Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 84 Bilag 1
Offentligt
2932399_0001.png
NOTAT
Cirkulær økonomi
J.nr. 2023 - 2267
Ref. SOFDA
Den 4. oktober 2024
Høringsnotat
Lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ændring af
regler om udvidet producentansvar for emballage og
engangsplastprodukter m.v. samt supplerende bestemmelser
til batteriforordningen)
Udkast til lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 1. juli 2024 med frist for afgivelse af høringssvar
den 22. august 2024. Miljø- og Ligestillingsministeriet har modtaget 26 høringssvar fra organisationer
og virksomheder.
Følgende 24 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
•
Amager Ressourcecenter (ARC)
•
Affalds- og Ressourceindustrien (ARI)
•
Brancheforeningen Cirkulær (BC)
•
Bryggeriforeningen (BF)
•
DagSam
•
Dansk Erhverv (DE)
•
Dansk Industri (DI)
•
Dansk Producentansvar (DPA)
•
Dansk Landbrugs PlastIndsamling (DLPI)/DAKOFO
•
DRS
•
Danaffald og DTL - Danske Vognmænd
•
De Samvirkende Købmænd (DSK)
•
Emballageretur
•
ERP Denmark ApS– European Recycling Platform (ERP)
•
Forsyningstilsynet (FSTS)
•
Genvindingsindustrien
•
HORESTA
•
KL
•
Landbrug & Fødevarer (L&F)
•
Mobility Denmark
–
De Danske Bilimportører
•
Plastindustrien
•
Sønderborg Kommune
•
Tobaksproducenterne
•
VANA
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
•
Danske Regioner
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220
København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0002.png
•
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (den uafhængige konkurrencemyndighed).
Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for de indkomne høringssvar. I det følgende gennemgås de
væsentligste emner i høringssvarene og Miljø- og Ligestillingsministeriets svar til disse.
Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold
henvises til de fremsendte høringssvar, der kan findes på høringsportalen.
Høringssvarene er grupperet efter følgende emner:
1.
Udvidet producentansvar for emballage
1.1 Generelle bemærkninger
1.2 Tidsplan
–
ønske om ikrafttræden 1. januar 2026
1.3 Registrering af producenter
1.4 Tildeling af affald, herunder clearing house
1.5 Kollektive ordninger, herunder pligt til medlemskab
1.6 Overdragelse af affald
1.7 Overgangsordninger for kommunale kontrakter
1.8 Serviceniveau og omkostningseffektivitet for kommunal affaldsindsamling
1.9 Producentgebyrer
1.10 Forsyningstilsynets rolle
1.11 Finansielt ansvar for specifikke affaldsfraktioner og ordninger
1.12 Betaling for ikkeemballageaffald
1.13 Betaling for erhvervsaffald
1.14 Emballageafgiften
1.15 Gebyrer generelt
1.16 Egne tilbagetagningsordninger og genbrugsemballage
1.17 Oplysningspligt
1.18 Tilsyn, herunder free-riders
2. Oprydningsansvar for visse engangsplastprodukter
3. Udvidet producentansvar for fiskeredskaber af plast
4. Udmøntning af batteriforordningen
4.1 Generelle bemærkninger
4.2 Overgang til en ny organisering i det udvidede producentansvar under batteriforordningen
4.3 Pligt til medlemskab af producentansvarsorganisationer (kollektive ordninger) og krav om
indgåelse af kontrakt
4.4 Forskellige bemærkninger
Justeringer af lovforslaget efter første høring
Det bemærkes, at et første udkast af lovforslaget har været i høring fra den 28. juni 2023 til den 30.
august 2023. Høringssvarene fra den første høring kan findes på høringsportalen. Lovforslaget blev
ikke fremsat efter den oprindelige tidsplan, bl.a. fordi der var usikkerheder om flere centrale elementer
i lovforslaget. I forlængelse af den første høring er flere elementer af lovforslaget justeret, herunder:
1) Det er fundet en løsning for betaling for øvrigt affald, der indsamles sammen med
emballageaffaldet (såkaldt ”ikkeemballage”-affald),
der dermed kan overdrages til de kollektive
ordninger sammen med emballageaffaldet. Dermed kan den grundliggende organiseringsmodel,
2
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0003.png
hvor kommunerne indsamler affald hos borgerne og herefter overdrager genanvendelige
affaldsfraktioner til de kollektive ordninger, fastholdes. Se desuden pkt. 1.12.
2) Det har vist sig, at det ikke er muligt at udmønte den forventede løsning om et serviceniveau for
kommunal affaldsindsamling fra starten af. Der er fortsat indsat hjemmel til at udmønte et
serviceniveau, der fastsættes senest i 2027. Se desuden pkt. 1.8.
3) Løsningen for overdragelse af affald er justeret som følge af en række høringssvar fra kommuner
og affaldsselskaber, der bl.a. fremhævede, at den daværende løsning skabte risiko for strandede
omkostninger i kommunerne. Frem for at producenten skal udpege et sted, hvor affaldet
overdrages, skal affaldet nu i stedet overdrages på de omlastepladser, som kommunalbestyrelsen
allerede benytter. Se desuden punkt 1.6.
4) Løsningen for kommunalt indsamlet erhvervsaffald er justeret mhp. at mindske administration og
gøre det lettere for små affaldsproducerende virksomheder. Frem for at affaldsproducerende
virksomheder selv skal anmode om betaling, når kommunen indsamler deres affald, kan
kommunen nu anmode om betaling eller opkræve gebyrer hos producenter eller disses kollektive
ordninger på deres vegne. Det er ikke juridisk muligt at indføre den samme løsning for private
indsamlingsvirksomheder, se pkt. 1.13.
5) Der indføres pligt til medlemskab af en kollektiv ordning for producenter af emballage. Dette vil
mindske administration og sikre, at alle producenter over bagatelgrænsen får miljøgradueret deres
finansielle bidrag. Se desuden pkt. 1.5.
6) Lovforslaget indeholder hjemler til implementering af batteriforordningen. Se pkt. 3.
1. Udvidet producentansvar for emballage
1.1 Generelle bemærkninger
Affalds- og Ressourceindustrien (ARI), Dansk Erhverv (DE) og Dansk Industri (DI) udtrykker
bekymring for, at lovforslaget afviger fra den politiske aftale om udvidet producentansvar for
emballage, f.eks. i forhold til omkostningseffektivitet i den kommunale affaldsindsamling og
kompensation for erhvervsemballageaffald. Brancheforeningen Cirkulær mener, at lovforslaget langt
hen ad vejen følger den politiske aftale og den model, som der er enighed om på tværs af
brancheorganisationer. KL mener, at der i det nye udkast til lovforslag er fundet pragmatiske løsninger
der i højere grad tager hensyn til lokale forhold og forsyningssikkerhed.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det har været nødvendigt med visse suppleringer og
tilføjelser til den politiske aftale, som aftalekredsen er informeret om og har udtrykt støtte til. Miljø-
og Ligestillingsministeriet har imødekommet erhvervsorganisationernes bekymringer så meget som
muligt, se særligt pkt. 2.9 og 2.17 neden for.
Brancheforeningen Cirkulær bemærker, at det vil kræve meget administration og bureaukrati at få
systemet for udvidet producentansvar til at fungere, herunder i forhold til betalingsstrømme,
overdragelse af affald til kollektive ordninger, mv. Emballageretur bemærker, at producentansvaret
ikke tager tilstrækkeligt hensyn til regelforenkling og enkelhed i samarbejdet mellem kollektive
ordninger og kommuner.
3
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0004.png
Miljø- og Ligestillingsministeriet medgiver, at der er elementer i den danske model for
producentansvaret, der har vist sig at medføre øget administrativ kompleksitet. For eksempel giver
det en ekstra administrativ opgave med tildeling af affald, at man i Danmark har valgt, at der skal
være mulighed for flere konkurrerende kollektive ordninger samtidigt, frem for fx én kollektiv
ordning ad gangen. På den anden side kan løsningen med flere kollektive ordninger skabe
konkurrence om at give den bedste og mest effektive service til producenterne. Miljø- og
Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at der er arbejdet på at skabe administrativ forenkling i
det nye udkast til lovforslag.
1.2 Tidsplan for ikrafttrædelse
Bryggeriforeningen, DagSam, DE, DI, DLPI, DSK, Emballageretur, HORESTA, L&F, Tobaks-
producenterne og VANA opfordrer til, at betalingen for producentansvaret udskydes til 1. januar 2026
for at give producenterne tilstrækkeligt tid til at ændre deres budgetprocesser og omstille deres
forretning ud fra de forventede omkostninger. Dette vil passe bedre ift. kontraktuelle aftaler i
branchen og kommunens tilrettelæggelse af gebyrberegninger.
Brancheforeningen Cirkulær, KL og Sønderborg Kommune foreslår, at producenterne pålægges et rent
finansielt ansvar for emballage fra 1. januar 2025 frem til 1. oktober 2025. Brancheforeningen Cirkulær
bemærker desuden, at det kommende års affaldsgebyrer allerede er fastlagt, og at det vil være
vanskeligt for kommunerne at fastsætte retvisende gebyrer for kun tre måneder.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at ministeriet har forståelse for
brancheorganisationernes bekymringer, men opstartsdatoen 1. oktober 2025 fastholdes. Efter EU-
krav skal producenter betale for affaldshåndtering af deres emballage senest 31. december 2024.
Med den foreliggende tidsplan skal producenter først betale fra 1. oktober 2025. I lovforslaget gøres
opmærksom på, at dette indebærer en risiko for, at Danmark modtager en åbningsskrivelse. Hvis
kravet om betaling udskydes endnu længere, vil der være en større risiko for en åbningsskrivelse.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at en ren finansiel model ikke er på linje med
den politiske aftale om udvidet producentansvar for emballage. Desuden vil en ren finansiel model
tidligst kunne indføres fra 1. april 2025, hvor Dansk Producentansvar efter den foreliggende tidsplan
tildeler kommunernes affald til de forskellige kollektive ordninger, herunder betalingsforpligtelser,
og ville således kun gælde i seks måneder. Det vurderes umiddelbart, at dette er kort tid i forhold til
at løsningen vil indebære en yderligere overgangsordning.
Derudover bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at ministeriet har forståelse for, at en
opstart 1. oktober 2025 ikke passer med kommunernes generelle gebyr- og budgetprocesser, og at
reguleringen af producentgebyrer er lagt tæt op ad den nuværende regulering af de kommunale
affaldsgebyrer for at gøre det så nemt som muligt for kommunerne at fratrække de omkostninger
fra affaldsgebyrerne, som producenterne skal betale fra 1. oktober 2025. Det er desuden ministeriets
forståelse, at kommunerne kan vente med at nedregulere affaldsgebyrerne til det følgende gebyrår,
dvs. fra 2026.
1.3 Registrering af producenter
Bryggeriforeningen gør opmærksom på, at der fortsat er tvivl hos producenterne i forhold til, hvem der
er producent og hvad der skal indberettes, herunder fx hvornår noget er en generisk emballage.
Bryggeriforeningen ønsker, at der udarbejdes klart vejledningsmateriale.
4
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0005.png
Bryggeriforeningen, Emballageretur, HORESTA og Landbrug og Fødevarer mener, at selvom det er
positivt, at der er en undtagelse for mikrovirksomheder, skaber den nuværende løsning tvivl om
ansvaret, og der opfordres til mere kommunikation.
DLPI opfordrer til, at lovgivningen for fjernsalg ensrettes på tværs af EU.
Emballageretur er bekymrede for, at der ikke er tilstrækkeligt med producenter, der har registreret sig
i producentregistret. Miljøministeriet har tidligere vurderet, at ca. 41.000 producenter skal tilmelde
sig, men i august 2024 var kun ca. 2.400 producenter tilmeldt registret.
Dansk Producentansvar forslår, at der skabes hjemmel til, at Dansk Producentansvar kan slette
producenter fra producentregistret, når disse ikke opfylder deres forpligtigelser.
DE opfordrer til, at der skal være mulighed for tilbagebetaling for emballager, som ender med slet ikke
at blive solgt, ligesom for emballager der sælges udenfor Danmark.
VANA opfordrer til, at Miljøministeriet bekræfter, at bestemmelser vedrørende tilbagebetaling
udelukkende omfatter de tilfælde, hvor producenter har indrapporteret, men efterfølgende finder ud
af, at produkterne skal markedsføres uden for Danmark. Dvs. at produkter, som producenter i
udgangspunktet ved ikke skal markedsføres i Danmark, ikke skal indberettes.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at producentdefinitionen er harmoniseret med den
kommende emballageforordning, samt at det er korrekt forstået, at muligheden for tilbagebetaling
alene vedrører de mængder af emballage, som er indberettet til producentregisteret, men som
efterfølgende viser sig at blive solgt videre til et andet land, før emballagen bliver til affald. Miljø- og
Ligestillingsministeriet vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt at slette producenter fra
producentregisteret, men at det er mere relevant at igangsætte en tilsynsindsats, så registrerede
producenter opfylder alle deres forpligtelser i relation til producentregisteret.
