L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreudvalget 2024-25
L 90 Bilag 1
Offentligt

Sagsnr.

2022 - 5024

Doknr.

933551

Dato

07-11-2024

Høringsnotat om forslag til lov om lokalpleje-

hjem

Indhold

Høringsnotat om forslag til lov om lokalplejehjem .............................................. 1

1. Høringen ..................................................................................................... 1

1.1. Høringsperiode......................................................................................... 1

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................. 2

2. Høringssvarene ........................................................................................... 4

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget .................................................. 4

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget .................................. 5

2.2.1.1 Opgaver .............................................................................................. 5

2.2.1.2 Etablering ............................................................................................ 7

2.2.1.3 Ledelse mv. ....................................................................................... 10

2.2.1.4 Lokaler .............................................................................................. 12

2.2.1.5 Afregning, regnskabsaflæggelse, lånoptagelse mv. ......................... 13

2.2.1.6 Tilsyn ................................................................................................. 14

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .......................................................... 15

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag om lov om lokalplejehjem har været i høring i perioden fra

den 22. august 2024 til den 19. september 2024 hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.: Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BL -

Danmarks Almene Boliger, Center for Sund Aldring

–

KU, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Sy-

geplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicapor-

ganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsy-

net, DemensKoordinatorer i Danmark, De sammenvirkende Menighedsplejere,

Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapom-

rådet, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen, EGV, Ergoterapeutfor-

eningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, FOA,

Forsikring og Pension, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Vel-

færdschefer, Kost & Ernæringsforbundet, Lægeforeningen, National Videns-

center for Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørende i Danmark, Selveje Danmark,

Socialpædagogernes Landsforbund, SUFO (Landsforeningen for ansatte i

sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), VIVE og Ældre Sagen.

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Udkastet til lovforslag blev den 22. august 2024 endvidere sendt ældreudvalget

til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 22.

august 2024.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisatio-

ner m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø-

ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til

lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myn-

digheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt bemærk-

ninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret

med *.

Høringspart

Hø-

rings-

svar

modta-

get

Bemærk-

ninger

Ingen

bemærk-

ninger

Ønsker ikke

at afgive

høringssvar

Advokatrådet

Alzheimerforeningen

Ankestyrelsen

BL-Danmarks Almene Boli-

ger

Center for Sund Aldring

–

Danmarks Frie Fagforening

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Erhverv

Dansk Handicap Forbund

Dansk Industri

Dansk Sygepleje Selskab*

Dansk Sygeplejeråd

Danske Diakonhjem

Danske Fysioterapeuter

Danske Handicaporganisa-

tioner

Danske Patienter

Danske Regioner

Danske Seniorer

Danske Ældreråd

Datatilsynet

DemensKoordinatorer i

Danmark

De sammenvirkende Me-

nighedsplejere

Den Danske Dommerfor-

ening

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Den Uvildige Konsulentord-

ning på Handicapområdet

Det Centrale Handicapråd

Domstolsstyrelsen

EGV

–

Fonden Ensomme

Gamles Værn

Ergoterapeutforeningen

Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation (FH)

Fagligt selskab af Kliniske

Diætister

Faglige Seniorer

FOA

Forsikring & Pension

Horten Advokatpartnersel-

skab*

Institut for Menneskeret-

tigheder

KA Pleje*

Kirkens Korshær*

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen*

Kommunale Velfærdsche-

fer

Kost og Ernæringsforbun-

det

Kristendemokraterne*

Lægeforeningen

Nationalt Videnscenter for

Demens

Københavns Kommune

Lederne

Lægeforeningen

Medarbejder- og Kompe-

tencestyrelsen

Nationalt videnscenter for

demens

Nyborg Kommune*

OK-Fonden

PLO

Pårørende i Danmark

Selveje Danmark

Socialpædagogernes

Landsforbund

SUFO (Landsforeningen for

ansatte i sundhedsfrem-

mende og forebyggende

hjemmebesøg).

Tønder Kommune*

Varde Kommune*

VIVE

Ældresagen

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om ud-

kastet til forslag om lov om lokalplejehjem. Høringsnotatet behandler således

ikke de dele af høringssvarene, som vedrører gældende ret. Høringsnotatet be-

handler derudover ikke de dele af høringssvarene, som vedrører udkast til for-

slag om hhv. ældrelov og ældretilsyn. Dertil skal Ældreministeriet generelt be-

mærke, at lovforslaget er udarbejdet på baggrund af og inden for rammerne af

Aftale om en reform af ældreområdet af 18. april 2024.

De angivne ønsker og

forslag, som falder uden for den aftalte ramme for lovforslaget, er derfor ikke

behandlet i høringsnotatet, men ministeriet har noteret sig tilkendegivelserne.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til

det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som

ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på Ældreministeri-

ets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Generelt set er der delte holdninger blandt høringsparterne til intentionerne i

lovforslaget, som dels er at skabe en højere grad af forskellighed i plejehjems-

landskabet, så borgerne har endnu flere muligheder i forhold til valg af bolig,

dels give plejehjem bedre rammer for at kunne drives med lokal frihed og an-

svar og større inddragelse af det omkringliggende samfund og civilsamfundet.

Ældre Sagen, Danske Ældreråd, Faglige Seniorer, Dansk Sygeplejesel-

skab (DASYS), Varde Kommune

Tønder Kommune

forholder sig over-

ordnet positivt til tanken om en ny type plejehjem med en højere grad af lokal

frihed, ansvar og forankring. Disse aktører finder det positivt, at de kommunale

plejehjem frisættes fra kommunale politikker, og at der hermed skabes et større

ledelsesrum til at drive plejehjem efter lokale ønsker og behov. Herudover bak-

ker aktørerne op om, at der med indførelsen af muligheden for at etablere lo-

kalplejehjem skabes en højere grad af forskellighed i plejehjemslandskabet.

