L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Att: Sofie Dam,

Mrk.: 2023-2267

København 22. august 2024

Høring af lovforslag om udvidet producentansvar for emballage m.v.

Affalds- og ressourceindustrien (ARI) skal takke for muligheden for at give bemærkninger til forslaget.

ARI bakker op om de indgåede politiske aftaler om affaldssektoren og håber, at de alle snart vil blive

implementeret, herunder ikke mindst aftalen om selskabsudskillelse af kommunale affaldsydelser, som

skaber en betydelig konkurrencemæssig skævhed mellem in-house indsamling af affald og udbud af

indsamlingsydelsen, herunder en betydelig usikkerhed om momsafregningen på tværs af kommunerne.

ARI skal samtidig beklage, at der lægges op til meget betydelige afvigelser fra den politiske aftale om

producentansvaret og aftalen om den samlede affaldssektor ved nærværende forslag.

Den politiske aftale var bl.a. båret af et ønske om en bedre genanvendelse, mere effektiv

affaldshåndtering og en mere transparent sektor. I kraft af de betydelige tilbagerulninger af de politiske

aftaler, som der ligger i forslaget, og den usikkerhed det skaber om den fremtidige linje, sætter

reguleringen sig midt mellem stolene og genskaber den ulykkelige situation, hvor hverken private eller

kommunale aktører tør investere i dansk genanvendelsesteknologi.

Centrale punkter i denne sammenhæng omfatter:

1) At omlastepladser nu skal udpeges af kommunerne og ikke af de kollektive ordninger

2) At der skabes uklarhed om, hvilke aktiviteter kommunerne må foretage på disse pladser

3) At konkurrencen mellem kommunale indsamlingsselskaber og private indsamlere skævvrides

yderligere gennem den manglende håndhævelse af afgrænsningen af art og mængde, som kommunerne

må indsamle, nu kombineret med at kompensationen for emballageaffald sker med forskellige

kompensationssatser alt efter om virksomheden får indsamlet sit affald af kommunen eller af en privat

indsamler, at kommunen kan kompensere sine kunder gennem automatisk reduktion af markedsprisen

med kompensationen fastsat efter kommunens frie skøn over mængder, da kommuner ikke er forpligtet til

at veje og indberette deres erhvervskunders affald som private indsamlere er, at kommunen får

kompenseret de administrative omkostninger ved ydelsen af kompensation af producenterne, mens

virksomheder, der får indsamlet deres affald af private indsamlere selv skal afholde de administrative

omkostninger til opgørelse, dokumentation, ansøgning, m.v.

Hele idéen med aftalen var 1) at samle og kombinere affaldsmængderne på tværs af husholdninger og

erhverv for at skabe store ensartede mængder af affaldsfraktioner, som 2) der i videst muligt omfang

kunne skabes rentable danske løsninger for slut- eller forbehandling af.

Gennem at lade kollektivordningerne overtage det kommunalt indsamlede affald og anvende markedet til

omlastning, for- og evt. slutbehandling af affaldet kunne der skabes lokale danske løsninger og dermed

en stærk dansk genanvendelsessektor.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Ved at flytte udpegningen af pladser brydes denne kæde, og vi ender i værste fald med en direkte

eksport af det indsamlede affald, som i videre omfang kunne have været for- og slutbehandlet i Danmark,

og dermed ingen dansk udvikling af teknologi.

Den private affaldssektor er ellers gået i gang på baggrund af aftalerne og har investeret mellem 1-2 mia.

kr. i bedre logistik og affaldsbehandlingsteknologi og har også klart signaleret, at man var villig til at

investere yderligere mia. beløb, såfremt implementeringen af aftalerne skred fremad, og man dermed fik

sikkerhed for, at mængderne kom på markedet med nogle høje krav om affaldsbehandling båret af

lovgivningens krav til de enkelte producenter og kollektivordningerne og kravene til

bæredygtighedsrapporteringen, samt det styrkede affaldstilsyn. Nu skrider grundlaget herfor.

Hvis vi skal tilbage på sporet er det centralt, at udpegningsretten flyttes tilbage til de kollektive ordninger,

og at man fastholder, at der ingen behandling af affaldet kan ske ved omlastningen. Omlastning er

grundlæggende at flytte affald fra en beholder til en anden og ikke at forarbejde det i større eller mindre

grad. Det bør gøres helt klart i lovgivningen. Når man iagttager, hvad der presses ind under

kommunernes fortolkning af omlastning og transportoptimering, så kan man nærmest komme fra vand til

separate ilt- og brintatomer og tilbage igen ved blot at ”omlaste” vandet på en kommunal plads.

Oprindeligt var det klart, at erhvervsaffald og husholdningsaffald skulle kompenseres efter hver deres

kompensationsnøgle, da affaldet og indsamlingsmodellerne er forskellige. Efter lovforslagets

bemærkninger vælger man nu pludselig at lade spørgsmålet om kompensation, og om der er tale om

erhvervsaffald eller husholdningsaffald afhænge af, hvilken indsamler den enkelte virksomhed benytter,

hvilket kan være forskelligt fra fraktion til fraktion. Dermed kan en virksomhed pludselig have både

erhvervsaffald og husholdningsaffald, selvom det ikke er en husholdning og selvom al dens affald

efterlovgivningen i øvrigt er at regne for erhvervsaffald. Det skaber selvsagt en skævhed i konkurrencen

om kunderne.

Ydermere overlader man det til kommunen at fastsætte, hvor meget affald den mener at have hentet fra

den enkelte virksomhed i stedet for at kræve dokumentation for mængderne, selv der hvor

virksomhederne, herunder kommunens egne virksomheder og institutioner, ikke deler beholdere med

husholdninger og vejning er en absolut mulighed, ligesom det er et krav for private indsamlere, når de

henter affald fra deres kunder.

Formentlig er skiftet båret af, at kommunerne i vidt omfang, trods lovgivning om det modsatte siden 2010,

hverken er klar over hvilke virksomheder, der bruger deres ordninger og til hvor meget affald.

Efterhånden burde det måske overvejes at stille krav om, at kommunerne kender deres kunder, ved

hvilke fraktioner de aftager fra dem og i det omfang, det faktisk er muligt, også kan dokumentere hvor

meget affald, de henter fra dem.

I mellemtiden kunne man i loven fastsætte, at kommunerne 1) skal have en liste over deres kunder, 2) at

de skal vide hvilke fraktioner de om ikke andet formelt afhenter fra den enkelte kunde og 3) at der ikke

kan søges eller udbetales kompensation til en kommunal virksomhedskunde ud over niveauet for det

gennemsnitligt indsamlede affald af den pågældende fraktion fra en én-families husstand på landsplan.

Dette tal kan enkelt opgøres på baggrund af seneste affaldsstatistik. Kommunernes mulighed for at

indsamle erhvervsaffald berøres ikke af dette forslag, da de allerede ikke lovligt må afhente affald i større

mængder end netop art og mængde i forhold til en husstand, og det skaber samtidig en øvre ramme for,

hvor meget affald producentordningen kan komme til at betale for. Som lovforslaget står nu, kan

kommunen, uden klageret for nogen, angive, at de har hentet 10 tons aluminium fra en tilfældig

hjørnekiosk. Det er på ingen måde rimeligt. Forslaget vil samtidig indirekte styrke håndhævelsen af den

gældende afgrænsning af art og mængde, som ellers har vist sig svær at forvalte og håndhæve.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Oprindeligt var det aftalen, at de affaldsproducerende virksomheder skulle kompenseres via de private

indsamlere. Det ville have givet anledning til, at ca. 20 virksomheder ville have søgt kollektivordningerne

om kompensation for en samlet tonnage, og gennem de løbende forhandlinger om den samlede

afhentningskontrakt med den enkelte kunde og konkurrencen på markedet ville kompensationen blive

overdraget til de affaldsproducerende virksomheder. Med lovforslagets afvisning af den model og

erstatning af denne med en individuel ansøgning fra op mod 300.000 virksomheder op til fire gange om

året vokser den administrative byrde fra ingenting til et nærmest astronomisk tal og formentlig en byrde,

som vil skræmme ikke mindst de mindre virksomheder fra overhovedet at søge kompensation. Hvilket er

ironisk al den stund, at de mindre virksomheder netop efter EU-reglerne skal nyde særlig beskyttelse i

forhold til administrative byrder. Det kan ikke anbefales stærkt nok, at der gøres en indsats for at komme

tilbage på sporet. Som et absolut minimum må der være ligestilling i forhold til kompensation for de

administrative byrder ved at søge og få kompensation, uanset om man får sit affald afhentet af

kommunen eller af en privat indsamler.

Konkrete bemærkninger

Side 36 øverst: Producenter og importører har igennem en årrække kunnet etablere en frivillig

tilbagetagningsordning for både produkter og emballage efter kap. 8 i affaldsbekendtgørelsen. Er det

hensigten at skabe to forskellige rammer om tilbagetagningsordninger afhængig af om produkter og

emballage er omfattet af en producentansvarsordning? Umiddelbart anbefales det at fastholde en ramme

om tilbagetagningsordninger, og blot efter behov supplere med en indberetning af tilbagetagne mængder

til kollektivordningen.

Side 38 øverst: Omtalen mangler oplysningen om, at kommunale anlæg til behandling af både

erhvervsaffald og kommunalt indsamlet affald foruden at skulle være godkendt og selskabsudskilt også

skal afvikles senest i 2027, altså omkring 1 år efter den reelle indførsel af producentansvaret for

emballage.

Side 41 midt: Opremsningen af emballagefraktioner overser EPS, som jo i vidt omfang bruges som

emballage, og som kan genanvendes med eksisterende teknologi og anlæg. Desværre er der fortsat ikke

fastsat krav om indsamling på alle genbrugspladser af dette materiale, hvorfor store mængder af dette

materiale årligt går tabt i forbrænding. Det var forståelsen, at der skulle indføres krav om indsamling og

overdragelse af dette materiale til producenterne. Hvad er der sket med dette krav?

Side 42-43 om eksisterende kontrakter og kommunale anlæg. Det kan undre, at eksisterende

behandlingskontrakter ikke så mange år efter indgåelse af den politiske aftale tager højde for indførelsen

af producentansvaret. Hvis hensynet alene er at imødegå tab for kommunen, bør kontrakter hvor

kommunen ikke er forpligtet til en given mængde eller hvor der på anden vis er taget højde for

introduktionen af producentansvaret undtages fra undtagelsen.

Umiddelbart virker det urimeligt, at producenterne skal være bundet til at betale for en kontrakt med et

internt kommunalt behandlingsanlæg, som muligvis er dyrere end en alternativ markedsløsning og

muligvis ikke lever op til de genanvendelsesmål, som producenterne skal leve op til. Som minimum må

en evaluering af producenternes leven op til genanvendelsesmålene ske eksklusiv disse mængder, da de

ingen indflydelse gives på kontraktens krav. Også selv om løsningen maksimalt kan leve i 1�½ år, jf.

ovenfor.

Side 45 nederst: Der er ikke tale om, at kommuner på nogen måde pålægges at indsamle, transportere

eller behandle emballageaffald fra erhverv. De vælger helt frit at udnytte en undtagelse i lovgivningen om

markedsudsættelse af affaldssektoren til at drive erhverv med indsamling af affald fra udvalgte

erhvervsvirksomheder i konkurrence med de private indsamlere, der ellers har opgaven. Det fremgår

intetsteds i lovforslaget eller bemærkningerne, at ministeren har til hensigt at ændre dette. Der er således

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

ikke noget ekstraordinært hensyn at varetage i forhold til en pålagt opgave og jf. ovenfor bør kravene

være så ens som praktisk muligt mellem de erhvervsdrivende kommuner og de private indsamlere.

Side 49 midt for: Igen er der ikke tale om, at kommunalbestyrelsen pålægges at indsamle erhvervsaffald

af nogen art.

Side 49 nederst: Det angives, at der kun vil være mindre emballagemængder fra virksomheder i det

affald, kommunerne indsamler blandet fra husholdninger og erhverv. Der opfordres til at få kortlagt dette,

inden der træffes en beslutning baseret på denne antagelse. Tidligere har kommuner oplyst, at

erhvervsaffaldet kan udgøre op til 30% af det affald, som kommunen indsamler blandet fra husholdninger

og erhverv, og det kan på ingen måde siges at være mindre mængder.

Side 53, 3. afsnit: Umiddelbart er ingen sammenhæng mellem pligten til at modtage kommunalt indsamlet

affald fra et givet område og så den rene betalingsforpligtigelse til at kompensere økonomisk for

erhvervsaffald. Der er således ikke noget praktisk behov for, at de to forpligtigelser skal følge hinanden

geografisk. Grundlæggende ville det være at foretrække, at alle anmodninger om kompensation for

erhvervsemballageaffald kunne rettes samme sted hen, f.eks. DPA eller lignende, som så kunne have en

samlet effektiv administration heraf finansieret af kollektivordningerne efter procentfordelingen af hvilket

affald, de hver især er ansvarlige for. Dette er så meget mere relevant, når lovforslaget lægger op til at

alle landets virksomheder individuelt skal anmode om kompensation. Det vil forøge den administrative

byrde voldsomt for de mange små virksomheder, hvis de skal følge med i ændringer i tildelingen og

udsættes for eventuelle forskelle i den administrative praksis hos flere forskellige ordninger. Det bliver

hurtigt billigere for især SMV’erne at lade være med at anmode om kompensation, og så har hele

systemet fejlet og Danmark lever så ikke op til hverken EU-reglerne eller statsstøttereglerne.

Side 54, nederst: Hele præmissen for at kommunerne overhovedet fik en undtagelsesmulighed for at

indsamle erhvervsaffald var, at der var en række meget små virksomheder, hvis affald var

sammenligneligt i mængde og art med husholdningernes og kunne indsamles indenfor de ordninger, som

kommunerne stiller til rådighed for husholdningerne. Der bedes derfor redegjort nærmere for, hvilke

ordninger der er tale om hvor affaldet ikke indsamles eller modtages sammen med husholdningsaffald og

hvilket omfang disse ordninger har. Såfremt der findes sådanne legale ordninger, opfordres der meget til,

at der sættes samme krav til dokumentation for indsamlede mængder fra den enkelte kunde, som gælder

på resten af erhvervsmarkedet i forhold til producentansvaret.

Øverst side 55: Vedrørende kommunalt indsamlet erhvervsaffald indsamlet eller modtaget sammen med

husholdningsaffald, bør dette estimeres og kompenseres efter retningslinjerne for erhvervsaffald og det

bør sikres i loven, at der ikke kan ydes kompensation ud over niveauet for legal kommunal indsamling fra

den enkelte virksomhed, altså den gennemsnitlige art og mængde for en én-families husstand, jf. ovenfor.

Side 62 øverst: Det bedes nærmere uddybet, hvad der menes med, at en selvstændig

tilbagetagningsordning skal være i regi af den kollektive ordning.

Side 74, første afsnit: Såfremt kommunalbestyrelsen skal kunne fastsætte gebyrer baseret på deres egen

vurdering af mængden af emballageaffald bør der stilles klare krav til, hvordan grundlaget for fordelingen

tilvejebringes og dokumenteres. Endelig bør der være klageadgang til Miljøstyrelsen over vurderingen, da

man ellers får fripas til en tilfældig opkrævning.

Side 74, afsnit 3.1.2.1.5: Umiddelbart foreslås det at genoverveje reguleringen af afgrænsningen af de

kommunale indsamlingsomkostninger til et effektivt niveau. På baggrund af de kortlægninger, der

allerede er foretaget af serviceniveauet i kommunerne, må det være muligt at fastsætte et niveau og

regulere fastsættelsen af kompensationen udtømmende i lovgivningen. At henvise til at der er rammer for

gebyrfastsættelse i den almindelige lovgivning og praksis, som sikrer, at producenterne betaler den

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

korrekte pris, er simpelthen ikke rimeligt eller underbygget. Praksis på det område sikrer hverken en

korrekt afgrænsning eller opgørelse eller en forudsigelig omkostning. Her kan der både henvises til

variationen i kommunale omkostninger på affaldsområdet, som ikke umiddelbart kan begrundes i

demografi eller geografi, og så Justitsministeriets praksis på området for gebyrer for kørekort og pas, som

pludselig blev mangedoblet, da ministeriet skiftede praksis fra at opkræve de omkostninger, der

umiddelbart havde direkte relation til udstedelse og produktion af pas og kørekort til også at omfatte dele

af udgifterne til færdselspolitiet og kontrollen ved grænsen. Et skifte i praksis som senere blev godkendt

af Højesteret. Der var tale om et gebyr på ca. 600 kr. Her er der tale om et beløb på 1,5 mia. kr. Der er

ikke i orden, at det efter forgodtbefindende kan blive til både 1 og 5 mia kr i stedet for 1,5 mia. Der er

behov for en klar afgrænsning af hvilke omkostninger, der hører med til området, og hvordan

omkostningerne indenfor dette skal opgøres direkte i lovgivningen. Og som minimum en klageret over

fastsættelsen, således at der skal skabes en dokumentation og en praksis nationalt.

Side 78: Hvis der skal skabes et fundament for en fastsættelse af serviceniveauet i 2027, skal der være

helt klare krav til den dokumentation, som kommunerne skal fremlægge for, at deres nuværende ordning

er tilrettelagt og drevet omkostningseffektivt. Der skal ikke være tale om en formløs fristil. Der bør være

krav om dokumentation for alle dele af opgaveudførelsen. At henvise til at de kan vælge at markedsprøve

deres indsamling er meningsløst, medmindre der fastsættes et lovkrav om, at ordningen skal udbydes, da

flere kommuner er politisk imod en markedsprøvning af deres indsamlingsordning.

Side 80 nederst: Såfremt kommunen indsamler erhvervsaffald separat fra husholdningerne, er der ingen

grund til, at disse virksomheder ikke kan søge om kompensation selv på linje med øvrige virksomheder,

da kommunen jo så også bør kunne levere dokumentation til virksomheden for mængder m.v.

Side 84ff: Det bifaldes meget at inddrage Forsyningstilsynet i monitoreringen af området. Som det

fremgår af Tilsynets publikationer er der dog ingen transparens i de kommunale omkostninger aktuelt,

hvorfor det ikke er muligt for Tilsynet at føre et effektivt tilsyn med omkostningerne på mere end et meget

overordnet niveau. Dette gælder i hvert fald frem til fastsættelse af en relevant obligatorisk kontoplan for

kommunerne og deres selskabers opgaver på affaldsområdet.

Det foreslås derfor at der fastsættes krav om angivelse af hvilke aktiviteter, der er relevante for

opgørelsen af producentgebyrerne, hvordan omkostningerne skal opgøres, hvordan investeringer skal

indregnes og afskrives, og endelig at Tilsynet får mulighed for at håndhæve reglerne direkte overfor

kommunerne. Det er ikke effektivt at placere hovedparten af håndhævelsen i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har få medarbejdere på området, en lang sagsbehandlingstid og yderst begrænset erfaring

på affaldsområdet, mens Forsyningstilsynets afdeling for affald ikke beskæftiger sig med andet end de

kommunale ordninger. Affaldsområdet er undergivet en meget kompliceret lovgivning, hvis håndhævelse

stiller betydelige krav til at forstå såvel reguleringen, som praksis og økonomien bag de kommunale

ordninger.

Side 90 øverst: Den politiske aftale og forhandlingerne mellem kommunerne og de private organisationer

konkluderede, at kompensationen for emballage fra erhvervsaffald skulle ske via indsamlerne af affaldet

efter faste fordelingsnøgler for forholdet mellem emballage og andet affald fra forskellige brancher.

Baggrunden herfor var hensynet til at minimere de administrative omkostninger, samtidig med at man

kunne komme så tæt på de faktiske omkostninger som muligt. I bemærkningerne anføres alene at det er

nødvendigt at ændre den aftalte ordning til en direkte kompensation mellem affaldsproducerende

virksomheder og producentordninger. Hvis man antager, at det vil koste en virksomhed 250 kr i

administration at søge om kompensation per gang, og det skal ske 4 gange om året med 300.000

virksomheder taler vi om en administrativ byrde på 300 mio kr årligt i stedet for en byrde på 20.000 kr,

hvis 20 affaldsselskaber skulle søge 4 gange årligt på vegne af deres indsamlede totalmængder. Hvis

man yderligere ser det i sammenhæng med den forventede årlige kompensation for erhvervsemballage

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

på ca. 800 mio kr eller 2.600 per virksomhed og skeler til, at mængderne vil være afhængige af

virksomhedernes størrelse og aktivitetstype, og derfor vil være meget skævt fordelt, ses det umiddelbart,

at det formentlig vil være en negativ forretning for måske 25% af alle virksomheder overhovedet at søge

kompensation og en marginal positiv mulighed for måske yderligere 25%. Ministeriet bedes derfor

overveje igen om den oprindelige model ikke reelt har langt større chance for at leve op til principperne

om korrekt implementering og afregning, end den i lovforslaget indeholdte model.

Side 92 nederst: Der er to udfordringer med de foreslåede modeller for dokumentation.

Kommunerne vejer ikke affald ved afhentning. Der er derfor ingen mulighed for at dokumentere

mængden af affald og dermed emballageaffald afhentet af en kommune fra en given virksomhed. Det

foreslås derfor, at det i stedet fastsættes direkte i lovgivningen, at en kommune kan søge om

kompensation for erhvervsemballageaffald beregnet med fordelingsnøglerne fra staten for den

pågældende branche ganget med niveauet med en gennemsnitlig én-families

husholdningsaffaldsmængde af den pågældende fraktion efter den seneste affaldsstatistik. Dermed skal

kommunen alene redegøre for, hvilke erhvervskunder de har, hvilken branche den enkelte tilhører, og

hvilke fraktioner de har en aftale med virksomheden om at afhente. Kompensationen i øvrigt kan fremgå

af bekendtgørelsen.

De affaldsproducerende virksomheder har ingen reel mulighed for at vide, om noget af deres affald og i

givet fald hvor meget af deres samlede afhentede affald, der er omfattet af en tilbagetagningsordning af

den ene eller anden type. Den eneste undtagelse hertil er, hvis producenten konkret har oplyst

virksomheden herom, inkl. vægten af den samlede leverede emballage.

Side 103 midt, slutningen af andet afsnit: Hvad er det for affald, der indsamles af kommuner, som ikke

enten skal overdrages til de kollektive ordninger, såfremt vi er indenfor de fraktioner, som kan omfatte

emballageaffald, eller som skal bydes ud på markedet? Det illustrerer blot, at det er uhensigtsmæssigt, at

ikke alt erhvervsaffald kompenseres som erhvervsaffald, men som husholdningsaffald, hvis

erhvervsaffaldet blandes med ”rigtigt” husholdningsaffald i indsamlingen. Det opfordrer nærmest til, at

kommuner frit kan vælge, om emballageaffaldet fra deres egne 500.000 arbejdspladser skal

kompenseres som erhvervsemballage eller husholdningsemballage, alt efter hvilken nøgle der det

enkelte år giver flest penge i kommunekassen. Det er simpelthen ikke rimeligt og ødelægger i øvrigt

enhver mulighed for at følge udviklingen i indsamlede mængder.

Side 104: Den oprindelige aftale var, at de kollektive ordninger var ansvarlige for udpegning af pladser til

overdragelse af det kommunalt indsamlede affald og for hvilke aktiviteter, der eventuelt skulle foretages i

denne sammenhæng. Dette var aftalen for at sikre en effektiv logistik frem til

affaldsbehandlingsanlæggene, og at affaldet blev behandlet på en måde, som understøttede en høj reel

genanvendelse. De kollektive ordninger kunne enten etablere pladser selv, leje nogle af de flere

hundrede pladser den private affaldsbranche allerede har eller efter aftale med kommunen leje dennes

plads, såfremt der fandtes en sådan og kommunen ønskede at leje den ud.

Den i lovforslaget indeholdte ordning flytter ansvaret for pladserne til kommunerne og skaber dermed en

øget usikkerhed for de kollektive ordninger, en mulig ekstra omlastning og en øget risiko for, at

kommunen vil vælge at balletere det indsamlede affald uagtet konsekvenserne for den efterfølgende

genanvendelse af affaldet.

Vi har indhentet erfaringer fra de store operatører af sorteringsanlæg i EU samt erfaringer fra den danske

branche. De peger entydigt på, at den billigste og bedste model for at sikre en effektiv logistik og en høj

genanvendelsesprocent er, at 1) minimere antallet af omlastninger (der tabes genanvendelsespotentiale

ved hver omlastning), 2) undgå balletering og dermed også omkostningerne til udstyr og tid på

sorteringsanlæggene til at sprætte ballerne op igen (det koster faktisk penge både at balletere affaldet og

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

sprætte det op igen), 3) de bruger det overvejende ikke indenfor f.eks. Tyskland både af hensyn til

kvaliteten, men også af hensyn til den samlede vægt på lastbilerne, som kan blive for høj med balletering,

og 4) al teknologien på sorteringsanlæggene er designet ud fra, hvordan løst affald opfører sig. Hvis

metal er mast rundt om eller ind i plast, så er der intet, som kan adskille det igen, og hvis folie og løst

plast er blevet mast så fladt, som det bliver ved balletering, så folder det sig aldrig ud igen og bliver

dermed ikke sorteret korrekt på anlæggene, fordi teknologien til sortering er baseret på egenskaberne i

løst plast.

Skal affald endelig balleteres, fordi enkelte fraktioner kan være rene nok til slutbehandling eller skal

underkastes transport til udlandet, må dette ske efter de kollektives organisationers ønske og under

hensyn til den samlede affaldsbehandling og ikke, fordi en kommunalbestyrelse har købt en dyr maskine

på et tidspunkt, hvor de reelt ikke havde udsigt til at kunne bruge den til noget.

Vi har dermed valget mellem en dyr og dårlig løsning eller en løsning, som minimere omkostningerne og

øger genanvendelsespotentialet for affaldet. Lad os vælge det sidste.

Side 109 midt: En opdeling af omkostninger på emballageaffald og ikke-emballageaffald ved kombineret

indsamling giver ingen mening. Når affaldet indsamles samlet, f.eks. plast sendes det til sortering og

genanvendelse som en samlet mængde. Der sker alene en sortering efter materialefraktion i forhold til

efterfølgende afsætningsmuligheder. Den efterfølgende forarbejdning til flakes eller pellets sker ligeledes

uden skelen til, om der oprindeligt var tale om emballage eller ikke-emballage. Hvis man virkelig gerne vil,

kan man foranstalte en sortering af de større elementer af udsorteret materiale, som sendes til

forbrænding og så opdele regningen for den mindre del af affaldet i det omfang, det på dette tidspunkt

efter neddeling af affaldet, kan afgøres om der er tale om emballage eller ikke-emballage. Den sortering

vil givetvis koste væsentlig mere end de omkostninger, som kan blive fordelt.

I forhold til en eventuel efterregulering antages det, at den kan gå begge veje, både til fordel og ulempe

for både producenter og kommuner.

Side 140: Det virker umiddelbart ikke realistisk at gennemføre en effektiv kontrol via Forsyningstilsynet for

de angivne beløb. En kontrol besværliggøres i voldsom grad af, at der ikke er et fælles konteringssystem

mellem kommunerne, som på et tilstrækkeligt detaljeringsniveau kan opdele omkostningerne i forhold til

de omfattede aktiviteter.

Side 146 øverst: Opgørelsen af de administrative omkostninger lader til at være foretaget forud for

ændringen af kompensationsmodellen for erhvervsaffald. Der efterspørges en fornyet vurdering i lyset af

de foretagne ændringer, som væsentligt hæver de administrative byrder.

Side 212 øverst: Såfremt kommunen indsamler affald fra virksomheder separat fra husholdningsaffald,

bør de affaldsproducerede virksomheder selv søge om kompensation baseret på dokumentation fra

kommunen om afhentede mængder på linje med virksomheder, som får afhentet deres affald af en privat

indsamler.

Side 212, 3.afsnit: Der bør være krav om dokumentation, ekstern validering af sortering af affaldet samt

klageadgang. Ellers er der fri adgang til at opkræve penge efter forgodtbefindende vedrørende noget

affald, som producenterne ingen adgang har til at kontrollere eksistensen af. Der bør som minimum være

klageadgang til Miljøstyrelsen over fastsættelsen af producentgebyret for disse fraktioner. En vis del af

dette affald vil samlet set være en positiv forretning for kommunerne, f.eks. afhændelse af øldåser

indsamlet separat på genbrugspladsen. Hvordan sikres det, at producenterne ikke unddrages disse

indtægter?

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 213: Der bør i loven tages stilling til, hvilke omkostningselementer der kan siges at relatere sig til

indførelsen af producentansvaret vedrørende de kommunale affaldsordninger og informationen om disse.

Side 216, 3. afsnit: Der bør stilles krav om, at hver fraktion opgøres separat, uanset om fraktionerne er

opdelt på en eller flere producentorganisationer. Hele grundidéen med producentansvaret, herunder de

miljøgraduerede gebyrer, er, at affaldsproducenterne skal betale de faktiske omkostninger ved deres

emballage. Der bør derfor ske en opdeling af indsamlingsomkostningerne ved henteordninger i forhold til

f.eks. volumenfordelingen i en todelt beholder og pladskravet på en genbrugsplads, ellers kommer

producenterne til at betale det samme uanset om deres emballage kræver en glaskube om måneden eller

14 40-fods containere til pap.

Side 217, 3. afsnit: Det gælder allerede i dag at hvile i sig selv gebyrerne skal tage højde for indtægter fra

salg af materialer. I den aktuelle situation antages det, at præciseringen alene er relevant for opgørelsen

af omkostninger ved ordninger, hvor kommunerne ikke endnu skal overdrage affaldet til en

producentordning, f.eks. hård plast og metaldåser indsamlet på genbrugspladsen.

Side 217, 4. afsnit: Der opfordres meget stærkt til, at der fastsættes klare principper for, hvordan

fællesomkostninger skal inkluderes. Som det fremgår af evalueringen af affaldssektoren fra 2015 fordeles

fællesomkostninger på f.eks. genbrugspladser med meget varierende fordelingsnøgler mellem

konkurrenceudsatte og ikke-konkurrenceudsatte kunder, hvilket direkte kan sammenlignes med

nærværende situation, hvor spørgsmålet også er, om kommunen eller andre skal betale omkostningen.

Som minimum bør fællesomkostningernes indhold og fordeling kræves direkte dokumenteret, ligesom der

bør være klageadgang over opgørelsen og fordelingen.

Side 217, sidste afsnit: En fristil om omkostninger og indsats har ingen glæde af. Som minimum bør der

stilles krav om angivelse af alle relevante forhold og omkostningsdrivere på en faktuel dokumenterbar

måde, herunder geografi, demografi, fordeling af havehuse, etageboliger, sommerhuse, kolonihaver,

virksomhedskunder, genbrugspladser, typen af ordninger for hvert segment, omkostningerne fordelt for

hvert segment opdelt på f.eks. faste og variable omkostninger, investeringer og hensættelser,

kommunikation, administration, m.v. Udviklingen i omkostningerne over tid og en redegørelse for,

hvordan der følges op på omkostningernes udvikling bør ligeledes indgå.

Side 218: Det må står klart for enhver, at de anførte prøvelsesmuligheder i form af kommunetilsynet,

Ombudsmanden eller domstolene, ikke er adækvate i forhold til, at der kan ske en løbende håndhævelse

og korrektion af det omhandlede system. Der opfordres derfor meget til, at der skabes en løbende effektiv

håndhævelsesmulighed via Miljøstyrelsen for selve systemet og Forsyningstilsynet for økonomien. Vi

taler om 2,3 mia kr årligt. Er der nogen, der er parat til at håndtere en væsentlig efterregulering på tværs

af en akkumuleret sum på måske 20 mia kr set i forhold til tidsrammen for at opnå en endelig afgørelse

ved domstolene?

Batterier

ARI bifalder kravet om obligatorisk medlemskab af kollektive ordninger for bærbare batterier og LMT-

batterier, da det kan bidrage til en samlet bedre økonomi i de kollektive ordninger og en brugbar adressat

for myndighedernes krav om realisering af indsamlingsprocenterne. Batterier indeholder en række kritiske

stoffer, som det både er vigtigt at sikre genanvendelse af, men som det også er afgørende ikke havner de

forkerte steder både i forhold til risikoen for forurening, men også af hensyn til at undgå brande i

forbindelse med affaldsindsamling og -behandling.

Vi bifalder tilsvarende, at ingen aktør, udover producenterne selv, kan indsamle batterier uden en aftale

med en kollektivordning.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står ARI naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Niels Bukholt

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 3 -- [ 01 Følgebrev BC 08222024 ] --

20. august 2024

Journalnr.: NR-11.6.28.3-01

Miljøministeriet

Cirkulær økonomi

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Att: Sofie Dam

Høringssvaret sendes alene pr. mail.

Brancheforeningen Cirkulærs høringssvar på udkast til

ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet

producentansvar for emballage og

engangsplastprodukter mv. samt tilpasning af national

ret som følge af batteriforeningen)

Miljøministeriet har sendt lovforslaget om producentansvar for emballager og en-

gangsprodukter mv (herefter lovforslaget) i høring. Lovforslaget tager udgangs-

punkt i den politiske aftale fra august 2022, der i vidt omfang afspejler de anbefalin-

ger det såkaldt samarbejdsforum (DI, Landbrug & Fødevare, Dansk Erhverv, KL og

Brancheforeningen Cirkulær) kom med i juni 2021.

På den baggrund ser Brancheforeningen Cirkulært generelt positivt på lovforslaget,

da det langt hen ad vejen ligger op til en model for implementeringen af producent-

ansvaret, som der er enighed om på tværs af brancheorganisationer.

Vi er glade for at kommunerne kan fortsætte deres indsamling af husholdningsaf-

fald som hidtil, og de sikres kompensation for de omkostninger der er knyttet til ind-

samlingen og administrationen af emballageaffald. Vi er ligeledes glade for at den

mulighed også eksistere for emballageaffald indsamlet på genbrugspladserne

–

end systemet her er en anelse mere kompliceret for den enkelte kommune.

Ligeledes er det positivt, at kommunerne kan bestemme, hvorvidt (emballage)affal-

det skal forbi en kommunalt udpeget/ejet omlasteplads inden det overdrages til

producenterne. Vi er overbeviste om, at ovenstående er med til at sikre et velfunge-

rende og robust indsamlingssystem for (emballage)affaldet.

På den anden side afspejler det lange og komplekse lovforslag, at det vil kræve me-

gen administration og bureaukrati, at få systemet til at fungere. Det handler blandt

andet om, hvordan de kollektive ordninger tildeles kommuner, hvor de skal hente

affaldet, penge- og dataflow, fastsættelse af producentgebyr og betalingen for ikke-

Brancheforeningen Cirkulær

Vester Farimagsgade 1, 5. sal

DK-1606 København V

+ 45 72 31 20 70

cirkulaer.dk

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

emballager, krav om at kommunerne skal oplyse om producentgebyrer, indsam-

lingsordninger samt dokumentere at de arbejder med omkostningseffektivitet.

Vi har forståelse for, at der stilles ovenstående krav til kommunerne i relation til pro-

ducentansvaret. Omvendt er der via Forsyningstilsynet også et arbejde i gang, der

har fokus på hvordan kommunerne fastsætter affaldsgebyrer generelt, herunder

hvordan der sikres mere gennemsigtighed og bedre sammenlignelighed. Hertil

kommer at der sandsynligvis også er prislofter på affaldsgebyrer på vej samt en fæl-

les vejledning om udbud af affaldsindsamling.

På den baggrund skal vi opfordre til, at der sker en koordinering af de oplysnings- og

dokumentationskrav, der stilles til kommunerne i relation til producentansvaret for

emballager og affaldsområdet generelt. Formålet er at sikre, at kommunerne ikke

skal oplyse/dokumentere de samme ting flere steder samt sikre at oplysnin-

gerne/dokumentationen rent faktisk anvendes til at styrke det samlede affaldssy-

stem.

Loven er primært en rammelov, hvorfor megen af den konkrete regelfastsættelse

finder sted i bekendtgørelser. På en række områder i lovforslaget er det ikke helt ty-

deligt, hvordan reglerne præcist tænkes udmøntet. Det har naturligvis stor betyd-

ning for kommuner og affaldsselskaber, hvordan lovforslaget udmøntes. Det drejer

sig fx om reglerne for ikke-emballager, tilbagetagningsordninger, genbrugspladser,

batterier, producentgebyrer, emballager i restaffaldet, oplysningstiltag, behandlings-

krav og nøgletal.

Disse synspunkter af mere teknisk karakter er beskrevet i vedlagte notat sammen

med en uddybning af vores generelle synspunkter.

Miljøministeriet er velkomne til at ringe eller skrive, hvis I ønsker yderligere oplysnin-

ger eller har spørgsmål til vores høringssvar. Vi stiller naturligvis også gerne op til et

møde, hvis ministeriet ønsker det.

Venlig hilsen

Niels Remtoft

Specialkonsulent i Brancheforeningen Cirkulær

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 4 -- [ 02 Notat BC 08222024 ] --

21. august 2024

Journalnummer: NR-11.6.28.3-

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(udvidet producentansvar for emballager og

engangsprodukter mv. samt tilpasning af national ret

som følge af batteriforordningen)

Notatet uddyber foreningens følgebrev og indeholder tekniske bemærkninger til

lovforslaget.

Lovforslaget er primært en rammelov, der giver Miljøministeren en række

bemyndigelser. Flere steder er det ikke klart, hvordan bemyndigelserne skal

udmøntes. For kommunerne og affaldsselskaberne kan det havde afgørende

betydning, hvordan dele af loven udmøntes, hvorfor notatet også beskriver nogle af

de ønsker vi har til indholdet af de kommende regler, der udmønter loven.

Dokumentationskrav til kommunerne

I lovforslaget stilles krav til kommunerne om at give oplysninger i relation til

fastsættelsen af producentgebyret/-gebyrerne, kommunernes

indsamlingsordninger samt dokumentation for hvordan kommunerne arbejder

med omkostningseffektivitet.

Som bekendt har Forsyningstilsynet fået til opgave at overvåge de kommunale

affaldsgebyrer. Forsyningstilsynet har ligeledes fået til opgave at anbefale nye regler

for fastsættelse af gebyrer, der skal sikre øget gennemsigtighed og

sammenlignelighed. De skal også anbefale, hvordan et eventuelt prisloft på

affaldsgebyrer kan indrettes. Endelig ligger der også en opgave at venter, der

handler om en fælles udbudsvejledning for indsamling af affald.

Vi vil anbefale, at der sikres en fælles koordinering af alle disse tiltag, så

kommunerne ikke skal (dobbelt)indberette mere end højst nødvendigt samt at de

ikke bruger tid på at give oplysninger til centraladministrationen og

Forsyningstilsynet, der reelt ikke anvendes til noget. Ligeledes bør arbejdet med

gebyrreglerne koordineres, så der sikres ensartethed. Vi deltager gerne i et sådant

koordinationsarbejde.

Miljøgraduerede gebyrer

Der henvises til, at dette reguleres i anden lovgivning. Det ændrer ikke ved, at de

krav der stilles til behandlingen af emballager, har stor indflydelse på, hvilke

incitamenter de graduerede gebyrer giver producenterne til at producerede mere

miljø- og klimavenlige emballager.

Brancheforeningen Cirkulær

Vester Farimagsgade 1, 5. sal

DK-1606 København V

+ 45 72 31 20 70

cirkulaer.dk

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Vi anbefaler at der stilles høje krav til genanvendelsen (undgå downcycling) og at alt

det affald, der overdrages til producenterne skal afsættes til genanvendelse

–

også

selvom EU-målene er opfyldt.

Kollektive ordninger

Som bekendt har det været vores anbefaling, at der kun skulle være en kollektiv

ordning, der opererer i en periode og hvor rollen som kollektiv ordning med jævne

mellemrum udbydes.

Vi kan konstatere at ønsket om samtidigt konkurrerende kollektive ordninger

afstedkomme en stor mængde af administration og bureaukrati for at få det

samlede system til at fungere. Vi tager det for givet, at de ekstra ressourcer

kommunerne skal bruge på disse opgaver kompenseres økonomisk af

producenterne.

Tilbagetagningsordninger

Det fremgår af lovforslaget, at producenterne vil have såvel det organisatoriske som

finansielle ansvar for genbrugsemballager. Tilsvarende kan producenterne etablere

tilbagetagningsordning for emballageaffald fra husholdninger.

Lovforslaget synes ikke at tage højde for, at der med stor sandsynlighed vil ende

genbrugsemballager og emballageaffald i de kommunale ordninger, selvom

fraktionerne burde ende i producenternes ordninger.

Vi anbefaler, at der tages højde for det i reguleringen, da man ellers risikere at andre

producenter (eller borgerne) kommer til at betale de omkostninger, som

producenterne med egne tilbagetagningsordninger skulle have afholdt.

Tildeling

Det fremgår, at Miljøministeren fastsætter regler om tildelingsordninger i en

kommende bekendtgørelse. Som følge af, at der er flere kollektive ordninger, vil

såvel kommuner som (fælles)kommunale affaldsselskaber kunne opleve, at de

tildeles to eller flere kollektive ordninger. Det siger sig selv, at det gør det endnu

mere kompliceret end i forvejen i relation til fx penge- og dataflow samt dialogen

med de kollektive ordninger.

Det kan også give en række praktiske problemer i forhold til den måde

kommunerne og affaldsselskaber har indrettet deres affaldshåndtering. Det kan fx

handle om kombineret indsamling, hvor den enkelte emballagefraktion tildeles hver

deres kollektive ordning. Indsamling på tværs af kommunegrænser, hvor

kommunerne tildeles forskellige kollektive ordninger. Fælles omlastepladser for flere

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

kommunerne, som tildeles forskellige kollektive ordninger. Håndteringen af disse

reelle problemstillinger vil alt andet lige gøre det dyrere for de kollektive ordninger.

Tildeles en kommune to kollektive ordninger til fraktioner, der lovligt er indsamlet

kombineret, skal der tages stilling til, hvordan kommunen i de tilfælde skal

kompenseres, da kommunen ikke selv må skille fraktionerne ad.

I nogle kommunerne kører skraldebilerne på tværs af kommunegrænserne, og det

er i praksis ikke muligt at vide, hvordan affaldet er fordelt mellem de relevante

kommuner. I tilfælde af, at kommunerne tildeles forskellige kollektive ordninger, skal

der også her tages stilling til, hvordan kommunerne kompenseres.

Vi anbefaler at man forholder sig til denne type af problemstillinger, når reglerne

skal udmøntes.

Tildelingsperioden

Det er positivt, at der på længere sigt anbefales en tildelingsperiode på 24-36

måneder, da det giver bedre muligheder for et godt og stabilt samarbejde mellem

kommuner og de kollektive ordninger.

Det ændrer ikke på, at kommunerne typisk har en længere planlægningshorisont i

forhold til deres affaldsordninger. Større ændringer i de kommunale

affaldsordninger sker som regel med længere mellemrum end 2-3 år.

Konsekvensen er, at hvis kommunen tildeles en ny kollektiv ordning (eller flere

kollektive ordninger) kan det betyde, at kommunen må ændre på sin

affaldshåndtering. Den økonomiske kompensation til kommunen kan derfor skulle

justeres. Vi anbefaler, at der i lovgivningen tages højde for dette.

Oplysningspligt

Det fremgår, at der skal fastsættes regler om, at miljøministeren og kommunerne på

producenternes vegne skal oplyse om:

Affaldsforebyggelse

Indsamlings- og tilbagetagningsordninger

Bekæmpelse af henkastning af emballageaffald

Det synes naturligligt, at det er kommunerne der oplyser om de tre punkter, da de

har den daglige dialog med borgerne om affaldsordninger, herunder også

henkastet affald. Det samme gælder affaldsforebyggelsen, hvor der også er

forventninger om, at kommunerne gør en indsats.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Vi vil derfor anbefale, at opgaven med at oplyse om de tre punkter herover i relation

til emballage og emballerede produkter primært varetages af kommunerne.

Kommunale omkostninger

Det fremgår rimelig klart af lovforslaget, at kommunerne (i udgangspunktet) skal

have dækket alle deres omkostninger i relation til håndteringen og

administrationen af emballageaffald

–

om end det skal præciseres i forbindelse med

udmøntningen af loven.

Det fremgår dog også af lovforslaget, at kravet kan fraviges, hvis op til 20% af

omkostninger afholdes af de oprindelige affaldsproducenter (og ikke af staten eller

andre offentlige myndigheder). Det har hidtil været vores forståelse, at kravet om

100% dækning alene kan fraviges ud fra en proportionalitetsbetragtning. Det vil fx

være tilfældet, hvis de samlede administrative omkostninger ved at opgøre nogle

konkrete omkostninger i relation til emballagehåndteringen, er uforholdsmæssigt

store.

Miljøministeriet bedes be- eller afkræfte, hvorvidt de deler vores forståelse af,

hvornår kravet om 100% omkostningsdækning kan fraviges.

Kommunalbestyrelsen skal indsamle effektivt

Det er hensigten af fastsætte regler om, at kommunerne årligt skal lave en rapport,

hvor de beskriver, hvordan de arbejder med at sikre en omkostningseffektiv

indsamling af emballageaffald.

De afgørende beslutninger om økonomien i de kommunale ordninger træffes, når

kommunerne udruller nye ordninger og/eller får nye operatører

–

hvad enten de gør

det in-house eller udbyder. Det sker typisk med 4-8 års mellemrum. I de 4-8 år i

mellem er det begrænset, hvad kommunerne kan gøre for at effektivisere

indsamlingen yderligere. Indkøb af beholdere, indsamling og tømning af beholdere

udgør typisk 70-80 procent af de samlede omkostninger.

Vi anbefaler, at det overvejes i hvilke omfang en årlig rapport er nødvendig.

Tilsvarende beder vi om, at man samtidigt overvejer, hvorvidt en række af de andre

tiltag, der er i gang i forhold til at holde øje med kommunernes gebyrer, er

tilstrækkelige til at sikre, at kommunerne arbejder omkostningseffektivt. Ingen er jo

interesseret i, at affaldsgebyrerne er højere end nødvendigt.

Regler og proces for fastsættelse af producentgebyret

Kommunerne fastsætter og opkræver (producent)gebyrer fra kollektive ordninger

og producenter. Vi antager, at de principper, der gælder for producentgebyrerne,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

bliver de samme som for de kommunale affaldsgebyrer i almindelighed (§ 48 i

miljøbeskyttelsesloven), da det er de samme omkostninger, der skal dækkes.

Mange kommunerne begynder allerede at arbejde med at fastlægge næste års

gebyrer i løbet af foråret, og de endelige gebyrer for det følgende år, vedtages typisk

i kommunalbestyrelsen i oktober måned.

Vi anbefaler, at de relevante parter sætter sig ned og drøfter, hvordan den

kommunale proces for at fastlægge gebyrer, kan tilpasses producenterne ønsker til,

hvordan de ønsker producentgebyret opgjort og opkrævet, herunder tilpasses

eventuelle regler om, at kommunerne skal lave en årlig opgørelse af de

omkostninger, der indgår i producentgebyret.

Det synes uklart i lovforslaget, hvordan præcist producentgebyret fastlægges og

vedtages. I dag vedtages affaldsgebyrer i kommunalbestyrelsen, og for en række

affaldsgebyrer vil det fortsat være tilfældet. Da producentgebyret har betydning for

en række af kommunens øvrige affaldsgebyrer, anbefaler vi, at det tydeligt fremgår,

hvad der skal besluttes politisk og hvad der skal besluttes administrativt.

