Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. december 2024
J nr.
2024 - 1135
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 8. november 2024 stillet
mig følgende spørgsmål 2 til L 78, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet på udvalgets vegne af udvalgsformand Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål 2
Vil ministeren kommentere henvendelse af 7. november 2024 fra European
Geothermal Energy Council (EGEC), jf. L 78 - bilag 3?
Svar
Europa-Parlamentets resolution, som der henvises til i henvendelsen, vedrører
dels geotermi i traditionel forstand og dels såkaldt ”overfladenær geotermi”, hvil-
ket i Danmark betragtes som jordvarme.
I Danmark har der de seneste år været fokus på at forbedre rammevilkårene for
geotermi. Med virkning fra d. 10. marts 2023 blev der indført en ny regulering af
geotermi i varmeforsyningsloven, som muliggjorde, at geotermisk varme, der
udnyttes til fjernvarme, kan undtages fra prisreguleringen i varmeforsyningslo-
ven forudsat, at en række betingelser er opfyldt. Den nye regulering har bl.a. bi-
draget til, at geotermioperatører pt. er ved – eller afdækker muligheden for – at
etablere geotermi i bl.a. Aarhus, Storkøbenhavn og Viborg.
Senest har Energistyrelsen opdateret udbuddet for geotermitilladelser (Invitati-
onsskrivelsen), hvilket forventes at forkorte sagsbehandlingstiden og skabe
større sikkerhed for fremdrift i nye geotermitilladelser. Invitationsskrivelsen blev
tilpasset med effekt fra 2023.
For så vidt angår overfladenær geotermi (i det følgende jordvarme), peger hen-
vendelsen fra EGEC på, at det største potentiale for udnyttelse af jordvarme er
med termonet.
Hertil bemærkes, at Energistyrelsen har udført et grundigt analysearbejde vedr.
økonomien i termonet i Danmark. Analysen er baseret på de oplysninger, som
Termonet Danmark og andre aktører har delt med styrelsen. Og analysen viser
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2