L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/11-24 fra Vil Termonet Danmark

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

6. december 2024

J nr.

2024 - 4798

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 19. november 2024 stillet

mig følgende spørgsmål 6 til L 78, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet

er stillet på udvalgets vegne af udvalgsformand Rasmus Horn Langhoff (S).

Spørgsmål 6

Vil ministeren kommentere henvendelse af 19. november 2024 fra Termonet

Danmark, jf. L 78 - bilag 73?

Svar

Termonet er et emne, som vi har diskuteret grundigt det seneste år. Det er bl.a.

sket i regi af NEKST-arbejdsgruppen

Farvel til gas i danske hjem

samt i forbin-

delse med indgåelsen af

Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale om grøn strøm og

varme og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren

(S, V, M, SF, LA, K, EL, RV, DF og ALT) af 28. juni 2024.

På den baggrund implementerer lovforslaget en bred politisk aftale mellem Fol-

ketingets partier, som sikrer den fornødne klarhed om den fremadrettede regule-

ring af termonet og anlægger nogle fornuftige rammer. Med lovforslaget bliver

det muligt, at kommunale fjernvarmeselskaber kan etablere og drive termonet

på samme vilkår som ”tilknyttet virksomhed”. Det indebærer, at virksomheden vil

skulle udøves på kommercielle vilkår og som udgangspunkt i selskaber med be-

grænset ansvar. Det er en fornuftig løsning, som understøtter, at det kun er kon-

kurrencedygtige projekter, der etableres.

Jeg vil gøre opmærksom på, at kommunerne med løsningen får mulighed for at

bistå lokalsamfund med de organisatoriske opgaver med at etablere og drive

termonet, men uden mulighed for kommunal garantistillelse. Kommunale fjern-

varmeselskaber kan desuden bidrage til finansiering af termonet-projekter, hvis

der er frie midler, der lovligt kan trækkes ud af hovedvirksomheden.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/4

L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/11-24 fra Vil Termonet Danmark

Hvad angår de juridiske forhold, som Termonet Danmark rejser i deres henven-

delse, har jeg forelagt dette for Energistyrelsen, som oplyser følgende, hvilket

jeg kan henholde mig til:

”Der efterspørges i bilaget en afklaring på, om lovforslaget i forhold til reglerne

om termonet er i overensstemmelse med Tvind-sagen (UfR 1999.841 H).

Tvind-sagen omhandlede en bestemmelse i § 7 i lov nr. 506 af 12. juni 1996 om

ændring af bl.a. friskoleloven, hvorefter Friskolen i Veddinge Bakker og nogle

andre konkret angivne skoler med tilknytning til Skolesamvirket Tvind helt blev

afskåret fra at modtage offentlige tilskud efter den 31. december 1996.

Højesteret udtalte i den forbindelse: ”Lovgivningsmagten har herved med virk-

ning for de skoler, der er nævnt i § 7 – herunder Friskolen i Veddinge Bakker –

afgjort uoverensstemmelsen mellem Tvind-skolerne og Undervisningsministe-

riet, der var af den opfattelse, at skolerne – uanset deres tilkendegivelser og løf-

ter – ikke overholdt og heller ikke i fremtiden ville overholde betingelserne for of-

fentlige tilskud til skoledrift. Et sådant lovindgreb – der havde som konsekvens,

at Tvindskolerne blev afskåret fra domstolsprøvelse af deres tilskudsberettigelse

– er reelt en endelig afgørelse af en konkret retstvist. Efter grundlovens § 3 hen-

hører en sådan afgørelse ikke under lovgivningsmagten, men under den døm-

mende magt med de deri liggende retsgarantier for borgerne. Højesteret finder

derfor, at § 7 i lov nr. 506 af 12. juni 1996 er ugyldig i forhold til Friskolen i Ved-

dinge Bakker som stridende mod grundlovens § 3, 3. pkt.”.

De foreslåede ændringer af varmeforsyningsloven, der fremadrettet får betyd-

ning for, i hvilket omfang termonet reguleres i varmeforsyningsloven, er ikke ret-

tet mod konkret navngivne aktører. Der er derimod tale om generel regulering,

der får betydning for reguleringen af termonet fremadrettet. Grundlovens § 3, 3.

pkt., er ikke – heller ikke på baggrund af Højesterets dom – til hinder for, at lov-

givningsmagten fastsætter regler, herunder som i det foreliggende tilfælde regler

om i hvilket omfang virksomheder med termonet skal reguleres fremadrettet.

Det er Energistyrelsens opfattelse, at lovforslaget ikke hindrer etableringen af

termonet i Danmark. Det vil imidlertid ikke kunne ske med kommunal garantistil-

lelse efter varmeforsyningsloven, men vil skulle finansieres på anden vis.