Ældre Sagen

er enige i, at en frisættelse fra kommunens politikker og krav kan

være med til at skabe et større råderum til at drive plejehjem, der tager ud-

gangspunkt i beboernes behov og ønsker, men efterlyser, at etableringen af lo-

kalplejehjem bliver en pligt for kommunerne.

bakker op om, at det er kommunalbestyrelsens beslutning, om kommunen

skal etablere et lokalplejehjem.

Dansk Erhverv (DE)

bakker op om en af de bagvedliggende motivationer bag

initiativet om lokalplejehjem

–

at skabe øget transparens i økonomien.

FOA

mener ikke, at det er en god ide, at udvalgte plejehjem får øgede frie ram-

mer for at sætte deres præg på plejehjemmet, men opfordrer til, at alle pleje-

hjem får mulighed for at præge den dagligdag, som beboerne har indenfor den

overordnede politiske styring i kommunen.

Dansk Sygeplejeråd

mener, at frisættelsen af plejehjemsområdet har potenti-

ale, men ikke åbner mange nye muligheder.

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

mener ligeledes ikke, at lokalplejehjem er den rette vej til at realisere poten-

tialet for frisættelse af den offentlige sektor,

da konstruktionen ifølge FH’s vur-

dering indeholder en række udfordringer, herunder potentiel forøgelse af ulig-

heden, risiko for betydelige bureaukratiske byrder ifm. driften af lokalplejehjem,

usikkerhed om medarbejdernes løn og arbejdsvilkår samt sikring af kvaliteten

for beboerne.

Alzheimerforeningen

mener, at der i dag findes rigeligt med muligheder for at

indrette de enkelte plejehjem fleksibelt og med afsæt i målgruppens og lokal-

samfundets behov.

DI og DE

forholder sig grundlæggende uforstående overfor behovet for opret-

telsen af en ny plejehjemsmodel. De mener, at muligheden for at etablere lo-

kalplejehjem kan risikere at skævvride konkurrencen mellem aktørerne på mar-

kedet.

noterer sig dog, at det er positivt, at det er skrevet ind i den politiske

aftale, at det ikke må blive mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem.

Kost og Ernæringsforbundet

anerkender regeringens ønske om at frisætte

lokalplejehjem, men er samtidig bekymret over den potentielle ulighed mellem

ældre, der bor på almene plejehjem, og ældre der bor på lokalplejehjem, samt

for de faglige konsekvenser, som fremgår af ministeriets overvejelser til lov-

forslaget.

Kommunale Velfærdschefer

mener, at den nye konstruktion med lokalpleje-

hjem indeholder interessante elementer, men samtidig indebærer unødvendigt

bureaukrati for kommunerne.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1.1 Opgaver

Anvisningsretten

DE, DI og Selveje Danmark

mener, at det er konkurrenceforvridende, at kom-

munen får anvisningsretten til pladserne på lokalplejehjem, og at kommunen

som følge heraf betaler tomgangsleje i de perioder, hvor boligen ikke er udlejet.

Ifølge høringsparterne gives lokalplejehjem en uretmæssig stor konkurrence-

fordel, fordi anvisningsretten betyder, at lokalplejehjemmet fra dag 1 stilles øko-

nomisk, som om plejehjemmet er fuldt belagt, hvilket ved opførelsen af nye ple-

jehjem er en helt central udfordring.

Selveje Danmark

mener, at man bør af-

regne lokalplejehjemmene efter deres faktiske belægningsprocent.

Ældreministeriet bemærker, at udgifter forbundet med plejehjemsdrift i grove

træk kan deles op i to kategorier. Den ene vedrører udgifter forbundet med bo-

ligen, den anden vedrører udgifter forbundet med plejen.

De udgifter, der er forbundet med boligen, dækkes af den husleje, beboerne

betaler. Huslejen betales til bygningsejeren. Hvis der er tale om det, man typisk

betegner som et kommunalt plejehjem, ejes bygningerne sædvanligvis af en al-

men boligorganisation eller af kommunen. Er der tale om et friplejehjem, ejes

bygningerne sædvanligvis af en privat aktør, der kan være friplejeboligleveran-

døren.

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

De udgifter, der er forbundet med plejen, dækkes af den takst, kommunen be-

taler til enten friplejeboligleverandøren eller den kommunale leverandør. Tak-

sten dækker udgifter til medarbejdernes løn og øvrige driftsudgifter.

Lokalplejehjem overtager ikke ejerskabet eller driftsansvaret for de bygninger,

der er knyttet til lokalplejehjemmene. Bygningerne ejes således fortsat af de al-

mene boligorganisationer m.v., som ved deres drift af boligerne er omfattet af

almenboligloven.

Der er to forhold, der ligger til grund for Ældreministeriets vurdering af, at beta-

ling af tomgangsleje ikke er konkurrenceforvridende.

For det første har kommunen i kraft af sin anvisningsret råderet over boligerne.

Det følger af almenboligloven, at kommunen skal betale leje af boligerne i den

periode boligen er til rådighed for kommunen.

Det skal ses i sammenhæng med, at de boliger, der er tilknyttet lokalplejehjem-

met, indgår i den kommunale forsyning. Kommunens pligt til at opfylde vente-

pladsgarantien indebærer, at der er behov for overkapacitet i boligmassen, og

at en del af de boliger, der indgår i den kommunale forsyning derfor står

tomme. Kommunalbestyrelsens pligt til at betale tomgangsleje skal således

sikre, at bygningsejerne ikke pålægges en urimelig merudgift som følge af den

kommunale pligt til at opfylde ventelistegarantien.

