L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om oversendelse af en kopi af eventuel korrespondance mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningstilsynet om L 78 om forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78
Offentligt

Supplerende høringsnotat

bemærkninger

vedr.

78)

–

Forsyningstilsynets

Kontor/afdeling

Varme og affald

Dato

19-11-2024

Indhold

1. Indledning .............................................................................................................. 1

2. Generelle bemærkninger ....................................................................................... 2

3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele .......................................................... 3

3.1 Udskillelse af kommunale selskaber ................................................................ 3

3.2. Tilslutningspligt uden virkning

–

opsigelse af kundeforhold og udtræden ...... 3

3.3 Markedsmæssighedstilsyn på varmeområdet ................................................. 4

3.3.1 Generelle bemærkninger...........................................................................

3.3.2. Aftaler omfattet af markedsmæssighedstilsynet

...................................... 5

3.3.3. Forsyningstilsynets skønsmæssige fastsættelse af den

markedsmæssige pris

........................................................................................ 6

3.3.4. Lovliggørelse af indgåede aftaler

............................................................. 7

3.3.5. Metoder til at fastsætte den markedsmæssige pris

................................. 8

3.3.6 Definition af begrebet koncern- og interesseforbundne selskaber

........... 8

3.3.7. Dokumentation af en aftales markedsmæssighed

................................... 9

3.3.8. Offentliggørelse af oversigt over aftaler

................................................. 10

3.4. Forbrugerprisloft på fjernvarme .................................................................... 10

3.4.1 Anmeldelse af data og databehandling

................................................... 10

3.4.2 Forsyningstilsynets beregning og udmelding af omkostninger (prisloftet)

og beregnede forbrugerpriser...........................................................................

3.4.3 Tidspunkt for gennemsnitsberegninger

................................................... 13

3.4.4 Partshøring over beregningsgrundlaget for gennemsnitsberegningen

... 14

3.4.5 Afskæring af klageadgang.......................................................................

J nr.

2023 - 1705

1. Indledning

Et udkast til forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om

planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) har i perioden fra

den 1. juli 2024 til den 22. august 2024 (52 dage) været sendt i høring hos en række

myndigheder, organisationer m.v. Udkastet til lovforslag blev den 1. juli endvidere

sendt til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer

til orientering. Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen

den 1. juli 2024.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/16

L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om oversendelse af en kopi af eventuel korrespondance mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningstilsynet om L 78 om forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning

Der er i høringsperioden modtaget 73 høringssvar med bemærkninger til

lovforslaget.

Forsyningstilsynet har den 22. august 2024 sendt høringssvar.

Ministeriet har forholdt sig til de modtagne bemærkninger fra Forsyningstilsynet, men

har ved en fejl ikke gengivet dem i høringsnotatet, som blev offentliggjort i forbindelse

med fremsættelsen af lovforslaget d. 6. november 2024. Derfor er dette supplerende

høringsnotat blevet udarbejdet med henblik på at gengive de væsentligste

nedslagspunkter i Forsyningstilsynets høringssvar af d. 22. august 2024 samt

ministeriets bemærkninger hertil.

Det bemærkes, at ministeriet ift. udarbejdelsen af lovforslaget har været i løbende

dialog med Forsyningstilsynet med henblik på at sikre, at de nye regler er

administrerbare.

2. Generelle bemærkninger

Forsyningstilsynet bemærker til lovforslagets afsnit 2.5.1 om administrativ praksis

vedrørende markedsmæssighed, at Forsyningstilsynet har truffet flere afgørelser

efter den gældende hjemmel på energispareområdet efter § 28 b, stk. 4.

Forsyningstilsynet bemærker flere steder i høringssvaret, at der ikke blot i tiden op

til tidspunktet for lovens ikrafttræden vil være et øget administrativt og

systemmæssigt udviklingsarbejde, men der vil også efter lovens ikrafttræden være

et øget ressourcetræk forbundet med de årligt tilbagevendende opgaver med at

beregne diverse priser, offentliggørelse af oversigter, modtage planer fra

virksomhederne og sikre, at disse overholdes, træffe afgørelser og orienteringspligt

af kommunalbestyrelser m.v.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forstår, at Forsyningstilsynet derved

henviser til, at den administrative praksis for vurdering af priser m.v. ved

koncernintern handel er sparsom. Ministeriet bemærker hertil, at det fremgår af

afsnittet om gældende ret, at ”Bortset

fra på området for energibesparelser findes

der ikke i lov om varmeforsyning regler om, at varmeforsyningsvirksomheders

indgåelse af aftaler med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber,

skal ske på markedsmæssige vilkår. Administrativ praksis for vurdering af priser m.v.

ved koncernintern handel er sparsom”.

Formuleringen i lovforslaget er således møntet på Forsyningstilsynets vurdering af

markedsmæssighed, der ikke er omfattet af regler på området for energibesparelser,

som netop indeholder krav om markedsmæssighed. Ministeriet har rettet

henvendelse til Forsyningstilsynet og har ikke fundet righoldig praksis for området

uden for energispareområdet. Forsyningstilsynet har således heller ikke redegjort

herfor i høringsvar.

