L 82 Forslag til lov om ændring af momsloven.

(Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).

Af: Skatteminister Rasmus Stoklund (S)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2024-25

Status: Betænkning afgivet

1. behandling den 20-11-2024

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 82:

Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 06.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for ordet. Det her er jo et lovforslag, som har været i salen tidligere. Det blev fremsat under den tidligere regering af daværende skatteminister hr. Jeppe Bruus, og det handler om momsreglerne for kunstnerisk aktivitet. På det tidspunkt var der også debat her i salen, og der var et flertal i det ærede Ting, som forkastede lovforslaget. Imidlertid gik man i gang med at undersøge, om man kunne lave det her på en måde, så det var i overensstemmelse med EU-retten, og hvordan Danmark skulle forholde sig til retstilstanden i forhold til at overholde EU-loven.

Den melding, som er kommet meget klart og entydigt, både fra jurister i Skatteministeriet og jurister i Justitsministeriet, er, at såfremt det her lovforslag ikke bliver fremsat, har vi en minister, der bryder ministeransvarlighedsloven. Det kan vi simpelt hen ikke have i Danmark. Vi vil gerne have en ordentlig regeringsførelse, og derfor fremsættes det her lovforslag, som selvfølgelig giver et ekstra provenu i statskassen på ca. 220 mio. kr. Der arbejder regeringen på at se på, om man kan kompensere. Bl.a. arbejder man på at kompensere pensionister, ved at man hæver beløbet for mediechecken til 400 kr. om året. Det svarer til ca. 20 kr. om måneden efter skat.

Det er klart, at vi ikke er uærlige her på Folketingets talerstol. Det her er noget, der har taget enormt meget tid internt, også i SVM-samarbejdet. Det er noget, der er blevet spurgt til. Det er noget, der er blevet knoklet for. Der er blevet hentet eksterne vurderinger, men konklusionen fra juristerne er klar: Der er ikke andet at gøre, end at vi må have lovforslaget herned i salen. Socialdemokratiet er af den opfattelse, at uanset om det er EU-domme eller det er andre domme, er det sådan, at med lov skal land bygges, og derfor kan vi også denne gang, som vi gjorde sidste gang, sige, at vi kommer til at støtte det her lovforslag i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Det sagde vi i sidste regeringsperiode, og det siger vi klart og tydeligt i den her regeringsperiode.

Vi ser meget frem til at følge lovbehandlingen. Vi havde jo i dag to foretræder i Skatteudvalget. Der var ganske vist ikke så mange skatteordførere til stede i Skatteudvalget, som der er herinde i salen, men så kan jeg over for dem referere, at noget af det, der var foretræde om, var selve implementeringstidspunktet. Der vil vi gerne forsøge at kigge på, om man kan skyde implementeringstidspunktet til senere, og det vil vi gøre os umage med i behandlingen af lovforslaget. På den måde føler jeg også, at hvis det kan lade sig gøre, har vi faktisk imødekommet nogle af de foretræder, der var i Skatteudvalget i dag. Det var i øvrigt engagerede og spændende foretræder for udvalget. Med de ord har jeg ikke yderligere at sige for nuværende.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg er her sådan set i regi af kulturordfører, men det her er jo noget, der ligger mig meget på sinde, for i forrige periode havde vi også lige præcis det her lovforslag oppe at vende. Der blev lavet et meget grundigt stykke arbejde med at finde ud af, om ikke Danmark havde den stand still-bestemmelse i EU. Mig bekendt var det i hvert fald det, vi fandt frem til: Det havde Danmark.

Nu har jeg stillet et par spørgsmål til skatteministeren, og nu vil jeg stille dem til ordføreren: Hvad er det præcis, der har ændret sig siden dengang? Jeg savner stadig svar på, om man decideret har fået oplysninger fra Europa-Kommissionen og krav fra EU om at indføre moms på rettighedsbetaling. Det her er jo, som ordføreren selv nævner, 220 mio. kr. Det er mange penge ude i kulturlivet og for de tv-pakker, vi taler om.

Ordføreren.

Det har ordføreren ret i. Det er mange penge – 220 mio. kr. Jeg synes også, jeg erindrer, at ordførerens parti var med til at lave en aftale i Justitsministeriet om, hvor de her penge skulle bruges. Det var noget med nogle fængsler. Men det kan være, ordføreren kan erindre det, når jeg sådan siger det på den måde. Så pengene har ordføreren jo sådan set været med til at bruge en enkelt gang.

Jeg synes, det er sådan lidt unfair at spørge den socialdemokratiske ordfører, hvad der har ændret sig, for jeg synes sådan set, jeg er meget konsistent i de svar, som jeg giver. Vi stod her på talerstolen i sidste regeringsperiode, hvor vi argumenterede for, hvad den juridiske vurdering var hos både Skatteministeriets jurister og Justitsministeriets jurister, og det har ikke ændret sig i forhold til vores synspunkt. Vi har haft respekt for, at et flertal i Folketinget stemte forslaget ned. Derfor har vi gjort alt, hvad vi kunne, for at afsøge mulighederne for at finde nogle huller, hvor vi kan se ind i det her og undgå det her. Der er juristernes melding klar, og min juridiske ekspertise er ikke til at gå imod nogle af landets førende jurister på Slotsholmen.

Spørgeren.

Jeg synes jo, det er meget tankevækkende, at vi som Folketing ikke får oplyst, om man decideret har spurgt og undersøgt i Europa-Kommissionen, om Danmark stadig har den her stand still-bestemmelse. Der var altså dygtige advokater, Gorrissen Federspiel, inde over den her sag dengang, hvor vi netop fik vendt og drejet det her for at finde ud af det. For hvis det her først bliver indført, mister vi jo den mulighed. Så er der indført moms på rettigheder i Danmark. Og det ærgrer mig da, at Socialdemokratiet ikke vil kæmpe for kunstnerlivet derude.

Tak. Ordføreren.

Nu har Det Konservative Folkeparti jo valgt at sætte sig fuldstændig uden for indflydelse, men tidligere, da Det Konservative Folkeparti var et regeringsdueligt parti, lyttede man jo også der til juristerne på Slotsholmen. Og uden at forklejne de jurister, der er ansat i Skatteministeriet eller Justitsministeriet, anser jeg jo f.eks. også Venstres politiske ordfører for at være en dygtig advokat og jurist. Og jeg må bare sige, at jeg heller ikke synes, vi skal foregøgle nogen noget i politik. Er der nogle, der virkelig har arbejdet for at undersøge det her til bunds, er det jo bl.a. folketingsmedlemmer fra Venstre og fra Moderaterne. Vi kan bare ikke komme videre i forhold til de juridiske vurderinger, der ligger.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

I den aftale, som ordføreren omtaler, står der jo klart og tydeligt, at man er enige om, at moms på tv-abonnementer m.v. fastholdes, under forudsætning af, at Europa-Kommissionen tilkendegiver, at vi ikke kan fortsætte med den gamle ordning, hvor vi ikke var forpligtet til at lægge moms på. Så kan man jo stille spørgsmålet: Har Europa-Kommissionen gjort det? Nej, tværtimod. Jeg vil her læse op, hvad EU-kommissæren siger:

»Det er op til den danske regering at bestemme, om den fortsat vil beholde denne undtagelse eller fjerne den.«

Det er Europa-Kommissionens holdning. Så snakker ordføreren om en EU-dom. Hvad er det for en EU-dom? Kan vi ikke få at vide, hvad det er for en EU-dom, og hvad det er for en dato, den EU-dom er fra – den EU-dom, der gør, at vi nu skal indføre en lov, som det danske Folketing for 2 år siden forkastede?

Ordføreren.

Vi kan godt lege den her leg, men et eller andet sted synes jeg faktisk ikke, at det er tjenligt. Vi har to ministerier, der har ansat jurister, som giver en klar tilkendegivelse – det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget af vores Skatteministerium – af, at det her hører under ministeransvarlighedsloven, og at det her lovforslag skal fremsættes.

I Socialdemokratiet synes vi sådan set ikke, at tidligere ministre osv. skal udstyres med fodlænker. Det plejer heller ikke normalt at være Enhedslistens strategi. Derfor er det altså ordentlighed, når der ligger helt klare juridiske vurderinger, at fremsætte et lovforslag her i salen. Vi leger ikke, at EU ikke eksisterer. Vi gør det ordentligt. Vi beder jurister om at vurdere det her, og den juridiske vurdering er klar. Det er derfor, lovforslaget behandles her i dag. Hvis hr. Søren Søndergaard i forbindelse med udvalgsarbejdet kan finde nogle huller, som vi kan agere ud fra, så lytter jeg gerne. Jeg har bare ikke selv fundet dem og har ikke grund til at betvivle vurderingen fra juristerne på Slotsholmen.

Ønskes der en opfølgende kort bemærkning?

Problemet er jo, at der er forskel på, hvad juristerne på Slotsholmen siger, og hvad EU siger. Det er det, der er problemet. Hvordan får man afklaret, hvad der er retstilstanden i EU? Det er der én instans der kan afgøre, og det er EU-Domstolen. Man kan blive indbragt for EU-Domstolen, og så kan EU-Domstolen træffe en afgørelse. Den afgørelse vil jeg godt høre ligger. Ellers kan vi afvente den. Så vil vi få en besked om, at der har været forskellige vurderinger, og der vil blive læst op, hvad der står her at kommissæren har sagt, nemlig at det er op til den danske regering at bestemme det. Det vil komme Danmark til gode. Så vil vi muligvis af EU-Domstolen blive pålagt at indføre den retstilstand, men der vil da ikke ske andet. Så man er mere EU end EU selv. Det er jo det, der er helt fantastisk.

Tak. Ordføreren.

Jeg kan slet ikke skrue mig op, som hr. Søren Søndergaard gør her, men jeg vil da opfordre hr. Søren Søndergaard til, at Enhedslisten begynder at deltage i Folketingets Skatteudvalg, hvor hr. Søren Søndergaard seriøst og sagligt kan stille de her relevante spørgsmål. For det er jo den måde, vi arbejder på i det her Ting. Nogle kommer og spiller fandango her i Folketingssalen og skruer sig op, og så kan det sikkert blive lagt på de sociale medier senere, så man kan se: Uha, hvor har vi kæmpet mod EU. Men den måde, som man som seriøst parti laver politik på, er jo at gå ind i udvalgsarbejdet. Så jeg synes, hr. Søren Søndergaard skulle begynde at deltage i udvalgsarbejdet frem for bare at komme med retoriske bemærkninger her i Folketingssalen.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Gud, hvor var det bare arrogant. Nej, undskyld, man må ikke påkalde sig de højere magter, men hvor var det dog et arrogant svar. Det er helt rigtigt, at vi faktisk i dag sidder nogle kulturordførere her og har fået lov til at tage sagen for vores skatteordførere, fordi det her jo er en gigantisk trussel mod vores kulturliv. Det kan godt være, at Socialdemokratiets ordfører synes, at vi bare er her for at spille fandango osv. Vi er her faktisk for at beskytte vores kulturliv.

Så vil jeg gerne spørge til EU-juraen. Jeg synes, det er lidt bemærkelsesværdigt, at man på andre områder ligefrem spekulerer i at gå til grænsen og nogle gange også gå over grænsen. Som retsordfører oplever jeg ret ofte, når vi snakker udvisninger, at man siger: Lad os bare prøve at gå til grænsen, og så må domstolen jo sige, at vi er gået for langt, og måske skal vi slet ikke rette ind efter domstolen. Men på det her område, som er en knytnæve i hovedet på dansk kulturliv, vil vi gerne overimplementere, før der overhovedet er kommet en dom, og det sker i en situation, hvor Kommissionen har sagt, at de ikke kan udtale os om, hvad der er lovligt eller ej, at det må vi selv finde ud af, og at det ultimativt må afgøres ved en domstol.

Tak. Ordføreren.

Det er muligt, at ordføreren synes, at jeg er arrogant. Det prøvede jeg på ingen måde at være, så jeg skal beklage det, hvis man har fået den opfattelse. Jeg synes sådan set, at vi skitserer meget, meget tydeligt, at det her er svært. Det er også derfor, vi har brugt omkring 2 år på at afsøge, om der er noget som helst at gøre her. Det får vi at vide at der ikke er, og det er derfor, en ansvarlig minister fremsætter det her forslag i salen, når han får at vide, at det her er under ministeransvarlighedsloven, og at han kan komme i klemme, hvis det her forslag ikke bliver fremsat. Det synes jeg sådan set er god regeringsførelse. Det er i hvert fald også noget, jeg historisk har opfattet er noget, som Radikale Venstre bakker op om. Og så synes jeg ærlig talt, det er lidt kafkask at blande udlændingepolitik ind i en diskussion om kulturlivet i Danmark.

Spørgeren frafalder. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg ved godt, at ordføreren har en fortid som gøgler og godt kan lide både cirkus, tivoli og alt muligt andet. Det kan vi andre sådan set også, men jeg synes ikke, det er i orden at gøre det her til noget med at spille fandango, som ordføreren siger. At vi andre ikke skulle gå ind for hæderlighed og ordentlighed, har jeg meget svært ved at se. Jeg synes, ordføreren måske skulle referere lidt til, hvad det er, der ligger bag, nemlig der kom en redegørelse fra Gorrissen Federspiel til Skatteudvalget tilbage i april måned 2022, som klart viser, at der ikke er noget EU-krav om at indføre den her moms.

Hvad er det, der gør, at man tilsidesætter Europa-Kommissionens skrivelser til den daværende skatteminister fra den 30. marts, som jo klart siger det samme, nemlig at der ikke er og ikke kommer noget EU-krav? Det bliver faktisk bekræftet tidligere af Europa-Parlamentet den 11. april 2023. Synes ordføreren fra Socialdemokraterne virkelig, at det er spille fandango, at vi er nogle, der synes, at det, vi oplever her i dag, er noget besynderligt. Det kommer som en tyv om natten. Det står ikke engang i regeringens lovprogram. Det bliver fremsat, dagen efter at de har stemt ovre i USA. Og vupti, så skal vi allerede til at lovbehandle det i dag med virkning fra den 1. januar 2025. Synes ordføreren, at det, vi gør, er at spille fandango?

Ordføreren.

Det var sådan set ikke det, jeg refererede til i forhold til at spille fandango. Jeg prøver faktisk at tage det her yderst seriøst. Det, jeg sådan set sagde, var, at jeg synes, der er et misforhold mellem, at man stiller sig op og kommer med store ord og retoriske armbevægelser her i Folketingssalen, og at man så ikke deltager i Skatteudvalget, hvor der netop har været foretræde om det her konkrete forslag. Det er der, jeg meget sagligt prøver at sige, at jeg synes, at vi skal prøve at afsøge det her grundigt i udvalget. Det var også det, som vi gjorde i dag. Jeg var selv initiativtager til, at der blev stillet et opklarende spørgsmål i Skatteudvalget. Jeg nævner selv her på Folketingets talerstol, at hvis vi kan ændre implementeringsfasen, så det faktisk har mindst mulig indvirkning, så synes jeg, vi skal prøve at kigge på, hvad der kan lade sig gøre i forhold til det.

Hvis hr. Hans Kristian Skibby er klogere end juristerne på Slotsholmen, hvilket jeg kan høre hr. Hans Kristian Skibby selv føler at han er, så synes jeg, at vi skal have de argumenter på bordet i forbindelse med udvalgsbehandlingen, få sendt spørgsmålet over og få udfordret juristerne i forhold til det her. Jeg er også bare nødt til at være ærlig og sige, at jeg ikke er i stand til at udfordre de allerdygtigste jurister i Justitsministeriet og Skatteministeriet i det her spørgsmål.

Spørgeren.

