Uddannelses- og Forskningsudvalget
Til:
Dato:
Uddannelses- og forskningsministeren
2. december 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 83
Forslag til lov om ændring af universitetsloven og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. (Forenklet model for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlem-
mer m.v.).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)
Spørgsmål 2
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at det i
loven fremgår, at det er en forudsætning for at sidde i udpegningsudvalget, at medlemmet
har indsigt i forskningsverdenen? Det bør – tilsvarende § 12, stk. 2 vedr. bestyrelsens
medlemmer – defineres for udpegningsudvalgets medlemmer, at de skal have erfaring og
indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, videnformidling, vidensudveksling og
universitetets opgaveområder. Det bør dog præciseres, at medlemmerne ”individuelt” skal
besidde denne erfaring, og ikke blot udvalget ”tilsammen”. Ministeren bedes desuden
oplyse, om ministeren kan støtte et sådan ændringsforslag.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius
(UFG).
På udvalgets vegne
Katrine Robsøe
formand
1/1