Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 87:

Forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Ændring af underretningsbestemmelse og præcisering af målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funktionsevne m.v.).

Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører står allerede klar. Det er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Helt fra starten, fra før statsministeren holdt sin berømte nytårstale om at sætte børnene først, har det været et centralt emne for Socialdemokratiet at skabe langt bedre vilkår for udsatte børn og unge. Det har vi gjort med en hel del ny lovgivning og en lang række andre initiativer. Noget af den nye lovgivning er bl.a. barnets lov.

Generelt er det klogt, at vi holder øje med de lovforslag, som vi vedtager, for at se, om de har den virkning, som vi gerne vil have, og at vi efterfølgende justerer, hvis der er noget, som enten er skævt, eller som der er fejl i. Lovforslaget her er med til at ændre og justere på nogle ting i barnets lov, hvor det er nødvendigt.

Bl.a. giver lovforslaget her mulighed for, at en kommune kan dække udgifterne for forældremyndighedsindehaveren, sådan at man kan besøge sit barn i en anden del af landet. Så hvis man f.eks. selv bor på Sjælland, og ens barn er anbragt i Jylland, har kommunen mulighed for at betale transporten for forældremyndighedsindehaveren. Det er rigtig godt for barnet, og det er rigtig godt for forældrene, for så kan man bevare en kontakt og en forståelse for, hvad det vil sige at være et anbragt barn.

Ud over det gives der med lovforslaget her også en rettighed for børn ned til 10 år til at klage, både hvis kommunen iværksætter en social behandling som følge af et misbrug hos barnet, eller hvis det er sådan, at de gerne vil have en behandling og ikke får det. På den måde retter vi op på nogle af de fejl og mangler, der er, som igen giver børn og unge i udsatte positioner et bedre afsæt i livet.

Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget, og jeg skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også kan støtte det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. I Venstre er vi jo også meget glade for barnets lov med store, vigtige ændringer, der sætter barnet i fokus og barnets tarv i centrum. Men i forbindelse med enhver lov er der jo også nye erfaringer, man får, når loven begynder at virke, og de erfaringer skal vi jo lære af, og de udfordringer skal vi rette op på, og med den her lov retter vi op på en række af de ting og giver kommunalbestyrelser og borgere, også børn, bedre redskaber til at håndtere en række svære sager.

Vi sikrer klarhed over, at de økonomisk svageste forældre også kan være til stede, ved at dække transportomkostningerne, når de skal til møde om anbringelser eller støttende indsatser for barnet eller den unge, også hvis det ikke er i deres egen kommune; vi skaber klarhed om kommunernes hjemmel, når det gælder om, at et barn og støttepersoner kan være til stede, når der træffes afgørelser, især når det gælder børn med funktionsnedsættelser; vi sørger for, at børn og unge over 10 år også får partsbeføjelser i sager og ved klager om social stofmisbrugsbehandling, så vi myndiggør her børnene i deres egen sag. Vi sørger for, at der ikke er tvivl om, hvilken kommune der har handlepligten, når der er underretninger eller støtte i forbindelse med kommende forældre, der tager ophold på et krisecenter, og dermed sætter vi også det ufødte barns rettigheder her i centrum.

De tiltag og de andre tiltag i lovforslaget præciserer reglerne, og de skaber klarhed, bedre hjemmel og bedre deltagelse i de her vanskelige sager. Derudover sørger vi også for – og det har jo været meget omdiskuteret – børns retsstilling, når det gælder færinger og grønlændere, der er i Danmark, og her er der så et særligt afsnit om databeskyttelse og underretninger og Grønland og Færøerne, altså et lille skridt i forhold til en problemstilling, som jeg også ser frem til at vi diskuterer videre her i salen. Men de her ændringer er gode for kommunerne, de er gode for forældrene, og de vil ikke mindst også være gode for børnene. Så vi støtter lovforslaget i Venstre.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Det her lovforslag omhandler en del rettelser af fejl i barnets lov. Aftalen omkring barnets lov var Danmarksdemokraterne ikke en del af, og vi stemte også imod den, da vi ikke ville anerkende præmissen om, at man blot skulle tvangsanbringe flere børn, og at flere børn skulle tvangsbortadopteres. Som det også er blevet sagt, var det jo en del af statsministerens nytårstale fra 2020. Men det her lovforslag indeholder så forslag om rettelser af fejl i og ændringer af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, retssikkerhedsloven, som har til formål at tydeliggøre reglerne for støtte til børn og unge i udsatte positioner og børn og unge med funktionsnedsættelse.