Ejerskab af fælles opsamlingsmateriel

I nogle kommuner er det et boligselskab/ejerforening, der ejer fælles

opsamlingsmateriel i form af nedgravede beholdere eller skraldesug. Vi antager, at

de også skal kompenseres for deres omkostninger, men lovforslaget ses ikke at tage

højde for det.

Vi skal derfor anbefale, at lovforslaget indeholder bestemmelser, der sikrer at ejerne

af fælles opsamlingsmateriel kompenseres for deres udgifter til emballageaffald.

Hvad er en affaldsordning?

Det fremgår af lovforslaget, at der skal fastsættes et (producent)gebyr pr. ordning.

Lovforslaget

må forstås således, at der skal fastlægges et gebyr pr. ”rum”

i en

affaldsbeholder. Er der to rum i en spand, skal der fastsættes to gebyrer

–

også hvis

der er flere fraktioner i samme rum (kombineret indsamling).

Hvordan man præcist definerer en affaldsordning, er omdiskuteret. Vi skal ikke her

rejse den diskussion, men henvise til at Forsyningstilsynet har iværksat et arbejde,

som skal fastsætte nye regler for affaldsgebyrer. BDO har fået til opgave at komme

med forslag, og her lægges op til, at en fraktion er lig en ordning.

Vi anbefaler, at arbejdet koordineres, så der ikke opstår unødig forvirring og/eller der

skal ændres regler, nærmest inden de træder i kraft.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Helt generelt bør Forsyningstilsynet (og måske Energistyrelsens?) arbejde med

gebyrer koordineres med de regler, der fastsættes om gebyrer i relation til

producentansvaret.

Oplysninger om affaldsindsamlingsordninger

Det er hensigten at fastsætte krav om, at kommunerne skal indberette oplysninger

om deres affaldsindsamlingsordninger til producentregistret. Disse oplysninger bør

fremgå af den nationale regulativdatabase (NSTAR), og vi anbefaler derfor, at

oplysninger tilgår derfra.

Emballageaffald fra virksomheder

Vi ønsker i udgangspunktet ikke at blande os i, hvordan systemet for

emballageaffald fra virksomheder indrettes. Vi kan dog konstatere, at lovforslaget

indeholder anbefalinger om brug af fordelingsnøgler

–

blandt andet til fordelingen

af omkostninger.

Ministeriet har afvist brug af fordelingsnøgler i relation til emballager fra

husholdninger, da det efter sigende skulle være i konflikt med grundloven, regler

om statsstøtte og/eller regler om ekspropriation.

På den baggrund vil vi anbefale, at det af lovforslaget fremgår, hvordan det kan

være, at fordelingsnøgler kan anvendes når det vedrører emballageaffald fra

virksomheder, men ikke fra husholdninger.

Overdragelse af affald

Vi er glade for de bestemmelser, der er foreslået omkring overdragelse af affald fra

kommunerne til de kollektive ordninger.

Der er eksempler på, at flere kommuner samarbejder og kører deres affald til en

fælles omlasteplads.

Ikke alle kommuner eller I/S’er, der bruger

pladsen, er

nødvendigvis (med)ejer af pladsen. Vi tager for givet, at lovforslaget har taget højde

for dette, så en kommune eller et affaldsselskab kan udpege en omlasteplads ejet af

en anden kommune, som det sted hvor den/de kollektive ordninger skal afhente

affaldet.

Krav til affaldets renhed

Det er positivt, at der lægges op til at ”reglerne” for affaldets renhed skal foregå i

dialog mellem de relevante parter. Vi tror, at det er den bedste måde at opnå

resultater på, da meget rigide regler nemt kan føre uløselige konflikter med sig.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

De fælles anbefalinger fra forhandlingsudvalget indebærer da også, at der skal være

en løbende dialog mellem de kollektive ordninger og kommuner om, hvordan det

går med sorteringen og hvordan den kan styrkes.

Ikke emballageaffald

Omkostningerne til de kollektive ordningers håndtering af ikke emballageaffald skal

dækkes af kommunerne via affaldsgebyrer pålagt husstandene.

Lovforslaget synes dog på en række områder at være uklare i forhold til, hvordan det

konkret skal finde sted. Vi antager, at de samme skrappe krav, der stilles til

kommunernes fastsættelse af producentgebyrer ligeledes gælder, når

producenterne fastsætter deres ”kommunegebyrer”.

Fx bør de kollektive ordninger

også udarbejde rapporter om, hvordan de arbejder med omkostningseffektivitet,

hvis kommunerne skal noget tilsvarende.

Vi anbefaler,

at den ”overvågningsrolle” Forsyningstilsynet har i forhold til

kommunerne, skal de tilsvarende have i forhold til de kollektive ordninger.

Det bemærkes, at der sandsynligvis vil opstå situationer, hvor de kollektive

ordninger skal betale kommunerne penge, da de kollektive ordningers håndtering

af ikke emballagen kan have en positiv værdi

–

for fx pap og metal.

Emballager i farligt affald og restaffald

Kommunerne kompenseres ikke for emballager i farligt affald og restaffald, da

affaldsanalyser ifølge lovforslaget har vist at indholdet af emballageaffald i de to

fraktioner, er meget lav. Hvilke analyser, der er tale om, og hvor lille en andel, der er

tale om, fremgår ikke af lovforslaget.

Vores

–

og kommunernes

–

erfaring er, at der er en del emballageaffald i de to

fraktioner. Det er sandsynligvis også en af grundende til, at det såvel nationalt som

internationalt drøftes, hvorvidt der skal stilles krav om sortering på restaffald for at

nå EU’s genanvendelsesmål. Herhjemme har ARC

fået tilladelse til at etablere et

sådan anlæg af samme grund.

Da der er tale om ulovlig statsstøtte, i det omfang kommunerne ikke kompenseres,

skal vi opfordre til, at lovforslaget sikrer kommunerne kompensation for de

emballager som ender i restaffald og farligt affald.

Vi opfordrer ligeledes til, at lovforslaget tager højde for kommende krav om

sortering af restaffald.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Emballager af tekstil, porcelæn og keramik

Der lægges op til, at emballager af tekstil, porcelæn og keramik ikke indgår i

ordningen for kompensation. Trods der er tale om små mængder, synes det

uhensigtsmæssigt, da det i princippet giver et incitament til at skifte til sådanne

materialer.

Dernæst er der omkostninger forbundet med at håndtere disse emballager, der jo

skal finansiere et eller andet sted fra. Det synes ikke rimeligt.

Vi kan have overset det, men for en sikkerheds skyld, vil vi anbefale, at producenter

af emballager af tekstil, porcelæn og keramik skal betale for håndteringen af

emballageaffald.

Emballager på genbrugspladsen

Vi bifalder udvikling af nationale fordelingsnøgler og mulighed for lokalt at udvikle

retvisende fordelingsnøgler for andre emballagerelevante fraktioner, der indsamles

på genbrugspladsen.

Vi opfordrer til, at træ og farligt affald konsekvent fremgår som en af de fraktioner,

der er med fra start og at EPS (ekstruderet polystyren) nævnes som et eksempel på

en plastfraktion, som der lokalt kan udvikles retvisende fordelingsnøgler for.

Derudover bør ”plastaffald indsamlet som ved husstandsnær indsamling” om

benævnes til at omfatte alle fraktioner og kombineret indsamlede fraktioner, der

ligner dem fra henteordningerne. Det kan fx være en blanding af plast/MDK eller

plast/MDK/metal eller måske også glas/metal eller papir/pap i mindre containere på

en genbrugsplads, hvis man politisk har ønsket at give borgerne mulighed for at

aflevere de samme kombinerede fraktioner på genbrugspladsen, som i

henteordningerne.

Vi beklager, at vi ikke er kommet længere med arbejdet om opgørelse af

omkostningerne for indsamling af emballager på genbrugspladserne og at der først

skal arbejdes hermed efter år 2027. Vi opfordrer til, at arbejdet igangsættes parallelt

med arbejdet om fastlæggelse af serviceniveau i henteordningerne og at der

afsættes midler hertil.

Vi forventer, at der ret hurtigt vil udvikles forskellige modeller for opgørelse af

økonomien, da kommunerne vil have interesse i at modtage betaling for deres

ydelser. Disse udviklede modeller må kunne evalueres og danne baggrund for et

nationalt arbejde. Vi opfordrer pba. det hidtidige arbejde om fastlæggelse af

omkostninger til emballageindsamling på genbrugspladsen, at der i

lovbemærkningerne om opgørelse af omkostninger på side 217 tilføjes ”tidsforbrug”

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

og ”antal årlige tømninger eller afhentninger af fraktionen”, som muligheder at

fordele omkostningerne ud fra.

Vi bifalder, at der er fundet en pragmatisk løsning, så vi ikke længere behøver at

fastlægge erhvervsandelen i de enkelte fraktioner, men kan nøjes med at

samarbejde med de kollektive ordninger for husholdningsaffald.

Vi mener, at der også skal findes modeller for genbrugsemballager, der falder ud af

deres tiltænkte loops og fx ender på genbrugspladsen. Vi opfordrer derfor til, at det

fremgår af lovbemærkningerne, at man vil undersøge hvordan disse emballager skal

håndteres. Det kunne måske være krav om en kollektiv ordning, der har ansvaret for

at modtage/indsamle diverse genbrugsemballager modtaget på en genbrugsplads

eller andre løsninger. I første omgang er det vigtigt for os, at det fremgår, at

genbrugsloops ikke er perfekte og vi derfor ser disse genbrugsemballager i de

kommunale ordninger.

Økonomiske konsekvenser

Som bekendt medfører implementeringen af det udvidede producentansvar en

omfordeling af omkostningerne til håndteringen af emballageaffald fra

kommunerne (husstandene) til producenterne.

En anden konsekvens er, at det betyder mere administration for

centraladministrationen, kommunerne og producenterne. Vi anbefaler, at det

fremgår af lovforslaget, hvor mange ekstra ressourcer det antages, der skal

anvendes til at implementere og drive producentansvaret. Dette skal blandt andet

ses i lyset af, at der er forventninger om, at husstandene på længere sigt ikke

oplever, at deres affaldsgebyr stiger.

Ikrafttrædelse

Loven forventes vedtaget inden udgangen af 2024, og selve producentansvaret

implementeres den 1. oktober 2025. Indtil da finansierer borgerne producenterne

omkostninger via affaldsgebyrer. Det kan ikke tolkes som andet end statsstøtte,

hvilket selvsagt er problematisk. Dette problem kunne løses ved at pålægges

producenterne et finansielt ansvar indtil 1. oktober 2025.

Uanset dette, bliver det ualmindeligt vanskeligt for kommunerne at fastsætte et

nogenlunde retvisende producentgebyr for blot tre måneder. Kommunerne er i

gang med at fastlægge gebyrer for 2025, de kender ikke de præcise regler og ved

ikke, hvilke kollektive ordninger, de er blevet tildelt. Vi anbefaler, at der tages højde

for dette i lovforslaget.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Dataflow mellem kommuner og producenter (kollektive ordninger)

Der synes ikke at stå noget i lovforslaget om, hvilke affaldsdata der skal flyde mellem

kommuner og producenter. Kommunerne afleverer noget af deres affald til

producenter og er den part der er i dialog med borgerne. På den baggrund bør de

have adgang til data/oplysninger om, hvad der sker med det affald som

producenterne håndterer. Det gælder såvel emballager som ikke emballager.

Vi vil derfor anbefale at lovforslaget kommer til at indeholde regler, der gør det

muligt for kommunerne at få jævnlig adgang til data og oplysninger om, hvad der

sker med det affald de overdrager til producenterne, herunder også data om

mængder økonomi m.v.

Innovation og udvikling

Det synes ikke at være taget højde for, hvordan man sikrer innovation og udvikling

af det samlede system og betaling for disse udviklingsomkostninger. Det anbefales,

at loven indeholder regler, der sikrer at det samlede system kan udvikles.

Tekstiler i emballageaffaldet

Nogle kommunerne indsamler tekstiler sammen med fx pap og papir, da det typisk

er billigere end at etablere en henteordning på matriklen alene for tekstiler. Hvordan

skal de forholde sig i fremtiden

–

altså efter den 1. oktober 2025?

Batterier

Med ikrafttræden af batteriforordningen og den foreslåede ændring af

Miljøbeskyttelsesloven er indsamling af batterier ikke længere en kommunal

opgave. Kommunen vil dog have strandede omkostninger dels i materiel og

udviklede systemløsninger og ikke mindst ved, at borgerne fortsat vil benytte de

kommunale ordninger for farligt affald til batterier. Vi foreslår derfor, at der gives en

hjemmel til Miljøministeren til at opkræve betaling for disse strandede

omkostninger hos de kollektive ordninger, hvis det ikke lykkedes for disse at indgå

en landsdækkende aftale om fortsat kommunal indsamling af batterier.

Da alle parter har udtrykt ønske om en fortsat kommunal indsamling af batterier

kunne lovbemærkningerne udfoldes noget mere om:

•

den kommende kontoplan og at betaling for og udgifter til indsamling af

batterier kan indgå i denne. Herunder at den kommunale opkrævning af

betaling for batteriindsamling vil skulle foregå på ikke-lovbestemt grundlag

og de regler der er om prisfastsættelse ved udførelse af kommunal

erhvervsvirksomhed

•

at Dansk Producentansvar lovligt kan indkøbes til at forestå en tildeling af

batteriindsamling blandt de kollektive ordninger

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 5 -- [ BF høringssvar lovforslag EPR august 2024 ] --

Miljøministeriet

Departementet

Via e-post: [email protected]

C.c.: [email protected]

J.nr. 2023-2267

22. august 2024

Vedr.: Høring over udkast til ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar for emballage og

engangsplastprodukter mv. samt tilpasning af national ret som følge af batteriforordningen)

Bryggeriforeningen takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen om ændringerne i

miljøbeskyttelsesloven. Bryggeriforeningen bemærker, at der i nedenstående svar ikke indgår

bemærkninger i relation til batteriforordningen.

Generelle bemærkninger

Lovforslaget fastsætter de overordnede bemyndigelseshjemler og rammer for producentansvaret, mens

det bliver i den udmøntende bekendtgørelse, at de konkrete krav kommer til at fremgå

–

fx oplysninger,

der kan give producenterne en indikation af omkostningsniveauet. Det er således først i en kommende

bekendtgørelse, at producenterne kan indhente information om rammerne for økonomien forbundet med

producentansvaret. Fx vil det først være i kommende bekendtgørelse, at de konkrete kriterierne for og

omkostninger forbundet med de miljøgraduerede bidrag, får af konsekvenser for de erhvervsdrivende.

Bryggeriforeningen noterer, at registreringsfristen for hvornår producenter er forpligtet til at lade sig

registrere og indberette til DPA (evt. via kollektiv ordning) er den 31. august 2024. Det bemærkes hertil, at

denne forpligtelse alene vedrører registrering af producenter og forventede emballagemængder, idet

lovforslaget foreslår, at selve producentansvaret, og dermed producenternes betaling for emballage,

udskydes fra den 1. juli 2025 til den 1. oktober 2025.

Vejledning

Som følge af at producentansvaret for emballage får store økonomiske konsekvenser for producenter og

som følge af at producenterne kan forvente at skulle betale for deres producentansvar allerede fra den 1.

oktober 2025, er det ikke rimeligt, at der ca. et år forud for ikrafttrædelse endnu ikke er klarhed om

omkostningsniveauet for producenterne. Derudover er der stadig tvivl om, hvilke emballager der er

omfattet. Fx er det uklart, hvad der præcis skal forstås ved generiske emballager? Hvis det er en generisk

papkasse, som leveres af dansk leverandør, og modtageren efterfølgende stempler den med logo inden den

bruges som emballage ved salg af drikkevarer, er der så tale om generisk emballage? Hvad hvis det er et

klistermærke, som sættes på? Og er producenten fortsat leverandøren af papkassen? Antallet af spørgsmål

har været stigende i den seneste tid, og efter at Miljøstyrelsen er kommet med en ny forståelse, som ikke

er blevet sendt bredt ud til erhvervsdrivende, hersker der forvirring blandt producenter i forhold til hvad de

skal og ikke skal indberette til DPA.

Bryggeriforeningen opfordrer til, at der udarbejdes klar vejledningsmateriale til virksomheder, herunder at

der gives tydeligt besked, når der fx kommer nye forståelser hos ministeriet. Forståelse og klarhed om,

hvem der er producentansvarlig, er et essentielt grundelement for hele reguleringen om producentansvar

for emballage. Som følge af at registrering af forventede emballagemængder for 2024 fortsat skal ske

senest den 31. august 2024 samt at producenter skal have mulighed for at indrette sig hensigtsmæssigt

med øje for omkostningseffektivitet, opfordres ministeriet til at sende yderligere vejledningsmateriale ud

snarest muligt.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Opfordring til udskydelse af producentansvaret

Idet det er forventningen, at bekendtgørelse først kommer i høring i september 2024, får producenterne

kort tid til at omstille og indrette deres emballageforbrug ud fra de forventede omkostninger. Det er derved

umuligt for producenter at planlægge og indrette sig hensigtsmæssigt. Omstilling af produktion kan ikke ske

dag til dag, og derfor er der behov for en længere periode for producenterne fra at de har oplysningerne

(bekendtgørelsen) til at de faktisk skal betale for deres producentansvar. Bryggeriforeningen opfordrer

derfor til, under forudsætning af at den kommende bekendtgørelse sendes i høring i september 2024, at

selve betalingen for producentansvaret udskydes til januar 2026.

Pligt til medlemskab af kollektiv ordning

Lovforslaget indeholder regler - ny § 9 z, stk. 3 - der skal sikre hjemmel til, at ministeren kan fastsætte

regler om pligt til medlemskab af kollektive ordninger, og at producenter under bagatelgrænsen på 8 tons

derved igennem disse kollektive ordninger afholder omkostninger til affaldshåndtering. Forslaget om

obligatorisk pligt til medlemskab af kollektiv ordning er i tråd med den kommende emballageforordning.

Det er Miljøministeriets vurdering, at en obligatorisk pligt til medlemskab af kollektive ordninger vil

medføre færre transaktionsomkostninger, hvis kommunerne alene skal samarbejde med kollektive

ordninger og ikke både individuelle producenter og kollektive ordninger. Miljøministeriet vurderer

desuden, at det vil medføre stordriftsfordele at samle affaldet i kollektive ordninger.

Bryggerforeningen opfordrer til, at der tages økonomisk hensyn til små producenter, fx mikrovirksomheder,

når der fastsættes regler om et pligtigt medlemskab, så de også har råd til at være med. I relation til

mikrovirksomheder bør der gives tydelig oplysning om, at det obligatoriske krav om medlemskab ikke

omfatter mikrovirksomheder, der køber emballage fra en dansk leverandør, idet disse mikrovirksomheder

ikke er producentansvarlige for emballagen, heller ikke selvom emballagen bliver markedsført under

mikrovirksomhedens varemærke. Omvendt vil der være krav om medlemskab af kollektiv ordning, hvis

mikrovirksomheden importerer emballage fra udlandet. Tilsvarende mikrovirksomhederne bør det også

præciseres, at egne tilbagetagningsordninger ikke er omfattet af obligatorisk pligt til medlemskab af

kollektiv ordning. Endelig opfordrer Bryggeriforeningen til, at det tydeliggøres, at kravet om obligatorisk

medlemskab af kollektiv ordning ikke omfatter drikkevareemballager omfattet af Dansk Retursystem A/S.

Der er generelt behov for at præciseres i lovforslaget, at pant- og retursystemet er en separat

producentansvarsordning, som adskiller sig væsentligt fra den foreslåede regulering omfattet af

lovforslaget. Regler for drikkevareemballage omfattet af pant- og retursystemet er fastlagt i bekendtgørelse

nr. 1568 af 19. december 2022 med virkning fra 5. januar 2023.

Bryggeriforeningen vurderer, at det er vigtigt, at genbrugsemballage ikke omfattes af pligten til

medlemskabet af kollektiv ordning, og bakker derfor op om, at Miljøministeriet ikke fastsætter krav om

pligtigt medlemskab af kollektive ordninger for producenter af genbrugsemballage.

Hensyn til små erhvervsdrivende

Det er vigtigt, at de administrative byrder minimeres for små erhvervsdrivende, herunder

mikrovirksomheder og små virksomheder under bagatelgrænsen. Hensynet til de små erhvervsdrivende er i

overensstemmelse med formålet med lovgivningen samt den politiske aftale, da ansvaret bør placeres hos

de aktører, som har størst indflydelse på emballagens udformning, design mv.

Registerbekendtgørelsen blev vedtaget i april 2024 og ændret i maj 2024, hvor undtagelsen for

producentansvar for mikrovirksomheder trådte i kraft. Ifølge registerbekendtgørelsen vil en

erhvervsdrivende, der producerer for mikrovirksomheder være producentansvarlig for

mikrovirksomhedens emballager (Private-label). Det betyder i praksis, at erhvervsdrivende er nødt til at

indhente oplysninger om, hvorvidt deres kunder er mikrovirksomheder eller ej. Selvom det er positivt, at

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

mikrovirksomheder i vidt omfang ikke er producentansvarlige, medmindre de agerer som distributør eller

importør, kan det skabe tvivl og uklarheder om, hvor ansvaret er placeret. Derfor vil det være nyttigt med

en løsning for, hvordan denne regulering om mikrovirksomheder håndteres og kommunikeres i praksis, så

der eksempelvis tages hånd om private label-situationen.

Genbrugsemballage

I forhold til genbrugsemballager, der omfattes af krav og mål i den kommende emballageforordning,

bemærkes det, at emballageforordningen giver mulighed for, at producenter etablerer egen

indsamlingsordning eller organiserer sig kollektivt om varetagelsen af deres ansvarsforpligtelser for

genbrugsemballage. Det er vigtigt, at denne fleksibilitet bevares, så producenter har fleksibilitet i forhold til

opfyldelse af målene i forordningen. Dertil anbefales det, at producenterne og/eller deres organisationer

inddrages, når denne ordning skal udarbejdes.

Tildelingsperiode

Det fremgår af forslaget side 52, at Miljøministeriet forventer, at første tildelingsperiode vil vare ca. 15

måneder og at efterfølgende tildelingsperioder vil vare mellem 24-36 måneder. Det er dog hensigten at

fastsætte regler om, at der ved væsentlige afvigelser imellem et tildelt geografisk område og markedsførte

mængder i en tildelingsperiode, undtagelsesvist vil være muligt at genberegne og dermed potentielt ændre

i tildelingen i løbet af en tildelingsperiode.

Som følge af lovforslagets formuleringer opstår der usikkerhed om, hvorvidt tildelingsperioder også

omfatter eksisterende kollektive ordninger som fx pant- og retursystemet, hvilket ikke bør være tilfældet.

Miljøministeriet opfordres til at lade det fremgå af bemærkningerne, at en eventuel tildelingsperiode for de

nuværende producentansvarsordninger kan være forskellig fra dem, der foreslås indført med det

foreliggende lovudkast. Det gælder særligt varigheden af en evt. godkendelse og vilkår i en godkendelse.

Pant- og retursystemet adskiller sig væsentligt fra de nye kollektive ordninger, idet pant- og retursystemet

selv driver infrastrukturen for indsamling, som forudsætter en lang investeringshorisont og

afskrivningsperiode. Det er af afgørende betydning for pant- og retursystemet, at der som i dag er en

tildelingsperiode med en rimelig varighed, da det har stor indflydelse på muligheder for

omkostningseffektiv drift og for at opnå ekstern finansiering til investering i produktionsudstyr mv.

Gebyrer og manglende klagemulighed

Der er generelt behov for at tilføje detaljerede oplysninger om de forskellige gebyrer, herunder om

beregningsmetode samt offentliggørelse af gebyrer. Som det fremgår af lovforslaget, er det bekymrende, at

der i princippet ikke en øvre grænse for, hvor stort et gebyr kan være. I relation til gebyrerne er det også

kritisk, at der ikke er klagemulighed jf. § 9 p, stk. 18, hvilket der bør være.

Bryggeriforeningen gør opmærksom på manglende henvisning på side 73 og 91,

hvor der står ”afsnit

Fejl!

Henvisningskilde ikke fundet.”

Specifikke bemærkninger

9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7

Det fremgår af lovforslaget:

”Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren kan fastsætte

regler, der forpligter producenter eller disses kollektive ordninger til at overtage og behandle det affald, som

kommunerne indsamler i samme fraktioner som emballageaffald fra husholdninger, men som ikke er

emballageaffald og derfor ikke er omfattet af det udvidede producentansvar, jf. § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 7. Det er ikke hensigten, at regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse får den virkning,

at ikke-emballageaffaldsdelen af det overdragede affald bliver omfattet af det udvidede producentansvar

for emballage og producentansvarsforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 7, selvom virkningen af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse bliver,

at affaldet overdrages og behandles sammen med affald, der er omfattet af producentansvaret.”

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Det foreslås, at formuleringen skærpes, da "hensigten" ikke er et tilstrækkeligt forpligtende ordvalg. Det

forslås, at sætningen indledes med "Bestemmelsen skal udmøntes således...", idet det bør være tydeligt, at

producenter eller kollektive ordninger ikke er ansvarlig for ikke-emballageaffaldsdelen.

Et ændret ordvalg, hvor "hensigt" skærpes, eksempelvis erstattes med "Det forudsættes..." gør sig også

gældende i det resterende lovforslag, eksempelvis på side 195 og 196.

§ 9 p, stk. 2:

I forslaget står der, at ministeren kan fastsætte regler om pligt for kommunalbestyrelsen til at tilrettelægge

indsamlingen af emballageaffald fra husholdninger på en omkostningseffektiv måde.

Bryggeriforeningen finder det positivt, at ministeriet uddyber, hvad der skal forstås med

”omkostningseffektiv måde” i bemærkningerne

på side

171, der indledes med ”Dette

forstås således, at

kommunalbestyrelsen skal arbejde for at minimere omkostningerne til at nå fastsatte mål ud fra en samlet

vurdering af fordele og omkostninger.” I relation til, hvad der bør rummes af ”omkostningseffektiv måde”

foreslår Bryggeriforeningen, at det tilføjes, at; der ved

”omkostningseffektiv måde”

indgår krav om, at

målsætningerne altid søges opfyldt på den billigst mulige måde. For producenterne er det særdeles

afgørende, at omkostningerne bliver lavest muligt.

§ 9 p, stk. 10, der bliver stk. 11:

§ 9 p, stk. 10, der bliver stk. 11, affattes således:

»Stk. 11. Miljøministeren fastsætter regler om, at miljøministeren eller kommunalbestyrelsen for

producenternes regning eller at producenter for egen regning skal oplyse brugere af emballerede produkter

om følgende:

1) Affaldsforebyggelsesforanstaltninger.

2) Indsamlingsordninger og tilbagetagningsordninger.

3) Bekæmpelse af henkastning af emballageaffald.

I bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at oplysningsforpligtelsen, som producenter selv

skal varetage, vil være pligten til at oplyse om producentens eventuelle egen tilbagetagningsordning (nr. 2).

Oplysningspligterne for nr. 1 og 3 skal varetages for producenters regning af kommunalbestyrelsen

henholdsvis miljøministeren. Bryggeriforeningen opfordrer til, at oplysningspligterne vedr. nr. 2.

fastlægges af producenterne selv, da der kan være vidt forskellige behov for hvilken oplysningsindsats, der

er nødvendig. I relation til nr. 1 og 3 bør det uddybes, hvad oplysningsforpligtelsen konkret indebærer samt

forventede omkostninger hertil. Det er væsentligt, at producenterne har kendskab til de oplysninger som

pålægges dem, samt i høj glad hvordan omkostningerne beregnes. Ud fra den gældende ordlyd i

lovforslaget samt de tilhørende bemærkninger fremgår dette ikke tilstrækkeligt tydeligt.

§ 9 p, stk. 16, stk. 17 samt stk. 19:

De foreslåede regler om producentgebyrer, som skal pålægges producenterne, indeholder oplysninger om,

hvad gebyret skal dække over, men indeholder ikke detaljer om omkostningsniveau, beregning mv. Ud fra

den omfattende oplistning over hvad gebyrer skal dække, herunder statens omkostninger forbundet med

administration af det udvidede producentansvar, sekretariatsbetjening af visse rådgivende udvalg

vedrørende producentansvar for emballage m.v. nedsat af Miljøstyrelsen, oplysningstiltag og behandling af

klager osv., er der behov for klarhed over, hvilket gebyrniveau som producenterne kan forvente at blive

stillet til ansvar for. Til trods for at miljøministeren ved bekendtgørelse vil fastsætte et gebyr for

producenter af emballage baseret på Miljøstyrelsens faktiske omkostninger til at oplyse borgere og

virksomheder samt det faktum, at der ikke må optjenes overskud i en gebyrordning og at

gebyropkrævninger skal baseres på faktiske omkostninger, giver dette ikke indsigt i selve gebyrerne.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Bryggeriforeningen opfordrer til, at detaljerne om gebyrerne bliver tilføjet til lovbemærkningerne, så der

opnås gennemsigtighed.

Bryggeriforeningen uddyber gerne ovenstående, hvis der måtte være spørgsmål.

Med venlig hilsen

BRYGGERIFORENINGEN

Lea Kholghi Frederiksen

Miljø-, Klima og Bæredygtighedschef

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 6 -- [ 2024 08 20 DagSam Høringssvar Miljøbeskyttelsesloven ] --

Miljøministeriet

Att.: Sofie Dam

Fremsendt til

[email protected],

kopi: [email protected]

København den 22. august 2024

Journal nr. 2023-2267

Høringssvar vedrørende revideret udkast til ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet

producentansvar for emballage og engangsplastprodukter mv.)

DagSam takker for modtagelsen af ovennævnte udkast i høring og henviser til VANAs høringssvar.

Som medstifter af den kollektive ordning VANA og repræsentant for detaillister og producenter i den

samlede dagligvarehandel, bakker DagSam op om ambitionerne med udvidet producentansvar og

omstillingen hen imod en mere cirkulær økonomi. Samtidig er vi naturligvis meget optagede af at sikre

en ansvarlig og effektiv implementering uden unødige administrative og økonomiske byrder.

Helt konkret opfordrer DagSam til at:

•

Fristen for registrering i Dansk Producentansvar udsættes fra den 31. august indtil

myndighedsvejledning inkl. afklaring af tvivl ved producentdefinitionen er klar.

•

Skabe mere transparens i gebyrsatserne og afskaffe emballageafgiften for producenter, der er

medlem af Dansk Producentansvar, for at undgå dobbeltbetaling af både miljøgradueret bidrag og

emballageafgiften.

Minimere unødvendigt bureaukrati ved fx at gøre det muligt for producenter at overdrage søgning

om kompensation til deres affaldsindsamlere. Hvis det bliver de enkelte affaldsproducerende

virksomheder, der skal søge kompensation for håndteringen af deres emballageaffald, i stedet for

deres affaldsindsamlere, vil det medføre at man går fra ca. 20 aktører, der skal søge kompensation

til 300.000 virksomheder.

Udskyde ikrafttrædelsen af udvidet producentansvar til 1. januar 2026, da ikrafttræden den 1.

oktober 2025 ligger dårligt for producenter og detaillister i forhold til kontraktuelle aftaler i

branchen (årsaftaler) og for kommuner ift. gebyrberegninger. Samtidig er det for sent for

kollektivordninger, hvis tildelingen af kommuner først sker den 1. april 2025, da Miljøstyrelsens

sagsbehandlingstid på notifikationer til at køre affald ud af landet er omkring 10 måneder.

•

Med venlig hilsen

Niels Jensen

Formand DagSam

Om DagSam:

DagSam er Dagligvarebranchens forum for effektivt samarbejde, hvis formål er at initiere og løfte nationale

brancheinitiativer sammen – og i samspil med myndighederne tage medansvar og løfte samfundsagendaer. DagSam

har eksisteret som et uformelt forum i en årrække, men blev i 2021 etableret som en formel forening. Dette er sket i

forbindelse med etablering af kollektivordningen VANA – til varetagelse af producentansvaret for emballage.

Medlemmer:

Detailhandlen: Coop, Dagrofa, DSK, Rema1000, Lidl og Salling Group. Leverandørerne: MLDK –

Mærkevareleverandørerne repræsenteret ved repræsentanter for bestyrelsen.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

== AKT 660888 == BILAG 7 == [ SAMLET: Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttel… ==

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

19-08-2024

Bente Villumsen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for emballage og

engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som

følge af batteriforordningen)

658516

Sofie Dam

SV Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for emballage og

engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som

følge af batteriforordningen)

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

22. aug 2024

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 658516 -- BILAG 1 -- [ SV Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet pr… --

Sofie Dam ([email protected])

Bente Villumsen ([email protected])

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for

emballage og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som følge af batteriforordningen)

Sendt:

19-08-2024 08:24

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Miljøstyrelsen

Tak for den modtagne høring af forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven. Danske Regioner har

ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Bente Villumsen

Leder af Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

2399 2372

Officiel post bedes sendt til

Fra:

Sofie Dam <[email protected]>

Sendt:

1. juli 2024 16:10

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for

emballage og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som følge af batteriforordningen)

Kære høringsparter

Se venligst supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet

producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som følge af

batteriforordningen)

her.

Høringsmaterialet er ligeledes vedhæftet denne mail.

En tidligere udgave af lovforslaget var i høring sidste år og kan ses

her.

Bemærk at fristen for at afgive et høringssvar til Miljøministeriet er

den 22. august 2024.

Høringssvar bedes sendt til

med kopi til

med angivelse af journalnummer

2023 - 2267 i emnefeltet.

Venlig hilsen

Sofie Dam

Specialkonsulent | Cirkulær økonomi

+45 29 83 04 59 |

Miljøministeriet

Departementet

| Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Youtube

Privatlivspolitik

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 8 -- [ Dansk Erhvervs høringssvar til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet pro… --

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]; [email protected]

T. + 45 3374 6000

Miljøministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Journalnummer

–

2023-2267

Den 22. august 2024

Dansk Erhvervs høringssvar til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v.)

Dansk Erhverv takker for muligheden for at kommentere på udkastet i høring og har en række ge-

nerelle og mere specifikke bemærkninger. I 2022 blev der indgået en politisk aftale mellem rege-

ringen (Socialdemokratiet) og en lang række partier. Den politiske aftale balancerer ellers ambiti-

øse miljøkrav til virksomhederne med krav til omkostningseffektivitet. Denne aftale blev der bak-

ket op om bredt i erhvervslivet. Dette lovforslag afviger på en række betydelige områder fra den

politiske aftale. Producentansvaret har store konsekvenser for erhvervslivet, der udover de økono-

miske konsekvenser, også bliver pålagt store administrative byrder. Dette blev også anerkendt po-

litisk i den aftale der ligger til grund for udmøntningen.

Hensigten bag den politiske aftale var bl.a. at skabe et omkostningseffektivt system, både til gavn

for forbrugere og virksomheder. Det er afgørende med et velfungerende system, der er til at efter-

leve, for at sikre, at producentansvaret leverer de miljøforbedringer og -effekter, som det er be-

skrevet i den politiske aftale. Dansk Erhverv mener, at man i dette udkast til lovforslag ikke i til-

strækkelig grad har forsøgt at efterleve den politiske aftale på dette område.

Generelle bemærkninger

Harmonisering

Det er positivt at der allerede nu arbejdes med at harmonisere de regler, der kommer til at gøre

sig gældende i den kommende emballageforordning fra EU. Dette arbejde håber Dansk Erhverv

vil fortsætte i den videre udmøntning af reglerne i producentansvaret for emballage.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelsen af producentansvaret bør tage højde for virksomhedernes budgetprocesser og

mulighed for at omstille deres forretning til producentansvaret. Det er ikke muligt for virksomhe-

derne at indrette sig hensigtsmæssigt, ift. budgetter, kommende prisaftaler mv., når der på grund

af manglende lovgivning og vejledning, fortsat ikke er klarhed over producentdefinition, miljøgra-

duerede bidrag og hvad omkostningerne bliver. I

”Vejledning til ministerierne om de fælles ikraft-

trædelsesdatoer”,

står der, at

Erhvervsrettet lovgivning skal som hovedregel kun træde i kraft to

anhc/anhc

Side 1/7

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

gange om året hhv. 1. januar og 1. juli.

På baggrund af ovenstående, opfordrer Dansk Erhverv til

at producentansvaret får virkning fra 1. januar 2026.

Evaluering af producentansvaret i 2027

Jf. den politiske aftale om producentansvaret, så er der planlagt en evaluering i 2027. Evaluerin-

gen i 2027 bliver vigtig for indretningen og effekten af producentansvaret, samt yderligere tilpas-

ning til Emballageforordningen og Dansk Erhverv opfordrer Miljøministeriet til allerede nu, at

begynde en oversigt over de specifikke områder der skal evalueres og informere/inddrage de rele-

vante aktører.

Tilsyn

Eftersom tilsynet om efterlevelsen af producentansvaret er producentfinansieret, så opfordres

Miljøstyrelsen til at udarbejde en tilsynsplan der skitserer brugen af midlerne. Danske virksomhe-

der har en stor interesse i, at tilsynet fungerer så effektivt som muligt. Her kan kolleketivordnin-

gerne også inddrages og spille en aktiv rolle.

Dansk Erhverv opfordrer også til, at miljøministeriet arbejder for et fælles europæisk tilsyn med

fokus på producenter i tredjelande der får et ansvar for, især, transportemballage fremover. Det er

en uoverkommelig opgave for de danske, såvel som andre nationale myndigheder, at skulle føre

tilsyn med virksomheder udenfor EU. Derfor kan det give god mening, at få Kommissionen til at

arbejde for en fælles europæisk løsning. Hvis der ikke findes en god løsning på dette, så vil virk-

somheder udenfor EU få en konkurrencefordel, i forhold til de virksomheder der overholder reg-

lerne og er etableret inden for EU’s grænser.

Specifikke bemærkninger

Omkostningseffektivitet og serviceniveau

Producenterne er forpligtet til at betale for en lang række omkostninger der relaterer sig til hånd-

teringen af emballager, som er listet i §9 P, stk. 16-20. Det bemærkes samtidig i lovforslaget, at

”Den

foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljøministeren kan fastsætte regler, der forplig-

ter kommunalbestyrelsen til at planlægge og udføre indsamling af emballageaffald på en om-

kostningseffektiv måde og vil således give hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets ar-

tikel 8 a stk. 4, litra c, hvoraf det fremgår, at producenters finansielle bidrag i udvidede produ-

centansvarsordninger ikke må overstige de omkostninger, der er nødvendige for at levere af-

faldshåndteringstjenester på en omkostningseffektiv måde.” (s.

171).

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at man med dette lovforslag ikke lever op til intentionen bag

affaldsdirektivets artikel 8 a stk. 4, litra c om omkostningseffektivitet. Med den tilgang der fore-

slås, hvor kommunerne individuelt sætter standarden for deres arbejde med omkostningseffekti-

vitet, så får man en fragmenteret tilgang til effektivitet. Desuden har man ikke til hensigt at fast-

sætte regler, der pålægger kommunalbestyrelsen bestemte tiltag til opnåelse af omkostningseffek-

tivitet (s. 172), og risikerer derfor et suboptimalt system, hvor producenterne betaler for vidt for-

Side 2/7

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

skellige ting, alt efter hvilken kommune de tildeles. Det er stærkt utilfredsstillende, at producent-

ansvaret indføres uden en klar afgrænsning af de udgifter, som kommunerne kan overvælte på

erhvervet. Det er desuden også i strid med den politiske aftale, som bemærket indledningsvis.

Derfor foreslår Dansk Erhverv at:

•

Aftalekredsen årligt orienteres om fremskridt med implementering af et serviceniveau

frem mod indførelsen af et sådant niveau senest i 2027. De analyser, der laves i over-

gangsperioden, skal både skabe indsigt i de ordninger, der er i kommunerne i dag, og

hvilke omkostninger der er ved de enkelte ordninger. På baggrund af de årlige kommu-

nale rapporter om ordninger, mængder og omkostninger, skal der identificeres et service-

niveau, som leverer omkostningseffektivt på EU’s genanvendelsesmål.

Der bør allerede nu udarbejdes en ramme for denne årlige rapportering, både så kommu-

nerne vejledes og der sættes et minimumsgrundlag for afgrænsningen af udgifterne kom-

munerne kan kræve kompensation for, men også for at skabe et sammenligningsgrundlag

til brug for den senere evaluering.

Forsyningstilsynet bør udover det allerede igangsatte arbejde med at sikre gennemsigtig-

hed og ensartethed i opgørelse af omkostninger i kommunerne få til opgave at definere

ens regler for beregning af producent gebyrer, udarbejde udbudsskabeloner samt at defi-

nere ens regler for afskrivning af investeringer. Disse elementer skal på plads hurtigst mu-

ligt.

Det fremgår af den politiske aftale, at

”i de tilfælde, hvor en kommune ikke udbyder indsamlings-

opgaven, fastsættes kompensationen med baggrund i den tredjedel af udbuddene med sammen-

lignelige kommunale ordninger og aktiviteter, der har den laveste pris, såfremt det er juridisk

muligt”.

Hensigten med teksten var at sikre, at producenterne kun skulle betale for en

effektiv opgaveløsning. Men denne del er ikke med i lovforslaget. Miljøministeriet foreslår at for-

pligte kommunerne til at ”arbejde med omkostningseffektivitet”, dog uden krav til effektivisering.

Vi frygter, at det vil medføre øgede omkostninger for producenterne og i sidste ende forbrugerne i

form af højere priser.

Derfor foreslår Dansk Erhverv at miljøministeriet hurtigst muligt præsenterer en alternativ model

for aftalekredsen, som giver samme grad af effektivitet og lave priser for producenterne som den

model, der er fastlagt i den politiske aftale.

§ 9 p. stk. 4 der bliver til stk. 5

–

Tilbagebetaling til producenter når produkter mar-

kedsføres udenfor EU

Det er positivt, at der indføres en mulighed for at få tilbagebetaling i det tilfælde, hvor produk-

terne ender med ikke at bliver solgt i Danmark. Tilbagebetalingen bør ud over at gælder produk-

ter der var tiltænkt markedsføring i Danmark, men ender med at bliver solgt uden for Danmark,

også omfatter produkter som ender med slet ikke at bliver solgt, og virksomheder derfor for egen

regning selv søger for videre behandling af.

§ 9 p, stk. 8 - Kompensation erhvervsemballageaffald

Side 3/7

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

Det fremgår af lovforslaget, at den affaldsproducerende virksomhed og kommunalbestyrelser skal

kompenseres af producenterne for deres udgifter til indsamling, transport og behandling af em-

ballageaffald, og at dette kan løftes af kollektivordningerne. Hvis kommunalbestyrelser vælger at

tilbyde indsamling af erhvervsaffald, kan de, ifølge lovforslaget, samlet set bede om kompensation

for emballageaffaldet hos de kollektive ordninger. Derimod er den enkelte affaldsproducerende

virksomhed tvunget til individuelt at søge kompensation for deres emballageaffald. Dette vil

skabe en skævvridning af markedet og skabe ulige konkurrence samt medvirke forholdsmæssig

store administrative omkostninger for de affaldsproducerende virksomheder, ift. hvis det var af-

faldsindsamlerne der kunne bede om økonomisk kompensation på vegne af deres kunder. I prak-

sis vil det betyde, at de administrative- og transaktionsomkostningerne i mange tilfælde vil over-

stige den kompensation de affaldsproducerende virksomheder vil kunne få for deres emballageaf-

fald.

Ovenstående vil medføre store økonomiske konsekvenser og Dansk Erhverv opfordrer på det

kraftigste ministeriet til at indføre en ordning, som tager højde for de udfordringer, i den videre

udmøntning af reglerne.

§ 9 p, stk. 11 - Gebyr til oplysning

Producenterne bliver pålagt at dække omkostningerne til oplysning både til miljøministeren og

kommunalbestyrelsen. Dansk Erhverv opfordrer til, at man i den videre udmøntning af reglerne

specificerer dette, så man undgår dobbeltgebyrer. Det bør gøres tydeligt, at kommunernes oplys-

ningspligt udelukkende kun angår oplysning om indsamling i den pågældende kommune. Kollek-

tivordningerne der har fået tildelt den specifikke kommune bør også inddrages i kommunikati-

onsindsatsen.

I den videre udmøntning bør der også laves en grænse for hvor store omkostninger kommunalbe-

styrelsen eller ministeren kan have til oplysningstiltag der lever op til direktivforpligtelsen.

§ 9 p, stk. 16 nr. 6

–

Overgangsordning for etablerede kommunale behandlingsan-

læg

I forslaget lægges der op til at indføre en overgangsordning, som tillader kommunalbestyrelserne

at udbyde behandling, hvis de selv har behandlingsanlæg til det. Dansk Erhverv

er fuldstændig uforstående overfor behovet for indførelse af en sådan overgangsordning.

Der forelægger hverken en politisk beslutning, eller forudgående lovændringer som gør

dette nødvendigt.

Ved vedtagelse af L153 2021-22 blev det besluttet, at kommuner der ejer anlæg til behandling af

genanvendeligt affald, fortsat kan behandle husholdningsindsamlet genanvendeligt

affald frem til 1. juli 2027, hvis de er tilmeldt en overgangsordning, og hvis de fra 1. jan er

udskilt i særskilte selskaber. I bemærkningerne står der desuden ”Nærværende lovforslag

ændrer ikke ved de eksisterende producentansvarsordninger eller fastlægger de nærmere rammer

for den konkrete udmøntning af de nye producentansvarsordninger”. På

den baggrund er der intet krav til indførelsen af en overgangsordning. Ligeledes fremgår

Side 4/7

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

det ikke af politiske beslutninger.

Kommunalbestyrelsen skal forsat have mulighed for at behandle affald på deres anlæg,

men som det også fremgår af L153 2021-22, så skal de byde på det i lige konkurrence med

private. Der er intet til at hindre for, at et sådan udbud laves af de kollektive ordninger,

hvor de kommunale anlæg kan byde på opgaven. Hvis der indføres en overgangsordning,

vil der etableres en parallelstrøm af affald og en administrativ byrde i forhold til oprettelse

af overgangsordningen og ekstra administration i producentansvarsordningen, som ikke

vil gavne implementeringen af producentansvaret.

På baggrund af overstående er det Dansk Erhverv klare opfordring, at overgangsordningen for at

kommunerne kan udbyde behandling af affald efter 2025, ikke indføres.

§ 9 p, stk. 16

–

Regulering på genbrugspladser

Forventningen er at pap, plast indsamlet som ved husstanden, papir indsamlet med pap og glas

fra genbrugspladserne omfattes det udvidet producentansvar hvor det indsamlet affald overdra-

ges til producenterne. Da disse fraktioner forventes at være tilsvarende de mængder der indsam-

les ved husstanden, støtter Dansk Erhverv op om den forslået regulering.

For øvrige emballagefraktioner er det forventningen at kommunen har det fulde organisatoriske

ansvar. For plastaffald, der ikke er indsamlet som ved husstanden og metalaffald skal kommunal-

bestyrelsen selv fastsætte en retvisende fordelingsnøgle inden de kan anmode om kompensation

ved producenterne. Dansk Erhverv opfordrer til at vente med at omfatte disse fraktioner til der er

nationale fordelingsnøgler, så kompensationen ikke skal ske på baggrund af kommunens egne tal

som der ikke føres tilsyn med. Det har tidligere været vurdering at mængderne for en periode

kunne undtages, hvilket Dansk Erhverv støtter op om. Det kan også være med til at reducerer

kompleksiteten i det indledende stadie af implementeringen. Dansk Erhverv støtter ligeledes op

om at mængder fra genbrugspladsen på sigt fuldt ud skal omfattes så fraktioner med emballage

skal overdrages til producenterne. I de tilfælde hvor emballageandelen er lille kan der dog være

tale om at producenterne alene har et finansielt ansvar.