Side 2/16

Bemærkningen fra Forsyningstilsynet giver derfor ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

Ministeriet bemærker, for så vidt angår ressourcetrækket i Forsyningstilsynet, at

Forsyningstilsynet har fået en øget gebyrramme til at tilvejebringe finansiering. Der

henvises til det fremsatte lovforslags afsnit 5.

3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

3.1 Udskillelse af kommunale selskaber

Forsyningstilsynet har en række bemærkninger til de dele af høringsversionen af

lovforslaget,

der

vedrører

selskabsgørelse

kommunalt

ejede

varmeforsyningsvirksomheder.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker at have modtaget en længere

række høringssvar vedrørende selskabsgørelsen af kommunalt ejede

varmeforsyningsvirksomheder. Ministeriet har på baggrund af disse høringssvar

vurderet, at der er behov for yderligere afdækning af konsekvenserne forbundet med

et krav om selskabsgørelse. Initiativet udgår derfor af lovforslaget, og der arbejdes

videre med det i en opfølgende proces. Forsyningstilsynets bemærkninger vedr.

selskabsgørelse er derfor hverken gengivet eller behandlet i dette høringsnotat.

3.2. Tilslutningspligt uden virkning

–

opsigelse af kundeforhold og udtræden

Forsyningstilsynet bemærker, at det følger af forslaget til ny § 14 c, at grundejere,

som er i et direkte kundeforhold med det kollektive varmeforsyningsanlæg, vil få

mulighed for at opsige kundeforholdet i forbindelse med ophør af tilslutningspligt.

Forsyningstilsynet bemærker, at det følger af Energiklagenævnets praksis, at også

lejere kan indgå i et direkte kundeforhold, og foreslår, at også lejeres retsstilling

præciseres i bemærkningerne til § 14 c.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det følger af

lovforslagsudkastets § 14 c, at ejendommes tilslutningspligt til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, som er bestemt af

kommunalbestyrelsen, under visse betingelser vil være uden virkning som følge af

indførelsen af en ny regulering med et prisloft efter de foreslåede bestemmelser i §

22 b. Ministeriet bemærker, at tilslutnings- og forblivelsespligt er pålagt en ejendom,

og det er således også ejendomsejer, der kan træffe økonomiske beslutninger om

ejendommen, herunder hvorvidt der skal ske udtrædelse.

Ministeriet anerkender, at også lejere kan indgå i et direkte kundeforhold med en

varmeforsyningsvirksomhed. Det følger således af bestemmelsen i § 20, stk. 6, i lov

Side 3/16

om varmeforsyning, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt

forbrug for varmt vand, damp eller gas bortset fra naturgas ske i et direkte

kundeforhold mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg, uanset om

forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer. Bestemmelsen fastsætter regler for en

ligestilling mellem lejere/andelshavere o.l. og parcelhusejere med hensyn til hæftelse

for betaling af bl.a. varme i de situationer, hvor dette er teknisk muligt.

Forsyningstilsynets bemærkninger har således ikke givet anledning til at foretage

ændringer i lovforslaget.

3.3 Markedsmæssighedstilsyn på varmeområdet

3.3.1 Generelle

bemærkninger

Forsyningstilsynet bemærker, at varmeforsyningsvirksomheder er subjektet for

reguleringen med markedsmæssighed. Det efterspørges i den sammenhæng, at det

fremgår mere klart, hvilke virksomheder, der er omfattet af definitionen af

markedsmæssighed.

Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at der er behov for en række præciseringer

vedrørende anvendelse af begrebet ’markedsmæssige vilkår’ i stedet for

’markedsvilkår’, formålet med reguleringen, anvendelsesområdet for reguleringen og

tilsynet, og for at undgå tvivl om, at der henvises til markedsmæssighed.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kravet om, at aftaler vil skulle

indgås på markedsmæssige vilkår, gælder for aftaler, som indgås af

varmeforsyningsvirksomheder omfattet af prisreguleringen i lov om varmeforsyning,

jf. § 20, stk. 1, og som indgås med andre koncern- og interesseforbundne selskaber.

Bestemmelsen i § 20, stk. 1, indeholder en ikke udtømmende oplistning af de

virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering, jf.

afslutningen med ”

m.v.”.

Afgørende for, om en virksomhed omfattes af § 20, stk.

er, at virksomheden leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til

det indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning

og forsyning med varmt vand. Det er således ikke muligt inden for

varmeforsyningslovens rammer at fastsætte regler, der indeholder en udtømmende

oplistning

hvilke

virksomheder,

der

omfattet

markedsmæssighedsbestemmelsen. Det vil som hidtil efter § 20, stk. 1, bero på en

konkret vurdering. Forsyningstilsynets bemærkninger har således ikke givet

anledning til at foretage ændringer.

For så vidt angår anvendelsesområdet for reguleringen og tilsynet, er ministeriet enig

i, at det ikke er en del af et markedsmæssighedstilsyn efter OECD´s Transfer Pricing

Guidelines og de metoder, der angives der, at vurdere den markedsmæssige pris i

forhold til, hvad en given ydelse/vare vil kunne produceres for internt i virksomheden.