Det godt være, at klogskab kommer med uddannelser, men fornuft gør i hvert fald ikke. Så meget kan jeg da gøre ordføreren vidende om. Jeg er ikke jurist, jeg er folkevalgt, og jeg har en lægmandsfunktion. Det betyder, at jeg skal stille spørgsmålene. Jeg skal udfordre embedsmandsapparatet, og jeg skal udfordre lovgivningen. Jeg skal sikre, at borgerne bliver hørt, og at virksomhederne får en anstændig og ordentlig behandling. Og mener ordføreren, det er useriøst, og at jeg ikke har styr på jura, fordi jeg henviser til Gorrissen Federspiel – jeg ved ikke, om ordføreren mener, det er et dårligt og uanerkendt advokatkontor – eller mener ordføreren heller ikke, at juristerne i EU har styr på EU-lovgivning?

Ordføreren.

Jeg medgiver ordføreren, at cirkulæret for sund fornuft sådan set ikke burde være afskaffet. Og selv om man kan mene, at læsningen af cirkulæret for sund fornuft i den her sammenhæng måske er kørt helt til grænsen og derover, ændrer det er bare ikke den praksis, at vi som Ting er nødt til at lytte til jurister i Justitsministeriet og Skatteministeriet. Det er jeg i øvrigt tit blevet tudet ørerne fulde af fra andre partier, når vi f.eks. snakker indfødsret eller andre ting.

Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er glødende EU-modstander. Jeg synes derfor, det er helt paradoksalt, at jeg skal stå her og nærmest forsvare Europa-Kommissionen mod, at regeringen bruger den til noget, som Kommissionen slet ikke kræver. Den her regering har ikke fremlagt noget brev eller nogen dom eller nogen signaler eller nogen brevduer fra Europa-Kommissionen, der kræver, at Danmark skal gøre det her. Det er noget, regeringen helt selv har fundet på. Hvorfor vil I ikke stå ved det?

Ordføreren.

Det er ikke noget, regeringen selv har fundet på. Det er noget, regeringen er blevet anbefalet af juristerne i Justitsministeriet og Skatteministeriet. Det er sådan set meget klart.

Men jeg er fuldstændig med på, at hr. Peter Kofod spiller med rene hænder her – det er jeg med på, fuldstændig rene hænder – for modsat Socialdemokratiet ønsker hr. Peter Kofod og Dansk Folkeparti at udtræde af EU. Det ønsker vi ikke i Socialdemokratiet. Der ønsker vi at være en del af Det Europæiske Fællesskab. Der er der nogle spilleregler i det samarbejde, som vi har i EU-landene, og der sidder jurister jo overvejer og kigger på, hvordan vi så lever op til de spilleregler. Det er der, der er en klar anbefaling til den siddende skatteminister, som i dag tager bestik af den anbefaling, som er givet regeringen, og har fremsat et lovforslag.

Igen vil jeg da sige, at hvis hr. Peter Kofod kan være behjælpelig, så lad os da kigge grundigt på det i udvalgsarbejdet. Jeg er gerne med til at stille spørgsmål. Jeg siger bare her, og det er jo derfor, vi har førstebehandlingen, at der ikke er noget i det, jeg har set på nuværende tidspunkt, der gør, at jeg vil være betrygget ved bare at kunne forkaste det og sige til ministeren: Nu ignorerer du bare det her. Så tror jeg faktisk, der kunne være chance for, at vi ikke bare skulle have ét folketingsmedlem, der har haft en fodlænke på, men to folketingsmedlemmer, der har haft en fodlænke på.

Spørgeren.

Men undskyld mig, hr. Anders Kronborg, hvad skulle ministeren ignorere? Der er jo ikke kommet nogen henvendelse, som ministeren kunne ignorere. Der er jo ikke kommet nogen dom fra EU-Domstolen; der er ikke kommet nogen skrivelse fra Kommissionen; der er ikke nogen kommissær, der har besøgt Danmark. Så hvad er det, ministeren skulle ignorere, som han kunne få fodlænke på for at ignorere?

Tværtimod hører jeg da hele vejen rundt i Folketingssalen – hele vejen fra Enhedslisten og hr. Søren Søndergaard og over til Dansk Folkeparti – at der er en meget stor forståelse. Jeg forstår bare ikke, hvorfor regeringen vil indføre noget under den forudsætning, at EU skulle ønske det, som EU slet ikke beder om. Det er da helt vildt.

Ordføreren.

Jeg synes da, vi skulle stille et udvalgsspørgsmål i Skatteudvalget om, hvorvidt det er forkert, at juristerne i Skatteministeriet og Justitsministeriet har anbefalet skatteministeren at fremsætte det her lovforslag, så den opkrævning, som der er i dag, er i overensstemmelse med EU-retten. Det ville jo være nærliggende. Så kan hr. Peter Kofod få grundigt svar på spørgsmålene af en minister, der er under ministeransvar i forhold til svarene. Jeg er helt sikker på, at ministeren vil svare det samme, som jeg står og gengiver her på Folketingets talerstol.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Når jeg tager ordet, er det egentlig på baggrund af den ordveksling, der var mellem hr. Anders Kronborg og hr. Søren Søndergaard, for jeg synes, det var en temmelig upassende måde at svare et folketingsmedlem på. Det var et helt legitimt spørgsmål, der blev stillet, og vi kan høre, at spørgsmålet er legitimt, fordi det jo grundlæggende er præcis det samme, som hr. Peter Kofod stiller nu.

Det er ikke et spørgsmål om, at man skal spille fandango eller man skal komme med store armbevægelser eller andet, men når man bruger en begrundelse, som præcis relaterer til, at det skal være i overensstemmelse med EU-retten, hvad er det så, der ligger til grund for den bekymring? Hvor er det, Europa-Kommissionen har udtrykt en tilkendegivelse om, at kulturmomsen ikke kan bruges, eller at det er noget, der er i strid med EU-retten? Det er bare et ret simpelt spørgsmål, og det kunne jeg da godt tænke mig at hr. Anders Kronborg kunne svare på. Så kunne man jo, når nu hr. Anders Kronborg bliver polemisk, spørge polemisk om, hvorfor hr. Anders Kronborg ikke deltog i det seneste møde i Kulturudvalget?

Ordføreren.

Taletiden skal lige sættes på, inden man kan tale. Jamen vi kan sagtens være polemiske. Det ønsker jeg sådan set ikke at være. Det, der sådan set var min pointe, var, at når man står hernede med store retoriske bemærkninger og man ikke har været med til at dække op til festen og lave arbejdet til festen, men kun kommer og deltager på dansegulvet, så synes jeg, at der mangler lidt grundighed.

I forhold til det kulturudvalgsmøde, som ordføreren her henviser til, så kan jeg forsikre ordføreren for Enhedslisten om, at Socialdemokratiet sørger for, at vi er repræsenteret til kulturudvalgsmøderne, og derfor var hr. Mogens Jensen til det pågældende kulturudvalgsmøde. Men Enhedslisten – jeg kiggede efter jer, og I var der ikke. Der var ellers to foretræder, der faktisk kom med substantielle indlæg i dag, og derfor synes jeg, man skal være til stede.

Peder Hvelplund ved jo godt, at det, der er tilfældet her, er en juridisk vurdering af, om man er på den ene eller på den anden side af EU-retten, og der har vi et dansk departement med jurister, som er kommet med den her anbefaling til vores skatteminister. Det er jo sådan, vi gør det på en lang række områder. Nu sidder vi to også Indfødsretsudvalget, og der er også juridiske vurderinger, hvor man kan spørge: Jamen er Menneskerettighedsdomstolen kommet med en afgørelse, inden vi tager stilling? Der lytter vi også til juridiske vurderinger.

Tak. Spørgeren.

Men nu understregede ordføreren også, at man jo i sagens natur ikke kan være to steder på en gang, og når og hr. Søren Søndergaard ikke var til stede i Skatteudvalget, er det muligvis, fordi hr. Søren Søndergaard i modsætning til Anders Kronborg var til stede i Kulturudvalget. Det er jo netop på den måde, man også kan være med til at dække op til festen, altså ved, at man følger de sager, der er i Kulturudvalget, og som kommer her ned i salen; dem følger man ved at deltage i Kulturudvalget. Det er derfor, jeg synes, det er en upassende og polemisk mistænkeliggørelse af andre medlemmer.

Jeg synes stadig væk ikke, at svaret kommer, for med baggrund i hvad er det, at man beder om juristernes vurdering i forhold til EU-retten? Der har jo ikke været nogen henvendelse fra Europa-Kommissionen, og når man henviser direkte til, at det skal være i overensstemmelse med EU-retten, så må det formodes, at det er, fordi der kan være opstået en mistanke om, at det ikke er det. Hvor kommer den mistanke fra?

Ordføreren.

Den kommer fra klare juridiske anbefalinger fra Skatteministeriets jurister og Justitsministeriets jurister.

Så er det fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo et lidt interessant forslag, der sådan lige pludselig poppede op uden at have været i lovkataloget. Nuvel, vi har da haft nogle runder om det tidligere her i Folketinget under stor debat, fordi der er så stor tvivl omkring legitimiteten af lige præcis det her forslag.

Jeg vil godt spørge, om ordføreren kan berette om provenuet fra den her moms, og om det er meningen, at det skal bruges inde i kriminalforsorgsaftalen, eller hvad det er, regeringen har tænkt sig med det her provenu. Hvad skal det bruges til?

Ordføreren.

I virkeligheden stiller ordføreren her to spørgsmål, hvor ordføreren jo selv svarer på det ene. For der er jo ikke nogen i det her land, heller ikke nogen af ordførerne, der er til stede i Folketingssalen, der ikke ved, at det her forslag har rumsteret i en del tid.

Det var jo en del af hele finansieringen i forhold til Kosovoaftalen og i forhold til Justitsministeriets ressortområde, i øvrigt en aftale, som SF selv var en del af. Det var Det Konservative Folkeparti også, og det var Dansk Folkeparti også. Vi har drøftet den her sag i sidste folketingsperiode, hvor den blev nedstemt i salen. Den blev fremsat af den daværende S-minister, og nu er den så fremsat igen. Så der har jo ikke været nogen som helst former for hemmelighedskræmmerier omkring det her.

Vi ser gerne fra Socialdemokratiets side, at de penge og det provenu, som kommer ind, kan vi tilbageføre til nogle af dem, som bliver ramt af det her. Det er også, fordi vi faktisk har respekt i forhold til noget af det, fru Zenia Stampe påpeger. Jeg kan så se, at fru Zenia Stampe er gået igen, men vi har faktisk respekt for kulturlivet, og det er derfor, vi håber på, at vi kan arbejde seriøst på, at nogle af de her penge kommer tilbage til kulturlivet.

Spørgeren.

Jeg synes, det var en spændende lille rundtur, vi var på, som ikke helt gav konkret svar på mit spørgsmål, i forhold til om provenuet skal bruges inde i kriminalforsorgsaftalen. Det er et forlig, som snart udløber. Vi ved, at der er et år tilbage. Rettighedsbetalingerne kan man simpelt hen ikke nå.

Så nu spørger jeg ordføreren igen – tydeligt, klart og præcist: Hvad skal provenuet bruges til? Skal det ind i kriminalforsorgsaftalen, eller hvad har regeringen tænkt sig?

Ordføreren.

Vi er jo sådan indrettet, og det tror jeg også SF er klar over, at man jo diskuterer i en aftalekreds, hvad et provenu skal gå til, og det er klart, at er der partier, der stemmer imod det her, så kan man diskutere, om man stadig skal være en del af aftalekredsen og have indflydelse på, hvad de her ca. 220 mio. kr. skal gå til.

Jeg synes, jeg svarer meget klart og tydeligt: Vi ser gerne, at de her midler kan føres tilbage til dele af det kulturliv, der bliver ramt. I min ordførertale sagde jeg meget klart og tydeligt, at vi faktisk også gerne ser, at nogle af pengene øremærkes til de pensionister, der har mindst i forvejen, fordi prisen på deres tv-pakker stiger. Jeg kan næsten ikke gøre det mere tydeligt.

Fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Alternativet fuldstændig er på linje med mange af kollegaerne her i Folketinget i dag i forhold til den katastrofe, det vil være for kulturlivet.

Jeg vil gerne vende mit spørgsmål et andet sted hen, for jeg kunne godt høre, at Socialdemokratiet ikke er åbne over for at lave om i lovforslaget her, hvad angår substansen, men kunne Socialdemokratiet så være åbne over for i stedet for at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet, så der er lidt mere end bare lidt under 2 måneder til at forberede sig på lovforslaget og ikke implementere det på så kort tid i kulturlivet?

Ordføreren.

Jeg håber, jeg hørte, hvad Alternativets ordfører spurgte om. Jeg kunne næsten ikke høre det, for der var meget hvisken ovre ved SF. Nu var SF's ordfører inde lige at stille mig et spørgsmål, og nu går vedkommende så igen efter noget hvisken og tisken ovre i det område.

Men jeg hørte, at man bl.a. spurgte til ikrafttrædelsestidspunktet, og ja, det vil vi meget gerne kigge på. Der håber jeg, og det ved jeg Alternativet altid er, at Alternativet er meget konstruktive. Så lad os prøve at kigge på det og undersøge det i fællesskab.

Spørgeren.

Det er jeg jo glad for at der er åbenhed over for i Socialdemokratiet. Der er ingen tvivl om, at vi jo helst ser, at man trækker det her tilbage, men hvis ikke vi kan det, er det mindste, vi kan gøre, da at lave et senere ikrafttrædelsestidspunkt, f.eks. den 1. januar 2026 eller noget andet, så kulturlivet kan forberede sig og ikke står med den her situation om så kort tid. Så jeg er glad for, der er åbenhed. Det ser vi frem til at diskutere i udvalget.

Ordføreren.

Det var også noget af det, vi blev præsenteret for i dag i forbindelse med de to, synes jeg, konstruktive foretræder, der var i Skatteudvalget, altså at ikrafttrædelsestidspunktet var en udfordring i forhold til den 1. januar 2025. Der vil jeg være konstruktiv i forhold til at se på ikrafttrædelsestidspunktet. Den 1. juli 2025 er bedre end den 1. januar 2025, og den 1. januar 2026 er bedre end den 1. januar 2025. Lad os se, hvad der kan lade sig gøre, lad os undersøge det, og lad os få en god dialog med regeringen om det.

Dermed tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre – måske på grønlandsk?

Det er med tunge skridt, at jeg trasker op på Folketingets talerstol, og allermest havde jeg haft lyst til at bede den forrige taler om at hilse fra Venstre og sige, at vi stemmer for lovforslaget, og så gå hjem og ærgre mig, for det er virkelig, virkelig ærgerligt, at vi er nået dertil, at vi skal vedtage den her lov. Det sker ikke uden kamp. Venstre har kæmpet, siden lovforslaget blev fremsat første gang i december 2021, og det er jo så i hvert fald lykkedes at holde det væk nu i næsten 3 år.

Vi har haft en ganske fin ordning, hvor kunstneriske ydelser er momsfritaget, og jeg må sige, at jeg stadig væk er uforstående over for, at man ikke kan momsfritage i den situation, man sælger rettigheder i i den danske model. Altså, hvis Anne Linnet går ned til min frisør og siger: Nu skal du høre; jeg har skrevet nogle gode sange; kunne tænke dig at spille dem, mens du klipper dine kunder? Du skal kun give 50 øre, hver gang du spiller en sang. Så kunne man lave sådan en aftale, og Anne Linnet og frisøren kunne indgå aftalen momsfrit.

Man kan sige sig selv, at det jo ikke kan lade sig gøre, medmindre Anne Linnet kun må få spillet sin musik i ganske få frisørforretninger, og medmindre min frisør har tænkt, at kunderne ikke behøver at høre andet end Anne Linnet. Så i praksis fungerer det på den måde, at alle kunstnerne har sluttet sig sammen i noget, der hedder Koda, som de selv ejer hundrede procent, og så er det Koda, der forestår det praktiske arbejde med at indkræve de her rettigheder.