§ 9 p, stk. 18

–

Klageadgang for kommunalbestyrelsens afgørelser om gebyrstør-

relse

Ifølge det foreslåede stk. 18 kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 16 ikke påklages til

anden administrativ myndighed. Eftersom kommunalbestyrelsen allerede selv har eneret til at

fastlægge de producentpålagte gebyrer forbundet med omkostningerne til at løfte producentan-

svaret, så mener Dansk Erhverv at det er essentielt, at der indsættes en klageadgang. Det kan evt.

være til Forsynstilsynet eller Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunernes overholdelse af

reglerne om fastsættelse, opkrævning og kontoføring af gebyrer.

§ 9 p, stk. 19, nr. 1-5 - Gebyr til opgørelsen af emballageaffald

Ifølge lovforslaget skal producenterne dække miljøministerens omkostninger forbundet med op-

gørelse af andelen af emballageaffald i indsamlet affald. Sammenblanding af emballage og ikke

emballager er ikke en konsekvens af producentansvaret. Sammenblanding af emballage og ikke

emballager medfører i værste fald forringet kvalitet, som producenterne ikke kompenseres for.

Side 5/7

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

Det bør derfor være staten eller kommunalbestyrelsen, der dækker udgifter til opgørelse af andel

af emballager. Fastholdes udgangspunktet om, at producenterne skal dække omkostningerne til

analysen, bør dette som minimum kun være omkostningerne til analysen der svarer til emballa-

gernes andel af den totale affaldsmængde.

9 z, stk. 3 - Pligt til medlemskab af en kollektiv ordning

Omstillingen til det nye producentansvar for emballage er en stor opgave for langt de fleste virk-

somheder, der bliver underlagt de nye regler. Vi støtter op om dette tiltag, da det vurderes at have

en positiv indvirkning på indførslen og efterlevelsen af producentansvaret, i og med de kollektive

ordninger spiller en vigtig rolle ift. forståelsen og efterlevelsen af reglerne. Samtidig kan det også

have en forebyggende effekt på antallet af freeridere, hvilket vurderes at være en stor barriere for

både økonomien i og effekten af producentansvaret, især i de første år af implementeringen.

§ 45 nyt stk. 8 og 9

–

Kommunalt udpeget omlastepladser

Det er aktuelt hensigten af fastsætte regler om, at overdragelse af det indsamlede affald som ud-

gangspunkt finder sted på den kommunalt udpegede plads, hvor kommunen varetager omlast-

ning af affaldet. For at sikre høj genanvendelse skal det ændres tilbage til forslaget fra tidligere

fremsendte lovforslag fra 2023, hvor det var forslået, at det er de kollektive ordninger der udpeger

omlastepladsen.

For at sikre høj genanvendelse er det afgørende, at det er de virksomheder, der afsætter affaldet

til behandling, der beslutter, hvordan overleveringen skal finde sted, så de kan sikre effektivitet i

hele processen. Som der lægger op til, må kommunerne sammenpresse og balleterer affaldet, men

særligt af to årsager skal kommunerne ikke have tilladelse til dette, medmindre der er sket en for-

udgået aftale med den kollektivordning der efterfølgende skal overtage affaldet. For det første så

kan sammenpresning og balletering reducerer muligheden for genanvendelse efterfølgende, det

skal derfor kun ske i det tilfælde hvor det giver mening efterfølgende. For det andet så kan der i

flere tilfælde være behov for forsortering inden sammenpresning og balletering, selvom det af lov-

forslaget fremgår at der kan stilles krav til affaldet renhed ved overdragelse, så er det ikke en mu-

lighed, da kommunerne ikke må deltage i aktiviteter med behandling af genanvendeligt affald.

Dansk Erhverv opfordrer til at ændre lovforslaget således at kommunerne og de kollektive ord-

ninger kan indgå i frivillige aftaler i forhold til hvilken omlasteplads der skal anvendes. Kan der

ikke opnås enighed er det de kollektive ordninger der beslutter hvor omlastningen skal finde sted.

Dette for at sikre høj genanvendelse.

Implementering af batteriforordningen

Med implementeringen af batteriforordningen ophæves de regler i miljøbeskyttelsesloven der re-

guleres i den nye batteriforordning. Dansk Erhverv støtter op om harmonisering af regler hvilket

Side 6/7

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

sker som følge af implementeringen af batteriforordningen. Dansk Erhverv finder det dog proble-

matisk at kommunernes ordninger for husstandsnær indsamling af batterier på den baggrund

kommer til at ophøre. I Danmark har vi et effektivt landsdækkende system til indsamling af min-

dre batterier. Trods dette er der alligevel udfordringer med at nå indsamlingsmålene

Dansk Erhverv henviser i øvrigt til VANAs høringssvar.

Med venlig hilsen

Andreas Hastrup Clemmensen

Chefkonsulent

Marianne Ladekarl Thygesen

Chefkonsulent

Side 7/7

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar lovforslag producentansvar for emballage, batteriforordning mv ] --

22. august 2024

DI-2023-00336

Miljøministeriet

Sendt pr. mail til

Att. [email protected]

Journalnummer 2023 - 2267

Høringssvar vedr. ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar

for emballage og engangsplastprodukter mv. samt tilpasning af national ret som

følge af batteriforordningen)

Dansk Industri (DI) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ændring af lov om miljø-

beskyttelse, der implementerer rammerne for producentansvaret for emballage, engangsplastpro-

dukter og tilpasser national ret som følge af batteriforordningen.

DI opfordrer til, at myndighederne i forbindelse med udnyttelse af de foreslåede hjemler i lov-

forslaget sikrer grundig inddragelse af interessenterne, herunder giver tilstrækkelig tid til, at DI ek-

sempelvis har mulighed for at belyse konsekvenserne af ændringer for forskellige virksomheder.

Det er vores overbevisning, at det styrker kvaliteten af lovgivningen, potentielt mindsker de admi-

nistrative byrder og fremmer regelefterlevelsen.

For DI er det centralt, at lovforslaget følger principperne i den politiske aftale fra 2022. Den politi-

ske aftale balancerer ambitiøse miljøkrav til virksomhederne med krav til omkostningseffektivitet i

den kommunale del. DI bakker fuldt op om den politiske aftale. Desværre er der i lovforslaget lagt

op til en række afvigelser fra den politiske aftale. Det er særligt elementer, der skulle sikre omkost-

ningseffektivitet, som er undladt eller ændret i lovforslaget. Det mener vi er meget problematisk

og giver usikkerhed om, hvorvidt producenterne reelt betaler for de nødvendige omkostninger,

som er et direktivkrav, og ikke mere.

Vi anerkender, at der i lovforslaget og i forsyningstilsynets arbejde er lagt spor ud i forhold til at

sikre øget omkostningseffektivitet og transparens, men i de første par år, hvor producentansvaret

er i drift, er der store udfordringer med begge dele. Der vil ikke være styring med, hvad producen-

terne skal betale for eller gennemsigtighed i omkostningerne. Blot for husholdningsaffaldet er to-

talbeløbet estimeret til 1,5 mia. kr. årligt

–

så variationer i omkostningerne vil kunne mærkes tyde-

ligt hos de omfattede virksomheder. Derfor er det meget vigtigt, at der arbejdes hurtigt for bl.a. at

få etableret et basisserviceniveau for den kommunale affaldsindsamling, så det er klart senest i

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

2027. Ligesom det er afgørende, at evalueringen, der også skal foregå i 2027, indebærer en grun-

dig gennemgang af systemet

–

herunder omkostningseffektiviteten og effektiviteten i forhold til at

nå genanvendelsesmål og sikre kvalitet i genanvendelsen.

Specifikke kommentarer til det udvidede producentansvar for emballage

Tidsplan - ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse bør tage højde for virksomhedernes budgetprocesser og mulighed for at omstille

deres forretning til producentansvaret. Det er ikke muligt for virksomhederne at indrette sig hen-

sigtsmæssigt, ift. budgetter, kommende prisaftaler mv., når der på grund af manglende lovgivning

og vejledning, fortsat ikke er klarhed over producentdefinition, hvilke krav de skal opfylde og hvad

omkostningerne bliver.

DI opfordrer til, at producentansvaret får virkning fra 1. januar 2026. Dette understøttes i øvrigt af

”Vejledning til ministerierne om de fælles ikrafttrædelsesdatoer”,

hvor der

står, at ”Erhvervsrettet

lovgivning skal som hovedregel kun træde i kraft to gange om året hhv. 1. januar og 1. juli”.

Pligt til deltagelse i kollektivordning

DI bakker op om den foreslåede pligt til at deltage i en kollektivordning. Det er en stor omstilling

for mange virksomheder at indgå i producentansvaret. Her har de kollektive ordninger en vigtig

rolle ift. forståelsen og efterlevelsen af reglerne. Samtidig kan det også have en forebyggende ef-

fekt på antallet af free-ridere, sikre en mere smidig tildelingsproces af det affald, der indsamles i

kommunerne, samt lette tilsynet.

Emballageafgift og udvidet producentansvar

Miljøministeriet har tilkendegivet, at det forventes, at den eksisterende emballageafgift bibehol-

des, også efter producentansvarets ikrafttrædelse. Med producentansvarets indførelse bliver

producenterne pålagt den økonomiske forpligtelse til håndteringen af emballageaffaldet. Derud-

over pålægges producenterne gebyrer til oplysning og oprydning af engangsplastprodukter som

følge af engangsplastdirektivet.

Afgiftssaneringspakken af 14. november 2018 fjernede emballageafgiften på emballager omfattet

af det obligatoriske pant-

og retursystem, med henvisning til at: ”emballageafgiften og pant-

retursystemet på hver sin måde har til formål at nedbringe affaldsmængderne, og at de to regel-

sæt derfor varetager samme grundlæggende miljømæssige formål”.

Altså det samme formål, som

ved det udvidede producentansvar for emballage.

DI henstiller til, at producenter, der kan dokumentere, at de er registreret i Dansk Producentan-

svar, bliver fritaget for emballageafgift på samme vilkår som emballager omfattet af pant- og re-

tursystemet. Dette for ikke at skabe urimelige konkurrencevilkår.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Kompensation for husholdningsaffald

I den politiske aftale er der enighed om, at der skal etableres et serviceniveau for kommunernes

opgaveløsning af affaldsindsamlingen, så genanvendelsesmål kan efterleves omkostningseffektivt

–

og så det er tydeligt, hvad producenterne skal betale for, og hvad de ikke skal betale for. Service-

niveauet er helt centralt for at sikre sammenlignelighed, omkostningseffektivitet og klarhed over

økonomisk ansvar. Det klare politiske krav har man i lovforslaget ikke imødekommet, hvilket er kri-

tisabelt.

Et forhandlingsudvalg bestående af kommunerne og kollektivordningerne, sekretariats betjent af

Miljøstyrelsen, har indstillet et serviceniveau, som begge parter mente var tilfredsstillende. Den

indstilling har Miljøministeriet vurderet ikke kan blive en realitet fra ikrafttrædelse af producent-

ansvaret, men først efter en overgangsperiode. Lovforslaget lægger i stedet for op til, at kommu-

nerne skal rapportere om deres ordninger, omkostninger herved og hvordan de arbejder med om-

kostningseffektivitet. Det kan være et fint udgangspunkt for at opnå viden om, hvilke serviceni-

veau, der findes i dag i kommunerne samt hvilke omkostninger, der er ved ordningerne

–

hvis det

vel at mærke rapporteres og opgøres ens på tværs af kommunerne. Men det er uklart, hvordan

Miljøministeriet vil sikre, at kommunernes indsamling understøtter, at producenterne kan leve op

til EU genanvendelsesmål, og hvordan der sikres omkostningseffektivitet i det samlede system i

overgangsperioden.

Det er stærkt utilfredsstillende, at producentansvaret indføres uden en klar afgrænsning af de

nødvendige omkostninger, som kommunerne kan opkræve hos producenterne. Det er ellers klart-

angivet i direktivet, at det skal være tilfældet.

Uden et forhandlet serviceniveau, har producenterne ikke mulighed for medbestemmelse ift.,

hvordan affaldet indsamles eller rammerne for økonomien. Der er risiko for, at den estimerede

regning på 2,35 mia. kr. årligt, som producenterne skal betale, bliver unødig meget højere, grundet

færre incitamenter til effektiv opgaveløsning og samarbejde.

I overgangsperioden stilles krav om, at kommunerne skal tilrettelægge deres affaldsindsamling på

en omkostningseffektiv måde. Og at de skal opgøre omkostninger særskilt pr. ordning. Det er afgø-

rende for at etablere datagrundlag, hvor ud fra man kan fastsætte et serviceniveau. Der bør alle-

rede nu udarbejdes en skabelon for denne årlige kommunale rapportering. Kommunerne skal vej-

ledes i rapporteringen, og det skal være tydeligt, hvilke udgifter kommunerne kan kræve kompen-

sation for og hvordan de opgøres. Det er afgørende for at skabe et sammenligningsgrundlag til

brug for den senere evaluering.

DI opfordrer til, at den politiske aftalekreds løbende skal orienteres om fremskridt med implemen-

teringen af et serviceniveau, frem mod indførelsen af et sådant niveau. Og at de analyser, der la-

ves i overgangsperioden ud fra de kommunale rapporter om ordninger og omkostninger, bruges til

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

at identificere et serviceniveau,

der leverer omkostningseffektivt på EU’s genanvendelsesmål

se-

nest i 2027.

Samtidig er det vigtigt, at der allerede fra start udvikles udbudsvejledninger og forslag til, hvordan

der kan arbejdes omkostningseffektivt i affaldsindsamlingen.

Afskrivningsregler for materiel

Udover selve serviceniveauet i indsamlingen, så vil kommunerne også kunne opkræve omkostnin-

ger til investeringer i f.eks. materiel, nedgravede affaldssorteringsløsninger eller indsamlingskøre-

tøjer. I forvejen er der stor forskel på omkostningerne i de enkelte kommuner

–

og dermed stor

forskel i de priser, som producenterne via deres kollektivordninger skal betale for. Den forskel kan

blive endnu større, hvis en kollektivordning får tildelt en kommune, som står overfor store investe-

ringer i materiel/indsamlingskøretøjer og beslutter at straks afskrive (inden der kommer regler for

det via et serviceniveau).

Det er afgørende, at der allerede fra start fastlægges ens afskrivningsregler på tværs af kommu-

nerne på bekendtgørelsesniveau. Alternativt, at Forsyningstilsynet får til opgave at undersøge de

rette rammer for afskrivningen hurtigst muligt, for så at implementere det i bekendtgørelsen i en

revideret version.

Kommunernes fastsættelse af producentgebyrer

Der er, som nævnt, store forskelle i omkostningsniveauet i kommunerne, og det er ikke tydeligt,

hvad der driver forskellene. Dette er for nyligt kortlagt af Forsyningstilsynet. Selv justeret for sær-

ligt dyre og billige kommuner varierer omkostningerne fra 2.000 til 4.000 kr. per husstand. Det er

indlysende, at en sådan forskel kan være altødelæggende for særligt en mindre kollektiv ordning.

Da der ikke indføres et serviceniveau i første omgang, er det vigtigt, at der findes en løsning for at

udligne forskellene. Ellers skævvrides konkurrencen mellem kollektivordningerne

–

og nogle pro-

ducenter kommer til at betale langt mere for indsamlingen end andre. DI har tidligere forslået en

clearings mekanisme, der kan sikre, at udgifterne til den kommunale indsamling udlignes mellem

kollektivordningerne. Det bør overvejes, hvordan det kan foregå.

DI finder det meget kritisabelt, at ministeriet ikke giver klagemulighed ift. kommunernes fastsæt-

telse af producentgebyrer.

Der lægges op til, at det er kommunen, der fastsætter producentgebyret ud fra de faktiske om-

kostninger til indsamling af emballageaffald. Men der er ingen gennemsigtighed i de kommunale

omkostninger til indsamling af affald. Der er heller ikke er ensartet praksis for opgørelse og af-

grænsning af omkostninger eller principper for hvordan omkostninger til de forskellige ordninger

deles

Det vil der komme på sigt, via forsyningstilsynets arbejde med at sikre ensartethed og gen-

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

nemsigtighed i de kommunale omkostninger, men da det lader vente på sig, og et egentligt ser-

viceniveau for indsamling ikke er på plads før tidligst 2027, er det afgørende, at der er klagemulig-

hed i forhold til gebyrfastsættelsen.

DI bakker op om, at Forsyningstilsynet får til opgave at overvåge, analysere og sammenligne pro-

ducentgebyrerne. Hvis analysen f.eks. viser uhensigtsmæssige forskelle i producentgebyrerne, skal

miljøministeren orienteres. DI mener i denne sammenhæng, at ministeren så bør forpligtes til at

orientere samarbejdsforummet og evt. aftalekredsen om situationen, og hvordan ministeriet agter

at følge op.

Når producentgebyret udregnes, skal det ske ved hjælp af fordelingsnøgler. Kommunerne skal fra-

trække eventuelle omkostninger til elementer, der går udover serviceniveauet, da det skal betales

af borgerne via affaldsgebyret. Men det fremgår ikke, hvordan kommunerne skal estimere, hvad

det, der ligger udover serviceniveauet, koster, og hvordan der sikres gennemsigtighed i udregnin-

gen. DI opfordrer til, at Forsyningstilsynet får til opgave at udvikle vejledning til kommunerne i op-

gørelse af producentgebyrer.

Økonomisk kompensation af kommuner, der ikke udbyder affaldsindsamlingen

Det fremgår af den politiske aftale, at ”i

de tilfælde, hvor en kommune ikke udbyder indsamlingsop-

gaven, fastsættes kompensationen med baggrund i den tredjedel af udbuddene med sammenligne-

lige kommunale ordninger og aktiviteter, der har den laveste pris, såfremt det er juridisk muligt”.

Hensigten med teksten var at sikre, at producenterne kun skulle betale for en effektiv opgaveløs-

ning. Men denne del er ikke med i lovforslaget. Vi frygter, at det vil medføre betydeligt øgede om-

kostninger for producenterne og i sidste ende forbrugerne i form af højere priser på produkter.

Den politiske hensigt i aftaleteksten er klar. Derfor foreslår DI, at Miljøministeriet hurtigst muligt

præsenterer aftalekredsen for en alternativ model, som giver samme grad af effektivitet og lave

priser for producenterne som den model, der er fastlagt i den politiske aftale. Kommunernes om-

kostninger bør følge produktivitetsudviklingen i samfundet i øvrigt, f.eks. 2 pct. reduktion af drifts-

omkostninger, årligt.

Overdragelse af affald fra kommuner til producenter

Vi skal sikre, at så meget affald som muligt genanvendes i høj kvalitet, og at det foregår omkost-

ningseffektivt. Overdragelsen er afgørende for effektivitet i den videre behandling og for mulighe-

den for at genanvende materialerne. Derfor er det vigtigt, at kollektivordningerne får overdraget

affaldet umiddelbart efter indsamlingen, så de kan sikre samlet effektivitet af systemet.

Med lovforslaget får kommunerne eneretten til at udpege omlastepladser. Det mener vi, er uhen-

sigtsmæssigt. Det bør ske i dialog med de kollektivordninger, som skal overtage affaldet og har

planlagt, hvad der videre skal ske med affaldet (hvor det skal køres hen).

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Konkret foreslår vi, at hvis ikke kommunen har en relevant plads, som lever op til de krav produ-

centansvaret stiller til omlastning (jf. retningslinjer for samarbejdet mellem producenten og kom-

munalbestyrelsen ved overdragelse af kommunalt indsamlet affald), så skal de gå i dialog med den

tildelte kollektivordning, så denne kan finde en alternativ plads til overdragelse af affald. Der er

mange private pladser, der kan tages i brug. Det er producenterne via kollektivordningerne, der

skal betale for omlastningen, og det giver derfor ikke mening, at kommunerne skal leje eller inve-

stere i nye pladser.

Vi er bekymrede for, at implementeringsforslaget vil fordyre den samlede behandling af affaldet,

hvis ikke producenterne får mulighed for at tilrettelægge en omkostningseffektiv proces. Produ-

centerne bør kun skulle betale for den nødvendige håndtering af affaldet, og bør derfor også have

indflydelse på aktiviteter i omlastning, så der ikke foregår fordyrende og unødvendige aktiviteter.

Samtidig er vi bekymrede for om f.eks. balletering af plastaffald kan være uhensigtsmæssig i for-

hold til at sikre høj kvalitet i genanvendelsen.

Vi har indhentet erfaringer fra de store operatører af sorteringsanlæg i EU samt erfaringer fra den

danske branche. De peger entydigt på, at den billigste og bedste model for at sikre en effektiv logi-

stik og en høj genanvendelsesprocent er, at 1) minimere antallet af omlastninger (der tabes gen-

anvendelsespotentiale ved hver omlastning), 2) undgå balletering og dermed også omkostnin-

gerne til udstyr og tid på sorteringsanlæggene til at sprætte ballerne op igen (det koster faktisk

penge både at balletere affaldet og sprætte det op igen), 3) de bruger det overvejende ikke inden-

for f.eks. Tyskland både af hensyn til kvaliteten, men også af hensyn til den samlede vægt på last-

bilerne, som kan blive for høj med balletering, og 4) al teknologien på sorteringsanlæggene er de-

signet ud fra, hvordan løst affald opfører sig. Hvis metal er mast rundt om eller ind i plast, så er der

intet, som kan adskille det igen, og hvis folie og løst plast er blevet mast så fladt, som det bliver

ved balletering, så folder det sig ikke ud igen og bliver dermed ikke sorteret korrekt på anlæggene,

fordi teknologien til sortering er baseret på egenskaberne i løst plast.

Skal affald endelig balleteres, fordi enkelte fraktioner kan være rene nok eller skal underkastes

transport til udlandet, må dette ske efter de kollektive ordningers ønske og under hensyn til den

samlede affaldsbehandling og ikke fordi en kommunalbestyrelse har købt en maskine på et tids-

punkt, før denne lovgivning træder i kraft.

I bemærkningerne til lovforslaget står der, at aktiviteter i omlastningen ikke må hindre en høj reel

genanvendelse af affaldet. Dette er vigtigt. Det er afgørende, at det ligeledes indskrives i bemærk-

ningerne, at aktiviteter i omlastningen ikke må være unødigt fordyrende.

Emballageaffald via bringeordninger (genbrugspladser)

DI bakker op om den foreslåede løsning vedr. emballageaffald fra genbrugspladser. Det er dog af-

gørende, at opgørelsen af omkostninger fra genbrugspladserne ensartes, så hver kommune ikke

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

selv skal opfinde opgørelsesmetoden. Der skal udvikles vejledning allerede fra start, som skal føl-

ges af kommunerne.

Fra arbejdet i samarbejdsforummet var det DI’s forståelse, at der med lovforslaget skulle indføres

indsamling af EPS på genbrugspladser, som så overdrages til producenterne til genanvendelse. Det

er et materiale, som i vidt omfang bruges til emballage, og som kan genanvendes, men indsamles

det ikke separat, bliver det sendt til forbrænding, hvilket er ærgerligt.

Skal flere typer af emballageaffald fra genbrugspladserne inddrages i producentansvaret, er der

behov for følgende først:

- Fraktioner på kommunale genbrugspladser skal strømlines

- Der skal være større indsigt i emballageaffaldsandelen af de forskellige fraktioner, indsam-

let via genbrugspladser.

Kompensation for erhvervsaffald

Den politiske aftale tager afsæt i, at de ca. 20 virksomheder, som i dag indsamler og håndterer af-

fald for erhvervslivet, søger kompensation på vegne af deres kunder. Med lovforslaget lægges der

nu op til en model, hvor det er de enkelte affaldsproducerende virksomheder, som skal søge kom-

pensation, hvilket betyder, at vi går fra ca. 20 aktører til 300.000 aktører, som skal bruge tid på at

søge kompensation, og som de kollektivordninger skal give kompensation. Det er en stor stigning i

administrative omkostninger, der ikke er regnet på i forbindelse med lovforslaget.

Det er DI’s forståelse på dialogen med Miljøministeriet, at der endnu ikke er fundet en juridisk løs-

ning for det kreditorskifte, der er nødvendigt for at lade affaldsindsamlere få ansvar for at søge

kompensation hos de kollektive ordninger, men at der kan være en juridisk løsning, som skal afsø-

ges. Det kan man ikke læse ud af bemærkningerne til lovforslaget. Her står der, at ministeriet har

konstateret,

at det er nødvendigt, at producenterne (KO’er) kompenserer de affaldsproducerende

virksomheder direkte. DI opfordrer kraftigt til, at der findes en juridisk løsning, så ordlyden i den

politiske aftale kan efterleves, og der senest i forbindelse med evalueringen i 2027 kan rettes op

for at reducere de administrative omkostninger, som oprindeligt planlagt. Det bør fremgå i be-

mærkningerne til lovforslaget, at det er hensigten.

En anden udfordring med den foreslåede kompensationsmodel er, at der ikke stilles de samme

krav om dokumentation til de kommunale indsamlere som til de private, samt at kommunen auto-

matisk kan søge kompensation på vegne af deres erhvervskunder, hvor de private affaldsindsam-

lere ikke kan.

Vælger en erhvervsvirksomhed at få indsamlet affald via en kommunalordning, fratrækkes kom-

pensation automatisk

–

uden kommunen skal kunne dokumentere grundlaget. Vælges en privat

indsamler, skal erhvervsvirksomheden selv bruge tid på at søge kompensation og dokumentere

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

grundlaget. Den konkurrencemæssige skævvridning mellem kommunal- og privat affaldsindsam-

ling øges betydeligt med forslaget.

Det er afgørende, at det indsnævres hvilke erhvervsaffaldskunder, som kommunerne må tilbyde

løsninger for. I dag kan kommuner indsamle erhvervsaffald i art og mængde svarende til én hus-

holdning. Altså kun fra helt små virksomheder. Erfaringsmæssigt overholdes dette dog langt fra

altid. Der er derfor brug for entydig definition af ”art og mængde som en husholdning”,

samt kon-

kret vejledning til kommunerne for at begrænse den konkurrencemæssige skævvridning.

Som et minimum bør det fremgå klart af loven, at kommunen skal have et register over dens er-

hvervskunder og hvilke ordninger, virksomheden får leveret af kommunen, samt at der ikke kan

søges eller udbetales kompensation til den enkelte virksomhed for mere emballageaffald, end der

indsamles fra den gennemsnitlige én families husstand på landsplan. Dette tal kan enkelt opgøres

på baggrund af seneste affaldsstatistik. Kommunernes mulighed for at indsamle erhvervsaffald be-

røres ikke af dette forslag, da de allerede i dag kun må afhente affald hos erhverv svarende til art

og mængde som en husstand, og det skaber samtidig en øvre ramme for, hvor meget affald produ-

centordningen kan komme til at betale for.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der har sneget sig en fejl ind nederst side 45 i lovforslaget. Der er

ikke tale om, at kommuner på nogen måde pålægges at indsamle, transportere eller behandle em-

ballageaffald fra erhverv. De kan vælge at udnytte en undtagelse i lovgivningen om markedsud-

sættelse af affaldssektoren til at drive erhverv med indsamling af affald fra udvalgte erhvervsvirk-

somheder i direkte konkurrence med de private indsamlere, der ellers har opgaven.

Tildeling i DPA

DI bakker op om, at der i beregning af tildeling til de kollektive ordninger skal tages hensyn til,

emballageaffaldsfraktioner, der indsamles kombineret eller på anden vis sammenblandes

i forbindelse med den kommunale indsamling, herunder som følge af fælleskommunale løsninger,

så vidt muligt tildeles samme producent eller kollektivordning, da affaldet ikke kan opdeles fysisk.

Ligesom DI bakker op om, at der

tages højde for, at alle affaldsfraktioner i en kommune, der skal

overdrages, så vidt muligt tildeles samme producent eller kollektivordning.

DI opfordrer som supplement til, at Miljøministeriet, i dialog med DPA, analyserer mulige veje til at

sikre fair fordeling af dyre og billige kommuner i forbindelse med tildelingen. Så udgifterne til ind-

samlingen ikke skævvrides uhensigtsmæssigt.

I forhold til erhvervsaffald vil DI, som tidligere fremført, klart anbefale, at alle anmodninger om

kompensation for erhvervsemballageaffald rettes samme sted hen, f.eks. til DPA, som så kunne

have en samlet effektiv administration heraf. DPA vil kunne fordele kompensationen, som kollektiv-

ordningerne skal betale til affaldsproducenterne, efter de markedsførte mængder, som de hver i-

sær er ansvarlige for. Dette forslag bliver endnu mere relevant, når ministeriet i lovforslaget lægger

op til, at alle landets virksomheder individuelt skal anmode om kompensation. Det vil forøge den

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

administrative byrde voldsomt for de mange virksomheder, hvis de skal følge med i ændringer i til-

delingen og udsættes for eventuelle forskelle i den administrative praksis hos flere forskellige ord-

ninger.

Graduerede bidrag

DI støtter brugen af graduerede bidrag til at skabe incitament til større cirkularitet. Vi mener, at

der er størst gevinst af denne tilgang

–

for miljøet såvel som for virksomhedernes forretning

–

når

denne graduering fastsættes på europæisk niveau. Det er derfor afgørende, at vi i Danmark ikke

går i en anden retning end de harmoniserede kriterier, der er på vej fra EU.

Samtidig skal vi opfordre til, at virksomhederne får tilstrækkelig tid til at indrette sig, således at in-

citamenterne får mulighed for at virke efter intentionen.

Evalueringen af producentansvaret i 2027

Som tidligere nævnt, er det afgørende, at evalueringen indebærer en grundig gennemgang af pro-

ducentansvarssystemet i forhold til, om rammerne skaber det rette fokus på omkostningseffektivi-

tet, transparens og kvalitet i genanvendelsen. Samarbejdsforummet bør løbende mødes og drøfte

driften af systemet. Opdages uhensigtsmæssigheder i systemet, skal de drøftes her og indgå i eva-

lueringen, så der tilvejebringes viden, der kan medføre revision af systemet.

På nuværende tidspunkt har kommunerne så mange kombinationsmodeller for affaldssorteringen,

at vi ikke høster de effektiviseringspotentialer, der tidligere er estimeret ved at samle affald ind

ens i hele landet. DI opfordrer til, at denne del tænkes med i forbindelse med evalueringen af pro-

ducentansvaret i 2027. Så den viden og de praktiske erfaringer, der bliver gjort i producentansva-

rets første år, også kan lede til optimering i reglerne for indsamling og sortering af affald i kommu-

nerne.

I evalueringen bør desuden indgå en undersøgelse af forskellene i omkostningerne fra kommune

til kommune, og hvad der kan gøres for at rette op på det. Herunder om og hvordan en clearings

mekanisme kan implementeres for at udligne de økonomiske forskelle i kommunerne, når kollek-

tivordningen skal betale producentgebyrer.

Engangsplastdirektivet

Omkostningsanalysen

for engangsplastdirektivet offentliggjort i 2024 viser, at omkostningerne,

producenterne skal dække, er på godt 350 mio. kr. Dette beløb er steget betydeligt siden den op-

gørelse, der blev gennemført i 2020. Store udsving skaber usikkerhed og udfordringer med at plan-

lægge for virksomhederne, og derfor er det vigtigt at sikre transparens i processen og en vis forud-

sigelighed.

Omkostningseffektivitet

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Ifølge engangsplastdirektivet (§ 8, stk.1) skal der etableres en udvidet producentansvarsordning

for engangsplastprodukter i overensstemmelse med minimumskrav til udvidede producentan-

svarsordninger i 2018-affaldsdirektivets artikel 8 og 8a

–

ligesom for emballage, men gældende for

nogle få andre produkttyper (cigaretfiltre, vådservietter, balloner).

Som det også redegøres for i lovforslagets bemærkninger, må de omkostninger, producenterne

afholder som følge af direktivet, ”ikke

være højere end hvad der er nødvendigt for, at de tjenester,

der er omhandlet deri, kan leveres på en omkostningseffektiv måde og skal fastsættes på gennem-

sigtig vis mellem de berørte aktører”.

DI anerkender, at EU-Kommissionens retningslinjer for at fastsætte finansielle bidrag til dækning af

oprydningsansvaret endnu ikke foreligger offentligt, men ikke desto mindre bør der tages skridt til

at skabe gennemsigtighed og omkostningseffektivitet, lige som vi af hensyn til gennemsigtighed i

processen skal opfordre til, at EU-Kommissionens retningslinjer eller en foreløbig version heraf

hurtigst muligt offentliggøres, når myndighederne henviser hertil i lovforslaget.

For det første vil vi opfordre til, at der indføres et serviceniveau for kommunernes opgaveløsning

på linje med det beskrevne for det ”store” emballageansvar.

Det kan ske med en indfasningsperi-

ode. Det vil bidrage til at skabe transparens og ensartethed i opgørelse af omkostninger til opryd-

ningsansvaret.

Vi læser lovforslaget sådan, at hjemlen, der bruges til at fastsætte et serviceniveau for emballage-

ansvaret, også kan bruges til at fastsætte et tilsvarende serviceniveau for oprydningsansvaret, si-

den der står, at ”på

sigt kan ministeren benytte den foreslåede bestemmelse til at fastsætte ser-

viceniveauer for øvrige kommunale affaldsordninger, der indeholder emballageaffald”.

Det bør dog understreges i bemærkningerne, at ministeren også påtænker at bruge hjemlen for

oprydningsansvaret.

For det andet bør det understreges, at Forsyningstilsynet også skal vurdere omkostningseffektivi-

teten for opgaver under engangsplastdirektivet, herunder bør det også specifikt nævnes i be-

mærkningerne, at Forsyningstilsynet også skal gøre miljøministeren opmærksom på forhold vedrø-

rende producentgebyrer, som følge af engangsplastdirektivet.

Skønsmæssig ansættelse af gebyr

Med lovforslaget gives miljøministeren hjemmel til at fastsætte gebyrer, som følge af engangs-

plastdirektivet på baggrund af skøn over markedsførte mængder (2. punktum § 9 stk. 11, § 9p stk.

21 og § 9 t stk. 3).

Vi må forstå det sådan, at Miljøstyrelsen har brugt denne metode

–

skøn over markedsførte

mængder

–

til at fastsætte de gebyrer, der blev annonceret i maj 2024. I forbindelse hermed, har

DI fået tal fra medlemsvirksomheder, som tyder på, at skønnet rammer en del ved siden af, og at

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

det vil medføre, at virksomhederne kommer til at betale for meget. Selv om det kompenseres og

skal gå op over en 4-årig periode, finder vi det unødigt belastende for virksomhederne.

I stedet vil vi opfordre til, at der ikke opkræves gebyrer baseret på baggrund af skøn, og at denne

hjemmel derfor fjernes. I stedet foreslår vi, at gebyrer først opkræves efter første indberetning af

mængder, så Miljøstyrelsen har mulighed for at fastsætte gebyrer på baggrund af fakta.

Den manglende betaling vil kunne opkræves bagudrettet for 1. kvartal sammen med betalingen

for 2. kvartal, men med mere retvisende gebyrer. Igen kan henvises til producentansvar for embal-

lage, hvor der indberettes markedsførte mængder i 2024, mens betalingen først falder i 2025. Det

giver langt bedre indsigt i de markedsførte mængder.

Batteriforordningen

Lovforslaget implementerer dele af EU’s batteriforordning, der trådte i kraft sidste år. Der er ret

begrænset batteriproduktion i Danmark, men mange virksomheder bruger batterier i deres virke

og produkter, og for dem er der tale om ikke ubetydelige ændringer. Derfor skal DI opfordre til, at

myndighederne prioriterer en oplysningsindsats om ændringerne. Vi vurderer, at en oplysnings-

indsats vil fremme regelefterlevelsen på området og potentielt mindske omkostningerne ved im-

plementering.

Udvidet producentansvar for batterier

DI støtter det udvidede producentansvar for batterier under forudsætning af, at det implemente-

res på en måde, så det kan fungere efter hensigten. Som udgangspunkt er det positivt, at virksom-

hederne får et større råderum og råderet over batterierne efter princippet om, at den der betaler

også bør have indflydelse på, hvordan midlerne bruges.

I Danmark har vi imidlertid haft en lang tradition for kommunal indsamling af batterier, og da der

ikke pt. er et udbygget privat alternativ, er vi bekymrede for, at indsamlingsraterne, i hvert fald på

kort sigt, vil falde. For at sikre, at vi fortsat har en høj indsamlingsrate

–

og fremadrettet højere

end i dag

–

vurderer vi derfor, at der vil være brug for information til borgerne for at gøre op-

mærksom på alternative indsamlingskanaler.

DI bakker op om pligt til deltagelse i kollektive ordninger for producenter af bærbare batterier og

batterier til lette køretøjer (LMT-batterier). Det vil lette tilsyn med producentansvaret, reducere

mængden af godkendelser og reducere

”free-rider”

problematikken.

DI bakker også op om, at man kun må indsamle udtjente batterier, hvis indsamlingsstedet har ind-

gået en kontrakt med producenten af batterier eller deres kollektive ordning. Det vil sikre, at de

indsamlede batterier indgår i det indsamlingsnetværk, der oprettes af producenterne eller deres

kollektive ordninger.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Afslutningsvist henvises til DI’s tidligere høringssvar til miljøbeskyttelsesloven vedr. producentan-

svaret for emballage, hvor vi bl.a. har kommenteret på tilsyn, tidsplan og foreslåede overgangspe-

rioder.

Med venlig hilsen

Jacob Gullak Andersen, Louise Bünemann og Iben Kinch Sohn

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar fra DLPI til udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse - j… --

Att

Kopi til

Journalnummer 2023–2267

Danneskiold-Samsøes Allé 9

1434 København K

CVR DK 17704117

22. august 2024

DLPIs høringssvar til forslag til ”Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse”

DAKOFO repræsenterer den samlede korn- og foderstofsektor i Danmark, herunder også

en lang række af specialfoder og ingrediensvirksomheder, samt internationale handelshuse

indenfor korn- og foderbranchen med hovedsæde i Danmark.

Dansk Planteværn repræsenterer ligeledes planteværnsindustrien i Danmark. Hvor Dansk

Planteværn varetager interesserne for virksomheder indenfor branchen.

DAKOFO har på vegne af branchen, i et samarbejde med Arla-foods og Dansk Planteværn,

etableret organisationen DLPI ”Dansk Landbrugs Plastindsamling”, til det formål at kunne

bistå kommende krav for hele forsyningskæden og landbruget i Danmark gennem en egen-

tilbagetagningsordning. Ønsket er, at vi bedst muligt kan imødekomme kravene der stilles i

relation til det udvidede producentansvar.

Lovforslaget henstilling til at ikrafttrædelsen af reglerne for det udvidede producentansvar,

rykkes fra den 1. juli 2025 til den 1. oktober 2025. Fra DLPI er vi enige i, at den forsinkede

proces skaber betydelige og unødige frustrationer og udfordringer for virksomhedernes

forberedelse til implementeringen af producentansvaret. Hverken virksomheder eller

myndigheder er klar til tiden, grundet manglende vejledning, manglende afklaringer og

afgrænsninger, samt klarhed på området. Derfor er DLPI enige i at udskyde ikrafttrædelsen.

Dertil er DLPI bekymret for, at tre måneder ikke er tilstrækkeligt, og anser den 1. oktober

2025 som værende en ”skæv dato”, og opfordre ministeriet til at rykke producentansvarets

ikrafttrædelse til den 1. januar 2026, så virksomheder og organisationer har muligheden for

at løfte producentansvaret rigtigt og få det godt implementeret. I dialog med andre aktører,

er det en holdning der deles bredt, hvor det anses som værende den bedste løsning for

både myndigheder og virksomhederne.

DLPI opfordrer til, at producentansvaret ikke implementeres før der foreligger en konkret og

kompleks vejledning, vi påpeger de udfordringer virksomhederne oplever allerede på

nuværende tidspunkt. Her må vi sande, at hverken DPA, Miljøministeriet eller Miljøstyrelsen

kan hjælpe og yde tilstrækkelig support.

Jf. sektion 3.1.1.4.3 står der at producenter af engangsemballage mv. skal være medlem af

kollektive ordninger. Dette anser DLPI værende modstridende i forhold til princippet om, at

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

producenter skal have muligheden for at etablere egne tilbagetagningsordninger, som kan

varetage opgaverne for producentansvaret. Vi henstiller også her til den politiske aftale om

”Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter” 30. august 2022, her

fremkommer det”…

at producenterne får mulighed for at lave deres egne

tilbagetagningsordninger for erhvervsemballageaffald…”.

Selvom det er ministeriets

opgave, at sikre rammerne for fastsættelsen af et pligtigt medlemskab hos en kollektiv

ordning, skal det ikke hindre at opretholde en egen-tilbagetagningsordning som kan løfte

producentansvaret.

Hvis det anførte, skal være overholdt, hvor producenter bliver tvunget til et pligtigt

medlemskab i en kollektiv ordning. Vurderes det fra DLPIs side, at virksomheder skal have

mulighed for at være medlem hos flere indsamlere, derved både være medlem af en kollektiv

ordning og en egen-tilbagetagningsordning. Derved vil det for virksomhederne være muligt

at bibeholde en egen-tilbagetagningsordning, samtidig med at overholde lovgivning vedr. et

evt. pligtigt medlemskab af en kollektiv ordning, samt myndighedernes kontrol på området.

En ”case” hvor en virksomhed sælger produkter til eks. både landbruget og

medicinindustrien under samme CVR-nr. Her mener DLPI at virksomheden skal have

muligheden for eksempel at kunne indberette og være registreret hos to indsamlere.

Derudover mangler lovgivningen og indberetningsplatformen, at en virksomhed kan

indberette delmængder fordelt ud på den givende indsamlere.

DLPIs holdning herom er, at det er producentens eget ansvar at håndtere

producentansvaret for emballageaffaldet, uanset om det er engangsemballage eller andet,

så længe der bliver overholdt de givende retningslinjer for tilbagetagning, genanvendelse

mv. samt korrekt dokumentation for de indsamlede og oplyste mængder.

Det står DLPI bekendt at ”gebyr” bliver nævnt over 500 gange i lovforslaget, hvilket som

organisation og virksomhed virker både uoverskueligt og administrativt tungt. Det

fremkommer oven i, at hele forberedelsen af producentansvaret er forholdsvis uoverskueligt

og pålægger danske virksomheder og erhverv enorme administrative omkostninger. Med

manglende vejledning på området, og en lovgivning overladt til virksomheders egen

fortolkning. Derved anses det som en kæmpe byrde at pålægge virksomhederne yderligere

gebyr og administrativt ansvar, når myndighederne selv ikke kan overholde en dagsorden

og deadlines.

Lovgivning og henstilling til, at danske virksomheder omfattet af producentansvaret i lande

i EU/EØS, skal indberette for fjernsalg, samt dernæst skulle forstå og fortolke lovgivning i

andre lande og deres sammensætning af producentansvaret, samtidig med at skulle kunne

håndtere ansvaret gennem andre landes ordninger. Dette virker både uoverskueligt og

administrativt tungt, for både virksomheden og myndighederne i ind- og udland.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

En ”case” hvor en virksomhed eksporterer til slutbruger i samtlige 27 EU-lande, skal derved

sætte sig ind i 27 delvist forskellige lovgivninger og indmelde sig i 27 forskellige

organisationer som indsamler emballager. Det bliver en administrativ byrde der er svær at

håndhæve. DLPI opfordre til at der kigges på sammensætning af lovgivningen for fjernsalg.

DLPI er meget åben for yderligere fremadrettet dialog bl.a. vedr. sammensætningen for

egen-tilbagetagningsordninger.

Med venlig hilsen

Claus Saabye Erichsen

DLPI/DAKOFO

Martin Christen Lei

DLPI/DAKOFO

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar fra DPA ] --

22. august 2024

Høringssvar til udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven (udvidet

producentansvar for emballage og engangsplastprodukter mv. samt tilpasning af

national ret som følge af batteriforordningen)

Tak for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven.

DPA har følgende bemærkninger:

Generelt opfordrer DPA til, at der tilstræbes en høj grad af harmonisering af alle

producentansvarsreglerne. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at mange producenter har flere

producentansvar, og at det vil skabe forvirring, hvis der ikke er ensartethed i reguleringen.

Emballage

Indberetning

Det er vigtigt, at det kommer til at fremgå af fase 2-bekendtgørelsen, at indberettede forventede

mængder også skal fordeles på affaldstype (almindeligt, rest eller farligt). Hvis dette ikke tilføjes, har

DPA ikke hjemmel til at opkræve oplysningerne fra producenterne i registret.

Hertil foreslår DPA, at det kommer til at fremgå af fase 2-bekendtgørelsen, at producenterne skal

anvende fordelingsnøglerne, inden de indberetter indsamlede mængder til DPA.

DPA går fortsat ud fra, at DPA ikke skal modtage oplysninger om behandlede mængder i

producentansvarsregistret. DPA bemærker, at dataindsamlingen ville blive mere komplet i forhold til

det cirkulære kredsløb, hvis producenterne/de kollektive ordninger også blev forpligtet til at

indberette de behandlede mængder.

Kommuneregister

Efter en gennemgang af udkastet til bestemmelserne/lovbemærkningerne ser vi, at det er nødvendigt

at oprette et særligt kommunemodul i IT-systemet til informationerne fra kommunerne. Vi ønsker, at

det kommer til at fremgå af fase 2-bekendtgørelsen, at kommunerne bliver forpligtede til at oprette

sig i registret og til selv at indberette de data, som DPA har brug for, fx data om kombinerede

indsamlinger, fælles kommunale indsamlingsordninger og særlige indsamlingsfraktioner mv.

DPA foreslår, at der i fase 2-bekendtgørelsen udarbejdes et bilag, som beskriver de informationer,

som kommunerne skal indberette.

1 af 9

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Tildelingstyper - § 9, stk. 6, 1. og 2. pkt. samt § 9, stk. 8

Bilag 1 indeholder et overblik over indholdet af de forskellige tildelingstyper. Det er denne forståelse

af indholdet, som DPA har lagt til grund i det følgende.

DPA skal lave tre forskellige typer af tildelinger. To tildelingstyper for husholdningsemballageaffald

(en med overdragelse og en finansiel) og en tildelingstype for erhvervsemballageaffald (finansiel).

Tildelingstypen for husholdningsemballageaffald med overdragelse skal omfatte forskellige

fraktioner. Der skal i nogle tilfælde skelnes mellem rene fraktioner (papir) og kombinerede

indsamlinger (papir/pap), der skal inden for den samme fraktion skelnes mellem affald indsamlet fra

henteordninger og bringeordninger (metal og plast), og der skal tages højde for kategorier, der er

slået sammen i én fraktion (metal – jernholdigt metal og aluminium).

Der er således tale om et højt kompleksitetsniveau for disse tildelingstyper.

DPA skal understrege vigtigheden af, at de indberettede mængder matcher de affaldsfraktioner, som

Miljøministeriet ønsker, der skal ske tildeling på. Ellers bliver der ikke frembragt et korrekt grundlag at

tildele på. Dette uddybes nedenfor:

For så vidt angår

fraktionen ”rent papir”,

som kun er omfattet af den finansielle tildeling for

husholdningsemballageaffald, ser vi, at vi kan fastlægge markedsandelen ud fra de oplyste

markedsførte mængder. Det kræver dog, at mængderne holdes adskilt, og at de indsamlede mængder

ikke blandes sammen.