Dette er blevet tilrettet i det fremsatte lovforslag. Ministeriet har endvidere foretaget

Side 4/16

ændringer i lovforslaget som fremsat, således at der herefter fremgår termen

’markedsmæssige

vilkår’ frem for

’markedsvilkår’.

Ministeriet bemærker dog, sådan som det også fremgår af lovforslaget som fremsat,

jf. side 34, at en varmeforsyningsvirksomhed vil skulle sikre sig, at den ikke betaler

mere, end hvad sammenlignelige ydelser vil kunne købes til på markedsmæssige

vilkår, hvis det er en ydelse, der er et marked for, eller alternativt hvad ydelsen ville

kunne

produceres

for

internt

varmeforsyningsvirksomheden.

varmeforsyningsvirksomhed må derfor forudgående have afsøgt markedet

tilstrækkeligt.

Ministeriet bemærker herudover, at det er blevet præciseret, således at det fremgår

af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslaget som fremsat side 37, at

”Herudover

er formålet med markedsmæssighedstilsynet at sikre, at værdierne i

varmeforsyningsvirksomheder alene anvendes i overensstemmelse med

prisreguleringen i lov om varmeforsyning, jf. § 20, stk. 1, og at hindre omgåelse af

denne bestemmelse.”

3.3.2. Aftaler omfattet af markedsmæssighedstilsynet

Forsyningstilsynet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til at afgrænse

definitionen af interesseforbundne parter i henhold til, om interesseforbindelsen er

karakteriseret ud fra ejerskab. Forsyningstilsynet bemærker, at der kan være andre

former for interesseforbindelse end ejerskab, og fremhæver en række eksempler

herpå. Det bemærkes af Forsyningstilsynet, at Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet i lovforslaget vurderer, at det er hensigtsmæssigt at skabe en

parallelitet mellem tilsynsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger, men

at afgrænsningen i forhold til ejerskab ikke findes i de gældende bestemmelser om

markedsmæssighed i elforsyningsloven, gasforsyningsloven og i forhold til

varmeforsyningslovens særskilte regler om markedsmæssighed i forhold til

energibesparelser.

Forsyningstilsynet bemærker, at for at hindre krydssubsidiering fuldt ud, bør enhver

interesserelation, der skaber en økonomisk interesse for parterne i at aftale priser

og vilkår, som indebærer overførsel af midler mellem parterne i strid med formålet i

loven, være omfattet af markedsmæssighedsreglerne. Forsyningstilsynet finder det

hensigtsmæssigt, at definitioner af, hvad der er koncern- og interesseforbundne

selskaber, følger definitionerne i de øvrige sektorer, dvs. også i situationer, hvor der

er interesseforbindelse uden ejerskab.

Forsyningstilsynet bemærker at der, for så vidt angår kontrollerede transaktioner,

med fordel kan henvises til definitionen i ligningslovens § 2, således som det f.eks.

også er sket i netvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 17.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender, at afgrænsningen af

interesseforbindelse ud fra ejerskab er et særligt forhold, der indføres i forhold til

Side 5/16

markedsmæssighedsbestemmelserne i varmeforsyningsloven, og som er forskellig

fra tilsvarende bestemmelser i anden lovgivning, som fremført af Forsyningstilsynet.

Det anerkendes endvidere, at det vil understøtte en højere parallelitet mellem

tilsynsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger på forsyningsområdet, hvis

denne afgrænsning undlades. Afgrænsningen er imidlertid medtaget ud fra et hensyn

til

indføre

administrativ

mere

enkel

regulering

for

varmeforsyningsvirksomhederne, der udgør en mere heterogen gruppe af

virksomheder i forhold til bl.a. størrelse og derfor også administrativ og økonomisk

kapacitet end tilsvarende virksomheder på fx elområdet. Det har endvidere været

vurderet, at aftaler mellem tredje parter som udgangspunkt vil være på

markedsvilkår, om end det anerkendes, at det vil mindske risikoen for

krydssubsidiering yderligere, hvis afgrænsningen i forhold til ejerskab udelades. Den

foreslåede regulering er således udtryk for en afvejning af flere forhold.

Ministeriet noterer sig bemærkningen om henvisningen til ligningsloven og

bemærker, at for at undgå uklarheder om, hvornår en varmeforsyningsvirksomhed

anses som omfattet af reglerne om markedsmæssighed, er det i det fremsatte

lovforslag blevet præciseret, at aftaler med koncern- og interesseforbundne

selskaber bl.a. vil omfatte kontrollerede transaktioner jf. ligningslovens § 2.

3.3.3. Forsyningstilsynets skønsmæssige fastsættelse af den markedsmæssige

pris

Forsyningstilsynet bemærker, at det ikke fremgår af ordlyden af den foreslåede

bestemmelse i § 21 b, stk. 3, at Forsyningstilsynet skønsmæssigt kan fastsætte den

markedsmæssige pris, men at det fremgår af de almindelige bemærkninger til

lovforslaget. Forsyningstilsynet forstår dette således, at det er hensigten, at

Forsyningstilsynet skønsmæssigt kan fastsætte den markedsmæssige pris, og

bemærker, at det vil være nødvendigt for at sikre parallelitet mellem de forskellige

sektorlovgivninger, at bestemmelsens ordlyd rettes.

Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren

med den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 1, kan fastsætte nærmere regler om vurdering

af markedsmæssige vilkår og om fastsættelse af den markedsmæssige pris,

herunder om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris.

Forsyningstilsynet bemærker bl.a. hertil, at det i den forbindelse klart bør fremgå, at

Forsyningstilsynet forudsættes at ville udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s

Transfer Pricing Guidelines og de anerkendte metoder, der følger heraf, samt under

hensyntagen til Skatteforvaltningens juridiske vejledning vedrørende transfer pricing,

således som det også fremgår af bemærkningerne til elforsyningsloven og

gasforsyningsloven.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at Forsyningstilsynet

skønsmæssigt skal kunne fastsætte den markedsmæssige pris i de tilfælde, hvor en

varmeforsyningsvirksomhed ikke har dokumenteret markedsmæssigheden.

Side 6/16

Dette fremgår således også af lovbemærkningerne til det fremsatte lovforslag, jf. bl.a.

side 35, hvor det fremgår, at

”Vurderingen af, hvorvidt en aftale er indgået i strid med

kravet om markedsmæssighed, vil blandt andet være baseret på den dokumentation,

som varmeforsyningsvirksomheden indsender. Hvis Forsyningstilsynet finder, at en

aftale

ikke

indgået

på

markedsmæssige

vilkår,

fordi

varmeforsyningsvirksomheden ikke har dokumenteret markedsmæssigheden, skal

Forsyningstilsynet skønsmæssigt kunne fastsætte den markedsmæssige pris.”

Ministeriet bemærker, at udgangspunktet for vurderingen af markedsmæssighed er

det skriftlige grundlag. Det er ministeriets vurdering, at der ikke kan være tvivl om, at

Forsyningstilsynet har kompetence til skønsmæssigt at kunne fastsætte prisen,

herunder ved en sædvanlig inddragelse af lovens bemærkninger i fortolkningen.

Ministeriet har derfor ikke fundet grundlag for at indføre ”skønsmæssigt” eksplicit i

bestemmelsen i § 21 b, stk. 3.

Det er dog blevet præciseret flere steder i lovforslaget, at det forudsættes, at

Forsyningstilsynet

vil udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Transfer Pricing

Guidelines og de anerkendte metoder som følge heraf og Skatteforvaltningens

juridiske vejledning vedrørende transfer pricing.

3.3.4. Lovliggørelse af indgåede aftaler

Forsyningstilsynet

bemærker,

varmeforsyningsvirksomheden,

såfremt

Forsyningstilsynet har vurderet, at en aftale ikke er indgået på markedsmæssige

vilkår og har truffet afgørelse om den markedsmæssige pris, vil have pligt til at sørge

for, at forholdet lovliggøres, herunder ved hurtigst muligt at opsige eller genforhandle

aftalen. Forsyningstilsynet bemærker, at dette forudsætter, at aftalen stadig er

gældende på tilsyns-/afgørelsestidspunktet, hvilket formentligt ofte ikke vil være

tilfældet, og det kan være problematisk i forhold til grundlaget for at opsige eller

genforhandle en aftale.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt et

forhold skal lovliggøres, herunder ved hurtigst muligt at opsige eller genforhandle

aftalen, vil være et konkret og privatretligt anliggende mellem parterne.

Forsyningstilsynets bemærkninger har ikke givet anledning til at foretage ændringer

i lovforslaget.

Ministeriet henviser i den forbindelse til side 36 i lovforslaget som fremsat, hvor det

fremgår, at ”Forsyningstilsynets

afgørelse om den markedsmæssige pris vil ikke i sig

selv medføre, at en aftale, der ikke er markedsmæssig, automatisk vil blive anset

som ugyldig. Dette vil være et privatretligt forhold mellem aftaleparterne. Det foreslås

derfor heller ikke med dette lovforslag at give Forsyningstilsynet hjemmel til at kunne

træffe afgørelse om en aftales eventuelle ugyldighed. Det indebærer, at

aftaleparterne som hidtil

–

i tilfælde af uenighed

–

vil skulle indbringe en sag for de

almindelige domstole. Varmeforsyningsvirksomheden vil, såfremt Forsyningstilsynet

Side 7/16

har vurderet, at en aftale ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, og har truffet

afgørelse om den markedsmæssige pris, have pligt til at sørge for, at forholdet

lovliggøres, herunder ved hurtigst muligt at opsige eller genforhandle aftalen.

Varmeforsyningsvirksomheden vil også have pligt til at forsøge at få tilbageført eller

efterbetalt det

–

eller så meget som muligt af det

–

som

varmeforsyningsvirksomheden enten har betalt for meget eller modtaget for lidt for

en ydelse. De almindelige aftaleretlige regler vil i den forbindelse være gældende.”