Det andet forhold vedrører det faktum, at tomgangsleje alene dækker boligud-

giften. De udgifter, der er forbundet med plejen, herunder løn og drift, dækkes

således ikke i den periode, boligen står tom. Udgifter til pleje udgør langt ho-

vedparten af de samlede udgifter.

Det er således ikke korrekt, når høringsparterne anfører, at tomgangsleje inde-

bærer, at lokalplejehjem fra dag ét stilles, som om det var fuldt belagt.

Det bemærkes i den forbindelse, at friplejeboligleverandører kan indgå aftale

med kommunalbestyrelsen om at stille deres boliger til rådighed for den kom-

munale forsyning, hvormed beboere anvises af kommunen. Friplejeboliger, der

indgår i den kommunale forsyning vil, som alle andre plejeboliger under den

kommunale forsyning, i perioder stå tomme, som følge af behovet for overka-

pacitet. I disse perioder vil kommunen dække huslejeudgiften, men ikke udgif-

ten til plejen. Det er samme vilkår, som lokalplejehjem vil skulle drives under.

Friplejeboliger, der ikke indgår i den kommunale forsyning vil derimod kunne

udleje en tom bolig umiddelbart efter en beboers fraflytning, hvormed leveran-

døren får dækket udgifter til både husleje og pleje.

Det er på baggrund af ovenstående ikke Ældreministeriets vurdering, at det ud

fra et økonomisk og konkurrencemæssigt perspektiv er særlig fordelagtigt, at

kommunen har anvisningsretten til boligerne på lokalplejehjem.

Tilkøbsydelser

FOA, FH, Dansk Sygeplejeråd, Ældre Sagen, Alzheimerforeningen og

Dansk Sygeplejeselskab

er bekymrede for, at det vil skabe ulighed at øge

mulighederne for tilkøbsydelser, hvis ressourcestærke ældre får mulighed for at

tilkøbe ydelser, som ældre med færre ressourcer ikke har adgang til.

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

FOA, Dansk Sygeplejeråd, FH, Ældre Sagen

Alzheimerforeningen

efter-

lyser, at lokalplejehjem ikke får mulighed for at sælge tilkøbsydelser, som kom-

munen bør levere, f.eks. sociale aktiviteter og fællessang. De mener også, at

den basale omsorg og pleje, som kommunen har pligt til at levere, risikerer at

blive udhulet ved muligheden for tilkøbsydelser, og at det dermed bliver nød-

vendigt for beboerne f.eks. at tilkøbe rengøring.

og Danske Diakonhjem efterspørger en præcisering af, hvordan markeds-

priserne for tilkøbsydelser fastsættes.

mener, at organisationer under offentlig forsyning ikke bør have mulighed for

at sælge tilkøbsydelser.

Danske Diakonhjem

og Kommunale Velfærdschefer er bekymrede over yder-

ligere administration og bureaukrati, f.eks. ved beskatning ved salg af tilkøbs-

ydelser.

Ældreministeriet bemærker, at det følger af den politiske aftale om en ældrere-

form, at lokalplejehjem skal have mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser. Det er

på baggrund af høringssvarene præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at

kommunalbestyrelsen som led i deres tilsynsforpligtelse efter § 12, stk. 1, skal

påse, at lokalplejehjemmet ikke tager betaling for hjælp, som borgeren har ret

til efter gældende lovgivning. Tilkøbsydelser må derfor ikke træde i stedet for

den hjælp og støtte, som borgerne har ret til efter fx ældreloven eller lov om so-

cial service.

Ældreministeriet bemærker også, at det er lokalplejehjemmets ansvar at fast-

sætte prisen på tilkøbsydelser, så den svarer til markedsprisen. Vejlednings-

materiale til lokalplejehjem vil indeholde vejledning om fastsættelse af mar-

kedsprisen. Det bemærkes i den forbindelse, at det daværende Indenrigs- og

Boligministerie i 2021 udsendte en meddelelse om prisfastsættelse ved udfø-

relse af kommunal og regional erhvervsvirksomhed til alle kommuner og regio-

ner. Lokalplejehjemmet vil kunne anvende de samme principper. Derudover vil

et særskilt regnskab for tilkøbsydelser være med til at understøtte transparens

vedr. omfanget af salg af tilkøbsydelser.

Ældreministeriet vil i øvrigt følge udviklingen i tilkøbsydelser.

2.2.1.2 Etablering

Aktieselskab

Dansk Erhverv

finder det positivt, at lokalplejehjem efter lovforslaget vil skulle

etableres i selskabsform, og at der med aftalen sker en adskillelse af myndig-

hed og drift, som giver lokalplejehjemmets bestyrelse et selvstændigt ansvar

for lokalplejehjemmets drift og økonomi.

Danske Ældreråd

understreger vigtigheden af en klar ansvarsfordeling

mellem lokalplejehjem og kommunalbestyrelse.

Danske Ældreråd

bemærker,

at det er uklart, hvem der har ansvaret ved økonomiske problemer eller mang-

lende kvalitet.

FOA

mener, at lokalplejehjemskonstruktionen som et aktieselskab bety-

der, at institutionen underlægges en række krav, som udgør ganske betydelige

bureaukratiske byrder. Ifølge

vil det betyde, at mange af de ressourcer,

som skulle gå til at skabe en bedre hverdag for beboerne i stedet anvendes på

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

at leve op til formelle krav som f.eks. betjening af bestyrelsen ift. bestyrelses-

møder, strategiske overvejelser, datagenerering etc.

er bekymrede for, at de mange ledelseslag i lokalplejehjemsmodellen vil

lede til kostelige bureaukratiske processer og unødige yderligere lønudgifter.