DPA har dog behov for at få oplyst, hvilke kommuner der indsamler i henholdsvis den rene fraktion,

den kombinerede indsamling (pap/papir) eller begge dele. Herudover har DPA behov for at få data fra

ADS om indsamlede mængder pr. kommune, når den indgår i en blandet indsamling, samt data fra

indsamling i den rene fraktion.

DPA bemærker, at det ikke vil være muligt at lave en retvisende tildeling, medmindre DPA modtager

de nævnte data.

For så vidt angår

husholdningsemballageaffald, der er korrekt sorteret som restaffald

lægger

Miljøministeriet op til, at denne fraktion skal indgå i den finansielle tildeling for

husholdningsemballageaffald.

DPA har af Miljøstyrelsen fået oplyst, at der ikke kan leveres data om kun den samlede mængde af

husholdningsemballageaffald, der er korrekt sorteret som restaffald. Der kan kun leveres data om

denne mængde lagt sammen med husholdningsemballageaffald sorteret som farligt affald (pr.

kategori). På det oplyste grundlag kan DPA derfor ikke lave en retvisende tildeling.

For så vidt angår

”metal-fraktionen”

går DPA ud fra, at den dækker over aluminium, jernholdigt metal

og øvrigt metal (under kategorien ”andet”). Producenterne/de kollektive ordninger skal indberette de

markedsførte mængder for de enkelte metaller, jf. opdelingen af kategorier i bilag 2 i

registerbekendtgørelsen. For at kunne lave en tildeling – både med overdragelse og finansiel - skal de

kollektive ordninger pålægges at indberette de indsamlede mængder opdelt pr. metal-kategori

svarende til kategorierne for de markedsførte mængder.

Hertil skelner Miljøministeriet mellem husholdningsemballageaffald af metal fra henteordninger, der

er omfattet af tildelingen med overdragelse, og husholdningsemballageaffald af metal fra

bringeordning, der er omfattet af den finansielle tildeling. For at kunne lave tildeling har DPA behov

2 af 9

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

for at få data fra ADS om indsamlede mængder pr. kommune opdelt på de enkelte metalkategorier

særskilt for henteordningerne og særskilt for bringeordningerne.

De problemstillinger, der er nævnt ovenfor for ”metal”, er – som DPA ser det – identiske med ”plast”,

hvor der skelnes mellem plast indsamlet husstandsnært og plast indsamlet ved bringeordning.

Tildeling - hensyn

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der er en række hensyn, som DPA i videst muligt

omfang skal tage hensyn til, når DPA skal beregne tildeling.

Der er tale om hensyn til, at kommunerne indsamler husstandsnært i forskellige kombinationer, at

indsamlingen kan ske på tværs af kommuner (via fælleskommunale anlæg), at en kommunes

affaldsfraktioner tildeles samme producent, og at en kommunes affaldsfraktioner uden overdragelse

tildeles den producent, som har fået tildelt den pågældende kommunes affaldsfraktioner med

overdragelse. Herudover har vi forstået, at Miljøministeriet ønsker, at der skal tages hensyn til de

kollektive ordninger, der er blevet tildelt fraktioner/kategorier i henholdsvis husholdning og erhverv.

DPA’s erfaringer viser, at det ikke vil være muligt at imødekomme hensynene, da hensynene vil være i

modstrid med hinanden, fx fordi producenterne har forskellige markedsandele for husholdning og

erhverv. Konsekvensen af at indføre de mange hensyn i bekendtgørelsen vil også være, at de

producenter, der er blevet tildelt, med rette vil kunne argumentere for, at udfaldet af tildelingen burde

være faldet anderledes ud.

For så vidt angår oplysningen om at indsamling kan ske på tværs af kommuner, går vi ud fra, at en del

af affaldet fra andre kommuner vil blive samlet i én kommune. Dette kan DPA ikke tage hensyn til i

tildelingen. Kommunerne skal særskilt sørge for at opgøre affaldsmængderne i henhold til det sted

affaldsmængderne havde endestation inden indsamlingen blev påbegyndt.

Overgangsordninger for kommunerne

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunerne i to tilfælde vil kunne undlade at

overdrage affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald, i en overgangsperiode.

Skal dette forstås sådan, at en kommune kan lave aftaler med andre om overdragelse på enkelte

fraktioner/kategorier?

Materialefraktionerne skal indgå i tildelingerne, uagtet at der ikke sker overdragelse. Det betyder, at

producenterne skal indberette de mængder, som de har betalt kommunerne for at håndtere, i stedet

for at få dem overdraget.

DPA skal under alle omstændigheder modtage oplysninger fra kommunerne om hvilke fraktioner, der

er tale om for hver tildelingsperiode.

Alt affald skal indsamles – emballageaffald og ikke-emballageaffald

Det er vigtigt, at der fastsættes officielle fordelingsnøgler i alle tilfælde, hvor de kollektive ordninger

skal indsamle blandet affald, og at DPA først modtager oplysninger om de indsamlede mængder

efter

fordelingsnøglerne er anvendt. På den måde sikres det, at DPA kun modtager oplysninger om de

indsamlede emballageaffaldsmængder.

DPA er ikke involveret i de flows, der vedrører ikke-emballageaffald.

3 af 9

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Erhvervsemballageaffald er husholdningsemballageaffald, hvis det blandes sammen med

husholdningsaffald

DPA bemærker, at der ved denne fremgangsmåde vil ske en systematisk fejlindsamling af data i

producentansvarsregistret, når erhvervsemballageaffaldsproducenterne skal indtaste

erhvervsemballageaffald som husholdningsemballageaffald.

Herudover vil fremgangsmåden medføre, at der vil blive fastsat kunstigt høje indsamlingsprocenter

for husholdningsemballageaffald og tilsvarende kunstigt lave indsamlingsprocenter for

erhvervsemballageaffald.

Overdragelse af affald på pladser

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, bl.a. på s. 104, at det er hensigten at fastsætte regler

om, at overdragelsen af det indsamlede affald som udgangspunkt finder sted på kommunalt

udpegede pladser. De kollektive ordninger skal dermed varetage transporten af affaldet til videre

behandling. Hvis kommunen ikke omlaster affaldet inden den videre transport til et

behandlingsanlæg, er det hensigten at fastsætte regler om, at producenterne/de kollektive ordninger

udpeger et behandlingsanlæg, hvor kommunerne skal overdrage affaldet. I disse tilfælde skal

kommunerne varetage transporten.

DPA foreslår, at kommunerne forpligtes til at registrere deres indsamlingssteder i DPA’s register.

Herved vil DPA kunne opretholde et højt serviceniveau over for kommunerne og de kollektive

ordninger. Særligt når der laves nye tildelinger, får vi erfaringsmæssigt mange henvendelser fra de

kollektive ordninger, der ønsker at få oplyst, hvor de skal hente affaldet.

Tildelingen for erhvervsemballageaffald - § 9, stk. 8

Som nævnt ovenfor skal DPA alene lave en finansiel tildeling for erhvervsemballageaffald. Det er

vigtigt, at der i emballagebekendtgørelsen bliver skrevet ind, at de kollektive ordninger skal

indberette de mængder, som de anmoder om og får kompensation udbetalt for. Da de kollektive

ordninger kun skal indberette mængder i denne sammenhæng, hvis de søger om kompensation, har

DPA behov for data om indsamlede mængder pr. kommune, pr. kategori fra Miljøstyrelsen hvert år.

Får vi ikke disse data, har vi ikke noget grundlag at tildele ud fra.

Udligning

Det fremgår af side 166 i udkastet til lovbemærkningerne, at det er hensigten, at væsentlige

skævheder i tildelinger sammenholdt med markedsandele, skal udlignes i efterfølgende

tildelingsperioder.

DPA bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt at kompensere for mere end markedsandelen.

Selv dette vil være vanskeligt, da det er svært at udligne en overindsamling på en materialefraktion og

en samtidig underindsamling på en anden materialefraktion, når de to materialefraktioner indsamles i

en kombineret indsamling.

Hertil kommer en problemstilling om, hvorvidt en kollektiv ordning kan blive pålagt at indsamle affald

for en materialefraktion, der indgår i en kombineret indsamling, hvor den kollektive ordning kun har

markedsandele for den anden af de to materialefraktioner i kombinationen.

4 af 9

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Genberegning af tildeling

Det fremgår af s. 187 i udkastet til lovbemærkningerne, at der ved væsentlige afvigelser mellem et

tildelt geografisk område og markedsførte mængder undtagelsesvist vil være mulighed for at

genberegne og ændre i en tildeling i løbet af en tildelingsperiode.

I det tilfælde hvor en tildeling skal genberegnes, laver DPA en ny tildeling. Det er ikke muligt at ændre

en tildeling delvist, da en genberegning vil påvirke alle implicerede kollektive ordninger.

Bemyndiget repræsentant - § 9 y

DPA foreslår, at miljøbeskyttelseslovens § 9 y, stk. 1 og 2, kommer til at omfatte både emballage og

emballerede produkter. Det nuværende stk. 1 omfatter alene ”emballerede produkter”, og det

nuværende stk. 2 omfatter alene ”emballage”.

Sletning af producenter

Det er ikke tilfredsstillende, hvis producenter, der ikke har iagttaget deres forpligtelser i relation til

producentansvaret, kan optræde i registret på lige fod med producenter, der har iagttaget deres

forpligtelser.

DPA foreslår på den baggrund, at der indføres en bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven, der giver den

fornødne hjemmel til, at DPA ved afgørelse kan slette producenter fra producentansvarsregistret,

hvis de ikke opfylder deres forpligtelser – ligesom det er tilfældet efter elektronikbekendtgørelsens §

10, stk. 3.

Diverse

På s. 168 i udkastet til lovbemærkningerne henvises der til miljøbeskyttelseslovens § 46 e. Denne

bestemmelse findes ikke.

Det fremgår af s. 19, at indfasningsperioden vil være 10 måneder. Hvis indfasningsperioden varer fra

31. december 2024 til 1. oktober 2025, vil indfasningsperioden være 9 måneder.

Batterier

Generelle bemærkninger vedrørende ændringerne i forbindelse med batteriforordningen

Indledningsvis vil vi gerne anerkende Miljøministeriets store indsats i forbindelse med udarbejdelsen

af bemærkningerne til lovforslaget. Vi synes, det er meget positivt, at ministeriet allerede nu har

fokus på at få ændret miljøbeskyttelsesloven, så der er det rette grundlag for at overholde

batteriforordningen. Ligesom vi med glæde kan konstatere, at Miljøministeriet bemærker, at

ministeriet ønsker at følge opfordringen i batteriforordningens præambel og fortsat henlægge

kompetencen til at drive producentansvarsregistret for batteriproducenter til DPA, og at man i den

forbindelse forventer, at DPA vil tilpasse registret til forordningens krav.

Det er dog netop i lyset af de gode elementer meget problematisk, at Miljøministeriet fortsætter en

implementeringsform, hvor centrale elementer i reguleringen udlægges som kompetencer for

miljøministeren til at udstede bekendtgørelser, når et udkast til en sådan bekendtgørelse ikke

fremlægges sammen med lovforslaget. Som Miljøministeriet er bekendt med, er det ikke muligt at

tilpasse registret kun på baggrund af forordningen, da der er regler og processer, som skal udfyldes

eller beskrives af ministeriet.

5 af 9

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Miljøministeriet skriver i bemærkningerne, at de forventer, at dette supplement til forordningen kan

ske ved at tilpasse den nuværende batteribekendtgørelse, så den kan danne grundlag for DPA’s drift

af producentansvarsregistret. DPA forstår det sådan, at ministeriet her henviser til den samme

tilpasning af bekendtgørelsen, som Miljøstyrelsen har oplyst på Dialogforum for batterier, at de

arbejder på at kunne sende i høring i april 2025.

DPA vil gerne benytte lejligheden til endnu engang at gøre Miljøministeriet opmærksom på, hvor lang

tid det tager at udvikle og tilpasse IT-systemer. Det vil ikke være muligt at have et register som lever

op til den kommende batteribekendtgørelse til rådighed d. 18. august 2025, hvis vi ikke kender

indholdet af denne bekendtgørelse i god tid før dette.

En plan som den Miljøstyrelsen har oplyst, hvor bekendtgørelsen sendes i høring i april 2025 og med

planer om endelig offentliggørelse i juni 2025, altså kun 2 måneder før de nye regler træder i kraft, er

ikke tilstrækkelig god tid, til at vi vil kunne tage højde for bestemmelserne i bekendtgørelsen i

udviklingen af registret. Udviklingen af registret vil i så fald udelukkende ske på baggrund af

batteriforordningen, og dette vil naturligvis medføre, at DPA selv er nødt til at udfylde forordningens

regler, med risiko for at registret og bekendtgørelsen ikke vil stemme overens. Vi kan naturligvis tage

højde for bekendtgørelsens bestemmelser allerede ved høringstidspunktet, men da det er vores

erfaring, at Miljøministeriet efter høringsperioderne ændrer i bekendtgørelserne, hvilket selvfølgelig

er hele formålet med en høring, kan vi ikke lægge os fast på en udvikling som fuldstændig tekstnært

følger en bekendtgørelse, som endnu ikke er udstedt. Det vil udover de juridiske aspekter have den

konsekvens, at man vil få en unødig kompliceret udviklingsproces med et stort antal af fordyrende

efterfølgende tilpasninger. Tilpasningen af registret vil således være forbundet med en unødig

ekstraregning, som vi ikke har andre muligheder for end at sende videre til producenterne.

Det er desuden problematisk, at man med lovforslaget indfører en overgangsordning, efter

forordningens regler finder anvendelse, i stedet for at komme på forkant med ansøgnings- og

godkendelsesbehandlingen, da producenterne nu får meget kort tid til at omstille deres

indsamlingsnetværk, hvis det ikke kan godkendes i første omgang. Det er således vores oplevelse, at

man med lovforslaget sætter både os og det erhvervsliv, som bliver underlagt reglerne, i en presset

situation uden mulighed for at kende de regler, som vi og de skal leve op til, forud for at de træder i

kraft. Denne situation kunne have været undgået.

Det er af de ovenstående årsager derfor også vanskeligt for DPA at kommentere nærmere på den

regulering, som bliver indført vedrørende batterier, da det er uklart, hvad de kommende beføjelser vil

udmønte sig i. Vi bemærker i den forbindelse, at Miljøministeriet ved flere lejligheder bemærker, at de

ikke forventer at udnytte beføjelsen, ligesom man ved tidligere lejligheder også har valgt ikke at

udnytte beføjelser, som miljøministeren er tildelt efter miljøbeskyttelsesloven.

Gebyrfinansieret tilsyn for batteriområdet

Det fremgår af bemærkningen til nr. 39, at det er hensigten, at bemyndigelsen til at opkræve gebyr for

tilsyn kun skal udnyttes for ordningerne for emballage, visse engangsplastprodukter samt

fiskeredskaber, der indeholder plast. Det beskrives efterfølgende, at det kan overvejes, om

gebyrfinansieringen også skal indføres på de andre områder, hvis omkostningerne til administration

af en gebyrfinansiering modsvares af omkostningerne til selve tilsynet. Det bør pointeres, at der kun i

meget begrænset omfang føres tilsyn på de eksisterende ordninger, og at dette netop må antages at

være et spørgsmål om, at der ikke er afsat tilstrækkelige ressourcer til tilsynet. Det er vores klare

opfattelse, at der er grobund for et langt mere omfattende tilsyn med lovgivningen på de eksisterende

6 af 9

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

producentansvarsområder, og at den eneste årsag til, at omkostningerne til administration af en

gebyrfinansieringsordning ikke overstiger omkostningerne til det faktiske tilsyn, er, at der ikke

udføres tilstrækkeligt tilsyn.

Vi bemærker i øvrigt, at Miljøministeriet skriver, at det er deres vurdering, at der vil kunne blive

opkrævet gebyrer til tilsyn på batteriområdet efter § 89 a, stk. 2, men der kommenteres ikke på, om

man har til hensigt at anvende en sådan mulighed.

Vi vil gerne opfordre Miljøministeriet til at sørge for, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at

Miljøstyrelsen kan udføre det tilsyn, som er nødvendigt for overholdelsen af lovgivningen. Det

bekymrer os, at ministeriet ikke forventer at anvende muligheden for gebyrfinansiering på de

eksisterende producentansvar, da det er vores opfattelse, at finansieringen er et led i at sikre et

effektivt tilsyn med henblik på at undgå konkurrenceforvridende og undergravende adfærd fra

enkelte aktører.

Ajourføring af lovgivningen efter ikrafttrædelse af lov nr. 323 af 2. april 2024

Selvom Miljøministeriet indledningsvis i lovforslaget skriver, at lovforslagets ændringer er til

miljøbeskyttelsesloven med blandt andet senere ændringer fra lov nr. 323 af 2. april 2024, så synes

ministeriet at have overset de ændringer, som lov nr. 323 af 2. april 2024 foreskriver foretages i

miljøbeskyttelsesloven. Ændringer som ifølge loven er trådt i kraft den 1. juli 2024, altså samme dag

som ministeriet har sendt det nye lovforslag i høring.

Vi gør ministeriet opmærksom på, at lov nr. 323 af 2. april 2024 indsætter et nyt nr. 11 i

miljøbeskyttelseslovens § 79 b, stk. 1, så bestemmelsen indeholder 18 numre og ikke 17, som det

forudsættes i nr. 58-61 vedrørende ændringer til § 79 b i det lovforslag, som er sendt i høring.

Afsluttende bemærkninger

Vi håber, at ovenstående bemærkninger er fyldestgørende.

I det tilfælde I ønsker en uddybning eller har spørgsmål i øvrigt, er I meget velkomne til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Dansk Producentansvar S/I

Mikkel Risbjerg Andersen

Jurist, Finance & Administration

Danielle Brisson Berggreen

Jurist, Udviklingsafdelingen

7 af 9

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Bilag 1

Tildelingstyper

Tildelingstype 1

(§ 9 p, stk. 6, 1. pkt.) –

Husholdningsemballageaffald med overdragelse:

Kommunerne forpligtes til at overdrage visse fraktioner af det indsamlede

husholdningsemballageaffald til producenterne/de kollektive ordninger.

Formål: Fastlægge hvilken kollektiv ordning, der skal hente affald i hvilken kommune

og fastlægge hvilken kollektiv ordning, der skal betale til hvilken kommune – for så vidt

angår de omfattede fraktioner.

Omfatter:



Husstandsnært indsamlet affald af plast, metal, pap, papir (indsamlet med

pap), glas og mad- og drikkevarekartoner



Husholdningsemballageaffald fra genbrugspladser (bringe) af pap, plast

(indsamlet som ved husstandsnær indsamling), papir (indsamlet med pap) og

glas

Omfatter ikke:



Husholdningsemballageaffald sorteret som farligt affald



Husholdningsemballageaffald af porcelæn, keramik og tekstil



Genbrugsemballage

Tildelingstype 2

(§ 9 p, stk. 6, 2. pkt.) –

Husholdningsemballageaffald – finansiel (uden

overdragelse):

Formål: Fastlægge hvilken kollektiv ordning, der skal betale til hvilken kommune – for

så vidt angår de omfattede fraktioner.

Omfatter:



Husholdningsemballageaffald af træ (fra hente og bringe) og husstandsnært

indsamlet papir (ren fraktion)



Husholdningsemballageaffald korrekt sorteret som restaffald

Omfattet – hvis kommunen selv kan fastsætte retvisende fordelingsnøgle:



Husholdningsemballageaffald af metal (fra bringe) og plast (fra bringe, som

ikke er indsamlet som ved husstandsnær indsamling)

Omfatter ikke:



Husholdningsemballageaffald sorteret som farligt affald



Husholdningsemballageaffald af porcelæn, keramik og tekstil



Genbrugsemballage

Tildelingstype 3

(§ 9 p, stk. 8) –

Erhvervsemballageaffald – finansiel:

Formål: Fastlægge i hvilken KO en kommune/en affaldsproducerende virksomhed kan

søge om kompensation. Der skal anmodes om udbetaling.

De affaldsproducerende virksomheder/evt. kommunerne skal varetage

affaldsbehandlingen af dette affald. Producenterne skal dække de

affaldsproducerende virksomheders/kommunernes udgifter.

Blandes erhvervsemballageaffald med husholdningsemballageaffald, er det

husholdningsemballageaffald.

Omfatter:

8 af 9

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Erhvervsemballageaffald af plast, metal, pap, papir, glas og mad- og

drikkevarekartoner



Erhvervsemballageaffald korrekt sorteret som restaffald

Omfatter ikke:



Husholdningsemballageaffald sorteret som farligt affald



Husholdningsemballageaffald af porcelæn, keramik og tekstil



9 af 9

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar DRS_ændring af miljøbeskyttelsesloven_udvidet producentansvar_augu… --

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Journal 2023-2267

Taastrup 22. august 2024

Høringssvar: ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar

for emballage og engangsplastprodukter mv. – journal 2023-2267

Dansk Retursystem takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Miljøministeriets høring om

lovforslag om ændring af lov om Miljøbeskyttelse.

Dansk Retursystem driver det cirkulær økonomiske producentansvar for flasker og dåser med pant. Genbrug og

genanvendelse via pantsystemet sparer årligt råstoffer til gavn for miljø og klima, og Dansk Retursystem hilser

derfor også implementeringen af udvidet producentansvar for andre emballager velkommen, så endnu flere

materialer kan genbruges eller genanvendes.

Pantsystemet, og de omfattede emballager, er reguleret af særskilt bekendtgørelse. Dansk Retursystem finder

det derfor også korrekt, at pant- og retursystemet ikke er nævnt i forbindelse med hjemmel til at fastsætte reg-

ler for fx organisering og fastsættelse af gebyrer, tildelingsperioder og dækning af statens oplysningstiltag. Der-

med vil lovforslaget ikke have direkte betydning for det danske pant- og retursystem.

Varsling af gebyrer

I pantsystemet betaler producenter og importører af drikkevareemballager med pant gebyrer, som dækker de

specifikke emballagers omkostninger minus indtægter fra salg af emballagematerialet til genanvendelse. Disse

gebyrer varsles et halvt år/i god tid før ikrafttrædelse, så producenter og importører har muligheder for at ind-

lejre disse omkostninger i deres budgetter for det kommende år. Denne praksis skaber transparens og mulig-

hed for planlægning, og Dansk Retursystem vil derfor anbefale, at der sikres tilsvarende rammer for varsling af

gebyrer i det udvidet producentansvar for emballager.

Oprydningsansvar

I udkastet til ændring af miljøbeskyttelsesloven henvises der til, at de nærmere regler for oprydningsansvar for

bl.a. engangsplastflasker omfattet af pant- og retursystemet er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1568 af 19. decem-

ber 2022 med virkning fra 5. januar 2023. Dansk Retursystem opfylder derfor allerede oprydningsansvaret for

engangsplastflasker med pant i henhold til engangsplastdirektivet fra 2018. Det antages derfor, at disse gæl-

dende regler for pantbelagte emballager fastholdes, således at betalingen fortsat afspejler mængden af pant-

emballager i naturen i forbindelse med fastsættelse af reglerne om oprydningsansvar i en ny emballagebe-

kendtgørelse. Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at pantbelagte emballager udgør en lille andel af henka-

stet affald takket være pantens forebyggende effekt, som de stabilt høje returprocenter også afspejler.

DANSK RETURSYSTEM A/S

Erik Husfeldts Vej 1

2630 Taastrup

Tlf +45 43 32 32 32

CVR 25 49 61 40

danskretursystem.dk

1/2

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Rammer for tilbagetagningsordninger

Dansk Retursystem noterer sig, at Miljøministeriet foreslår hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om

pligt til medlemskab af kollektive ordninger. I den forbindelse finder Dansk Retursystem det afgørende, at et

obligatorisk medlemskab ikke underminerer incitamentet til at etablere tilbagetagningsordninger for emballa-

ger, der kan fremme materialekredsløb i høj kvalitet. Det er derfor centralt, at ministeriet sikrer rammer for

tilbagetagningsordninger, der understøtter den cirkulære økonomi og afspejler emballageforordningens formål

om at fremme veldesignede emballager og cirkulærøkonomiske systemer, som desuden kan give producen-

terne prioriteret adgang til genanvendte materialer til brug for fremstilling af nye emballager.

Dansk Retursystem står naturligvis til rådighed i forhold til at uddybe ovenstående.

Med venlig hilsen

Heidi Schütt Larsen

Vicedirektør og direktør for cirkulær økonomi

2/2

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 13 -- [ DTL Danaffald høringssvar Udvidet producentansvar for emballage august 2024 ] --

Miljøministeriet

Deres ref.: j.nr. 2023-2267

Vor ref.: SBP

Dato: 22.8.2024

Danaffald/DTL-Danske Vognmænds svar på høring om udvidet producentansvar for emballage.

DTL/Danaffald støtter, at der indføres et udvidet producentansvar for emballage og ser frem til, at

producentansvaret vil skabe større bevidsthed om ressourceanvendelse, emballagedesign og

tilhørende sortering, indsamling og genanvendelse.

Det er vigtigt, at producentansvaret indgår og fungerer i et markedsorienteret affaldssystem, hvor der

er gode betingelser for fair konkurrence om indsamling og genanvendelse til gavn for effektivitet,

innovation og optimering af affaldshåndteringen.

Fastsættelse af økonomisk kompensation af kommunerne og minimusserviceniveau

I den oprindelige politiske aftale blev det fastsat, at kompensationen af kommunernes indsamling af

emballageaffald kan ske gennem udbud eller i de tilfælde, hvor kommunerne selv varetager

indsamlingsopgaven med baggrund i andre kommuners sammenlignelige udbudspriser. Lovforslaget

forekommer umiddelbart mindre fast på dette punkt, idet det blot hedder, at kommunernes

indsamling skal være omkostningseffektiv. Danaffald/DTL mener, at det vil være en vigtig opgave for

Forsyningstilsynet at føre tilsyn med, om kommunernes indsamling er omkostningseffektiv.

Danaffald forudser, at det kan være vanskeligt at fastsætte en omkostningsægte pris til kompensation

af de kommuner, der ikke udbyder affaldsindsamling. Dette kunne løses ved at gøre det obligatorisk

for kommunerne at udbyde affaldsindsamlingen, så det sikres, at opgaveløsningen er markedsbaseret

og prisdannelsen bygger på konkurrence.

Der lægges op til, at minimusserviceniveauet for kommunernes indsamlingsordninger for

husholdningerne først skal fastlægges i 2027, og at kommunerne i mellemtiden skal kompenseres for

deres faktiske omkostninger. Danaffald/DTL mener, at det indebærer en risiko for, at kommunerne

overkompenseres indtil minimumsserviceniveauet indføres, og at det kan føre til

konkurrenceforvridning i forhold til indsamling af erhvervsaffald, hvor kommunerne har fået

mulighed for at tilbyde indsamlingsordninger til virksomheder med en husholdningslignende

affaldsproduktion.

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

www.dtl.eu

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Fastsættelse af økonomisk kompensation af affaldsproducerende virksomheder

DTL/Danaffald mener, at kompensationen bør fastlægges med stort hensyn til kompensationens

forudsigelighed og stabilitet. Faste og forudsigelige kompensationssatser vil ligeledes tilgodese, at der

er lige konkurrencevilkår for affaldsindsamlerne.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er de affaldsproducerende virksomheder, der kan

søge om kompensation for indsamling og behandling af emballageaffaldet. Danaffald/DTL ønsker at

der være mulighed for, at affaldsindsamlerne kan søge om kompensationen på vegne af deres

kunder. Hvis det kun er affaldsproducenterne, der kan søge kompensation, forudser Danaffald/DTL, at

der især vil være mindre virksomheder, der ikke er opmærksomme på muligheden og undlader at

søge om kompensation.

Datagrundlag for dokumentation af kompensation

Der bør være klare regler om, hvordan kompensationsanmodninger skal dokumenteres og hvilke

data, der skal anvendes. Affaldsindsamlere, der søger kompensation på vegne af deres kunder skal

kende de præcise dokumentations- og datakrav og må ikke havne i en situation, hvor der kan sættes

spørgsmålstegn ved, om de er berettigede til at modtage kompensation. Dokumentationen kan følge

indberetning af affaldsdata, så der opnås en overensstemmelse mellem indberetninger af affaldsdata

og ansøgninger om kompensation.

Med venlig hilsen

Søren Büchmann Petersen

Chefkonsulent

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

www.dtl.eu

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 14 -- [ Høring udvidet producentansvar 20082024 ] --

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, DK-2300 København S

T +45 39 62 16 16 | [email protected]

CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

Miljøministeriet

Att.: Sofie Dam

Fremsendt til

[email protected],

kopi:

Journal nr. 2023-2267

Den 20. august 2024

Høringssvar vedrørende revideret udkast til ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet

producentansvar for emballage og engangsplastprodukter mv.)

De Samvirkende Købmænd (DSK) takker for modtagelsen af ovennævnte høring.

Regulering vedr. det udvidede producentansvar er i særdeleshed relevant for DSK’s medlemskreds, da

dagligvarehandelens grossister er blandt de virksomheder med det største producentansvar på grund

af kædernes egne varemærker – også betegnet ”private label.”

DSK er via DagSam blandt stifterne af VANA, hvorfor DSK henviser til høringssvar fra VANA, som DSK

tilslutter sig fuldt ud.

Udover at udtrykke tilslutning til høringssvaret fra VANA, vil DSK indtrængende opfordre til, at

ikrafttræden sker den 1. januar 2026.

Det skyldes først og fremmest, at der fortsat udestår svar på en række væsentlige lovgivningsmæssige

spørgsmål, der har stor betydning i samhandelen mellem detailhandelen og detailhandelens

leverandører. Her er f.eks. fortsat ikke fuld klarhed over definitionen af en producent, de krav der skal

opfyldes samt omkostningerne hermed.

DSK skal samtidig mindre ministeriet om, at erhvervsrettet lovgivning som hovedregel kun skal træde i

kraft to gange om året hhv. 1. januar og 1. juli.

De to årlige ikrafttrædelsesdatoer kan kun undtagelsesvist fraviges

Regulering af særligt hastende eller ekstraordinær karakter

Regulering, hvor der vurderes at være væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger ved at

vente med at lade love og bekendtgørelser træde i kraft til den kommende ikrafttrædelsesdato,

f.eks. i forbindelse med regulering i tilknytning til finansloven, skattereformer eller hvor

erhvervslivet efterspørger, at ikrafttrædelsen sker før den næstkommende ikrafttrædelsesdato

Regulering, hvor det følger af Danmarks EU-retlige eller andre internationale forpligtelser, at de

nationale regler skal træde i kraft på et bestemt tidspunkt.

Kilde:

vejledning_til_ministerierne_om_de_faelles_ikrafttraedelsesdatoer.pdf (virk.dk)

www.dsk.dk

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, DK-2300 København S

T +45 39 62 16 16 | [email protected]

CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

Ingen af de nævnte undtagelser synes opfyldt i dette tilfælde, hvorfor DSK skal anbefale ikrafttræden 1.

januar 2026.

Med venlig hilsen

Claus Bøgelund Nielsen

Vicedirektør

Tlf. 23 45 30 59

www.dsk.dk

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar_Emballageretur_udkast til ændring af lov miljøbeskyttelse_august 2024 … --

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K.

Fremsendt til

Journalnummer 2023-2267

Høje Taastrup, den 22. august 2024

Høringssvar over udkast til ændring af lov om miljøbeskyttelse

Emballageretur har med interesse læst udkastet til lovforslaget om ændring af lov om miljøbeskyttelse og

takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Emballageretur er en non-profit kollektiv ordning, der varetager producentansvaret for emballage på vegne

af vores medlemsvirksomheder. Vi er en del af Retur-familien, som består af non-profit kollektive ordninger,

der håndterer producentansvaret for elektronik, batterier, emballage, engangsplast, fiskeredskaber og teks-

tilprodukter for dansk erhvervsliv. Sammen arbejder vi for at øge genbrug og genanvendelse, så flest mulige

dyrebare ressourcer bliver reddet fra affaldsstrømmen og sendt tilbage i kredsløbet.

Retur har siden 2005, gennem Elretur, hjulpet danske virksomheder med at håndtere deres producentansvar.

Elretur er Danmarks største kollektive ordning og har tæt på 20 års erfaring med at forvalte producentansvar

for vores medlemmer, som inkluderer producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr samt bat-

terier. Emballageretur bygger sine løsninger, services og viden på Elreturs unikke erfaringer med at håndtere

producentansvar for danske virksomheder.

Generelle bemærkninger

Øget bureaukrati og prissætning

Af den politiske aftale vedr. udvidet producentansvar for emballage mv. fremgår det, at kompleksiteten i de

kollektive ordningers samarbejde med kommunerne skal reduceres. Dette har vi støttet op om fra begyndel-

sen og gør det stadig, da det vil være til gavn for dansk erhvervsliv. Men når vi læser udkastet til ændring af

lov om miljøbeskyttelse igennem, er det ikke vores opfattelse, at vi er nået i mål med dette ønske fra det

politiske niveau. Tværtimod er det vores opfattelse, at producentansvaret i mange tilfælde er blevet overim-

plementeret og ikke tager hensyn til regelforenkling.

Vi er derfor bekymrede for, at det overordnede formål med at indføre producentansvaret

–

nemlig at redu-

cere mængden af emballage, sikre en effektiv indsamling og håndtering af emballageaffald samt motivere

virksomheder til at udvikle bedre og mere miljøvenlige emballagedesigns

–

risikerer at gå tabt i øget bureau-

krati samt besværlige og tunge processer mellem de involverede parter.

På nuværende tidspunkt er vi på vegne af vores medlemmer, alvorligt bekymrede for at det øgede bureau-

krati vil have en stor og unødig effekt på prisen af de emballerede produkter når producentansvaret for em-

ballage træder i kraft. Vi har meget svært ved at vurdere omfanget af dette ud fra det foreliggende udkast.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

På den baggrund sætter vi spørgsmålstegn ved, om der er lavet konkrete økonomiske beregninger på, hvad

den øgede administration som følge af dette bureaukrati vil koste dansk erhvervsliv - foruden de foreslåede

gebyrer, der skal betales af producenterne.

Manglende registrering og indberetning fra omfattede virksomheder

Den 22. august 2024 er der pt. ca. 2.400 virksomheder som enten individuelt eller kollektivt, har ladet sig

registrere, og har indberette deres forventede emballagemængder for 2024 hos DPA. Dette er efter vores

opfattelse et kritisk lavt niveau, eftersom myndighederne selv har estimeret, at op til 41.000 virksomheder

vil være omfattet af de kommende regler. Der er dermed potentielt mange virksomheder, som ikke vil op-

fylde deres forpligtelser i henhold til producentregisterbekendtgørelsen, hvilket ikke er fair overfor de virk-

somheder, som tilmelder sig inden den 31. august 2024.

Situationen er kritisk og vi anbefaler at myndighederne kraftigt overvejer det videre forløb efter den 31. au-

gust 2024 for, hvordan de sidste mange virksomheder bliver tilmeldt og får indberettet deres emballage-

mængder. Med det nuværende tilmeldingsniveau forudser vi en konkurrenceforvridning i det økonomiske

grundlag for henholdsvis virksomheder, der er tilmeldt, og virksomheder der ikke er. Emballageretur stiller

sig gerne til rådighed for dialog om, hvordan man bedst muligt kan håndtere situationen fremover.

Oprettelse af finansielt clearing house

Emballageretur har gentagne gange udtrykt ønske om oprettelse af et finansielt clearing house, bl.a. ved

fremsendelse af brev til Miljøministeren og ønsker også i denne sammenhæng at gøre opmærksom på nød-

vendigheden af, at denne mekanisme indføres i producentansvaret for emballage. Det er vores vurdering, at

det vil medføre store økonomiske konsekvenser og skabe ulige konkurrencevilkår mellem producenterne og

i sidste ende de kollektive ordninger, såfremt der ikke etableres et finansielt clearing house.

Med finansielt clearing house mener vi et myndighedsorgan, der har til formål, at håndterer de økonomiske

transaktioner mellem aktørerne i producentansvaret. Det sikrer, at omkostningerne ved affaldshåndtering

fordeles korrekt blandt producenterne baseret på deres markedsandel eller mængden af produkter, de sæt-

ter på markedet. Et clearing house samler og administrerer indbetalinger og udbetalinger for at sikre, at alle

parter opfylder deres økonomiske forpligtelser i producentansvarssystemet.

Emballageretur ser generelt positivt på det kommende producentansvar for Emballage. Emballageretur har

store forventninger til, at producentansvaret kan bidrage positivt til affaldsminimering samt styrke brugen af

emballage, som i højere grad er baseret på genanvendte materialer i årene fremover.

Emballageretur er tilhænger af konkurrence. Konkurrencen skal baseres på, at den enkelte producent kan

påvirke egne omkostninger og sine forretningsvalg. Vi finder det usundt, hvis konkurrencen baseres på ude-

frakommende ulige omkostninger, der tilsidesætter producentens egentlige konkurrencekraft.

Emballagereturs bekymring vedrører tildelingsmekanismen og dermed, hvordan producenterne bliver påvir-

ket af, hvordan kommunerne skal økonomisk kompenseres i det kommende producentansvar på emballage.

Pt. er der lagt op til en metode, hvor den geografiske tildeling bliver skæv i forhold til enhedspriserne. Det

betyder, at to ens producenter der er medlem af to forskellige kollektive ordninger, vil kunne blive pålagt

forskellige krav om økonomiske kompensation for en service, der i princippet er den samme. Resultatet heraf

bliver, at producenterne vil opleve, at deres konkurrencekraft kommer i ubalance, selvom deres forretnings-

aktivitet er ens.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Emballageretur anbefaler derfor en mere stabil og sikker metode, så den geografiske tildeling sker på lige

økonomiske vilkår gennem et finansielt clearing house. Emballageretur står naturligvis til rådighed i forhold

til yderligere uddybning og forklaring herom.

Ens regler på tværs af forskellige producentansvar

Emballageretur ønsker generelt at fremføre, at der bør indføres størst muligt overensstemmelse mellem reg-

ler og bestemmelser der allerede gælder for de producentansvar, der er trådt i kraft (fx for elektronik og

batterier). Enslydende regler og bestemmelser på tværs, sikrer lige forhold for de omfattede virksomheder

og vil lette den administrative byrde for den enkelte virksomhed og de kollektive ordninger der varetager

producentansvaret på vegne af virksomhederne.

Producentansvar for fiskeredskaber

–

manglende måltal og begrænsninger i producentansvaret

Det står uklart hvilke nationale mål for indsamling, genanvendelse mv. der gælder for fiskeredskaber der

indeholder plast. Emballageretur anbefaler, at de nationale minimumsmål offentliggøres, da de vil skabe

klarhed for producenter og kollektive ordninger om rammerne. Dermed kan vi sikre, at tilstrækkelige ordnin-

ger for indsamling og genanvendelse kan iværksættes allerede ved producentansvarets ikrafttrædelse.

Emballageretur er en del af Retur som driver flere kollektive ordninger. Igennem Elretur, har vi snart 20 års

erfaring med producentansvar i Danmark og har derfor stor erfaring i håndteringen af producentansvar for

dansk erhvervsliv. Vi har imidlertid svært ved at se, hvordan den kollektive indsamling af øvrige fiskeredska-

ber skal håndteres på en måde, der er bæredygtig både økonomisk og miljømæssigt.

Efter Emballagereturs vurdering, er der tale om en begrænset årlig volumen af udtjente øvrige fiskeredska-

ber, hvilket vil gøre det omkostningstungt at etablere en landsdækkende indsamlingsordning. Derfor kan det

virke som en disproportional foranstaltning at indføre et producentansvar på en så lille årlig tonnage, hvor

størstedelen af produkterne sandsynligvis allerede bliver indsamlet via affaldsindsamlingen (restaffald, metal

og plast) i de danske husstande eller på fiskestederne.

Det er vores vurdering, at det beskrevne producentansvar for øvrige fiskeredskaber i høringsudkastet vil have

svært ved at blive omkostningseffektivt, medmindre det nationale indsamlingsmål sættes meget lavt. Af den

grund bør der kigges på alternativer til, hvordan der kan etableres et effektivt producentansvar for øvrige

fiskeredskaber. Retur stiller gerne vores ekspertise til rådighed i et sådant arbejde.

Producentansvaret for fiskeredskaber, der indeholder plast, vil umiddelbart ramme producenter, der tilgæn-

geliggør øvrige fiskeredskaber på markedet hårdt. Dette skal ses i relation til deres generelle virksomhedstør-

relse og evne til at administrere det kommende producentansvar for fiskeredskaber. Emballageretur opfor-

drer derfor til, at myndighederne hurtigst muligt indleder dialog med branchen om rammerne for et velfun-

gerende producentansvar på fiskeredskaber, evt. ved udarbejdelse af en vejledning til, hvordan producent-

ansvaret løftes, så vi undgår, at de kommende regler brydes eller omgås af de mindre virksomheder, som er

omfattet af producentansvaret.

Emballagemængder der ikke er omfattet af producentansvaret for emballage

Emballageretur har noteret sig, at for emballage af tekstil, porcelæn og keramik er det aktuelt hensigten at

affald af disse emballagetyper ikke bliver omfattet af producentansvaret for emballage, da producenter af

emballage af tekstil, porcelæn og keramik i første omgang ikke forventes at blive forpligtet til at afholde

omkostninger forbundet med disse affaldstyper.

Vi synes dette er fornuftigt, men vil samtidig henlede opmærksomheden på emballager produceret af for-

skellige bio-materialer. Disse emballager er fortsat små i det store billede, men vokser i mængder støt hele

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

tiden. Problemet med disse bio-emballager er, at de ofte ikke bør sorteres og indsamles sammen med det

almindelige emballageaffald, da de kan påvirke genanvendelsesprocessen negativt. Når de sorteres som rest-

affald til forbrænding, vil de derimod påvirke genanvendelsesprocenten negativt. Alt efter hvordan finansie-

ringen af producentansvaret udmøntes, kan det give producenterne incitament til at øge mængderne at bio-

emballager, der markedsføres.

Det er derfor Emballagereturs anbefaling, at myndighederne bør forholde sig til dette voksende problem

hurtigst muligt, og vi ser gerne at dette inddrages som en del af evalueringen af producentansvaret for em-

ballage i 2027.

Konkrete bemærkninger

§ 9p, stk. 2

–

Harmonisering af bagatelgrænse for emballage

Emballageretur har bemærket, at det er hensigten at fastholde bagatelgrænsen i Danmark på 8 ton. Dette

betyder, at virksomheder, der bringer mindre end 8 ton emballage på markedet om året, fortsat vil være

undtaget fra visse rapporteringsforpligtelser i forbindelse med håndtering og genanvendelse af emballageaf-

fald.

Da både myndigheder og erhvervsliv har udtrykt et bredt ønske om at harmonisere med EU's kommende

emballageforordning, virker det uhensigtsmæssigt, at bagatelgrænsen ikke er blevet harmoniseret, især fordi

grænsen i EU's emballageforordning er fastsat til 10 ton.

Hos Emballageretur er vi enige i behovet for at fastsætte en bagatelgrænse, som kan lette byrden for mindre

virksomheder, der kun bidrager minimalt til det samlede emballageaffald. Vi støtter samtidig en harmonise-

ring i størst muligt omfang mellem EU's kommende emballageforordning og dansk lovgivning. Derfor anbe-

faler vi, at bagatelgrænsen i Danmark også fastsættes til 10 ton, når producentansvaret træder i kraft.

§ 9p, stk. 3

–

Omkostningseffektiv indsamling af emballage i kommunerne

Emballageretur finder det positivt, at der stilles krav til kommunerne om at tilrettelægge indsamlingen af

emballageaffald fra husholdninger på en omkostningseffektiv måde, hvilket understøtter intentionerne fra

den politiske aftale.

Der er dog ikke fastsat specifikke krav til kommunerne. Det eneste krav består i, at kommunerne årligt skal

udarbejde en rapport, der beskriver deres arbejde med at sikre en omkostningseffektiv indsamling af embal-

lageaffald. Der er imidlertid ingen konkrete krav eller mål for, hvordan kommunerne skal arbejde omkost-

ningseffektivt. Vi bemærker desuden, at det ikke er ”hensigten at anvende den foreslåede bestemmelse til

at pålægge kommunalbestyrelsen bestemte tiltag til opnåelse af omkostningseffektivitet. Kommunalbesty-

relsen forudsættes selv at tage stilling til og implementere de for kommunen relevante tiltag til omkostnings-

effektivitet.”

Dette ser Emballageretur som en stor udfordring for at sikre reel omkostningseffektivitet. Der bør sættes

specifikke mål for opnåelsen af omkostningseffektivitet i kommunerne hvert år. For at sikre en ensartet do-

kumentation bør der stilles krav om udvikling af fælles skabeloner og rapporteringsformater på tværs af kom-

munerne, så udviklingen og tiltagene nemt kan læses og vurderes af producentansvarets aktører, herunder

myndighederne i forbindelse med evalueringen i 2027.

Endelig bør der indføres en klagemulighed for øvrige aktører inden for producentansvaret, i tilfælde hvor

kommunerne ikke opnår de fastsatte mål eller gennemfører de nødvendige tiltag.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

§ 9p, stk. 4. - Afholdelse af omkostninger for håndtering af emballageaffald fra

affaldsproducerende virksomheder

Emballageretur kan konstatere i udkastet til lovforslaget, at der mod forventning er ændret i måden, hvorpå

affaldsproducerende virksomheder skal kompenseres for håndtering af emballageaffald. Ifølge den politiske

aftale skal producenterne økonomisk kompensere affaldsindsamlere for indsamling, transport og behandling

af emballageaffald fra affaldsproducerende virksomheder, hvilket betyder, at producenterne alene har et

finansielt ansvar.

Det er uklart for Emballageretur, hvorfor det nu er nødvendigt at ændre ordningen, så producenterne skal

kompensere de affaldsproducerende virksomheder direkte. Der gives ingen forklaring i høringsudkastet til

lovforslaget.

Der er mange fordele ved at lade producenterne kompensere affaldsindsamlerne fremfor de affaldsprodu-

cerende virksomheder direkte. En sådan ændring vil gøre ordningen mere tung og omkostningsfuld og vil

være en stor belastning for de kollektive ordninger. Derfor anmoder vi kraftigt om, at denne ændring

genovervejes.

Administrationsmodellen for kompensationen minder meget om sagsgangen for det tidligere erhvervsaf-

faldsgebyr, som der var stor modstand mod blandt virksomhederne. Gebyret endte med at blive afskaffet af

hensyn til erhvervsvenlighed, efter der kom politisk opmærksomhed på den administrative byrde og den

manglende samfundsgevinst. Vi ser nødig, at man genindfører tidligere tiders forfejlede bureaukrati for er-

hvervsaffald med denne lovændring og har svært ved at se, at det har været den politiske hensigt at pålægge

så mange danske virksomheder en ny administrativ byrde. Derfor opfordrer vi kraftigt til, at man går tilbage

til den oprindelige plan om, at de kollektive ordninger kompenserer affaldsindsamlerne direkte i stedet for

alle landets affaldsproducerende virksomheder.

Ministeriet har tidligere vurderet, at op mod 41.000 virksomheder vil være omfattet af producentansvaret

for emballage, hvilket understreger omfanget af denne opgave, selvom omkostningerne fordeles efter faste

fordelingsnøgler.

Hvis ordningen fastholdes, vil det være afgørende, at kompensationen ikke skal foretages med korte mellem-

rum. Emballageretur vurderer, at kompensationerne i mange tilfælde vil være relativt små beløb, og at de

administrative omkostninger pr. transaktion derfor kan overstige kompensationsbeløbene. Vi anbefaler der-

for, at anmodninger om kompensation kan foretages én gang om året i første kvartal af det efterfølgende

kalenderår. Vi foreslår desuden at der i evalueringen i 2027 bør kigges på omfanget og hvilke konsekvenser

det har, hvis virksomhederne ikke får ansøgt om de beløb, de er berettigede til.