Der er det så, juristerne i Justitsministeriet og Skatteministeriet siger, at når man indskyder sådan en rettighedshaverorganisation, er der ikke længere tale om momsfritagne ydelser. Og næste skridt for juristerne var så at sige: Hvis I ikke vedtager den her lov, laver vi et styresignal, der rammer det videre salg, hvis vi f.eks. taler tv-pakker, nemlig sådan at når fru Jørgensen køber en tv-pakke fra YouSee, bliver det led så momsfritaget. Og hvis man ikke kan indskyde f.eks. en tv-pakkeudbyder og en rettighedshaverorganisation som led imellem kunstneren og slutbrugeren, så er momsfritagelsen jo intet værd i mange, mange situationer, nemlig der, hvor vi taler om afspilning af musik og tv ude hos forbrugerne eller i butikker osv.

Venstre fik foranlediget – det var mig, men det var især vores daværende skatteordfører, fru Louise Elholm – at der blev udarbejdet et notat. Og det var ikke hvem som helst, Folketinget fik til det. Det var Henrik Øe, som ud over at være advokat hos Gorrissen også har en fortid som dommer ved Østre Landsret og nok så vigtigt generaladvokat ved EU. Og med hensyn til det, som flere har spurgt til: Der foreligger ingen åbningsskrivelse fra EU, og besøget hos kommissæren var sådan lidt noget med, at kommissæren sagde: Det er sådan set op til jer selv. Men det er jo dermed også op til os selv at løbe risikoen for, at der kommer en sag ved EU-Domstolen, skal man lige huske på. Men altså, juristerne i Justitsministeriet og Skatteministeriet fastholder, at deres tolkning af EU-retten, herunder de afgørelser, der er faldet, gør, at vi altså er nødt til at afskaffe den momsfritagelse, som vi har haft i mange år.

Det er en utilfredsstillende situation at stå sådan her påstand mod påstand. Folketingets jurist siger ét, regeringens jurister siger noget andet, og derfor burde man jo have en eller anden form for model, hvor man kunne løse sådan nogle tvister fremadrettet. Det kunne være en forfatningsdomstol, som nogle har foreslået, eller et lovråd. Det kunne være, man kunne løse det ved en voldgift. Men disse muligheder er der ikke på nuværende tidspunkt, og derfor er vi desværre tvunget til at gennemføre den her lov. I hvert fald når man er regeringsparti, er der ikke rigtig nogen vej udenom.

Fordelen ved at gøre det ved lov og ikke ved det styresignal, som vi jo er blevet truet med, er, at så beholder vi provenuet. Det vil sige, at så er det op til os i Folketinget at afgøre, hvad vi så skal gøre med det provenu, der kommer ind, og der er jo nogle, der får nogle dyrere tv-pakker, og der er nogle rettighedshavere, der mister en momsfritagelse, og det er jo de to, vi skal se på hvordan vi kan bruge provenuet til at gøre tilværelsen noget lettere for.

Nok så vigtigt skal vi også have set på ikrafttrædelsestidspunktet. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, hvis den her lov bliver vedtaget med ikrafttræden den 1. januar, når man tænker på, hvor lang tid skattemyndighederne selv skal bruge for at ændre i deres systemer. Så må vi altså også acceptere, at erhvervslivet også har brug for tid til at ændre sin opkrævning. For ellers vil de jo risikere at skulle betale en moms, som de ikke kan nå at opkræve hos deres kunder.

Som sagt synes jeg, resultatet er ærgerligt, men jeg står her som lægmand, ikke som dommer, og jeg kan ikke gøre andet end at acceptere, at Justitsministeriets og Skatteministeriets jurister fastholder, at deres tolkning af EU-retten er den rigtige. Men det er bestemt ikke, fordi jeg har lyst til at vedtage denne lov. Men der er ikke rigtig andre muligheder – desværre.

Hr. Hans Kristian Skibby Danmarksdemokraterne.

Jeg synes, at den tale, som hr. Jan E. Jørgensen holdt på vegne af regeringens næststørste parti, burde han måske have holdt nede i kirken i stedet for, for det var da én lang grædetale om, at uha, jeg står her, men jeg kan ikke lide at være her, og jeg har egentlig lyst til at gå hjem. Men det nytter jo ikke noget for et regeringsparti; så skal man stå last og brast, og man skal kæmpe sine kampe. Det er jeg helt med på.

Men jeg synes ikke, det er rimeligt, når ordføreren ligesom siger, at der ikke har været andre veje at gå. Det siger jeg, fordi jeg synes, det er underligt, at man allerede nu fra regeringens side vælger at falde på halen over det her, inden der overhovedet er kommet så meget som den mindste åbningsskrivelse fra EU – ud over at de i øvrigt har skrevet, at de ikke vil rejse nogen sag, fordi der ikke er noget EU-krav. Det har vi fået indtil flere skrivelser om, og man har oven i købet også fået lavet et juridisk responsum til det til Skatteudvalget. Det var også det, som ordføreren selv var inde på.

Har Venstre virkelig ikke mere indflydelse i den regering end det, vi oplever her i dag? Det er jo et rent knæfald.

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvilken kirke hr. Hans Kristian Skibby frekventerer, men i de kirker, jeg kommer i, er det altså ikke grædetaler; det er en ganske munter forestilling. Det kunne være, at hr. Hans Kristian Skibby skulle begynde at gå lidt mere i kirke.

Jeg tror nu nok, at ordføreren overfortolker det, som vi har fået på skrift fra EU. Det, EU har sagt, er, at det er op til Danmark selv, om vi vil afskaffe loven eller beholde den. Man har ikke sagt til os, at det vil være i overensstemmelse med EU-retten, hvis vi opretholder loven. Det, man gør, er, at man siger: Vi vil ikke gå ind og være EU-domstol, vi vil ikke gå ind og afgøre, om den lov, I har i Danmark, er i overensstemmelse med EU-retten eller ej; det er ikke vores bord. Det er sådan set det, kommissæren siger. Kommissæren har ikke sagt, at det her er lovligt. Det synes jeg lige er vigtigt at få præciseret. Det er grunden til, at vi ikke kan sidde den rådgivning, vi får fra embedsværket, overhørig. Det er man simpelt hen som minister nødt til at rette sig efter.

Spørgeren.

Så kan man jo undre sig over alle de år, der er gået. Hvis man kigger tilbage, er det da godt nok mange år, hvor det er pågået.

Ordføreren hæfter sig selvfølgelig ved, hvordan man skal tolke de breve, man får i forhold til konklusioner fra Europa-Kommissionen, men det ændrer jo ikke på, at der ikke er nogen åbningsskrivelse, og det er vel typisk der, det starter; det er med en åbningsskrivelse. Hvis man har en kritik over for et af landenes embedsførelse i forhold til EU-lovgivning, kan man lave en åbningsskrivelse. Det er overhovedet ikke på tapetet. Der er ingen, der har bedt om det, der er ingen, der har ønsket det, der er ingen, der har nævnt det. Alligevel oplever vi det her knæfald, og det er det, vi simpelt hen ikke forstår. Og det er jo det, der er lidt pudsigt; altså, helt fra Enhedslisten og så over til Danmarksdemokraterne kan vi ikke forstå det her.

Ja tak! Ordføreren.

Nej, det ved jeg godt. Jeg sagde sådan set selv i min tale, at der ikke er kommet en åbningsskrivelse. Altså, en åbningsskrivelse vil jo typisk komme, hvis et land ikke selv har opdaget, at man har en praksis, der er i strid med EU-retten. Men her har landet selv opdaget, at man har en praksis, som er i strid med EU-retten. Det er i hvert fald den rådgivning, vi får fra juristernes side. Derfor behøver man jo ikke at vente på en åbningsskrivelse. Hvis man som land ved – og nu antager vi så, at juristerne i Justitsministeriet og Skatteministeriet har ret, men det får vi sådan set aldrig afklaret, for der kommer ingen sag ved EU-Domstolen – at man handler i strid med EU-retten, så har man jo også en pligt til at rette ind efter EU-retten, også uden at der kommer en åbningsskrivelse.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg vil gerne rose hr. Jan E. Jørgensen for sin ærlighed, og det er overhovedet ikke polemisk ment. Jeg vil faktisk gerne udnytte, at hr. Jan E. Jørgensen er jurist. For jeg synes, at der er nogle spørgsmål, f.eks. hvad er risikoen? Vi er jo enige i, at det, vi befinder os i her, er en gråzone. Altså, jura er ikke en eksakt videnskab, men det er rigtigt, at når først der er faldet en dom, er det ret eksakt, hvad der så er retspraksis. Men indtil den dom er faldet, er vi jo i en underlig gråzone i den nuværende situation.

For mig var det lidt overvældende at høre Socialdemokratiets ordfører fortælle om risikoen for fodlænke, og jeg ved ikke hvad. Kan hr. Jan E. Jørgensen ikke lige hjælpe med bare at forklare, hvad det er for en risiko, man løber i en gråzone som denne ved at vælge at lade være med at tolke det her, som at det skulle være imod EU-retten, idet man faktisk man ikke ved det? Jeg er godt klar over, at så er man på den sikre side i forhold til at undgå en potentiel sag, men vi ved jo rent faktisk ikke, hvad der er retspraksis. Så hvad er den konkrete risiko? Kan skatteministeren ende i fodlænke, eller hvad?

Ordføreren.

Det kan han sikkert, men så er det nok for noget andet, ville jeg gætte på. Nej, det er for sjov. Jeg ville da ønske, at juristerne i Skatteministeriet og Justitsministeriet havde sagt: Vi er i en gråzone; vi kan gøre det her eller lade være med at gøre det her; lad os da vente på en åbningsskrivelse. Men det er ikke den melding, vi har fået. Den melding, vi har fået, er, at der ikke er nogen gråzone. De er fuldstændig sikre. De har læst notatet fra Henrik Øe. Der har været møder. Der har også været yderligere skriftveksling mellem ministerierne og advokaten Henrik Øe, og ministeriernes jurister fastholder, at de ikke ser det som en gråzone. De er meget sikre i deres sag.

Når man står i sådan en situation, skal man jo følge loven. Så skal man ikke sidde og spekulere over, om der mon sker noget, og sige: Lad os bare ignorere de juridiske råd, vi får, som er utvetydige, for det kan godt være, at EU ikke opdager det, det kan godt være, at der ikke sker noget, og det kan godt være, at ministeren ikke ryger i fodlænke.

Det ville ikke være ordentligt.

Spørgeren.

Jo jo, men nu sagde hr. Jan E. Jørgensen jo også, at Henrik Øe har vurderet sagen og er kommet med en anden konklusion. Så jeg kan bare ikke forstå, at det skulle være så entydigt, bare fordi statens jurister er nået dertil. Vi har lige haft en sag omkring Søfartsstyrelsen – det er så en helt anden sag – hvor man også havdeen bestemt tolkning i mange, mange år, og hvor man så efter 20 år finder ud af, at den var forkert.

Vi havde i øvrigt også en sag om spildevandsaffald på Miljøstyrelsens område, og der fandt jeg også ud af efter flere års forhandlinger, at der faktisk var mulighed for at gøre noget andet. Som radikal er det jo også meget vigtigt for mig, at vi overholder loven, men i de her sager synes jeg ikke, at det er så nemt at konkludere, hvad det rigtige er at gøre, når de er i sådan en gråzone.

Ordføreren.

Det er jeg sådan set enig i, og jeg mener også, at der generelt i statsadministrationen er en overforsigtighed i forhold til både EU-retten og internationale konventioner. Som jurist tænker du jo tit, at måske overtræder man nogle regler ved at gøre et eller andet, og så er det sikreste nok at lade være. Men i virkeligheden bør juristen sige, at man godt kan gå til kanten og gå til grænsen, eller hvad man nu skal sige, og så må man jo så tage slaget, hvis det kommer. Men det har man altså ikke valgt at gøre fra juristernes side i det her tilfælde. Det er også derfor, at jeg i min tale spurgte, om vi kan finde på et eller andet, så vi kan få en eller anden autoritativ afgørelse, uden at der skal en decideret retssag til.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Respekt for den ærlighed, som hr. Jan E. Jørgensen udviser, for det er jo rigtigt, at det her ikke er Venstres position. Vi kæmpede jo sammen og var til alle de der møder i Skatteudvalget og havde foretræde og lavede notater og alt det der. Altså, i ugevis, månedsvis gjorde vi jo det, og det endte så med, at et stort flertal i Folketinget forkastede regeringens forslag. Vi ved godt, at det er Socialdemokratiet, der går efter det her. Det er ikke Venstre. Men alligevel undrer jeg mig lidt, for fru Louise Elholm sagde dengang:

Den argumentation, som regeringen har brugt gennem hele behandlingen, holder ikke. Der ikke noget grundlag for, at der skal pålægges moms på kunstnerisk virksomhed. Derfor vil vi opfordre regeringen til at frafalde det.

Hr. Jan E. Jørgensen sagde selv:

Vi har på ingen måde lagt os ned – vi har på ingen måde lagt os ned. Det gør vi først i det tilfælde, at der kommer en helt klar og entydig udtalelse fra EU-kommissæren, hvor der ikke er noget at rafle om kan – en helt klar og entydig udtalelse fra EU-kommissæren, hvor der ikke er noget at rafle om.

Hvad er grunden til, man alligevel har valgt at lægge sig ned?

Ordføreren.

Jeg havde nok frygtet, at hr. Søren Søndergaard havde fundet nogle gamle citater frem, og tak for kampen dengang. Vi er fortsat med at kæmpe, og det er nu sådan set ikke Socialdemokratiet, vi har kæmpet mod. Det er de juridiske vurderinger fra Justitsministeriet og Skatteministeriet. Jeg kan også godt forstå, at man ikke bare siger: Nå, okay, nu er der så et responsum, der siger noget andet, og så må vi hellere skifte. For så ville man jo også miste troværdighed med de vurderinger, man kom med. Det er ikke nemt, det her.

Men den klare og utvetydige tilkendegivelse, vi gerne ville have haft fra EU-kommissæren, har vi ikke kunnet få. Vi har hverken kunnet få EU-kommissæren til at sige, at vi skal lave loven om, eller kunnet få EU-kommissæren til at sige, at vi ikke skal lave loven om. EU-kommissæren har, om jeg så må sige, sagt:

Det her er ikke mit bord. Jeg vil overhovedet ikke tage stilling til det. Det er jer selv, der skal vurdere, om I lever op til EU-retten eller ej.

Så står man jo i et dilemma og en svær situation. Der kan vi altså ikke gøre andet – når der så foreligger en vurdering fra regeringens egne ansatte jurister, som siger, at det er deres klare vurdering, at vi skal gøre det her – end at lægge os ned. Og det har vi gjort nu.

Spørgeren.

Men den vurdering forelå jo også, da vi sidste gang diskuterede den her sag. Så der er ikke noget nyt. Så hvad er det nye? Måske kan jeg hjælpe lidt: Det eneste nye er sådan set, at Venstre er kommet i regering. Så det er prisen for at gå i regering, at man må lave det her. For ellers er der intet andet, der er ændret.

Så vil jeg bare lige spørge: Kan det virkelig være rigtigt, at hvis vi her i Folketinget vedtager en lov om, at den nuværende praksis skal fortsætte, kan man ovre i Skatteministeriet udsende et styresignal, der går på tværs af den lov, vi vedtager i Folketinget? Sådan forstod jeg det, som hr. Jan E. Jørgensen sagde, altså at Skatteministeriet kan handle på trods af en lov vedtaget i Folketinget. Det synes jeg lyder meget interessant.

Ordføreren.

Ja, det sidste synes jeg også lyder meget interessant. Jeg synes faktisk, det er en smule chokerende for nu bare at være helt ærlig. Og det kan godt være, jeg skjuler det godt, men jeg er ikke i godt humør. Det er jeg virkelig ikke. Jeg synes den her sag er rigtig, rigtig trist og ærgerlig på alle mulige tænkelige parametre.

Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Men hvis ordføreren er så chokeret over det, hr. Søren Søndergaard spørger om med styresignalet, der fuldstændig kolliderer med det, et flertal i Folketinget måtte mene, hvorfor gør Venstre det så? Så lad os give juristerne tørt på og lære dem, at det er 90 mandater, der bestemmer. Det er ikke juristerne i Finansministeriet eller i Skatteministeriet eller i Kulturministeriet eller noget som helst andet sted. Det er 90 mandater, der taler, og det er tilmed i en sag, hvor Europa-Kommissionen ikke engang har ment noget. Kan det virkelig være sandt – og Venstre er jo afgørende i det her spørgsmål – at det, nogle jurister måtte mene ovre i Skatteministeriet, skal vi bare lægge os ned for i Folketinget?

Ordføreren.

90 mandater kan jo ikke overtrumfe landets lov og ret, og EU-retten er jo en del af det. Det er den jo. Så ja, det er sådan, det forholder sig. Det er jo ikke sådan, at embedsmændene har sagt: Vi synes politisk, noget skal være anderledes. Det er, fordi der er en juridisk vurdering, der siger: Danmark overholder ikke sine EU-retlige forpligtelser, hvis ikke den her retstilstand bliver ændret på den ene eller på den anden måde.

Spørgeren.

Sidst, jeg tjekkede, var det Folketinget, der lavede landets lov og ret, og så var det er juristerne i ministerierne, der var sat til at gøre det, som Folketinget pålægger dem, ikke omvendt. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at Venstre har vendt det rundt, og så i en situation, hvor EU ikke engang kræver det. Tænk, at det er mig, der skal stå her og sige det til Venstre, Danmarks mest proeuropæiske parti ifølge hr. Morten Løkkegaard fra Venstre. Tænk, at det er mig, der skal stå her og forsvare Europa-Kommissionen mod noget, de ikke engang har krævet af os. Det er da helt fuldstændig uhørt. Hvordan er Venstre dog endt i, ja, undskyld mig, så dårligt selskab i den her regering?

Ordføreren.

Arh, selskabet fejler nu ikke noget, og embedsmændene er de samme, uanset hvilken regering der er tale om. Ja, det er Folketinget, der vedtager landets love, men det er jo ikke Folketinget, der vedtager i EU-retten. Det er det jo ikke. Hvis Folketingets jurister vurderer, at vi foretager os noget, der er i strid med EU-retten, har de jo også en pligt til at reagere. Længere er den jo ikke.

Det var også derfor, jeg nævnte, at det er frustrerende at stå i en situation, hvor der er nogle dygtige jurister på den ene side og nogle dygtige jurister på den anden side, som er uenige. Det kan godt være, at regeringens jurister har ret – det kan sagtens tænkes – men vi får ikke svaret, for vi har ikke et eller andet autoritativt, der kan gå ind og sige, at det er sådan her, det nu engang er, og at det er den ene side eller den anden side, der har ret

Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Åh, jeg får sådan lyst til at sige: Kom nu hjem. Kom nu hjem, for jeg kan jo se på ordføreren, som jeg trods alt har kendt en hel del år, også som kulturordførerkollega, at det ikke er sjovt at stå deroppe i dag, og det kan jeg godt forstå, for vi kæmpede jo sammen i sin tid om den her sag. Derfor vil jeg også godt kvittere for ærligheden, for det er, tror jeg, en svær sag, også for Venstre.

Det, jeg godt lige igen vil have præciseret, er angående konklusionen fra Europa-Kommissionen den 11. april 2023. På spørgsmålet om, om Danmark er forpligtet til at indføre det her, svarer kommissæren: Der foreligger spørgsmål vedrørende en sådan fravigelse af visse kunstneriske aktiviteter som omhandlet i artikel 371, sammenholdt med bilag X, del B, pkt. 2, i momsdirektivet. Det er op til den danske regering at beslutte, om en sådan undtagelse skal gælde for og bibeholdes i Danmark.

Jeg forstår det simpelt hen ikke. Hvad har ændret sig siden april 2023?

Ordføreren.

Det her havde ikke været anderledes under en anden regeringskonstellation; så havde vi også stået her. Altså, det er jeg sådan set ikke i tvivl om.

Der er ikke noget, der har ændret sig, men når kommissæren skriver, at det er op til den danske regering at beslutte det, så betyder det, at man overlader den juridiske vurdering til den danske regering. Altså, man vil ikke fra kommissærens side gå ind og sige: Okay, jeg kan forstå, at I ikke helt kan finde ud af, hvordan EU-retten skal tolkes. Nu skal jeg komme med en autoritativ tolkning. Nu siger jeg, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

Det havde jeg også håbet man kunne få ud af kommissæren, men det kan man ikke. Det, kommissæren siger, er: Det er op til jer selv, og det er jeres eget ansvar at træffe afgørelser, som bringer jeres lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Hvad der så skal til for at gøre det, vil han ikke gå ind og gøre sig til dommer over.

Det er EU-Domstolen, der skal træffe de afgørelser, og der er ikke nogen sag ved EU-Domstolen. Derfor får vi jo aldrig den afgørelse. Derfor kan vi jo diskutere fra nu af og til dommedag, hvad der så var det rigtige. Vi finder, om man så må sige, aldrig ud af det. For det er jo ikke sådan; det sker jo hver dag i danske retssale, at der står to dygtige advokater på hver deres side og begge to mener, at de har ret, og så siger domstolen, at det havde de altså ikke og det var kun den ene af dem, der havde det.

Spørgeren.

Jeg synes stadig ikke helt, jeg får svaret fra ordføreren. For som andre ordførere herinde også nævner, får det her jo virkelig store konsekvenser for dansk kulturliv, for tv-seere osv. Det er jo 220 mio. kr. Jeg synes simpelt hen ikke, den her regering har kæmpet nok for det. Jeg synes ikke, jeg får svarene på, hvad det egentlig er, der har ændret sig.

Prøv nu at høre her: Det er da meningen, at vi, som i Danmark, skal kæmpe for det, vi har kær, også vores kulturliv, og så må vi da prøve det efter. Det var jo det, vi heller aldrig fik svar på dengang, og jeg synes ikke, ordføreren helt svarer. Det bliver sådan lidt noget mudder.

Ordføreren.

Det, der har ændret sig, er, at juristerne i Justitsministeriet og Skatteministeriet fastholder det. Altså, de rokker sig ikke en tomme, og det kan jeg godt være enormt frustreret over, men det gør de altså ikke, og det er det, der har ændret sig. Så vi har kæmpet og kæmpet, og nu er vi nået frem til afgørelsen, og så må vi erkende, at Henrik Øe og vi, der mente, han havde ret, altså har tabt, for vi kommer ikke videre, vi kommer ikke nogen vegne.

Med hensyn til konsekvenserne for kulturlivet er det jo så dem, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at afbøde. For vi har nogle penge, der nu kommer ind, og de penge skal vi jo så bruge på at afbøde konsekvenserne, både for tv-seerne og for kulturlivet, så godt vi overhovedet kan.

Så er det hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ordføreren for en ærlig og oprigtig ordførertale, hvor han sådan set siger, at det her er en svær sag. Det er jeg sådan set enig med ordføreren i.

Den her debat opstod især i forlængelse af den politiske aftale om kriminalforsorgen, hvor en væsentlig del af finansieringen stammer fra de øgede momsindtægter, som det her forslag jo skulle kaste af sig. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren som repræsentant for et af regeringspartierne, om ordføreren kan bekræfte, at de her penge rent faktisk skal gå til kriminalforsorgen, som jo i den grad er presset og har brug for det.

Jeg hørte på ordførerens tale, at vi er enige i, at vi skal afbøde konsekvenserne og hjælpe kulturlivet osv., men kan ordføreren bekræfte, at pengene reelt er, som de oprindelig var, tiltænkt kriminalforsorgen?

Ordføreren.

Både-og. Venstre stod uden for forliget om kriminalforsorgens økonomi, og derfor var vi jo ikke bundet dengang. Der er et forlig, og det forlig binder, men det er kun i 1 år, at pengene skal gå til kriminalforsorgen; derefter er der fri leg, og så kan vi bruge dem, som vi nu finder bedst.

Det vil efter Venstres opfattelse være at afbøde konsekvenserne for kulturlivet – det kan ikke gøres en til en, desværre – og samtidig for dem, som har vanskeligst ved at betale for den fordyrelse af tv-pakkerne, der vil komme, på de her 20-25 kr. om måneden. Det kan godt være, at det ikke er mange penge for mange mennesker, men det er det altså for nogle få mennesker, og dem synes vi det ville være rimeligt at vi går ind og afbøder det for via mediechecken.

Dermed er der ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren fra Venstre. Mens den næste ordfører, hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne, kommer op, vil jeg bare lige nævne for jer, at hver eneste gang I som ordførere taler over tid, så går vi over tid, også til sidst.

Det her møde er berammet til at slutte kl. 23.30 i nat, så af hensyn til beskæftigelsesordførerne, der jo kommer på et tidspunkt, synes jeg, at det vil være rigtig, rigtig rart, hvis alle holdt tiden. Vi kan jo starte med hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Hvor skal man starte, og hvor skal man slutte i forhold til alle de her steder, som der skal lægges moms på? Danmark er jo blevet ramt af en sand momsesygdom . Det er jo ikke længe siden, vi havde et slagsmål – der var Venstre også i opposition – hvor vi kæmpede for, at der ikke skulle moms på fitness, zumba og private danseskoler. Det gik fløjten, da Venstre kom i regering. Så var det musikskolerne. Så var de væk. Det er godt nok ikke helt tabt endnu, men der sker også noget.

Så var det jo, at der fra EU side blev åbnet i forhold til korttidsudlejning af fritidsboliger i Danmark, altså vores sommerhuse. Det barsler man også med at der skal lægges moms på. Hvad får det af konsekvenser for vores turismeerhverv, hvis det ender med det?

I dag står vi så her og skal diskutere, om der skal moms på tv-pakker for fru Danmark og hr. Danmark. Det er godt nok en trist situation at komme i, og jeg synes, det bliver endnu mere – uendelig – trist af, at det er noget, der kommer, uden at man overhovedet har turdet rejse nogen som helst danske parader, endsige en lille, blød boksehandske. Intet har man gjort. Man har ikke engang kunnet lokalisere en lille åbningsskrivelse eller et bekymringsbrev fra EU. Intet har man kunnet få.

Tværtimod har man kunnet få en redegørelse fra Gorrissen Federspiel tilbage i 2022, som siger, at der ikke er noget EU-krav i forhold til at indføre den her moms på de her tv-pakker. Det blev der så fulgt op på i marts og april 2023, i forhold til at Europa-Kommissionen skrev det samme, både til Europa-Parlamentet, men også til den daværende danske skatteminister. Der er ikke noget EU krav. Der er ikke nogen åbningsskrivelse. Alligevel opererer vi med, at det åbenbart er det, der skal til.

Vi kan se frem til, at hvis der kommer et fald på bare 3 pct. i de abonnementsordninger, som det gælder, så er provenuet også væk, for hvis der er et fald i antallet af brugere, kommer der også færre penge til kulturudøverne og dem, der har rettigheder. Det betyder også, at man står tilbage med en regning hos regeringen og Folketinget, hvor man så skal ind at betale for forøgede mediechecks til pensionister. Det er ca. 100 mio. kr., hvis de skal være skadesfri. Og så er vi jo ikke engang færdige der, for der er mange andre vidtgående konsekvenser ved det her.

I Danmarksdemokraterne synes vi, det virker ærgerligt. Vi synes, det er frustrerende, at man sådan uden videre bare negligerer det og siger: Der er ikke noget at gøre ved det; vi er nødt til at tage de her styresignaler til os. Men det synes jeg altså ikke er godt nok. Jeg synes også, at når der sidder regeringspartier i regeringen, som jeg ved har hundrede procent den samme holdning, som vi har i Danmarksdemokraterne, så er det brandærgerligt, at vi nu står i den her situation, som det desværre ser ud til. Jeg synes også, at det er underligt, at vi er havnet i den her situation.

Altså, hvis vi kigger tilbage på L 13, som var det oprindelige forslag, så endte det med at bortfalde før valget, og der kom en genfremsættelse af L 106 b, som blev forkastet tilbage i december 2021. Så man kan jo sige: Der har været håb om, at man kunne finde en model, hvor man ikke kom ud i det, som der nu lægges op til.

Så kan man undre sig over, at det ikke har været i høring, i hvert fald ikke nogen ny høring. Der har været en høring tilbage i 2021. Den synes jeg måske også godt lige man kunne have ladet det værste støv blive børstet af fra, inden man kaldte det en høring. Jeg synes også, at man er nødt til at kigge på det i forhold til de andre områder, hvor man har begået brud på det her.

Det er jo sådan, at hvis man kigger på regeringens lovprogram, så fremgår det her forslag overhovedet ikke, og som oppositionspartier sidder vi andre naturligvis og kigger på alle de forslag, der kommer fra regeringen, så vi har en idé om, hvor det er, de vil hen, og hvad det er, der kommer af forventede lovinitiativer fra regeringen.

Så sker der lige pludselig det, at lige nøjagtig dagen efter valget i USA, hvor man render rundt i hele Danmark og følger op på, hvad der sker i USA, og hvem der skal være præsident, og der er fintælling, og jeg ved ikke hvad – det er meget spændende – vupti, så fremlægger man det her nærmest som en hastebehandling. Den bliver fremsat 55 dage før den dag, hvor den skal træde i kraft ifølge planen, den 1. januar 2025.

Synes regeringen og skatteministeren, at det er rettidig omhu? Synes skatteministeren, at det er godt lovarbejde at give det arbejdende parlament så dårlige arbejdsbetingelser? Det mener vi ikke i Danmarksdemokraterne, og jeg er nødt til at sige: Vi kan under ingen omstændigheder støtte det her lovforslag.

Der er et par enkelte kommentarer. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Jeg tror, at ordføreren blev lige så overrasket som mig over hr. Jan E. Jørgensens udtalelse. Selv hvis vi forestiller os, at vi i Folketinget vedtager en lov om, at den nuværende ordning skal fortsætte – altså, alt det der med, at ministeren kan komme for en rigsret, er jo latterligt, for det kræver jo et flertal i Folketinget; jeg ved ikke, hvem der overhovedet har fundet på at få det ind i det – så kan man på trods af det i embedsværket uden om ministeren og uden om Folketinget igangsætte en anden praksis.

Jeg tænkte på, om det ikke var en idé, at vi simpelt hen prøvede at få det udboret, altså rent juridisk, i de kommende dage. For jeg synes, det lyder som en meget overraskende opfattelse.

Ordføreren.

Jeg synes jo, at alle de steder, hvor vi har muligheden for at sætte lidt fokus på den her lov og få udfordret alle de steder, hvor man bliver mødt af en mur, giver det da god mening, at vi ryster posen og giver det et skud. Det er man nødt til at gøre, og jeg mener også, at det er det eneste rigtige at gøre.

Så det forslag, som Enhedslistens ordfører kommer med, vil vi bestemt gerne være med til at se på.

Ønskes der en opfølgning? Nej. Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Vi går videre i ordførerrækken til Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Det her lovforslag er jo en genfremsættelse af L 108 fra 2021, dog med enkelte ændringer. Målet med forslaget er at bringe de danske regler om moms på meddelelse af licens til kunstneres ophavsrettigheder ajour med EU-retten og samtidig sikre, at den gældende momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet fortsat bevares.

Der har jo været rigtig meget debat om lige præcis det her forslag, og debatten opstod især i forlængelse af den politiske aftale om kriminalforsorgen, hvor en væsentlig del af finansieringen stammer fra de øgede momsindtægter, som forslaget her skal kaste af sig. Derfor undrer vi os over, at forliget om kriminalforsorgen slet ikke er nævnt i lovforslaget overhovedet; der står ikke det mindste pip om det. For der er trods alt tale om et provenu på flere hundrede millioner kroner, og der ville det være godt, hvis ministeren kunne bekræfte, at de her penge rent faktisk skal gå til kriminalforsorgen, som jo i den grad er presset og har brug for et løft.