Det er jo retssikkerhedsmæssigt bekymrende, at regeringen ikke i første omgang har lavet deres lovgivningsarbejde godt nok. Der er flere elementer i det her lovforslag. Der er en tydeliggørelse af retstilstanden og en udbedring af fejl og mangler. Der er en udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter barnets lov. Det foreslås at sidestille barnets rettigheder i sager om social stofmisbrugsbehandling med andre sager om støttende indsatser efter barnets lov ved at give børn og unge, der er fyldt 10 år, selvstændig partsstatus og klageadgang i denne type sager. Den udvidelse af børns klageadgang kan vi godt støtte.

Udvidelsen af muligheden for økonomisk støtte til forældre i forbindelse med møder om barnet eller den unge, hvor man udvider kommunernes muligheder i barnets lov for at yde økonomisk dækning af forældres udgifter til transport i forbindelse med møder om anbringelse eller støttende indsatser for barnet eller den unge, kan vi også godt støtte. Man skal lægge mærke til, at det er en »kan«-bestemmelse, så det er noget, kommunen jo kan gøre, hvis de synes det, og hvis de ønsker at gøre det. Der lagde jeg mærke til, at Socialdemokratiets ordfører sagde, at det var rigtig godt, når et barn er anbragt i den anden ende af landet, end hvor forældrene bor. Min tanke var, at det måske havde været bedre at anbringe et barn tæt på, hvor familien boede. Hvis det var nødvendigt for barnet, at det skulle anbringes uden for hjemmet, kunne det være bedst, at barnet blev anbragt så tæt som muligt på sin familie. Men vi kan sådan set godt bakke op om det.

Det, der også foreslås, er at tydeliggøre kommunernes hjemmel til at træffe afgørelse om, at samværet mellem barnet eller den unge og netværket skal støttes, ved at barnets eller den unges støtteperson er til stede, når barnet eller den unge ønsker dette. Dette kan vi sådan set også godt bakke op om.

Der, hvor jeg har haft en bekymring, var netop i forhold til De Danske Børnehuses høringssvar. De har udtrykt stor bekymring i forhold til en passus i lovforslaget, og de skriver mange fornuftige ting. Derfor skal jeg bare lige være helt klar på, om ministeren har rettet lovforslaget til, netop i forhold til de bekymringer, som De Danske Børnehuse beskriver i deres høringssvar til lovforslaget, for det synes jeg da i hvert fald var bekymrende at læse, hvis det også var noget af det, regeringen så ville gøre.

Noget, jeg synes er bekymrende i forhold til hele barnets lov, er, og nu har jeg stillet et spørgsmål til ministeren om det, i forhold til det med, at når et barn skal anbringes uden for hjemmet eller skal bortadopteres, har vi altid arbejdet meget for – det har jeg i hvert fald på det her område – at så skulle man selvfølgelig sikre sig, at man afdækkede netværkets ressourcer, altså sikre sig, at der ikke var en bedstemor, en søster eller nogle andre i netværket, som havde en nær tilknytning til barnet, og som barnet så kunne vokse op hos. Der synes jeg bare, det er bekymrende i nogle af de svar, jeg nu har fået fra ministeren her på det sidste, at man sådan set bare kan undlade at undersøge, om der er nogen i barnets netværk, som barnet har tilknytning til i forhold til det med anbringelse eller adoption. Men nå, det må vi arbejde videre med.

Som det ser ud nu, har jeg lige nogle opfølgende spørgsmål, som jeg vil stille under udvalgsbehandlingen, og så håber jeg på, at ministeren kan svare, at det, der gav de bekymringer, der var ved det her lovforslag, også er taget ud. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Camilla Fabricius. (Karina Adsbøl (DD): Tak, det havde jeg håbet på).

Tak for talen. Selvfølgelig kan man godt lige høre det igen, men min intention var at sige, at hvis man er anbragt i den anden del af landet, så gives der her en god mulighed for, at man kan understøtte en god tilgang mellem børn og biologiske forældre.

Der, hvor jeg sådan i første omgang overvejede, om jeg skulle spørge ordføreren, vedrører i virkeligheden den diskussion, vi har haft, om, hvorvidt demokratiet lever, ved at vi, hvis man laver en lovgivning og vi kan se, at der er nogle justeringer, så også foretager dem – men også, ved at vi, når vi har en lovbehandling første gang, siger, at hvis der kommer noget, der skal ændres, så gør vi selvfølgelig det.