Tønder Kommune

er positiv over for lokalplejehjem, men mener, at selskabs-

formen kræver yderligere analyse, især ift. bæredygtighed og variation mellem

små plejehjem. Kommunen ser et større potentiale for udbredelse, hvis flere

plejehjem i et lokalområde samles i én selskabsdannelse.

Københavns Kommune

bemærker, at den valgte selskabskonstruktion (AS)

kræver, at kommuner besidder relevante juridiske og administrative kompeten-

cer, som ikke er til stede i dag.

Horten

anbefaler, at det præciseres, hvem der kan eje et lokalplejehjem, uan-

set om bygningerne er nye eller eksisterende.

Ældreministeriet bemærker, at intentionen med lokalplejehjem er at frisætte

den lokale ledelse fra unødig styring og bureaukrati, herunder kommunale poli-

tikker og krav. Hermed er intentionen også, at lokalplejehjem frisættes fra kom-

munale ledelseslag (direktører, kommunalbestyrelse mv.) med det formål at

skabe mindre bureaukrati og færre krav sammenlignet med kommunale pleje-

hjem.

Ældreministeriet bemærker desuden, at der ikke er noget til hinder for, at flere

lokalplejehjemsenheder samles i én selskabskonstruktion, så længe det under-

støtter det overordnede formål med lokalplejehjem, herunder øgede mulighe-

der for at tilpasse organiseringen og driften ud fra lokale forhold.

For så vidt angår Hortens anbefaling om, at et lokalplejehjems ejerskab præci-

seres, bemærker Ældreministeriet, at lokalplejehjem skal have kommunalt ejer-

skab, hvilket fremgår af kapitel 1 i lovforslaget samt indledningen til lovforsla-

get. Dette er i overensstemmelse med Aftale om en reform af ældreområdet.

Det er på baggrund af høringen præciseret i lovforslaget, at aktieselskabets op-

gave er at drive lokalplejehjem, mens bygningsejerskab mv. fastholdes i de nu-

værende konstruktioner.

Indskud

DE, DI

Selveje Danmark

finder det uhensigtsmæssigt, at kommunerne får

mulighed for løbende at foretage kapitalindskud i lokalplejehjem. Ifølge hø-

ringsparterne vil det give lokalplejehjem uberettigede konkurrencefordele og

eventuelle statsstøtteproblematikker, fordi risikoen forbundet med at drive et lo-

kalplejehjem i praksis vil være væsentligt lavere end den risiko, som markedets

øvrige aktører løber i forbindelse med driften af deres plejeboliger.

I forlængelse af ovenstående anbefaler

DI,

at kommuner kun kan indskyde ka-

pital i etableringsfasen, hvorefter lokalplejehjem skal drives på lige fod med fri-

plejehjem.

Selveje Danmark

mener, at der skal være krav om genberegning af taksten,

hvis kommunalbestyrelsen vælger at foretage kapitalforhøjelse til lokalpleje-

hjemmet jf. selskabslovens §§153-177.

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Selveje Danmark

bemærker i øvrigt, at det skævvrider forholdet mellem lokal-

plejehjem og ikke-offentlige plejehjem, at man ved omdannelsen af eksiste-

rende kommunale plejehjem til lokalplejehjem overdrager alle eksisterende ak-

tiver og tilvejebringer al nødvendigt inventar til nye lokalplejehjem, også selvom

det indføres som et apportindskud.

Ældreministeriet bemærker hertil, at ejerne af aktieselskaber, der driver lokal-

plejehjem (kommunalbestyrelsen/kommunalbestyrelserne) ligesom andre sel-

skabsejere

–

herunder ejere af friplejehjem

–

vil kunne indskyde kapital efter

reglerne i selskabsloven. Rammerne for kapitalforhøjelse og apportindskud føl-

ger selskabsloven. Derudover skal den kommunale ejer iagttage det markeds-

økonomiske investorprincip, der tilsiger, at en privat investor på markedsvilkår

vil finde det ansvarligt at foretage samme investering. Derved får lokalpleje-

hjem ikke uberettigede konkurrencefordele, men ligestilles med de øvrige aktø-

rer på plejehjemsområdet.

For så vidt angår bekymringen om eventuelle statsstøtteproblematikker adres-

seret af DI, DE og Selveje Danmark, er det præciseret i bemærkningerne til

lovforslaget, at EU-statsstøtteregler skal iagttages ved kapitalforhøjelse. Kom-

munalbestyrelsen skal derfor til hver en tid sikre overholdelsen af EU’s stats-

støtteregler. Ældreministeriet bemærker desuden, at det kommunale aktiesel-

skabs låntagning efter gældende regler vil skulle henregnes til kommunalbesty-

relsens låntagning. Forbuddet mod at yde lån og mod garantistillelse skyldes,

at lån fra kommunalbestyrelsen og vederlagsfri garantistillelse vil kunne udgøre

ulovlig statsstøtte og skabe en forskelsbehandling i forhold til friplejehjem.

Ældreministeriet bemærker desuden, at taksten for friplejehjem fastsættes efter

reglerne i friplejeboligloven og er således uden for rammerne af dette lov-

forslag.

Medarbejderrepræsentation

Faglige Seniorer

efterspørger en præcisering af, hvorfor selskabslo-

vens § 140 vedr. medarbejderrepræsentation fraviges.