3.3.5. Metoder til at fastsætte den markedsmæssige pris

Forsyningstilsynet bemærker, at det klart bør fremgå, at Forsyningstilsynet

forudsættes at ville udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Transfer Pricing

Guidelines og de anerkendte metoder, der følger heraf, samt under hensyn til

Skatteforvaltningens juridiske vejledning vedrørende transfer pricing, således som

det også fremgår af bemærkningerne til elforsyningsloven og gasforsyningsloven.

Det klare udgangspunkt for Forsyningstilsynets vurdering skal således være de fem

anerkendte metoder ifølge OECD’s

Transfer Pricing Guidelines, som også anvendes

af Skatteforvaltningen.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er blevet præciseret i

lovforslaget, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil udøve sit skøn inden for

rammerne af OECD’s Transfer Pricing Guidelines og de anerkendte metoder som

følge heraf og Skatteforvaltningens juridiske vejledning vedrørende transfer pricing.

Forsyningstilsynet vil også kunne inddrage særlige forhold i varmesektoren, hvor det

er relevant.

Som udgangspunkt skal Forsyningstilsynet følge den

prisfastsættelsesmetode, som varmeforsyningsvirksomheden har anvendt til

dokumentation for markedsmæssigheden af en aftale, medmindre væsentlige

forhold taler for en anden prisfastsættelsesmetode, herunder hvis den valgte

prisfastsættelsesmetode er uegnet i den konkrete situation. Det kan eksempelvis

være i den situation, hvor den dokumentation, der foreligger, er af sådan karakter, at

den ikke kan danne grundlag for en markedsmæssighedsvurdering.

3.3.6 Definition af begrebet koncern- og interesseforbundne selskaber

Forsyningstilsynet bemærker, at for at hindre krydssubsidiering fuldt ud, bør enhver

interesserelation, der skaber en økonomisk interesse for parterne i at aftale priser og

vilkår, som indebærer overførsel af midler mellem parterne i strid med formålet i

loven,

herunder

prisreguleringens

formål,

være

omfattet

markedsmæssighedsreglerne.

Forsyningstilsynet finder det hensigtsmæssigt, at definitioner af, hvad der er koncern-

og interesseforbindelse følger definitionerne i de øvrige sektorer. Forsyningstilsynet

finder derfor, at alle former for interesseforbindelse bør være omfattet af

bestemmelsen, således også situationer, hvor der foreligger interesseforbindelse

uden ejerskab, men hvor der foreligger interesser, der i øvrigt efter en konkret

Side 8/16

vurdering kan skabe risiko for, at pris- og vilkårsfastsættelsen i en aftale mellem to

parter ikke er markedsmæssig.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til ministeriets bemærkninger

under afsnit 3.3.2.

3.3.7. Dokumentation af en aftales markedsmæssighed

Forsyningstilsynet bemærker, at dokumentationskravene under hensyn til

paralleliteten så vidt muligt bør svare til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1655

af 4. december 2023 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter, herunder at

dokumentation skal udarbejdes løbende, idet der f.eks. løbende skal tages stilling til,

hvem af parterne, der bærer risikoen for transaktionen, og derfor skal honoreres for

dette. Af høringsversionen af lovforslaget s. 100 fremgår, at klima-, energi- og

forsyningsministeren for eksempel vil have mulighed for at fastsætte regler om, at

visse aftaler er undtaget fra dokumentationskravet som følge af aftalernes størrelse.

Forsyningstilsynet bemærker hertil, at såfremt en aftale ikke er underlagt nogen form

for dokumentationskrav, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at gennemføre

et markedsmæssighedstilsyn med den pågældende aftale. Forsyningstilsynet finder

derfor, at der ikke bør være en mindstegrænse, og at alle aftaler skal være omfattet

af dokumentationskravene.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Forsyningstilsynets

bemærkning vedrører den konkrete udmøntning af den bemyndigelse, der foreslås

indført i lovforslaget, vedrørende en mulig bagatelgrænse for dokumentationskravet.

Hertil bemærkes det, at det fremgår af udkast til bekendtgørelse om

markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og

interesseforbundne selskaber, som har været i høring den 26. september 2024 til

den 31. oktober 2024, hvilke krav til dokumentation af en aftales

markedsmæssighed, som varmeforsyningsvirksomheden skal opfylde. I udkast til

bekendtgørelsen foreslås en bagatelgrænse på 250.000 kr. Aftaler under

bagatelgrænsen vil dermed ikke skulle opfylde dokumentationskravene i det

medfølgende bilag 2 til bekendtgørelsen. Bagatelgrænsen på 250.000 kr. følger

bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter, der ligeledes har en

bagatelgrænse for lempeligere dokumentationskrav for de mindste aftaler på

250.000 kr.

Bagatelgrænsen undtager dog ikke varmeforsyningsvirksomheden

overordnede dokumentationskrav af en aftales markedsmæssighed.

fra

Ministeriet understreger også, at alle aftaler indgået mellem koncern- og

interesseforbundne selskaber vil skulle være markedsmæssige og skriftlige på

aftaletidspunktet.