Det er jo også en diskussion, ordføreren og jeg har haft i forhold til barnets lov, altså hvis vi ser, at der er noget, der er nødt til at blive ændret. Der var hele diskussionen jo fra starten: Kan vi lave et så komplekst færdigt lovarbejde og så tro, at vi kan lave det perfekt med det samme? Der kan jeg da i hvert fald huske, at jeg selv sagde: Det tror jeg ikke på. Så klandrer ordføreren os nu for, at vi faktisk går ind og bruger demokratiet til at ændre noget til noget bedre.

Ordføreren.

Noget skal man selvfølgelig også ændre, når det er på plads, men noget er også bare lovsjusk; noget af det er også bare udtryk for, at tingene somme tider går for hurtigt.

Men altså, det glæder mig sådan set, at fru Camilla Fabricius siger det, for i øjeblikket er vi faktisk også i gang med et lovforslag om forældrefremmedgørelse, og jeg glæder mig da til, at vi kan få præciseret, at psykisk vold også skal komme ind under det. Når man er så villig til at ændre tingene, håber jeg da også, at ordføreren har læst de høringssvar. Så det ser jeg da frem til, når vi skal andenbehandle og tredjebehandle det lovforslag, for der er virkelig plads til forbedringer.

Spørgeren.

Tak for det. Så vil jeg også bare lige kort spørge til, om ordføreren ikke er enig i, at det handler om det rigtige anbringelsessted og ikke om geografi, når det endelig kommer til stykket, altså hvis man skal tage hensyn til et udsat barn eller en udsat ung.

Ordføreren.

Hvis og såfremt det bliver nødvendigt at anbringe børn – regeringen har i hvert fald også gjort alt for, at flere skulle tvangsanbringes, og at flere skulle tvangsbortadopteres – så synes jeg i hvert fald først og fremmest, det er vigtigt at afdække, kan man sige, et barns netværk, tilknytning og omsorgspersoner for at se, om der er en anden, der kan varetage omsorgen, opdragelsen og opvæksten for barnet, inden man tyer til tvangsanbringelser og tvangsbortadoptioner.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi iler videre til den næste, og det er hr. Serdal Benli fra SF.

Tak for det. I dagens anledning er jeg ordfører på det her forslag, fordi vores ordfører desværre ikke kunne være til stede i salen. Lovforslaget omhandler en række justeringer og rettelser af fejl i barnets lov og retssikkerhedsloven. Det bakker vi naturligvis op om. Men det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis man havde taget den tilstrækkelige tid til at sikre den fornødne lovkvalitet i første omgang, særlig set i lyset af, at flere organisationer var kritiske over for processen omkring barnets lov.

Der lægges desuden op til at udvide partsbeføjelserne og klageadgangen, så børn også er part og har klageadgang i forbindelse med sager om social stofmisbrugsbehandling, og så lægges der op til at udvide kommunernes mulighed i barnets lov for at yde økonomisk dækning af forældres udgifter til transport i forbindelse med møder om anbringelse eller støttende indsatser for barnet eller den unge. Det er positivt, for det er vigtigt også for barnets trivsel, at samarbejdet med forældrene fungerer bedst muligt.

Men samtidig må jeg også benytte anledningen til at understrege, at jeg ikke begriber, at vi her, 3½ år efter aftalen »Børnene Først« fald på plads og 1½ år efter, at vi lovbehandlede barnets lov, stadig ikke er kommet i gang med de centrale udeståender, som det fremgik af »Børnene Først«-aftalen at vi skulle forhandle, men som vi endnu ikke har forhandlet. Jeg tænker især på, at vi med aftalen lovede at sikre bedre kvalitet i anbringelser, og at vi skulle nytænke efterværnet – det, der i dag kaldes ungestøtte og handler om at støtte i overgangen til voksenlivet. For der er alt for mange eksempler på utrygge eller endda skandaløse forhold på anbringelsesstederne. En rapport fra Børns Vilkår fra i år fremhæver desuden, at anbragte børn oplever ensomhed og utryghed og beretter om selvmordstanker og selvskade. Et anbringelsessted skal være et trygt sted, man ønsker at komme hjem til og ikke flygter fra.

Så mener jeg ikke, at der kan herske tvivl om, at det er afgørende at sikre en bedre støtte i overgangen til voksenlivet for den her gruppe af unge. Flere rapporter, bl.a. af Kraka og Policy Lab, fremhæver også ungestøtte som en investering. Det er de færreste unge, der kan balancere uden sikkerhedsnet den dag, de fylder 18. Derfor hverken skal eller kan vi forvente det af de mest udsatte unge. Vi svigter de mest sårbare børn og unge, når vi ikke sikrer de forbedringer, vi ellers har stillet dem i udsigt, så der må vi også opfordre ministeren til at indkalde aftalekredsen snarest. Med de ord kan SF støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Så er vi her igen igen for at rette lovsjusk i barnets lov. Jeg synes, ministeriet og ministeren skal tage det her som et vink med en vognstang om, at man bør tage sig mere tid til grundigheden omkring lovforslagenes udfærdigelse.

