris pr. bolig er ca. 323.000 kr. ifølge bud-
getterne for de 15 forslag til termonet. Der er stor prisvariation: Fra 178.000 kr. til
451.000 kr. I det realiserede termonet-projekt var budgetprisen ca. 260.000 kr. og
den realiserede pris ca. 454.500 kr. pr. bolig. Til sammenligning er den gennemsnit-
lige, realiserede anlægspris for en individuel jordvarmepumpe ca. 183.000 kr. og for
en individuel luft-vand varmepumpe ca. 129.000 kr. pr. bolig ifølge de nyeste tal fra
varmepumpepuljen,
jf. tabel 1.
Den høje anlægspris skyldes primært, at termonet kræver et tostrenget, nedgravet
rørnet, som forbinder de tilsluttede varmepumper med jordslanger placeret i eller
uden for bebyggelsen. Etablering af et sådant net i eksisterende infrastruktur
–
veje,
fortove, stier, indkørsler, vej- og stibelysning, el- og kommunikationskabler, vand-
og kloakledninger
–
er meget omkostningstungt, uanset at de anvendte rør er billi-
gere end fjernvarmerør. En individuel luft-vand varmepumpe eller individuel jord-
varmepumpe behøver ikke sådan et net.
Hvis ovenstående gennemsnit af budgetterede anlægspriser anvendes, er den bereg-
nede varmeomkostning ved termonet ca. 26.000 kr./år. Hvis den nævnte realiserede
anlægspris anvendes, bliver den beregnede varmeomkostning ca. 33.000 kr./år. Til