Forsyningstilsynets høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

Side 9/16

3.3.8. Offentliggørelse af oversigt over aftaler

Forsyningstilsynet bemærker, at oversigten over koncern- og interesseforbundne

aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed har indgået i løbet af et kalenderår, så

vidt muligt, under hensyn til paralleliteten til elområdet, som minimum skal indeholde

samme oplysninger, som beskrives i netvirksomhedsbekendtgørelsens §§ 47 og 48.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at Forsyningstilsynets bemærkning vedrører den konkrete

udmøntning af den bemyndigelse, der foreslås indført i lovforslaget, vedrørende

krav til offentliggørelse af en oversigt over aftaler mellem koncern- og

interesseforbundne selskaber.

Ministeriet bemærker hertil, at bekendtgørelse om markedsmæssighed af

varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne

selskaber har været i høring i perioden den 26. september 2024 til 31. oktober

2024, og at der heri er tilstræbt parallelitet mellem reglerne på varme- og

elområdet, for så vidt angår de oplyser, oversigten skal indeholde.

Forsyningstilsynets høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget,

men er blevet indarbejdet i udkast til bekendtgørelsen om markedsmæssighed af

varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne

selskaber.

3.4. Forbrugerprisloft på fjernvarme

3.4.1 Anmeldelse af data og databehandling

Forsyningstilsynet bemærker generelt til den foreslåede § 22 b, at implementeringen

må forudsætte en opdatering af den nuværende anmeldelsesbekendtgørelse (BKG

nr. 951 af 22. juni 2022). Hertil kommer, at de opgaver, Forsyningstilsynet foreslås

tillagt, stiller krav til systemmæssigt udviklingsarbejde og dermed følgelig øget

ressourcetræk i Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet bemærker i den forbindelse,

at der forud for implementeringen forudsættes en ændring af den nuværende

anmeldelsesprocedure, herunder i forhold til de anmeldelsesblanketter,

varmeforsyningsvirksomhederne anvender ved anmeldelse af budgetter og

priseftervisning i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 1. Forsyningstilsynet

påpeger, at lovforslaget stiller krav til både varmeforsyningsvirksomhedernes

anmeldelse af data og Forsyningstilsynets databehandling heraf. For

Forsyningstilsynet

vil

der

være

øget

ressourcetræk.

For

varmeforsyningsvirksomhederne vil det være afgørende, at der anmeldes

priseftervisninger korrekt og inden for den gældende tidsfrist, da disse data vil blive

lagt til grund for beregning af den individuelle forbrugerpris.

Ministeriets bemærkninger:

Side 10/16

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forstår bemærkningen derhen, at den

primært angår ressourcetræk i Forsyningstilsynet. Der henvises til ministeriets

bemærkninger til afsnit 2 ovenfor, for så vidt angår ressourcetrækket.

Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke i sig selv stiller yderligere krav til

varmeforsyningsvirksomhedernes anmeldelse af data. Det er i dag

–

og vil også

fremadrettet

–

være virksomhedernes ansvar at sikre, at anmeldelserne er korrekte.

Det fremgår bl.a. også af lovforslaget, som fremsat, side 42-43, hvor det som følge

af Forsyningstilsynets bemærkninger er blevet præciseret yderligere,

at ”Det

varmeforsyningsvirksomhedernes ansvar at sikre, at de anmeldelser, som

virksomhederne foretager til Forsyningstilsynet, er korrekte. Den foreslåede

bestemmelse vil således yderligere skærpe varmeforsyningsvirksomhedernes

opmærksomhed på at sikre, at data, for nuværende data i priseftervisningen, er

korrekte, ved at indføre en pligt for varmeforsyningsvirksomheden til at skulle give

meddelelse straks til Forsyningstilsynet, såfremt det konstateres, at den

forbrugerpris, som Forsyningstilsynets har beregnet, skyldes en fejl i virksomhedens

anmeldelse. Den foreslåede bestemmelse vil ikke i sig selv give

varmeforsyningsvirksomhederne en ret til at få genåbnet

–

og foretaget korrektion i

–

en allerede foretaget anmeldelse. Udgangspunktet vil som efter gældende praksis

vedrørende anmeldelse være, at eventuelle ændringer ikke vil kunne få

tilbagevirkende kraft, men tidligst kunne få virkning fra det tidspunkt, hvor det er

anmeldt til Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 1. Det vil som hidtil dog være op til

Forsyningstilsynet at vurdere, om den konkrete sag har en sådan helt særlig

karakter, at der vil være mulig hed for at foretage en korrektion, eksempelvis som

følge af helt åbenlyse fejl.”

3.4.2 Forsyningstilsynets beregning og udmelding af omkostninger (prisloftet) og

beregnede forbrugerpriser

Forsyningstilsynet bemærker at forstå lovforslaget således, at første gang

Forsyningstilsynet skal beregne og udmelde/offentliggøre omkostninger vil være

inden udgangen af 2025 med virkning for 2026.