Lovforslaget her indeholder forslag om rettelse af fejl og ændring af reglerne i barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det foreslås bl.a. at tydeliggøre kommunernes hjemmel til at træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller den unge og netværket skal støttes ved, at barnets eller den unges støtteperson er til stede, når barnet eller den unge har anmodet herom.

Samtidig er der foretaget ensretning af sprogbrugen i bestemmelserne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Lovforslaget omfatter derudover justeringer i barnets lov og retssikkerhedsloven, der indebærer ændringer i forhold til gældende retstilstand, idet det foreslås at sidestille barnets rettigheder i sager om social stofmisbrugsbehandling med andre sager om støttende indsatser efter barnets lov ved at give børn og unge, der er fyldt 10 år, selvstændig partsstatus og klageadgang i denne type sager.

Videre foreslås en ændring i reglerne i barnets lov om muligheden for at underrette myndighederne i Grønland og på Færøerne om et barn eller ung, hvis forhold giver anledning til bekymring. Det foreslås også at udvide kommunernes muligheder i barnets lov for at yde økonomisk dækning af forældrenes udgifter til transport i forbindelse med møder om anbringelse eller støttende indsatser for barnet eller den unge.

De her ændringer kan jeg umiddelbart ikke have noget som helst imod, men som bekendt stemte Liberal Alliance ikke for barnets lov, og nogle af de områder, som vi ikke bryder os om, kan jeg se, at I også er inde at pille ved her. Det er egentlig her, at det bliver lidt svært, for som jeg kan læse mig frem til det, vil man nu droppe nogle af de ændringer, man med barnets lov indførte i forhold til, hvornår der skal foretages børnefaglige undersøgelser.

Selv om en af intentionerne med barnets lov var, at den skulle skrives i et sprog, som var lettere forståeligt, så er jeg faktisk usikker på, om jeg forstår den her del korrekt. Det var egentlig også det, jeg hørte Danmarksdemokraternes ordfører sige. Jeg vil meget gerne bede om en teknisk gennemgang af lovforslaget, så jeg er helt sikker på, at jeg forstår den del. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste. Det er fru Rosa Eriksen fra Moderaterne.

Tak for ordet. Det her lovforslag har til formål at tydeliggøre reglerne om støtte til børn og unge i udsatte positioner og børn og unge med funktionsnedsættelse. Som socialordfører er det for mig utrolig vigtigt, at børn og unge i udsatte positioner har adgang til den hjælp, de har ret til. Det er derfor glædeligt, at regeringen med dette lovforslag vil rette fejl og foretage en række ændringer i barnets lov og retssikkerhedsloven, for det skal være tydeligt, hvilke regler der gælder.

Jeg er særlig glad for, at kommunernes hjemmel til at træffe afgørelse om, at et barn eller en ungs støtteperson kan være til stede under samvær, hvis barnet eller den unge selv har anmodet herom, tydeliggøres. Det skaber sikkerhed og tryghed for barnet eller den unge, og det er derfor vigtigt, at kommunerne er bevidste om deres muligheder. Derudover er det positivt, at man vil give børn, der er fyldt 10 år, selvstændig partsstatus og klageadgang i sager om social stofmisbrugsbehandling. Det er nemlig helt centralt, at vi med barnets lov lytter til børnenes perspektiver. Afslutningsvis er det positivt, at man fremover kan få mulighed for at underrette myndigheder i Grønland og på Færøerne om et barn eller ung, hvis personen giver grundlag for bekymringer.

I Moderaterne bakker vi op om de foreslåede ændringer og tydeliggørelsen af reglerne om støtte. Vi stemmer for forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti.

Barnets lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024, er jo på mange måder en meget stor og omfattende aftale om at sikre, at barnets tarv og barnet altid er i centrum. Det Konservative Folkeparti er med i den aftale, og det er vi rigtig glade for, fordi vi samler reglerne ét sted og har skabt et stærkere fundament for at hjælpe børn i udsatte positioner tidligt og målrettet. Vi sikrede, at vi løftede retssikkerheden med et markant løft af fagligheden, både i sagsbehandlingen og også på socialrådgiveruddannelsen.