Energistyrelsen er ikke bekendt med, at der skulle foreligge en konkret retstvist,

herunder at lovforslaget skulle tage endeligt stilling til en sådan. Derudover kan

Energistyrelsen oplyse, at lovforslaget ikke i sig selv afskærer klageadgang eller

domstolsprøvelse på dette område.

Energistyrelsen er dog opmærksom på, at der tidligere har været forskellige for-

tolkninger af, om termonet har været omfattet af den gældende varmeforsy-

Side 2/4

L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/11-24 fra Vil Termonet Danmark

ningslov, herunder om der kunne stilles kommunal garanti. Det har siden klima-

aftalen 2022 været klart, at der skulle tages politisk stilling til, om løsninger som

termonet skulle håndteres i varmeforsyningsloven eller ej. Med den opfølgende

aftale fra 28. juni 2024 blev aftalepartierne enige om, at kommuner skal kunne

etablere og drive virksomhed med termonet på samme vilkår som såkaldt til-

knyttet virksomhed, herunder uden mulighed for kommunal garantistillelse.

Lovforslaget implementerer denne aftale. Lovforslaget har således bl.a. til formål

at sikre den fornødne klarhed om, hvordan termonet kan drives og sikrer tillige,

at de projekter for termonet, der har været idriftsat med kommunal garantistil-

lelse, og hvortil der er optaget lån inden den 1. juli 2024, som udgangspunkt kan

drives uændret videre i en afgrænset periode. Der er i lovforslaget givet adgang

til, at garantien vil kunne opretholdes frem til den 1. januar 2035.

Der spørges også ind til muligheden for erstatning. Hertil bemærkes det, at der

som udgangspunkt ikke er noget til hinder for at indføre regulering, der kan have

en økonomisk betydning for virksomhederne. Der er en række betingelser, der

skal være opfyldt, for at få erstatning, og det er de almindelige domstole, der

vurderer, om der er grundlag for et erstatningskrav, herunder om der vil være et

krav mod lovgiver som følge af et økonomisk tab forbundet med bl.a. afsøgning

af muligheder for etablering af termonet. Energistyrelsen kan derfor ikke gå nær-

mere ind i dette, idet det vil skulle håndteres i de almindelige civilretlige proces-

ser ved domstolene.

Endelig hentydes der i bilaget til, at lovforslaget ikke er i overensstemmelse med

artikel 9 om offentlig deltagelse i den europæiske klimalov (forordning (EU)

2021/1119) og hhv. artikel 10 om offentlig høring samt artikel 11 om klima- og

energidialog på flere niveauer i governanceforordningen (forordning (EU)

2018/1999). Det overordnede formål med den europæiske klimalov er at anvise

målet om, at EU skal være klimaneutralt i 2050, samt delmål om at reducere ud-

ledningen af drivhusgasser med 55 pct. inden 2030 sammenlignet med 1990-

niveauer. Det overordnede formål med governanceforordningen er at fastsætte

fælles regler for planlægning, rapportering og monitorering for, at EU kan nå

klima- og energimål for 2030.

Som en del af det almindelige lovforberedende arbejde og ved udarbejdelse af

nye regler bliver der ved udarbejdelse af hvert enkelt lovforslag taget stilling til,

hvorvidt den nye lovgivning er i overensstemmelse med gældende regler – både

nationale og EU-regler. Derudover er det en vigtig del af det lovforberedende ar-

bejde at inddrage relevante myndigheder og organisationer m.v., der kan blive

berørt af en lovregulering. Bl.a. derfor sendes et udkast til lovforslag i offentlig

høring, således at berørte parter kan komme med deres indstilling til det på-

tænkte lovforslag.

Side 3/4

L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/11-24 fra Vil Termonet Danmark

Et udkast til L 78 har i perioden fra den 1. juli 2024 til den 22. august 2024 været

sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. og lagt på hø-

ringsportalen. Høringssvar og høringsnotat i forbindelse med høringen kan fin-

des på Høringsportalen og på Folketingets hjemmeside.

Der er efter ovennævnte høringsperiode foretaget justeringer i lovforslaget ved-

rørende den foreslåede overgangsordning ifm. kommunal varetagelse af decen-

tral varmeproduktion med varmepumper. Disse justeringer har i perioden fra den

23. oktober 2024 til den 30. oktober 2024 været i supplerende høring hos en

række myndigheder, organisationer m.v. og lagt på høringsportalen. De nævnte

justeringer til lovforslaget blev offentliggjort på Høringsportalen den 23. oktober.”

Jeg kan på den baggrund ikke genkende billedet af, at lovforslagets dele om ter-

monet ikke skulle være i overensstemmelse med hhv. grundloven, den europæi-

ske klimalovs artikel 9 eller governanceforordningens artikel 10 og 11.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 4/4