Forsyningstilsynet bemærker, at der bør skabes klar hjemmel ved, at det præciseres

i lovteksten, hvornår beregning og udmelding af beregnede forbrugerpriser skal

foretages første gang og med hvilken virkning

Forsyningstilsynet gør opmærksom på, at spørgsmålet om, hvad der er et korrekt

grundlag, kan blive genstand for en anseelig mængde henvendelser fra

varmeforsyningsvirksomhederne og efterfølgende vurdering af, om grundlaget for

den beregnede forbrugerpris kan siges at være foretaget på et fejlagtigt grundlag.

Tilsynet bemærker, at det derfor bør fremgå eksplicit af bemærkningerne, at det ikke

vil være muligt at foretage ændringer i tidligere anmeldte priseftervisninger efter

administrativ praksis.

Side 11/16

Forsyningstilsynet savner desuden en belysning af, hvorvidt en forudgående høring

af varmeforsyningsvirksomhederne skal finde sted, før tilsynet kan offentliggøre

grundlaget for den beregnede varmepris. Dette bør præciseres.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan bekræfte, at første gang

Forsyningstilsynet skal beregne og udmelde omkostninger efter § 22 b, stk. 1, vil

være inden udgangen af 2025 med virkning for 2026.

Ministeriet henviser i den forbindelse også til bekendtgørelsesudkastet om

omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for

varmeforsyningsvirksomheder, hvor det i § 2, stk. 1, 3. pkt. og § 3, stk. 1, 2. pkt.,

fremgår, at. Forsyningstilsynets beregning og udmelding vil skulle ske første gang

den 1. november 2025 med virkning for kalenderåret 2026.

Fsva. Forsyningstilsynets bemærkninger ang. beregning af forbrugerpriser,

bemærker Ministeriet, at det følger af lovbemærkningerne til den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i § 22 b, stk. 9, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om den

beregnede forbrugerpris, herunder frister for udmelding af denne, jf. § 22 b, stk. 2.

Ministerens hjemmel er foreslået udmøntet i bekendtgørelse om omkostninger

baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for

varmeforsyningsvirksomheder. Det fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 4, at

Forsyningstilsynet årligt senest den 1. november beregner og udmelder en beregnet

forbrugerpris for det forudgående kalenderår for hver varmeforsyningsvirksomhed.

Bemærkningen har ikke givet anledning til at foretage ændringer i selve lovteksten

til bestemmelsen i § 22 b, stk. 2.

Ministeriet er opmærksom på, at der ikke blev foretaget samtidig høring over

lovforslag og bekendtgørelse, som kunne have sikret en større synlighed omkring

forventede tidspunkter for Forsyningstilsynets beregninger og udmeldinger, ikke kun

for den beregnede forbrugerpris, men også for omkostningen til den individuelle

forsyning. Ministeriet bemærker dog, at der løbende har været tæt dialog med

Forsyningstilsynet.

Til bemærkningen om varmeforsyningsvirksomhedernes mulighed for at få genåbnet

tidligere anmeldte data, herunder priseftervisninger, henvises til lovforslagets side

42, jf. også ovenstående afsnit 3.4.1 Anmeldelse af data og databehandling.

Det fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 3, at Forsyningstilsynet senest

samtidig med udmeldingerne efter stk. 1 og 2 udmelder grundlaget for

beregningerne. Udmeldingen sker på Forsyningstilsynets hjemmeside. Det vil være

op til Forsyningstilsynet at vurdere, om Forsyningstilsynet vil udmelde grundlaget på

et tidligere tidspunkt.

Side 12/16

3.4.3 Tidspunkt

for gennemsnitsberegninger

Det er uklart for Forsyningstilsynet, hvorvidt lovforslaget lægger op til, at der skal

anvendes data for 2023 og 2024 i form af data fra priseftervisningerne for disse år,

og der herudover skal anvendes data fra priseftervisningerne for 2025, efter lovens

ikrafttræden, sådan at der i alt er tale om tre år.

Forsyningstilsynet bemærker, at der først anmeldes priseftervisning for 2024 til

tilsynet pr. 15. september 2025. Det vil dermed ikke være muligt i 2025 at foretage

en gennemsnitsberegning for tre forudgående år tænkt som en beregning over data

for 2023, 2024 og 2025 eftersom data for 2025 først kan være tilsynet i hænde pr.

15. september 2026. Forsyningstilsynet forudsætter således, at der ikke i 2025 skal

beregnes 3-årigt gennemsnit over forbrugerpriser. Dette bør præciseres i

lovstekstens § 22 b, stk. 3.

Forsyningstilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at de data der lægges til

grund for beregning af et gennemsnit over de forudgående to års forbrugerpriser,

inden

loven

træder

kraft,

ikke

har

været

offentliggjort,

varmeforsyningsvirksomhederne dermed ikke har haft mulighed for at gøre

Forsyningstilsynet opmærksom på eventuelle fejl eller mangler, som forudsat i den

foreslåede i § 22 b, stk. 2.

På den måde øges risikoen for genoptagelsesanmodninger med et forventet øget

ressourcetræk til følge. Dette skal i øvrigt ses i lyset af bemærkningerne på side 105

i lovforslaget, hvoraf det fremgår, at Forsyningstilsynet som forvaltningsmyndighed

har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst for at kunne træffe afgørelse og at

en løbende offentliggørelse af beregningerne og deres grundlag har til hensigt at

sikre, at der ikke vil være betænkeligheder ved at tilsynet vil skulle træffe afgørelse

efter den § 22 b, stk. 7, foreslåede bestemmelse, herunder afskæring af

klageadgang.