Med det her lovforslag, L 87, bygger vi videre på den vision og styrker indsatsen yderligere. Forslaget introducerer flere vigtige ændringer, bl.a. at børn over 10 år får selvstændig partsstatus og klageadgang i sager om social stofmisbrugsbehandling, så deres stemmer bliver hørt. Kommunerne får udvidet mulighederne for at dække forældrenes transportudgifter, så økonomi ikke hindrer deres deltagelse i møder om barnets trivsel. Samarbejdet med Grønland og Færøerne forbedres med nye regler om underretning ved bekymrende forhold for børn.

Disse tiltag understreger vores forpligtigelse til at sætte barnet i centrum og sikre, at familierne får de bedst mulige forudsætninger for at skabe trygge rammer, ikke mindst af alt for børnene. Det Konservative Folkeparti støtter justeringerne og lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Kære alle sammen, i dag står vi her for at diskutere et vigtigt skridt fremad i styrkelsen af børns rettigheder i Danmark. Jeg vil gerne gøre det klart: Enhedslisten bakker fuldt op om dette lovforslag, fordi det handler om noget fundamentalt, nemlig at vi sætter børnene først. Det er ikke bare et slogan; det er et princip, som vi mener alvorligt. For det første gør dette lovforslag noget, som burde have været en selvfølge for længe siden. Det giver børn og unge helt ned til 10 år selvstændig partsstatus og klageadgang i sager om social stofmisbrugsbehandling. Tænk lige over det. Vi taler om nogle af de mest udsatte børn og unge, som tidligere ikke har haft en ordentlig stemme i deres egne sager. Nu giver vi dem den stemme, og det er ikke bare retfærdigt; det er nødvendigt.

For det andet styrker lovforslaget samarbejdet mellem forældre og myndigheder ved at give kommunerne mulighed for at dække forældrenes transportudgifter til møder om anbringelser eller indsatser for deres børn. Det kan for nogle måske godt lyde som en lille ting, men vi ved, at det gør en stor forskel for en forælder, der kæmper med at få enderne til at mødes, og derfor er, hver eneste barriere vi kan fjerne, hvor vi hjælper hele familien og gør det lettere for alle at fokusere på det, der virkelig betyder noget, nemlig barnet og barnets trivsel, så vigtigt, og det skal vi gøre alle de steder, som vi kan.

Lad mig afslutningsvis sige, at ja, det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning, men hvor er vi stadig langt fra mål. Jeg synes, det viser viljen til, at vi vil lytte til børnene og til dem, der står tættest på dem, men derfor bliver jeg også nødt til at bruge den her lejlighed til at sige, at jeg af samme årsag synes, det er så groft et svigt, at ungestøtten, som vi har lovet ville komme, stadig ikke er kommet. Vi mangler simpelt hen ungestøtten. Det gælder også aftalen i forhold til plejefamilier. Alt imens regeringen nøler, er der et ungt menneske, som ikke får den hjælp, som man skal have, og det kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Så det her er hermed den største opfordring til, at de forhandlinger hellere skal gang i dag end i morgen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Der er blevet sagt rigtig mange gode ting om det her lovforslag fra mine kollegaer heroppe fra talerstolen – bl.a. fra Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne – som jeg fuldt ud kan tilslutte mig. Da vi i sin tid behandlede barnets lov, var der 1.600 sider. Det er rigtig, rigtig mange siders lovgivning, og rigtig meget af det var noget værre sjusk, hvilket også er blevet sagt tidligere. For Dansk Folkepartis side meldte vi os simpelt hen ud af barnets lov, bl.a. fordi man aktivt ønskede at tvangsbortadoptere flere, også før fødslen, og generelt tvangsanbringe flere børn. Det er selvfølgelig ikke noget, vi kan se os selv i.

Her i det konkrete lovforslag, som vi behandler i dag, retter man op på nogle af de fejl, som man åbenlyst begik, da man lavede den første lovgivning, fordi man simpelt hen ikke behandlede det godt nok. Det var simpelt hen noget sjusk. Så det er selvfølgelig rigtig positivt. Men jeg vil sådan set gerne bakke op om min kollega fra Liberal Alliance fru Katrine Daugaards anmodning om at få en teknisk gennemgang af det her lovforslag i udvalget i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Men umiddelbart siger vi i Dansk Folkeparti, at vi støtter det her lovforslag, fordi man jo på rigtig mange områder retter op på nogle af de mange fejl og meget sjusk, der var i forbindelse med det oprindelige lovforslag om barnets lov.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Hvor i barnets lov står der, at man skal tvangsanbringe flere?

Ordføreren.