For så vidt angår fravigelse af selskabslovens § 140 bemærker Ældreministe-

riet, at det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, at antallet af medarbejderrepræ-

sentanter i bestyrelsen fastsættes på bekendtgørelsesniveau under hensyn til

bestyrelsens samlede størrelse samt hensynet til en effektiv og agil bestyrelse.

Overenskomst

FOA, FH

Kost og Ernæringsforbundet

bemærker, at begrebet en “lands-

dækkende overenskomst” ikke giver en tilstrækkelig

sikkerhed for kvaliteten af

medarbejdernes overenskomstforhold.

FOA

foreslår, at man i stedet

skriver ind, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at de ansatte har løn- og ar-

bejdsvilkår, som ikke er ringere end vilkårene i kollektive overenskomster, der

gælder for arbejde af samme art, indgået af de for plejesektoren mest repræ-

sentative arbejdsmarkedsparter, og som dækker hele det danske område.

Dansk Arbejdsgiverforening

bemærker hertil, at lovforslaget indeholder et

meget principielt brud med den danske arbejdsmarkedsmodel. Efter deres op-

fattelse er det første gang i dansk ret, at man fra politisk side stiller krav om, at

en virksomhed skal være omfattet af en kollektiv overenskomst.

Dansk Er-

hverv

bemærker hertil, at de ikke mener, at det almindelige arbejdsretlige

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

princip om, at arbejdsgiver selv kan beslutte at indgå overenskomster og hvilke

i givet fald, skal fraviges for lokalplejehjem.

Dansk Sygeplejeråd

bemærker, at det ved oprettelsen af lokalplejehjem er

væsentligt, at der sikres ordentlige løn- og arbejdsvilkår for ledere og medar-

bejdere ved indførelsen af arbejdsklausuler med krav til bl.a. kvalitet, arbejdstid

og arbejdsmiljø.

Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet på baggrund af høringssvarene

har justeret formuleringen i lovforslagets § 3, stk. 3 samt bemærkningerne her-

til.

Ift. overenskomstforhold er ordlyden i § 3, stk. 3 ændret således, at det nu

fremgår, at ansatte på lokalplejehjem har løn- og arbejdsvilkår mindst svarende

til, hvad der fremgår af landsdækkende kollektive overenskomster, der er ind-

gået af de på det pågældende faglige område mest repræsentative arbejds-

markedsparter.

Den nye formulering indebærer, at der ikke er krav om, at lokalplejehjemmet

omfattes af overenskomster, men alene krav om, at de ansatte har overens-

komstmæssige vilkår. Bestemmelsen indebærer, at regulering af løn- og ar-

bejdsvilkår følger normal praksis. Bestemmelsen indebærer også, at det ikke er

alle landsdækkende overenskomster, der kan fastlægge løn- og arbejdsvilkår

på lokalplejehjem, men alene overenskomster,

der er indgået af de på det på-

gældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.

Bestem-

melsen er ændret, så det sikres, at ansatte på lokalplejehjem har vilkår mindst

svarende til, hvad der fremgår af landsdækkende kollektive overenskomster,

der er indgået af de på fagområdet mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til den ændrede bestemmelse, at de

kommunale overenskomster i denne sammenhæng anses for indgået af de på

området mest repræsentative parter, så lokalplejehjem vil leve op til bestem-

melsen, hvis de omfattes heraf.

2.2.1.3 Ledelse mv.

Bestyrelse og vederlag

Dansk Sygeplejeråd

bemærker, at der bør være en særlig opmærk-

somhed på tilstedeværelsen af faglighed i ledelsen på grund af den store be-

tydning for bl.a. kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø.

bemærker, at en ejerkreds af flere kommuner bør være ligestillede i udpeg-

ningen af bestyrelsesrepræsentanter, da fordelingen af pladser kan påvirke

ejerindflydelse på styring og drift.

Ældre Sagen

forholder sig positivt til indførslen af professionelle bestyrelser på

plejehjem, med større armslængde til kommunalbestyrelsen, men ønsker at

inddrage beboere og/eller pårørende mere tydeligt i bestyrelsesarbejdet.

Ældre Sagen, Danske Ældreråd, FOA

Alzheimerforeningen

forventer, at

det kan blive en svær opgave at hverve bestyrelsesmedlemmer med både inte-

resse og de rette kompetencer til at være ansvarlig for driften af lokalplejehjem.

Varde Kommune

bemærker, at det er vigtigt, at der sikres et fundament, der

gør det attraktivt at varetage bestyrelsesarbejdet i et lokalplejehjem, således at

der skabes et bæredygtigt og kompetent fundament for lokalplejehjem.

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Faglige Seniorer

bemærker, at der ved sammensætningen af bestyrelsen bør

fastsættes mulighed for, at det lokale senior- eller ældreråd er repræsenteret.

Selveje Danmark, Dansk Erhverv

Danske Diakonhjem

bemærker, at der

er en risiko for at ødelægge rekrutteringen af frivillige, egnede kandidater til fri-

villige bestyrelser, hvis lønnede poster i andre sektorer tiltrækker. De bemær-

ker, at der med indførelse af vederlag er en risiko for at skabe en opfattelse af,

at ulønnede bestyrelser er mindre kompetente. De bemærker også, at der er

en risiko for at kompromittere, ikke bare civilsamfundets økonomi, men også ci-

vilsamfundets værdier og sammenhængskraft på langt sigt, hvis man indfører

vederlag for bestyrelsesarbejde.

Danske Diakonhjem

er bekymrede for, at lønnet bestyrelsesarbejde og admi-

nistration vil tage tid fra omsorgsarbejdet, øge omkostningerne og påvirke ple-

jehjemmets kerneopgave, hvis udgifter til vederlag skal findes i eksisterende

budgetter.