Fordelingsnøglerne som kompensationen baseres på bør endvidere indrettes på en måde, der sikrer, at er-

hvervsaffald indsamlet i de kommunale ordninger også omfattes, så kommunerne modtager korrekt kom-

pensation uden risiko for over- eller underbetaling.

§ 9p, stk. 4

–

Fastlæggelse af serviceniveau for kommunernes opgaveløsning

Emballageretur støtter behovet for at fastsætte et serviceniveau for kommunernes opgaveløsning i forbin-

delse med affaldsindsamling. Derfor ser vi positivt på forslaget om, at serviceniveauet fastsættes efter en

overgangsperiode, hvor modeller og datagrundlag kan kvalificeres. Emballageretur anbefaler, at fastsættel-

sen af serviceniveauet indgår som en central del af den samlede evaluering af producentansvaret for embal-

lage, som skal gennemføres i 2027. Det er også på den baggrund, vi anbefaler, at der på forhånd udvikles en

standard for årsrapporterne om omkostningseffektivitet, som kommunerne skal levere, da det vil gøre det

lettere at vurdere kommunernes serviceniveau på tværs.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

§ 9p, stk. 6 - Tildelingsperioder

Emballageretur har bemærket ministeriets overvejelser vedrørende tildelingsordninger og de tilhørende til-

delingsperioder. Vi vil gerne fremhæve de fordele, der er for både producenter og kollektive ordninger ved

at anvende en ensartet model for alle gældende producentansvarsområder, herunder ensartede tildelings-

perioder. Vi håber, at dette vil blive taget i betragtning ved fastsættelsen af de konkrete længder for tilde-

lingsperioderne.

På baggrund af vores organisations knap 20 års erfaring med producentansvar for elektronik og batterier

anbefaler Emballageretur, at tildelingsperioderne ikke fastsættes fra 1. januar til 1. januar. Erfaringen viser,

at data om de tilgængeliggjorte emballagemængder fra producenterne først kan indsamles i slutningen af

marts i det efterfølgende år. Herefter gennemfører DPA kvalitetstjek af data, hvilket betyder, at tildelingspe-

rioden tidligst kan starte den 1. juli. Denne dato er dog problematisk i forhold til sommerferieperioden, hvor-

for vi anbefaler, at tildelingsperioden fastsættes fra 1. september til 1. september.

Vi foreslår derfor, at den første tildelingsperiode tilpasses disse datoer, og at de efterfølgende tildelingsperi-

oder, uanset længde (24-36 måneder), fastsættes fra 1. september til 1. september.

Hvis ministeriet vælger at fastsætte en tildelingsperiode fra 1. juli til 1. juli, bør tildelingsperioderne for WEEE,

batterier m.fl. også justeres, så de følger samme tildelingsperiode. Forskellige tildelingsperioder vil få store

administrative og kommunikative konsekvenser for både producenter og kollektive ordninger og vil dermed

ikke være i tråd med den politiske hensigt om at minimere kompleksiteten i samarbejdet mellem de kollek-

tive ordninger og kommunerne.

Vi anbefaler desuden, at der indføres en godkendelsesperiode for de kollektive ordninger, hvor de foreslåede

tildelingsordninger kan gennemgås og kommenteres, så man undgår utilsigtede tildelinger og fejl. Det er

vores erfaring, at dette med fordel kan implementeres på tværs af alle producentansvar.

På baggrund af ovenstående kan det overvejes at udskyde implementeringsdatoen for producentansvaret

for emballage til 1. januar 2026. Herefter kan den første tildelingsperiode reduceres til 12 måneder. En ud-

skydelse vil samtidig give kommuner, producenter og kollektive ordninger tid til at opfylde de indtil nu uklare

krav, der stilles til aktørerne samt gennemføre den nødvendige politiske godkendelse af producentgebyrerne

i kommunerne, inden de kan opkræves.

§ 9p, stk. 17 - Klagemulighed for udregning af kommunale gebyrer og fastsættelse af deadline

Kommunerne skal i mange tilfælde udregne, fastsætte og opkræve en række gebyrer i forbindelse med pro-

ducentansvaret for emballage. Disse gebyrer dækker indsamling, transport, administration, oplysningsinitia-

tiver m.m., som beskrevet i høringsudkastet.

Derudover er der regler, der pålægger kommunerne at dokumentere, hvordan gebyrerne er beregnet og

sammensat. Det fremgår, at der vil blive stillet krav om, at kommunalbestyrelsen årligt udarbejder en særskilt

opgørelse over de omkostninger, der ligger til grund for producentgebyrerne, samt en årlig rapport for at

sikre gennemsigtighed i omkostningsberegningerne.

Emballageretur ser positivt på dette initiativ og mener, at opgørelsen og rapporten vil øge gennemsigtighe-

den omkring kommunernes omkostninger til affaldsindsamling m.m. På sigt kan det også bidrage til at fast-

sætte et ensartet serviceniveau for affaldsindsamling på tværs af landet.

Emballageretur mener dog, at der bør indføres en fast deadline for kommunernes opkrævning af producent-

gebyrer samt for indsendelsen af årsrapporterne til de kollektive ordninger. Der bør også tages stilling til

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

konsekvenserne ved for sen indsendelse fra kommunerne, da dette kan have stor betydning for de kollektive

ordningers økonomi og kvalitetssikring. Endvidere anbefaler Emballageretur, at der indføres en klagemulig-

hed vedrørende kommunernes udregning af gebyrer, så producenter og medlemmer af de kollektive ordnin-

ger har mulighed for at klage, hvis de mener, at der er blevet opkrævet uretmæssige gebyrer.

§ 9p, stk. 17

–

Brug af fælleskommunal faktureringsskabelon

I forbindelse med kommunernes opkrævning af gebyrer for indsamling, transport, administration, oplys-

ningstiltag m.m. bør der udvikles en fælles kommunal faktureringsskabelon, hvor ydelser specificeres efter

en fast model. Dette vil gøre det nemt for de kollektive ordninger at kvalitetssikre opkrævningerne på tværs

af kommunerne. En sådan skabelon bør indgå i de kommende bekendtgørelser om producentansvaret for

emballage.

Fordelene ved en fælles kommunal faktureringsskabelon ligger i muligheden for at spore specifikke ydelser

og opnå transparens på tværs af kommunerne. Ensartethed i metoden til beregning og dokumentation af

producentgebyrer vil lette sagsbehandlingen for både kommuner og kollektive ordninger.

Vi opfordrer derfor til, at der hurtigst muligt indledes en dialog om udviklingen af standarder for både pro-

ducentgebyrstrukturer og afrapportering af omkostningseffektivitet. Dette vil også være i tråd med den po-

litiske ambition om at reducere kompleksiteten i samarbejdet mellem kommunerne og de kollektive ordnin-

ger.

Det bør desuden præciseres i en bekendtgørelse, hvilke parametre omkostningseffektiviteten skal måles ef-

ter, så målingen bliver ensartet i alle kommuner.

§9 æ, stk. 5

–

Øget tilsynsindsats for at nedbringe antallet af free-riders

Emballageretur bifalder generelt, at der indføres regler, som pålægger myndighederne at føre tilsyn med

producentansvarsområderne for elektronik, batterier og emballage. I mange år har der nemlig været mangel

på tilsyn inden for disse områder, hvilket har ført til, at mange virksomheder undlader at påtage sig deres

producentansvar. Dette har resulteret i, at lovlydige virksomheder har måttet opfylde forpligtelserne og bære

omkostningerne, mens andre unddrager sig deres ansvar.

Manglende tilsyn har desuden skabt ulige konkurrencevilkår mellem de lovlydige virksomheder og de så-

kaldte "free-riders."

Ved ”free-riders” forstås virksomheder som ikke opfylder sit producentansvar.

I Embal-

lagereturs søsterorganisation, Elretur, har vi gennem årene gennemført adskillige kampagner mod "free-ri-

ders." Men vi må erkende, at opgaven er omfattende, og at det nu er afgørende, at myndighederne tager

deres ansvar alvorligt. Det er uholdbart, at virksomheder ustraffet kan bryde loven.

Med indførelsen af producentansvaret for emballage vil antallet af omfattede virksomheder stige markant,

hvilket gør det nødvendigt, at myndighederne fra starten tager opgaven alvorligt og sanktionerer "free-ri-

ders" hårdt. Det er afgørende, at tilsynsindsatsen omfatter effektive metoder til at identificere "free-riders"

og sikre, at de registrerer sig og indberetter deres emballagemængder til DPA.

I Emballageretur mener vi, at myndighederne bør fokusere på to nøgleområder i deres tilsynsindsats: hyp-

pighed og sanktioner. Hyppighed indebærer, at der udføres tilstrækkeligt mange både fysiske og administra-

tive tilsyn, så det bemærkes, når en virksomhed ikke er registreret hos DPA. Sanktioner skal være af en sådan

art, at de virker afskrækkende på virksomheder, der ikke opfylder deres producentansvar.

Derudover bør der tænkes i nye tiltag, hvor man aktivt begrænser "free-riders" muligheder for at drive for-

retning på et ulovligt grundlag. For eksempel kunne medlemskab af det nationale producentansvarsregister

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

hos DPA gøres til en forudsætning for at kunne dokumentere en ansvarlig leverandørkæde, eller det offent-

lige Danmark kunne nægte at handle med virksomheder, der ikke er registreret.

Emballageretur deltager gerne i udviklingen af de rette løsningsforslag. Vi stiller os til rådighed, når myndig-

hedernes tilsynsplan skal udarbejdes, da det er afgørende, at producenter og kollektive ordninger inddrages

i dette arbejde og får mulighed for at give feedback.

En styrket tilsynsindsats og dermed en reduktion i antallet af "free-riders" er særligt relevant for virksomhe-

der, der er omfattet af producentansvaret for engangsplast. Da dette producentansvar udelukkende er et

finansielt oprydningsansvar, kan det være sværere for de kollektive ordninger at få de ansvarlige virksomhe-

der til at tilmelde sig, da der ikke kræves fysisk indsamling, sortering, transport og behandling af affald. Em-

ballageretur opfordrer derfor myndighederne til at have et særligt fokus på dette område, fx gennem de

kommunale affaldstilsyn, der implementeres fra 2025.

§45 stk. 8

–

Overdragelse af affald

I Emballageretur mener vi, at det reducerer både konkurrencen og effektiviteten, når kommunerne selv skal

udpege de steder, hvor affaldet skal overdrages. I stedet for at hver kommune vælger sin egen overdragel-

sesplads, anbefaler vi klart, at dette valg overlades til de kollektive ordninger. De kollektive ordninger vil

naturligvis være villige til at gå i dialog om de nærmere vilkår for overdragelse af affaldet på disse pladser, så

det kan fungere bedst muligt for den daglige drift både på indsamlingssiden og afsætningssiden. Det er vores

vurdering, at de kollektive ordninger indenfor en kortere årrække ikke vil fortsætte med at benytte det ma-

teriel og det udstyr, som kommunerne i dag anvender på deres egne pladser.

Som reglerne er beskrevet nu, vil det blot føre til et samlet øget omkostningsniveau.

Hvis reglerne fastholdes, er det vigtigt at understrege, at alle kommuner bør overveje deres valg af plads til

affaldsoverdragelse nøje. Retningslinjerne for affaldsoverdragelsen mellem kommuner og kollektive ordnin-

ger bør præciseres i en kommende bekendtgørelse. Her bør de nærmere forhold fastsættes med hensynta-

gen til begge aktørers faktiske driftsforhold i relation til affaldsoverdragelsen.

Der bør derfor fremadrettet være et krav om, at kommunerne sikrer, at den udpegede plads opfylder de nye

krav, som fastsættes i kommende bekendtgørelse. Hvis en kommune ikke kan stille en plads til rådighed, der

opfylder disse krav, bør kommunen være forpligtet til at gå i dialog med den tildelte kollektive ordning, som

derefter bestemmer, hvilken plads affaldet skal overdrages på.

På baggrund af ovenstående anbefaler Emballageretur, at der indføres en klagemulighed vedrørende kom-

munernes valg af overdragelsesplads. Det er afgørende, at de kollektive ordninger får handlefrihed til at sikre

høj genanvendelse og driftsoptimere for at undgå unødige meromkostninger og mindske effektiviteten. Med

en klagemulighed vil de kollektive ordninger kunne fremføre, hvorfor de udvalgte kommunale pladser ikke

er hensigtsmæssigt udformet eller indrettet i forhold til de kollektive ordningers driftsforhold. En uvildig in-

stans vil så kunne vurdere, om kommunen lever op til de nødvendige krav.

Emballageretur står naturligvis til disposition for eventuelle spørgsmål og uddybninger.

Med venlig hilsen

Emballageretur

Morten Harboe-Jepsen, CEO

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

== AKT 660888 == BILAG 16 == [ SAMLET: Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskytte… ==

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

22-08-2024

1-DEP Høringer ([email protected]) Sendt af DEP Høringer:

Miljøministeriets Departement ([email protected]); Sofie Dam

(Sagsbehandler, Cirkulær økonomi)

Erhvervsministeriet - EMs høringsvar - Høring over udkast til

lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet

producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v.

samt tilpasning af national ret som følge af batteriforordningen)

660958

Sofie Dam

EMs høringsvar til Høring over udkast til lovforslag om ændring

af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for

emballage og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af

national ret som følge af batteriforordningen) - MIM j. nr. 202

(EM Id nr...

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

22. aug 2024

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660958 -- BILAG 1 -- [ EMs høringsvar til Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskytte… --

Miljøministeriets Departement ([email protected]), Sofie Dam ([email protected])

1-DEP Høringer ([email protected])

EMs høringsvar til Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet

producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som følge af

batteriforordningen) - MIM j. nr. 202 (EM Id nr...

Sendt:

22-08-2024 15:07

Til:

Fra:

Titel:

Til Miljøministeriet

Erhvervsministeriet har modtaget følgende bemærkninger til den fremsendte høring:Høring over udkast til lovforslag om

ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt

tilpasning af national ret som følge af batteriforordningen)

ERST og KFST har bidraget til nedenstående del af ministeriets høringssvar:

Fra ERST

Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for emballage

og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som følge af batteriforordningen)

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget ikke i sig selv medfører administrative konsekvenser. De administrative konsekvenser

følger af en efterfølgende udmøntning på bekendtgørelsesniveau, således det først er muligt at kvantificere de

direkte administrative konsekvenser i dette henseende.

P å baggrund af ovenstående vurderes det, at de samlede administrative konsekvenserne ikke overstiger

bagatelgrænsen for forelæggelsen for Regeringens økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere i forbindelse med lovforslaget.

O B R bemærker, at lovforslaget giver yderligere hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer

administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. bl.a. lovforslagets 15. § 9 p, stk. 10, 29. §§ 9 u – 9 x samt 35. I § 9

OBR og Miljøministeriet er allerede i dialog og proces i forbindelse opgørelsen af en af bekendtgørelserne, som

udmønter de nærmere krav i lovforslaget. Denne bekendtgørelse (om emballage og udvidet producentansvar) er

indledningsvist kvantificeret over OBR’s bagatelgrænse, hvorfor den nærmere opgørelse finder sted gennem en

AMVAB-måling i forbindelse med de nærmere krav på bekendtgørelsesniveau.

Innovations- og Iværksættertjekket

Miljøministeriet har vurderet, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant for de konkrete ændringer

i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil.

O B R kvitterer desuden for modtagelse af implementeringsskema, hvori der fremgår, at principperne for

implementering af erhvervsrettet EU-regulering ikke fraviges.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Emil Bundgaard Nielsen

Fuldmægtig

Tlf. direkte 35291166

E-post

Med venlig hilsen

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Annette Pia Andersen

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291653

E-mail:

www.erhvervsstyrelsen.dk

Fra KFST

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 15. juli 2024 modtaget Miljøministeriets høring over udkast til lovforslag

om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt

tilpasning af national ret som følge af batteriforordningen).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed.

De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.

På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Caroline Fynbo Carlsson

Studentermedhjælper

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Direkte +45 4171 5062

E-mail

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5000

Det noteres, at høringen også er blevet sendt til følgende af Erhvervsministeriets styrelser: ERST, KFST og SIK

Med venlig hilsen

ANJA SOFIA HANSEN (EM-DEP)

Direktionssekretær

DEP Høringer

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Mobil

+45 91 33 70 25

EAN

5798000026001

Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.

Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager,

bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl,

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.

Fra:

Sofie Dam <[email protected]>

Sendt:

1. juli 2024 16:10

Til:

Sofie Dam <[email protected]>; Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

Advoksamfundet

Bryggeriforeningen (kontakt)

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>; Danmarks

Restauranter og Cafeer <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk

Erhverv (høring) <[email protected]>;

Emballageindustrien

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>; Danske Advokater

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

De Økonomiske Råd <[email protected]>;

Forbrugerrådet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

1 - FSTS Forsyningstilsynet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Horesta

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

International Transport

Danmark <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>; Nærbutikkernes Landsforening

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected].; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets

officielle postkasse <[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>;

Finansministeriets postkasse <[email protected]>; Justitsministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

<[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for emballage

og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som følge af batteriforordningen)

Kære høringsparter

Se venligst supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af

national ret som følge af batteriforordningen)

her.

Høringsmaterialet er ligeledes vedhæftet denne mail.

En tidligere udgave af lovforslaget var i høring sidste år og kan ses

her.

Bemærk at fristen for at afgive et høringssvar til Miljøministeriet er

den 22. august 2024.

Høringssvar bedes sendt til

med kopi til

med angivelse af

journalnummer 2023 - 2267 i emnefeltet.

Venlig hilsen

Sofie Dam

Specialkonsulent | Cirkulær økonomi

+45 29 83 04 59 |

Miljøministeriet

Departementet

| Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Youtube

Privatlivspolitik

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 17 -- [ 2023 - 2267 Høringssvar ERP Denmark ApS 220824 ] --

Høringssvar: Journalnummer 2023 - 2267

Nyborg, 22. August 2024

Høringssvar fra ERP Denmark ApS til

’Udkast

til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national

ret som følge af batteriforordningen)’

ERP Denmarks høringssvar omhandler de overordnede principper bag det udvidede producentansvar for

emballage beskrevet i udkastet. ERP Denmark har deltaget i Miljøministeriets forhandlingsudvalg og

følgegrupper siden opstart i April 2023.

ERP Denmark har skriftligt såvel som mundtligt i disse møder løbende angivet vores store bekymring

omkring de emner vi berører i vores høringssvar. Vi er kommet med løsningsforslag for at sikre, at

implementeringen af producentansvaret for emballage bliver en succes for alle involverede parter. Vi

har desuden haft skrevet brev til forligskredsen og ministeren omkring de helt essentielle

forudsætninger for at implementeringen af producentansvaret sker uden skævvridning i konkurrencen

mellem kollektivordningerne. Forudsætninger som ministeriet har valgt at se bort fra og således ikke er

indført i udkastet.

Lovudkastet, som det foreligger, er for ERP Denmark som kollektivordning ubalanceret i forhold til

kommunerne. Kollektivordningerne skal betale de faktiske omkostninger i kommunerne. Krav til

kommunernes opgørelse af disse omkostninger er så vagt defineret, at kommunerne i bund og grund

kan medtage omkostninger for hvad de selv finder relevant. Det anføres, at der er behov for en

overgangsperiode før et serviceniveau kan fastsættes i en bekendtgørelse, og at dette først evalueres i

2027. Kollektivordningerne har end ikke en klagesinstans at gå til, hvis de er uenige i kommunernes

opgørelse.

Kollektivordningerne og deres Producenter står tilbage med hele den finansielle risiko. Der er stor risiko

for konkurrenceforvridning mellem de enkelte kollektivordninger pga en tildelingsmodel, der er ikke

sikrer en udligning af de tildelte omkostninger.

1. Skævvreden konkurrence mellem kollektivordningerne pga tildelingsmodel

ERP Denmark har i tidligere høringssvar og brev til ministeren og forligskredsen stærkt pointeret, at

tildelingsmodellen indeholder en risiko for skævvridning i omkostningsgrundlaget for

ERP Denmark ApS

Lindholm Havnevej 31

DK-5800 Nyborg

Phone: +45 6333 0028

www.erp-recycling.org

VAT: DK33153155

Bank: Jyske Bank

Account: 5060-0001076792

IBAN: DK3450 60000 1076 792

SWIFT: JYBADKKK

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

kollektivordningerne. Tildelingsmodellen tager IKKE højde for kommunernes forskellige omkostninger i

indsamling af husholdningsemballage, og kommunerne har de facto et forskelligt omkostningsgrundlag.

Kollektivordningerne skal kompensere kommunerne deres faktiske omkostninger. Da disse

omkostninger er forskellige fra kommune til kommune og tildelingsmodellen IKKE tager højde for dette

omkostningsniveau, så er resultatet, at der er en stor risiko for, at tildelingen kan falde heldigt eller

uheldigt ud for den enkelte kollektivordning.

Uden en mekanisme som sikrer udligning af det kommunale omkostningsgrundlag for indsamling af

emballageaffald er modellen konkurrenceforvridende. Det kan IKKE være ministerens og forligskredsens

hensigt ved at konkurrenceudsætte producentansvaret, at lovgrundlaget indeholder stor risiko for

konkurrenceforvridning.

En sikker og ensartet omkostningsstruktur for alle kollektivordninger i opstartsfasen, er således et helt

afgørende kriterie for at nedbringe denne risiko, og at implementeringen af producentansvaret kan blive

en succes.

Økonomien og volumen i producentansvaret for emballage er så stor, at små forskydninger i

omkostninger kan have katastrofale konsekvenser for kollektivordningerne med konkurser til følge.

ERP Denmark ApS har indsendt forslag til Miljøstyrelsen, som løser problematikken ved at etablere et

’koordinerende organ’, som i sin natur er et finansielt clearing house.

Det gjorde ERP Denmark allerede

for over et år siden. Vi tænker modellen som en overgangsmodel til at sikre, at vi danner os erfaringer

om data og faktiske omkostninger, så den efterfølgende tildeling kan gøres på et sikrere grundlag og

efter kriterier, som udligner omkostninger og minimerer risiko for skævvridning mellem

kollektivordningerne.

Ministeriet har afvist et vores indsendte model om finansielt clearing house. ERP Denmark opfordrer

kraftigt til at dette genovervejes, og ikke mødes af argumenter om at det er

’svært’

og at vi

’ikke

ved om

der er tid til det’. Hvis beslutningen fastholdes beder ERP Denmark om, at ministeriet forelægger en

alternativ model, der sikrer, at hver enkelt kollektivordning mødes af samme omkostningsgrundlag fra

kommunerne og således eliminerer risikoen for skævvreden konkurrence mellem kollektivordninger i en

tildeling.

Alternativt skal kommunernes omkostninger indgå som tildelingskriterie nr. 1. ERP Denmark står

naturligvis til rådighed for yderligere drøftelse.

2. Tildelingsperioder

–

forskellig fra WEEE producentansvar og problem med længde

Det lægges nu op til, at første tildelingsperiode løber fra 1. oktober 2025 til 31. december 2026. Det er

uhensigtsmæssigt, at tildelingsperioder for WEEE og for emballage ikke følger hinanden. Er der i dette

oplæg taget højde for den praktiske mulighed for at gennemføre den foreslåede tildelingsperiode for

kommunerne?

LANDBELL GROUP brands:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Efterfølgende lægges der op til at tildelingsperioderne er 24-36 måneder. Så lange tildelingsperioder vil

ERP Denmark i minimum de første 2 tildelingsperioder gerne advare imod, idet der er så store

usikkerheder om omkostningsniveauerne i de første års indkøring, at det kan betyde store

likviditetsmæssige udfordringer for kollektivordningerne. En eventuel overindsamling for en

kollektivordning vil først blive godskrevet efter endt tildelingsperiode.

Det angives i udkastet, at kommunernes serviceniveau først fastsættes efter en overgangsperiode, hvor

model og datagrundlag kvalificeres. Usikkerheden og den lange periode før tilbageregulering opfordrer

EPR Denmark til kan reduceres ved 12 mdr tildelingsperiode de første 3 år.

3. Kollektivordningernes manglende ankemulighed overfor kommunernes faktiske omkostninger

Ud over, at kollektivordningerne risikerer forskelligt omkostningsgrundlag fra tildelingsmodellen, så har

kollektivordningerne heller ikke mulighed for at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser og beregning

af deres faktiske omkostninger til anden administrativ myndighed.

Det vil betyde, at såfremt der er uhensigtsmæssigheder i indsamling, i overdragelse, i sorteringskvalitet

eller større afvigende mængder mv., så er der ingen ankemulighed for eller inddragelse af

kollektivordningerne. Dermed får producenter og importører og disses kollektive ordninger ingen

indsigelsesmulighed og må udelukkende håbe på kommunalbestyrelsens forståelse, hvilket ikke er en

rimelig position for kollektivordningerne.

Vi opfordrer kraftigt til, at kollektivordningerne inddrages og får et forhandlingsmandat i et forum med

kommunerne i tilfælde af spørgsmål til omkostningerne til indsamlingen og en klageinstans.

Det er vigtigt, at det ikke er ensidige krav til Producenter og kollektivordninger, der stilles, men at der er

gensidighed i kravene til kommuner og kollektivordninger og disses Producenter.

4. Producenters og kollektivordningers finansiering af indsamlingen af emballageaffald fra

affaldsproducerende virksomheder

Der lægges i udkastet op til at affaldsproducerende virksomheder har pligt til at foranstalte særskilt

indsamling, transport og behandling af emballageaffald for producentens og importørens regning.

Desuden vil det indsamlede affald ikke blive overdraget til kollektivordningerne for behandling.

Vi pointerer, at både den affaldsproducerende virksomhed og indsamleren kan have fordel af, at

rapporteret indsamlet volumen er større end reelt indsamlet volumen. Desuden kan indsamlet mængde

i en bil være affald fra flere virksomheder for at sikre effektiv indsamling. Dertil kan det indsamlede

være kontamineret og/eller vådt, hvilket giver en lavere kvalitet eller øget vægt som er irreel.

Kompensationsregningen herfor sendes fra den private indsamler til kollektivordningen.

Kollektivordningerne har ingen mulighed for kontrol af mængde og kvalitet. Kollektivordningerne bliver

ej heller overdraget det indsamlede emballageaffald. Et udelukkende finansielt ansvar uden

LANDBELL GROUP brands:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

overdragelse, og uden kontrol af indberettede mængder til kompensation, er urimelig overfor

kollektivordningerne og disses Producenter.

Der mangler at blive klarlagt og beskrevet, hvordan denne kontrol sikres og af hvem. Der mangler

ligeledes beskrevet hvad ankemuligheder kollektivordningerne har overfor afgørelser.

Det må være et krav at de indsamlede mængder fra affaldsproducerende virksomheder vejes og

dokumenteres af indsamleren og at det er indsamleren, der viderefakturer til kollektivordningen ud fra

den fastlagte beregningsmetode. Alt andet vil være en unødig og meget stor administrativ byrde.

5. Hustandsindsamling

–

ej emballage. Definering af satser.

Det foreslås i udkastet, at Kommunalbestyrelsen skal betale producenter og importører, eller disses

kollektive ordninger, for håndtering af det husstandsindsamlede affald, som ikke er emballageaffald.

Så kollektivordningerne skal kompensere kommunalbestyrelsen for indsamling af emballageaffald i

relation til fordelingsnøgler i husholdningsaffaldet. Og kommunalbestyrelsen skal kompensere

kollektivordningerne for behandling af den del af affald, der ikke er emballage.

Vi opfordrer til, at satserne, og grundlaget for satserne for kommunalbestyrelsens kompensation af

kollektivordningerne, defineres klart og tydeligt.

6. Miljøgraduering af bidrag

–

administrativt tung, konkurrenceforvridende og uigennemsigtig model

ERP Denmark har gentagne gange i følgegruppen for miljøgradueret bidrag mundtligt og skriftligt

pointeret, at den foreslåede model er både unødig kompleks/administrativ meget tung for Producenter

og kollektivordninger, men også konkurrenceforvridende.

Vi har fået information fra Miljøstyrelsen om, at Miljøstyrelsen internt har vurderet, at den foreslåede

model ikke er konkurrenceforvridende. Dette vil ERP Denmark gerne have efterprøvet ved anden, uvildig

instans som fx konkurrencestyrelsen.

Den foreslåede model har en fast malus for alle Producenter, hvis materiale lander i høj bidragskategori,

når det ikke lever op til de fastsatte bedømmelseskriterier. Det er fornuftigt. Men de Producenter, hvis

materiale lander i lav bidragskategori skal inden for den enkelte kollektivordning beregnes en

bidragssats ud fra hvor stor en andel af materialer der lander i en høj bidragssats. Det er et

konkurrenceissue, det er administrativt tungt, det er vanskeligt at kommunikere, idet

kollektivordningens priser for de lave bidrag ikke kan angives til medlemmerne up front.

Udfordringen er, at sammensætningen af medlemsvirksomhederne for så vidt angår højt/lavt bidrag kan

variere meget og betyde, at det lave bidrag i den ene kollektivordning er forskellig fra det lave bidrag i

en anden kollektivordning, uden at kollektivordningen har indflydelse på sammensætningen. Og den

forskellighed er baseret på Producenters sammensætning på materialeniveau pr produkt i

LANDBELL GROUP brands:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

kollektivordningen, der tilfældigvis har valgt den enkelte kollektivordning. Dertil kan kollektivordningen

først beregne de lave bidrag retrospektiv, da det først er efterfølgende, at vi kan have overblik over det

enkelte medlems materialer og bidragskategori. Og medlemmerne har vanskeligt ved at forstå, at vi som

kollektivordning ikke kan give en pris, idet den afhænger af høj/lav bidragsniveau pr materiale pr

Producent for alle Producenter i kollektivordningen det pågældende år.

Det betyder at kunder/medlemmer med lav bidragskategori vil springe fra kollektivordning til

kollektivordning ud fra en tilfældig sammensætning af kollektivordningens medlemmer. Det kan ikke

være hensigten med at indføre det miljøgraduerede bidrag. Økonomien spiller en afgørende rolle for

valg af kollektivordning, og det kan ikke negligeres.

Forslag:

Ved også at etablere et fast bidrag for lav sats og anvende malus fra høj sats mængder til at finansiere

kommunikation, tilsynsomkostninger mv er vi ude over den kæmpe kompleksitet og administration,

samt forventelig kundeflugt. ERP Denmark har tidligere peget på tysk model, som netop er simpel,

gennemskuelig, kommunikerbar og implementerbar.

7. Markedsførte vs tilgængeliggjorte mængder

Igennem hele udkastet anvendes ’markedsførte mængder’. Bør dette ikke ændres til ’tilgængeliggjorte

mængder’, idet dette er begrebet der nu er skrevet ind i lovgivningen? Det er genstand til forvirring og

uklarhed, idet de to begreber har forskelligt indhold.

8. Bringeordninger

–

fordelingsnøgler af emballage/ikke emballage

Det fremgår af udkastet at det er hensigten, at kommunalbestyrelsen selv kan fastsætte

fordelingsnøgler mellem emballage/ikke emballage. ERP Denmark har forventning om, at disse

fordelinger ikke varetages af kommunalbestyrelsen men af et uvildigt organ.

Med venlig hilsen

Lars Bruntse

ERP Denmark ApS

LANDBELL GROUP brands:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar, MBL 2023-2267 ] --

20. august 2024

Høringssvar vedr. forslag til lov om æn-

dring af lov om miljøbeskyttelse

J.nr.: 24/01363

LMJE/JACA

Miljøministeriets

j.nr. 2023-2267

Forsyningstilsynet har den 1. juli 2024 modtaget forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse i ekstern høring.

Generelle og sammenfattende bemærkninger

Lovforslaget implementerer den politiske aftale af 30. august 2022 om udmøntning af

udvidet producentansvar for emballage og engangsplast. Det er et omfattende lov-

forslag, og Forsyningstilsynet har i sine bemærkninger derfor valgt at fokusere på føl-

gende fem områder:

Forsyningstilsynets opgaver i forbindelse med det udvidede producentansvar.

Lovforslagets § 9 p, stk. 2, om miljøministerens mulighed for at fastsætte reg-

ler om pligter for kommunalbestyrelsen.

Behovet for gennemsigtige og ensartede regler for kommunernes regnskabs-

mæssige håndtering af affaldsaktiviteter.

Mulige sammenhænge mellem lovforslagets initiativer vedr. serviceniveau og

omkostningseffektivitet og en række initiativer igangsat som led i udmøntnin-

gen af

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.

Øvrige bemærkninger.

Forsyningstilsynet konstaterer at lovforslaget giver miljøministeren en lang række be-

myndigelser til at fastsætte nærmere regler på en række områder, og at disse endnu

ikke er udmøntet i konkrete forslag.

Forsyningstilsynet kan derfor ikke kommentere på det nærmere indhold af disse. Forsy-

ningstilsynet vurderer endvidere, at en række af de nævnte bemyndigelser skal udmøn-

tes, så de kan træde i kraft samtidig med eller i tæt tilknytning til ikrafttrædelsesbestem-

melserne for selve lovforslaget. På flere områder – men især i forhold de nærmere regler

for fastsættelse og opkrævning af producentgebyrer - vurderer Forsyningstilsynet, at det

vil give meget kort tid til forberede udmøntningen.

Samlet set, og med forbehold for at lovforslaget er meget omfattende og kompliceret og

endnu ikke fuldt udmøntet i bekendtgørelser og vejledninger mv. og for, at Forsynings-

tilsynet endnu ikke har et fuldt overblik over alle dele og detaljer, finder Forsyningstilsy-

net det velbegrundet, at det er hensigten at foretage en evaluering af ordning for udvidet

producentansvar for emballage i 2027, som inddrager både miljø- og effektivitetsforhold.

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Telefon 4171 5400

www.forsyningstilsynet.dk

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 2/14

1. Forsyningstilsynets opgaver i forbindelse med det udvidede

producentansvar

1.1. Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 56 (§ 48 d, stk. 2, i MBL)

Det fremgår af lovforslaget, at Forsyningstilsynet er tiltænkt en opgave i forbindelse med

overvågning og analyse af området for udvidet producentansvar.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 48 d, stk. 2, at

”Miljøministeren fastsætter regler om, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage i forbindelse

med udvidet producentansvar for emballage, herunder opgaver med analyser og overvågningsop-

gaver, med henblik på at sikre gennemsigtighed i omkostninger forbundet med håndtering af em-

ballageaffald, jf. dog stk. 1.”

Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det ikke fremgår klart, hvorfor Miljøministeriet hen-

viser til § 48 d, stk. 1. Miljøministeriet opfordres til at tydeliggøre, hvad der menes med

henvisningen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 48 d, stk. 2, at

”Det forventes aktuelt, at ministeren vil fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet skal overvåge og

analysere de af kommunalbestyrelsen fastsatte producentgebyrer efter regler udstedt i medfør af

den foreslåede § 9 p, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og bemærkningerne hertil. Herunder er

det aktuelt hensigten at fastsætte regler, om at Forsyningstilsynet skal udarbejde en årlig sammen-

ligning af de af kommunalbestyrelserne fastsatte producentgebyrer, der offentliggøres. Det forven-

tes i den sammenhæng, at Forsyningstilsynet f.eks. kan udarbejde analyser af kommunalbestyrel-

sens opgørelse af omkostninger til producentgebyrer med henblik på at kunne kortlægge, hvilke

omkostninger der indgår i producentgebyrerne, kvaliteten af beregningen deraf og datagrundlaget

herfor.”

Forsyningstilsynet vurderer at Forsyningstilsynet tidligst vil kunne foretage en årlig sam-

menligning, når der foreligger et endeligt datagrundlag for 2026.

Forsyningstilsynet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der med ændringen til

bestemmelsen ikke er tiltænkt øvrige ændringer til gældende ret.

Forsyningstilsynet anbefaler, at det fremgår af lovforslaget, at regler om Forsyningstil-

synets opgaver skal fastsættes efter forhandlinger med klima-energi- og forsyningsmi-

nisteren, som er ressortministerium for Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet skal for en god ordens skyld henvise til § 2, stk. 2, og § 4, stk. 4, i lov

om Forsyningstilsynet, om Forsyningstilsynets uafhængighed og ret til at prioritere om-

fanget af opgaver, herunder overvågning og analyser.

1.2. Forsyningstilsynets underretning af miljøministeren

Det følger af det foreslåede § 48 e, stk. 3, at

”Forsyningstilsynet gør miljøministeren opmærksom på forhold vedrørende producentgebyrer, som

tilsynet mener kan have betydning for ministeren.”

Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen:

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 3/14

”[…] Videre fremgår det af den gældende § 48 e, stk. 2 i samme lov, at Forsyningstilsynet gør

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan være i strid

med konkurrencelovgivningen eller udbudslovgivningen. Lignende bestemmelser findes i den øv-

rige sektorlovgivning blandt andet § 23 b, stk. 8, i lov om varmeforsyning og § 83 i lov om elforsy-

ning.

[…]

Den foreslåede bestemmelse svarer til de gældende bestemmelser i § 48 e, stk. 1 og 2 og den

øvrige sektorlovgivning. Med den foreslåede bestemmelse forpligtes Forsyningstilsynet til at gøre

miljøministeren opmærksom på forhold, der kan være af betydning for ministeren. Det kan f.eks.

være oplysninger om kommunalbestyrelsernes fastsættelse af producentgebyrer, i medfør af For-

syningstilsynets opgave med at overvåge og analysere disse, hvor Forsyningstilsynet bliver op-

mærksom på uhensigtsmæssigheder i en kommunalbestyrelses opgørelse af omkostninger til pro-

ducentgebyrer.

Det vil, som udgangspunkt være Forsyningstilsynets vurdering, hvornår det vil være relevant at

orientere ministeren. Orienteringen skal dog ske løbende og inden for rimelig tid, og efter anmod-

ning fra miljøministeren inden for rammerne af § 2, stk. 2 i lov om forsyningstilsynet om Forsynings-

tilsynets uafhængige status. Hermed sikres et samarbejde mellem Forsyningstilsynet og miljømini-

steren vedrørende opgaven med overvågning og analyse af producentgebyrer. Den foreslåede

bestemmelse vil ikke påvirke Forsyningstilsynets uafhængighed.”

Det fremgår videre af de specielle bemærkninger til forslaget, at miljøministeriet mener,

at den foreslåede bestemmelse svarer til de gældende bestemmelser i § 48 e, stk. 1 og

stk. 2, og den øvrige sektorlovgivning.

Forsyningstilsynet bemærker, at det af lovbemærkningerne til § 48 e, stk. 1, som blev

indsat ved lov nr. 898 af 21. juni 2022, fremgår, at:

”Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler om, at Forsyningstilsynet skal administrere re-

gulering og føre tilsyn med affaldssektoren i overensstemmelse med bestemmelser i miljøbeskyt-

telsesloven eller regler udstedt i medfør heraf. Der er på nuværende tidspunkt heller ikke fastsat

regler om, at Forsyningstilsynet skal analysere og overvåge affaldssektoren med henblik på at

skabe gennemsigtighed i sektoren og grundlag for løbende regeloptimering samt bidrage til regel-

udviklingen på området.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 48 e, stk. 1, at Forsyningstilsynet gør klima-, energi-

og forsyningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for mini-

steren.

Forslaget vil indebære, at Forsyningstilsynet forpligtes til at gøre ministeren opmærksom på oplys-

ninger, der kan være af betydning for ministeren. Sådanne oplysninger er ikke nærmere afgrænset,

men vil blandt andet indebære oplysninger, der vil kunne have betydning for ministerens vurdering

af, om der skal fastsættes en senere dato for ophævelsen af overgangsordningen i medfør af lov-

forslagets § 3, stk. 5.”

Når lovbemærkningerne til den foreslåede § 48 e, stk. 3, læses i sammenhæng med

lovbemærkningerne til § 48 e, stk. 1, er det Forsyningstilsynets vurdering, at der ikke er

overensstemmelse mellem de to orienteringsordninger, som det ellers er anført af Mil-

jøministeriet.

Med den foreslåede ordning i § 48 e, stk. 3, er der lagt op til en væsentlig mere omfat-

tende ordning end der eksisterer i dag. Dette ikke alene i forhold til miljøbeskyttelseslo-

ven, men også i forhold til den øvrige sektorlovgivning.

Forsyningstilsynet anerkender, at der skal være en forpligtelse for Forsyningstilsynet til

at orientere miljøministeren om forhold vedrørende producentgebyrer, som Forsynings-

tilsynet mener kan have betydning for ministeren.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 4/14

Forsyningstilsynet finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at det i lovforslaget bestemmes,

hvor ofte denne orientering skal foretages, da dette ikke vil være i overensstemmelse

med de øvrige orienteringsbestemmelser, der eksisterer i sektorlovgivningen.

Det fremgår således hverken af orienteringsbestemmelsen i lov om elforsyning, lov om

gasforsyning, lov om varmeforsyning eller den eksisterende bestemmelse i lov om mil-

jøbeskyttelse, hvor ofte ministeren skal orienteres.

Forsyningstilsynet foreslår på den baggrund, at lovbemærkningerne til den foreslåede §

48 e, stk. 3, får følgende ordlyd:

Det fremgår af den gældende § 48 e, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at Forsyningstilsynet gør

klima-, energi- og forsyningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have be-

tydning for ministeren. Videre fremgår det af den gældende § 48 e, stk. 2, i samme lov, at Forsy-

ningstilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som tilsynet mener

kan være i strid med konkurrencelovgivningen eller udbudslovgivningen. Lignende bestemmelser

findes i den øvrige sektorlovgivning blandt andet § 23 b, stk. 8, i lov om varmeforsyning og § 83 i

lov om elforsyning.

Det følger af det foreslåede § 48 e, stk. 3, at Forsyningstilsynet gør miljøministeren opmærksom

på forhold vedrørende producentgebyrer, som tilsynet mener kan have betydning for ministeren.

Med den foreslåede bestemmelse gør Forsyningstilsynet ministeren opmærksom på forhold, For-

syningstilsynet vurderer, der kan være af betydning for ministeren. Det er ikke nærmere afgrænset,

hvilke forhold, der kan have betydning for ministeren, men det kan for eksempel være oplysninger

om kommunalbestyrelsernes fastsættelse af producentgebyrer, samt eventuelle forhold, som er

relevante for disse.

1.3. Indhentelse af dokumentation (§ 48 f, stk. 1)

Forsyningstilsynet bemærker, at lovforslaget ikke inkluderer ændringer i § 48 f, stk. 1,

hvorefter Forsyningstilsynet i forbindelse med sin opgavevaretagelse efter kapitel 6, eller

regler udstedt i medfør af kapitlet kan indhente nødvendige oplysninger hos kommunal-

bestyrelsen og andre markedsaktører, herunder de kommunale fællesskaber, de så-

kaldte § 60-selskaber som nævnes nedenfor i afsnit 2.

Forsyningstilsynet bemærker, at miljøministerens beføjelser over Forsyningstilsynet ud-

springer af miljøbeskyttelseslovens §§ 48 e og 48 d i lovens kapitel 6. Forsyningstilsynet

finder derfor, at Forsyningstilsynets hjemmel til at indhente oplysninger iht. § 48 f, efter

kapitel 6, og regler fastsat i medfør heraf, er til stede, uanset at de påtænkte regler vil

dreje sig om opgaver og analyser vedrørende det udvidede producentansvar der frem-

går af kapitel 2 c.

Forsyningstilsynet finder dog, at Forsyningstilsynets kompetence kan fremstå uklart og

anbefaler derfor, at miljøbeskyttelseslovens § 48 f, stk. 1 affattes på følgende måde:

”Forsyningstilsynet kan i forbindelse med sin opgavevaretagelse efter kapitel 2 c og kapitel 6, eller

regler udstedt i medfør heraf indhente nødvendige oplysninger hos kommunalbestyrelsen, de kom-

munale fællesskaber og andre markedsaktører. Forsyningstilsynet kan meddele påbud om udle-

vering af oplysninger.”

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 5/14

1.4. Krav om revisionspåtegning i § 48 f, stk. 2

Forsyningstilsynet bemærker, at lovforslaget ikke inkluderer ændringer i § 48 f, stk. 2,

hvorefter Forsyningstilsynet jf. § 48 f, stk. 1, kan fastsætte nærmere regler om formen

for de oplysninger, som Forsyningstilsynet i forbindelse med sin opgavevaretagelse kan

indhente hos kommunalbestyrelsen og andre markedsaktører, herunder de kommunale

fællesskaber som nævnt nedenfor i afsnit 2.

Det fremgår af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 48 f (LFF 2022-03-30 nr. 153),

at oplysninger forstås bredt og omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige, for at

Forsyningstilsynet vil kunne sikre overholdelsen af miljøbeskyttelseslovens kapitel 6 el-

ler regler udstedt i medfør deraf.

Det fremgår videre, at oplysningerne vil kunne indhentes hos kommuner, kommunalt

ejede selskaber samt alle relevante aktører i affaldssektoren, herunder de direkte aktø-

rers koncernforbundne selskaber, vertikalt integrerede virksomheder og interessefor-

bundne selskaber samt berørte virksomheder, såfremt de pågældende aktørers aktivi-

teter har betydning for de tilsyns-, overvågnings-, og analyseopgaver, som Forsynings-

tilsynet måtte få pålagt.

Det følger af det oprindelige forslag til miljøbeskyttelseslovens § 48 f, stk. 2, at Forsy-

ningstilsynet vil kunne fastsætte regler om at der, til indberetningen, vil skulle anvendes

en standardkontoplan, som Forsyningstilsynet udarbejder. Det fremgår dertil, at Forsy-

ningstilsynet også vil kunne fastsætte regler om, at en indberetning skal ledsages af en

erklæring afgivet af en godkendt revisor, samt fastsætte regler om, at indberetning sker

til Forsyningstilsynets eget anmeldelsessystem.

Forsyningstilsynet bemærker, at Forsyningstilsynets mulighed for at afgive en revisorin-

struks er til stede på stort set alle forsyningsområder og en forudsætning for en effektiv

opgaveløsning.

For at sikre gennemsigtighed i omkostninger forbundet med håndtering af emballageaf-

fald, jf. den politiske aftale, finder Forsyningstilsynet, at det er en naturlig følge heraf, at

det fremgår direkte i loven, at Forsyningstilsynet i forbindelse med sin opgavevareta-

gelse kan indhente erklæringer med revisorpåtegninger, med instruks fra Forsyningstil-

synet.

Forsyningstilsynet finder derfor, at det vil være hensigtsmæssig at bringe ordlyden i mil-

jøbeskyttelsesloven i overensstemmelse med bestemmelsen i lov om varmeforsyning

og i forslag til lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, således at der ved for-

ståelsen af miljøbeskyttelsesloven ikke kan sluttes modsætningsvist.

Forsyningstilsynet anbefaler derfor, at miljøbeskyttelseslovens § 48 f, stk. 2, affattes som

følger:

Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens, de kommunale fæl-

lesskaber og andre markedsaktørers pligt til at videregive oplysninger i henhold til stk. 1, herunder

regler om formen for indberetning, og at indberetningen skal ske elektronisk. Forsyningstilsynet

kan fastsætte nærmere regler om krav til dokumentation og krav til revisorerklæring i forbindelse

med Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter stk. 1.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 6/14

1.5. Økonomiske konsekvenser for Forsyningstilsynet

Forsyningstilsynet bemærker, at det i de almindelige bemærkninger afsnit 5. om økono-

miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige fremgår at de

samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige, herunder staten, vil blive fastlagt

ved udmøntningen.