Men samtidig må vi så også sige, at det lange forløb, der ligger forud for forslaget her, har medvirket til at skabe en del usikkerhed om, hvorvidt regeringen var på fast grund i forhold til EU-retten, og det har så også medført bekymringer hos os i SF. Debatten i salen har jo sådan set også bekræftet, at der i hvert fald er nogle ting, vi skal have afklaret i den videre udvalgsbehandling, også i forhold til EU-retten, og hvorvidt ministeransvarlighedsloven nu er brudt, hvis ikke det her lovforslag går igennem osv. osv.

Der er ingen tvivl om, at det for os er klart, at vi selvfølgelig skal efterleve EU-retten og sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse hermed, så vi ikke bliver mødt med langvarige sager om traktatkrænkelser osv. Men jeg vil også lige benytte lejligheden til at gentage, at det her altså ikke er noget, der er vokset i SF's baghave. Det er ikke noget, vi i sådan særlig grad er begejstrede for. For Danmark har et rigt kulturliv med et ocean af dygtige kunstnere og unikke kulturinstitutioner. Kunsten bidrager til den demokratiske samtale og til at se tingene fra nye perspektiver.Vi skal anerkende vores kulturliv som en grundsten i vores samfund, og vi skal passe på det.

I SF er vi også meget optaget af at fremme vores gode originale danske public service-indhold og optaget af, at det ikke må komme under pres. Derfor er det også positivt med nogle af elementerne i det her, nemlig at vores fælles store public service-broadcaster DR kompenseres for den moms, der nu skulle afregnes.

Men der er også kommet nogle høringssvar, bl.a. kom der for nylig et fra Dansk Erhverv, og der er også kommet et fra Koda, hvor der i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet er nogle bekymringer, i fald at lovforslaget vedtages, der handler om hele implementeringen, nemlig at man simpelt hen ikke kan nå det allerede fra den 1. januar, altså hvis det her bliver vedtaget og træder i kraft. Det mener jeg også er noget, vi i så fald skal kigge mere på i den videre udvalgsbehandling.

Så med disse ord kan jeg sige, at SF ser frem til en grundig udvalgsbehandling af det her forslag med de bekymringer, der er, og de bekymringer, jeg også selv har tilkendegivet her i min ordførertale. Så skal jeg også hilse fra Moderaterne, som simpelt hen ikke kunne nå frem, og sige, at de selvfølgelig støtter lovforslaget.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Jeg forstår, at SF's vigtigste indfaldsvinkel er, hvordan provenuet skal anvendes. Med de ting, som SF ønskede i forhold til kriminalforsorgen og fik igennem, kan jeg godt forstå det. Men hvis vi går ind og ser på den aftale, der var om kriminalforsorgen, vil jeg bare læse op, hvad SF selv skrev under på, og der stod jo:

»Aftalepartierne er endvidere enige om, at moms på tv-abonnementer mv. fastholdes som finansieringskilde for aftalen, under forudsætning af at EU-Kommissionen tilkendegiver, at den er enig i, at den danske momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet har et personligt særkende og derfor ikke kan anvendes af forvaltningsorganisationer eller andre formidlere.«

»Under forudsætning af at EU-Kommissionen tilkendegiver ... «, står der. Har SF som forligsparti fået en sådan tilkendegivelse fra Europa-Kommissionen?

Ordføreren.

Det, jeg kan sige, er jo, at der er, som det også er fremkommet her i debatten, nogle uafklarede ting og nogle usikkerheder, som vi kommer til at kigge videre på i forhold til det og i forhold til den videre udvalgsbehandling. Det er rigtigt, at det var en del af aftalen, altså det, hr. Søren Søndergaard sådan set tilkendegiver dér, men det er jo derfor, at jeg også siger, at vi vil gøre vores position op i forhold til forslaget efter en grundig udvalgsbehandling af forslaget.

For der er en række ukendte faktorer, både i forhold til EU-retten, men også i forhold til hele provenuproblematikken, altså i forhold til hvor og i så fald hvordan og hvorledes de penge skal bruges. Det håber jeg også på at vi kan få en afklaring på. Er det ligesom i forliget og i aftalen omkring kriminalforsorgen, altså at en del af finansieringen skulle komme fra et afkast af det her? Det må vi jo afvente og se.

Spørgeren.

Det betyder vel også, at hvis der ikke ligger en sådan tilkendegivelse fra Europa-Kommissionen, er den forpligtigelse, der ligger i forligsteksten, væk? Er det ikke korrekt forstået? For når man bruger et ord som forudsætning, må det betyde et eller andet, medmindre det er rent pjat.

Ordføreren.

Det kunne der være noget om. Det er jo derfor, at jeg siger, at vi afventer den videre udvalgsbehandling, hvor vi kan få en grundig gennemgang af det her, og så må vi jo tage et nyt take på det her.

Dermed tak til ordføreren for SF. Så går vi til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Formålet med lovforslaget her er at sikre, at vi overholder EU-lovgivningen, men der er jo tydeligvis uenighed om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt for at leve op til EU-retten. Jeg kan forstå på debatten, at den tvist ligesom er svær at afgøre, og hvem skal mon egentlig afgøre, om det er den enes eller den andens jurister, som har ret, i sidste ende? Men det er der jo faktisk nogen, der kan afgøre; det er jo i sidste ende EU-Domstolen. Derfor tænker vi, at bolden er hos dem. De må række ud, hvis der er noget, som de føler er et problem.

Så da lovforslaget formentlig er unødvendigt for at efterleve EU-lovgivningen og i øvrigt samtidig vil medføre højere skatteudgifter til gene for vores kulturliv bl.a., stemmer Liberal Alliance nej.

Sluttelig vil jeg bare sige, at som jeg har forstået regeringens skattestop, er det sådan, at det kan være nødvendigt, at nogle skatter ét sted skal stige, mod at andre et andet sted så skal falde. Så jeg glæder mig rigtig meget til at se regeringens udspil til, hvor der skal sænkes skatter for op til et par 100 mio. kr., som jeg forstår det.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Der er ingen spørgsmål. Næste ordfører er hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Kunstnermoms er blevet sådan et rigtig christiansborgord, så lad os lige få det ned i øjenhøjde. Med det her forslag bliver det dyrere for danskerne at kunne se Champions League i fjernsynet. Forslaget rammer dj's, der spiller til gymnasiefester, og når musiklæreren går ned i kopirummet og printer nodeark til sin undervisning, bliver der lagt 20 procentpoint oven i afgiften. Når den lokale håndboldklub arrangerer julestævne og spiller »We Are The Champions« for vinderholdet, skal staten fremover have det femdobbelte.

Hvad er så årsagen? EU, siger man og slår ud med armene, men det er jo ikke rigtigt. Der er jo fremlagt adskillige klare svar fra Bruxelles, der tilbageviser det. Det er vores egen beslutning, om vi vil indføre en kunstnermoms eller ej. Det her er jo blot et eksempel på en egentlig urimelig og unødvendig byrde, som vi så pålægger danskerne med en undskyldning om, at EU sagde, vi skulle, og det kommer Det Konservative Folkeparti altså ikke til at være med til.

Hvis man vil øge skatten for danskerne, må man sige det åbent og ærligt, men det bliver uden os. Vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tusind tak til ordføreren for den tale. Uden at prøve at gøre det polemisk – det vil jeg gerne understrege fra start af – vil jeg sige, at jeg jo har bemærket, at det er svært for den blå opposition at finde en statsministerkandidat, så det vil jeg ikke ind på. Omvendt er jeg af den opfattelse, og ellers må ordføreren jo rette den misforståelse, at Det Konservative Folkeparti meget gerne vil i en regering, såfremt der kommer et blåt flertal i Danmark.

Det kunne jo være, at Det Konservative Folkeparti, som går meget op i lavere skatter og alt sådan noget, gerne vil indtage Skatteministeriet, og så kunne jeg sådan set godt tænke mig at høre om noget. For ét er jo Det Konservative Folkeparti i opposition, noget andet er Det Konservative Folkeparti i regering. Så hvad, hvis det var hr. Frederik Bloch Münster, der var skatteminister, og der kom så klare meldinger fra juristerne i Skatteministeriet? Ville hr. Frederik Bloch Münster så bare sige: Nej, dæleme nej, jeg fremsætter ikke lovforslaget for Folketinget?

Ordføreren.

Tak. Jamen altså, jeg vil sige til ordføreren, at vi ikke føler os forpligtet ud over det, vi har aftalt, og når den aftaletekst, der er blevet lavet i sin tid, er så klar, i forhold til at forudsætningen er, at det er Europa-Kommissionen, der skal komme med en melding om, at vi skal indføre en kunstnermoms, så er det det, vi føler os forpligtet af, og ikke mere end det.

Jeg vil sige, at man fra den nuværende regerings side jo har forsøgt at få en afklaring fra Europa-Kommissionen, og jeg synes egentlig, det svar, der er kommet, er klart. Jeg kan også nævne, at hr. Morten Helveg Petersen fra Radikale Venstre, da han var mep, stillede et spørgsmål og også fik et meget klart svar fra generaldirektøren for skat- og toldunionsanliggender.

Så jeg synes jo egentlig, teksten er klar. Vi er et ansvarligt parti, og det er klart, at vi lytter til det, vi får at vide, men jeg synes jo egentlig ikke, at juristerne i Justitsministeriet og Skatteministeriet spiller en rolle i det her, fordi det her er et anliggende mellem os i det politiske lag i Danmark og det lag, der nu engang måtte være nede i Bruxelles. Så den her mellemkomst føler jeg er en smule mærkelig, for at sige det mildt.

Spørgeren.

Der er to ting, der er interessante i det her svar. Det ene er, at der stort set ikke bliver svaret på det, jeg spørger om. Det næste er, at det, det jo handler om, når man er minister i Danmark, er, at man er underlagt ministeransvarlighedsloven. Man er underlagt ministeransvarlighedsloven, og det vil sige, at man får nogle meldinger fra sit departement. Jeg må forstå det sådan, at hvis hr. Frederik Bloch Münster var skatteminister, ville han blæse på, hvad juristerne i Skatteministeriet sagde til hr. Frederik Bloch Münster, altså hvis hr. Frederik Bloch Münster var skatteminister. Så kunne juristerne sige, at du bryder ministeransvarlighedsloven, hvis den her sag ikke kommer op i Folketinget, og så ville hr. Frederik Bloch Münster, hvis hr. Frederik Bloch Münster var skatteminister, sige rend og hop. Er det rigtigt forstået?

Tak. Ordføreren.

Altså, jeg vil sige det sådan, at jeg egentlig vil læne mig meget op ad, og det er der andre ordførere der også har sagt, det her med, at det jo udestår. Der er jo ikke kommet nogen henvendelse fra Europa-Kommissionen. Der er ikke kommet nogen henvendelse om, at der vil blive rejst en sag over for Danmark, hvis vi ikke retter ind. Det er udelukkende en vurdering, der er lavet i Justitsministeriet og Skatteministeriet, så vidt jeg forstår, og det synes jeg jo ikke er indbefattet i det, der er blevet aftalt oprindelig. Så kan vi så diskutere, om den aftale, der er blevet lavet, er dårligt formuleret, for det synes jo tydeligvis at være tilfældet, eftersom man ikke mener fra regeringens side, at man kan imødekomme den struktur, man havde lagt op til oprindelig.

Dermed tak til Det Konservative Folkepartis ordfører – nej, der kom lige en spørger i sidste sekund. Det kan nås. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg tror, vi er rørende enige med De Konservative i den her sag, men jeg blev bare lidt nysgerrig, og foranlediget af hr. Anders Kronborgs spørgsmål fik jeg lyst til at spørge ordføreren: Hvis man nu forestillede sig, altså så man følger hele den der hypotetiske fremstilling, som hr. Anders Kronborg stillede op, at det var hr. Frederik Bloch Münster, der var skatteminister, og der kom nogen ovre i Skatteministeriet, der sådan lavede et eller andet, hvad var det, man kaldte det, styresignal eller styringssignal, havde det så ikke bare været naturligt for hr. Frederik Bloch Münster som skatteminister at sige til Folketingets partier: Hør her, kære venner, jeg har fået den her føling, så hvis regeringen skal tage den her chance og løbe den her risiko, vil vi gerne have Folketingets godkendelse til, at det kommer vi selvfølgelig ikke og lægger nogen i fodlænker for bagefter, hvis der så måtte opstå en ny situation?

Det er sådan set meget nemt for regeringen. Regeringen kunne bare spørge Folketinget: Er I ikke med på sammen med regeringen at løbe den her risiko? Så tror jeg Folketinget havde svaret ja.

Ordføreren.

Det er en interessant tanke, ordføreren kommer med. Jeg vil i hvert fald sige, at for nuværende har jeg ingen intentioner, og det har mit parti heller ikke, om at lægge hr. Rasmus Stoklund i fodlænke. Men jeg vil så sige, at hele den her sag jo egentlig er et udtryk for lav lovgivningskvalitet, ikke sandt? For man har jo skrevet noget ind i en aftaletekst, som man tydeligvis ikke har kunnet følge til dørs på den måde, det blev aftalt oprindelig. Det synes jeg egentlig er bedrøveligt, for nu ender vi med at have den her diskussion, hvor der er den her diskussion mellem jurister, og sådan burde det jo egentlig ikke være. Vi burde jo kunne lave nogle klare aftaler med nogle klare forudsætninger, og hvor vi ikke gør regning uden vært. Men jeg ser ikke for mig, at hr. Rasmus Stoklund skal i fodlænke.

Spørgeren? Nej. Dermed var det så tak til Det Konservative Folkeparti. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Tak, formand. Det foreliggende forslag, som regeringen nu vil haste igennem, har Folketingets partier jo allerede én gang stemt ned under gulvbrædderne, og det var der en god grund til, nemlig at det var et ekstremt dårligt forslag. Det ville sende en årlig ekstraregning på op til 260 mio. kr. til danske tv-distributører og dermed videre til forbrugerne. Samtidig vil lovforslaget betyde, at man underminerer dansk public service til gavn for store multinationale streaminggiganter og vanskeliggør dansk indholdsproduktion. Det er alt det, regeringen ved festlige lejligheder ellers siger de er imod.

Det centrale her er tv-pakkerne, som dels bringer public service-indhold ud til forbrugerne, og som dels betaler rettighedspenge til kunstnerne. Når tv-pakkerne pålægges moms på 25 pct., bliver de dyrere og kommer dermed til at stå dårligere i konkurrencen med streamingtjenesterne. Derfor har forslaget om at indføre moms på kunstnerisk virksomhed mødt stor modstand blandt stort set alle aktører. Erhvervslivet ønsker det ikke, forbrugerne ønsker det ikke, producenterne ønsker det ikke, kunstnerne ønsker det ikke. Muligvis ønsker streamingtjenesterne det. Ja, selv ministeren i den S-ledede regering, der i første omgang fremsatte forslaget, erklærede, at det skam ikke var med hans gode vilje, at han fremlagde det.

Så hvorfor skal vi behandle det igen? Hvorfor skal det her dårlige forslag nu op? Ifølge regeringen findes forklaringen i EU: Vi er nødt til at vedtage det, fordi EU-reglerne dikterer det. Regeringen er bundet på hænder og fødder. Men et bredt udsnit af eksperter har sat spørgsmålstegn ved Skatteministeriets tolkning. Revisionshuset Deloitte har udtalt, at man mener, ministeriets tolkning af EU-dommen er »søgt«, mens en KPMG-partner er »meget skeptisk« og peger på, at andre EU-lande ikke vil ændre regler efter dommen – andre lande vil ikke ændre regler efter EU-dommen.

