Skatteudvalget 2024-25
L 80
Offentligt
2946704_0001.png
7. oktober 2024
J.nr. 2024 - 6920
Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
Kære Karsten Lauritzen
www.skm.dk
Tak for jeres brev af 25. september 2024 om, at en række organisationer har stiftet
”Rets-
sikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning”.
Retssikkerhed er helt centralt for, at borgere og virksomheder kan have tillid til vores
skattefinansierede velfærdssamfund. Jeg har som skatteminister et stort fokus på retssik-
kerheden for skatteyderne og vil her nævne, at jeg den 2. oktober 2024 har fremsat et for-
slag til lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområ-
det (skattestraffesagsloven), som netop vil styrke retssikkerheden for skatteyderne.
I regeringen vil vi løbende tage initiativer, der styrker retssikkerheden for borgere og virk-
somheder i Danmark på skatteområdet. Derfor hilser jeg også Retssikkerhedsalliancen for
bedre skattepolitik velkommen og ser frem til dialogen. Som skatteminister er det altid
nyttigt at få relevante input fra dem, der bruger reglerne i praksis.
I forhold til de vedlagte early warnings kan jeg oplyse, at Skattelovrådet er ved at se på
reglerne om rette indkomstmodtager (trippelbeskatning) og genoptagelsesreglerne i skat-
teforvaltningsloven. Det er min forventning, at Skattelovrådet for begge emners vedkom-
mende vil kunne præsentere sine anbefalinger til eventuelle ændringer af reglerne for mig
i første halvdel af 2025.
Med hensyn til den vedlagte early warning om deponering forstår jeg til fulde de hensyn,
som kan tale for at indføre en deponeringsordning. For grundlæggende er det ikke rime-
ligt, at renter i en skattesag, som er anlagt af Skatteministeriet, hvor der ikke er mulighed
for at betale det omtvistede beløb, over tid kan ende med at være meget højere end dette
beløb på grund af sagsbehandlingstiden. Derfor ser Skatteministeriet også på, om og
hvordan vi kan strikke en god ordning sammen, som vil styrke retsstillingen for borgere
og virksomheder i sager, som Skatteministeriet indbringer.
Endnu engang tak for jeres brev. Jeg ser frem til i den kommende tid at drøfte retssikker-
hed på skatteområdet med jer.
Med venlig hilsen
Rasmus Stoklund