Miljøministeriet forventer, at de nye ordninger medfører nye omkostninger for staten i

form af omkostninger til at varetage administrations- og håndhævelsesopgaver, samt

varetage oplysningstiltagsforpligtelser på vegne af producenter.

Det fremgår desuden, at mens de nye omkostninger for staten i overvejende grad ge-

byrfinansieres, vil der være en række statslige opgaver i relation til det udvidede produ-

centansvar for emballage, der ikke kan gebyrfinansieres, herunder evaluering af ordning

for udvidet producentansvar for emballage i 2027 og udviklingsopgaver i relation til om-

kostningseffektivitet og serviceniveau i forhold til den kommunale indsamling af embal-

lageaffald.

Miljøministeriet vurderer i øvrigt, at udvidelsen af Forsyningstilsynets opgaver med af-

faldssektoren vedrørende overvågning og analyse af producentgebyrer medfører mer-

omkostninger i Forsyningstilsynet på ca. 0,5 mio. kr. i 2025 og ca. 1,75 mio. kr. årligt fra

2026 og frem. Det fremgår af lovforslaget, at Forsyningstilsynets meromkostninger fi-

nansieres via gebyropkrævning hos kommunerne, som kommunerne kan finansiere via

producentgebyrer.

Under hensyn til, at Forsyningstilsynet endnu ikke er bekendt med indholdet af en kom-

mende udmøntning af lovforslagets bestemmelser i bekendtgørelser mv., skal Forsy-

ningstilsynet for en god ordens skyld tage forbehold for det ovenfor angivne ressource-

skøn, der efter den konkrete udmøntning vil kunne vise sig at være mere omfattende.

1.5.1. Manglende hjemmel for Forsyningstilsynet til opkrævning af

gebyr

Forsyningstilsynet bemærker i forlængelse af ovenstående afsnit om de økonomiske

konsekvenser for Forsyningstilsynet, at det følger af afsnit 3.1.2.2.3. i de almindelige

bemærkninger, at

”Forsyningstilsynet kan opkræve gebyrer hos kommunalbestyrelsen til dækning af tilsynets om-

kostninger til overvågning og analyse af producentgebyrer, og at kommunerne vil kunne overvælte

disse omkostninger i de kommunale producentgebyrer.”

Forsyningstilsynet finder, at det kræver en klar lovhjemmel, hvis Forsyningstilsynet skal

opkræve et gebyr for myndighedsarbejdet.

Forsyningstilsynets hjemmel til at opkræve et gebyr hos kommunerne er fastlagt i lovens

§ 48 g. I bestemmelsen er der hjemmel til at opkræve et gebyr til dækning af udgifter til

Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter kapitel 6 eller regler udstedt i med-

før heraf.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 7/14

Forsyningstilsynet vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt, at det i forslaget til § 9 p, stk.

16, nr. 6, fremgår, at kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver gebyrer fra produ-

center eller disses kollektive ordninger, til dækning af kommunalbestyrelsens udgifter til

betaling af gebyrer efter § 48 g, stk. 1, vedrørende Forsyningstilsynets udgifter i forbin-

delse med tilsynets analyser og overvågning efter § 48 d, stk. 2 og regler udstedt i med-

før heraf.

Hvis Forsyningstilsynet skal kunne opkræve et gebyr for det arbejde, der bliver udført

efter de nye regler om udvidet producentansvar, skønnes det derfor nødvendigt at fore-

tage en ændring i den nugældende § 48 g, stk. 1, så det tydeligt fremgår, at Forsynings-

tilsynet også opkræver et gebyr til dækning af drift og opgavevaretagelse efter kapitel 2

c, i lov om miljøbeskyttelse.

Forsyningstilsynet anbefaler derfor, at § 48 g, stk. 1, ændres til:

”Forsyningstilsynet opkræver et gebyr hos kommunerne og de kommunale fællesskaber til dæk-

ning af udgifter til Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter kapitel 2c og kapitel 6, eller

regler udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2.”

2. Lovforslagets § 9 p, stk. 2, om miljøministerens mulighed for

at fastsætte regler om pligter for kommunalbestyrelsen

Forsyningstilsynet konstaterer, at lovforslaget næsten udelukkende henviser til ”kom-

mune” eller ”kommunalbestyrelsen og andre markedsaktører.” Forsyningstilsynet kan

ikke se, at der er taget stilling til, hvilken status de kommunale fællesskaber (§ 60-sel-

skaberne) har, på trods af at miljøbeskyttelsesloven f.eks. i § 49 anerkender eksistensen

af de kommunale fællesskaber.

Forsyningstilsynet bemærker, at de kommunale selskaber kan være inkluderede i ”an-

dre markedsaktører,” men finder det hensigtsmæssigt, at de kommunale fællesskaber

som minimum også fremgår, hvor opgaver og tilsyn med området reguleres, herunder i

§ 48 f og § 48 g.

Det fremgår af lovforslagets § 9 p, stk. 2, at

”Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for kommunalbestyrelsen eller emballageaffaldspro-

ducerende virksomheder til at foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af emballa-

geaffald for producentens regning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pligt for kommu-

nalbestyrelsen til at tilrettelægge indsamlingen af emballageaffald fra husholdninger på en om-

kostningseffektiv måde.”

Det fremgår af lovforslagets punkt 3.1.1.3.4, vedrørende den foreslåede § 9 p, stk. 6. at

Miljøministeriet vurderer, at

”det er nødvendigt at have en tildelingsordning for kommu-

nalt indsamlet husholdningsemballageaffald, hvor der sker en fysisk tildeling, og herun-

der en geografisk fordeling på kommuneniveau af kommunalt indsamlet husholdnings-

emballageaffald til producenter eller disses kollektive ordninger. Tilsvarende vurderer

Miljøministeriet, at det er nødvendigt at have en tildelingsordning for betalingsforpligtel-

ser og herunder en geografisk fordeling på kommuneniveau for kommunalbestyrelsens

indsamling, transport og behandling af husholdningsemballageaffald.”

Miljøministeren forudsættes herefter

”at fastsætte regler om tildelingsordninger i det om-

fang bemyndigelsen i det foreslåede [§9 p] stk. 2 udnyttes til at fastsætte regler om pligt

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 8/14

for kommunalbestyrelsen eller emballageaffaldsproducerende virksomheder til at foran-

stalte særskilt indsamling, transport og behandling af emballageaffald for producentens

regning.”

Forsyningstilsynet bemærker, at miljøministeriet uddyber, at husholdningsemballageaf-

fald i denne sammenhæng forstås som

”emballageaffald fra husholdninger samt embal-

lageaffald fra affaldsproducerende virksomheder (erhvervsaffald) i de tilfælde, hvor en

kommunalbestyrelse vælger at tilbyde indsamling af erhvervsemballageaffald efter mil-

jøbeskyttelseslovens § 49 d, eller pålægges at indsamle emballageaffald fra erhverv

efter regler, fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i [§ 9 p] stk. 2, og i forbin-

delse med indsamlingen blander dette sammen med emballageaffald fra husholdninger.

Al kommunalt indsamlet emballageaffald fra husholdninger eller affaldsproducerende

virksomheder vil herefter, hvis det indsamles sammenblandet, indgå i beregningen af

tildelingen for emballageaffald i medfør af den foreslåede bestemmelse.”

Det fremgår hertil af lovforslagets § 9 p, stk. 2, at

”Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for kommunalbestyrelsen eller emballageaffaldspro-

ducerende virksomheder til at foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af emballa-

geaffald for producentens regning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pligt for kommu-

nalbestyrelsen til at tilrettelægge indsamlingen af emballageaffald fra husholdninger på en om-

kostningseffektiv måde.”

Forsyningstilsynet forstår lovforslaget sådan, at ministeren med hjemmel i den foreslå-

ede § 9 p, stk. 2, fremover vil kunne pålægge kommunalbestyrelsen at indsamle er-

hvervsemballageaffald, efter regler der udmøntes på et senere tidspunkt. Forsyningstil-

synet vil dertil henlede Miljøministeriets opmærksomhed på, at en kommunalbestyrelse

iht. markedsprisordningen, jf. § 49 d og § 48 a, alene vælger, om den vil tilbyde indsam-

ling af erhvervsaffald.

Forsyningstilsynet anbefaler derfor, at både bemærkninger og bestemmelsens ordlyd

omformuleres, så den nye lovgivning er i tråd med markedsprisordningen.

3. Behovet for gennemsigtige og ensartede regler for kommu-

nernes regnskabsmæssige håndtering af affaldsaktiviteter

3.1. Regler for fastsættelse af producentgebyrer

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 19, at der skal indsættes en ny § 9 p, stk. 16, i

miljøbeskyttelsesloven, som fastsætter, hvordan kommunalbestyrelsen skal fastsætte

og opkræve et gebyr til dækning af kommunens udgifter til håndtering af ordningen med

udvidet producentansvar. Bestemmelsen oplister syv kategorier af udgifter, som kom-

munalbestyrelsen skal indregne i gebyret.

I forslaget til det efterfølgende stk. 17, bemyndiges miljøministeren til at kunne fastsætte

regler om kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyrer efter stk. 16,

herunder regler om opgørelse af omkostninger og dokumentation for gebyrets sammen-

sætning.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 9/14

Forsyningstilsynet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en samlet oversigt over,

hvilke affaldsfraktioner/ordninger, der skal laves omkostningsopgørelser for. Forsy-

ningstilsynet vurderer dog, at der er tale om et betydeligt antal. Der vil endvidere gælde

særlige forhold omkring kommunernes organisatoriske/finansielle ansvar for visse ord-

ninger/fraktioner og i forhold til kombinerede indsamlinger henholdsvis indsamlinger,

hvor erhvervsaffald blandes med husholdningsaffald. På sigt synes lovforslaget desu-

den at lægge op til inddragelse af flere affaldsfraktioner/ordninger, herunder også flere

fra genbrugsstationer.

Det er Forsyningstilsynets foreløbige vurdering, at kompleksiteten er stor og kan blive

forøget, herunder når/hvis der indføres et serviceniveau, som fastlægger kriterier for, at

kun kommunale affaldshåndteringsomkostninger, som ligger inden for en overgrænse

(”serviceniveau”), kan indregnes i den enkelte kommunes producentgebyrer.

Da der ikke foreligger forslag til de konkrete regler for opgørelse af, hvordan de enkelte

producentgebyrer skal opgøres, er det ikke muligt for Forsyningstilsynet at bidrage med

udtømmende og præcise bemærkninger hertil. Forsyningstilsynets bemærkninger

herom er derfor foreløbige, overordnede og med forbehold for både begrænset overblik

og kendskab til konkrete regelforslag.

3.2. Udgiftskategorier

Forsyningstilsynet bemærker, at der ikke er sammenfald mellem udgiftskategorierne i

miljøbeskyttelseslovens § 48 stk. 1, som fastlægger hvilke udgifter der skal indregnes i

affaldsgebyrer, og lovforslagets § 9 p, stk. 16, som fastlægger, hvilke udgifter, der kan

indregnes i producentgebyrer.

Som Forsyningstilsynet har forstået sammenhængen mellem affalds- og producentge-

byrer, fremkommer omkostninger der skal dækkes af affaldsgebyrer ved at fratrække

omkostninger der skal dækkes af producenterne, fra en total bestående af kommuner-

nes samlede omkostninger til håndtering af affald inden for pågældende affaldsord-

ning/fraktion.

Forsyningstilsynets forståelse synes understøttet af lovforslagets bemærkninger på side

83, hvor det fremgår, at

”Det er aktuelt hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal opgøre omkostnin-

ger til håndtering af emballageaffald på baggrund af de samlede faktiske omkostninger til en af-

faldsordning […]” og side 87, hvoraf det fremgår, at ”Omkostninger til affaldshåndtering af embal-

lage, der med den foreslåede løsning skal betales af producenter, vil skulle opgøres med udgangs-

punkt i omkostninger til den samlede affaldsordning efter fastsatte fordelingsnøgler for hhv. embal-

lageaffald og ikke-emballageaffald og vil derfor som hovedregel skulle modregnes i omkostnings-

opgørelsen ved fastsættelse af affaldsgebyrer.”

Forsyningstilsynet vurderer på baggrund heraf at det er nødvendigt både at opgøre de

samlede omkostninger og producenternes andel heraf, for at kunne opgøre de omkost-

ninger, som skal dækkes over et affaldsgebyr.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 10/14

Forsyningstilsynet vurderer at dette nødvendiggør, at omkostninger der skal dækkes

over et producentgebyr, også indgår i de samlede omkostninger. Dette kan bedst illu-

streres af et eksempel, hvor der indgår 1 mio. kr. i omkostninger til producentgebyret,

som ikke også indgår i den samlede omkostningstotal for en fraktion i en kommune. I

dette eksempel vil metoden med at modregne producentgebyret i de samlede omkost-

ninger til håndtering af fraktionen betyde, at husholdningsomkostningerne underbudget-

teres med 1 mio. kr. Husholdningsgebyret vil med andre ord, og i modstrid med reglerne,

ikke være omkostningsægte. Det er derfor nødvendigt at det fremgår klart af lovforsla-

get, at de omkostningskategorier der fastlægges i § 9 p., stk. 16, udgør en delmængde

af de omkostninger, der fremgår af § 48 i miljøbeskyttelsesloven, og som danner grund-

lag for gebyrbestemmelserne i affaldsaktørbekendtgørelsen aktuelt og fremadrettet. Det

er i givet fald op til lovgiver at foretage denne præcisering i lovtekst, bemærkninger hertil

samt bekendtgørelser og/eller vejledninger i medfør heraf.

Mulige sammenhænge mellem lovforslagets initiativer vedr.

serviceniveau og omkostningseffektivitet og en række initi-

ativer igangsat som led i udmøntningen af

Klimaplan for en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.

4.1. Producentgebyret og affaldsgebyrprojektet

Forsyningstilsynet vurderer, at der lægges op til et kompliceret og detaljeret regelsæt for

opgørelse af producentgebyrer, og at denne kompleksitet endda kan blive stigende over

tid. Det fremgår samtidig flere steder af lovforslaget, at indførelsen af producentgebyrer

vil forudsætte øget gennemsigtighed i forhold til, hvorledes kommunernes omkostninger

til affaldshåndtering, herunder håndtering af emballageaffald, opgøres.

Forsyningstilsynet skal med ophæng i lov nr. 898 af 21. juni 2022 og

Opfølgende aftale

om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(30. august 2022) overvåge

og analysere nuværende regler og praksis for kommunernes regnskabsmæssige hånd-

tering af omkostninger til affaldshåndtering. Forsyningstilsynet skal hertil komme med

anbefalinger til ændring af nuværende regler og praksis. Dette arbejde udføres i regi af

Affaldsgebyrprojektet.

Forsyningstilsynet har som led i projektet foretaget en kortlægning af gældende regler

og gældende praksis i kommunerne, med relevans for affaldsgebyrer.

Nedenstående beskrivelse og vurderinger bygger på delrapport 1 om

Kommunale af-

faldsgebyrer.

Delrapporten er offentliggjort på Forsyningstilsynets hjemmeside efter ind-

dragelse og høring af interessenter, herunder relevante myndigheder:

Efter gældende regler skal kommunerne fastsætte særskilte gebyrer for hver affaldsord-

ning, baseret på de udgifter som er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab. Kommu-

nerne skal opgøre omkostninger ved den enkelte indsamlingsordning efter opdelingen i

det kommunale budget- og regnskabssystem, således at den samlede gebyrindtægt for

hver ordning alene skal dække kommunens omkostninger til ordningen. Hermed skal

forstås at hver enkel affaldsordning, som kommunalbestyrelsen etablerer, isoleret set

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 11/14

skal hvile i sig selv. Kommunerne skal dermed fastsætte et gebyr for hver enkelt affalds-

ordning kommunen etablerer, og, jf. vejledning herom, skal der således også oprettes

en underkonto for hver enkelt affaldsordning.

Kommunerne skal fastsætte affaldsordninger i kommunens regulativ. Udrulning af krav

om henteordninger fra husholdninger for 10 særskilte fraktioner pågår eller er afsluttet i

kommunerne. Heraf forventes det at 6 affaldsfraktioner, via det udvidede producentan-

svar, skal afleveres til producenternes behandling, og at der skal ske kompensation efter

regler, som fastsættes af miljøministeriet. Affaldsbekendtgørelsen angiver dog også 5

valgfri ordninger, der gør det muligt at indsamle forskellige kombinationer af fraktioner

blandet i samme rum i affaldsbeholderen. Hertil kommer særlige regler for de nævnte

fraktioner, når de indsamles på genbrugsstationer samt for papir, der indsamles særskilt

(husstandsnært) og for restaffald (hvor kommunen forbliver organisatorisk ansvarlig for

behandlingen). Dette medfører samlet et betydeligt antal opgørelsesregler, der ofte vil

variere fra kommune til kommune.

Efter gældende regler skal kommunens omkostninger til indsamling samt administration

af ordningerne opgøres på konti for de enkelte affaldsordninger, mens øvrige generelle

administrationsomkostninger konteres på konto 1.38.60. I praksis vedrører kun en min-

dre del af indsamlingsomkostningerne ved en ordning alene den pågældende ordning,

og kan derfor direkte henføres til den pågældende ordnings regnskab.

Hovedparten af indsamlingsomkostningerne vedrører forventeligt flere ordninger, f.eks.

drifts-, anskaffelses- og vedligeholdelsesomkostninger til renovationsbiler samt omkost-

ninger til eksterne renovatører, der betjener mere end en ordning, drift af omlasteplad-

ser, personaleomkostninger til interne renovationsmedarbejdere, der arbejder med flere

ordninger osv. Der vil derfor også skulle foretages en betydelig fordeling af sådanne

fællesomkostninger ud på enkelte fraktioner/ordninger, og fordelingsnøglerne vil kunne

variere for forskellige udgiftstyper og mellem kommuner. Der foreligger ikke regler eller

vejledning til den nødvendige omkostningsfordeling, som kommunen derfor bruger egne

metoder til. Der vurderes i praksis at være betydelige forskelle og begrænset dokumen-

tation for, hvordan kommunerne fordeler omkostninger, der ikke entydigt kan henføres

til en enkelt ordning.

Det vil efter gældende regler endvidere være op til kommunens individuelle skøn at for-

dele omkostninger til planlægning, administration og oplysningstiltag, f.eks. til affalds-

planlægning, administrationsbygninger, IT, kommunikation, indkøb, kundeservice og

personale mv., som kan arbejde med flere affaldsordninger eller med tværgående op-

gaver; måske endda helt uden for affaldsområdet. Der er ikke etableret en klar definition

af, hvilke administrative omkostninger der har tæt tilknytning til kommunernes indsam-

lingsopgave, eller hvordan disse fordeler sig på affaldsordninger/fraktioner, eller hvorvidt

de bør/kan henføres til generel administration.

Det vurderes herudover og på baggrund af kommunernes aktuelle gebyrblade, at kom-

munerne i varierende grad følger de gældende regler for sammenhæng mellem indsam-

lingsordninger, gebyrer og opgørelse af omkostninger for hver enkelt indsamlingsord-

ning jf. affaldsbekendtgørelsen. Kommunernes gebyrstrukturer er i langt højere grad op-

bygget ud fra en driftsnær tilgang med udgangspunkt i beholdertyper (eller andet ind-

samlingsmateriel), antal tømninger og serviceniveau i øvrigt. Desuden fastsætter flere

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 12/14

kommuner gebyrer på tværs af ordninger, der efter gældende regler skal adskilles (fx

mad og restaffald), eller arbejder med forskellige modeller for grundgebyrer for en ”stan-

dardløsning,” hvortil der kan tilkøbes ekstra service. Hertil kommer, at kommunerne som

følge af manglende præcision og vejledning i gældende regler, herunder forskellige reg-

ler for kontering og regnskabsregler i kommunale forvaltninger hhv. kommunale selska-

ber, kan have vidt forskellig praksis for bl.a. opgørelse og periodisering af omkostninger

(f.eks. henlæggelser, afskrivninger og tilbageføring af over-/underdækninger).

Forsyningstilsynet vurderer på den baggrund, at det faktiske udgangspunkt ikke flugter

med ønsket om at kunne opgøre kommunernes omkostninger til indsamling af fraktioner

omfattet af det udvidede producentansvar på kommuneniveau, fraktionsopdelt og efter

ensartede og gennemsigtige metoder.

På baggrund af den nævnte delrapport 1 pågår som led i

Affaldsgebyrprojektet

arbejdet

med en afsluttende delrapport 2, som har til formål at komme med anbefalinger til æn-

dring af nuværende regler og praksis med henblik på at:

•

sikre grundlag for ensartethed og gennemsigtighed på tværs af

kommunerne,

sikre gennemsigtighed og omkostningsægte priser for borgerne,

danne grundlag for et effektivt og skærpet økonomisk tilsyn,

danne grundlag for forsyningstilsynets overvågning og analyse af

affaldsgebyrer,

understøtte kommunernes muligheder for udveksling af bedste

praksis,

understøtte muligheden for omkostningsopgørelse fx på fraktions-

niveau, som grundlag for kommende regler om udvidet producent-

ansvar.

Forsyningstilsynet har sendt et udkast til delrapport 2 til interessenter, herunder rele-

vante myndigheder, med henblik på bemærkninger. Det er Forsyningstilsynets vurde-

ring, at implementeringen af lovforslagets regler om fastsættelse og opgørelse af produ-

centgebyrer på kort sigt vil kræve en delvis implementering af anbefalingerne fra Affalds-

gebyrprojektet, og på sigt bør flugte med mere endelige konterings- og gebyrregler på

affaldsområdet. Forsyningstilsynet står til rådighed for yderligere orientering og drøftelse

herom.

4.2. Vedrørende serviceniveau og omkostningseffektiv indsamling

Det fremgår af lovforslagets § 9 p, stk. 2, 2. punktum, at

”Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pligt for kommunalbestyrelsen til at tilrettelægge

indsamlingen af emballageaffald fra husholdninger på en omkostningseffektiv måde.”

Det fremgår endvidere af § 9 p, stk. 4, 3. punktum (lovforslagets § 1, nr. 9), at

”Ministeren kan endvidere fastsætte regler om et serviceniveau for kommunalbestyrelsens indsam-

ling af affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald fra husholdninger, til brug for opgørelse af

omkostninger omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 2.”

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 13/14

Det fremgår yderligere af bemærkningerne til lovforslaget (bl.a. afsnit 3.1.2.1.5. og be-

mærkninger til nr. 19), at Miljøministeriet har vurderet, at formålet med at fastlægge et

serviceniveau og udbyde affaldsindsamling herefter, er at sikre at producenter betaler

for kommunalbestyrelsens omkostninger til indsamling, transport og behandling i over-

ensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4. Det følger af direktivet, at

omkostningerne ikke må overstige de omkostninger, der er nødvendige for at levere

affaldshåndteringstjenester på en omkostningseffektiv måde.

Et serviceniveau kan begrænse omkostninger til affaldsindsamling ved f.eks. at fast-

sætte en maksimal beholderkapacitet og indsamlingsfrekvens for affaldsindsamling, der

vurderes at svare til en omkostningseffektiv affaldsindsamling, således at der f.eks. ikke

stilles unødig kapacitet til rådighed eller køres med halvtomme affaldsbeholdere.

Det er aktuelt hensigten at der i første omgang, når datagrundlaget er tilstede, fastsættes

et serviceniveau for kommunalbestyrelsens husstandsnære indsamlingsordninger af af-

fald med emballageaffald, dvs. affaldsfraktionerne plast-, glas-, pap-, papir-, metal- og

mad- og drikkevarekartonaffald. På sigt kan ministeren benytte den foreslåede bestem-

melse til at fastsætte serviceniveauer for øvrige kommunale affaldsordninger, der inde-

holder emballageaffald, herunder f.eks. kommunale bringeordninger (genbrugspladser).

Forsyningstilsynet forstår yderligere lovforslaget således, at det alene er i en overgangs-

periode, hvor der arbejdes med at udvikle og fastlægge serviceniveauet, at der fastsæt-

tes regler om, at kommunalbestyrelsen skal forpligtes til at tilrettelægge indsamlingen af

emballageaffald fra husholdninger på en omkostningseffektiv måde.

Forsyningstilsynet henleder opmærksomheden på, at der i den opfølgende aftale om

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(august 2022) er opstillet en

række mål, som der arbejdes på at udmønte, herunder:

Stigningen i affaldsgebyret som følge af den øgede og strømlinede affaldssortering

skal som minimum modsvares af tilsvarende omkostningsreduktioner i affaldsge-

byret.

Kommunernes affaldsgebyrer skal være transparente, og de skal offentliggøres og

sammenstilles på et sammenligneligt grundlag, så der skabes gennemsigtighed på

tværs af landet (Affaldsgebyrprojektet).

Der skal føres et styrket tilsyn med affaldsgebyret. Forsyningstilsynet skal bl.a. fast-

sætte regler for opkrævning af gebyrer af den kommunale affaldshåndtering, som

sikrer transparens og omkostningsægte priser for borgerne.

Der skal i samarbejde med relevante aktører udarbejdes en central udbudsvejled-

ning og udbudsskabeloner på baggrund af bedste praksis, der skal understøtte ef-

fektive kommunale udbud af affaldsindsamling og fælleskommunale udbud.

Der udarbejdes en analyse af udbud i affaldssektoren og anvendelsen af udbud

samt effekterne heraf monitoreres og afrapporteres løbende til aftalekredsen.

Der indføres et prisloft over de kommunale affaldsgebyrer for husholdninger. Pris-

loftet omfatter som udgangspunkt alle kommunale udgifter til affaldshåndtering, der

finansieres over husholdningernes affaldsgebyr.

FSTS opfordrer på den baggrund til, at Miljøministeriet i relevant og hensigtsmæssigt

omfang bidrager til at fremtidige regler om producentansvaret, herunder regler vedrø-

rende serviceniveau og omkostningseffektivitet, samtænkes med ovenstående.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 14/14

5. Øvrige bemærkninger

5.1. Bemærkninger til afsnit 3.2.1.1. i de almindelige bemærkninger

Afsnittet omhandler gældende ret i forhold til håndtering af affaldsfraktioner, der både

indeholder emballageaffald og ikke-emballageaffald.

Det følger af første afsnit på side 100, at

”Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse er undtaget fra reglerne om kommunal indsamling

og håndtering, jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan dog i visse til-

fælde indsamle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 49 d,

stk. 2 og 3. Dette gælder for indsamling på genbrugspladser, for indsamling hos affaldsproduce-

rende virksomheder, der producerer affald i art og mængde svarende til en husholdnings, for ind-

samling på øer uden fast broforbindelse samt for indsamling hos kommunalbestyrelsens egne in-

stitutioner og virksomheder […]”

Forsyningstilsynet foreslår, at det skrives ind i afsnittet, at også indsamling af forbræn-

dingsegnet erhvervsaffald er omfattet af undtagelsen i § 45, stk. 6, for at undgå mulig

tvivl.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 19 -- [ Genvindingsindustriens høringssvar til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttel… --

Genvindingsindustrien

–

Slotsholmsgade 1

1216 København K

www.genvindingsindustrien.dk

Miljøministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Journalnummer

–

2023-2267

Genvindingsindustriens høringssvar til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelsesloven

(Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v.)

Genvindingsindustrien takker for muligheden for at kommenterer på udkast til lovforslaget.

Genvindingsindustrien støtter op om implementeringen af udvidet producentansvar på emballage

og arbejder aktivt for at sikre, at implementeringen får en positiv effekt på at øge genanvendelsen.

Genvindingsindustrien støtter ligeledes op om implementeringen af batteriforordningen med

særlig fokus på det udvidet producentansvar, udvidet producentansvar på fiskeredskaber samt

oprydningsansvaret for øvrige affald, der er omfattet.

Særligt i forhold til det udvidet producentansvar på emballage og batterier har

Genvindingsindustrien flere bemærkninger hvor lovforslaget bør tilpasses for at sikre høj

indsamling og genanvendelse. Flere af punkter er tilsvarende med høringssvaret fra Dansk

Erhverv.

Udvidet producentansvar på emballage

§ 9 p, stk. 8 - Kompensation erhvervsemballageaffald

Affaldsproducerende virksomheder skal kompenseres for deres udgifter til indsamling, transport

og behandling af emballageaffald. Med lovforslaget ligges der op til, at det er den enkelte

virksomhed, der skal søge kompensation ved den for tidspunktet udpeget kollektivordning. Det vil

medføre store administrative omkostninger for både de affaldsproducerende virksomheder og de

kollektive ordninger.

En nemmere administrativ ordning vil være, at det er affaldsindsamleren der søger kompensation,

på den måde reduceres de administrative byrder betragteligt, da det er langt færre virksomheder,

der skal anmode om udbetaling. Det skal forsat være den affaldsproducerende virksomhed, der får

gavn af kompensation, men ved at lade indsamleren ansøge om udbetalingen reduceres de

administrative byrder. En ordning hvor det er affaldsindsamleren, der anmoder om kompensation,

vil også i højere grad stille affaldsproducerende virksomheder der bruger en privat indsamler lige

med én der bruger en kommunal ordning. Det tillades nemlig, at for virksomheder der bruger en

kommunal ordningen, kan kommunen søge om kompensation.

I forhold til kommunernes anmodning om kompensation for indsamling og behandling af

emballageaffald fra erhverv, vil Genvindingsindustrien igen påpege behovet for at få fastsat

mænge betegnelse for hvad ”mængde svarende til en husholdning”

betyder. Det skal sikre en

nemmere og ensartet national tilgang til kommunernes tilsyn med sortering og samtidig give et

retvisende billede af, hvor store mængder erhvervsaffald der indsamles via den kommunale

indsamlingsordning. Som reglerne er i dag, skal private indsamlere kunne oplyse

affaldsmængderne for den enkelte virksomhed, tilsvarende krav stilles ikke til kommunernes

indsamling af erhvervsaffald. Det udfordrer den lige konkurrence, særligt set i lyset af at

kommunernes stordriftsfordele. En mængde betegnelse vil kunne hjælpe på udfordringerne.

Side 1/2

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Genvindingsindustrien

–

Slotsholmsgade 1

1216 København K

www.genvindingsindustrien.dk

§ 45 nyt stk. 8 og 9

–

Kommunalt udpeget omlastepladser

Det er aktuelt hensigten af fastsætte regler om, at overdragelse af det indsamlede affald som

udgangspunkt finder sted på en kommunalt udpegede plads, hvor kommunen varetager

omlastning af affaldet. For at sikre høj genanvendelse skal det ændres tilbage til forslaget fra

tidligere fremsendte lovforslag fra 2023, hvor det var forslået, at det er de kollektive ordninger der

udpeger omlastepladsen.

For at sikre høj genanvendelse er det afgørende, at det er de virksomheder, der afsætter affaldet

til behandling, der beslutter, hvordan overleveringen skal finde sted, så de kan sikre effektivitet i

hele processen. Som der lægger op til, må kommunerne sammenpresse og balleterer affaldet,

men særligt af to årsager skal kommunerne ikke have tilladelse til dette, medmindre der er sket en

forudgået aftale med den kollektiv ordning, der efterfølgende skal overtage affaldet. For det første

så kan sammenpresning og balletering reducere muligheden for genanvendelse efterfølgende, det

skal derfor kun ske i det tilfælde, hvor det giver mening efterfølgende. For det andet så kan der i

flere tilfælde være behov for forsortering inden sammenpresning og balletering, selvom det af

lovforslaget fremgår, at der kan stilles krav til affaldet renhed ved overdragelse, så er det ikke en

mulighed, da kommunerne ikke må deltage i aktiviteter med behandling af genanvendeligt affald.

Kommunernes aktiviteter i forhold til omlastning udfordre også den lige konkurrence på området.

I kraft af kommunernes rolle som en offentlig myndighed, stiller det dem fordelagtigt på flere

områder. Kommunernes kerne kompetencer skal være aktiver, som ikke kan udføres af den

private sektor. Det har også være hensigten med at konkurrenceudsætte behandling af

genanvendeligt husholdningsaffald. Omlastepladser bør optimalt ligeledes konkurrenceudsættes,

da den private sektor med al tydelighed har vist, at det er en opgave, de kan varetage.

Genvindingsindustrien opfordrer til at ændre lovforslaget således, at kommunerne og de kollektive

ordninger kan indgå i frivillige aftaler i forhold til hvilken omlasteplads, der skal anvendes. Kan der

ikke opnås enighed, er det den kollektive ordning, der beslutter, hvor omlastningen skal finde

sted. Dette for at sikre høj genanvendelse.

Implementering af batteriforordningen

Med implementeringen af batteriforordningen ophæves de regler i miljøbeskyttelsesloven der

reguleres i den nye batteriforordning. Genvindingsindustrien støtter op om harmonisering af

regler, hvilket sker som følge af implementeringen af batteriforordningen. Genvindingsindustrien

finder det dog problematisk, at kommunernes ordninger for husstandsnær indsamling af batterier

på den baggrund kommer til at ophøre. I Danmark har vi et effektivt landsdækkende system til

indsamling af mindre batterier. Trods dette er der alligevel udfordringer med at nå

indsamlingsmålene.

Med venlig hilsen

Marianne Ladekarl Thygesen

Sekretariatschef, Genvindingsindustrien

Side 2/2

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 20 -- [ Høringssvar22.08.24 Lov bek. udvidet producentansvar for emballage engangsplast… --

Miljøministeriet

Frederiksholm Kanal 26,

1220 København K

E-mail: [email protected]

Kopi: [email protected]

Journalnummer: 2023-2267

Hotel

•

Restaurant

& Turisterhvervet

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

22. august 2024

Høringssvar vedr. udkast til ændring af lov om miljøbeskyttelse udvidede Producentansvar for

emballage og engangsplastprodukter mv. samt tilpasning af national ret som følge af

batteriforordningen

HORESTA takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovudkastet.

Det er HORESTAs vurdering, at den overvejende del af hotel-, turist- og udespisebranchens

virksomheder i forskellig grad benytter engangsemballage indeholdende plast til servicering og

betjening af gæsterne, samt emballage som er omfattet af ændringer i Lov om miljøbeskyttelse,

og derfor påvirker loven alle disse virksomheder. Det drejer sig om mere end 20.000

virksomheder.

Det er HORESTAs opfattelse, at lovudkastet pålægger Miljøministeriet og Miljøstyrelsen en

massiv informations- og vejledningsindsats overfor virksomhederne og de respektive

organisationer i værdikæden. HORESTA opfordrer Miljøministeriet og Miljøstyrelsen til at

prioritere sine vejledningsforpligtigelser på område, og Miljøstyrelsen lader sig inspirere af

øvrige ministerier. HORESTA peger her på Fødevarestyrelsens mangeårige erhvervsindsats og

dialog med erhvervsorganisationerne i hele værdikæden med det formål at implementere regler

fair og effektivt.

Retssikkerhed skal tilgodeses

HORESTA konstaterer, at lovens definitioner af producent, importør og tilgængeliggørelse af

emballage ikke er i overensstemmelse med definitionerne i regelsættet for fødevareproducent

og producent af fødevarekontaktmaterialer og den medfølgende ansvarsfordeling i forhold

fødevarelovgivningen, som disse virksomheder er fortrolige med. HORESTA kan desuden

konstatere, at der således opstår forvirring og usikkerhed blandt virksomhederne om, hvorvidt

de er omfattet af det udvidede producentansvar eller ej, og dermed om de opfylder reguleringen

på området. Der er med ændringerne i lovudkastet tale om et komplet nyt affaldsregime og

omorganisering af affaldssektoren, som forudsætter total transparens i forhold til

ansvarsfordeling, udgifter og gebyrer, som pålægges virksomhederne.

Forståelige og fair regler samt sikring af virksomhedernes retssikkerhed kræver mulighed for en

klageinstans. HORESTA mener derfor, at det er uacceptabelt, at lovudkastet beskriver,

”at

Miljøministeren kan udstede regler om, at Miljøstyrelsens fastsættelse af og opkrævning af

gebyr ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed”.

Virksomheder bør have

adgang til at klage til andre end myndigheden selv. Der bør sikres en reel mulighed for

klageadgang over myndighedens afgørelser herunder også klager over myndighedernes

administrative bøder.

Transparens på omkostninger og gebyr

HORESTA mener desuden, at loven skal sikre omkostningseffektivitet i forhold til håndteringen

af affaldet, herunder transparens i forhold til kommunernes opgørelser over omkostninger.

Side

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

www.horesta.dk

cvr.nr. 17 01 48 11

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

HORESTA noterer sig ministerens hjemmel til fastsættelse af gebyrer, men mener, at det er

kritisk og lever ikke op til engangsplastdirektivets krav om gennemsigtighed, at der er endnu

ikke er et registreringsgrundlag for fastsættelse af taksterne.

Det fremgår af lovforslaget, at de samlede økonomiske omkostninger for erhvervet udgør 3,3

mia. kr. i 2025, hvor der herunder flyttes omkostninger rundt mellem affaldsproducerende

virksomheder og emballageproducenter samt emballageaffald fra husholdninger. Lovudkastet

beskriver desuden, at lovforslaget med præsisering af oprydningsansvar ikke vil medføre nye

omkostninger. HORESTA mener, at dokumentationen for disse vurderinger er mangelfuld og

helt uigennemskuelig. Disse vurderinger af omkostninger er grundlaget for gebyrer på området,

og det er derfor helt afgørende for en fair omkostningsfordeling med en tranparent og reel

kortlægning af omkostningerne på området.

HORESTA finder, at Forsyningstilsynets opgave med at overvåge de kommunale

producentgebyrer er afgørende vigtige i bestæbelserne på, at kommunerne løfter deres

opgaver på området kosteffektivt.

HORESTA er bekendt med, at miljøgradueret bidrag bliver specificeret i bekendtgørelsen, og

lovudkastet pålægger de kollektiveordninger pligten til at miljøgraduere med krav om, at

producenter af bl.a. engangsplastprodukter ikke unddrager sig højere gradueret

medlemsbidrag. De markant forhøjede gebyrer er ikke begrundet og uigennemskuelige.

HORESTA henstiller til, at Miljøstyrelsen respekterer principperne om transparens jf. EU-

direktivet.

HORESTA mener, at producenter, der er registeret i Dansk Producentansvar, bør fritages fra

emballageafgiften, da de ellers vil blive pålagt en dobbeltafgift i form af både den nuværende

emballageafgift og det kommende miljøgraduerede bidrag. Derudover vil emballageafgiften og

det miljøgraduerede bidrag formentligt være modsatrettede i nogle tilfælde og derved ikke

skabe incitament til miljøforbedringer.

HORESTA understreger, at de administrative byrder for alle virksomheder, uanset om de er

omfattet af producentansvar eller ej, bør indgå i de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Det pålægges alle virksomheder at vurdere, hvorledes de er omfattet af reglerne, hvilke skaber

store administrative byrder for alle virksomheder.

HORESTA erfarer, at reglernes udformning kombineret med myndighedens

–

Miljøstyrelsens

–

mangelfulde information og vejledning af virksomheder på dette område resulterer i, at ellers

lovlydige virksomheder overser disse markante ændringer af affaldsregler, idet de aldrig

tidligere har været omfattet af emballageregler, eller har anset sig som emballageproducenter

ikke mindst set i lyset af, at de som fødevarevirksomheder med salg af ikkefærdigpakket

fødevarer i fødevarelovgivningen ikke er emballageproducent. Informationen forekommer

vilkårlig, når et antal virksomheder, som i øvrigt aldrig tidligere har modtaget information fra

Miljøstyrelsen, har modtaget information om registrering og producentansvar 10 dage før fristen

for indberetning.

Hotel

•

Restaurant

& Turisterhvervet

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

www.horesta.dk

cvr.nr. 17 01 48 11

Side

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Indfør en bagatelgrænse for indberetning emballage

HORESTA bemærker, at lovforslaget ikke giver ministeren mulighed for at fastsætte en

bagatelgrænse for mægden af emballage i forhold til en virksomhed, som ikke er

mikrovirksomhed. Det resulterer i administrative byrder, som ikke står mål med intentionen i

loven og proportionalitetsprincippet. Eksempelvis: Et hotel som ifølge loven tilgængeliggør

emballage, da den ikke er mikrovirksomhed, men som lejlighedsvis benytter engangsemballage

til pinicickurve, madpakker eller lign. eller labels med virksomhedens navn på til indpakning.

Virksomheden skal ifølge udkastet til loven registreres hos DPA og skal desuden for

engangsplastemballagen indtræde i en kollektiv ordning pga. 2 - 5 kg emballageaffald om året.

En kortlægning af Danmarks ikke-mikrovirksomheder vil sandsynligvis vise, at langt de fleste

virksomheder har en rulle labels eller gavepapir med virksomhedens navn på.

Fair og tranparent implementering af loven

Af lovudkastet fremgår det, at det er i overnsstemmelse med kriterierne for

”EU-Kommissionens

udkast til retningslinjer for kriterier for omkostninger ved oprydning af henkastet affald, som dog

endnu ikke foreligger i endelig form (juni 2024)”.

HORESTA efterlyser disse retningslinjer

offentliggjort af hensyn til tranparens for producenterne. Som konsekvens af dette bør

Miljøministeriet kunne redegøre for det datagrundlag, som estimererer omkostningerne til det

udvidede producentansvar for de 8 engangsplastprodukter i lovudkastet.

HORESTA understreger, at en fair regulering på området forudsætter, at der gennemføres

transparent samordning af bekendtgørelser og vejledninger på området. Ikræfttrædelsen af

ordningen bør som minium koordineres i forhold til øvrige regler på området og

virksomhedernes planlagte indkøb og forberedelser. HORESTA opfordrer derfor til, at

ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning udskydes til januar 2026.

HORESTA står gerne til rådighed for uddybning eller kommentarer til høringssvaret.

Med venlig hilsen

Hotel

•

Restaurant

& Turisterhvervet

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

www.horesta.dk

cvr.nr. 17 01 48 11

Tine Skriver

Fødevarechef

Side

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 21 -- [ KL's høringssvar om udvidet producentansvar og batteriforordningen ] --

NOTAT

KL's høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbe-

skyttelse (udvidet producentansvar for emballage og

engangsplastprodukter samt batteriforordning)

Dato: 2. august 2024

Sags ID: SAG-2024-02786

Dok. ID: 3478888

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3294

KL har modtaget høring af udkast til ændring af lov om miljøbeskyttelse for

så vidt angår udvidet producentansvar for emballage og engangsprodukter

mv samt tilpasning af national lovgivning som følge af batteriforordningen.

KL’s høringssvar fokuserer på det udvidede producentansvar på emballage

og implementeringen af batteriforordningen. Bestemmelserne om engangs-

pladsprodukter og fiskegrej kommenteres ikke, da der her hovedsageligt er

tale om præciseringer af gældende lov. Det har ikke været muligt for KL at

foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsperioden.

Der tages derfor forbehold for den efterfølgende politiske behandling af hø-

ringssvaret.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale om Udvidet producentansvar for

emballage og engangsplastprodukter fra 30. august 2022 og større dele af

lovforslaget omhandlende emballage har været sendt i høring tidligere.

Området er centralt for kommunerne, da det vedrører en stor andel af bor-

gernes affald og ændrer substantielt ved kommunernes rolle i affaldssyste-

met, hvor kommunerne hidtil med få undtagelser (batterier og elektronik) har

været ansvarlige for at sikre behandlingen af kommunalt indsamlet affald.

I forhold til første udkast til lovforslaget sidste år ser KL mere positivt på lov-

forslaget i denne runde. KL finder, at der på en række områder, er blevet lyt-

tet til kommunerne og fundet pragmatiske løsninger, der tager højde for lo-

kale forhold og forsyningssikkerhed.

Lovforslaget er meget langt og komplekst, og er på mange områder ukendt

land både for kommuner og producenterne, der skal overtage affaldet. KL

opfordrer derfor til et tillidsfuldt og godt samarbejde mellem kollektive ordnin-

ger og kommuner om at finde pragmatiske løsninger på de udfordringer, der

vil opstå.

Generelle bemærkninger udvidet producentansvar på emballage

Finansielt ansvar fra 1. januar 2025

For at leve op til EU’s direktivfrist for implementering af det udvidede produ-

centansvar for emballage træder lovforslaget i kraft 31. december 2024, men

reglerne får først virkning fra 1. oktober 2025. Der er mange årsager til for-

sinkelsen, bl.a. ændringer i emballageforordningen, men KL vil gerne på-

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 11

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

NOTAT

pege, at det betyder, at borgerne i overgangsperioden betaler producenter-

nes udgifter til håndtering af emballage. Der bør derfor indføres et finansielt

ansvar fra d. 1. januar 2025 og så lovforslagets organisatoriske ansvar fra 1.

oktober 2025.

Positivt med obligatorisk medlemskab af kollektiv ordninger

KL mener, at det er hensigtsmæssigt, at der indføres pligt om tvungent med-

lemskab af en kollektiv ordning. Det vil kunne reducere antallet af free-riders

i systemet både for emballageaffald og for batterier, hvor de mange små ak-

tører vil være nemmere at håndtere i en kollektiv ordning. Ligeledes vil det

betyde at det kommunale affald overdrages til aktører, der har affaldshånd-

tering som deres hovedfokus.

Emballageaffald fra husholdninger

Klogt at vente med et serviceniveau

KL, udvalgte kommuner og de kollektive ordninger har i Forhandlingsudval-

get sammen forsøgt at definere et serviceniveau for den kommunale affalds-

indsamling. KL finder det på den baggrund positivt, at ministeriet anser ind-

stillingen fra Forhandlingsudvalget som et godt udgangspunkt for det videre

arbejde med et serviceniveau. Også fremadrettet anser KL det for vigtigt, at

kommunerne får mulighed for at tilpasse løsningerne ud fra den lokale de-

mografi og de fysiske forhold, der findes i kommunerne.

Arbejdet med serviceniveauet viste dog, at det hurtigt bliver vanskeligt og

bureaukratisk at fastsætte og arbejde med et serviceniveau. Lovforslagets

løsning om at producenterne dækker de faktiske omkostninger for kommu-

nerne er derfor en mindre bureaukratisk løsning end at skulle agere ud fra et

defineret et serviceniveau, hvilket burde komme både producenter og kom-

muner til gode.

KL mener derfor, at behovet for at fastsætte et egentligt serviceniveau bør

evalueres sammen med de øvrige delelementer af producentansvaret. Når

producentansvaret skal evalueres vil kommunerne også have haft bedre mu-

lighed til at vurdere om udrulningen af de ti fraktioner giver anledning til ka-

pacitetstilpasninger.

Kommunerne arbejder allerede med omkostningseffektivitet

I lovforslaget lægges stor vægt på, at kommunernes indsamling af affald

skal ske omkostningseffektivt og der foreslås, at der skal udarbejdes en årlig

rapport, der skal dokumentere at kommunerne arbejder med omkostningsef-

fektiviteten.

KL gør opmærksom på, at kommunerne generelt arbejder for at sikre en

økonomisk ansvarlig indsamling af affaldet og løbende arbejder med at opti-

mere affaldsordninger. Samtidigt vil kommunerne, i kraft af, at de stadig er

ansvarlige for ikke-emballageaffaldet fortsat have et direkte incitament til at

sikre omkostningseffektive indsamlingsløsninger.

Samtidigt lægger lovforslaget op til, at Forsyningstilsynet, som skal overvåge

det kommunale producentgebyr, vil være med til at sikre, at indsamlingen

Dato: 2. august 2024

Sags ID: SAG-2024-02786

Dok. ID: 3478888

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3294

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 11

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

NOTAT

sker omkostningseffektivt og producenterne kun opkræves gebyr for de op-

gaver, der indgår i producentansvaret.

