Det her er endnu et af de lovforslag, som vi skal stemme om, uden at vi stemmer om ændringsforslagene. Der er både blevet stillet ændringsforslag fra mig og fra ministeren, men vi skal som sagt ikke stemme om dem. Hvorfor det? Her for en lille måneds tid siden fik vi en mail fra Folketingets formand. Han havde besluttet, at det skal vi sådan set ikke stemme om længere.
Hvorfor er afstemninger om ændringsforslag rigtig vigtige? Jamen det er jo, fordi det er en mindretalsbeskyttelse i Folketinget. Så når Folketingets formand bare pr. mail aflyser afstemninger om ændringsforslag, så er det altså mindretalsbeskyttelsen, vi er inde at røre ved. Hovedlinjen er, at ændringsforslag fra ministre og dem, der formodes at have et flertal på forhånd, skal vedtages uden afstemning, og at alle andres ændringsforslag skal forkastes uden afstemning. Det er ikke engang sikkert, at de kommer op på hjemmesiden.
Men spørgsmålet er mere principielt: Må Folketingets formand blot beslutte det? I brevet skriver han noget om et beslutningsforslag, men det beslutningsforslag handler om nogle helt andre ting. Det vil sige, at det kan ikke være nogen begrundelse, så allerede dér bør alle være lidt mistænksomme. Normalt, når der skal ændres i Folketingets forretningsorden, skal det ske med et beslutningsforslag. Det vil sige, at det skal være en demokratisk beslutning, som vi diskuterer her i Folketingssalen. Men det er ikke tilfældet her. Her er det bare pr. mail, at det er foregået.
Men har Folketingets formand, hr. Søren Gade, så mulighed for at lave sin egen fortolkning af forretningsordenen? Er det noget, man accepterer i Folketinget? Nu har jeg været nede at kigge i forretningsordenen, og der er faktisk en § 12, stk. 2, der siger: Ændringsforslag skal til afstemning. Så burde det jo være ret klart. Men så er der en undtagelsesparagraf, hvor der står, at det er, medmindre Folketingets formand har vedtaget, at det ikke skal til afstemning, i henhold til § 35. Så kigger jeg i § 35, og der er det rigtigt nok, at formanden kan erklære et ændringsforslag for vedtaget uden afstemning, men det må man ikke gøre i forbindelse med lovforslag og heller ikke beslutningsforslag.
Så spørgsmålet er: Må Folketingets formand, hr. Søren Gade, bruge § 35 til at afskære Folketingets medlemmer muligheden for at sende ændringsforslag til afstemning? Må han det?
Så skal man gå ned i betænkningen for at finde ud af, hvornår det var, at § 35 blev lavet, og hvad det var det, de tænkte omkring det. Og så viser det sig faktisk, at i betænkningen fra 1989 står der – man kan finde det i Karnovs Lovsamling – at den her paragraf, altså den her undtagelsesparagraf, hvor Folketingets formand må fritage noget fra en afstemning, gælder, når det må, og nu citerer jeg: »alene tænkes brugt i tilfælde, hvor en anmodning om afstemning klart misbruges til at chikanere arbejdet i Folketinget«.
Det vil sige, at det er en undtagelsesparagraf om misbrug. Den paragraf kan ikke bruges af Folketingets formand til generelt at afskære mindretal i Folketinget fra at stille ændringsforslag, som kommer til afstemning.
Så det, der sker lige nu, er, at vi bruger en undtagelsesregel, som skulle bruges i nogle specifikke tilfælde, til, at der bliver lavet en hovedregel. Det håber jeg ikke at Folketingets medlemmer vil acceptere. Vi kan ikke acceptere, at Folketingets formand blot pr. mail ændrer grundlæggende regler for, hvordan vi organiserer Folketinget. Vi har en forretningsorden. Det er en lov på linje med alle andre love i det her land. Folketingets formand kan ikke have sin egen fortolkning af det. Det bør vi rejse en debat om, og det bør vi kritisere.
Så jeg håber meget, at alle vil engagere sig i den her debat og diskutere, hvorvidt vi accepterer den her måde at ændre vores forretningsorden på. Så i første omgang håber jeg, at mange vil deltage i debatten plus måske indgive en klage til Præsidiet og sige: Det her kan ikke være praksis, og der foreligger en misforståelse – vi ændrer ikke vores forretningsorden pr. mail. Derudover kan vi jo så lave et beslutningsforslag til foråret, som selvfølgelig handler om forretningsordenen. Men det bedste ville være, hvis alle sagde, at det selvfølgelig ikke er i orden, at vi ændrer grundlæggende principper.
Det her er sagt i relation til et universitetslovforslag, hvor jeg netop har stillet nogle meget vigtige ændringsforslag, som jeg synes det er vigtigt at alle tager stilling til, og de har handlet om, hvorvidt vi skal politisere vores universiteter yderligere, og hvorvidt vi skal sikre den eksterne kontrol med universiteterne yderligere. Det mente jeg vi skulle bekæmpe, og det har jeg stillet ændringsforslag om.
Derudover har jeg også stillet ændringsforslag til, hvorvidt vi skulle undgå den yderligere marginalisering af forskere og de studerendes repræsentation i det, der hedder udpegningsorganerne. Heldigvis var der andre, der var enige i det sidste, og derfor stillede ministeren et ændringsforslag, men det får I heller ikke lov til at stemme om.
Så grundlæggende vil jeg anbefale, at man også i forhold til det her specifikke lovforslag stemmer nej.