For at imødegå udfordringerne med forholdet mellem tidspunktet for anmeldelse af

data og beregning af gennemsnit kunne en løsning være at differentiere tidspunktet

for, hvornår de forskellige elementer af prisloftsmodellen træder i kraft.

Forsyningstilsynet foreslår således, at omkostningen (prisloftet), den beregnede

forbrugerpris og oversigten udmeldes/offentliggøres på de foreslåede tidspunkter,

mens planen for nedbringelsen af priserne samt tidspunktet for afgørelse udskydes.

Ved eventuel anmodning om genoptagelse i medfør af § 22 b, stk. 8, skal tilsynet

henvise til bemærkningen under § 22 b, stk. 2, om manglende hjemmelsbeføjelse til

at ændre i tidligere anmeldte priseftervisninger.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den første

gennemsnitsberegning efter § 22 b, stk. 3 skal foretages af Forsyningstilsynet i 2026.

Forsyningstilsynet vil dermed ikke skulle foretage beregningen og anvende

Side 13/16

priseftervisningsdata fra 2025, før data foreligger. Det er forventningen, at dette vil

blive udmøntet ved bekendtgørelse.

Ministeriet noterer bemærkningen om, at priseftervisningerne vedrørende årene

2023-2025 ikke har været anmeldt med henblik på at indgå i beregning af prisloftet,

og at dette bl.a. kan give anledning til flere genoptagelsessager. Hertil bemærker

ministeriet, at formålet med anmeldelse af priseftervisninger er at eftervise

prisfastsættelsen, som varmeforsyningsvirksomheden har udarbejdet efter reglerne

i varmeforsyningsloven, og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf.

Anmeldelserne skal være ledsaget af en revisorerklæring om priseftervisningens

overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningslovens kapitel 4, og de

bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, samt Forsyningstilsynets

vejledninger. Indførelsen af en regulering med et prisloft ændrer ikke herved. Det er

således allerede i dag varmeforsyningsvirksomhedernes ansvar at sikre, at

priseftervisningen

–

som med andre anmeldelser til Forsyningstilsynet

–

er opgjort

korrekt. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at indføre en alternativ model. Det

bemærkes endvidere, at det er politisk aftalt med

”Opfølgende

aftale ifm.

klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn

med aftaler i forsyningssektoren (Gennemsigtighed i

varmeforsyningsvirksomheder)” fra

2024, at reguleringen i starten vil være baseret

på historiske data.

3.4.4 Partshøring over beregningsgrundlaget for gennemsnitsberegningen

Forsyningstilsynet forudsætter med den foreslåede formulering af § 22 b, stk. 3, at

der ikke er tale om en afgørelse efter § 22 b, stk. 3, og der derfor ikke vil være behov

for partshøring efter de forvaltningsretlige principper. Forsyningstilsynet foreslår, at

de specielle bemærkninger til § 22 b, stk. 3, udelades, for så vidt angår partshøring.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at der ikke er tale om en

forvaltningsretlig afgørelse efter den foreslåede § 22 b, stk. 3, i henhold til hvilken

Forsyningstilsynet årligt vil skulle beregne et gennemsnit over de forudgående tre

års omkostninger efter stk. 1 og de forudgående tre års forbrugerpriser efter stk. 2.

Ministeriet har på den baggrund slettet afsnittet i de specielle lovbemærkninger om

partshøring til bestemmelsen i § 22 b, stk. 3.

3.4.5 Afskæring af klageadgang

Forsyningstilsynet bemærker, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne til

lovforslaget, at tilsynets afgørelser ved afskæring af klageadgang er endelige, og at

den eneste anden mulighed for at få sagen afprøvet vil være at indbringe den for

domstolene. Forsyningstilsynet bemærker, at hvis en part er utilfreds med selve

udførelsen af sagsbehandlingen, vil parten ikke kunne bede den overordnede

myndighed (ministeriet) om at tage sagen op som tilsynsmyndighed. Dette hænger

sammen med, at der ikke består det forudsatte over/underordnelsesforhold mellem

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningstilsynet.

Side 14/16

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er indført i lovforslaget,

som fremsat, jf. side 46, at en udmøntning af bestemmelsen i § 26 a, nr. 1, i lov om

varmeforsyning, vil indebære, at Forsyningstilsynets afgørelser vil være endelige.

Muligheden for at få sagen afprøvet vil derfor være at indbringe den for domstolene.

Ministeriet bemærker, at Forsyningstilsynet er en uafhængig myndighed, hvorfor der

ikke er over/underordnelsesforhold mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

og Forsyningstilsynet. Ministeriet kan derfor ikke tage en sag op som

tilsynsmyndighed. Dette er således ikke indført i lovforslaget.

Side 15/16

Bilag:

Bilag 1: Kopi af Forsyningstilsynets høringssvar

Side 16/16