Tak. Det her lovforslag er en del af regeringens opgavebortfaldspakke. Jeg ved nærmest ikke, om det er det, regeringen selv kalder det, men det kalder jeg det nu. Det lyder jo meget godt, at der ikke er nogen offentligt ansatte, som skal løse opgaver, som der ikke længere er brug for. Det er bare ikke rigtig tilfældet her. For det her lovforslag vil betyde en svækkelse af socialtilsyn, især i forhold til at opfange den uensartede praksis, der kan være rundtomkring i landet, og også i forhold til at socialtilsynene kan lære af hinanden, at de kan opfange de forfærdelige forhold, og at de kan opfange snyd med f.eks. penge tidligere.
Jeg synes jo, det er helt fint at ville afbureaukratisere, men som med flere af de andre såkaldte opgavebortfald er vi nødt til at se det her i et større billede. Regeringen har planer om at skære markant ned i forhold til tilsynenes hyppighed, og jeg synes, det er værd at bemærke her, at regeringen i lovforslaget kalder det tilsynstrykket. Jeg er ret sikker på, at hvis man er beboer på et botilbud eller man er pårørende til en person med handicap, vil man se det som et tryghedsnet mere end et tilsynstryk. Vi hører, at regeringen vil sætte det ned til,at der kun kommer tilsyn ud på bosteder for udsatte unge og borgere med handicap hvert tredje år. Med de sager, vi har set rigtig mange af på det seneste i forhold til botilbud, hvor der bor mennesker med handicap, synes jeg, at hvert tredje år er lige lidt nok. Det må jeg sige. Det må I gerne kalde tilsyntryk. Jeg vil gerne holde fast i at kalde det sikkerhedsnet.
På ældreområdet vil der fremover være 5 år mellem, at tilsynene kommer ud i ældreplejen. Det er godt nok mange år, hvor forråelse og overgreb kan finde sted. Hvis det så var, fordi vi aldrig så forfærdelige sager på vores plejehjem, ville det jo være fint, men det tror jeg bare godt vi alle sammen ved ikke er tilfældet. Jeg synes, det er utilstedeligt, at pårørende og forældre til unge på bosteder skal føle sig endnu mindre trygge, i forhold til at regeringen fjerner den her funktion. Det er vel at mærke uden at komme noget andet i stedet. Det kan jeg jo spørge ministeren om, når ministeren kommer herop, altså hvad man så har tænkt sig at putte i stedet.
Det her lovforslag vil betyde en besparelse på 7 mio. kr. Det er penge, som ryger direkte tilbage i statskassen, og som ikke kommer mennesker med handicap, ældre eller anbragte unge til gavn. Tværtimod vil lovforslaget betyde, at de fem kommuner, som driver socialtilsynene, får en større opgave, nemlig i koordinering at skulle sikre en ensartet praksis og kontrol, både med sig selv, men også med hinanden, uden at de får flere penge til den opgave. Så er det jo penge, der må tages fra kommunalkassen, som vi jo ved bare bugner af penge derude. Ej, hvor har kommunerne mange penge til handicapområdet! Det ved vi jo godt alle sammen herinde ikke er sagen.
I høringssvarene kan jeg læse, at både Blå Kors, BUPL, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Danske Regioner, De Anbragtes Vilkår, De hjemløses landsorganisation , LOKK, Lev og Rådet for Socialt Udsatte – jeg kunne faktisk fortsætte listen, for den er ret langt – udtrykker bekymring over det her lovforslag. Organisationerne er bekymrede for, at retssikkerheden undermineres, og flere frygter for flere overgreb og rettighedskrænkelser samt dårligere kvalitet i tilbuddene. Jeg må ærligt sige, at når både organisationer og fagfolk udtrykker den her bekymring, er det meget svært at være Enhedslisten og ikke også stå her og dele den bekymring.
Jeg synes, at det er vigtigt, at vi tænker over, at der ikke er nogen herinde i den her Folketingssal, som synes, at unødvendigt bureaukrati er godt, eller at nogen skal bruge tid på noget, der ikke er værd at bruge tid på. Men for at være helt ærlig vil jeg sige: At føre tilsyn med de steder, hvor der bor udsatte borgere i det her land, synes jeg faktisk er værd at bruge både tid og penge på.
Enhedslisten kan ikke støtte det her lovforslag.