Horten advokatpartnerselskab

bemærker, at i et aktieselskab godkendes be-

styrelsens vederlag af generalforsamlingen ifm. godkendelse af årsregnskabet.

Derfor giver det ifølge

Horten

anledning til tvivl om, hvad hensigten med be-

stemmelsen er.

Horten

bemærker også, at det er uklart, hvad der sigtes til med

udtrykket "niveauet for" vederlaget.

Horten

anbefaler, at disse forhold præcise-

res i lovforslaget.

Fsva. bemærkningerne fra Dansk Sygeplejeråd og FH om faglighed i ledelsen

bemærker Ældreministeriet, at bestyrelsens opgave er at varetage driften af

selskabet, mens den faglige ledelse varetages af direktionen.

Fsva. KL’s bemærkning om, at en ejerkreds af flere kommuner

bør være lige-

stillede i udpegningen af bestyrelsesrepræsentanter, bemærker Ældreministe-

riet, at flere kommuner i fællesskab vælger én repræsentant af hensyn til, at de

kommunale repræsentanter ikke skal udgøre en uforholdsmæssig stor andel af

den samlede bestyrelse. Alle ejerkommuner vil imidlertid være repræsenteret

med en stemmeandel svarende til deres ejerandel på generalforsamlingen med

mindre andet er angivet i selskabets vedtægter.

Ældreministeriet bemærker desuden, at der med aftale om ældrereformen er

enighed om, at lokalplejehjem skal styres af selvstændige, professionelle be-

styrelser bestående af repræsentanter fra lokalområdet og det lokale erhvervs-

liv, som får eget ansvar for plejehjemmets strategi, drift, udvikling, kvalitet og

økonomiske styring. Det forventes, at lokalplejehjemsbestyrelsen samlet kom-

mer til at bestå af 4 eller 5 medlemmer afhængig af, om medarbejderne gør

brug af deres mulighed for at vælge en medarbejderrepræsentant. Det er Æl-

dreministeriets vurdering, at en bestyrelse på denne størrelse vil være beslut-

ningsdygtig, samtidig med at det vil være muligt at få relevante erfaringer og

kompetencer repræsenteret i bestyrelsen. Ældreministeren vil på bekendtgørel-

sesniveau kunne fastsætte regler, som vil skulle sikre, at bestyrelsens medlem-

mer tilsammen har de nødvendige kompetencer til at sikre lokalplejehjemmets

drift, udvikling, kvalitet og økonomiske styring. Således er Ældreministeriet enig

med de høringsparter, som påpeger vigtigheden af, at bestyrelsen på lokalple-

jehjem skal besidde relevante kompetencer og erfaringer. Relevante kompe-

tencer og erfaringer kan fx være, at medlemmerne skal have en tilknytning til

lokalområdet og samlet besidde kompetencer inden for drift, jura/selskabsret,

strategi/ledelse, pleje/sundhedsfaglighed og civil-/lokalsamfund.

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreministeriet bemærker desuden, at det følger af selskabsloven, at med-

lemmer af et aktieselskabs ledelse kan lønnes med et vederlag, og at vederla-

get ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og ar-

bejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets

økonomiske stilling.

Ældreministeriet bemærker hertil, at formålet med vederlag til bestyrelsesmed-

lemmerne er at gøre det muligt at tiltrække bestyrelsesmedlemmer med rele-

vante kompetencer og erfaringer. Det er generalforsamlingen, der fastsætter

niveauet for vederlag. Vederlagsniveauet vil skulle afspejle en ansvarlig anven-

delse af offentlige midler.

Ældreministeriet bemærker i øvrigt, at ministeriet på baggrund af høringssva-

rene har slettet § 5, stk. 4, om vederlag, da det jf. Hortens høringssvar følger af

årsregnskabsloven, at vederlaget godkendes af ejerne i forbindelse med god-

kendelse af årsregnskabet.

Administrative opgaver

Dansk Erhverv, KL

Selveje Danmark

bemærker, at det er afgørende at

sikre, at lokalplejehjem skal betale markedspris for de administrationsydelser,

der overlades til kommunen.

Dansk Erhverv

Selveje Danmark

mener, at

der vil være behov for at sikre, at der løbende kan gribes ind overfor konkurren-

ceforvridning, hvis f.eks. lokalplejehjem aftager administrationsydelser fra kom-

munen til en pris, der ligger under markedsprisen. For

er det væsentligt

med klare beskrivelser af beregningsmetode til fastsættelse af markedspris for

brug af kommunens administrative organisation.

Forsikring & Pension foreslår,

at lokalplejehjem køber deres ydelser på mar-

kedet. Derved ligestilles lokalplejehjemmene ifølge

Forsikring & Pension

med

friplejehjemmene, som ikke har mulighed for at købe ydelser hos kommunen,

og omkostningerne ved at føre tilsyn med afregningspriserne og risikoen for

konkurrenceforvridning begrænses til et minimum.

Danske Ældreråd

bifalder muligheden for, at visse administrative opgaver vil

kunne varetages af kommunen. På den måde begrænses det ekstra bureau-

krati, som lokalplejehjem må forventes at medføre.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det vil fremgå tydeligt af lovforslaget, at et

kommunalt aktieselskabs betaling for administrative opgaver hos en kommunal

ejer skal ske på markedsvilkår. Dette vil også fremgå tydeligt på bekendtgørel-

sesniveau med henblik på at undgå konkurrenceforvridning.