Derfor virker kravet om, at kommunerne, oveni Forsyningstilsynets overvåg-

ningsindsats, skal udarbejde en årlig rapport, der skal indsendes til Miljøsty-

relsen, som en unødig ekstra og fordyrende øvelse, der vil kræve ekstra res-

sourcer i kommunerne.

I stedet foreslår KL, at kommunerne indledningsvist og ved tildeling af en ny

kollektiv ordning beskriver deres indsamlingssystem for den tildelte kollektive

ordning, og derefter forpligtes til at afholde årlige møder med den kollektive

ordning, hvor der bliver mulighed for erfaringsudveksling og drøfte forslag til

forbedringer af kommunernes indsamlingsløsninger. Ved uenighed eller

tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en indsamling kan foregå mere omkostningsef-

fektivt, kan den kollektive ordning anmode Miljøstyrelsen om at se nærmere

på en konkret kommunes indsamling.

Vejledning til beregning af producentgebyret

Selve reglerne for fastsættelse af producentgebyret, der skal udmøntes i be-

kendtgørelser, kunne godt være tydeligere beskrevet i lovforslaget.

Det er positivt, at der tages højde for, at kommunerne så vidt muligt kan nø-

jes med at fastsætte gebyret ud fra affaldsordningen med mindre, at det ind-

samlede blandede affald bliver fordelt mellem to kollektive ordninger. Det er i

overensstemmelse med den måde kommunernes gebyrer i dag er skruet

sammen.

KL forventer, at der ved udarbejdelsen af producentgebyret i kommunerne

vil opstå konkrete spørgsmål, og det anbefales, at det bliver muligt for kom-

muner at få svar på konkrete tvivlsspørgsmål hos enten Miljøministeriet eller

Forsyningstilsynet, når producentgebyret i de første år skal udarbejdes. Det

kunne suppleres med vejledninger for beregning og dokumentation samt

eventuelt kurser i at få producentgebyret ind i den kommunal budget- og

kontoplan.

Overdragelse af affald

Af hensyn til forsyningssikkerhed samt mere stabilitet i indsamlingsleddet er

det positivt, at kommunerne, i forhold til sidste høringsforslag, får mulighed

for at udpege omlastepladser for affaldet. Det sikrer, at kommunerne bedre

kan planlægge affaldsruter optimalt ift. omlastepladser og ikke behøver at

omlægge ruter, når tildelingen skifter. Det er også en fordel ift. elskraldebiler,

som ikke har stor rækkevidde.

For affald fra genbrugspladser, som ikke skal omlastes, er det fornuftigt, at

producenterne er ansvarlige for at udpege en plads eller et behandlingsan-

læg. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis der kom et krav om, at produ-

centernes modtagepladser skal ligge i rimelig afstand fra kommunerne, men

generelt har både kommuner og producenter en interesse i at sikre, at trans-

porten bliver så billig så muligt, så derfor bør de være en fælles ambition for

kommuner og kollektive ordninger at finde de løsninger, der skaber den

bedst mulige logistik.

Dato: 2. august 2024

Sags ID: SAG-2024-02786

Dok. ID: 3478888

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3294

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 11

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

NOTAT

For affald der i dag kører direkte fra rute til behandlingslæg er det vigtigt, at

kommunerne i så god tid som muligt inden d. 1. oktober 2025 får at vide,

hvilket anlæg den kollektive ordning planlægger at anvende. Derved kan

kommunen vurdere, om der er behov for at etablere eller indgå aftale med

en plads om at omlaste affaldet, inden det køres videre til behandlingsan-

lægget.

Det er i lovforslaget anført, at der kan stilles krav til affaldets renhed, så der

sikres høj reel genanvendelse. KL gør for god ordens skyld opmærksom på,

at det i høj grad afhænger af, hvor gode borgerne er til at sortere og kommu-

nen kun kan arbejde med at forbedre renhedsgraden gennem kommunikati-

onsindsatser og udsortering af grove fejlsorterede elementer.

Tildeling af affald og tildelingsperioder

Ift. tildeling af kommunalt indsamlet husholdningsaffald til kollektive ordnin-

ger anerkender KL, at det er en svær opgave at matche kommuner med pro-

ducenter/kollektive ordninger. KL finder det positivt, at der i tildelingen forsø-

ges at tage højde for at alle affaldsfraktioner i en kommune og i fælleskom-

munale løsninger så vidt muligt tildeles samme kollektiv ordning. Det vil lette

logistikken og gøre samarbejdet mere smidigt.

I lovforslaget foreslås det, at kommunerne tildeles de kollektive ordninger

indledningsvist i en 15 måneders periode, og at affaldet derefter tildeles for

længere perioder. KL anerkender, at det er hensigtsmæssigt pga. de mange

usikkerheder i tildelingen, at den indledende tildelingsperiode er relativt kort.

KL ser dog gerne, at de efterfølgende tildelinger bliver på længere end de fo-

reslåede 24-36 måneder. Miljøministeriet opfordres derfor på at bestræbe

sig på så lange tildelingsperioder som muligt.

Det foreslås, at kommunerne af hensyn til den tildelte kollektive ordning ikke

ændrer på sammenblanding/indsamling af fraktioner i en tildelingsperiode.

Det virker uhensigtsmæssigt og vil resultere i en del utilsigtede sideeffekter.

Kommunerne vil i så fald kun have ændringsvinduer hvert 2-3 år og blive

nødt til at indrette deres affaldsordninger og udbud efter tildelingerne. Der-

ved vil der, som sås ved udrulning af de 10 fraktioner, hvor mange affalds-

ordninger blev ændret samtidigt, kunne opstå flaskehalse i levering af mate-

riel. Ligeledes vil kommunerne udbyde affaldsindsamlingen samtidigt, hvilket

alt andet lige vil give et ustabilt marked for indsamlingsydelser.

Kompensation for emballageaffald, der ikke overdrages til producenter

Med lovforslaget foreslås det ikke, at der udarbejdes fordelingsnøgler i em-

ballager og ikke-emballager for alle fraktioner indeholdende emballage, der

afleveres i det kommunale affaldssystem. Det betyder, at det kommunale af-

faldsgebyr skal dække nogle omkostninger, der rettelig burde dækkes af

producenterne af emballage. Det gælder bl.a. korrekt sorteret emballage fra

farligt affald, der indsamles i røde bokse. KL vurderer ikke, at det vil være en

særlig stor opgave at få etableret et finansielt ansvar for den fraktion og op-

fordrer derfor til, at det kommer itl at indgå i producentansvaret fra starten..

I lovforslaget står desuden, at genbrugsemballager håndteres i et særligt

loop, og at producenterne af genbrugsemballager skal tage dem tilbage, når

det bliver affald. Ofte er der dog risiko for, at genbrugsemballagerne, når de

Dato: 2. august 2024

Sags ID: SAG-2024-02786

Dok. ID: 3478888

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3294

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 11

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

NOTAT

bliver til affald, ”strander” i de kommunale affaldsindsamlingssystemer, og

det virker uhensigtsmæssigt, at kommunerne ikke kan få dækket omkostnin-

gerne til at få dem håndteret.

Ligeledes kompenseres kommunerne kun for ”korrekt sorterede emballager”

i restaffaldet, og ikke for størstedelen af emballagerne i restaffaldet, som er

”ukorrekt sorterede”. Det er også uklart, hvordan kommunerne kan blive

kompenseret, hvis de fx vælger at etablere et restsorteringsanlæg, for at

håndtere de ”ukorrekt sorterede emballager i restaffaldet”.

Ikke-emballage affald fra husholdninger

Afsætning af materialer og genanvendelsesmål

Generelt er der i lovforslaget mange tiltag for at få kommunerne til at agere

omkostningseffektivt, men ikke ret mange krav til at de kollektive ordninger

skal agere omkostningseffektivt eller miljømæssigt hensigtsmæssigt. Det er

ikke klart, hvordan et nøgletalssystem vil kunne sikre omkostningseffektivitet,

hvilket er i kommunernes interesse i forhold til den andel af ikke-emballager,

som overdrages til de kollektive ordninger.

Det bør derfor overvejes, hvilke virkemidler, der kan anvendes for at sikre en

omkostningseffektiv (og miljømæssig hensigtsmæssig) behandling af ikke-

emballage affaldet. Det bør desuden bl.a. tydeliggøres, at de kollektive ord-

ninger skal oplyse kommunerne om, hvor affaldet behandles, fejlsortering,

mv.

Emballageaffald fra erhverv

Emballageaffald indsamlet sammen med husholdningsaffaldet

KL kvitterer for, at man har ændret den foreslåede løsning for kommuner,

der indsamler affald fra erhverv svarende i art og mængde fra sidste lov-

forslag således, at kommunerne nu kompenseres for indsamlingen sammen

med indsamlingen af det øvrige husholdningsemballageaffald. Derved slip-

per de små virksomheder, der får indsamlet deres affald af kommunen, for

individuelt at skulle søge om kompensation hos en kollektiv ordning. Det vir-

ker som en mere smidig og administrativ let løsning.

I tillæg til det ville det også være administrativt lettere, hvis andet erhvervsaf-

fald indsamlet af kommunen, men ikke sammenblandet med husholdnings-

affald, kunne overdrages på lige fod med affald indsamlet blandet fra hus-

holdninger og erhverv.

Generelle bemærkninger udvidet producentansvar på batterier

Uklart retsgrundlag for fremtidig indsamling af batterier

Danmark har en af Europas højeste indsamlingseffektiviteter af batterier og

med den kommende forordning, hvor kommunerne ikke længere har ansva-

ret for batteriindsamlingen, kan der være bekymring for, at der i en over-

gangsperiode ikke vil blive indsamlet lige så mange batterier. KL opfordrer

derfor Miljøstyrelsen og Miljøministeriet til at bistå med at afklare de mange

juridiske problemstillinger, der følger af det ændrede retsgrundlag.

Dato: 2. august 2024

Sags ID: SAG-2024-02786

Dok. ID: 3478888

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3294

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 11

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

NOTAT

Dato: 2. august 2024

Med lovforslaget er det fx ikke klart, hvordan Miljøministeriet forventer, at

batterierne vil blive indsamlet, når der ikke længere er krav om, at kommu-

nerne skal indsamle dem. Der savnes også overvejelser om, hvordan kom-

munerne skal håndtere de batterier, der trods en anden indsamlingskanal,

havner i den kommunale indsamlingsordning til farligt affald. Og hvordan en

sådan udgift skal dækkes.

I lovforslaget savnes også en yderligere uddybning af, hvilke krav Miljøsty-

relsen forventes at sætte til et dækkende indsamlingsnet for producenter. Er

det fx nok med offentligt opstillede beholdere, eller skal det være husstands-

indsamling? Der savnes også en uddybning af kravene til en kontrakt mel-

lem kollektivordning og indsamlingskanal.

Derudover har Miljøstyrelsen oplyst om, at der vil være en overgangsperiode

frem til 1. januar 2026, hvor kommunerne stadig skal forestå indsamlingen af

batterier og blive kompenseret via DUT. KL undrer sig over, at den over-

gangsperiode ikke er nævnt i lovforslaget, og det rejser en del spørgsmål

angående hjemmelsgrundlaget i overgangsperioden.

Større økonomiske konsekvenser ved indsamling af batterier

Under afsnittet om økonomiske konsekvenser for batteriindsamlingen står,

at kommunernes indsamling af batterier forventes, at udgøre 16,9 mio. kr. i

2026. Dette tal er markant underestimeret. Niras har for KL udarbejdet en

rapport, der skønner, at omkostningerne var ca. 26 mio. kr. i 2022:

Omkost-

ninger ved indsamling af bærebare batterier (kl.dk)

og det er uklart, hvordan

Miljøministeriet har opgjort tallet til 16,9 mio. kr.

Specifikke bemærkninger

Nogle af lovforslagets bemærkninger går igen under flere punkter. I neden-

stående er så vidt muligt kun kommenteret én gang.

Lovforslagets baggrund

I lovforslagets baggrund står, at når producenter har et ansvar for affaldsfa-

sen, så får de økonomisk incitament til at reducere materialeforbruget. Den

same forhåbning gentages i afsnittet om ”Konsekvenser for FN’s Verdens-

mål”. Det lyder intuitivt rigtigt, men selv i lande, hvor producenterne har haft

ansvaret for emballagen i mange år, er emballagemængderne fortsat med at

stige. Det er derfor vigtigt, at den kommende lovgivning med de graduerede

gebyrer, giver et stærkt økonomisk incitament til mere bæredygtige emballa-

ger.

Konsekvenser for FN’s verdensmål

Der står i afsnittet om ”Konsekvenser for FNs Verdensmål, at oprydningsan-

svaret vil have positive konsekvenser for engangsplastprodukter, som ofte en-

der i havmiljøet. Det er muligt, at det gælder globalt, men det er ikke KL’s

indtryk at det er et problem i Danmark, hvor kommunerne sammen med staten

via det skattefinansierede område, har fjernet henkastet affald fra det offent-

lige rum. Det kan snarere være forhåbningen af producentansvar på fiskenet

vil gøre op med spøgelsesnet i havet.

Sags ID: SAG-2024-02786

Dok. ID: 3478888

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3294

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 11

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

NOTAT

Dato: 2. august 2024

Sags ID: SAG-2024-02786

Dok. ID: 3478888

Til nr. 7

Genbrugsemballage

Det foreslås i lovforslaget, at kommunalbestyrelsen ikke skal have det orga-

nisatoriske ansvar eller kompenseres for genbrugsemballage, når dette bli-

ver til affald. Det er dog svært at se, hvordan det kan undgås at affaldet hav-

ner i de kommunale indsamlingssystemer fx på genbrugsstationer. Det ses

bl.a. i dag, hvor Arla mælkekasser afleveres på genbrugspladserne og er

svære for kommunen at få afhentet igen.

Rapport om omkostningseffektivitet

I forhold til at kommunerne skal udarbejde en årlig rapport og redegøre for

omkostningseffektiviteten, så kan KL oplyse, at kommunerne allerede i dag

arbejder med at sikre omkostningseffektivitet i indsamlingen (og for nuvæ-

rende også i behandlingen). Typisk sker det i forbindelse med udarbejdelse

af affaldsplaner hvert 6 år, hvor det samlede affaldssystem tages op til revi-

sion, hvilket så igen udmøntes i de kommunale udbud af affaldsindsamlin-

gen. Lovforslaget indfører dermed en ekstra administrativ byrde for kommu-

nerne, uden at der samtidigt kan forventes de store årlige ændringer i en

sådan rapport.

Derudover savnes format og omfang for en sådan rapport samt også kon-

krete overvejelser om, hvordan rapporten skal anvendes. Der er risiko for

meget detaljerede rapporter, hvor Miljøstyrelsen drukner i informationer fra

98 kommuner eller meget overordnede rapporter, som alligevel ikke kan an-

vendes til noget. Derudover virker det uklart, hvorfor rapporten skal sendes

til Miljøstyrelsen, når det i øvrigt er Forsyningstilsynet, der skal føre tilsyn

med producentgebyret.

KL opfordrer til, hvis Miljøministeriet går videre med kravet om, at kommu-

nerne skal udarbejde en rapport, at den laves på baggrund af en skabelon,

der er nem at udfylde og ikke kræver et stort ressourcetræk i kommunerne.

Det fremgår af punkt 7, at rapporten skal offentliggøres på kommunens

hjemmeside. Det giver selvfølgelig øget transparens, men vil også kunne

give kommunen flere borgerhenvendelser og dermed et øget ressourcetræk

og højere administrationsomkostninger i kommunen.

Til nr. 9

Emballage i restaffaldet

KL gjorde i høringssvaret til det første lovforslag om udvidet producentan-

svar opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt, at de kollektive ordninger

ikke skal betale for ukorrekt sorteret emballage i restaffaldet, som udgør

langt den største andel af emballager i resteaffaldet. Der findes allerede va-

lide opgørelser af, hvor meget emballage, der findes i restaffaldet. KL me-

ner, at eftersom formålet med indførsel af udvidet producentansvar er at

skabe incitament til mere miljøvenlige produkter og emballager (s. 138) bør

producenterne betale for håndteringen af alle emballager sat på markedet

uanset om de udsorteres eller ej.

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3294

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 11

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

NOTAT

Dato: 2. august 2024

Anvendelse af nøgletal og behandling af ikke-emballage

På producentsiden foreslår lovforslaget, at der vil blive anvendt nøgletalsmo-

deller til at fastsætte omkostninger til transport og behandling. Beregnings-

metoden skal ifølge lovforslaget udarbejdes på baggrund af et udvalg med

repræsentanter fra virksomheder, indsamlingsvirksomheder og producenter

(eller kollektive ordninger). Eftersom en del af modellen vil berøre behand-

ling af ikke-emballager bør kommuner også deltage i et sådant udvalg.

Da markedet for genanvendte materialer fluktuerer, opfordrer KL til, at der

løbende holdes øje med prisudviklingen på behandlings- og afsætningsmar-

kedet og nøgletallene opdateres jævnligt, fx kvartalsvist.

Det er i lovforslaget uklart, hvilke incitamenter der er for at sikre højkvalitets-

genanvendelse af kommunernes affald, når det overdrages til producen-

terne.

Mange steder i lovforslaget fremgår det, at kommunerne skal betale for be-

handlingen af ikke-emballageaffaldet til de kollektive ordninger. I en del hen-

seende er der vel tale om, at kommunerne skal have betaling fra de kollek-

tive ordninger for salg af ikke-emballager, fx pap eller papir, som har en po-

sitiv værdi på markedet.

Serviceniveau

I punkt 9 beskrives de ting et serviceniveau skal kunne. Baseret på erfarin-

ger fra Forhandlingsudvalget, mener KL, at det bliver svært at fastsætte et

serviceniveau, der kan rumme alle hensyn uden at det samtidigt bliver me-

get bureaukratisk.

Det oplæg som de kollektive ordninger og kommunerne sammen med KL

fremlagde, var et skridt i den rigtige retning, men stadig vil det fortsat være

svært at få udarbejdet et serviceniveau, der både er simpelt og gennemsig-

tigt, sikre omkostningseffektive løsninger og samtidigt giver lokal fleksibilitet.

KL foreslår derfor, at man afventer erfaringer med den nuværende løsning,

inden man tager stilling til behovet for et serviceniveau.

Til nr. 11

Tildeling

KL har forståelse for, at tildelingsperioden indledningsvist er kort, men hå-

ber, at det bliver muligt med tildelingsordninger på mindst 36 måneder, da

det vil lette planlægning og koordination mellem kommuner og kollektive ord-

ninger. På baggrund af de relativt korte tildelingsperioder synes det også

unødigt med en undtagelse med genberegning og evt. skift af kollektiv ord-

ning, men KL anerkender, at det selvfølgelig kan blive nødvendigt ved plud-

selige ændringer i markedet.

I forhold til tildeling af kommuner baseret på deres affaldsmængder gøres

opmærksom på, at kommunernes affaldsmængder baseret på data i ADS

kan være en fejlbehæftede. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at data

kvalitetssikres med den pågældende kommune.

Sags ID: SAG-2024-02786

Dok. ID: 3478888

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3294

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 11

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

NOTAT

Finansielt ansvar

I lovforslaget står, at emballage af tekstil, porcelæn, keramik samt embal-

lage, der korrekt sorteres som farligt affald ikke vil indgå i tildelingsordningen

og producenterne i første omgang ikke vil afholde omkostningerne for det.

Det kan være forståeligt for tekstil, porcelæn og keramik, som alt andet lige

vil dreje sig om relativt små mængder. På sigt bør der dog indføres et finan-

sielt ansvar for disse fraktioner også.

For emballage, der er korrekt sorteret som farligt affald bør der indføres et fi-

nansielt ansvar sammen med det øvrige producentansvar. Det er en dyr

fraktion at håndtere for kommunerne, og Miljøministeriet vil relativt nemt

kunne skaffe oplysningerne om andelen af emballage i deres farlige affald

fra de kommunalt ejede modtageanlæg for farligt affald.

Dokumentation for omkostninger

På side 195 står, at der skal fastsættes regler om opgørelse og dokumenta-

tion for de kollektive ordningers omkostninger til ikke-emballage. KL forud-

sætter, at dokumentationen gøres tilgængelig for de kommuner, som har

fået tildelt den pågældende kollektive ordning. Såfremt nøgletallet efterjuste-

res af Miljøstyrelsen, virker det hensigtsmæssigt, at der skal foretages en ef-

terregulering af opkrævningen/betalingen til kommunen, og det ikke kun er

en mulighed, som det fremgår af lovforslaget nu (”dennes kollektive ordning

kan foretage en efterregulering”).

Til nr. 17

Dokumentation

Det fremgår af bestemmelsen, at producenterne/de kollektive ordninger skal

oplyse om omkostninger, behandling, opnåelse af genanvendelsesmål, etc.

til brug for tilsynet. Eftersom der i praksis vil være samme behandling af em-

ballage- og ikke-emballage mener KL, der pligten til oplysning ved udmønt-

ning bør udvides til at omfatte den kommune, der har afleveret indsamlet

emballage og ikke-emballage til den pågældende kollektive ordning.

Derudover gør KL opmærksom på, at det er vigtigt, at kommunerne i det om-

fang affaldet ikke bliver vejet, når det kører ind på den kommunalt udpegede

omlasteplads kan få oplysninger de indvejede mængder, således at kommu-

nerne et sted i værdikæden kan se, hvor meget affald, der er indsamlet fra

deres kommune.

Til nr. 19

Fordelingsnøgler mellem emballage og ikke-emballage

I fht. fordelingsnøgler mellem emballage og ikke-emballage opfordrer KL til,

at man med et fast interval, fx hvert tredje år gentager analyserne af affaldet,

således at fordelingen mellem emballage og ikke-emballage svarer til affal-

det sammensætning.

I bemærkningerne fremgår, at kommunerne kan kompenseres for indsam-

ling af andre emballager på genbrugspladsen, end dem Miljøstyrelsen har

udarbejdet fordelingsnøgler på, såfremt de er i besiddelse af ”retvisende for-

delingsnøgler”. Det er uklart, hvem der skal tage stilling til, om fordelingsnøg-

lerne er retvisende. Det er unødigt dyrt, at hver enkelt kommune skal fore-

Dato: 2. august 2024

Sags ID: SAG-2024-02786

Dok. ID: 3478888

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3294

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 11

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

NOTAT

tage samme undersøgelse, så det vil være hensigtsmæssigt, at flere kom-

muner anvendte de samme fordelingsnøgler, hvis de indsamlede samme

fraktioner. Det er dog uklart i så fald, hvor mange kommuner/forsyningssel-

skaber må anvende samme fordelingsnøgle. Samtidigt vil det kunne give an-

ledning til systematiske forskelle i genbrugsgebyrerne, hvis nogle kommuner

vælger at blive kompenseret for fx flamingo og andre ikke. Derfor foreslås

der, at Miljøministeriet midlertidigt -indtil egne analyser er gennemført går i

dialog med kommunerne og kollektive ordninger om at finde nogle midlerti-

dige nøgler evt. baseret på lokale fordelinger og lokale undersøgelser, som

midlertidigt fungerer som nationale nøgler for de genbrugspladser, hvor de

pågældende affaldstyper afleveres.

Producentgebyret

Ift. producentgebyret er det uklart i hvilket omfang Miljøministeriets tekst om,

at ”det er hensigten, at der skal fastsættes regler om, at kommunalbestyrel-

sen som udgangspunkt skal fastsætte et gebyr pr. affaldsordning”, afviger

fra de gældende gebyrbestemmelser (miljøbeskyttelsesloven § 48 stk 3.),

hvor der står, at ”der skal fastsættes særskilt gebyr for hver affaldsordning”.

Ift. betaling til producenter, så fremgår det, at udgifterne til behandling af

ikke-emballageaffald skal konteres på særskilt i det kommunale budget og

regnskabssystem. KL gør opmærksom på, at de enkelte ordninger stadig

skal hvile-i-sig-selv, så det er vigtigt, at betalingen kan konteres på de nuvæ-

rende funktioner.

Til nr. 29

Perioden fra 18. august 2025 til 1. januar 2026

Miljøstyrelsen har d. 15. marts 2024 sendt en mail til medlemmerne af Dia-

logforum for Batterier om, at der vil være en overgangsordning fra bestem-

melserne i miljøbeskyttelsesloven ophæves d. 18. august 2025 frem til d. 1.

januar 2026. Det fremgår af mailen, at kommunerne i perioden vil blive kom-

penseret for indsamlingen via DUT og de kollektive ordninger fra 1. januar

2026 selv organiserer indsamlingen. Det fremgår der ikke noget om i lov-

forslaget, hvilket giver anledning til overvejelse af, hvorvidt kommunerne i

overgangsperioden vil have hjemmel til at indsamle batterierne. Der vil jo i

overgangsperioden ikke være en pligt til at indsamle batterierne, og de

endnu ikke har indgået aftaler med de kollektive ordninger om at fungere

som indsamlingskanal?

På side 252 fremgår, at de kollektive ordninger har pligt til at levere oplysnin-

ger om, hvilke kriterier de stiller til affaldsbehandlingsanlægget. Der savnes

dog information om, hvilke sanktionsmuligheder Miljøstyrelsen har i så fald,

at kriterierne ikke er tilfredsstillende.

Til nr. 54

Papiraffald

Det er fornuftigt, at der er blevet muligt for at kommuner, der indsamler papir

særskilt ikke skal overdrage papiraffaldet til producenterne grundet den lille

andel af emballager. Der gøres desuden opmærksom på, at det er hensigts-

mæssigt (også i den sammenhæng), at der løbende foretages analyser af

Dato: 2. august 2024

Sags ID: SAG-2024-02786

Dok. ID: 3478888

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3294

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 11

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

NOTAT

fordelingen mellem emballage og ikke-emballage i de forskellige affaldsfrak-

tioner, da det kan forventes, at affaldets sammensætning ændres over tid.

Uklar formulering

Øverst s. 292. er det ud fra sætningen uklart, om der er et finansielt ansvar

på emballageaffald sorteret som farligt affald. ”Det er ikke hensigten at fast-

sætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal overdrage emballageaffald

sorteret som farligt affald eller emballageaffald korrekt sorteret som restaf-

fald, hvor producenterne alene har et finansielt ansvar.”. Det vil i så fald

være i modstrid med de generelle bestemmelser s. 74, hvor der står, at pro-

ducenterne ikke forpligtes til at afholde omkostningerne.

KL står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål til høringssvaret.

Med venlig hilsen

Julie Bülow Appelqvist

Klima og Tværkommunalt Samarbejde

Dato: 2. august 2024

Sags ID: SAG-2024-02786

Dok. ID: 3478888

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3294

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 11 af 11

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

== AKT 660888 == BILAG 22 == [ SAMLET: Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskytte… ==

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

20-08-2024

Caroline Fynbo Carlsson ([email protected])

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - Høringssvar:

Bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for emballage og

engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som

følge af batteriforordningen)

659320

Sofie Dam

SV Journalnummer 2023 - 2267 Høring over udkast til

lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet

producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v.

samt tilpasning af national ret som følge af batteriforordningen)

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

22. aug 2024

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 659320 -- BILAG 1 -- [ SV Journalnummer 2023 - 2267 Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om… --

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Sofie Dam ([email protected])

Caroline Fynbo Carlsson ([email protected])

SV: Journalnummer 2023 - 2267: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som følge

af batteriforordningen)

Sendt:

20-08-2024 10:39

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 1. juli 2024 modtaget Miljøministeriets høring over udkast til lovforslag

om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt

tilpasning af national ret som følge af batteriforordningen).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed.

De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.

På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Caroline Fynbo Carlsson

Studentermedhjælper

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Direkte +45 4171 5062

E-mail

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende

markeder

Se vores privatlivspolitik og

tilgængelighedserklæring for kfst.dk.

Fra:

1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>

Sendt:

15. juli 2024 15:17

Til:

1 - KFST Forkontor <[email protected]>

Emne:

VS: EMs styrelser - Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet

producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som følge af

batteriforordningen) - FRIST 21.8.2024 (EM Id ...

DEP Høringer ([email protected])

1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse ([email protected])

Fra MIM - Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar

for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som følge af batteriforordningen) -

FRIST 22.8.2024

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for

E-

mailtitel:

emballage og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som følge af batteriforordningen)

Sendt:

15-07-2024 13:28

Til:

Fra:

Titel:

Fra:

Sofie Dam <[email protected]>

Sendt:

1. juli 2024 16:10

Til:

Sofie Dam <[email protected]>; Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

Advoksamfundet

Bryggeriforeningen (kontakt)

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>; Danmarks

Restauranter og Cafeer <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Erhverv (høring) <[email protected]>;

Emballageindustrien

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>; Danske Advokater

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

De Økonomiske Råd <[email protected]>;

Forbrugerrådet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

1 - FSTS Forsyningstilsynet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Horesta

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

International Transport

Danmark <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>; Nærbutikkernes Landsforening

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected].; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets

officielle postkasse <[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>;

Finansministeriets postkasse <[email protected]>; Justitsministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

<[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for emballage

og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af national ret som følge af batteriforordningen)

Kære høringsparter

Se venligst supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. samt tilpasning af

national ret som følge af batteriforordningen)

her.

Høringsmaterialet er ligeledes vedhæftet denne mail.

En tidligere udgave af lovforslaget var i høring sidste år og kan ses

her.

Bemærk at fristen for at afgive et høringssvar til Miljøministeriet er

den 22. august 2024.

Høringssvar bedes sendt til

med kopi til

med angivelse af

journalnummer 2023 - 2267 i emnefeltet.

Venlig hilsen

Sofie Dam

Specialkonsulent | Cirkulær økonomi

+45 29 83 04 59 |

Miljøministeriet

Departementet

| Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Youtube

Privatlivspolitik

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 23 -- [ Landbrug & Fødevarers høringssvar - udvidet producentansvar for emballage ] --

Dato

Side

22. august 2024

1 af 10

Miljøministeriet

Departementet

Holmens Kanal 26

1220 København K

Mail:

CC :

Landbrug & Fødevarers høringssvar til udkast til ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvi-

det producentansvar for emballage og engangsplastprodukter mv.), Jr. nr. 2023-2267.

Miljøministeriet har den 1. juli 2024 udsendt udkast til ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet

produktansvar for emballage og engangsplastprodukter mv.) med høringsfrist den 22. august 2024.

Fødevareemballager udgør over halvdelen af de samlede emballagemængder i husholdningerne i

Danmark. Det er derfor meget væsentligt for fødevareerhvervet at sikre regler, som kan imøde-

komme en korrekt miljømæssig håndtering af emballagerne på den økonomiske og bæredygtige

mest effektive måde.

Landbrug & Fødevarer og virksomhederne bakker fuldt og fast op om et ambitiøst producentansvar

for emballage. Landbrug & Fødevarer har derfor, i samarbejde med Dansk Erhverv, DI og Dagsam,

stiftet kollektivordningen VANA – Dansk emballageansvar. VANA skal som kollektiv ordning sikre,

at producenterne kan leve op til deres producentansvar.

En væsentlig forudsætning for at reglerne for emballageansvaret bliver en succes er tilsvarende, at

alle de omfattede virksomheder bidrager på lige vilkår. Landbrug & Fødevarer noterer derfor med

tilfredshed, at der lægges op til et pligtigt medlemskab af en kollektiv ordning. Dette vil kunne af-

bøde udfordringer med ”free-riders”, som forventes at blive en kæmpe udfordring for en succesfuld

og fair implementering af reglerne.

Landbrug & Fødevarer er meget bekymrede for lovforslaget i sin nuværende form, da det samlet

set vil medføre helt unødvendige meromkostninger for producenterne med stigende forbrugerpriser

til følge. Landbrug & Fødevarer vurderer, at disse omkostninger ligger langt udover forudsætnin-

gerne i den politiske aftale.

Landbrug & Fødevarer finder det meget kritisk, at lovforslaget ikke følger den politiske aftale på væ-

sentlige områder. For eksempel overkompenseres kommuner ud over basisserviceniveauet, lige-

som der ikke stilles krav om en konkurrencedygtig prissætning hos de kommuner, der

ikke

udbyder

indsamlingsopgaven.

Lovforslaget vil medføre en unødvendig stigning i omkostninger og administration på grund af uri-

melige og uregulerede gebyrer, som blandt andet stat og kommuner kan pålægge producenterne –

uden klagemulighed og gebyrloft.

Unødvendige prisstigninger for forbrugerne

Kollektivordningen VANA har tidligere anslået, at detailhandelspriserne forventes at stige med om-

kring 2 procent som følge af producentansvaret. Med dette udkast til lovforslag forventes denne

prisstigning at blive højere, da væsentlige elementer fra den politiske aftale – som skulle holde pri-

serne i ro – er fraveget i lovforslaget.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 2 af 10

En anden væsentlig faktor, som forventes at medføre yderligere omkostninger og prisstigninger, er

lovforslagets omfangsrige brug af uregulerede gebyrer, som kan pålægges producenterne. Geby-

rerne er ikke underlagt et gebyrloft, og der er dermed ingen incitamenter for kommuner eller stat til

at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne, herunder at sikre, at der ikke anvendes flere midler

end nødvendigt for at leve op til EU-forpligtigelser.

For at begrænse prisstigninger for forbrugerne, bør der fastsættes et gebyrloft for, hvor mange ind-

tægter de enkelte gebyrerne må indbringe på de forskellige områder, som fx kommunikation og ad-

ministration. Gebyrloftet bør fastsættes ud fra en vurdering af, hvad der skal til for at leve op til EU-

forpligtigelser.

Lovforslag i strid med politisk aftale

Lovforslaget er på flere væsentlige områder ikke i tråd med den politiske aftale. Der er tale om afvi-

gelser, som vil medføre, at producenterne kommer til at betale væsentligt mere, end hvad der er

nødvendigt og rimeligt i forhold til indsamling og behandling af deres emballager. Disse ekstra om-

kostninger vil betyde højere priser på de varer, som forbrugerne køber. Vi forventer ikke, at hus-

holdningernes kommunale affaldsgebyrer falder tilsvarende, når udgifterne for affaldshåndteringen

bliver flyttet til producenterne, blandt andet grundet ineffektivitet og mange uigennemskuelige geby-

rer.

Landbrug & Fødevarer skal særligt anmode om, at nedenstående to problemstillinger som mini-

mum løses, så omkostningerne holdes nogenlunde i ro.

Krav om konkurrencedygtig prissætning hos kommuner, der ikke udbyder indsamlingsopgaven

Det fremgår af den politiske aftale, at ”i

de tilfælde, hvor en kommune ikke udbyder indsamlingsop-

gaven, fastsættes kompensationen med baggrund i den tredjedel af udbuddene med sammenligne-

lige kommunale ordninger og aktiviteter, der har den laveste pris, såfremt det er juridisk muligt”.

Hensigten med teksten er at sikre, at producenterne kun skal betale for en effektiv opgaveløsning

Hensigten i den politiske aftale er fjernet helt i lovforslaget, og erstattes med et krav om, at kommu-

nerne forpligtiges til at ”arbejde med omkostningseffektivitet”. Det er dybt problematisk, at der ikke

er krav til effektivisering eller andre overvejelser over hvordan ”omkostningseffektivitet” skal opnås.

Den politiske hensigt i aftaleteksten er klar: Producenterne skal sikres en effektiv opgaveløsning, på

niveau med de mest effektive private aktører.

Landbrug & Fødevarer foreslår følgende løsning:

●

Miljøministeriet skal inden for et halvt år forpligtes til at præsentere en alternativ model for

aftalekredsen, som giver samme grad af effektivitet og lave priser for producenterne som

den model, der er fastlagt i den politiske aftale.

●

Kommunernes omkostninger skal følge produktivitetsudviklingen i samfundet i øvrigt,

f.eks. 2 pct. reduktion af driftsomkostninger årligt.

Kommuner overkompenseres ud over basisserviceniveauet

Af den politiske aftale fremgår det, at: ”kommunerne

fortsat skal have mulighed for at sætte et hø-

jere serviceniveau end det niveau, som betales af producenterne, og at kommunens omkostninger

hertil finansieres over affaldsgebyret”.

Det betyder, at hvis et basisserviceniveau fx fastlægger, at

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 3 af 10

plastbeholderen skal tømmes to gange om måneden, så vil ekstra tømninger ud over dette interval

skulle finansieres af kommunen.

Med lovforslaget udskydes løsningen om et basisserviceniveau til tidligst i 2027, hvilket i sig selv er

en meget lang og usikker frist. Som ovenfor nævnt foreslås der i lovforslaget et krav om, at kommu-

nerne forpligtiges til at ”arbejde med omkostningseffektivitet”, dog uden nogle former for krav til ef-

fektivisering eller andre tiltag, der kan have en reel effekt på prisniveauet. At modellen er uden ef-

fekt på omkostningsniveauet, illustreres i lovforslaget på side 78, hvor det fremgår, at det ikke er

hensigten at pålægge kommunerne bestemte tiltag til opnåelse af omkostningseffektivitet, og at

kommunerne selv beslutter, om de vil implementere relevante tiltag om omkostningseffektivitet.

Samlet set giver løsningen ikke kommunerne incitamenter til at følge de politiske ønsker, men må til

gengæld forventes at medføre markante ekstraomkostninger for producenterne, som langt oversti-

ger de omkostninger, som den politiske aftale er baseret på.

Der er derfor behov for markante krav til processen for udarbejdelse af reglerne for basisserviceni-

veauet. Da historikken desværre viser, at fastlæggelse af basisserviceniveauet hele tiden udsky-

des, har Landbrug & Fødevarer meget ringe tillid til, at lovforslaget kommer i mål med etableringen

af regler for basisserviceniveauet ”tidligst” i 2027.

For at sikre fremdrift foreslår Landbrug & Fødevarer at:

●

Aftalekredsen årligt orienteres om fremskridt med implementering af et serviceniveau frem

mod indførelsen af et sådant niveau senest i 2027. De analyser, der laves i overgangsperi-

oden, skal både skabe indsigt i de ordninger, der er i kommunerne i dag, og hvilke omkost-

ninger, der er ved indsamling af de forskellige affaldsfraktioner. På baggrund af de årlige

kommunale rapporter om indsamlingsordninger, mængder og omkostninger, skal der iden-

tificeres et serviceniveau, som kan levere omkostningseffektivt på EU’s genanvendelses-

mål.

●

Der bør allerede nu udarbejdes en skabelon for denne årlige kommunale rapportering, så

kommunerne vejledes i rapporteringen, og så det er tydeligt, hvilke udgifter kommunerne

kan kræve kompensation for, og hvordan de opgøres. Det er afgørende for at skabe et

sammenligningsgrundlag mellem kommunerne til brug for den senere evaluering.

●

Forsyningstilsynet bør udover det allerede igangsatte arbejde med at sikre gennemsigtig-

hed og ensartethed i opgørelse af omkostninger i kommunerne få til opgave at definere

ens regler for beregning af producentgebyrer, udarbejde udbudsskabeloner samt at defi-

nere ens regler for afskrivning af investeringer. Disse elementer skal på plads hurtigst mu-

ligt.

Gebyrskruen strammes i urimelig grad

Der indføres med lovforslaget en voldsom stor og uigennemskuelig mængde gebyrer, som produ-

centerne skal betale til kommuner, stat og DPA. Der er sågar indført et gebyr, som skal dække ad-

ministrationen af gebyrer. Til at illustrere den store brug af gebyrer, viser en søgning i lovforslaget,

at ”gebyr” er omtalt 547 gange.

Fælles for gebyrerne er, at de er meget brede i beskrivelserne, og at der ikke er grænser for deres

størrelse. Det er svært at vurdere gebyrernes nødvendighed og de fordrer ikke effektivitet i den ad-

ministrative behandling - og i sidste ende antallet af ansatte medarbejdere.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 4 af 10

Landbrug & Fødevarer finder overordnet, at der skal indføres et gebyrloft, og at der indføres incita-

menter til en effektiv varetagelse af de opgaver, som gebyrerne finansierer. Her bør producenterne

via deres interesseorganisationer være repræsenteret i bestyrelser eller lignende i forhold til de ge-

byrfinansierede opgaver, så de får indflydelse på opgavevaretagelsen.

Det bør samtidig sikres, at gebyrerne ikke går videre end affaldsdirektivet, som foreskriver, at pro-

ducenterne skal dække omkostninger, som er nødvendige for at opfylde målene. Dette bør præci-

seres under de enkelte gebyrer. Ikke-nødvendige gebyrer bør fjernes. Her kan fx nævnes gebyr til

dækning af Miljøministeriets omkostninger forbundet med opgørelse af andelen af emballageaffald i

indsamlet affald, som

ikke

er en nødvendig følge af producentansvaret.

Landbrug & Fødevarer finder det tillige særdeles kritisabelt og helt urimeligt, at man igennem hele

lovforslaget konsekvent afskærer producenterne fra at klage over de mange og forventeligt store

gebyrer. Det bør sikres, at producenterne/kollektive ordninger i alle tilfælde har mulighed for at få

prøvet rimeligheden af gebyrerne ved en klageadgang.

Opgavefordeling - Forsyningstilsynets ansvarsområde bør styrkes markant

Ifølge lovforslaget skal Forsyningstilsynet varetage enkelte opgaver i forbindelse med producentan-

svaret, herunder analyser og overvågning, med henblik på at sikre gennemsigtighed i omkostnin-

ger.

For at imødekomme de mange udfordringer med det stigende omkostningspres, finder Landbrug &

Fødevarer, at Forsyningstilsynets kompetencer og regulatoriske gennemslagskraft bør styrkes væ-

sentligt:

•

Forsyningstilsynet bør - udover det allerede igangsatte arbejde med at sikre kvalitet, gen-

nemsigtighed og ensartethed i opgørelse af omkostninger i kommunerne - få til opgave at

definere ens regler for beregning af producentgebyrer, udarbejde udbudsskabeloner samt

at definere ens regler for afskrivning af investeringer.

•

Forsyningstilsynet bør få til at opgave at føre tilsyn med de mange nye gebyrer, herunder

sikre, at gebyrerne ikke er højere end nødvendigt. Forsyningstilsynet kan samtidig være

klageinstans for gebyrer.

•

Forsyningstilsynet bør forpligtes til at gøre ministeren opmærksom på forhold vedrørende

producentgebyret. Der bør i lovforslagets nr. 57 derfor tilføjes et ”skal”. Ministeren bør i

den forbindelse have pligt til at reagere herpå og til at forklare sig, hvis en anbefaling fra

Forsyningstilsynet tilsidesættes.

•

Det bør overvejes, om Forsyningstilsynet bør tildeles tilsynsopgaven med overholdelse af

producentansvaret, som i høj grad er en økonomisk regulering.

Udskydelse af producentansvaret

Det fremgår på side 19, at producentansvaret udskydes, og først får virkning fra 1. oktober 2025.

Det er dog fortsat en meget kort frist for producenterne, ligesom det ligger skævt ift. regnskabsåret.

Dette gør det tillige særdeles vanskeligt for de kollektive ordninger at indgå kontrakter med affalds-

behandlerne, da disse kontrakter typisk følger kalenderåret. Landbrug & Fødevarer skal derfor op-

fordre til, at fristen skydes til tidligst den 1. januar 2026.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 5 af 10

Pligt til medlemskab af kollektiv ordning

Det foreslås med lovforslaget, at det bliver en pligt for virksomheder med emballage at være med-

lem af en kollektiv ordning. Landbrug & Fødevarer kan støtte op om denne ændring, da den vil

sikre en langt højere grad af efterlevelse af reglerne, samt sikre en langt mere effektiv kontrol og

håndhævelse af reglerne. Det må forventes, at ændringen vil begrænse antallet af free-riders. Med-

lemskab af en kollektiv ordning vil formentlig også være en økonomisk og administrativ billigere

måde for virksomheder med egne tilbagetagningsordninger at leve op til kravene i den kommende

emballageforordning.

Det bør med ændringen sikres, at virksomheder, der er undtaget producentansvaret (fx mikrovirk-

somheder), ikke underlægges krav om medlemskab.

Et effektivt tilsyn og bedre sanktionsmuligheder ift. ”free-riders”

Det fremgår blandt andet på side 25, at producentansvarssystemet skal sikre efterlevelse af miljø-

krav og økonomisk effektivitet, og at tilsynet finansieres via gebyrer fra producenterne.

Producenterne har en stor interesse i et stærkt tilsyn, da det vil betyde færre free-riders og dermed

begrænse de samlede omkostninger. Landbrug & Fødevarer er dog alvorligt bekymret for, at tilsy-

nets opgaver og omkostninger risikerer at stige langt udover det nødvendige. Det skyldes, at der

ikke er fastsat en øvre grænse for omkostningerne eller effektiviteten i tilsynets opgaver. Der er

med andre ord ingen incitamenter for tilsynet til at begrænse dens opgaver eller opgaveløsning.

Landbrug & Fødevarer skal derfor kraftigt opfordre til, at tilsynet underlægges en bestyrelse, over-

vågningsudvalg eller lignede, hvor producenternes organisationer, herunder Landbrug & Fødeva-

rer, indgår. Det er samtidig vigtigt at indføre en evaluering af tilsynets opgaver og effektivitet, så

omkostningerne ikke overstiger de omkostninger, der er anført i den politiske aftale.

Sanktionsmuligheder bør styrkes væsentligt

Landbrug & Fødevarer finder, at de nuværende sanktionsmuligheder ved overtrædelse af reglerne,

er ineffektive og ikke egnede til at håndtere et producentansvar med måske 40.000 virksomheder.

Med lovforslaget er den eneste mulighed for at sanktionere en virksomhed, der ikke tilmelder sig

producentansvaret, at melde virksomheden til politiet, og derefter lade sagen køre igennem dom-

stolene. Da der desværre må forventes en større antal free-riders i et producentansvar med så

mange virksomheder, er der behov for mere effektive sanktionsmuligheder.

Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at der indføres mulighed for, at tilsynet kan udstede admini-

strative bøder til de virksomheder, som bryder reglerne, og som ikke melde sig ind i en kollektiv

ordning. Administrative bøder bruges i dag på fødevareområdet.

Foruden administrative bøder skal det tillige sikres, at en virksomhed efterfølgende skal betale en

kollektiv ordning for behandling af deres emballageaffald med tilbagevirkende kraft. Dette for at

sikre, at det ikke bliver økonomisk rentabelt at undlade at tilmelde sig producentansvaret.

For de virksomheder, der registrerer sig under producentansvaret, bør der i den første tid anlægges

en pragmatisk tilgang til tilsynet, da der er mange nye og uafklarede tolkninger. Der er fx foretaget

ændringer af den ansvarlige for producentansvaret helt frem mod indberetningsfristen, ligesom reg-

lerne for graduerede bidrag ser ud til at blive meget komplicerede.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 6 af 10

Oplysningstiltag finansieret af producenterne

Det anføres på lovforslagets side 65-66, at både Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen kan ud-

føre oplysningstiltag, og at disse tiltag finansieres via gebyrer, som skal betales af producenterne.

Lovforslaget anfører ikke, hvor store disse omkostninger er, og det anføres direkte ifm. kommuner-

nes omkostninger til informationsindsatser på side 140, at det ikke er muligt at skønne omfanget af

disse omkostninger.

Landbrug & Fødevarer finder det ikke nødvendigt, at Miljøstyrelsen skal kunne gebyrfinansiere de-

res kommunikationsopgaver, da dette er en myndighedsopgave, og at den i tilstrækkelig grad kan

løses via kommunernes kommunikation.

Landbrug & Fødevarer er meget optaget af, at gebyrerne ikke ender med at blive meget høje, da

der ikke er fastsat et gebyrloft for oplysningsopgaven, eller krav om, at der skal ske en koordinering

mellem kommuner og stat.