Folketinget har jo fået foretaget en uafhængig juridisk vurdering lavet af advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, hvor Henrik Øe, tidligere Forbrugerombudsmand og generaladvokat ved EU-Domstolen, er kommet frem til, at ingen EU-domme tvinger Danmark til at kvitte momsfritagelsen på kunstnerisk virksomhed i Danmark. Og som svar på spørgsmålet fra de danske myndigheder har Europa-Kommissionen gjort det klart, at det ikke er derfra, kravet kommer. Man siger direkte: Det er alene op til de danske myndigheder, fordi der er tale om en standstillaftale – fordi der er tale om en standstillaftale.

Men jeg kan konstatere, at der i bedste fald er uklarhed om, hvordan EU-reglerne tolkes. Og i den situation er der jo ingen, der kan klandre ministeren for at handle imod bedre vidende ved at lade momsfritagelsen fortsætte som hidtil, især ikke når det bakkes op af et flertal i Folketinget.

Det er i øvrigt ikke en praksis, der er ukendt for regeringen. Når det kommer til f.eks. at fastholde den danske logning af teleoplysninger, har man jo lagt lovforslag frem her i salen, der indebærer, og jeg citerer fra bemærkningerne: »en væsentlig procesrisiko« – en væsentlig procesrisiko i forhold til overholdelse af EU-retten. I andre sager på transportområdet har man direkte udfordret EU-reglerne med åbne øjne med henblik på at få fastslået fortolkning ved EU-Domstolen, når der har været uklarhed om denne. Man har søgt fortolkning ved EU-Domstolen, fordi der ikke lå en domstolsafgørelse. Men i denne her sag vil man ikke gøre noget som helst – intet, absolut intet. Og man bliver jo nødt til at spørge: Hvorfor ikke?

Virkeligheden er jo, at i sidste ende er det et politisk valg at gennemføre den her forringelse. Det bør regeringen stå ved frem for at gemme sig bag uforståelig EU-jura. Det er et forsøg på at afpolitisere og afspore debatten. Vi synes, at man skal lægge svesken på disken. Vi synes, man skal sige: Med det her forslag ønsker vi, at borgerne i Danmark skal betale mere i skat, og vi ønsker, at det skal blive vanskeligere at se public service-tv. I Enhedslisten ønsker vi det modsatte, og derfor stemmer vi imod forslaget.

Det er der ingen korte bemærkninger til. Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Jeg er i chok – i chok over, at det simpelt hen er lykkedes at ramme et punkt på Folketingets dagsorden, hvor jeg skal stå her som glødende EU-modstander og sige til regeringen: Nej, I må ikke skubbe EU-systemet foran jer i jeres bestræbelser på at gennemføre det her, for det har EU ikke haft nogen intention om. Jeg er i chok over, at det er lykkedes at identificere et punkt, hvor Europa-Kommissionen siger, at det her må landene selv ligge og rode med, men at der samtidig tilsyneladende både er en regering og et flertal i Folketinget, der siger: Så gør vi det lige alligevel bare lige for at være helt sikre, bare lige fordi hvis der nu er et eller andet styresignal, så er vi nødt til lige at være fuldstændig sikre.

Sagen er jo, at det er ligegyldigt, hvad Folketingets jurister siger, eller hvad regeringens jurister siger. For hvis man skal læse den aftale, som vi har lavet i sin tid, så handler det jo dybest set om, hvad EU siger. Så handler det jo om, om EU gør krav på det her, og det gør Europa-Kommissionen tilsyneladende ikke. Derfor er det mig også en gåde, at regeringen har valgt at lægge det her forslag i Folketingssalen, og at regeringen regner med, at man bare skal stemme det her igennem. Hvor er brevet fra Europa-Kommissionen? Hvor er dommen? Hvor er, ja, røgsignalerne, spurgte jeg før? Hvor er de signaler, der gør, at vi er tvangsindlagt til det her? Det giver ingen mening. Dansk Folkeparti kan ikke støtte det her forslag.

Tak til Dansk Folkeparti. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jamen det bliver jo lidt en gentagelse af, hvad andre ordførere har sagt. Vi befinder os jo i en gråzone, en særlig situation, også er den jo alligevel ikke mere særlig, end at det er hverdag i Folketinget, at vi står med international lovgivning, som vi selv skal fortolke, og hvor det først er, når vi har en domstolsafgørelse, at vi egentlig ved, hvad retstilstanden er. Som ordfører for Enhedslisten hr. Søren Søndergaard tidligere sagde, har vi jo andre eksempler, hvor man har valgt en anden tilgang; man har valgt at gå til grænsen og leve med en procesrisiko eller ligefrem gå efter at teste retstilstanden ved domstolen. Hvorfor man ikke har lyst til at gå det skridt ekstra for at spare vores kulturliv for den her gigantiske mavepuster, kan man jo kun gisne om.

Hvis man egentlig skulle prøve at gå lidt pragmatisk til værks det, handler det måske om at afdække, hvad risikoen er. Jeg synes selv, at det var – undskyld jeg siger det – en lidt vild tale, som hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet holdt om fodlænke, altså om skatteministeren med fodlænke, på baggrund af det her. Jeg ser det ikke lige for mig, men hvis det er bevæggrunden, at man er bange for, at en minister kan komme i fedtefadet, kunne vi så på en eller anden måde se, hvor vi har haft andre eksempler. Nu nævnte hr. Søren Søndergaard nogle, hvor man har løbet en procesrisiko. Hvad har man gjort dér for at gardere sig som minister, så man ikke pludselig ender foran en rigsret med fodlænke? Så kunne vi jo undersøge det.

Hvis jeg nu bare skal stå og fabulere lidt om, hvilken risiko det virker, som om der er, så er det vel i første omgang, at der kommer en åbningsskrivelse, og så kan man vel rette ind efter den, hvis man får den. Det regner jeg ikke med betyder at skatteministeren skal i fodlænke. Så jeg har faktisk lidt svært ved at se, hvad den her risiko er, ud over at jeg godt kan forstå, hvis der sidder nogle jurister i Skat og i Justitsministeriet, som synes, at det ville være et alvorligt slag for deres faglige stolthed, hvis det skulle ende med en åbningsskrivelse og en EU-domstol, fordi de så kunne sidde tilbage med en fornemmelse af at være dårlige jurister.

Men omvendt kan vi jo sige, for det er jo os, der er beslutningstagerne, at de jo har sagt, at deres fortolkning er sådan her, men at vi kan pege på andre jurister, der har en anden fortolkning, og nu løber vi så kollektivt risikoen. Og vi skal i øvrigt nok lade være med at nedsætte en rigsret og forfølge skatteministeren, hvis det så viser sig ved domstolen, at vi tog fejl. På den måde tænker jeg bare, at der er mange pragmatiske veje videre i det her spor, hvis man ønsker at slå ring om vores kulturliv, eller for den sags skyld de ældre og deres tv-pakker. Det kan også være en motivation.

For os er det først og fremmest kunstnerne og rettighedshaverne, der er vores store bekymring. Der må jeg også bare sige, at jeg synes, at der er en eklatant mangel på politisk forståelse for rettighedshavernes situation lige nu. Altså, lige nu sidder man i en situation, hvor YouSee bruger materialet uden at give betaling. YouSee truer med at reducere rettighedsbetalingen med 70 pct. Altså, vi har rettighedshavere og kunstnere, der nærmest sidder i en undtagelsestilstand derude, og så kommer regeringen med det her som en tyv om natten, hvilket jo bare igen bekræfter, at det måske bare ikke lige er kulturlivet, som regeringen er mest optaget af lige nu.

På den baggrund vil jeg sige, at det er vores intention at stemme imod, men det er jo klart, at hvis vi kan se, at det her kommer til at gå igennem lige meget hvad, så kan det da godt være, at vi, hvis vi kan stille et ændringsforslag, der f.eks. udskyder ikrafttrædelsen, og hvis vi kan få medindflydelse på, hvordan det her provenu skal bruges, at vi vil overveje at stemme for, hvis det alligevel lader til, at der er et flertal for forslaget. Men det har vi jo ikke rigtig diskuteret i dag; der er nogle, der har været inde på det. Det er sådan noget, vi vil afsøge nu i forbindelse med andenbehandlingen. Altså, er der alligevel et flertal, og vil en positiv stemme så give adgang til en forhandling om, hvordan provenuet så skal anvendes, og hvornår loven skal træde i kraft.

For der er jo også, ved jeg, et hensyn at tage til kulturlivet, hvor man siger, at hvis det her ikke kan forhindres i sidste ende, så kan man måske udskyde ikrafttrædelsen, så den kommer på et praktisk, nærmest umuligt tidspunkt, men også et helt sindssygt tidspunkt, når man ser på den situation, kulturlivet står i derude. Det vil vi afsøge i forbindelse med andenbehandlingen. Vores egentlige indstilling er nej, men hvis der skulle vise sig en pragmatisk åbning den vej, er vi villige til at afsøge den.

Tak for den ordførertale. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg kan forstå, at ordføreren for Radikale Venstre syntes, at det var en vild tale, undertegnede holdt. Jeg synes selv, det var en kedelig tale. Den var kedelig på den måde, at jeg sådan set går op i, at der skal være god regeringsførelse i det her land, og at en minister skal overholde ministeransvarlighedsloven. Når en minister får klare signaler, rådgivning og dessiner fra sit departement – ikke bare sit eget departement, men også Justitsministeriets departement – synes jeg, at det er helt naturligt, at en minister handler og fremlægger et lovforslag for Folketinget.

Men jeg kunne da godt tænke mig at høre noget, for det var der ikke særlig meget af i ordførerens tale. Jeg tænker også, at fru Zenia Stampe godt kunne tænke sig at være minister på et tidspunkt. Så kunne fru Zenia Stampe ikke indføre os i, hvad skatteministeren ellers skulle have gjort. Hvordan skulle skatteministeren have ageret? Skulle han have sagt til sit embedsværk: Ved I hvad? I kan rende og hoppe. I må ikke lave styresignaler osv. Så havde han med fuldstændig åben pande forbrudt sig mod de anbefalinger, som juristerne kom med. Hvad siger fru Zenia Stampe til det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at hvis man er ny minister – og det er ikke personligt møntet på skatteministeren – er man meget bange for at gå på tværs af sit embedsværk. Det har jeg også set andre ministre have svært ved. Men jeg tror, at hvis man var en erfaren minister – det kan også godt være, at skatteministeren har det i sig, selv om han er en rimelig ny minister – ville man spørge nogen, hvad man kan gøre for at gå ind på det her spor, men ikke ende med en fodlænke. Hvordan har de gjort ovre i Justitsministeriet med f.eks. den her logningsbekendtgørelse og -praksis, som er blevet kritiseret flere gange, og hvor vi er i åben strid med EU-lovgivningen? Altså, hvad har man gjort andre steder? Hvad er mulighederne? Der tror jeg nok, at man som erfaren minister ville afsøge mulighederne for faktisk at sætte igennem, at det her er et folkestyre og ikke et embedsstyre.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg kan så afsløre over for fru Zenia Stampe, at selv om skatteministeren er ny minister, er han en minister, der tør tage tyren ved hornene og udfordre embedsværket. Det har der også været kvitteringer for fra andre ordførere i dag i forhold til andre taler. Og fru Zenia Stampe har jo været lang tid nok i politik, så fru Zenia Stampe ved også godt, at det ikke alene er skatteministeren, der har siddet med den her sag. Det er en sag, der også har været ved andre ministre, som både har anciennitet og flere stjerner på skulderen end skatteministeren. Man har virkelig afsøgt mulighederne, og det har man brugt omkring 2 år på, også med hjælp fra andre ordførere.

Så hvis fru Zenia Stampe havde siddet i ministerkontoret og havde fået at vide, at det her ville bryde ministeransvarlighedsloven, ville fru Zenia Stampe så sige: Pyt, jeg gør ingenting? Jeg synes ikke, vi hører et svar på det. Hvad ville fru Zenia Stampe gøre?

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg forstår faktisk ikke det her med ministeransvarlighedsloven. Jeg forstår ikke helt det der spor, men det kan jo være, at vi kan spørge ministeren om det – det er jo ham, det handler om – når han kommer herop. Jeg kender godt ministeransvarlighedsloven, men hvad er det, han helt præcis kommer i klemme med der? Det vil jo ikke være første gang, at der er en juridisk gråzone, hvor man så vælger én tolkning og man så må se, hvis der kommer en ret, hvor man så ender. Det vil jo ikke være nyt.

Så siger vi tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre og går videre i ordførerrækken til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Som flere af mine kolleger har været inde på, vil det her lovforslag helt konkret medføre, at kunstnere skal betale moms, når de modtager rettighedsmidler for deres værker. Det mener Alternativet ligesom flere andre partier vil være en bombe under danske kunstnere. Vi er bekymret for, at rigtig mange kunstnere vil være tvunget til at hæve prisen for deres værker og ydelser, hvilket jo i sidste ende uundgåeligt vil påvirke forbruget af kunst og kultur i en negativ retning. Det kan være livemusikken til kultureventet eller en 40-årsfødselsdag, der bliver dyrere, og det samme bliver kunstværker til hjemmet. Det er bog- og musikudgivelser, der kan blive færre af, hvilket jo på den store skala kan betyde, at vi får færre kulturoplevelser i form af f.eks. færre festivaler. Det betyder mangel på ny kultur.

Samtidig bliver vi også alle sammen fattigere, både bogstaveligt, men jo også åndeligt. For vækstlaget og den eksperimenterende kultur, som vi har brug for mere end nogen sinde før, kan det i værste fald være dødsstødet. Det er samtidig klart vores opfattelse, at Folketinget og regeringen vil kunne finde en løsning inden for de EU-retlige rammer. Som flere af mine kolleger har været inde på, synes vi ikke, at regeringen har redegjort godt nok for den juridiske vurdering.

Derudover forstår vi ikke, hvorfor lovforslaget ikke har været i høring, og vi forstår ikke, at det ikke har været omtalt i lovkataloget. Et lovforslag, der har så store konsekvenser, bør simpelt hen fremgå i tide til, at offentligheden kan reagere på det, og det her er ganske enkelt ikke rettidig omhu. Hvis lovforslaget vedtages, giver det landets kunstnere under 2 måneder til at forberede sig på loven, og det er rent ud sagt ikke i orden. Det er Alternativets holdning, at vi som Folketing som minimum burde forlænge ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslaget, hvis ikke der kan findes flertal for at droppe lovforslaget.

Så vil jeg gerne kvittere over for hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre for ordførerens rigtig fine bemærkning om, at Folketinget som lovgivende forsamling mangler juridiske kompetencer til at kunne vurdere den her type EU-retlige spørgsmål. Folketinget bør selv være i stand til at vurdere, om der er hold i det, som Skatteministeriets embedsfolk finder frem til. Der er jeg fuldstændig enig med hr. Jan E. Jørgensen, og jeg synes, at det taler ind i en større diskussion omkring Folketinget og det embedsværk, som vi har til rådighed. Det så jeg gerne havde flere muskler end det, der er tilfældet i dag. Tak for ordet.

Vi siger tak for ordet. Der er ikke nogen korte bemærkninger til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Og så kan vi gå over til skatteministeren. Værsgo.

Tak. I dag førstebehandler vi et lovforslag, som vi alle sammen helst var foruden, om ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Formålet med lovforslaget er at bringe de danske regler på området i overensstemmelse med EU-retten.

Jeg er helt bevidst om, at det ikke er et særlig populært forslag. De senere dage har jeg fået henvendelser fra nogle af dem, der bliver berørt af det her forslag, som bl.a. handler om, hvornår det skulle træde i kraft. Der vil jeg gerne sige med det samme, at jeg synes, de argumenterer godt for deres sag, og jeg forsøger at se, om vi kan gøre noget i den henseende.