Da vi behandlede barnets lov, var baggrunden for og grunden til, man overhovedet gik i gang med at lave den under den sidste regering, jo, at statsministeren havde et hedt ønske om, at flere børn skulle anbringes. Det, som vi konkret gik mod i forbindelse med barnets lov, var bl.a. også, at man gerne ville tvangsbortadoptere flere, også før fødslen. Det kan vi selvfølgelig ikke se os selv i i Dansk Folkeparti. Vi mener, at det skal være de rigtige anbringelser. Selvfølgelig er der nogle børn, som skal anbringes. Men det må aldrig blive et mål i sig selv, at flere skal anbringes eller flere skal tvangsbortadopteres. Børnene er deres forældres. Sådan er det.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er fuldstændig vildledning fra talerstolen. I de 1.600 siders lovtekst, hvor er det så, Dansk Folkepartis ordfører kan pege på, at der står, at der skal anbringes flere?

Ordføreren.

Jeg har lige svaret ordførerne på spørgsmålene, så jeg synes ikke, der er nogen grund til at svare på det igen. Men ordføreren kunne måske gå tilbage til baglandet og spørge ind til, hvorfor det er, man er så forhippet fra Socialdemokratiets side på, at flere børn skal væk fra deres hjem.

Så er det fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

For at følge op på fru Camilla Fabricius' spørgsmål vil jeg bare helt kort høre ordføreren – for vi har jo stået ens i forhold til barnets lov: Er ordføreren enig i, at tallene igennem de sidste mange år har vist, at tvangsanbringelse er en øget tendens, og er ordføreren enig i, at man med barnets lov jo også øger brugen af tvangsanbringelser før fødslen, hvilket jo slet ikke var en mulighed før? Det er jo kolde fakta, kan man sige. Er ordføreren enig i de fakta, jeg udlægger her?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte alt det, som ordføreren for Liberal Alliance, fru Katrine Daugaard, siger her. Det var faktisk nogle af de ting, som vi var meget enige om at vi simpelt hen ikke kunne støtte, hverken fra Liberal Alliances side eller fra Dansk Folkepartis side, i forbindelse med barnets lov. Så ja, det kan jeg fuldt ud bekræfte. Tallene er kun gået én vej, og nu kan man så også gøre det allerede inden fødslen, og det er selvfølgelig ret foruroligende.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg vil bare sige tak for det gode samarbejde, og så håber jeg, at vi fortsat kan arbejde sammen om at få indført nogle konsekvenser af alle de lovbrud, som vi jo ser blive lavet i de her sager. For det er jo noget, regeringen hverken har ønsket at se på eller endnu har fået løst. Så det var bare en kort bemærkning. Tak.

Ordføreren.

Tusind tak, og i lige måde i forhold til det gode samarbejde. Jamen vi – både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – stillede jo bl.a. også et forslag om en eller anden form for bodsordning over for kommunerne, når de begår alle de her fejl og lovbrud, så det har konsekvenser. Bl.a. stillede vi også et forslag om at kulegrave hele anbringelsesområdet, både i forhold til om Ankestyrelsen er uvildig – hvilket jeg kan sætte kraftigt spørgsmålstegn ved – men også om hele den her børn og unge-udvalgskonstruktion, man har i forbindelse med tvangsfjernelser, overhovedet fungerer efter hensigten. Det ønskede man så heller ikke fra regeringens side. Så der er rigeligt at se på på det her område.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre. Jeg kan se, der var en hilsen fra De Radikale Venstre. Så er vi jo nået til social- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne kvittere for drøftelsen af lovforslaget og den debat, der har været her i salen. Helt særligt er jeg glad for, at der er en bred opbakning til at sikre særlig børn og unges adgang til at klage over stofmisbrugsbehandling efter § 3 og § 33 i barnets lov og til at give mulighed for at dække forældres transportudgifter i forbindelse med møder om en støttende indsats eller anbringelse, uanset hvor mødrene måtte finde sted.

Jeg også glad for, at der er en opbakning til at sikre en tydeliggørelse af regler bl.a. for målgruppen med tabt arbejdsfortjeneste og med merudgiftsydelser i barnets lov, så reglerne er klare både for borgerne og for kommunerne. Jeg står meget gerne til rådighed, hvis der er et ønske om og behov for f.eks. at lave en teknisk gennemgang, men vil meget gerne uddybe, hvad det er, der er blevet ændret i forhold til de høringssvar, der er kommet allerede i lovforslaget, og som der bl.a. er blevet spurgt ind til af fru Karina Adsbøl.

Det, der blev spurgt til, var, om man havde ændret i lovforslaget på baggrund af høringssvarene bl.a. fra børnehusene og Børnerådet. Og ja, det har man. Der blev jo rejst en væsentlig bekymring i forhold til, om den ændring, der var sendt i høring, ville risikere at medføre, at børn og unge ikke får den nødvendige hjælp og støtte så tidligt som muligt, fordi flere mente, at noget af det, man skulle sikre, var, at der blev lavet de her børnefaglige undersøgelser, og at man ikke skulle sætte yderligere indskrænkende rammer for det.

På den baggrund har jeg valgt at lade den foreslåede ændring udgå, også i lyset af, at barnets lov jo trådte i kraft for under et år siden og der kan være behov for at sikre, at vi får et lidt større erfaringsgrundlag, inden vi ændrer så vigtige regler, når det handler om, hvornår vi sætter børnefaglige undersøgelser i gang.

Samtidig vil jeg selvfølgelig meget gerne være lydhør over for, når kommuner og børne- og ungerådgivere giver udtryk for, at reglerne kan opfattes som uklare i dag. Derfor har jeg bedt mit ministerie om at kigge på, om vi kan tydeliggøre intentionen bag bestemmelsen i vejledningen til loven.

Så jeg er helt med på, at vi selvfølgelig i udvalgsbehandlingen kan gøre det tydeligt, i forhold til hvad det er for elementer, der er blevet ændret, siden lovforslaget var i høring. For ud over det her i forhold til reglerne om børnefaglige undersøgelser ved viden eller mistanke om overgreb, og om de er sket i praksis, så er der også blevet ændret i sprogbrugen i bestemmelserne om tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse, hvor bemærkningerne er blevet ensrettet, så man bruger den samme ordlyd – hvis man kan sige det sådan – og dermed ikke skaber forvirring hos sagsbehandlerne eller andre ude i kommunerne.

Derudover er der jo også på baggrund af den foreslåede ændring af § 214 i barnets lov om underretning til Færøerne og Grønland indarbejdet et afsnit om databeskyttelse, særlig i forhold til underretninger til Grønland og Færøerne i de almindelige bemærkninger. Det er måske nok lidt mere teknisk, men det er jo vigtigt, at vi i hvert fald også sikrer, at data udveksles ordentligt.

Så er det også sådan, at overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 2 er blevet præciseret, så det fremgår, at den foreslåede ændring i reglerne om partshabilitet og klageadgang for børn og unge i sager om social stofmisbrug alene gælder for afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden, altså den 1. januar 2025.

Så på den baggrund er der sket nogle ændringer. Som sagt stiller jeg mig meget gerne til rådighed for udvalget, hvis der ønskes en teknisk gennemgang af, hvorfor rettelserne er sket, efter lovforslaget har været i høring.

Som jeg sagde før, er jeg meget optaget af, at vi selvfølgelig også lytter til nogle af de høringssvar, der kommer ind, særlig når der er bekymringer fra vores børnehuse og fra Børnerådet, som direkte siger, at vi skal passe på med at ændre, hvis det er noget, der decideret går imod den intention, vi havde i sin tid med barnets lov om at sikre, at flere børn og unge oplever, at vi tager dem alvorligt, og at vi handler på de bekymringer, der måtte være blevet rejst om mistrivsel eller vold.

Regeringen er i det hele taget meget optaget af, at vold mod børn og overgreb mod børn er noget, vi får større fokus på, og er noget, man tager alvorligt, får en bedre forebyggelse af, opsporer og behandler. Derfor er det også rigtig vigtigt, når det kommer til sager om behandling og barnets lov, at vi reagerer, hvis det er sådan, at der er behov enten for, at vi tydeliggør loven, eller for, at vi står vagt om nogle af de elementer, der er kommet ind, bl.a. om, at børnene skal høres i rigtig mange tilfælde, hvor man er i tvivl om, hvilken indsats det er, man skal iværksætte.

Så med det vil jeg bare sige, at jeg selvfølgelig glæder mig rigtig meget til at drøfte det med udvalget, hvis der er yderligere spørgsmål. Jeg hørte også fru Karina Adsbøl spørge lidt omkring netværksanbringelser og adoptioner uden samtykke. Det stiller jeg mig selvfølgelig også til rådighed for at svare på yderligere spørgsmål omkring.

Målet er jo for regeringen, at vi, som jeg sagde før, står vagt om børn. Noget af det, jeg synes vi så, inden vi fik hele arbejdet med barnets lov og »Børnene Først« i gang, var jo egentlig, at der alt for mange gange er for mange børn, der går under radaren og ikke får hjælp eller støtte i familien tidligt nok. Det er jo noget af det, som jeg synes at vi som samfund skal også gøre mere ud af.

Vi har alt for mange gange set, at der er underretninger, som enten bliver behandlet for sent eller handlet på for sent, eller at man ikke giver støtte, så børnene går hen og bliver meget gamle, før de egentlig får den rigtige behandling, hvad enten det er støtte eller hjælp til det mere sådan behandlingsmæssige, altså hjælp til at komme sig over overgreb eller vold.

Det er jo noget af det, som jeg er helt overbevist om, at vi, uagtet om vi har støttet barnets lov eller aftalen om »Børnene Først« eller ej, er optagede af.

Derfor vil jeg til sidst også sige til de ordførere, der har sagt, at vi stadig væk ikke er fuldt i mål med implementeringen af bl.a. en særlig støtte til efterværn i plejefamilier, at det stadig væk ligger mig meget på sinde, at vi i den kommende tid også får den del af lovarbejdet på plads, således at vi selvfølgelig kan sikre, at loven og aftalerne bliver implementeret fuldt ud, også når det gælder om, at vi i fremtiden også har behov for flere plejefamilier, behov for, at de føler sig godt klædt på til opgaven, og brug for at sikre, at man, hvis man har været anbragt uden for hjemmet, også får det efterværn, som skal sikre, at man kommer godt ind i voksenlivet. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare spørge ind til den her del, som vi også var lidt i tvivl om i forhold til børnefaglige undersøgelser, og hvornår der er krav til det. Noget af det, vi kritiserede, var jo netop, at man fjernede kravet om, at der skulle laves børnefaglige undersøgelser, og at det krav nu kun gælder anbringelsessager, og så vidt jeg så kan forstå på det her, når der er mistanke om vold og seksuelle overgreb. Det var jo noget af det, vi bekymrede os om, i forhold til at man så i alle de andre børnesager ikke længere får oplysningen afdækket korrekt, idet der i forvejen stod beskrevet, at man ikke skulle afdække mere, end man syntes var nødvendigt. Så kan ministeren sætte ord på, om man oplever yderligere problemer, i forhold til at man har fjernet nogle af de her krav? Og vil ministeren også sætte ord på, om tvangsanbringelser er steget her – hvor mange måneder er det, det er - de første 10 måneder?

Ministeren.

Det sidste bliver jeg nok nødt til at svare på skriftligt. Det her lovforslag går jo i høj grad på at se på nogle af de ting, hvor ministeriet i løbet af det første halvår af 2024, hvor loven jo trådte i kraft, har haft en vejledningspligt over for kommunerne. Der har ministeriet derigennem fået en række spørgsmål og fået nogle forskellige elementer ind, som viser, at der er steder, hvor vi har behov for at præcisere lovgivningen. I forhold til andre spørgsmål om børnefaglige undersøgelser, og om de skal bruges i større grad eller mindre grad, vil jeg selvfølgelig meget gerne drøfte det også under udvalgsbehandlingen. Men lige nu og her sigter det her lovforslag ikke på at udbrede sådan brugen af børnefaglige undersøgelser, men mere på at præcisere de steder, hvor der er uklarheder, og hvor borgere og andre parter på området er blevet opmærksomme på enten fejl eller mangler i reglerne.

Tak. Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Først synes jeg netop, det er interessant, om ministeriet egentlig følger konsekvenserne af de her beslutninger, der er foretaget, for det, jeg frygter, er jo, at vi står med en børnegruppe, som netop ikke får den ordentlige hjælp. Det kan godt være, at de ikke skal anbringes, men de skal jo stadig væk have de rigtige indsatser, og de indsatser har man jo i barnets lov sat ind på grund af den belysning, der lå i en børnefaglig undersøgelse. Så følger I konsekvenserne af det, i forhold til om børnene får den rette hjælp?

Ministeren.

Som jeg nævnte før, er det jo sådan, at ministeriet har vejledningspligten i forhold til kommunerne og borgere og andre parter, der måtte have ønske om at opnå viden om, hvordan barnets lov skal fungere i praksis. Ad den vej får man jo nogle input og noget viden om, hvad der fungerer, og hvor der er behov for at se på tingene. Nu er det jo et meget bredt spørgsmål, om ministeriet følger konsekvenserne tæt, og det kunne godt være, at vi også skulle give et skriftligt svar på det, for at følge konsekvenserne kan jo være på mange forskellige områder og i forhold til mange forskellige indsatser.

Tak til social- og boligministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.