Landbrug & Fødevarer foreslår en ændring af lovforslaget, så det fremgår klart, at der skal ske en

koordinering af oplysningstiltagene, og at producenterne via de kollektive ordninger skal godkende

oplysningstiltag og inddrages i arbejdet, fx ved nedsættelse af en styregruppe.

Erhvervsemballageaffald – administrativ tung ansøgning om kompensation

Det var oprindeligt tiltænkt, at de private affaldsindsamlerne skulle ansøge om kompensation for

erhvervsemballageaffald hos de kollektive ordninger. Det var en administrativ enkel og let forståelig

model. Med lovforslaget (bl.a. på side 22) ændres dette, så de enkelte affaldsproducerende virk-

somheder (fx en cafe eller købmand) hver især skal ansøge om kompensation for det erhvervsem-

ballageaffald, de får afhentet af de private affaldsindsamlerne.

Den ændrede model medfører, at man går fra ca. 20 aktører til 300.000 aktører, som skal bruge tid

på at ansøge om kompensation hos de kollektive ordninger. Det vil medføre en meget betydelig

ekstra administrativ byrde for både virksomheder og kollektive ordninger. De øgede administrative

omkostninger vil i sidste ende blive pålagt produkternes pris, så forbrugerpriserne stiger yderligere.

Dertil kommer udfordringer med håndhævelse og afgørelse af tvister. Landbrug & Fødevarer skal

anmode om, at de administrative omkostninger for denne løsning opgøres særskilt i lovforslagets

økonomiske konsekvensberegninger.

Som løsning skal Landbrug & Fødevarer foreslå, at:

●

Der hurtigst muligt findes en juridisk løsning for det kreditorskifte, så affaldsindsamlerne

kan få ansvar for at søge kompensation hos de kollektive ordninger på vegne af deres er-

hvervskunder, så hensigten i den politiske aftale kan efterleves.

●

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hurtigst muligt udarbejder en entydig definition af

”art og mængde som en husholdning” samt konkret vejledning til kommunerne for at be-

grænse den konkurrencemæssige skævvridning, som den foreslåede løsning for erhvervs-

affald vil bringe med sig.

Kompensationsmodel for erhvervsemballageaffald – behov for evaluering af den politiske

aftale i 2027

En model for kompensation til de private affaldsleverandører ifm. erhvervsemballageaffald afhentet

hos erhvervsvirksomheder forventes udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra et udvalg med

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 7 af 10

deltagelse af branchens repræsentanter (side 92). Landbrug & Fødevarer har siddet med i udval-

get, og bakker op om udvalgets anbefalinger.

Landbrug & Fødevarer har imidlertid en række bekymringer, jf. nedenfor, og vil derfor foreslå, at det

i lovbemærkningerne anføres, at der i evalueringen af den politiske aftale i 2027 specifikt sættes

fokus på en evaluering og revision af modellen for erhvervsemballageaffald med henblik på at sikre,

at producenterne i fremtiden får mulighed for at beslutte, hvordan organiseringen af affaldsbehand-

lingen skal foregå.

Landbrug & Fødevarers bekymringspunkter:

•

I den politiske aftale for udvidet producentansvar for emballage er det besluttet at imple-

mentere en model for erhvervsemballageaffald, som fratager emballageproducenterne

muligheden for selv at organisere affaldshåndteringen af de emballager, der ender som

erhvervsemballageaffald. Det kan fx være fødevareemballage, der ender som affald i ca-

feer og restauranter.

•

Dette er Landbrug & Fødevarer helt overordnet ikke tilhænger af, idet det er vurderingen,

at det medfører en model, hvor prisernes ikke er gennemsigtige, og hvor emballageprodu-

centerne ikke kommer til at betale den egentlige markedspris for affaldsbehandlingen.

•

Landbrug & Fødevarer har deltaget i et udvalg under Miljøstyrelsen, som er kommet med

anbefalinger til, hvordan den politiske aftale skal udmøntes, dvs., hvordan producenterne

skal kompensere de private affaldsindsamlere for opgaven. Producenterne skal i den for-

bindelse betale affaldsindsamlerne efter en matematisk formel, hvor der indhentes gen-

nemsnitspriser, og hvor den forventede prisudvikling inddrages.

•

Landbrug & Fødevarer er under udvalgets arbejde blevet bekræftet i, at det ikke er muligt

på nuværende tidspunkt at lave en model, som i tilstrækkelig grad sikrer gennemsigtighed

i prisfastsættelsen, ligesom det er vanskeligt at se, at metoden på retvisende måde vil

sikre korrekte markedspriser fremadrettet.

Kommuners brug af optioner i affaldskontrakter

Landbrug & Fødevarer kan støtte op om, at kommunerne (jf. side 42) ikke kan udnytte optioner om

forlængelse af kontrakter, som ikke er nødvendige for at opfylde kommunernes kontraktlige forplig-

tigelser. Alternativet ville være, at kommunerne kunne fastholde sorterings- og genanvendelsesop-

gaver, hvorved de kollektive ordninger ikke vil opnå tilstrækkelige stordriftsfordele og dermed en

effektiv drift.

Det er dog uhensigtsmæssigt, at undtagelsen for deltagelse i behandlingsaktiviteter (fx sortering af

affald) for kommunerne kan forlænges (side 42). Denne mulighed bør fjernes.

Manglende fordelingsnøgler

Det fremgår på side 83, at kommunerne i særlige tilfælde kan opkræve gebyrer for emballage i en

plastfraktion, dvs. en blanding mellem ikke-emballage og emballageaffald. Hvis der ikke allerede er

fastsat nøgletal for fordelingen mellem emballage og ikke-emballage, får kommunerne mulighed for

selv at fastsætte fordelingen, og opkræve gebyr fra producenterne ud fra denne fordeling.

Landbrug & Fødevarer finder det helt uacceptabelt, at kommunerne kan fastsætte fordelingsnøgler

og dermed også størrelsen på opkrævningen de sender til producenterne. Dette bør foretages af en

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 8 af 10

uvildig instans og der bør der som et absolut minimum indføres en klagemulighed for producen-

terne, ligesom der bør være klare krav til, hvordan kommunerne skal dokumentere opgørelsen. Al-

ternativt kan man i en overgangsperiode gøre brug af direktivets 80/20 ordning, således at det er de

affaldsproducerende brugere, som betaler for emballagedelen.

Ikke-emballageaffald

Det fremgår på side 107, at det ikke er hensigten at lade den del af affaldet, der udgør ikke-embal-

lageaffald, omfattes af producentansvaret for emballage.

Landbrug & Fødevarer er enige i denne betragtning, og skal anmode om, at man i bemærkningerne

eller efterfølgende vejledning præciserer, at producenterne ikke skal finansiere rester af madaffald i

emballagerne. Dette affald er organisk affald, og skal fortsat finansieres af kommunerne på samme

måde, som fejlsorteret emballage i restaffaldet også skal finansieres af producenterne.

Regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige producentansvarsordninger

Der bør sikres kostægthed og regnskabsmæssig adskillelse af omkostningerne til administration af

de forskellige producentansvarsordninger, således at det sikres, at et producentansvar for embal-

lage fx ikke risikerer at finansiere producentansvaret for elektronikaffald.

Administration og evaluering af gebyr for oprydningsansvar (Nr. 19, stk. 20)

Oprydningsansvaret skal sikre, at kun engangsplastprodukter - der havner i naturen eller i de of-

fentlige skraldespande - skal finansiere denne oprydning. Dermed skal der ikke kunne opkræves

gebyrer for emballager, som åbenlyst ikke havner i det offentlige rum.

For at sikre en rimelig og omkostningsægte betaling, som kan opfylde direktivets betragtning 22

vedr. proportionalitet, skal Landbrug & Fødevarer opfordre til, at man bruger samme tilgang som i

Sverige. I Sverige er drikkevarebeholdere over 0,6 liter ikke omfattet af oprydningsansvaret. Denne

regel vil medvirke til, at gebyret kun vil ramme de såkaldte ”to-go” produkter, som er de produkter,

der ender i offentlige skraldespande. Det bør samtidig sikres, at der ikke sker en dobbeltbetaling for

drikkevarebeholdere på mindre en 0,6 liter, når de omfattes af det almindelige producentansvar.

Alternativt kan der etableres et differentieret gebyr på beholdere på hhv. 0 til 0,6 liter og 0,6 til 3 li-

ter, hvor gebyret i kategorien fra 0,6 til 3 liter afspejler de reelle omkostninger, der er ved renhold af

fx 1-liters mælke- og juicekartoner. Disse omkostninger må antages at være meget lave, og i afrun-

dede tal formentlig 0 kr.

Der skal i øvrigt henvises til Landbrug & Fødevarers høringssvar til udkast til bekendtgørelse om

udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter sendt den 27. maj 2024.

Landbrug & Fødevarer skal i forbindelse med ovenstående problemstilling pege på lovforslagets

side 109, hvor det fremgår, at Miljøstyrelsen kan justere nøgletal bagudrettet, hvis der er væsent-

lige afvigelser. På tilsvarende vis skal det være muligt at justere i omkostningerne bagudrettet for

de producenter, som betaler for deres emballager via producentansvaret, men også betaler for en

oprydning af de samme emballager i det offentlige rum, som ikke finder sted.

Egne tilbagetagningsordninger

Det fremgår af side 44, at producenter fortsat vil kunne gøre brug af egne tilbagetagningsordninger.

Dette er vigtigt at fastholde for at sikre, at producenter har muligheden for cirkulære forretningsmo-

deller.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 9 af 10

Tekstil, keramik og porcelæn

Det foreslås på side 74, at producenter af emballage af tekstil, porcelæn og keramik ikke forpligti-

ges til at afholde omkostningerne til behandling af deres emballager. Reglen begrundes med, at

mængderne er begrænsede.

Landbrug & Fødevarer kan ikke se, hvorfor tekstil, porcelæn eller keramik skal undtages. Der er

tale om nogle af de sværest genanvendelige fraktioner, som typisk går direkte til afbrænding. Ved

af friholde disse emballagetyper øget incitamentet til netop at øge deres anvendelse. Landbrug &

Fødevarer skal derfor anmode om, at disse emballager inddrages i producentansvaret, eller alter-

nativt at de øvrige emballageforbrugende virksomheder ikke skal finansiere bortskaffelsen af disse

emballagetyper.

Emballage i restaffald (side 41)

Landbrug & Fødevarer kan ikke finde en beskrivelse i lovforslaget om, hvordan mængder af embal-

lage, som er korrekt sorteret i restaffaldet (fx tomme pizzabakker eller chips poser), kan beregnes

og prissættes, og skal derfor anmode om en beskrivelse af dette. Det er afgørende, at prisen for

håndtering af sådant affald afspejler de reelle omkostninger til håndtering af affaldet, og at denne er

i overensstemmelse med principperne i den politiske aftale.

Mikrovirksomheder

Registerbekendtgørelsen blev vedtaget i april og ændret i maj 2024, hvor undtagelsen for mikrovirk-

somheder trådte i kraft. Ifølge registerbekendtgørelsen vil erhvervsdrivende, og ikke mikrovirksom-

hed, fx være producentansvarlig for private-label-emballager, som produceres for mikrovirksomhe-

der. Det betyder i praksis, at erhvervsdrivende er nødt til at indhente oplysninger om, hvorvidt deres

kunder er mikrovirksomheder eller ej.

Selvom det er positivt, at mikrovirksomheder i vidt omfang ikke er producentansvarlige, medmindre

de agerer som distributør eller importør, kan det skabe tvivl og uklarheder om, hvor ansvaret er pla-

ceret. Derfor vil det være nyttigt med en hurtig afklaring af, hvordan denne regulering om mikrovirk-

somheder håndteres og kommunikeres i praksis, herunder hvordan virksomheder afklarer, om de-

res kunder er omfattet af begrebet mikrovirksomhed. Dette bør hurtigst muligt indgå i en vejledning.

Vejledning om generisk emballage

Miljøstyrelsen ændrede i sommerferien definitionen af ”ansvarlig producent” ved brug af generisk

emballage.

Ændringen medfører en større kompleksitet i forhold til ansvarsfordelingen, særligt fordi det er van-

skeligt at vurdere, hvad der er ”generisk” emballage.

Landbrug & Fødevarer skal anmode om, at der udarbejdes vejledning om, hvad der betragtes som

generisk emballage, som blandt andet kan svare på følgende spørgsmål:

En generisk papkasse påføres af påfylderen et klistermærke/klistertape med virksomhe-

dens logo inden kasse sendes videre til kunden. Udgør kombinationen af de to (embal-

lage-) komponenter en generisk emballage?

En generisk papkasse påføres af påfylderen et klistermærke, som ikke nemt kan skilles ad

fra papkassen, med virksomhedens logo inden kasse sendes videre til kunden. Udgør

kombinationen af de to (emballage-) komponenter en generisk emballage?

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 10 af 10

Papkasser produceret på særmål men hvor bestilleren ikke har eksklusivret til målene

(dvs. andre producenter kan bestille samme kasser). Er der her tale om generisk embal-

lage?

Emballageafgift og udvidet producentansvar

Miljøministeriet har tilkendegivet, at det forventes, at den eksisterende emballageafgift bibeholdes,

også efter producentansvarets ikrafttrædelse. Med producentansvarets indførelse bliver producen-

terne pålagt den økonomiske forpligtelse til håndtering af deres emballageaffald. Derudover pålæg-

ges producenterne gebyrer til oplysning og oprydning af engangsplastprodukter som følge af en-

gangsplastdirektivet.

Afgiftssaneringspakken af 14. november 2018 fjernede emballageafgiften på emballager omfattet af

det obligatoriske pant- og retursystem, med henvisning til at: ”emballageafgiften og pant- og retur-

systemet på hver sin måde har til formål at nedbringe affaldsmængderne, og at de to regelsæt der-

for varetager samme grundlæggende miljømæssige formål”.

Derfor skal producenter, der kan dokumentere, at de er registreret i Dansk Producentansvar, blive

fritaget for emballageafgift på samme vilkår som emballager omfattet af pant- og retursystemet for

ikke at skabe urimelige konkurrencevilkår.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Landbrug & Fødevarer er særdeles bekymrede for lovforslagets økonomiske og administrative kon-

sekvenser. Det anføres direkte i lovforslaget, at en lang række gebyrlagte omkostninger, som fx

kommunernes omkostninger til administration og planlægning af informationsindsatser og planlæg-

ning af indsamlingsordninger, ikke er opgjort i lovforslaget (side 140). Det skønnes, at erhvervslivet

forventes at få ”nye” økonomiske omkostninger på ca. 1�½ mia. kr. årligt. Det anføres samtidig på

side 143, at disse skøn er ”behæftet med usikkerhed”.

Ud over ovenstående omkostninger, forventes det, at producenterne vil blive underlagt administra-

tive omkostninger på astronomiske 1,7 mia. kr. i engangsomkostninger, og herefter årlige omkost-

ninger på ca. 136 mio. kr. Det anføres direkte i lovforslaget, at dette skøn er behæftet med ”væ-

sentlig usikkerhed”. Dertil kommer, at man ikke har medregnet de store administrative omkostnin-

ger, det vil have, når 300.000 affaldsproducerende virksomheder skal ansøge om kompensation

hos de kollektive ordninger for deres erhvervsemballageaffald.

Ud fra gennemgangen af lovforslaget og de mange uigennemskuelige og uregulerede gebyrer samt

manglende efterlevelse af den politiske aftale, er det Landbrug & Fødevarers vurdering, at de øko-

nomiske konsekvenser vil ende med at blive markant større end skønnet i lovforslaget. Det anføres

i lovforslaget, at alle omkostningerne forventes at blive overvæltet på forbrugerne i stigende priser.

Landbrug & Fødevarer skal i øvrigt henvise til bemærkninger afgivet af kollektivordningen VANA.

Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Anette Christiansen

Miljøchef

M 27 24 57 65

Henrik Borg Kristensen

Chefkonsulent

M 30 70 31 19

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar til ændring af lov om miljøbeskyttelse (producentansvar) ] --

Miljøministeriet

Sendt pr. mail til: [email protected] cc [email protected]

København den 21. august 2024

Mobility Denmarks bemærkninger til udkast til ændring af lov om miljøbeskyttelse

–

ministeriets j. nr. 2023-2267

Tak for udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse modtaget den 1. juli 2024.

Mobility Denmark har med interesse gennemgået udkastet til ændring af lov om miljøbeskyttelse, som bl.a. skal

implementere bestemmelserne i den nye batteriforordning.

Mobility Denmark anerkender vigtigheden af en styrket miljøregulering af bilbatteriaffald og er generelt positivt

stemt over for størstedelen af de forslåede ændringer, herunder at kravet om et pligtigt medlemskab af

producentansvarsorganisationer (kollektive ordninger) ikke påtænkes at gælde for bilbatterier og elbil-batterier

samt det foreslåede ift. kontraktskravet for indsamlingssteder.

I nærværende høringsbrev vil Mobility Denmark fremsætte sine bemærkninger til udvalgte ændringer, som Mo-

bility Denmark finder, at Miljøministeriet skal være særligt opmærksomme på i det videre arbejde med

implementeringen af den nye batteriforordning.

§ 9 u, stk. 1

–

Pligt til medlemskab af producentansvarsorganisationer (kollektiver ordninger)

Mobility Denmark har noteret sig, at Miljøministeren med den forslåede § 9 u, stk. 1 bemyndiges til at fastsætte

regler om pligt for producenter af batteriet til at udpege en producentansvarlig organisation, der er godkendt i

henhold til artikel 58 i batteriforordningen, til på deres vegne at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet

producentansvar i henhold til batteriforordningen og regler udstedt i medfør af loven.

Det er grundlæggende Mobility Denmarks opfattelse, at der ikke er grundlag for at fastsætte regler om pligtigt

medlemskab af godkendt producentansvarsorganisation for så vidt angår start- og elbilbatterier.

Start- og elbilbatterier kan ikke sammenlignes med bærbare og LMT-batterier:

Start - og elbilbatterier er integreret i et køretøj og er typegodkendt i overensstemmelse hermed.

Fra 2027 skal et elbilbatteri have et batteripas, som også registrerer batteriets status i hele dets livscyklus.

Elbilbatterier er holdbare aktiver, der er designet til at holde i hele bilens livscyklus.

I modsætning til udtjente bærbare batterier, der genereres af private husholdninger, genereres

udtjente elbilbatterier af værksteder, operatører, der håndterer ELV’er.

Brugte batterier fra elektriske køretøjer betragtes som farligt gods, når de transporteres, og skal opfylde

strenge transport- og emballagekrav. Brugte batterier fra elektriske køretøjer, der er klassificeret som ikke

sikre til transport, skal transporteres i individuelt testede transportbeholdere.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

§ 9 u, stk. 3 - Kontraktskrav for indsamlingssteder

Mobility Denmark finder det positivt, at Miljøministeren, med den foreslåede § 9 u, stk. 3, bemyndiges til at

fastsætte regler om, at indsamlingssteder omfattet af batteriforordningens artikel 59, stk. 2, litra a, artikel 60, stk. 2,

litra a, eller artikel 61, stk. 1, litra a-d, kun må indsamle udtjente batterier, hvis indsamlingsstedet har indgået en

kontrakt med producenten eller udpegede producentansvarsorganisationer og om dokumentation herfor, og at

det er hensigten, at et sådant krav skal gælde alle kategorier af batterier.

Ændringen er en væsentlig forudsætning for, at der kan skabes den nødvendige sammenhæng mellem

producentansvarene på bilområdet (bilskrotning og affaldsbehandling af bil- og elbilbatterier).

Det er vigtigt, fordi det vil skabe den nødvendige forbindelse mellem producent og modtager af et batteri,

således at producenten kan sikre, at behandlingen af batteriet foregår miljømæssigt korrekt og

omkostningseffektivt. Dette bør som minimum gælde for bilbatterier og elbilbatterier.

Uden et krav om et kontraktuel binding producent og modtager imellem, og når modtageren samtidig har et

krav på dækning af omkostninger, har modtagerne nemlig reelt intet incitament til at indgå aftaler med

producenter.

De får nemlig ikke noget ”ekstra” ud af en aftale med en

producent. Der er altså en væsentlig ubalance, fordi

producenten har brug for en aftale, f.eks. for at sikre, at der leves op til alle miljømål, mens modtagerne af

batterierne ikke har dette behov. Det er en uholdbar forhandlingssituation.

Når producenterne skal have et producentansvar, må det derfor være et absolut minimum, at producenterne

også gives en ret til at have reel hånd i hanke med affaldsprocessen. Med andre ord skal ret og pligt følges ad.

Hvis ikke det er tilfældet, så ryger en del af formålet med producentansvaret

–

nemlig at producenterne skal

interessere sig for, hvad der sker med deres batterier, når de bliver til affald.

Alt dette vil i sidste ende være til størst mulig gavn for miljøet og omkostningseffektiviteten af producentansvaret.

§ 9 u, stk. 2,

–

Supplerende krav til sikkerhedsstillelse

Det følger af batteriforordningens artikel 58, stk. 7, at producenterne eller disses producentansvarsorganisationer

skal stille en garanti, der skal dække omkostningerne i forbindelse med affaldshåndteringsaktiviteter, som

producenten eller producentansvarsorganisationen skal betale i tilfælde af manglende overholdelse af

forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, herunder i tilfælde af endeligt ophør af deres aktiviteter

eller insolvens.

Med indførelsen af § 9 u, stk. 2, er der givet mulighed for, at den kompetente myndighed kan fastsætte

yderligere krav til garantien end de krav, der fremgår af forordningen, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Det fremgår af udkast til ændring af lov om miljøbeskyttelse, at det er hensigten at fastsætte nærmere krav til

selve formen for garantien, f.eks. i form af en bankgaranti, og regler om, hvornår sikkerheden skal stilles overfor

den kompetente myndighed.

Grundlæggende finder Mobility Denmark, at der ikke er behov for at stille sikkerhedsstillelse (garanti) for

bilbatterier og elbilbatterier. Et krav om sikkerhedsstillelsen tager således ikke højde for, at producenterne har en

stor interesse i at få bilbatterier og elbilbatterier tilbage, da der i den nærmeste fremtid vil være større indtægter

ved skrotning af bilbatterier og elbilbatterier end omkostninger.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Det bemærkes, at bilbatterier og elbilbatterier allerede i dag har en høj værdi ved skrotning, og det er derfor

meget usandsynligt, at de vil blive efterladt som affald. Producenter og genanvendelsesvirksomheder har derfor

en økonomisk interesse i at sikre, at disse batterier bliver indsamlet og genbrugt, hvilket grundlæggende

reducerer behovet for sikkerhedsstillelse.

Dette understøttes af, at hvis en producent går konkurs, vil der formentlig gå mange år, før deres batterier bliver

udtjent og indsamlet, hvorfor en garanti sjældent vil give mening.

Hertil kommer, at bilindustrien i Danmark allerede i dag har etableret effektive systemer og aftaler for indsamling

og genbrug af bilbatterier, herunder elbilbatterier. Mange producenter har take-back-ordninger og samarbejder

med genanvendelsesvirksomheder. Et nyt krav om sikkerhedsstillelse vil i vid udstrækning være overflødigt og

påføre unødige administrative byrder uden at tilføje væsentlig værdi til miljøbeskyttelsen.

Mobility Denmark

har tidligere anført følgende betragtninger i forhold til garantistillelse i forhold til ELV’er, hvilket

har medført, at der i dag ikke stilles krav om garanti for det udvidede producentansvar, der relatere sig til ELV’er.

For det tilfælde, at Miljøministeriet fastholder kravet om sikkerhedsstillelse (garanti) for bilbatterier og elbilbatterier,

skal en sådan sikkerhedsstillelse være proportional.

Kravet til sikkerhedsstillelse må således aldrig overstige de forventede omkostninger ved håndtering af udtjente

bilbatterier og elbilbatterier, der bragt i omsætning i det forgangne år, og som producenten har indberettet til

producentregisteret.

Videre finder Mobility Denmark det centralt, at der fastsættes vide rammer for formen for sikkerhedsstillelsen, så

sikkerhedsstillelsen kan være en bankgaranti, forsikring eller et deponeret beløb på en spærret konto.

Mobility Denmark indgår selvfølgelig meget gerne i en videre dialog med Miljøministeriet, herunder Miljøstyrelsen i

forbindelse med udnyttelse af de givne bemyndigelser i de kommende revisioner af batteribekendtgørelsen og

bilskrotbekendtgørelsen.

Med venlig hilsen

Jonathan Schacht Halling Nielsen

Vicedirektør

Telefon

+45 22 84 19 89

E-mail

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 25 -- [ Plastindustriens høringssvar vedr. ændring af lov om miljøbeskyttelse (producentans… --

Notat

Høringssvar vedr. udkast til

ændring af lov om miljø-

beskyttelse (udvidet producent-

ansvar for emballage og en-

gangsplastprodukter mv. samt

tilpasning af national ret som

følge af batteriforordningen).

20. august 2024

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Indledning

Indledningsvis vil Plastindustrien gerne kvittere for muligheden for at kommentere på udkastet til

ændringen af lov om miljøbeskyttelse.

Dette høringssvar er fremsendt på vegne af Plastindustrien, der dækker størstedelen af værdikæ-

den i plastfremstillingen i Danmark.

Generelle observationer og anbefalinger

Nedenfor præsenteres Plastindustriens generelle observationer.

Formålet med producentansvaret er at indarbejde cirkularitet i de materialer, der anvendes til em-

ballagerne. Både ved at skabe incitament til at implementere genbrugsløsninger, som fritages

nogle af gebyrerne og ved at genanvende mere af materialet fra emballagerne i en endnu højere

kvalitet. I forhold til plastmateriale er det essentielt, at der i producentansvaret er indbygget incita-

ment til at få en højkvalitets plast (fødevarekontakt- eller near-food-kvalitet) retur fra producentan-

svaret til emballageproducenterne. Se illustration fra designguide for genbrug og genanvendelse af

plastemballage herunder.

Det er netop de materialekvaliteter, der vil være størst efterspørgsel på de kommende år, da der

stilles direkte krav til indhold af genanvendt plast i emballagerne via emballageforordningen. En

kvalitet, som det danske producentansvar bør og kan bidrage til, hvis alle led i kæden gør sig

umage.

Det kræver, at der i producentansvaret stilles krav til designet af emballagerne, så de kan genan-

vendes i så høj kvalitet som muligt, og at de miljøgraduerede bidrag ligeledes støtter op om denne

differentiering, så industrien rykker sig i praksis. Det er en dagsorden, som vi i Plastindustrien og

med en bred vifte af stærke samarbejdspartnere via vores mangeårige arbejde med designguiden

har arbejdet hen imod. Vi håber inderligt, at dette fokus vil blive byggestenene i de endelige miljø-

graduerede bidrag. Men design kan ikke løse det alene.

Side 2 af 5

Vesterbrogade 1E, 3., 1620 København V | CVR 11488277 |

+45 3330 8630

plast.dk

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

En af de andre centrale elementer for en høj kvalitet er indsamling og sortering. Også her vil det

være essentielt, at der er høj kvalitet for øje, når der laves udbud – der skal ikke kun være beløn-

ning for indsamlede mængder som tidligere. Det kan både være måden, der kommunalt indsamles

på eller de udbud, der laves til sorteringsanlæg. Hvis ikke fødevareemballagerne behandles med

fokus på højkvalitetsgenanvendelse for øje, smuldrer en unik mulighed.

Sorteret plast fra husholdninger er gennem årene ofte blevet afsat til en minimal pris, men de sene-

ste år er der begyndt at vise sig en differentiering i prisen på det sorterede plastmateriale, som sen-

des til genanvendelse. Der er en øget betalingsvillighed, idet efterspørgslen på kvaliteten er steget.

Det er netop det marked, som det danske producentansvar også skal have mulighed for at bidrage

til.

Om kollektive ordninger

Plastindustrien bakker op om den foreslåede pligt for producenter af

engangsemballage

til at del-

tage i en kollektiv ordning, da de kollektive ordninger får en central rolle at spille i forhold til efterle-

velsen af forpligtelserne i producentansvaret.

Vi støtter samtidig, at der ikke kræves medlemskab af kollektive ordninger for producenter af

gen-

brugsemballage,

men at disse producenter selv varetager ansvaret for indsamling, transport og be-

handling af deres emballage, når den bliver til affald, og at dette ansvar ikke pålægges kommunal-

bestyrelser eller affaldsproducerende virksomheder.

Mærkning af emballage og oplysning om emballageaffald

Vi er enige i Miljøministeriets vurdering af, at det ikke giver mening, at lovforslaget fastsætter regler

for emballageproducenter og -importørers pligt til at sikre mærkning af emballage. Dette er omfattet

af den kommende emballageforordning, og vi håber, at den vil harmonisere mærkning af embal-

lage og tilsvarende mærkning af affaldsbeholdere med affaldspiktogrammer.

Manglende gennemsigtighed ift. udgifter

Vi stiller os meget kritiske over for, at producentansvaret indføres uden en klar afgrænsning af de

omkostninger, som kommunerne kan opkræve hos emballageproducenterne.

I sig selv er det kritisabelt, at kommunerne selv kan definere udgiftsniveauet for en opgave, som

kommunerne selv udfører og i den forbindelse også fastsætte de gebyrer, kommunerne kan op-

kræve fra producenterne.

Uden et på forhånd defineret serviceniveau har producenterne ingen mulighed for medbestem-

melse i forhold til, hvordan affaldet indsamles eller rammerne for økonomien. Dermed er der risiko

for, at den estimerede regning til emballageproducenterne på 2,35 mia. kr. årligt, bliver meget hø-

jere grundet færre incitamenter til effektiv opgaveløsning og samarbejde.

Side 3 af 5

Vesterbrogade 1E, 3., 1620 København V | CVR 11488277 |

+45 3330 8630

plast.dk

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Vi bakker op om DI’s forslag om at indføre en clearingmekanisme, hvor en ekstern, uafhængig in-

stans kan fungere som mægler og sikre gennemsigtighed i fastsættelsen af gebyrniveauet og reelt

bidrage til en standardisering af gebyrerne og derved afhjælpe producenternes usikkerhed i forhold

til forventede udgifter.

Overdragelse af affald og kvalitet i genanvendelsen

Vi opfordrer til, at omlastning og overdragelse af affaldet sker med blik for den videre affaldsbe-

handling og derfor i tæt dialog med den tildelte kollektive ordning. Der er med det nuværende for-

slag risiko for, at indsamlingen og behandlingen af affaldet bliver forholdsmæssig dyr, hvis ikke pro-

ducenterne får mulighed for at medvirke til en omkostningseffektiv proces. Producenterne bør kun

skulle betale for den nødvendige håndtering af affaldet og bør derfor også have indflydelse på akti-

viteter i omlastningen. Herunder er vi bekymrede for, om fx balletering af plastaffald kan være

uhensigtsmæssig i forhold til at sikre høj kvalitet i genanvendelsen.

Oprydningsgebyr for visse engangsplastprodukter

I forhold til gebyr for oprydning af affald fra engangsplastprodukter gives der hjemmel til at fast-

sætte regler og gebyrer om omkostningerne forbundet med oprydningsforpligtelserne. Det bør igen

påpeges, at det bør fremgå ganske tydeligt af denne hjemmel, at det skal foregå med inddragelse

af interessenterne i hele processen. Det er på kant med EU-lovgivningen, at producenterne ikke

blev inddraget i den første vurdering af de gebyrer, som den politiske beslutning bygger på, og som

producenterne skal betale. Det har resulteret i en uforholdsmæssig høj gebyrsats på flere af pro-

dukterne herunder letvægtsposer. Vi henviser til vores høringssvar ” Høringssvar vedr. bekendtgø-

relse om udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter” af 27. maj 2024.

Igen vil vi gerne fremhæve ønsket om et formelt nedsat engangsplast-dialogforum, hvor gebyrsat-

ser, effektivisering af oprydningsordningen og andre relevante emner løbende drøftes mellem de

involverede interessenter.

Producentansvar for fiskeredskaber med plast

I beskrivelsen af det kommende udvidede producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder

plast, fremgår det, at der skal være tilgængelige centre for genbrug, genbrugelige løsninger mm. I

dette er der intet fokus på genanvendelseselementet, ej heller design til genanvendelse. Det undrer

os, da der allerede nu er store mængder af fiskeredskaber og net, som indsamles og genanven-

des. For at kunne genanvende fiskenet og -redskaber i en høj kvalitet vil det, ligesom på emballa-

gen, være essentielt at designe dem, så de er nemmere at genanvende. Der er store mængder vi-

den opsamlet om netop dette emne i industrien, og vi bidrager meget gerne med mere konkrete

input til at fremme denne dagsorden. Også her vil det give mening at skabe et betalingsincitament i

form af miljøgraduerede bidrag, som flugter sig med designet. Dette har vi skrevet meget mere om

Side 4 af 5

Vesterbrogade 1E, 3., 1620 København V | CVR 11488277 |

+45 3330 8630

plast.dk

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

i vores tidligere høringssvar på området ” Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om udvidet

producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast” af 8. februar 2024.

Afrunding

Afslutningsvis skal vi nævne, at vi og vores medlemsvirksomheder naturligvis står til fuld rådighed

for yderligere spørgsmål eller kommentarer, såfremt dette måtte blive relevant.

Med venlig hilsen,

Christina Busk

Miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien

[email protected] – 3330 8630

Side 5 af 5

Vesterbrogade 1E, 3., 1620 København V | CVR 11488277 |

+45 3330 8630

plast.dk

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

-- AKT 660888 -- BILAG 26 -- [ Høringssvar j.nr. 2023-2267 ] --

Miljøministeriets Departement

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Att: Sofie Dam

Høring journalnummer 2023-2267

Tak for muligheden for at give et høringssvar til udkast til ændring af lov om

miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar for emballage og

engangsplastprodukter mv. samt tilpasning af national ret som følge af

batteriforordningen).

Miljøministeriet har udført et stort og flot arbejde gennem ændringen fra første

til andet udkast af lovforslaget og den kommende regulering tager i stor stil

højde for såvel kommunernes som de affaldsproducerende virksomheders

behov.

Der er dog grund til at påtale to forhold i andet udkast af lovforslaget, fordi den

foreslåede implementering vil have utilsigtede virkninger for kommunerne og

deres tilbud til affaldsproducerende virksomheder.

Dette høringssvar indeholder derfor forslag til ændringer og forklaringer på

uhensigtsmæssighederne i den foreslåede regulering.

Implementering af producentansvarsordningen pr. 1. januar 2025

Kapitel 1

”Med lovforslaget foreslås ikrafttrædelse af det udvidede

producentansvar for emballage d. 31. december 2024, hvilket svarer til

den fastsatte direktivfrist for oprettelse af ordninger for udvidet

producentansvar for emballage i 2018-emballagedirektivet. Det er

Miljøministeriets vurdering, at der herefter er behov for en

indfasningsperiode på 10 måneder til den praktiske omstilling af hensyn

til erhverv og kommuner. Med lovforslaget foreslås derfor, at reglerne

vedrørende det organisatoriske og finansielle producentansvar for

emballage og emballerede produkter samt for drikkevarebeholdere og

drikkebægre af engangsplast som udgangspunkt først får virkning fra d.

1. oktober 2025, og at det dermed først vil være fra d. 1. oktober 2025,

at producenter skal afholde omkostninger til affaldshåndtering af

emballageaffald. Dette medfører en risiko for, at Danmark modtager en

Erhverv og Affald

Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10

6400 Sønderborg

T: 88 72 40 83

sonderborgkommune.dk

22-08-2024

23/66243

KS: mfmo

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 2

åbningsskrivelse fra EU, fordi reglerne først får virkning 10 måneder

efter direktivfristen.”

Det bemærkes i øvrigt, at det i udmøntningen af den foreslåede ordning

skal sikres, at producenter eller disses kollektive ordninger ikke

modtager statsstøtte i form af en for høj betaling fra

kommunalbestyrelsen for behandling af affald, der ikke er

emballageaffald.

Overblik

Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2025, men implementerer først et

organisatorisk producentansvar den 1. oktober 2025, hvilket er ni måneder

senere.

Implementeringstidspunktet er valgt for at give producenter og disses

kollektive ordninger (herefter blot kollektivordningerne) mulighed for at være

klar til det organisatoriske ansvar.

I henhold til lovforslaget vil producentansvarsordningen få en økonomisk

konsekvens for erhvervslivet på 1,56 mia. kr. i 2025. Her er der ikke taget

højde for den planlagte implementeringsperiode.

Den forsinkede implementering vil betyde at kollektivordningernes udgifter kun

vil være 390 mio. kr. i 2025. Hvilket giver dem en besparelse på 1,19 mia. kr.,

som kommunerne vil skulle opkræve som affaldsgebyrer.

Forslag

Lovforslaget bør ændres, så der indføres et rent finansielt producentansvar i

de første 9 måneder af 2025 indtil det organisatoriske ansvar kan

implementeres.

Det sikrer, at kollektivordningerne ikke modtager en indirekte statsstøtte på

1.19 mia. kr. i 2025 på grund af en forsinket lovgivningsproces, samt at

husholdningerne ikke skal afholde de samme udgifter i strid med EU-

reguleringen.

Forklaring

Det burde være muligt at indføre et finansielt producentansvar, hvor

kommunerne for årets første 9 måneder får dækket deres udgifter af

producentansvarsordningerne. Kollektivordningerne vil blot skulle dække de

afholdte udgifter for de kommuner, som de tildeles i løbet af 2025.

Kommunerne kan relativt simpelt opgøre deres afholdte udgifter til indsamling

af emballageaffald i henhold til de fordelingsnøgler mellem emballage og ikke-

emballageaffald, som udmeldes nationalt i forbindelse med implementeringen

af loven.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 3

Kollektivordningerne vil skulle dække kommunernes faktiske udgifter til

indsamling, omlæsning, transport og behandling af emballageaffald. Det er

kun udgifterne til transport og behandling som ligger udenfor den allerede

foreslåede regulering om organisatorisk ansvar. De yderligere udgifter som

Kollektivordningerne vil skule dække under et finansielt ansvar er alle udbudte

og markedsprøvede.

Kollektivordningerne vil allerede fra årsskiftet kunne opkræve betaling for

emballagerne fra emballageproducenterne og denne opkrævning vil kunne

dække de kommunale udgifter fra det finansielle producentansvar.

Denne tilgang vil sikre, at Danmark ikke vil risikere en åbningsskrivelse fra EU

og at borgerne i kommunerne og affaldsproducerende virksomheder ikke

betaler for en utilsigtet støtte til emballageproducenterne eller

kollektivordningerne.

Regulering af indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald

” Det er aktuelt hensigten at fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen skal opkræve gebyrer for kommunalt indsamlet

emballageaffald fra erhverv, der i indsamlingen sammenblandes med

husholdningsaffald, i tilfælde hvor dette under indsamlingen

sammenblandes med emballageaffald fra husholdninger.

Kommunalbestyrelsen vil dog i beregningen af markedspriser eller

gebyrer skulle fratrække modtaget betaling fra producenter eller disses

kollektive ordninger for indsamling, transport og behandling af

emballageaffald mv., jf. de beskrevne opgaver i det foreslåede § 9 p,

stk. 16.”

Afsnit 3.1.2.3.3

” Det fremgår, at producenter skal kompenser affaldsindsamlere

økonomisk for indsamling, transport og affaldsbehandling af

emballageaffald, der indsamles fra affaldsproducerende virksomheder,

og at producenter derved alene har et finansielt ansvar. I forbindelse

med udmøntningen af den politiske aftale er det konstateret, at det er

nødvendigt, at producenter i stedet skal kompensere

affaldsproducerende virksomheder direkte.”

Side 81 1. afsnit sidste punktum.

Overblik

Lovforslaget indfører et uens system for kollektivordningernes betaling for

indsamling, transport og behandling af emballageaffald fra erhverv.

Kommuner, der indsamler genanvendeligt erhvervsaffald i art og mængde

svarende til en husholdnings, skal når indsamlingen sker sammen med

indsamling af husholdningernes affald opkræve gebyrer for emballageandelen

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 4

hos kollektivordningerne på samme vis som for indsamlingen af

husholdningsaffaldet.

For indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald, som ikke er emballageaffald,

skal kommunerne opkræve en markedspris hos de affaldsproducerende

virksomheder tilmeldt de kommunale ordninger.

Fordelingen mellem de affaldsproducerende virksomheders emballageaffald

og ikke-emballageaffald fastlægges ved nationale fordelingsnøgler.

Kommunen skal opkræve en markedsprisen for indsamlingsordninger, de

tilbyder erhvervsvirksomheder. Men ved beregning af markedsprisen skal

udgifterne fratrækkes den modtaget betaling fra kollektivordningerne.

Omvendt på det private marked fastslår lovforslaget, at det er den enkelte

affaldsproducerende virksomhed, der er ansvarlig for genanvendelse af sit

emballageaffald. Disse virksomheder enten behandle affaldet selv eller

aflevere det til en affaldsindsamler eller behandlingsanlæg eller eksportere

det.

Dækning af de affaldsproducerende virksomheders håndteringsudgifter for

emballageaffald, skal efter lovforslaget ske ved at den affaldsproducerende

virksomhed skal ansøge kollektivordninger om en procentvis dækning, hvor

andelen er fastlagt ved nationale fordelingsnøgler.

Forslag

Det giver ikke mening, at lovforslaget giver de kommunale tilbud om

indsamling af erhvervsaffald en konkurrencefordel i forhold til de private

indsamlingsordninger.

Lovforslagets to forskellige systemer bør ensrettes, så de kommunale

indsamlingsordningerne med markedspriser underlægges de samme regler

som de private indsamlingsvirksomheder.

Indsamlingsvirksomheder bør få samme mulighed for at få deres udgifter for

indsamling af emballager dækket, som lovforslaget giver kommunerne adgang

til.

Kommunernes markedspris bør beregnes ud fra alle afholdte udgifter,

herunder samtlige udgifter for kollektivordningernes udgifter for håndtering af

ikke-emballageaffald, for at sikre en fair konkurrence, da de private

affaldsindsamlingsvirksomheders prissætning ikke medtager betaling fra

producentansvarsordningerne.

Lovforslaget bør samtidig pålægge kommunerne pligt til at opgøre

erhvervsaffald indsamlet i kommunale markedsprisordninger i

affaldsdatasystemet.

Der skal etableres en national digital løsning, hvor de affaldsproducerende

virksomheder kan ansøge om dækning af deres udgifter.

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 5

Forklaring

Lovforslagets regulering af kommunernes tilbud til virksomheder ser bort fra,

at reguleringen af de kommunale ordninger i miljøbeskyttelsesloven sidestiller

kommunernes tilbud om henteordninger for erhvervsvirksomheders

emballageaffald med de private aktører og at disse kommunale ordninger

drives på markedsvilkår.

De kommunale indsamlingsordninger for erhvervsaffald i henhold til

Miljøbeskyttelseslovens § 49 d stk. 3, skal ifølge § 48 a ske til markedspris i fri

konkurrence med det private marked. Reguleringen placerer kommunernes

indsamlingsordninger hos affaldsproducerende virksomheder, som et frit (om

end begrænset) alternativ på markedet. Kommunerne er i den forbindelse

underlagt regulering om særskilte regnskaber og opkrævning af

markedspriser med overskud, der skal gå i kommunekassen og ikke må

krydssubstituere andre affaldsområder.

Kommunerne skal allerede have opdelt deres regnskaber imellem

markedsprisordninger for erhverv og de gebyrfinansierede ordninger for

husholdninger.

Kommunerne skal i henhold til Forsyningstilsynets vejledning fastsætte

markedspriserne i enten gennem markedsanalyser, hvilket ikke længere vil

være muligt, hvis lovforslaget gennemføres, eller ved at pålægge samtlige

kommunale udgifter et overskudsbidrag på mellem 5 til 15 pct.

Med den foreslåede regulering vil prisen for de kommunale

indsamlingsordninger blive prissat på en væsentlig forskellig måde i forhold til

de konkurrerende private affaldsindsamlingsvirksomheder.

Kommunernes pris vil alene bestå af kommunens udgifter til indsamling,

omlæsning, administration og afskrivning af beholdere, samt returbetaling for

transport og behandling af ikke-emballageaffald, og fratrukket betalingen fra

producenterne og disse kollektivordninger efter fordelingsnøglerne for

emballage og ikke-emballageaffald for hver affaldsfraktion. Hertil lægges et

overskudsbidrag på 5 til 15 pct.

De private indsamleres pris vil bestå af udgifter til indsamling, omlæsning,

administration, afskrivning, transport til behandlingsanlæg, sortering og

behandling plus et overskudtillæg.

Antages det, at fordelingen mellem emballage og ikke emballageaffald bliver

ca. 50 pct., vil den kommunale pris være ca. 50 lavere end det private

markeds, ligesom overskudsandelen vil blive halveret. Det betyder, at

kommuner, der benytter den lavest overskudsandel på fem procent, efter

lovforslaget kun vil opkræve to en halv procent i overskudsfordeling.

Når listeprisen for de kommunale ordninger vil være halv så stor som de

private affaldsindsamleres listepriser, så vil kommunerne få en stor

konkurrencefordel og en medfølgende markedsdominans.

Med lovforslagets nuværende form vil de affaldsproducerende virksomheder

vælge de kommunale ordninger både på grund af den store prisforskel og for

L 84 - 2024-25 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringsnotat og høringsvar, fra miljøministeren

Side 6

at undgå transaktionsomkostningerne ved hvert år at skulle ansøge

producenterne eller disse kollektivordninger om dækning af

indsamlingsudgifterne. Dette vil kunne undgås ved at lave samme regler for

dækning af de affaldsproducerendes virksomheders udgifter uanset om de

benytter en kommunal eller privat ordning.

Ordningerne vil kunne reguleres på samme vis, men det vil kræve at

kommunernes beregning af markedspris skal ske på følgende måde:

Kommunerne vil kunne opgøre mængden/andelen af emballageaffald, der er

indsamlet i markedsprisordningerne, og for dette affald bør kommunerne ikke

modtage dækning for håndteringsudgifterne for emballageaffald.

Kommunerne skal i stedet betale producenterne og disse kollektivordninger

får den fulde håndteringspris for håndtering af alt affaldet. Prisen skal være

dækningen for ikke-emballageaffald. Disse udgifter vil dermed indgå i

kommunens markedsprisberegning, som dermed bliver

markedskonkurrerende.

Lovforslagets model giver ekstra meget administration både hos

kommunerne, producenterne og disse kollektivordninger og de

affaldsproducerende virksomheder.

Med modellen vil affaldsproducerende virksomheder få en ny

transaktionsomkostning og administrativ byrde til ansøgning om godtgørelse.

En given virksomhed risikerer at skulle ansøge om godtgørelse hos forskellige

kollektivordninger. Virksomheder med afdelinger i flere kommuner vil skulle

ansøge om godtgørelse hos flere aktører og efter nye tildelinger vil

affaldsproducerende virksomhederne skulle ansøge hos nye

kollektivordninger.

Der bør derfor etableres en national digital løsning hvor virksomheder kan

ansøge om godtgørelse på produktionsenhedsniveau. Den digitale løsning

kan på baggrund af det angivne p-nummer fordele virksomhedens anmodning

til den kollektiv ordning, der på et givent tidspunkt har fået tildelt den

kommune, hvor virksomhedens produktionsenhed er beliggende i. Det vil

reducere lovforslaget erhvervsøkonomiske konsekvenser for de danske

affaldsproducerende virksomheder.

Venlig hilsen

Martin Frank Mogensen

Telefon 27 90 66 71