Derudover synes jeg, at debatten her bærer præg af, at politik og jura indimellem støder lidt sammen, og derfor vil jeg også foreslå, at vi, hvis der er stemning for det, afholder en teknisk gennemgang i Skatteudvalget, hvor vi også har mulighed for at få svaret nærmere på nogle af de sådan mere juridiske spørgsmål, der kommer, om, hvordan reglerne er i forhold til EU-retten.

Der er tale om et lovforslag, der har været fremsat tidligere. Det var første gang som en del af L 106 i december 2021, og der undergik det en meget omfattende og grundig behandling, som flere tilstedeværende, inklusive mig selv, kan huske, men det blev ikke vedtaget. Forslaget blev så genfremsat i oktober 2022, hvor det faldt bort som følge af folketingsvalgene. Siden bortfaldet af L 13 har der været foretaget yderligere overvejelser, specielt i forhold til om det virkelig er nødvendigt at ændre reglerne. Konklusionen i Skatteministeriet og Justitsministeriet er, at gældende dansk praksis ikke er i overensstemmelse med EU-retten og derfor skal ændres. Derfor har vi som regering besluttet at genfremsætte lovforslaget.

Lovforslaget svarer indholdsmæssigt til det lovforslag, der blev fremsat som en del af L 106 og genfremsat som L 13, og har derfor ikke været i fornyet høring. Forslaget betyder, at det fremover vil være momspligtigt, når f.eks. forvaltningsorganisationer som Koda og Gramex sælger licenser til virksomheder, foreninger og lignende, sådan at disse kan anvende forfatteres og kunstneres ophavsretsbelagte værker. Det kan f.eks. være en licens til en tv-udbyder, så tv-udbyderen kan vise en film til sine kunder, eller en licens til en butik, der kan afspille baggrundsmusik for sine kunder.

I dag er der ikke moms på salg af sådanne licenser, men en dom fra EU-Domstolen fra januar 2021 har fastslået, at forvaltningsorganisationers levering af licenser mod vederlag er momspligtig virksomhed. Jeg vil gerne understrege, at den gældende momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, som for øvrigt er en dansk særregel i forhold til EU's momsregler, bevares. Derfor vil det fortsat være momsfrit, når licenserne sælges af kunstnerne selv. Der vil altså fortsat ikke være moms i leddet mellem kunstneren og forvaltningsorganisationerne, men der vil skulle lægges moms på i leddet mellem forvaltningsorganisationerne og de virksomheder, som de sælger licenserne til.

Lovforslaget skønnes at medføre et merprovenu, som hovedsagelig skyldes, at den del af prisen på et tv-abonnement, der vedrører licenser, bliver momsbelagt. Det er altså en mindre del af tv-pakken, der kommer moms på, fordi der allerede er moms på resten af tv-pakken. Tv-branchen har tidligere skønnet, at det vil betyde, at den gennemsnitlige tv-pakke kan blive 15-20 kr. dyrere om måneden.

At tv-pakker bliver dyrere, betyder, at nogle af de borgere, som har mindst, kan have svært ved at betale for deres tv-pakker. Jeg synes, det er vigtigt, at de fortsat har råd til det, og jeg er derfor glad for, at vi i regeringen har besluttet at foreslå at give kompensation, bl.a. til de pensionister, der i dag får en mediecheck. Da forslaget også kan have afledte konsekvenser for kunstnere, ser vi i regeringen også på mulighederne for at kompensere her.

Afslutningsvis er jeg glad for, at det trods ærgrelsen over, at vi er nødt til at fremsætte det her lovforslag, så er en udbredt indstilling i lokalet, at jeg ikke skal i fodlænke. Og derudover ser jeg frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak til skatteministeren. Der er lige tre medlemmer, der ønsker en kort bemærkning. Først er det hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg synes allerførst, at jeg vil sige, at det da altid er dejligt, når en minister siger, at man indbyder til en teknisk gennemgang, men med al respekt synes jeg egentlig ikke, at det er det, vi har brug for. Jeg ved udmærket, at det er noget, en minister siger for at vise imødekommenhed uden at kunne levere noget. Så siger man altid: I er så velkomne til at komme til noget kaffe og en teknisk gennemgang.

Nej, det, vi har brug for, er egentlig, at det her lovforslag ikke bliver til virkelighed; længere er den jo sådan set ikke. Nu har ministeren jo sagt og forklaret lidt omkring baggrund og bevæggrund osv., men jeg undrer mig gevaldigt over, at det ikke er et lovforslag, som var med i det udsendte lovkatalog fra regeringen. Hvorfor har man valgt at gemme forslaget, så det skulle komme som en tyv om natten dagen efter det amerikanske valg? Og hvorfor har man valgt, at der ikke skal en ny høringsperiode til? Vil ministeren svare på det?

Tak. Værsgo til skatteministeren.

Grunden til, at jeg foreslår en teknisk gennemgang, er egentlig mere, fordi jeg jo i den debat, vi nu har haft, kan høre, at der bliver sat mange spørgsmåltegn ved den juridiske vurdering, der er foretaget af embedsmændene i Justitsministeriet og Skatteministeriet. Der synes jeg, at det måske kunne være interessant for nogen at høre juristerne forklare, hvorfor det er, de når frem til et andet resultat; men hvis der ikke er stemning for det, er det ikke, fordi jeg skal pålægge nogen det. Det er kun, hvis det har en interesse, selvfølgelig.

Derudover, for at svare på de to andre dele af spørgsmålet – er en del af grunden til, at forslaget er blevet fremsat sent, at vi har haft en lang proces. Den går jo sådan set helt tilbage til 2021, kan man næsten sige, men vi har forsøgt igen at undersøge, om der er et eller andet grundlag for at sige, at det her behøver vi ikke at implementere i dansk lov. Vi har forholdt os til vurderinger fra bl.a. Gorissen Federspiel, og vi har få lavet nye juridiske vurderinger i de to ministerier osv. Og grunden til, for at svare på den sidste del af spørgsmålet, at forslaget ikke er i høring igen, er, at det jo er en genfremsættelse af et forslag, der har været i høring.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Ja, det er en genfremsættelse af et forslag, som var i høring tilbage i 2021. Vi er snart i 2025. Altså, der er en forældelsesfrist på mælk hjemme i køleskabet, det er der også på kødet i fryseren, og det synes jeg måske også der burde være på høringssvar, så man får en opdateret mulighed for som branche og involverede parter at komme med sine opdaterede bekymringer i forhold til det her meget vidtgående lovforslag, som ministeren jo har fremsat. Det ændrer jo ikke ved, at det er underligt, at man ikke har valgt at italesætte det her lovforslag i regeringens lovprogram. Hvorfor gjorde man ikke det?

Tak. Værsgo til skatteministeren.

Det var det, jeg forsøgte at svare på før. Det gjorde regeringen ikke, fordi vi har forsøgt at vende forskellige sten for at se, om der var grundlag for at stille os på den samme konklusion som den, der jo er et udbredt ønske om – også her i Folketingssalen – at vi kunne undgå, nemlig den her såkaldte kunstnermoms. Det har taget noget tid at få lavet nye juridiske vurderinger i to ministerier, hvor de bl.a. har skullet forholde sig til nogle af de indlæg, der er kommet udefra. Det er jo det, vi har ventet på, og nu har vi så fået en afklaring, der lyder, at vi er forpligtet til at fremsætte det.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten som spørger. Værsgo.

Tak. Jeg noterer mig selvfølgelig, at ministeren åbner op for, at ikrafttrædelsen bliver på et senere tidspunkt end inden for den meget, meget korte frist, der er sat. Jeg vil sige, at det også bare manglede. Altså at påføre nogle en kæmpe millionudgift, bare fordi det skal igangsættes nogle måneder før, må jeg indrømme at jeg synes ville være direkte ondskabsfuldt, og det forestiller jeg mig ikke at regeringen er.

Men jeg har to spørgsmål. Nu var den socialdemokratiske ordfører meget interesseret, og ministeren nævnte også det der med ministeransvarlighedsloven og fodlænker og sådan nogle ting. Hvem er det, der skal afklare, om der skal rejses sag i forhold til ministeransvarlighedsloven? Er det noget, politiet gør, er det noget, embedsmændene gør, eller er det noget, EU gør? Hvem er det, der skal rejse den sag, når der kommer en problematik om ministeransvarlighed ind i det? Det var det første spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Anerkender ministeren, at der er forskellige kvalificerede juridiske vurderinger? Det er bare, fordi jeg ikke er helt sikker på, om det er sådan, men jeg vil godt høre, om ministeren ikke anerkender, at der faktisk eksisterer kvalificerede forskellige juridiske vurderinger? Der kommer så nogle fra ministerens system, det forstår jeg godt.

Tak. Værsgo til skatteministeren også.

Først og fremmest er det jo netop af samme årsag som det, hr. Søren Søndergaard indleder med at sige, at jeg er villig til at se på, om vi på en eller anden måde kan udskyde ikrafttrædelsen lidt. Men grunden til, at der er også er et vist pres på mig som minister, er, at det i centraladministrationens øjne, fordi man har den juridiske vurdering, man har, er en meget stor forsinkelse af en lovgivning, der burde have været tilrettet for at være i overensstemmelse med EU-retten og ikke er blevet det endnu her flere år efter, og at vi derfor skal skynde os at få bragt det i orden. Det er jo grundlæggende den logik, der hersker, og det hænger sammen med det her såkaldte styresignal, som ellers kunne blive en konsekvens, og som jeg synes at vi som Folketing også med god grund kunne slå os på.

I forhold til det med de juridiske vurderinger vil jeg sige, at der faktisk i de her meget omtalte juridiske vurderinger ikke er en stor uenighed. Der er nogle enkelte uenigheder, men langt hen ad vejen er de to parter, altså den eksterne part og centraladministrationen, jo enige. Så er der nogle elementer til sidst, som man viser sig at være uenige om. Men det ændrer grundlæggende ikke på, at den autoritative fortolker for os som regering ikke er forskellige advokathuse rundtomkring. Det er centraladministrationen, og det jo er juristerne i Justitsministeriet og Skatteministeriet.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er klart, at det i sidste ende er sådan, og det er så der, man i andre sager har valgt at tage en betydelig procesrisiko, som man skriver. Men okay, fred være med det. Jeg er ikke helt sikker, men jeg kan uddybe det skriftligt.

Bare for at få afsluttet det der med fodlænker og ministeransvarlighedsloven vil jeg spørge: Kan ministeren ikke svare klart på, hvem det er, der kan gøre en sag gældende efter ministeransvarlighedsloven. Er det EU? Er det politiet? Er det kommunerne? Altså, hvem er det, der har retten til at rejse en sag i forhold til ministeransvarlighedsloven? Jeg spørger, mere for at vi ikke sidder og diskuterer fuldstændig absurde ting og noget, der aldrig nogen sinde ville komme til at ske, hvis ministeren ikke gennemførte den her lov.

Tak. Værsgo til skatteministeren.

Jeg skal ikke gøre mig til forfatningsretlig ekspert, men det, jeg kan sige i den henseende, er, at det er klart, at det er Folketinget, der kan gøre det.

Jeg siger bare, at det er sådan i en situation, hvor myndighederne siger, at der slet ikke er tvivl om retsgrundlaget, at det ikke handler om noget med en procesrisiko, men at det er en klokkeklar vurdering, at hvis ikke Folketinget gennemfører den her lovgivning, så mener Skatteforvaltningen, at den er forpligtet til at gøre det. Så udsætter den et styresignal, og så indretter den i praksis administrationen i strid med, hvad vi har ønsket som parlament. Det kan jeg godt forstå hvis Folketinget ville blive vrede over. Der ville så være den alternative mulighed, at vi kunne fremsætte et lovforslag om, at vi ønskede at administrere i strid med EU-retten ifølge forvaltningens fortolkning. Det ville så betyde, at vi med åbne øjne skulle køre over for rødt lys i forhold til EU-retten. Det er jo det, der sådan er den lidt kedelige situation, vi er endt i.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Charlotte Broman Mølbæk. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde den blandede fornøjelse at stå og behandle det her, da det første gang blev fremsat for godt 3 år siden, og det har været en virkelig mærkværdig proces siden da. På det tidspunkt var det knyttet an til nogle forhandlinger omkring kriminalforsorgsaftalen, og nu har det været lagt til side i lang tid – i 3 års tid, som ministeren også selv redegjorde for – og så lige pludselig, ud af det blå, dukker det op uden at stå i lovkataloget. Man har fremsat det, vel vidende at det her har været en sag igennem mange år; den har været verserende; den har ikke været afsluttet; og der har været stor politisk uenighed omkring det. Så jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor det ikke så bare i det mindste har stået i lovkataloget. For jeg kan også fortælle ministeren, at der er rigtig mange organisationer, kunstnere osv. derude, som har fået sig et gevaldigt chok.

Værsgo til skatteministeren.

Det spørgsmål har jeg svaret på to gange nu, men jeg vil gerne svare én gang mere. Svaret på det spørgsmål er, at vi har forsøgt at vende hver en sten for at undersøge, om der var noget at gøre her, for der er ikke nogen af os, der ønsker at indføre den her kunstnermoms. Der er ikke nogen af os, der har et brændende ønske om det her. Det er ikke noget, vi er gået til valg på, eller noget, vi har en eller anden drøm om. Det er noget, vi gennemfører, fordi vi har fået en klar retlig vurdering af centraladministrationens jurister, som går på, at hvis ikke vi gør det her, er det i strid med EU-retten. Der er vi jo som regering bundet af, at vi er forpligtet til at overholde EU-retten, og derfor har vi fremsat det nu igen, efter at vi har forsøgt at vende hver en sten, sådan som jeg nu et par gange har sagt, hvor vi har prøvet at forholde os til de forskellige juridiske vurderinger, der er lavet også af andre eksterne jurister. Og det er så på den baggrund, at det nu er blevet fremsat.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg mener jo så også, at man ligesom har misset at involvere Folketinget i lige præcis alle de der sten, man har kigget under, i og med at man bare har ladet det være i et andet rum, og at man ikke har haft det oppe til drøftelser. Jeg tænker ikke, at det kan være en stor overraskelse for ministeren, at der er en lang række partier her, der er ret overraskede over, hvorfor det lige pludselig er dukket op, når det alligevel har ventet i 3 år. Så kan vi ikke forstå, hvorfor der skal være sådan et hastværk nu, i virkeligheden også uden at man har lyttet til de parter, som det her kommer til at vedrøre.

Værsgo til skatteministeren.

Jamen det er jo et lovforslag, der første gang blev fremsat i 2021. Så blev det genfremsat i oktober 2022 og bortfaldt så som følge af folketingsvalget. Undervejs i den proces og siden har der jo ikke været nogen meldinger fremme om, at det her nu var endegyldigt væk, og at vi lige pludselig havde en anden vurdering fra centraladministrationens side. Men til gengæld er der jo så kommet nogle forskellige vurderinger. Skatteudvalget har, så vidt jeg husker, bestilt en af dem, og der er kommet forskellige andre vurderinger. Dem har centraladministrationen forholdt sig til, og det har altså ikke ændret centraladministrationens stilling eller vurdering.

Tak. Så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre som spørger.

Jeg indleder ofte mine spørgsmål med at sige: ikke for at være polemisk. For jeg er kendt for at være lidt polemisk. Nu kommer jeg til at være lidt polemisk, for der er jo et eller andet paradoks i og, undskyld, en lille smule komisk i, at skatteministeren for 3 måneder siden udgav en bog, der godt nok ikke handlede om EU-Domstolen, men Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som han mente var for aktivistisk, og at nu måtte Danmark lige mande sig op og ikke behøve at implementere alle de domme, der kom. Så tænker jeg bare, og nu er det selvfølgelig ikke udlændinge, det handler om længere, men hvad der er sket med ministeren. Altså, nu står skatteministeren der på talerstolen som sådan en underdanig nyuddannet fuldmægtig, der har fået at vide af kontorchefen, at det her må han altså ikke, og at nu skal han ned i salen. Hvad er der sket med den gamle hr. Rasmus Stoklund?