Der vil i en kommende vejledning om lokalplejehjem indgå vejledning i, hvor-

dan kommuner kan fastsætte en markedspris for salg af ydelser. Endelig be-

mærker ministeriet, at bestemmelsen ikke begrænser lokalplejehjems mulighed

for at købe administrationsydelser hos private leverandører. På den baggrund

er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette

punkt.

2.2.1.4 Lokaler

bemærker, at det ikke er klart, hvilken rolle boligorganisationen eller byg-

ningsejeren har i en potentiel omdannelse fra kommunalt plejehjem til lokalple-

jehjem, samt hvordan relationen mellem bygningsejeren og bestyrelsen er.

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

FOA

bemærker, at bygningerne er adskilt fra driften af lokalplejehjemmet, men

det er uklart, hvordan beslutninger om renovering eller ændringer i bygninger-

nes funktion besluttes. Ifølge

FOA

har lokalplejehjemmet ingen indflydelse

herpå.

Selveje Danmark

mener, at det skævvrider forholdet mellem lokalplejehjem og

friplejehjem, at der lægges op til, at kommunalbestyrelsen drifter og vedligehol-

der bygningen, opkræver beboerbetaling mv. Ifølge

Selveje Danmark

bør lo-

kalplejehjem selv stå for vedligehold af bygning, opkrævning af beboerbetaling

mv. eller betale en anden leverandør for den opgave. Endelig mener

Selveje

Danmark,

at det bør fraregnes lokalplejehjemmets takst, hvis det fastholdes, at

det er en kommunal ydelse for lokalplejehjemmet at drifte og vedligeholde byg-

ninger mv.

Ældreministeriet bemærker, at relationen mellem bygningsejeren og bestyrel-

sen på lokalplejehjemmet vil blive aftalt mellem parterne og beskrevet i lejekon-

trakten. I lejekontrakten vil parterne bl.a. kunne aftale, hvem af parterne, der

står for indvendig vedligeholdelse af servicearealet, og om lejeren/det kommu-

nale aktieselskab har ret til at ændre servicearealet. Dette vil også fremgå af

bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget om lokalplejehjem. Lokalple-

jehjem er ikke bygningsejer, men vil skulle indgå kontrakt om leje af serviceare-

aler eller indtræde som lejer i en eksisterende lejekontrakt mellem kommunal-

bestyrelsen og ejeren af servicearealet. Lokalplejehjem vil være omfattet af

reglerne om anvisningsret i 54, stk. 1, og § 57, stk. 1, i almenboligloven.

Beslutninger vedrørende driften af boligejendommen skal træffes efter reglerne

i almenboligloven, herunder beboerdemokrati. Det forhold, at beslutninger vedr.

boligejendommen som udgangspunkt træffes af beboerne, vil ikke forhindre, at

der løbende kan være en dialog mellem det kommunale aktieselskab, der dri-

ver lokalplejehjem, bygningsejeren og beboerne om moderniseringsarbejder,

tilrettelæggelsen af driften af boligejendommen m.v.

Det bemærkes desuden, at vedligehold af den del af bygningsmassen, der ud-

gør boligerne, ikke indgår i taksten til hverken friplejehjem eller lokalplejehjem,

da dette dækkes af beboernes husleje. Udgifter til vedligehold eller leje af ser-

vicearealerne indgår i taksten for både friplejehjem og lokalplejehjem.

På baggrund af ovenstående betragtninger er der ikke fundet anledning til at

foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.2.1.5 Afregning, regnskabsaflæggelse, lånoptagelse mv.

DE, Selveje Danmark

mener, at det ved fastsættelsen af afregningsreg-

lerne for lokalplejehjem er afgørende, at der

–

ligesom for friplejeboligleveran-

dørers afregningspriser

–

tages afsæt i de gennemsnitlige, langsigtede omkost-

ninger for den enkelte kommunes drift af tilsvarende tilbud. Ifølge

fremgår

dette ikke tydeligt af lovforslaget om lokalplejehjem.

I forlængelse af ovenstående er det ifølge

Selveje Danmark

Dansk Er-

hverv

ikke givet, at lokalplejehjem skal have samme afregningspris, som et fri-

plejehjem ville have fået.

Selveje Danmark

mener hertil, at der i lovudkastet er

forskel på, hvilke udgifter lokalplejehjem og friplejehjem afholder, og at lokalple-

jehjemmenes afregningspris skal tage højde for de

–

hvis de fastholdes

–

øv-

rige fordele, som man giver lokalplejehjem i forhold til f.eks. tomgangsleje, in-

ventar og øvrig støtte fra kommunen.

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

FOA

bemærker, at takstfinansiering skaber unødige fordyrende administrative

opgaver.

Ældreministeriet bemærker hertil, at der med lovforslaget er tilstræbt at skabe

så ens økonomiske rammevilkår som muligt mellem lokalplejehjem og fripleje-

hjem. Der lægges op til, at lokalplejehjem og friplejehjem afregnes efter den

samme model af hensyn til at sikre, at det ikke bliver mindre attraktivt at drive

og investere i friplejehjem. Dette vil blive tydeliggjort på bekendtgørelsesni-

veau. Der er dog organisatoriske forskelle mellem lokalplejehjem og fripleje-

hjem for så vidt angår selskabsmodel, styring og ejerkreds, ligesom der er for-

skellige vilkår for friplejehjem afhængigt af, hvordan de er organiseret (f.eks.

selvstændige friplejehjem, fondsdrevet, selvejende mm.). F.eks. vil lokalpleje-

hjem pålægges udgifter til vederlag til bestyrelsesmedlemmer og udarbejdelse

af et revideret årsregnskab. På baggrund heraf er der ikke fundet anledning til

at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.2.1.6 Tilsyn

Københavns Kommune

bemærker, at det formodes, at kommunens tilsyns-

forpligtelse efter ældreloven omfattes af ældretilsynet. Det står ifølge

Køben-

havns Kommune

ikke klart, hvad kommunens øvrige tilsynsforpligtelse vil

være.