Med hensyn til vejledning og kommunikation kan Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyse, at
producentregisteret har været åbent for registrering siden 1. april 2024, og der har været vejledning
på producentregisterets Dansk Producentansvars hjemmeside og fra Dansk Producentansvar siden
1. april 2024. Det samme har der været på Miljøstyrelsens hjemmeside, ligesom virksomheder og
organisationer har kunne henvende sig med spørgsmål til både Miljøstyrelsen og Dansk
Producentansvar. Miljøstyrelsen arbejder desuden på en generel vejledning vedrørende
producentdefinitionen, som har betydning for, hvilken virksomhed i en værdikæde, som er den
producentansvarlige og dermed skal registrere sig i producentregisteret. Virksomhederne har dog
siden 1. april 2024 kunne få vejledning vedrørende de dele af producentdefinitionen, som har vist sig
at give anledning til tvivl om, hvilken virksomhed i en værdikæde, der er den producentansvarlige.
Det bemærkes, at en generel vejledning aldrig vil kunne give virksomheder et præcist svar på, hvem
der er producentansvarlig i en konkret situation. Producentansvarets placering i en konkret
situation kan variere alt efter, hvem der har produceret emballagen, hvordan emballagen sælges, og
hvordan emballagen konkret designes. Er virksomhederne i tvivl om, hvorvidt de er omfattet af
reglerne, kan de til hver en tid bede Dansk Producentansvar om en afgørelse om dette.
1.4 Tildeling af affald, herunder clearing house
Brancheforeningen Cirkulær bemærker, at det er positivt at der på sigt arbejdes for længere
tildelingsperiode på 24-36 måneder, da det kan give bedre muligheder for et godt samarbejde mellem
kommuner og kollektive ordninger. Kommuner arbejder dog typisk med en længere
planlægningshorisont end to-tre år, så hvis en kommune skal ændre affaldshåndteringen som følge af
5
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0006.png
en ny tildeling, kan affaldshåndteringen blive dyrere. Brancheforeningen Cirkulær foreslår desuden, at
oplysninger om kommunernes affaldsordninger til brug for tildeling trækkes fra NSTAR.
KL anerkender at den første tildelingsperiode på 15 måneder er hensigtsmæssig pga. usikkerheder i
første tildeling, men opfordrer Miljøministeriet til fremover at have længere tildelingsperioder end 2-3
år.
Emballageretur og ERP foreslår, at tildelingsperioden følger perioden for WEEE-producentansvaret,
dvs. fra september til september, bl.a. af hensyn til kvalitetstjek af data og gøre det nemt for
producenter, der er omfattet af begge producentansvar. ERP foreslår desuden, at tildelingsperioden
bliver 12 måneder de første tre år for at reducere opstartsusikkerheder.
VANA støtter, at den første tildelingsperiode holdes kort og foreslår, at den følgende tildelingsperiode
fastlægges til to år, og at det i evalueringen vurderes, om tildelingsperioden med fordel kan være tre år.
Brancheforeningen Cirkulær mener, at det vil skabe kompleksitet i betalingsstrømme og give praktiske
problemer, at kommuner og fælleskommunale affaldsselskaber risikerer at få deres affald tildelt til
flere kollektive ordninger. Dette f.eks. når kommunerne indsamler flere affaldsfraktioner kombineret i
samme affaldsbeholder, der så risikerer at blive fordelt til forskellige kollektive ordninger.
KL og DI finder det positivt, at der i tildelingen forsøges at tage hensyn til sammenblanding af affald,
og at en kommunes affald tildeles til samme kollektive ordning. DI foreslår, at der herudover
analyseres mulige veje til at sikre en fair fordeling af dyre og billige kommuner. ARI mener ikke, at
betalingsforpligtigelse for erhvervsaffald i en kommune, behøver at blive tildelt til samme kollektive
ordning, som husholdningsaffaldet i kommunen.
DI udtrykker også bekymring for, om Dansk Producentansvar i tildelingen kan imødekomme de
forskellige hensyn. Desuden foreslår DI en ny model for tildeling af erhvervsaffald, hvor
kompensationen for erhvervsaffald foregår via Dansk Producentansvar, der fordeler omkostningerne
mellem de kollektive ordninger.
DPA bemærker, at det efter deres erfaring ikke vil være muligt at imødekomme de forskellige hensyn i
tildelingen, herunder til fælleskommunale løsninger. DPA vurderer desuden, at det kan være
problematisk, hvis en kollektiv ordning pålægges at indsamle affaldsfraktioner, der indgår i en
kombineret indsamling, hvis den kollektive ordning kun har markedsandele af den ene affaldsfraktion.
Emballageretur og ERP
foreslår at indføre et ”finansielt clearing house” for at imødegå udfordringer
med, at tildelingen ikke tager højde for forskelle i kommunernes omkostninger til affaldshåndtering,
som kan give ulige konkurrence mellem de kollektive ordninger. Alternativt foreslår ERP, at
Miljøministeriet forelægger en model, der sikrer at omkostningsgrundlaget ensrettes mellem
kommunerne eller at kommunernes omkostninger skal indgå som tildelingskriterie nr. 1.
Bryggeriforeningen bemærker, at det er afgørende, at det eksisterende pant- og retursystem ikke
omfattes af reglerne om tildelingsordninger, bl.a. da der er behov for længere investerings- og
afskrivningsperioder.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at der forventes fastsat en kort tildelingsperiode for
første tildeling pga. usikkerheder i data, og at de følgende tildelingsperioder også vil være relativt
korte på 2-3 år. Dette af hensyn til usikkerheden om, hvor præcist tildelingen af markedsandele kan
blive. Tildelingsperioderne vil blive fastlagt på bekendtgørelsesniveau. Miljø- og
Ligestillingsministeriet vurderer, at det på sigt vil være muligt inden for rammerne af lovforslaget at
6
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0007.png
indføre længere tildelingsperioder end 2-3 år, hvilket kan være en fordel for alle parter, da det
mindsker transaktionsomkostninger og giver mulighed for opbygning af gode, tillidsfulde
samarbejdsrelationer mellem kommuner og kollektive ordninger.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at der i lovforslaget er formuleret to forventede
hensyn for tildeling af kommunalt indsamlet affald og et hensyn for tildeling af
erhvervsemballageaffald. For husholdningsemballageaffald er det hensigten at fastsætte regler om,
at Dansk Producentansvar i videst muligt omfang skal tage hensyn til, at affald fra samme
kommune samt affald, der er sammenblandet, tildeles til den samme kollektive ordning. For
erhvervsemballageaffaldet er det hensigten at fastsætte regler om, at Dansk Producentansvar skal
tildele erhvervsaffald i en kommune til samme kollektive ordning. Hensynene er fastlagt for at sikre,
at tildelingen så vidt muligt tager hensyn til den praktiske affaldsindsamling og derved mindske
administration og kompleksitet.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke vil være realistisk at
tilføje flere kriterier og dermed forhøjet kompleksitet i tildelingen, herunder heller ikke til forskelle i
kommunernes omkostninger. Ministeriet bemærker desuden, at de kommunale omkostninger først
kendes i april 2025, hvor de første producentgebyrer fastsættes. Dermed kan gebyrerne ikke nå at
indgå som et hensyn i den første tildeling.
Miljø- og Ligestillingsministeriet kvitterer for forslaget om at etablere et finansielt clearing house.
Ministeriet har undersøgt, om det er muligt at indføre et finansielt clearing house efter den
foreslåede model, men der har vist sig at være en række problemstillinger ved modellen.
Miljøstyrelsen har desuden afsøgt, om andre EU-lande har etableret et clearing house som foreslået,
men har ikke kunnet finde eksempler herpå.
I den foreslåede model
modtager ’clearing house’ gebyropkrævninger fra alle landets
kommunalbestyrelser, hvorefter
’clearing house’ beregner, fastsætter og opkræver betaling hos
producenter eller disses kollektive ordninger svarende til markedsandele.
’Clearing house’ betaler
herefter kommunalbestyrelserne. Ministeriet har umiddelbart vurderet, at adressaten for
kommunalbestyrelsens
gebyropkrævning i denne model må være ’clearing house’. Det er ikke
kortlagt endeligt, om det er muligt at lave en løsning, hvor en part, der ikke modtager en modydelse,
er adressat for en gebyropkrævning, men det er ikke gængs praksis. I givet fald, at det er muligt at
etablere en løsning, hvor et clearing house kan være adressat for kommunalbestyrelsens
gebyropkrævning, har ministeriet desuden vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt, at en statslig
myndighed, den private organisation Dansk Producentansvar eller anden ekstern part (som f.eks. et
revisorselskab) er clearing house og dermed adressat. Det skyldes, at den statslige myndighed,
Dansk Producentansvar eller anden ekstern part i givet fald vil skulle bære risikoen for, at
producenter eller kollektive ordninger enten ikke betaler, ikke betaler til tiden eller kun betaler
delvist. Der kan desuden være problemstillinger relateret til konkurrenceretten, som vil skulle
afdækkes nærmere, samt forvaltningsretten i forhold til, hvorvidt der er tale om, at ’clearing house’ i
den foreslåede løsning træffer forvaltningsmæssige afgørelser om betaling fra producenter eller
kollektive ordninger, og hvorvidt der så i givet fald skal gennemføres almindelige forvaltningsretlige
processkridt i form af f.eks. partshøring.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at det ikke har været muligt at undersøge DIs
forslag om en anden model for tildeling af erhvervsemballageaffald inden for tidsrammen for
lovforslaget. Derudover bemærker ministeriet, at det pt. vurderes, at det vil være for administrativt
tungt for Dansk Producentansvar at benytte NSTAR i forbindelse med tildelingen, men at det kan
7
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0008.png
være relevant at se på muligheder for synergier mellem systemerne f.eks. som en del af evalueringen
i 2027.
Miljø- og Ligestillingsministeriet kan bekræfte, at det eksisterende pant- og retursystem, Dansk
Retursystem A/S, ikke vil være omfattet af de nye regler om producentansvar for emballage.
Producenter af drikkevareemballager, der er omfattet af pantbekendtgørelsen, opfylder deres
producentansvarsforpligtelser igennem den obligatoriske deltagelse i det allerede eksisterende pant-
og retursystem, som kan betegnes som et udvidet producentansvar for visse drikkevareemballager.
Det vil fremgå af emballagebekendtgørelsen, at de emballager, der er omfattet af
pantbekendtgørelsen, ikke vil være omfattet af de generelle regler for udvidet producentansvar for
emballage. Emballager, der har fået dispensation fra pligten til at være omfattet af pant-og
retursystemet, vil dog være omfattet af de nye regler om producentansvar for emballage. Det kan
f.eks. være emballager, der er for små til at kunne tages retur i pant-automater. Lovforslaget
ændrer heller ikke på reguleringen af Dansk Retursystem A/S, som har fået tildelt eneret til drift af
pant- og retursystemet efter gældende regler herom.
1.5 Kollektive ordninger, herunder pligt til medlemskab
Brancheforeningen Cirkulær fremhæver, at deres anbefaling er, at der kun skal være en kollektiv
ordning, der opererer i en periode, og hvor rollen som kollektiv ordning udbydes med jævne
mellemrum. Løsningen med konkurrerende kollektive ordninger giver anledning til en stor mængde
administration og bureaukrati.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, KL, Landbrug & Fødevarer, Plastindustrien og VANA støtter pligt til
medlemskab af en kollektiv ordning og mener, at kollektive ordninger spiller en vigtig rolle ift.
forståelsen og efterlevelsen af reglerne, og at pligten forventes at have en forebyggende effekt på
antallet af free-riders.
Plastindustrien mener dog, at producenter af
genbrugsemballager
skal være undtaget pligtigt
medlemskab, da de selv skal varetage ansvar for indsamling, transport og behandling af deres
emballage.
Bryggeriforeningen og Landbrug & Fødevarer mener, at
mikrovirksomheder,
der undtages for
producentansvaret, også bør undtages for pligt til medlemskab af en kollektiv ordning.
Bryggeriforeningen bemærker desuden, at
emballager omfattet af pant- og retursystemet
ikke skal
være omfattet af pligt til medlemskab af en kollektiv ordning.
Bryggeriforeningen, DLPI og DRS mener, at producenter
med egen tilbagetagningsordning
skal
undtages fra pligt til medlemskab af en kollektiv ordning. Landbrug og Fødevarer mener, at det
medlemskab af en kollektiv ordning formentligt også vil være en økonomisk og administrativt billigere
løsning for producenter med egne tilbagetagningsordninger.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at pligten til at være medlem af en kollektiv ordning er
tiltænkt at skulle gælde alle producenter af engangsemballage. Det er hensigten at fastsætte regler
om, at producenter af genbrugsemballage får pligt til at etablere en egen tilbagetagningsordning og
kan vælge at løfte dele eller alle af sine forpligtelser igennem en kollektiv ordning.
Det er hensigten, at der på bekendtgørelsesniveau fastlægges nærmere regler om, at kollektive
ordninger skal tage højde for producenters egne tilbagetagningsordninger, når kollektive ordninger
8
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0009.png
fastsætter og opkræver medlemsbidrag. Det bemærkes desuden, at engangsemballager omfattet af
pant- og retursystemet allerede er forpligtet til at være en del af Dansk Retursystem A/S.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at det ikke er en del af den politiske aftale om
udvidet producentansvar for emballage, at der kun skal være én kollektiv ordning ad gangen,
herunder at den kollektive ordning skal etableres igennem et statsligt udbud.
1.6 Overdragelse af affald
ARC, Brancheforeningen Cirkulær og KL bifalder, at lovforslaget er revideret, således at kommuner nu
som udgangspunkt udpeger en plads til overdragelse af affald. Dette fastholder muligheden for en
effektiv affaldsindsamling, hvor kommunen har en fast omlasteplads og kan benytte el-drevne
renovationsbiler med kortere rækkevidde.
KL fremhæver desuden, at det er fornuftigt, at det for affald indsamlet via genbrugspladser, er
producenten der udpeger en plads eller et behandlingsanlæg. Der kan evt. stilles krav til, at en sådan
plads skal ligge i rimelig afstand til omlastepladsen.
Brancheforeningen Cirkulær forstår lovforslaget således, at løsningen også sikrer, at kommuner kan
udpege en plads i en anden kommune, da flere kommuner i dag samarbejder om omlastning. Desuden
spørges til, om hvordan kommuner, der i dag indsamler tekstiler sammen med pap og papir, skal
forholde sig efter opstarten af producentansvaret.
KL og Cirkulær ønsker desuden, at kommunerne for adgang til informationer om, hvad der sker med
deres affald, efter at det er overdraget til producenterne, herunder fx affaldsmængder.
ARI, DE, Genvindingsindustrien, Emballageretur og VANA foreslår, at kollektive ordninger skal
udpege en overdragelsesplads, evt. efter en overgangsperiode, da de kollektive ordninger dermed kan
sikre omkostningseffektivitet i det samlede system. Alternativt foreslår DE og Genvindingsindustrien,
at kommuner og kollektive ordninger skal indgå frivillige aftaler om, hvor overdragelsen skal finde
sted, mens Emballageretur og Plastindustrien understreger, at kommunernes udpegning bør ske i
dialog med de kollektive ordninger.
ARI mener, at løsningen for overdragelse vil modvirke investeringer i danske genanvendelsesanlæg,
ARI fremhæver desuden, at der allerede findes private pladser, hvor kommunerne kan overdrage
affaldet.
ARI, DE, Genvindingsindustrien og Plastindustrien er bekymrede for, at kommunerne vil
sammenpresse affald unødigt, og at dette vil reducere muligheden for genanvendelse. Derfor bør
sammenpresning kun ske efter aftale med en kollektiv ordning.
Dansk Producentansvar foreslår, at kommunerne forpligtes til at registrere deres indsamlingssteder i
Dansk Producentansvars register, så Dansk Producentansvar gives bedst mulighed for vejledning af
kommuner og kollektive ordninger ved nye tildelinger.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at den nuværende løsning for overdragelse af affald
vurderes at være den bedst mulige løsning på nuværende tidspunkt. Ved at give ansvaret for
udpegning af en relevant omlasteplads, hvor affaldet kan overdrages, til kommunerne, placeres et
klart ansvar for at sikre kapacitet til overdragelse af affald, og den nuværende infrastruktur
udnyttes. Derved undgås risiko for strandede omkostninger hos kommunerne ift. allerede foretagne
investeringer i omlastepladser, som bl.a. er foretaget i forbindelse med udrulning af den strømlinede
og husstandsnære affaldssortering. Den foreslåede ordning muliggør desuden, at
kommunalbestyrelsen kan sikre en sammenhængende logistik i affaldsindsamlingen uden at skulle
ændre på denne som følge af de skift i, hvilke producenter eller kollektive ordninger som
9
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0010.png
kommunalbestyrelsen skal overdrage affald til, jf. de foreslåede bestemmelser om tildeling af
kommunalt indsamlet affald.
Løsningen fastholder de snitflader for kommunernes opgavevaretagelse, der blev politisk vedtaget i
juni 2022 med lovforslag om nye rammer for kommunal behandling af affald egnet til
materialenyttiggørelse (L153). Herunder fastholdes at omlastning er en kommunal opgave, da det er
en del af affaldsindsamlingen, og at kommuner i forbindelse med omlastning kan sammenpresse
f.eks. plastaffald med henblik på transportoptimering.
I forhold til bekymringer om sammenpresning af affald forventer ministeriet at fastsætte krav om,
at kommuner skal indsamle og overdrage affald på en måde, der understøtter høj reel
genanvendelse. Miljø- og Ligestillingsministeriet anbefaler ikke, at der indføres detailregulering af,
hvordan kommuner og virksomheder skal forbehandle bestemte affaldstyper, men opfordrer i stedet
til dialog mellem aktørerne.
Med producentansvaret skal kommunerne ikke længere selv udbyde behandlingen af affaldet, men i
stedet overdrage affaldet til en kollektiv ordning, der kan indgå aftaler med private
behandlingsanlæg om håndtering af affaldet. Det vil således være den kollektive ordning, der har
kontakten til markedet for affaldsbehandling. Løsningen vil derfor kræve en tæt koordinering og god
dialog mellem kommuner og kollektive ordninger, hvor den kollektive ordning formidler
markedskrav mv. til kommunerne. Herunder vil der være mulighed for, at problemstillinger vedr.
overdragelse af affald kan løftes i det permanente Samarbejdsforum for producentansvar.
Derudover bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at der ikke er noget til hinder for, at en
kommune vil kunne udpege en omlasteplads i en anden kommune som overdragelsesplads, såfremt
at det er her, kommunen almindeligvis foretager omlastning af affald. Ministeriet bemærker
desuden, at løsningen for overdragelse af affald umiddelbart ikke bør påvirke investeringer i
genanvendelsesanlæg, da affaldet fortsat vil være tilgængeligt på markedet og endda vil kunne
udbydes i større mængder. Ministeriet bemærker desuden, at det er hensigten at fastsætte krav til
kollektive ordningers deling af informationer om overdraget affald med kommunerne.
I forhold til spørgsmålet om indsamling af tekstilaffald, bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet,
at det ikke er hensigten, at kommunerne skal overdrage tekstilaffald til producenter af emballage.
Der er i øjeblikket en dialogproces med kommunerne om de nuværende løsninger for indsamling af
tekstilaffald, hvor sammenhængen til producentansvar for emballage også forventes at blive drøftet.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker derudover, at det har været et fælles ønske fra
interessenterne, at overdragelsespladsen ikke indberettes til Dansk Producentansvar, men at der i
stedet gives besked direkte mellem kommuner og kollektive ordninger aht. at mindske bureaukrati.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at løsningen for overdragelse af affald med fordel kan
indgå i den kommende evaluering af producentansvaret i 2027, når der foreligger konkrete
erfaringer med løsning af opgaven, og at det på sigt kan være hensigtsmæssigt at strømline
overdragelsen af affald mere.
1.7 Overgangsordninger for kommunale kontrakter
ARI bemærker, at det kan undre, at kommunale kontrakter om affaldsbehandling ikke tager hensyn til
producentansvaret, og at det virker urimeligt at producenter skal være bundet til en aftale med et
kommunalt behandlingsanlæg, der muligvis er dyrere.
10
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0011.png
DE og Landbrug og Fødevarer mener ikke, at der behøver at være en overgangsordning for
kommunale genanvendelsesanlæg, da de kommunale anlæg kan byde ind på kollektive ordningers
udbud af affald til behandling.
VANA bemærker, at overgangsordningen for kommunale kontrakter bør begrænses til tilfælde, hvor
kontrakten ikke kan opsiges uden omkostninger, og at kommuner bør forpligtes til at oplyse om
igangværende kontrakter ved skæringsdatoen.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at der i ifølge data fra Forsyningstilsynet kun vil være 1-
2 kommunale anlæg, der behandler emballageaffald, tilbage på overgangsordningen i 2025, og at de
lidt større kommunale sorteringsanlæg vil være afhændet eller lukket. Derfor vurderes
overgangsordningen i praksis ikke at være et problem i forhold til producentansvaret for emballage.
I forhold til overgangsordningen for igangværende kommunale kontrakter bemærker ministeriet, at
det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen ikke skal afbryde igangværende
kontrakter, men at optioner, der rækker ud over 1. oktober 2025, ikke må udnyttes, medmindre disse
er nødvendige for at opfylde kommunens kontraktlige forpligtelser. Det er desuden hensigten at
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal fremsende dokumentation om kontraktlængder
mv. til Miljøstyrelsen, hvis de har mulighed for og ønsker at benytte overgangsordningerne.
1.8 Serviceniveau og omkostningseffektivitet for kommunal affaldsindsamling
ARC foreslår, at Miljøministeriet vejleder om, hvad der forstås ved en omkostningseffektiv indsamling,
herunder i forhold til muligheder for kombineret indsamling af affald.
Brancheforeningen Cirkulær anbefaler, at det overvejes om en årlig rapport om
omkostningseffektivitet fra kommunerne er nødvendig, da kommunerne kun udruller nye ordninger
eller får nye operatører med 4-8 års mellemrum, og at det i den mellemliggende periode, vil være
begrænset hvad kommunerne kan gøre for at øge omkostningseffektiviteten.
Bryggeriforeningen
foreslår, at indsamling på en ”omkostningseffektiv måde” defineres som, at
målsætninger altid søges opfyldt på den billigst mulige måde.
DE, DI, ARI og Plastindustrien mener, at det ikke er tilfredsstillende, at der ikke fastsættes et
serviceniveau fra starten. DE, DI og Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at aftalekredsen løbende
orienteres om fremskridt med implementering af et serviceniveau, og at serviceniveauet skal fastsættes
senest i 2027. Det ønskes desuden, at Miljøministeriet foreslår en alternativ løsning til, at kommuner,
der ikke udbyder, skal fastsætte deres omkostninger på baggrund af andre kommuners udbud. DI, DE
og ARI fremhæver også, at der bør fastsættes klare krav til og en skabelon for kommunernes
rapportering.
Danaffald/DTL mener, at Forsyningstilsynet bør føre tilsyn med kommuners omkostningseffektivitet,
og forslår, at der stilles krav om udbud af kommunernes affaldsindsamling.
Emballageretur mener, at der bør fastsættes mere specifikke mål for kommuners
omkostningseffektivitet og indføres mulighed for at klage over manglende omkostningseffektivitet.
KL finder det positivt, at ministeriet anser indstillingen til et serviceniveau fra forhandlingsudvalget
som et godt udgangspunkt og finder det vigtigt, at kommunerne får mulighed for at tilpasse løsninger
11
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0012.png
til den lokale demografi og de fysiske forhold i kommunerne. KL peger også på, at arbejdet med at
fastsætte et serviceniveau viser, at det kan blive vanskeligt og bureaukratisk at fastsætte et
serviceniveau, og KL foreslår, at behovet for at fastsætte et serviceniveau indgår i evalueringen i 2027.
KL gør desuden opmærksom på, at kommunerne allerede arbejder med omkostningseffektivitet, og at
kommunerne fortsat vil have en interesse i at sikre effektivitet, da de skal betale for håndtering af ikke-
emballageaffaldet.
KL mener, at udarbejdelse af en årlig rapport til MST er en unødig ekstra udgift oven i
Forsyningstilsynets overvågningsindsats, og foreslår i stedet, at de enkelte kommuner ved tildelingen
beskriver deres indsamlingsordning overfor den kollektive ordning og derefter forpligtes til at afholde
årlige møder med de kollektive ordninger. KL mener desuden, at det er uklart, hvorfor rapporten skal
sendes til Miljøstyrelsen, når Forsyningstilsynet skal overvåge og analysere producentgebyrerne, og at
der er er behov for en klar skabelon.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelige data
til at fastsætte et serviceniveau, der med sikkerhed lever op til EU’s genanvendelsesmål.
Med
lovforslaget foreslås derfor den løsning, at kommuner hvert år rapporterer deres aktuelle
serviceniveau til Miljøstyrelsen for at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag til at fastsætte
serviceniveauet. Serviceniveauet rapporteres første gang i 2025 og beskrives ud fra en fast skabelon
aht. at sikre sammenlignelighed. Ministeriet forventer at kunne fastlægge en model for og dermed
fastsætte et serviceniveau senest i 2027.
Vedrørende kommuner, der ikke udbyder affaldsindsamlingen, bemærker ministeriet, at det fremgår
af den politiske aftale, at
”i de tilfælde hvor en kommune ikke udbyder indsamlingsopgaven,
fastsættes kompensationen med baggrund i den tredjedel af udbuddene med sammenlignelige
kommunale indsamlingsordninger og aktiviteter, der har den laveste pris, såfremt det er juridisk
muligt.” Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det ikke er juridisk muligt at fastsætte regler
om, at kommuner skal fastsætte gebyrer på baggrund af andre kommuners omkostninger. Alle
kommuner skal derfor fastsætte producentgebyrer på baggrund af egne faktiske omkostninger til at
løse opgaven.
For at understøtte omkostningseffektivitet og gennemsigtighed vil der i medfør af lovforslaget blive
fastsat regler om, at kommunerne skal beskrive deres arbejde med omkostningseffektivitet i
forbindelse med den årlige rapportering om serviceniveau. Det er hensigten, at rapporteringen skal
foregå efter en fast skabelon for at gøre det så nemt og sammenligneligt som muligt. Derudover er
det hensigten at fastsætte rammer for, hvilke typer af omkostninger, der kan medregnes i
producentgebyrerne, og stille krav om, at kommunerne årligt skal opgøre og offentliggøre deres
omkostninger. Lovforslaget skaber også hjemmel til, at Forsyningstilsynet kan overvåge og
analysere producentgebyrer, ligesom Forsyningstilsynet i dag overvåger og analyserer de
kommunale affaldsgebyrer.
Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser i øvrigt til den opfølgende aftale til klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi (2022), hvor der indgår en række tiltag til øget
omkostningseffektivitet og transparens i de kommunale affaldsgebyrer. Det fremgår af aftalen, at
regler om mere ensartethed og transparens i kommunernes opgørelse af omkostninger også vil
bidrage til at sikre gennemsigtighed for producenternes omkostninger. I praksis vil affaldsgebyrer
og producentgebyrer være tæt sammenhængende, da emballageaffald, der finansieres gennem
producentgebyret, udgør en betydelig andel af de affaldsordninger, der i dag indsamles og
12
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0013.png
finansieres efter regler for affaldsgebyrer. Omkostninger, der dækkes af producenter, vil derfor
skulle modregnes ved beregning og fastsættelse af affaldsgebyrer.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker derudover, at man siden høringsudkastet af lovtekniske
årsager har fjernet kravet om, at kommuner skal indsamle emballageaffald på en
omkostningseffektiv måde, da dette vurderes allerede at følge af grundsætningen for offentlige
myndigheder om forsvarlig økonomisk forvaltning, som kommunalbestyrelser også er underlagt, og
som for kommunalbestyrelsernes vedkommende håndhæves af indenrigs- og sundhedsministeren.
Dette indebærer bl.a., at kommunalbestyrelser er underlagt et krav om at sikre en
omkostningseffektiv forvaltning i forbindelse med udøvelsen af alle deres opgaver. Dette vil således
også gælde for fastsættelsen af producentgebyrer på baggrund af kommunalbestyrelsens udøvelse af
en forpligtelse til for producenternes regning at foranstalte indsamling, transport eller behandling af
kommunalt indsamlet emballageaffald efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2, og
uanset om der er fastsat regler om et serviceniveau for indsamlingen eller ej.
1.9 Producentgebyrer
ARI bemærker, at der bør fastsættes klare regler for, hvordan fællesomkostninger fordeles.
Brancheforeningen Cirkulær mener, at det er uklart, hvordan producentgebyret præcist fastsættes og
opkræves, herunder om det skal politisk godkendes, og foreslår at relevante parter drøfter, hvordan
gebyrerne skal opgøres. Der spørges desuden til, hvordan boligforeninger, der i nogen kommuner selv
finansierer affaldsbeholdere, tænkes kompenseret.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Emballageretur, HORESTA, ERP og VANA mener, at der bør være
klageadgang for de kommunale gebyrer, bl.a. fordi der ikke er gennemsigtighed om de kommunale
omkostninger til affaldsindsamling. ERP ønsker desuden, at kollektive ordninger inddrages mere og
får et forhandlingsmandat i forhold til de kommunale omkostninger til affaldshåndtering.
VANA mener, at det er blevet udvidet, hvilke omkostninger som producentgebyret skal dække, og at
gebyr til Forsyningstilsynet ikke bør omfattes af hensyn til gennemsigtighed. VANA foreslår, at det
tilføjes, at kommuner kan få dækket ”nødvendige” omkostninger.
VANA opfordrer til, at der
udarbejdes et overblik over det forventede gebyrniveau på baggrund af affaldsgebyrer for 2025, og at
kommunernes gebyropkrævning ensrettes og fastlægges i dialog med de kollektive ordninger.
Bryggeriforeningen mener ikke, at det er rimeligt, at producenterne endnu ikke kender de
omkostninger, som skal betales pr. 1. oktober 2025.
Emballageretur ser det som positivt, at der skabes gennemsigtighed i de kommunale gebyrer gennem
krav om opgørelse af omkostninger og en årlig rapport. Emballageretur mener desuden, at der bør
fastsættes en fast deadline for kommunernes opkrævning af gebyrer og indsendelse af rapporter til
kollektive ordninger. Emballageretur ønsker desuden en fast fakturaskabelon for kommunernes
opkrævninger.
Dansk Industri ønsker, at der fastsættes regler om afskrivning af materiel.
Dansk Retursystem anbefaler, at gebyrer varsles et halvt år/i god tid, ligesom Dansk Retursystem
bestræber sig på.
13
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0014.png
KL forslår, at kommunerne i de første år ved udarbejdelsen af producentgebyret kan få vejledning kan
hos Miljøministeriet eller Forsyningstilsynet evt. suppleret af vejledninger for beregning og
dokumentation og kurser i at få producentgebyret ind i den kommunale budget og kontoplan.
KL finder
det desuden uklart, om Miljøministeriets tekst om,
at ”det er hensigten, at der skal
fastsættes
regler om, at kommunalbestyrelsen
som udgangspunkt skal fastsætte et gebyr pr. affaldsordning”,
afviger fra de gældende gebyrbestemmelser (miljøbeskyttelsesloven § 48 stk. 3.),
hvor der står, at ”der
skal fastsættes særskilt gebyr for hver affaldsordning”.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at gebyrbestemmelserne siden første udkast til
lovforslaget, er blevet ensrettet mere med gebyrbestemmelserne for affaldsgebyrer. Det vurderes at
være mindst administrativt tungt, at Forsyningstilsynet kan opkræve gebyrer for deres overvågning
af analyse fra kommunalbestyrelsen, ligesom de også opkræver gebyrer for overvågning og analyse
af affaldsgebyrer, og at kommunerne herefter kan overvælte omkostningerne i producentgebyrerne.
Det er aktuelt hensigten, at omkostningerne til Forsyningstilsynets gebyrer skal indgå i et gebyr for
generelle administrationsomkostninger, således at omkostningerne adskilles fra omkostninger til
den praktiske affaldshåndtering. Det bemærkes, at Forsyningstilsynets samlede omkostninger til
opgaven forventes at være på ca. 0,5 mio. kr. i 2025 og 1,75 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at de nærmere regler for producentgebyrer vil blive
fastlagt på bekendtgørelsesniveau. Det er hensigten, at gebyrerne fastsættes på baggrund af de
samlede omkostninger til en affaldsordning, og at reglerne således vil lægge sig tæt op ad reglerne
for affaldsgebyrer. I forhold til spørgsmålet om boligforeninger, der finansierer egne
affaldsbeholdere, kan ministeriet anbefale, at kommunerne finansierer nødvendige omkostninger
via de kommunale affaldsgebyrer. Hvis omkostninger ikke er nødvendige, vil de ikke være omfattet
af producentansvaret. Det er ikke hensigten at fastsætte krav om, at gebyrerne skal politisk
godkendes i kommunerne.
Miljø- og Ligestillingsministeriet kan desuden oplyse, at det er vurderet, at de samlede omkostninger
til affaldshåndtering af emballageaffald (indsamling, transport og behandling) fra husholdninger er
ca. 1,5 mia. kr. årligt. Kommunerne vil kun opkræve gebyrer for den del af opgaven, som
kommunerne udfører. Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunerne skal fastsætte
producentgebyrer første gang senest 1. april 2025, således at producenter (via disses kollektive
ordninger) ved afgørelse om første tildeling 1. april 2025 kan se, hvor meget de skal betale. Dette vil
således være seks måneder før, at første betaling skal ske. Fremadrettet er det aktuelt hensigten, at
kommunalbestyrelsen fastsætter det kommende års gebyrer senest ved tildelingen, dvs. 1. oktober
året før. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at de gebyrer, som producenter
betaler til Dansk Retursystem A/S formelt er godkendt 15. november med ikrafttrædelse fra 1.
januar. Dvs. med 1�½ måneds varsel.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at det er hensigten, at kommunerne skal
udarbejde en opgørelse af de omkostninger, der indgår i producentgebyrerne, der offentliggøres
årligt på et fast tidspunkt. Derudover kan ministeriet oplyse, at baggrunden for at afskære
klageadgang for producentgebyrer er, at det er almindelig praksis for gebyrer, der fastsættes af
offentlige myndigheder. Kommunalbestyrelsen, Miljøstyrelsen og Dansk Producentansvar skal følge
almindelige forvaltningsretlige regler ved fastsættelse af gebyrer.
Miljø- og Ligestillingsministeriet kan desuden oplyse om, at Forsyningstilsynet har iværksat et
analyseprojekt om
”Kommunale
affaldsgebyrer
–
hvordan sikres gennemsigtighed, ensartethed og
omkostningsægthed”.
Arbejdet forventes færdigt i løbet af 2024 og vil komme med anbefalinger til
14
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0015.png
ændringer af nuværende regler og praksis for opgørelse af affaldsgebyrer. Det opfølgende arbejde
vil blive sammentænkt med regler for producentansvar, herunder evt. supplerende rammer og
regler for kommuners fastsættelse af producentgebyrer.
Endelig tager Miljø- og Ligestillingsministeriet til efterretning, at der er ønske om dialog og
vejledning omkring producentgebyrer, når disse skal udmøntes.
1.10 Forsyningstilsynets rolle
Dansk Industri, ARI og HORESTA bakker op om, at Forsyningstilsynet får til opgave at overvåge og
analysere de kommunale producentgebyrer.
ARI, DE, DI og L&F foreslår, at Forsyningstilsynet også får til opgave at definere ens regler for
opgørelse af producentgebyrer, udarbejde udbudsskabeloner samt at definere ens regler for
afskrivning af investeringer. Landbrug og Fødevarer mener, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med,
at gebyrerne ikke er højere end nødvendigt. Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer mener desuden,
at Forsyningstilsynet bør orientere miljøministeren, hvis Forsyningstilsynet opdager
uregelmæssigheder i fastsættelsen af gebyrer.
Brancheforeningen Cirkulær foreslår, at Forsyningstilsynets arbejde med affaldsgebyrer koordineres
med regler om producentgebyrer, og at
Forsyningstilsynet bør have samme ”overvågningsrolle” ift. de
kollektive ordninger, som de har ift. kommunerne.
Forsyningstilsynet foreslår, at der fastsættes regler om Forsyningstilsynets opgaver vedr.
producentansvar for emballage efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren.
Forsyningstilsynet foreslår desuden, at formuleringer om Forsyningstilsynets orienteringspligt overfor
miljøministeren justeres, og at det bliver mere klart, hvilke muligheder Forsyningstilsynet har for at
indhente dokumentation efter lovens § 48 f, herunder krav om revisorpåtegning. Forsyningstilsynet
skriver desuden, at de ikke mener, at der er lovhjemmel til, at Forsyningstilsynet kan opkræve gebyrer.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at Forsyningstilsynets rolle i første omgang vil være at
analysere og overvåge producentgebyrer på samme måde, som Forsyningstilsynet også overvåger
og analyserer de kommunale affaldsgebyrer. Herunder vil Forsyningstilsynet udarbejde en årlig
rapport om producentgebyrer. Ministeriet bemærker desuden, at der ikke på nuværende tidspunkt
lægges op til, at Forsyningstilsynets inddrages i tilsynet med de kollektive ordninger, der vil ligge
hos Miljøstyrelsen. Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser i øvrigt til igangværende
analyseprojekt i
Forsyningstilsynet om ”Kommunale affaldsgebyrer –
hvordan sikres
gennemsigtighed, ensartethed og omkostningsægthed”.
Arbejdet forventes færdigt i løbet af 2024 og
vil komme med anbefalinger til ændringer af nuværende regler og praksis for opgørelse af
affaldsgebyrer. Det opfølgende arbejde vil blive sammentænkt med regler for producentansvar.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at ministeriet har drøftet Forsyningstilsynets
høringssvar med Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. I den forbindelse er
det aftalt at tilføje til lovforslaget, at regler for Forsyningstilsynets overvågning og analyse
fastsættes efter forhandling med klima- energi- og forsyningsministeren. Miljø- og
Ligestillingsministeriet bemærker, at dette vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren
skal godkende regler, der udstedes om dette. Desuden er formuleringer vedr. orientering af
miljøministeren præciseret. Det vurderes, at der allerede er hjemmel i loven til, at Forsyningstilsynet
kan indhente oplysninger med henblik på at overvåge og analyse producentgebyrer, ligesom der
også er hjemmel til Forsyningstilsynets gebyropkrævning.
15
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0016.png
1.11 Finansielt ansvar for specifikke affaldsfraktioner og ordninger
ARC foreslår, at udsorteret genanvendeligt affald fra restsorteringsanlæg, storskraldsordninger og
genbrugspladser overdrages til de kollektive ordninger, så kommuner ikke selv skal udbyde dette med
risiko for dårlige priser pga. marginale mængder.
ARI og DI undrer sig over, at EPS-plast ikke nævnes i lovforslaget, da deres forståelse var, at der skulle
indføres et krav om særskilt indsamling af dette via genbrugspladserne.
Brancheforeningen Cirkulær spørger til ministeriets forståelse af direktivets mulighed for at undtage
omkostninger fra producentansvaret. Foreningen undrer sig desuden over, at lovforslaget ikke sikrer,
at kommunerne kompenseres for emballageaffald i restaffald og farligt affald, og på hvilken baggrund,
at ministeriet mener, at der kun er små mængder af emballageaffald i disse fraktioner.
Emballageretur mener, at det er fornuftigt, at emballager af tekstil, keramik og keramik i første
omgang ikke omfattes af producentansvaret, og efterspørger fokus på det stigende antal bio-
emballager, der ofte skal sorteres som restaffald til forbrænding, og som med fordel kunne indgå i den
kommende evaluering i 2027.
KL mener, at der bør udvikles fordelingsnøgler for farligt affald, der indsamles i røde bokse, da det er
en dyr fraktion, og fremhæver, at genbrugsemballager ofte ender på genbrugspladserne, og at det
derfor er uhensigtsmæssigt, at kommunerne ikke kan få dækket omkostninger til dette. KL mener
desuden, at producenterne bør betale for ukorrekt sorteret emballage i restaffaldet, og producenter på
sigt også bør betale for emballager af tekstil, porcelæn og keramik. KL ser det som positivt, at
papiraffald, der ikke indsamles med pap, ikke længere skal overdrages til producenter grundet den lille
andel emballageaffald, og foreslår at der løbende holdes øje med fordelingen af emballage- og ikke-
emballageaffald i de forskellige affaldsfraktioner.
KL mener desuden, at det er uklart hvem der skal vurdere, om fordelingsnøgler for plast- og
metalaffald er retvisende, og spørger til, om kommunerne gerne må gå sammen om at udarbejde
fordelingsnøgler. KL foreslår, at Miljøministeriet i overgangsperioden går sammen med kommuner og
kollektive ordninger om at finde midlertidige fordelingsnøgler for genbrugspladser ud fra lokale
undersøgelser, så alle bruger de samme.
Landbrug og Fødevarer kan ikke se, hvorfor emballager af tekstil, keramik og porcelæn undtages, da
det er emballager, der typisk forbrændes. En undtagelse fra betaling vil give incitament til større brug
af disse materialer. Landbrug og Fødevarer spørger desuden til, hvordan mængder af korrekt sorteret
restaffald opgøres.
Landbrug og Fødevarer, DI og ERP mener desuden, at det er uacceptabelt, at kommunerne selv skal
fastlægge fordelingsnøgler for plast- og metalaffald indsamlet fra genbrugspladser.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det er vurderingen, at producenter opfylder deres
finansielle ansvar ved at finansiere håndteringen af særskilt indsamlet affald, jf. affaldsdirektivets
minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger. Herunder er det vurderet, at storskrald
ikke er en særskilt indsamlingsordning for emballageaffald. Det er desuden ministeriets vurdering,
at korrekt sorteret restaffald kan anses for at være en særskilt indsamlingsordning eftersom, at det
af den nationale sorteringsvejledning fremgår at visse typer af emballageaffald skal sorteres som
restaffald. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at borgerne selv skal betale for det ukorrekt
sorterede restaffald, som borgerne har mulighed for at sortere korrekt i andre affaldsbeholdere, som
producenter afholder omkostninger til. Dette vil også gælde ukorrekt sorteret emballageaffald, der
16
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0017.png
efterfølgende udsorteres på et automatiseret restsorteringsanlæg. Ministeriet anerkender, at der
fremadrettet kan blive behov for at se på, om det er nødvendigt at udsortere emballageaffald fra
restaffald
for at nå EU’s genanvendelsesmål for emballageaffald,
og hvordan dette i givet fald skal
indgå i producentansvaret. Miljø- og Ligestillingsministeriet kan desuden oplyse om, at korrekt
sorteret emballageaffald i restaffald opgøres efter en national fordelingsnøgle.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at det følger af affaldsdirektivets artikel 8 a,
stk. 4, litra c, 2. afsnit, at medlemsstaterne i tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en
passende affaldshåndtering og den økonomiske bæredygtighed af ordningen for udvidet
producentansvar, kan afvige fra den fordeling af det finansielle ansvar, der er fastsat i artikel 8 a,
stk. 4, forudsat at producenterne afholder mindst 80 pct. af de nødvendige omkostninger, og de
resterende op til 20 pct. af omkostningerne afholdes af de oprindelige affaldsproducenter og således
ikke af staten eller andre offentlige myndigheder. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering
at denne fravigelsesmulighed ikke vil kunne anvendes til blot at nedsætte producenters finansiering
forholdsmæssigt, men alene vil kunne anvendes til at fritage producenter fra at finansiere en specifik
del af affaldshåndteringsforpligtelserne, hvis det er vanskeligt administrativt eller operationelt at
udskille denne og under den forudsætning, at denne del maksimalt udgør 20 pct. af de samlede
omkostninger. Miljø- og Ligestillingsministeriet har vurderet, at denne fravigelsesmulighed kan
benyttes til at fastsætte regler om, at producenter af emballage af tekstil, porcelæn, keramik og kork,
i første omgang ikke forpligtes til at afholde omkostninger til indsamling, transport og
affaldsbehandling af kommunalt indsamlet affald, fordi mængderne af emballage af tekstil,
porcelæn, keramik og kork er små. Desuden er indsamlingen af disse affaldsfraktioner ikke
strømlinet, hvorfor udarbejdelse af nationale fordelingsnøgler ikke er muligt på nuværende
tidspunkt. Producenter af disse emballager vil skulle indberette deres markedsførte mængder, så
mængderne kan følges og indgå i en fremadrettet vurdering af, om emballagerne skal fuldt omfattes
på et senere tidspunkt.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har desuden vurderet, at emballageaffald i husstandsindsamlet
farligt affald må undtages frem til, at der kan fastsættes nationale fordelingsnøgler for dette. Det
har indtil videre ikke været muligt for Miljøstyrelsen at udarbejde nationale fordelingsnøgler for
denne affaldsfraktion, da det i forbindelse med den bagvedliggende affaldsanalyse af farligt affald
viste sig, at affaldsmængder, herunder emballagemængder, i henteordninger (de røde spande) var
begrænsede. Emballageaffald i farligt affald indsamlet via genbrugspladser vil være omfattet fra
start.
I forhold til det finansielle ansvar for affald indsamlet via genbrugspladser har det ikke været muligt
at udarbejde nationale fordelingsnøgler for alle affaldsfraktioner fra starten af, da kommunerne
indsamler affald forskelligt på genbrugspladserne. Da plast- og metalaffald på genbrugspladser
vurderes at være i så store mængder, at de ikke kan undtages fra betalingsforpligtelser, er der derfor
fundet den løsning, at kommunerne i en overgangsperiode selv fastsætter fordelingsnøgler for disse
affaldsfraktioner. Dette undtaget plastaffald, der indsamles som i henteordninger, da kommunen i
disse tilfælde skal benytte den nationale fordelingsnøgle for henteordninger for plastaffald. Miljø- og
Ligestillingsministeriet kan ikke se noget problem i, at flere kommuner samarbejder om at udarbejde
lokale fordelingsnøgler, så længe de enkelte kommuner vurderer, at fordelingsnøglen er retvisende
for deres indsamlingsordninger.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at der fremadrettet vil skulle tages politisk stilling til, om
affaldsindsamling på genbrugspladser skal strømlines mere, så der kan udvikles flere nationale
fordelingsnøgler og mere affald evt. kan overdrages til producenter. Herunder skal der tages politisk
17
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0018.png
stilling til, om der skal indføres et krav om særskilt indsamling af EPS-plast til genanvendelse, som
anbefalet af arbejdsgruppe i regi af Samarbejdsforum for producentansvar.
1.12 Betaling for ikkeemballageaffald
Brancheforeningen Cirkulær og KL påpeger, at der skal være tilsvarende krav til kollektive ordninger i
forbindelse med opkrævning af betaling for og behandling af ikke-emballageaffald, som der er til
kommunerne ifbm. håndtering af emballageaffald, herunder f.eks. at de skal udarbejde en rapport om
omkostningseffektivitet.
Brancheforeningen Cirkulær foreslår,
at Forsyningstilsynet skal have samme ”overvågningsrolle” ift.
de kollektive ordninger, som de har ift. kommunerne. Brancheforeningen Cirkulær gør desuden
opmærksom på, at der også kan opstå situationer, hvor der vil være en positiv betaling tilbage til
kommunerne, hvis ikkeemballageaffald har en positiv værdi.
KL mener, at det er uklart, hvordan et nøgletalssystem skal sikre omkostningseffektivitet, og hvilke
krav der stilles til kollektive ordningers genanvendelse af ikkeemballageaffaldet. KL ønsker, at de
kollektive ordninger forpligtes til at oplyse kommunerne om, fx hvor affaldet behandles, mv. KL
foreslår desuden, at fordelingsnøgler for emballageaffald og ikkeemballageaffald skal opdateres
jævnligt, fx hvert tredje år.
ERP opfordrer til, at satserne for kommunalbestyrelsens betaling for ikkeemballageaffald defineres
klart og tydeligt.
L&F og VANA mener, at det bør fremgå af lovforslaget bemærkninger, at producenterne ikke er
ansvarlige for rester af madaffald i indsamlede fødevareemballageaffald, men at dette finansieres af
kommunerne.
VANA ønsker det præciseret i lovforslaget, at alle udgifter og omkostninger ifbm. overtagelse,
håndtering og behandling af ikkeemballageaffald er omfattet af producenternes forpligtelse og
mulighed for at opkræve betaling hos kommunerne, herunder også transport og administration.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det foreslås, at betalingen for behandling af
ikkeemballageaffald skal fastlægges ud fra faste nøgletal svarende til en effektiv markedspris, der
opdateres jævnligt pba. bl.a. indekser for afsætningspriser. Fordelingen af emballageaffald og
ikkeemballageaffald vil skulle fastlægges pba. nationalt fastsatte fordelingsnøgler. Miljøstyrelsen er
ansvarlige for at udarbejde fordelingsnøgler og holde fordelingsnøglerne opdateret. De nærmere
rammer for betalingen for ikkeemballageaffald vil blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau.
Ministeriet kan bekræfte, at administration og transport også forventes at indgå i
nøgletalsmodellen. Madrester i emballageaffald regnes som ikkeemballageaffald, og betalingen for
dette således vil indgå i de kommunale affaldsgebyrer.
Det forventes, at de kollektive ordninger vil udbyde affaldstransport og -behandling på markedet
mhp. at på at opnå den bedst mulige pris og løsning for deres medlemmer. Det vurderes, at der
allerede er hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven til at stille krav om, at de kollektive ordninger skal sikre
en høj reel genanvendelse af affaldet, herunder af ikkeemballageaffald. De kollektive ordninger vil
desuden blive pålagt at leve op til EU-genanvendelsesmål for emballageaffald. Krav til
genanvendelse vil således blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau.
1.13 Betaling for erhvervsaffald
ARI, DE, Dagsam, DI, Emballageretur, ERP, Genvindingsindustrien, L&F, Danaffald/DTL og
Sønderborg Kommune er utilfredse med løsningen for betaling for erhvervsemballageaffald, herunder
at kommunalt indsamlet erhvervsaffald kompenseres på en anden måde end erhvervsaffald indsamlet
af private affaldsindsamlere, samt at affaldsindsamlere ikke kan anmode om betaling på vegne af deres
kunder (affaldsproducerende virksomheder).
18
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0019.png
Danaffald/DTL mener desuden, at der bør være klare regler for dokumentation ved anmodning om
betaling. ERP bemærker desuden, at både affaldsindsamleren og den affaldsproducerende virksomhed
vil have incitament til at oplyse en højere affaldsmængde for at modtage en højere betaling, og at det
vil være vanskeligt for den kollektive ordning at kontrollere.
ARI foretrækker en model, hvor DPA varetager betalinger for erhvervsemballageaffald, så
affaldsproducerende virksomheder kun skal anmode om betaling et sted. Ligeledes foreslår
Sønderborg Kommune, at der etableres en national digital løsning for at gøre det nemmere for de
affaldsproducerende virksomheder at anmode om betaling.
DI, Genvindingsindustrien samt Landbrug og Fødevarer efterlyser, at det indsnævres, hvilke
virksomheder, som kommunerne kan indsamle affald hos, og efterlyser herunder en entydig definition
af
”art
og mængde som en husholdning”.
Brancheforeningen Cirkulær spørger til, hvordan det kan være, at betalingen for
erhvervsemballageaffald kan fastsættes efter nøgletal og fordelingsnøgler for emballage- og
ikkeemballageaffald, når ministeriet har afvist samme model for husholdningsaffald, og at dette skulle
være i strid med grundloven.
Landbrug og Fødevarer foreslår, at der sættes fokus på modellen for erhvervsaffald i evalueringen af
producentansvar for emballage i 2027, bl.a. da Landbrug og Fødevarer er kritiske over for den valgte
nøgletalsmodel for betaling. Emballageretur foreslår desuden, at der i evalueringen af
producentansvaret i 2027 ses på, hvordan det håndteres, hvis virksomheder ikke får ansøgt om de
beløb, som de er berettigede til.
KL kvitterer for, at man har ændret den tidligere løsning, så kommunerne nu kan anmode om betaling
på vegne af affaldsproducerende virksomheder, der benytter kommunale indsamlingsordninger. KL vil
foretrække, at erhvervsaffald, der ikke sammenblandes med husholdningsaffald, også kunne
overdrages til kollektive ordninger og indgå i denne betalingsstrøm.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det har vist sig, at det ikke er muligt at fastsætte
regler om, at det er de private affaldsindsamlere, der kan anmode om og få betaling for
emballageaffald på vegne af de affaldsproducerende virksomheder. For at reducere de
administrative byrder ved at alle affaldsproducerende virksomheder i Danmark selv skal anmode
om betaling bemærkes det, at det privatretligt er muligt, at en affaldsproducerende virksomhed og
en privat affaldsindsamler indgår aftale om, at affaldsindsamleren står for anmodning om betaling
på vegne af virksomheden. Det kan f.eks. aftales i forbindelse med, at der indgås en kontrakt mellem
den affaldsproducerende virksomhed og affaldsindsamleren om affaldshåndtering. Sådanne
kontrakter indgås allerede i dag. Det forventes, at der vil etablere sig sådanne løsninger i markedet,
da det vil være i alles interesse. Med denne løsning vil producenter fortsat betale de
affaldsproducerende virksomheder og dermed have opfyldt deres betalingsansvar. Men
administration i forbindelse med anmodning mindskes betydeligt, og processen bliver lettet for den
affaldsproducerende virksomhed. Det bemærkes desuden, at de nye regler om producentansvar
heller ikke hindrer, at en affaldsproducerende virksomhed kan vælge at overdrage retten til at
modtage betaling fra producenter til en affaldsindsamler, efter de almindelige regler om det
(kreditorskifte). Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at det er hensigten at fastsætte
dokumentationskrav for anmodninger om betaling på bekendtgørelsesniveau.
19
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0020.png
Miljø- og Ligestillingsministeriet er enig i, at modellen for erhvervsemballageaffald med fordel kan
indgå i den kommende evaluering af producentansvaret for emballage og tager ønskerne om dette til
efterretning.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at det er vurderet, at det er den mindst
administrativt tunge løsning, at erhvervsaffald, der i indsamlingen sammenblandes med
husholdningsaffald, håndteres som husholdningsaffald. Kommunalt indsamlet erhvervsaffald, der er
sammenblandet med husholdningsaffald, vil indgå i beregningen af tildeling og blive overdraget
med husholdningsaffaldet til den kollektive ordning, der har fået tildelt organisatorisk ansvar og
betalingsforpligtigelse for emballageaffald fra husholdninger. Ministeriet vurderer desuden, at det
er mest hensigtsmæssigt, at kommunalt indsamlet erhvervsemballageaffald, der ikke er
sammenblandet med husholdningsaffald, følger de regler, der er fastlagt for betaling for
erhvervsemballageaffald, men med mulighed for, at en kommune kan anmode om betaling på vegne
af en affaldsproducerende virksomhed.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at den juridiske udfordring med at benytte
nøgletal for betaling af indsamling af husholdningsemballageaffald er, at der i et sådant tilfælde ikke
vil være tale om, at kommunerne fastsætter gebyrer på baggrund af faktiske omkostninger. Nøgletal
vil derfor mere have karakter af at være en skat eller afgift, og skatter og afgifter kan alene
fastsættes ved lov. Såfremt der ønskes at benytte nøgletal for fastsættelse af betaling for den
kommunale indsamling vil disse derfor umiddelbart skulle fastsættes ved lov, hvilket vil give
betydeligt mindre fleksibilitet i forhold til fluktueringer i priser mv.
Vedrørende ønsker til ordningen for kommunal indsamling hos virksomheder med affald, der i art
og mængde svarer til en husholdning, henviser Miljø- og Ligestillingsministeriet til Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet, der har ressort-ansvaret for denne ordning.
1.14 Emballageafgiften
DagSam, Dansk Industri, HORESTA, Landbrug & Fødevarer og VANA foreslår, at emballageafgiften
fjernes for producenter, der kan dokumentere, at de er registreret i Dansk Producentansvar med
henblik på at undgå dobbeltbetaling af både miljøgradueret bidrag og emballageafgift.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det ikke indgår i den politiske aftale om udvidet
producentansvar for emballage at ophæve eller ændre i emballageafgiften.
1.15 Egne tilbagetagningsordninger og genbrugsemballage
ARI, Bryggeriforeningen, DLPI og Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt, at muligheden for at
etablere egne tilbagetagningsordninger bevares, så producenterne har mulighed for at etablere
cirkulære forretningsmodeller.
ARI spørger om det er hensigten med lovforslaget at skabe to forskellige rammer om
tilbagetagningsordninger afhængigt af om produkter og emballage er omfattet af en
producentansvarsordning eller en frivillige tilbagetagningsordning efter affaldsbekendtgørelsens
kapitel 8.
Brancheforeningen Cirkulær anbefaler, at lovforslaget i højere grad tager højde for, at der med høj
sandsynlighed vil ende genbrugsemballager og andre emballager fra egne tilbagetagningsordninger i
de kommunale ordninger, således at det sikres, at producenterne også betaler for dette affald.
20
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0021.png
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det vil blive muligt for producenter af emballage at
etablere egne tilbagetagningsordninger inden for visse rammer, der forventes at lægge sig tæt op ad
de eksisterende rammer for frivillige tilbagetagningsordninger i affaldsbekendtgørelsen. Herunder
forventes det, at man som producent vil kunne tilbagetage emballageaffald hos borgerne, i tilfælde
hvor man afleverer et emballeret produkt til borgeren, men at det ikke vil være muligt at etablere
konkurrerende indsamlingsordninger til de kommunale henteordninger. Producenter med egne
tilbagetagningsordninger vil således ikke kunne placere en ekstra affaldsspand hos borgerne til
deres eget emballageaffald.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at kommunerne ikke vil have ansvar for at
indsamle affald af genbrugsemballage og andet emballageaffald, der indsamles via
tilbagetagningsordninger, og at der derfor ikke er etableret en betalingsløsning mellem kommuner
og producenter for dette affald.
1.16 Oplysningspligt
Dansk Erhverv mener, at de kollektive ordninger bør inddrages i kommunernes
kommunikationsindsats, og at det bør præciseres, at kommunernes kommunikationsindsats kun angår
indsamling. Der ønskes desuden, at det sikres, at kommuner og Miljøstyrelsen ikke løser samme
opgaver vedr. oplysningspligt.
VANA er ligeledes bekymret for, at der indføres dobbeltgebyrer for oplysning, hvor kommuner og
Miljøstyrelsen udfører samme opgaver.
Brancheforeningen Cirkulær anbefaler, at kommunerne gives hele opgaven med oplysning til
borgerne, herunder oplysning om affaldsforebyggelse, indsamlings- og tilbagetagninsgordninger samt
bekæmpelse af henkastning af emballageaffald.
Bryggeriforeningen foreslår, at producenterne selv varetager oplysningspligten om
indsamlingsordninger og tilbagetagningsordninger.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det følger af den politiske aftale om udvidet
producentansvar for emballage, at kommunerne skal bidrage til at nå genanvendelsesmål igennem
en effektiv affaldsindsamling, samt kommunikation og vejledning til borgerne om affaldssortering.
Det følger desuden af den politiske aftale, at staten (Miljøstyrelsen) løfter direktivforpligtelser til at
sikre, at borgere oplyses om korrekt håndtering af emballage og emballageaffald og undgå
henkastet affald. Dette med betaling fra producenter, jf. minimumskrav til producentansvar i
affaldsdirektivet. Det bemærkes, at oplysnings- og kommunikationsindsatser med fordel kan drøftes
i det permanente Samarbejdsforum for producentansvar.
1.17 Gebyrer generelt
Bryggeriforeningen ønsker mere detaljerede oplysninger om de forskellige gebyrer, herunder
beregningsmetode, offentliggørelse af gebyrer og det forventede niveau for gebyrer. VANA efterspørger
ligeledes en oversigt over de forventede gebyrer.
Landbrug og Fødevarer og VANA mener, at der med lovforslaget fastlægges en urimelig mængde
gebyrer, at fastsættelsen af gebyrer er uigennemsigtig og at der bør være klageadgang. Dansk Erhverv
og Landbrug & Fødevarer ønsker, at der, evt. i det videre arbejde, fastlægges et loft for omkostninger
til de forskellige gebyrer.
21
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0022.png
Dansk Erhverv og VANA kritiserer, at producenter skal dække udgifter til affaldsanalyser af andelene
af emballageaffald vs. ikkeemballageaffald (fordelingsnøgler) via gebyrer til Miljøstyrelsen.
Tobaksproducenterne ønsker oplyst, om det er hensigten at fastsætte et særskilt gebyr for tilsyn med
hver ordning. Tobaksproducenterne ønsker en redegørelse for datagrundlaget og beregningerne bag de
estimerede administrative omkostninger til Miljøstyrelsens og Dansk Producentansvars
administration.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har udarbejdet følgende oversigt over de i lovforslaget nævnte
gebyrer og de estimerede omkostninger til opgaverne. Ministeriet bemærker, at gebyrer skal dække
de faktiske omkostninger til at løse en opgave.
Ministeriet bemærker desuden, at det vurderes, at udvikling af fordelingsnøgler for emballageaffald-
og ikkeemballageaffald kan finansieres af producenterne som en del af den nødvendige
administration af ordningen.
Tabel 1
Gebyrer til Miljøstyrelsen
Hvad dækker gebyret
Hvem betaler
Forventet
årlig
omkostning*
Ca. 19 mio. kr.
Emballage
Administration,
oplysningstiltag og tilsyn
Oplysningstiltag,
administration og tilsyn
Kommuner, Vejdirektoratet og
Naturstyrelsens omkostninger
til renhold i det offentlige rum.
Producenter af
emballage
Producenter af 8
engangsplastprodukter
Oprydningsansvar (8
engangsplastprodukter**)
Ca. 7,3 mio. kr.
Ca. 164 mio. kr.
Producenter af
fiskeredskaber
Ca. 0,7 mio. kr.
Fiskeredskaber af plast
Administration,
oplysningstiltag og tilsyn
Gebyrer til Dansk Producentansvar (DPA)
Hvad dækker gebyret
Hvem betaler
Emballage
Oprydningsansvar (8
engangsplastprodukter)
Fiskeredskaber af plast
Producentregister,
administration af bl.a.
tildelingsordning,
sikkerhedsstillelse mv.
Producentregister
Producenter af
emballage
Forventet
årlig
omkostning*
Ca. 19 mio. kr.
Producenter af 8
engangsplastprodukter
Producenter af
fiskeredskaber
Ca. 6,8 mio. kr.
Producentregister,
administration af bl.a.
Ca. 2 mio. kr.
22
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0023.png
tildelingsordning,
sikkerhedsstillelse mv.
Gebyrer til kommunalbestyrelsen
Hvad dækker gebyret
Hvem betaler
Forventet
årlig
omkostning**
*
Ca. 1 mia. kr.
Emballage
Indsamling, transport og
behandling af emballageaffald
(undtagen behandling af det
affald, der overdrages til
producenter)
Kommuners oplysningstiltag
og øvrig kommunikation
Producenter af
emballage
Generel administration,
herunder indsamling og
registrering af data
Gebyrer til Forsyningstilsynet (FSTS)
FSTS’ overvågning og
analyse
Overvågning og analyse af
producentgebyrer, herunder
en årlig sammenligning af
gebyrer
Kommuner, der
overvælter
omkostningen i
producentgebyrer
Ca. 1,5 mio. kr.
*
Gennemsnitligt skøn over en fire-årig periode
**Omfatter følgende
engangsplastprodukter: fødevarebeholdere, cigaretfiltre, indpakningsposer og
–folier,
drikkevarebeholdere,
drikkebægre, letvægtsbæreposer, vådservietter og balloner
***
Økonomi ved behandling af emballageaffald,
Miljøstyrelsen 2021 (udarbejdet af COWI)
1.18 Tilsyn, herunder free riders
Dansk Erhverv og VANA opfordrer til, at Miljøstyrelsen udarbejder en tilsynsplan, hvori brugen af
midler skitseres, og at kollektivordningerne inddrages i dette arbejde.
Emballageretur mener, at der har været mangel på tilsyn med free riders i mange år. Emballageretur
foreslår, at der i tilsynet fokuseres på hyppighed og sanktioner, der virker afskrækkende. Desuden
kunne myndighederne arbejde at begrænse mulighederne for virksomheder, der ikke tager deres del af
producentansvaret, f.eks. ved at det offentlige kun handler med virksomheder, der registreret i
producentregistret.
Landbrug & Fødevarer er bekymrede for, om Miljøstyrelsens tilsyn bliver mere omfangsrigt end
nødvendigt og ønsker, at der etableres en bestyrelse, et overvågningsudvalg eller lignende, hvor
Landbrug og Fødevarer er repræsenteret, og at tilsynets opgaver evalueres. Landbrug og Fødevarer
mener desuden, at de nuværende sanktionsmuligheder over for free-ridere er ineffektive, og foreslår at
der fx indføres administrative bøder og krav om betaling med tilbagevirkende kraft.
23
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0024.png
Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for tilbuddet om, at kollektive ordninger kan give input til
tilsynet med free-riders og kan oplyse om, at Miljøstyrelsen pt. arbejder på en tilsynsplan, så tilsynet
målrettes, de steder, hvor der er mest brug for det. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker
desuden, at det fremgår af den politiske aftale om udvidet producentansvar for emballage og
engangsplast (2022), at tilsynet skal gebyrfinansieres, så det sikres, at der er de nødvendige
ressourcer til opgaven. Ved betaling via gebyrer betaler producenter for de faktiske omkostninger til
at løse de opgaver, der skal udføres. Se desuden svar på spørgsmål 2.17 om gebyrer.
I forhold til ønsker om skærpede sanktioner og administrative bødeforlæg kan Miljø- og
Ligestillingsministeriet oplyse om, at det allerede følger af miljøbeskyttelsesloven, at en virksomhed,
der ikke overholder sine forpligtelser omkring bl.a. udvidet producentansvar kan blive straffet med
bøde. Virksomheden kan desuden få konfiskeret den besparelse, der er opnået ved ikke at overholde
forpligtelserne, og der kan idømmes tillægsbøder på ca. 25 pct. af den opnåede besparelse. Miljø- og
Ligestillingsministeriet vurderer desuden, at det ikke er juridisk muligt at gøre brug af
administrative bøder i den ønskede kontekst. Administrative bøder kan anvendes, hvor der er tale
om enkle sager, som er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. Det kan
således ikke anvendes i sager, hvor der er behov for faglige vurderinger, såsom hvorvidt en
virksomhed er omfattet af producentansvar eller ej og dermed er eller ikke er en freerider.
Ministeriet bemærker desuden, at der er taget højde for, at freeriders, der registreres i
producentregisteret, betaler for de mængder, som de har markedsført i den periode, hvor de har
været freeriders.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at Dansk Producentansvar spiller en afgørende rolle i et
effektivt freerider tilsyn, da Dansk Producentansvar er den myndighed, der kan træffe de afgørelser,
som danner grundlag for den videre håndhævelsesindsats, herunder politianmeldelser og evt. videre
sager ved domstolene. Dansk Producentansvars bestyrelse består af repræsentanter fra
brancheorganisationer. Tilsynsindsatsen kan desuden med fordel drøftes i det permanente
Samarbejdsforum for producentansvar. Miljø- og Ligestillingsministeriet finder det derfor ikke
relevant at etablere yderligere organisatoriske enheder til at koordinere og prioritere tilsynet med
freeriders.
2. Oprydningsansvar for visse engangsplastprodukter
DI peger på, at det er nødvendigt med forudsigelighed i gebyrstørrelser for oprydningsansvar, da store
udsving i omkostninger skaber usikkerhed for producenter af engangsplastprodukter. DI og
Tobaksproducenterne peger på, at der bør tages skridt til at sikre mere gennemsigtighed og
omkostningseffektivitet i kommuner og statens omkostninger til renhold af de 8
engangsplastprodukter. Tobaksproducenterne peger på, at kommunerne bør opgøre omkostninger til
renhold efter samme principper som med de foreslåede producentgebyrer for den kommunale
indsamling af emballageaffald. DI, Tobaksproducenterne og HORESTA opfordrer til, at EU-
Kommissionens retningslinjer eller en foreløbig version offentliggøres. Plastindustrien ønsker, at der
nedsættes et engangsplastforum, hvor producenter inddrages i vurdering af gebyrsatser og
effektivisering af oprydningsordningen.
DI opfordrer desuden til, at der indføres et serviceniveau for kommunernes opgaveløsning vedrørende
renhold og forstår den foreslåede hjemmel i § 9p, stk. 4, som at den også kan anvendes til at fastsætte
et serviceniveau for oprydningsansvaret. DI ønsker, at Forsyningstilsynet skal vurdere
omkostningseffektiviteten for oprydningsansvaret og gøre miljøministeren opmærksom på forhold
vedrørende de oprydningsgebyrer, der følger af engangsplastdirektivet.
24
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0025.png
Tobaksproducenterne og HORESTA stiller spørgsmål ved den foreliggende omkostningsanalyse, om
omkostningerne er opgjort korrekt, ligesom der efterlyses gennemsigtighed / åbenhed og involvering i
forbindelse med udarbejdelsen af analysen.
DI ønsker, at skøn over markedsførte mængder ikke anvendes til at fastsætte oprydningsgebyrer og
ønsker derfor at den foreslåede hjemmel til dette slettes. HORESTA finder det kritisk, at der ikke er et
registreringsgrundlag for fastsættelse af oprydningsgebyrer.
HORESTA er uenig i Miljøministeriets vurdering af, at præcisering af hjemmel til at opkræve
oprydningsgebyrer ikke vil medføre nye omkostninger. Tobaksproducenterne vurderer, at der er risiko
for incitament til at øge omkostninger til renhold, når kommuner og stat med gebyrindtægter fra
producenter kan reducere skattefinansieringsbehovet for renholdelsesindsatser.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at drikkevarebeholdere over 0,6 liter ikke omfattes af
oprydningsansvaret, da denne type af drikkevarebeholder ikke åbenlyst ender i det offentlige rum som
henkastet affald eller at der alternativt fastsættes forskellige oprydningsgebyrer for drikkevarebeholder
over og under 0,6 liter. Landbrug & Fødevarer gør også opmærksom på, at der skal undgås
dobbeltbetaling i oprydningsansvar og almindeligt udvidet producentansvar, samt at det skal være
muligt at justere omkostninger bagudrettet.
Tobaksproducenterne mener, at der bør være klageadgang for oprydningsgebyrerne.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at formålet med lovforslagets indhold vedrørende
oprydningsgebyrer er at præcisere hjemler til den gældende bekendtgørelse om udvidet
producentansvar for visse engangsplastprodukter (oprydningsbekendtgørelsen). Der henvises
derfor til Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor der fremgår spørgsmål og svar på de stillede spørgsmål
til gebyropgørelse, sammensætning mv. Det bemærkes, at fremgangsmåden til fastsættelse af
omkostninger til oprydning og renhold og dermed Miljøstyrelsens fastsættelse af oprydningsgebyrer
er i overensstemmelse med den politiske aftale herom, samt engangsplastdirektivet, idet
omkostningsanalysen er foretaget på et objektivt grundlag ved at undersøge både kommunale og
statslige omkostninger til renhold i det offentlige rum, samt gennemføre affaldsanalyser, der har
kortlagt mængden af engangsplastprodukter, der ender som affald i det offentlige rum. Der vil dog
være et vist rimeligt skøn forbundet med at fastsætte de eksakte omkostninger til offentlige
myndigheders renhold af affald fra de omfattede engangsplastprodukter og de enkelte
produktkategoriers andel heraf, idet der ikke foretages særskilt oprydning og indsamling af de
omfattede engangsplastprodukter i det offentlige rum. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at
særskilt oprydning og indsamling af de 8 engangsplastprodukter i det offentlige rum vil være
væsentligt fordyrende for den samlede ordning.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at der er grundlæggende forskel på oprydningsgebyrer
for engangsplastprodukter og de producentgebyrer, som kommunalbestyrelser skal fastsætte og
opkræve for kommunal indsamling af emballageaffald. Oprydningsgebyrer fastsættes og opkræves
af Miljøstyrelsen baseret på den omkostningsopgørelse, der udføres hvert 3. år, jf. den politiske
aftale. Der er én gebyrordning pr. engangsplastprodukt og hver ordning skal balancere over en 4-
årig periode. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det ikke har vist sig muligt i praksis at
fastsætte et niveau for renhold i det offentlige rum. Dette skyldes bl.a., at der er stor forskel på
behovet for renhold i kommunerne, og behovet ændrer sig i løbet af året bl.a. på grund af vejrforhold
og sæsonprægede aktiviteter. Det bemærkes, at den foreslåede hjemmel i § 9 p, stk. 4 ikke kan
anvendes til at fastsætte et serviceniveau for renhold i det offentlige rum.
25
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0026.png
For de engangsplastprodukter, der samtidig er emballage, vil producenter skulle betale både
oprydningsgebyr og betale til det almindelige udvidede producentansvar, hvor emballageaffald
særskilt indsamles til genanvendelse. Der er således ikke tale om dobbeltbetaling, men betaling for to
forskellige former for affaldshåndtering
–
oprydningsgebyret for renhold af affald i det offentlige
rum og det kommunale producentgebyr for kommunal særskilt indsamling af emballageaffald til
genanvendelse. Ministeriet bemærker, at afskæring af klageadgang er almindelig praksis for
gebyrer, der fastsættes af offentlige myndigheder, herunder Miljøstyrelsens fastsættelse af
oprydningsgebyrer, som skal følge almindelige forvaltningsretlige regler ved fastsættelse af gebyrer.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det ikke er muligt at undtage
drikkevarebeholdere over 0,6 liter fra oprydningsansvaret, da det følger af engangsplastdirektivet,
at drikkevarebeholdere med en kapacitet på op til 3 liter, skal omfattes af oprydningsansvar. For så
vidt angår spørgsmålet om en mulig differentiering af gebyret undersøges spørgsmålet.
3. Producentansvar for fiskeredskaber af plast
Emballageretur efterspørger nationale mål for indsamling af affald af fiskeredskaber, der indeholder
plast og peger på, at det er svært at se for sig, hvordan en kollektiv indsamling af fiskeredskaber kan
gøres rentabelt. Der peges på, at det kan virke som en disproportional foranstaltning at indføre udvidet
producentansvar på en så lille årlig mængde af affald og at der derfor bør kigges på alternativer til
denne ordning.
Plastindustrien peger på, at der mangler fokus på design til genanvendelse i det udvidede
producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast og peger på, at der er store mængder viden
opsamlet om dette i industrien. Plastindustrien ønsker, at der skal gives incitament til dette igennem
brug af miljøgraduerede bidrag.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at lovforslaget i forhold til det udvidede
producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, angår at etablere hjemmel til, at de
direktivpligtige oplysningstiltag kan varetages af miljøministeren mod betaling af gebyr fra
producenter af fiskeredskaber, der indeholder plast. De øvrige dele af det udvidede producentansvar
for fiskeredskaber, der indeholder plast, er udmøntet i bekendtgørelse om udvidet producentansvar
for fiskeredskaber, der indeholder plast i medfør af gældende bemyndigelsesbestemmelser. Det
udvidede producentansvar for fiskeredskaber er udmøntet i overensstemmelse med den politiske
aftale herom, samt affaldsdirektivet og engangsplastdirektivets minimumskrav til dette
producentansvar. Det bemærkes, at det nationale indsamlingsmål er fastsat til 20 pct. og er
offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside. Det bemærkes desuden, at der ikke er pligt til at
varetage indsamling af fiskeredskaber kollektivt eller pligt til at være medlem af en kollektiv
ordning, samt at der i bekendtgørelsen fremgår krav til kollektive ordningers miljøgraduering af
medlemsbidrag. Der henvises i øvrigt til høringsnotatet for den eksterne høring af bekendtgørelsen,
som kan findes på høringsportalen.
4. Udmøntning af batteriforordningen
4.1
Generelle bemærkninger
DE, Brancheforeningen Cirkulær, DI, ARI, ARC, KL, Mobility Danmark, Dansk Producentansvar
(DPA) og Genvindingsindustrien hilser den del af lovforslaget, der skal tilpasse miljøbeskyttelsesloven
til den nye batteriforordning og give nye hjemler til at supplere forordningen i en revideret
batteribekendtgørelse, velkomment.
26
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0027.png
DI opfordrer generelt til, at myndighederne i forbindelse med udnyttelsen af de foreslåede hjemler i
lovforslaget sikrer grundig inddragelse af interessenterne, herunder giver tilstrækkelig tid til at kunne
belyse konsekvenserne af ændringerne for forskellige virksomheder. DI opfordrer endvidere til, at
myndighederne prioriterer en oplysningsindsats på batteriområdet.
DPA finder det problematisk, at Miljøministeriet ikke fremlægger udkast til en revideret
batteribekendtgørelse samtidigt med lovforslaget, da det gør det vanskeligt at kommentere på den
kommende regulering på batteriområdet. DPA fremhæver endvidere, at der, såfremt den reviderede
batteribekendtgørelse forventes offentliggjort i juni 2025 med ikrafttrædelse i august samme år, ikke
er tilstrækkelig tid til at udvikle og tilpasse IT-systemer, hvorfor DPA vil være nødt til at udvikle det
eksisterende register på baggrund af forordningens regler alene. DPA opfordrer desuden til, at der
afsættes de nødvendige ressourcer til, at Miljøstyrelsen kan føre det fornødne tilsyn med overholdelse
af batteriforordningen.
KL finder det reviderede retsgrundlag for batterier generelt uklart og opfordrer Miljøministeriet og
Miljøstyrelsen til at bistå med at afklare de mange juridiske problemstillinger, der følger af det
ændrede retsgrundlag.
Miljø- og Ligestillingsministeriet kan indledningsvist oplyse, at batteriforordningens kapitel 8 fra
dets anvendelse den 18. august 2025 vil indeholde størstedelen af reguleringen af udtjente batterier
og det udvidede producentansvar for batterier. Således vil forordningen fastsætte krav til oprettelse
af producentregister, krav til indrapportering af data om mængder af markedsførte og
affaldshåndterede batterier til de nationale registre samt krav til affaldshåndteringen.
Producenterne får med forordningen et større og direkte ansvar for at organisere indsamlingen af
udtjente batterier og skal som noget nyt have en godkendelse af deres indsamlingssystem og
finansielle rådighed af de kompetente myndigheder. Forordningen forpligter medlemslandene til at
sikre, at der fastsættes nærmere administrative og proceduremæssige regler, herunder regler om
gebyrer for den kompetente myndigheds opgaver, men forordningen giver derudover kun få
muligheder for at fastsætte nationale regler, der kan supplere forordningen.
Miljø- og Ligestillingsministeriet kan således oplyse, at det allerede fremgår af batteriforordningens
artikel 55, hvilke oplysninger et kommende producentregister for batterier skal indeholde, og
hvordan producenterne skal registrere sig. Miljø- og Ligestillingsministeriet kan endvidere oplyse, at
det allerede fremgår af batteriforordningens artikel 55, hvilke indrapporteringsforpligtelser
producenterne har til de kompetente myndigheder. Miljø- og Ligestillingsministeriet forventer
således ikke, at ovenstående registrerings- og indrapporteringsforpligtelser suppleres i større
omfang i en revideret batteribekendtgørelse udover regler om udpegning af kompetente
myndigheder og nødvendige proceduremæssige eller administrative regler.
Miljø- og Ligestillingsministeriet kan endvidere oplyse, at Miljøstyrelsen er i gang med at revidere
den gældende batteribekendtgørelse, således at også denne regulering tilpasses batteriforordningen
og samtidigt udmønter de hjemler til nationale krav, som forordningen giver mulighed for, og som
foreslås med lovforslaget. Det er forventningen, at en revideret batteribekendtgørelse sendes i
ekstern høring i foråret 2025. I forbindelse med Miljøstyrelsens arbejde med revision af
batteribekendtgørelsen har Miljøstyrelsen inddraget og inddrager løbende relevante interessenter.
Der har siden efteråret 2023 været regelmæssige møder i ”Dialogforum for Batterier”, hvor
Miljøstyrelsen agerer sekretariat, og hvor relevante interessenter deltager. Miljø- og
Ligestillingsministeriet skal derfor opfordre alle relevante interessenter til at udnytte muligheden for
at blive inddraget i det pågående arbejde hos Miljøstyrelsen med at tilpasse den nuværende ordning
for udvidet producentansvar for batterier til den kommende ordning under batteriforordningen.
27
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0028.png
4.2. Overgang til en ny organisering i det udvidede producentansvar under
batteriforordningen
DE og Genvindingsindustrien finder det problematisk, at kommunernes ordninger for husstandsnær
indsamling af batterier kommer til at ophøre under den nye batteriforordning.
ARC foreslår, at Miljøministeriet ved fastlæggelse af kriterier for godkendelse af producenternes
indsamlingssystemer forholder sig til indsamlingseffektivitet og pålægger producenterne at betale en
retvisende andel af kommunernes omkostninger til indsamling. ARC foreslår desuden, at lovforslaget
skal forholde sig til de omkostninger, som kommunerne vil få i forhold til strandede omkostninger til
opsamlingsmateriel og til afvikling af ordningerne, f.eks. hjemtagning af materiel.
Brancheforeningen Cirkulær foreslår, at der gives en hjemmel til miljøministeren til at opkræve
betaling for kommunernes strandede omkostninger hos de kollektive ordninger, hvis det ikke lykkedes
for disse at indgå en landsdækkende aftale om fortsat kommunal indsamling af batterier.
Derudover foreslår Brancheforeningen Cirkulær på baggrund af den store opbakning til en fortsat
kommunal indsamling af batterier konkrete ideer til formulering af lovbemærkningerne.
Brancheforeningen Cirkulær foreslår således, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at betaling for
og udgifter til indsamling af batterier kan indgå i den kommende kontoplan for batterier.
Brancheforeningen Cirkulær foreslår ligeledes, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at den
kommunale opkrævning af betaling for batteriindsamling vil skulle foregå på ikke-lovbestemt grundlag
og efter de gældende regler om prisfastsættelse ved udførelse af kommunal erhvervsvirksomhed.
Brancheforeningen Cirkulær foreslår endeligt, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at Dansk
Producentansvar lovligt kan indkøbes af producenterne til at forestå en tildeling af batteriindsamling
blandt de kollektive ordninger.
KL undrer sig over, at det ikke fremgår af lovforslaget, at der vil være en overgangsperiode frem til 1.
januar 2026, hvor kommunerne fortsat står får indsamlingen. KL efterspørger desuden, hvordan de
batterier, som alligevel må forventes at havne i de kommunale indsamlingsordninger, skal håndteres,
og hvem der skal afholde udgifter hertil. KL ønsker ligeledes en uddybning af, hvilke krav til
producenternes indsamlingsnet, der vil blive opstillet, f.eks. om det skal husstandsindsamles eller være
offentligt placerede beholdere.
DPA er kritisk overfor indførelsen af en overgangsperiode i stedet for at komme på forkant med
behandlingen af ansøgninger om godkendelse, da det giver producenterne kort tid til at omstille deres
indsamlingsnetværk.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at batteriforordningens regler om det udvidede
producentansvar i forordningens kapitel 8 finder anvendelse fra den 18. august 2025, hvorfor de
nugældende nationale regler for batterier skal ophæves eller tilpasses forordningen. Der er således
ikke mulighed for at lave en overgangsordning, hvorefter de nugældende regler kan gælde i en
periode samtidigt med forordningens regler. Der fremgår således ikke noget om en mulig
overgangsperiode af lovbemærkningerne, da de gældende regler ophæves fra 18. august 2025. Der
arbejdes dog i Miljøstyrelsen på, at den kommunale indsamlingsordning i 2025 vil kunne fortsætte i
perioden fra den 18. august 2025 og året ud under batteriforordningen under forudsætning af, at
producenterne og de kommunale indsamlingsordninger indgår en selvstændig aftale herom.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af den gældende
batteribekendtgørelses § 19, stk. 3, samt af bekendtgørelsens bilag 1, at producenter og importører af
bærbare batterier og akkumulatorer leverer opsamlingsmateriel til kommunernes opsamlingssteder,
28
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0029.png
og at kommunerne er forpligtede til at anvende materiel leveret af producenter og importører. Ved
afhentning af udtjente batterier og akkumulatorer skal producenterne erstatte det fyldte materiel
med tomt materiel eller tømme materiellet på opsamlingsstederne. Det er således Miljø- og
Ligestillingsministeriet vurdering, at kommunerne ikke bør have strandede omkostninger til
indsamlingsmateriel, såfremt den kommunale indsamlingsordning for udtjente batterier ophører.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at kommunerne fortsat kan etablere
indsamlingssteder for udtjente bærbare batterier under den nye batteriforordning og efter regler
fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslaget om kontraktkrav ved at indgå en
kontrakt med producenterne. Ifølge batteriforordningens artikel 59, stk. 1, litra c, skal
producenterne derefter sørge for de nødvendige praktiske ordninger for indsamling og transport af
udtjente bærbare batterier, herunder gratis levering af egnede indsamlings- og transportcontainere,
der opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2008/68/EF (46), til de tilsluttede
indsamlingssteder for bærbare batterier. Det er således Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering,
at de etablerede kommunale indsamlingsordninger for bærbare batterier vil kunne tilpasses og
videreføres under den nye batteriforordning efter nærmere aftale mellem producenterne og de
kommunale indsamlingssteder.
Miljø- og Ligestillingsministeriet kan ydermere oplyse, at det fremgår af batteriforordningens
artikel 64, at slutbrugeren skal bortskaffe udtjente batterier på udpegede særskilte
indsamlingssteder, der er oprettet som led i eller i overensstemmelse med de specifikke ordninger,
der er etableret sammen med producenten eller en producentansvarsorganisation. Dertil kommer
forordningens artikel 66, der pålægger offentlige myndigheder at sikre, at indsamlede udtjente
batterier skal overdrages til producenter af den relevante kategori, til
producentansvarsorganisationer eller til affaldshåndteringsvirksomheder, der er udvalgt af
producenterne. Det er derfor Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at slutbrugeren ifølge
batteriforordningen ikke må aflevere udtjente batterier i kommunale indsamlingssystemer, der ikke
er oprettet som led i producenternes indsamlingsnetværk, dvs. efter aftale med producenterne.
Såfremt kommunerne alligevel vælger at modtage de udtjente batterier, vil kommunerne efter
forordningen være forpligtet til at sikre, at de udtjente batterier overdrages til producenterne. Det
skal dertil bemærkes, at Danmark ikke har valgt at gøre brug af forordningens mulighed for at
tillade, at offentlige myndigheder selv behandler batterierne efter forordningens artikel 58, stk. 2.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker endeligt, at batteriforordningen er direkte gældende i
medlemsstaterne, og at forordningen allerede fastsætter krav til producenternes indsamlingssystem
og til myndighedsgodkendelsen heraf. Der kan således ikke fastsættes nationale regler med
yderligere krav til producenternes indsamlingssystem, til en særlig kommunal tildelingsordning
eller til særlig prisfastsættelse eller kontoplan, der går udover batteriforordningen, da forordningen
ikke giver mulighed herfor. Det vil således ikke være relevant at nævne i lovbemærkningerne til de
foreslåede supplerende regler. Miljø- og Ligestillingsministeriet kan oplyse, at det fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 52 om den foreslåede ændring af den gældende § 48, stk. 2,
i miljøbeskyttelsesloven, at producenternes eller deres producentansvarsorganisationers eventuelle
indgåelse af aftale med kommunalbestyrelsen om indsamling af batterier vil skulle ske på grundlag
af forordningen, og at kommunalbestyrelsens opkrævning af betaling fra producenterne for at
varetage indsamlingsopgaven af udtjente batterier vil skulle ske på ulovbestemt grundlag.
4.3 Pligt til medlemskab af producentansvarsorganisationer (kollektive ordninger) og
krav om indgåelse af kontrakt
Mobility Denmark fremhæver, at der ikke er grundlag for, at miljøministeren kan fastsætte regler om
pligt til medlemskab af producentansvarsorganisationer (kollektive ordninger) for producenter af
bilbatterier og elbilbatterier, da disse typer batterier varierer fra andre batterier pga. deres længere
29
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0030.png
levetid, da de er underlagt krav om batteripas, og da de er integreret i et køretøj. Mobility Denmark
bifalder det foreslåede krav om kontraktuel binding mellem producenter og indsamlingssteder og
fremhæver, at dette krav bør fastholdes, således at producenterne får kontrol med, at der sker en
miljømæssigt korrekt og omkostningseffektiv behandling af batteriaffaldet.
ARI og DI bifalder kravet om obligatorisk medlemskab af producentansvarsorganisationer for så vidt
angår bærbare batterier og LMT-batterier samt kravet om, at ingen aktør kan indsamle udtjente
batterier uden at have indgået en kontrakt med producenterne.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har noteret opbakningen til de foreslåede supplerende regler til
batteriforordningen om obligatorisk medlemskab af producentansvarsordninger, herunder særligt
for bærbare batterier og LMT-batterier, samt krav om indgåelse af kontrakt mellem producenter og
indsamlingssteder.
4.4 Forskellige bemærkninger
Mobility Denmark bemærker, at der ikke for bilbatterier og elbilbatterier er behov for garantistillelse
(sikkerhedsstillelse), da værdien af skrotning giver et økonomisk incitament for producenterne til at
tage batterierne tilbage. Mobility Denmark fremhæver endvidere, at mange producenter allerede har
etableret en effektiv tilbagetagningsordning for udtjente bilbatterier og elbilbatterier, hvorfor krav om
garantistillelse vil være overflødigt. Såfremt Miljøministeriet fastholder kravet om garanti, skal et
sådant krav ifølge Mobility Denmark være proportionalt og garantien må aldrig overstige de
forventede omkostninger ved håndteringen af de udtjente batterier.
Miljø- og Ligestillingsministeriet kan oplyse, at det følger af batteriforordningens artikel 58, stk. 7,
at både individuelle producenter og producentansvarsorganisationer skal stille en garanti, der skal
dække omkostningerne i forbindelse med affaldshåndteringsaktiviteter, som producenten eller
producentansvarsorganisationen skal betale i tilfælde af endeligt ophør af deres aktiviteter eller
insolvens. Forordningens krav om garantistillelse gælder således for alle producenter og
producentansvarsorganisationer uanset batteritype og forordningen giver ikke mulighed for at lave
nationale undtagelser.
ARC påpeger, at der skal ses på risici for brand ved fejlsortering af batterier.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har noteret ønsket og opfordrer til at løfte problemstillingen i
”Dialogforum for batterier”, hvor Miljøstyrelsen er sekretariat, eller alternativt at tage direkte
kontakt til Miljøstyrelsen.
KL er uenig i opgørelsen af kommunernes udgifter til indsamling af batterier, som det fremgår af
lovforslaget, og henviser til en NIRAS-rapport, der peger på, at udgifterne var ca. 26 mio. i 2022,
hvorfor 16,9 mio. kr. i 2026 er en underestimering.
Miljø- og Ligestillingsministeriet er opmærksom på, at KL har rekvireret en rapport hos NIRAS,
rådgivende ingeniørvirksomhed, vedrørende kommunernes udgifter til håndtering af udtjente
bærbare batterier. Miljø- og Ligestillingsministeriet har dog i lovforslagets afsnit om forventede
økonomiske konsekvenser for det offentlige baseret udgiften til kommunernes indsamling på statens
faktiske årlige kompensation af kommunerne, som sker over bloktilskuddet efter det udvidede
totalbalance princip (DUT), da det er denne udgift, der ophæves med lovforslaget.
DPA bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at den foreslåede hjemmel til at fastsætte regler om
gebyr for tilsyn kun skal udnyttes for andre udvidede producentansvar end batterier, og at det ikke
30
 L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren
2932399_0031.png
fremgår af lovforslaget, hvorvidt Miljøministeriet vil fastsætte lignende regler for batterier med
hjemmel i den gældende § 89 a i Miljøbeskyttelsesloven.
Miljø- og Ligestillingsministeriets vurderer, at regler om gebyr for myndighedsopgaver i forbindelse
med batteriforordningen kan fastsættes i medfør af den gældende bestemmelse i
miljøbeskyttelseslovens § 89 a, hvor forordningen tillader det. Det kræver derfor ikke forslag om nye
bemyndigelsesbestemmelser i miljøbeskyttelsesloven. Miljø- og Ligestillingsministeriet kan oplyse, at
fastsættelse af regler om eventuelle gebyrer for myndighedsopgaver indgår i Miljøstyrelsens arbejde
med at revidere batteribekendtgørelsen.
31