Værsgo til skatteministeren.

Det var i hvert fald ikke polemisk. Jeg vil starte med at sige, at det da glæder mig, hvis fru Zenia Stampe har læst med og måske endda har fået sympati for de budskaber, der fremgår af bogen. Derudover vil jeg også sige, at jeg omvendt synes, det er et paradoks, at der, hvor man så vælger at kæmpe imod EU-retten, er her. Altså, det er ikke, når der er noget, der virkelig går Danmark imod eller har involveret andre internationale organer, f.eks. hvis der har været sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der kæmper man ikke imod, men når det gælder den her kunstnermoms, er man virkelig helt oppe i det røde felt.

Jeg vil igen minde om, at det ikke er, fordi der er nogen stor begejstring for det her lovforslag fra mit eget partis side heller, men det er nu engang sådan, at hvis man er et regeringsparti, og det er der jo flere partier til stede her i Folketingssalen i dag som også kunne blive og har været tidligere, ville det være meget usædvanligt, at man fik en meget klar vurdering fra juristerne i både Justitsministeriet og Skatteministeriet og så krøllede den vurdering sammen og sagde: Jeg har hørt noget andet, for jeg mødte nogen på en gang ovre i Folketinget, som sagde, at det ikke passer, så det forholder jeg mig ikke længere til. Altså, sådan fungerer det jo ikke.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg synes, at ministeren kom til at afsløre sig selv en lillebitte smule der, altså hvorfor man ikke tager kampen, når det virkelig gælder, altså udvisningsdømte, hvorimod kunstnermoms – puha. Det er også derfor, vi er nogle kulturordførere, der er mødt op i dag. Det er, fordi vi måske ikke helt havde en forventning om, at skatteministeren havde forstået alvoren. Og når vi endelig skal snakke om danske værdier osv. – det plejer vi jo også, når vi snakker udlændinge – synes vi, at kulturlivet er en ret stor del af den ligning.

Så vil jeg bare sige noget til det her med, hvordan det foregår. Altså, er det helt umuligt, at ministeren kigger lidt rundt og lader sig inspirere af andre ministre, der har haft modet til at prøve at udfordre nogle af de her beslutninger. Nu nævnte hr. Søren Søndergaard et eksempel. Jeg har også selv et eksempel fra Miljøstyrelsen, der blev ved med at sige, at vi ikke kunne sige nej til at rense noget spildevand og udlede det i vores farvande, men til sidst fik vi ret. Kunne ministeren ikke prøve at lade sig inspirere af nogle af dem?

Tak. Værsgo til skatteministeren.

Jeg er sådan set enig i – nu har jeg sagt det mange gange, og jeg siger det lige en gang mere for en sikkerheds skyld – at det ville være rarest, at vi ikke skulle vedtage det her lovforslag. Jeg har ikke noget ønske om det, og det skyldes dels et hensyn til kunstnerne, dels for mit vedkommende ikke mindst også især et hensyn til pensionister og andre med lave indtægter, der bliver ramt af, at det bliver dyrere at have en tv-pakke.

Så har jeg jo bemærket nu, at fru Zenia Stampe bliver ved med at spørge: Kunne man ikke have prøvet noget mere, kunne man ikke have prøvet noget mere? Altså, man har prøvet at gøre alt muligt siden 2021, og der er ikke rigtig flere sten, der kan vendes nu. Det er jo derfor, vi står, hvor vi står.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Serdal Benli fra SF. Værsgo.

Tak til ministeren for at imødekomme det her med ikrafttrædelsesdatoen og implementeringen. Som jeg også gjorde det klart i min ordførertale, har vi jo fået henvendelser fra Dansk Erhverv og en række andre, som kommer med en række bekymringer om, at man slet ikke kan nå, hverken administrativt eller it-mæssigt, at få implementeret det her, i så fald lovforslaget bliver vedtaget. Så tak for den imødekommenhed over for at se på ikrafttrædelsesdatoen.

Samtidig undrer jeg mig lidt. Det kan også godt være, at det er, fordi jeg er ny i gamet, men jeg vil bare lige høre, om ministeren har nogle refleksioner omkring, hvorfor lovforslaget ikke er blevet sendt i høring, for selv om lovforslaget er en genfremsættelse, er der jo alligevel nogle ændringer. Der er jo et ordsprog, der siger, at hastværk er lastværk, og det her kan jo ende med at gå hen og blive sådan et lastværk, som jeg går ud fra ministeren ikke ønsker at det skal blive. Hvorfor har der ikke været en høringsproces omkring det her? Hvorfor skal det hele foregå så hurtigt?

Tak. Værsgo til skatteministeren.

Jamen det er, fordi det har været i høring én gang. Det har jeg sagt nogle gange nu. Der er ikke fundamentalt afgørende nyt i lovforslaget, som det er fremsat nu. Det er den ene del af begrundelsen.

For det andet er det, fordi jeg synes, at Folketinget skal tage stilling til det her, i stedet for at vi lige pludselig får et styresignal fra Skatteforvaltningen, som gør, at man begynder at administrere på en måde, som Folketinget jo ret klart tilbage i 2021 tilkendegav, at man ikke ønskede. Der synes jeg, at det skal være Folketinget, der så tilkendegiver, hvad man mener. Det skal ikke være sådan, at jeg som minister selvstændigt og uden Folketingets opbakning begynder at administrere på en anden måde end den, Folketinget tilkendegav i 2021.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det tror jeg på, altså det dilemma, ministeren prøver at skitsere. Jeg ved så ikke, om jeg er enig. Men jeg undrer mig stadig væk, fordi det her netop er et lovforslag, som er genfremsat på baggrund af en diskussion, der har stået på længe. Som jeg læser det, er der alligevel nogle ændringer, som jeg mener fortjener – i forhold til den gennemsigtighed og åbenhed, som den her ærede forsamling gerne vil have i lovprocessen – at det burde have været ude i en høring. Derfor deler jeg ikke den opfattelse og den vurdering af lovforslaget, som ministeren har, i forhold til hvorfor det ikke har været i høring.

Værsgo til skatteministeren.

Det hænger jo sammen med noget af det, jeg også har været inde på nogle gange efterhånden, nemlig at vi har forsøgt at vende alle mulige sten for at se, om der var en eller anden grund til, at man kunne lade være med at vedtage det her lovforslag. Kunne der findes juridisk skyts, der kunne være grundlag for det? Det har man så ikke kunnet finde, fordi juristerne i centraladministrationen altså vurderer, at vi er forpligtet til at indrette os efter det, der gælder i forhold til EU-retten. Hvis Skatteministeriet alligevel begyndte at administrere i strid med, hvad Folketinget havde ønsket den 1. januar eller i løbet af 2025 – hvad ved jeg? – så havde det været noget uhensigtsmæssigt. Derfor synes jeg, at det hastede med, at vi forholdt os til det her lovforslag her i salen.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti som spørger. Værsgo.

Tak for det. Ministeren siger selv, at der ikke rigtig er nogen af os, der har lyst til det her lovforslag. Så siger ministerens ordfører, hr. Anders Kronborg, at hvis man så ikke gør det, kommer der nogle og sætter fodlænke på ministeren. Hvem skulle det være, der kommer og sætter fodlænke på ministeren? Mig bekendt ville det kræve, at Folketinget, 90 mandater i dette rum, rejser en sag og siger: Nu vil vi have sat en fodlænke på ministeren. Jeg kan ikke, uanset hvordan jeg tæller i det her Folketing, se noget i nærheden af 90 mandater, der vil sætte en fodlænke på ministeren eller i øvrigt vil ham noget som helst ondt. Tværtimod tegner der sig et gigantisk flertal af partier og folketingsmedlemmer, der siger, at de da vil bakke ministeren op. For hvis regeringen virkelig lever med den vrangforestilling, at EU lige præcis på det her punkt skulle lide af forfølgelsessyge mod Danmark, ville vi da bakke regeringen op i at tage den kamp. Så hvem er det, der vil give ministeren fodlænke på?

Værsgo til skatteministeren.

Jeg er glad for, at der her til eftermiddag har været en meget generel holdning til, at jeg ikke skal have fodlænke på. Det glæder mig, at det er den holdning, Folketinget har. Men jeg vil bare også sige – og nu begiver jeg mig ud i ligesom at prøve at lege med, uden at det skal tages som et eller andet bindende med, at jeg er forfatningsjurist, for det er jeg ikke på nogen måde – at der, hvor jeg jo godt kunne være lidt bekymret for, hvor det kunne ende henne, er der, hvor skatteforvaltningen siger til mig:

Vi er forpligtet til at administrere efter EU-retten. Hvis ikke Folketinget gør det, gør vi det via det, man kalder styresignal.

Hvis skatteforvaltningen, samtidig med at jeg er skatteminister, begynder at administrere i strid med, hvad Folketinget har tilkendegivet i 2021, da man sagde nej tak til det her lovforslag første gang, og altså alligevel begynder at administrere efter de regler, samtidig med at jeg er skatteminister, kunne det være, at stemningen omkring, hvorvidt jeg skulle have en fodlænke på eller noget andet på eller sidde andre steder, ville skifte i et Folketing engang i fremtiden. Det er jo en af de bekymringer, jeg kunne have, hvis jeg sådan ligesom skulle gå med på legen i forhold til det her forfatningsjuridiske og hvor det kunne ende henne.

Værsgo til spørgeren.

Tak for svaret. Men må jeg ikke komme med det fromme forslag, at ministeren siger til Skatteforvaltningen, at Skatteforvaltningen skal følge de love, som Folketinget vedtager, og så vedtager Folketinget nogle love, og så forventer vi, at Skatteforvaltningen følger dem. Så vil jeg love skatteministeren, at der ikke kommer nogen og lægger fodlænke på ham, hvis han kan sørge for, af hans styrelser udfører det, som Folketinget pålægger dem at gøre.

Værsgo til skatteministeren.

Jo, men det er jo så her, problemet opstår, for der tror jeg sådan set godt at hr. Peter Kofods parti kunne stå bag sådan et lovforslag. Men sådan et lovforslag skulle jo så lyde, det vil være min vurdering, noget i stil med – ud fra hvad centraladministrationen i hvert fald fortæller os – at vi skulle bryde EU-retten med åbne øjne. Sådan et lovforslag ville jeg nok have svært ved at få opbakning til fra ret mange partier herinde i hvert fald. Og så er vi jo tilbage ved en del af problemet. Men jeg skal ikke gøre mig til at juridisk ekspert på det her område, og det er derfor, jeg har foreslået, at vi kunne tage en teknisk gennemgang, hvis der er stemning for det. For så kan man få prøvet nogle af de juridiske argumenter af i den sammenhæng.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Der er ikke flere, som i det hele taget har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 82:

Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 06.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Spørgeren.

Tak. Ordføreren.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

»Det er op til den danske regering at bestemme, om den fortsat vil beholde denne undtagelse eller fjerne den.«

Ordføreren.

Ønskes der en opfølgende kort bemærkning?

Tak. Ordføreren.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak. Ordføreren.

Spørgeren frafalder. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Det er ikke noget, regeringen selv har fundet på. Det er noget, regeringen er blevet anbefalet af juristerne i Justitsministeriet og Skatteministeriet. Det er sådan set meget klart.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Ordføreren.

Tak. Spørgeren.

Ordføreren.

Den kommer fra klare juridiske anbefalinger fra Skatteministeriets jurister og Justitsministeriets jurister.

Så er det fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti.

Ordføreren.

Spørgeren.

Så nu spørger jeg ordføreren igen – tydeligt, klart og præcist: Hvad skal provenuet bruges til? Skal det ind i kriminalforsorgsaftalen, eller hvad har regeringen tænkt sig?

Ordføreren.

Fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Dermed tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre – måske på grønlandsk?

Hr. Hans Kristian Skibby Danmarksdemokraterne.

Har Venstre virkelig ikke mere indflydelse i den regering end det, vi oplever her i dag? Det er jo et rent knæfald.

Ordføreren.

Spørgeren.

Så kan man jo undre sig over alle de år, der er gået. Hvis man kigger tilbage, er det da godt nok mange år, hvor det er pågået.

Ja tak! Ordføreren.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Ordføreren.

Det ville ikke være ordentligt.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Hr. Jan E. Jørgensen sagde selv:

Hvad er grunden til, man alligevel har valgt at lægge sig ned?

Ordføreren.

Det her er ikke mit bord. Jeg vil overhovedet ikke tage stilling til det. Det er jer selv, der skal vurdere, om I lever op til EU-retten eller ej.

Spørgeren.

Ordføreren.

Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Jeg forstår det simpelt hen ikke. Hvad har ændret sig siden april 2023?

Ordføreren.

Det her havde ikke været anderledes under en anden regeringskonstellation; så havde vi også stået her. Altså, det er jeg sådan set ikke i tvivl om.

Spørgeren.

Ordføreren.

Så er det hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ordføreren for en ærlig og oprigtig ordførertale, hvor han sådan set siger, at det her er en svær sag. Det er jeg sådan set enig med ordføreren i.

Ordføreren.

Der er et par enkelte kommentarer. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Jeg tænkte på, om det ikke var en idé, at vi simpelt hen prøvede at få det udboret, altså rent juridisk, i de kommende dage. For jeg synes, det lyder som en meget overraskende opfattelse.

Ordføreren.

Så det forslag, som Enhedslistens ordfører kommer med, vil vi bestemt gerne være med til at se på.

Ønskes der en opfølgning? Nej. Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Vi går videre i ordførerrækken til Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

»Under forudsætning af at EU-Kommissionen tilkendegiver ... «, står der. Har SF som forligsparti fået en sådan tilkendegivelse fra Europa-Kommissionen?

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Dermed tak til ordføreren for SF. Så går vi til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Der er ingen spørgsmål. Næste ordfører er hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti.

Hvis man vil øge skatten for danskerne, må man sige det åbent og ærligt, men det bliver uden os. Vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Spørgeren.

Tak. Ordføreren.

Dermed tak til Det Konservative Folkepartis ordfører – nej, der kom lige en spørger i sidste sekund. Det kan nås. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Det er sådan set meget nemt for regeringen. Regeringen kunne bare spørge Folketinget: Er I ikke med på sammen med regeringen at løbe den her risiko? Så tror jeg Folketinget havde svaret ja.

Ordføreren.

Spørgeren? Nej. Dermed var det så tak til Det Konservative Folkeparti. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Det er der ingen korte bemærkninger til. Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak til Dansk Folkeparti. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for den ordførertale. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Så siger vi tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre og går videre i ordførerrækken til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Vi siger tak for ordet. Der er ikke nogen korte bemærkninger til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Og så kan vi gå over til skatteministeren. Værsgo.

Tak til skatteministeren. Der er lige tre medlemmer, der ønsker en kort bemærkning. Først er det hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Værsgo til skatteministeren.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Værsgo til skatteministeren.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten som spørger. Værsgo.

Tak. Værsgo til skatteministeren også.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Værsgo til skatteministeren.

Jeg skal ikke gøre mig til forfatningsretlig ekspert, men det, jeg kan sige i den henseende, er, at det er klart, at det er Folketinget, der kan gøre det.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Charlotte Broman Mølbæk. Værsgo.

Værsgo til skatteministeren.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Værsgo til skatteministeren.

Tak. Så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre som spørger.

Værsgo til skatteministeren.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Værsgo til skatteministeren.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Serdal Benli fra SF. Værsgo.

Tak. Værsgo til skatteministeren.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Værsgo til skatteministeren.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti som spørger. Værsgo.

Værsgo til skatteministeren.

Vi er forpligtet til at administrere efter EU-retten. Hvis ikke Folketinget gør det, gør vi det via det, man kalder styresignal.

Værsgo til spørgeren.

Værsgo til skatteministeren.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Der er ikke flere, som i det hele taget har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

EU-Oplysningen

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 82 Forslag til lov om ændring af momsloven.

(Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).

1. behandling den 20-11-2024

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling