Tusind tak for ordet, og også tak til ordførerne for indlæggene. Lovforslaget om lokalplejehjem er et vigtigt skridt på den vej, der skal flytte os fra velfærdsstat til velfærdssamfund. Og lovforslaget om lokalplejehjem bidrager til den overordnede ambition, vi har i ældrereformen, om at skabe et mere mangfoldigt plejehjemslandskab. Hvorfor er det nu vigtigt? Det er, fordi ældre, som skal på plejehjem, jo er hele mennesker, som har levet forskellige liv og sætter pris på forskellig ting, og den forskellighed skal plejehjem selvfølgelig kunne imødekomme.
Med lokalplejehjem igangsætter vi en bevægelse, hvor vi går fra, at et plejehjem typisk er indhyllet i generelle politikker for, hvad man skal spise, eller politikker for, hvordan man taler med pårørende, til at have mennesket i centrum. Det er en bevægelse, hvor vi går fra stramme, snærende rammer til at have mennesket i centrum og fra en uniform ensretning til netop respekt for forskelligheden hos os mennesker.
For det første vil vi gøre det muligt for det enkelte plejehjem at tage form og farve af lokalsamfundet og alt det, der betyder noget for dem, der bor der. Man kan sige, at murene til det omkringliggende samfund skal væltes på plejehjemmet, og man skal lokalt være med til at tage ansvar for sine plejehjem. For det andet vil vi sørge for, at det kommer til beboerne på det enkelte plejehjem til gode, når det er sådan, at plejehjemmet leverer bedre kvalitet til færre penge, og at det ikke går sådan, som det jo ofte går i dag på kommunale plejehjem, at pengene ryger tilbage i kommunekassen.
På lokalplejehjem frisættes plejehjemmets ledelse og medarbejdere fra statslig styring og kommunal styring og fra kommunale politikker og ensretninger. Nogle af de politikker, man kender så godt i kommuner, bliver man frisat fra. Det gælder f.eks. kostpolitikker, forebyggelsespolitikker, pårørendepolitikker, og jeg kunne fortsætte. Vi skal væk fra, at ledere og medarbejdere skal bruge deres tid på kommunen eller på at udfylde skemaer inde bag skrivebordene. Lederne skal bruge deres tid på deres plejehjem sammen med medarbejderne, sammen med de ældre, med pårørende og de frivillige, som kommer på plejehjemmene. Og medarbejderne skal bruge tiden med borgerne, for det er jo netop i de nære relationer mellem medarbejdere og beboere, at medarbejdernes faglighed og beboernes ønsker kan mødes. Det er netop her, at omsorgen og plejen kan tilrettelægges efter de behov, den enkelte har den dag, og det er der, livsglæden kan blomstre.
En anden central værdi for lokalplejehjem er, at beslutningskraften og ansvaret flyttes væk fra kommunegangene og ud til et lokalsamfund, hvor ældre bor. Derfor skal lokalplejehjem ledes af selvstændige, professionelle bestyrelser, som får ansvar for lokalplejehjemmenes økonomi, drift, udvikling, kvalitet osv. Bestyrelsen skal bestå af repræsentanter fra lokalområdet. Jeg er sikker på, at I hver især kan forestille jer jeres egne lokalområder. Jeg kan i hvert fald godt forestille mig nogle i mit lokalområde, hvor det er en lokal erhvervsdrivende, som selv har bygget en stor forretning op, og som har forstand på økonomi og ledelse. Det kan også være den lokale pensionerede social- og sundhedsassistent, som har arbejdet på plejehjem i mange år, og som nu vil bruge sin faglighed og sine erfaringer til at nedbringe et sygefravær. Vi vil kort sagt skabe rum for, at lokal- og civilsamfundet aktivt indgår i forvaltningen af vores lokalplejehjem, og også skabe rum for, at lokalplejehjem bliver en del af det lokale samfund. Det styrker sammenhængskraften i vores samfund.
I dag driver vi en masse plejehjem, hvor vi ikke altid har et fuldstændigt billede af og overblik over, hvad det koster. Alle kommunens plejehjem indgår så at sige i det samme store budget. Det medfører, tror jeg, at der lokalt er et langt mindre incitament til at investere i kvalitet eller at effektivisere driften. For hvis et kommunalt plejehjem kan lave en besparelse på ét område, vil det ofte bare ryge tilbage i den samlede kommunekasse. Med lokalplejehjem gør vi tingene på en ny måde. Lokalplejehjemmene etableres som aktieselskaber, der kan ejes af en eller flere kommuner. Lokalplejehjemmet får dermed ansvar for sin egen økonomi, skal aflægge årsregnskab osv. Det skaber økonomisk transparens, så vi faktisk kan se, hvad pengene bliver brugt til. Og det gør det attraktivt for bestyrelsen at tænke nyt og organisere sig, så der skabes kvalitet og livsglæde for beboerne.
Med den nye lovgivning giver vi også lokalplejehjemmene mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser. Det kan f.eks. være, at barnebarnet vil spise med om aftenen, når han er på besøg, eller man kan få hjælp til at arrangere og fejre sin 100-årsfødselsdag på plejehjemmet sammen med familie og venner. Det gør vi, fordi beboere på lokalplejehjem selvfølgelig skal have gode muligheder for at videreføre deres forskellige interesser, deres forskellige livsstile, deres forskellige måder at holde fødselsdag på. Og det gør vi for at ruste vores plejehjem bedre til de ønsker og forventninger, som ældre har, og som vi må forvente kun er langt større og stigende i fremtiden.
For mig som ældreminister er det et kardinalpunkt, at der er plads til alle vores forskelligheder, også når vi bliver ældre, og også når vi skal på plejehjem. Derfor må frisættelsen ikke ende, kan man sige, på borgmesterens skrivebord. Den skal helt ud i yderste led til det enkelte lokale plejehjem.
Med den her lovgivning laver vi en strukturreform af plejehjemslandskabet, og vi lægger fundamentet for en ny type af velfærdsinstitutioner funderet i vores lokalmiljøer. Jeg håber rigtig meget, at kommunerne vil gribe den mulighed, som vi skaber med de nye lokalplejehjem. For det er først, når vi som lovgivere sætter plejehjemsområdet frit og lokalsamfundet får plads til at skabe velfærd på nye måder, at der kommer reelle valgmuligheder for de ældre, så deres liv og vores liv, når vi når dertil, kan forlænges ind på vores plejehjem. Tusind tak for ordet.