Københavns Kommune

bemærker også, at det fremgår, at kommunen

kan fastsætte rammer for opgaveudførslen via kommunens tilsyn. Hvis det æl-

drefaglige tilsyn ligger hos Ældretilsynet, så afskæres kommunen fra at sætte

faglige krav via tilsyn.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det findes hensigtsmæssigt at præcisere

afgrænsningen mellem de forskellige tilsyn, som vil gælde for lokalplejehjem i

pkt. 2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lov-

forslagets § 12.

Det fremgår bl.a., at den foreslåede § 12 vil betyde, at kommunalbestyrelsen

skal føre tilsyn med, at det kommunale aktieselskab overholder de regler, der

gælder for det kommunale aktieselskabs virksomhed, herunder reglerne i lov

om lokalplejehjem. Kommunen vil selv kunne tilrettelægge tilsynet. Hvis flere

kommuner tilsammen ejer det kommunale aktieselskab, skal hver enkelt kom-

munalbestyrelse føre tilsyn med, at aktieselskabet løse opgaven i overens-

stemmelse med de retningslinjer, kommunalbestyrelsen har fastlagt.

Ankestyrelsen vil som kommunal tilsynsmyndighed have kompetence til at føre

tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af tilsynspligten efter lovforsla-

gets § 12.

Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn efter § 12 vil ikke ændre på hand-

lekommunens pligt til at føre et løbende tilsyn med, om hjælpen til den enkelte

borger opfylder sit formål. Handlekommunens forpligtelse til at føre et person-

rettet tilsyn reguleres med det foreslåede § 27, stk. 2, i den kommende ældre-

lov.

Dertil vil lokalplejehjem fra den 1. januar 2025 til den 1. juli 2025 være omfattet

af kommunernes tilsyn med de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83,

83 a og 86, jf. servicelovens § 151, og Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn

med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87, jf.

servicelovens § 150. Fra og med den 1. juli 2025 vil lokalplejehjem i medfør af

§ 2 i den kommende lov om ældretilsyn (herefter ældretilsynsloven) være om-

fattet af det nye ældretilsyns tilsyn med kvalitet i helhedsplejen.

L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Afslutningsvist skal det bemærkes, at driftsherren og ledelsen af en plejeen-

hed, har ansvaret for at sikre, at de overordnede og tværgående rammer for

ældreplejen, herunder kvaliteten i plejeenheden er i orden.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Det fremsatte lovforslag er justeret på baggrund af de indkomne høringssvar i

forbindelse med den offentlige høring af lovforslaget samt en intern proces i

Ældreministeriet. I forhold til det udkast til lovforslag om lokalplejehjem, der har

været i offentlig høring, indeholder det fremsatte lovforslag følgende ændringer

i selve lovteksten:

•

Det er i § 1, stk. 1, præciseret, at aktieselskaber, der driver lokalpleje-

hjem, kan etableres af en eller flere kommunalbestyrelser alene eller i

forening. Det er desuden præciseret, at lokalplejehjem skal levere

hjælp og støtte m.v. efter ældreloven eller lov om social service. I stk. 2

er det præciseret, at kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten ef-

ter både §§ 54 og 57 i almenboligloven. Der er desuden indført et nyt

stk. 3, hvoraf det fremgår, at de opgaver det kommunale aktieselskab

udfører er en del af den offentlige forvaltning.

I § 3, stk. 2, er fravigelsen af selskabslovens §§ 115 og 122 slettet. Stk.

3, er rettet, så det nu fremgår, at bestyrelsen for det kommunale aktie-

selskab skal sikre, at ansatte på lokalplejehjem har løn- og arbejdsvil-

kår mindst svarende til, hvad der fremgår af landsdækkende kollektive

overenskomster, der er indgået af de på det pågældende faglige om-

råde mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. Der er indsat et nyt

stk. 4, hvoraf det fremgår, at en kommune, der er ejer eller er medejer

af et aktieselskab, der driver lokalplejehjem, kan modtage og anvende

det overskud, selskabet udlodder. Det omfatter også overskud, der

overstiger den almindelige forrentning af indskudskapitalen. Der er

desuden indsat et nyt stk. 5, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrel-

sen, mod modtagelse af aktier, kan indskyde aktiver i et kommunalt ak-

tieselskab, der skal drive lokalplejehjem.

I § 4 er det præciseret, at det kommunale aktieselskab er omfattet af

selskabsloven og de ledelsesprincipper, der følger heraf. Stk. 2 er slet-

tet.

§ 5, stk. 3, er justeret, så det fremgår, at de kommunale ejere skal sikre

sig, at det i vedtægten for det kommunale aktieselskab fremgår, at ge-

neralforsamlingen udpeger formanden og en eventuel næstformand for

bestyrelsen.

Der er indsat en ny § 13, hvoraf det fremgår at, den kommunale ejer

kan beslutte, at det kommunale aktieselskab ved sin drift af lokalpleje-

hjemmet ikke er bundet af kommunalbestyrelsens retningslinjer for an-

dre almene plejeboliger efter § 5, stk. 2 i lov om almene boliger eller

plejehjem efter § 48 i ældreloven.

•

Der er tilsvarende foretaget ændringer i de almindelige og specielle be-

mærkninger. Derudover er der i både lovtekst og bemærkninger foretaget

sproglige rettelser.