L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreudvalget 2024-25
L 91 Bilag 1
Offentligt

Sagsnr.

2022 - 5024

Doknr.

933551

Dato

07-11-2024

Høringsnotat om forslag til lov om ældretilsyn

Indholdsfortegnelse

1. Høringen ..................................................................................................... 1

1.1. Høringsperiode......................................................................................... 1

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................. 2

2. Høringssvarene ........................................................................................... 4

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget .................................................. 5

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget .................................. 8

2.2.1. Forenklet tværkommunalt ældretilsyn ................................................... 8

2.2.1.1. Oprettelse af et tværkommunalt og uafhængigt ældretilsyn .............. 8

2.2.1.2. Ældretilsynets anvendelsesområde ................................................... 9

2.2.1.3. Ældretilsynets formål og opgaver ...................................................... 9

2.2.1.4. Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring ....................... 11

2.2.1.5. Ældrelinjen i ældretilsynet ................................................................ 12

2.2.1.6. Opstartsmøde .................................................................................. 17

2.2.1.7. Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for en periode på fem

år ................................................................................................................... 18

2.2.1.8. Vurdering af kvalitet i helhedsplejen ................................................ 20

2.2.1.9. Tilbagemelding på tilsyn .................................................................. 23

2.2.1.10. Ældretilsynets sanktionsmuligheder .............................................. 24

2.2.1.11. Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige

kommunalbestyrelse ..................................................................................... 26

2.2.1.12. Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet ... 27

2.2.2. Samtilsyn på plejehjem ....................................................................... 27

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .......................................................... 32

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag om lov om ældretilsyn har været i høring i perioden fra den

22. august 2024 til den 19. september 2024 hos følgende myndigheder og or-

ganisationer m.v.: Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Arbejds-

miljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljørådgiverne, Arbejdstilsynet,

Beredskabsstyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Center for Sund Aldring

–

KU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Beredskaber, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicap-

organisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatil-

synet, De sammenvirkende Menighedsplejere, DemensKoordinatorer i Dan-

mark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-

capområdet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolssty-

relsen, EGV, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, Faglige Seniorer, Fødevarestyrelsen, Institut for Menneskeret-

tigheder, KL, Kommunale Velfærdschefer, Kost & Ernæringsforbundet, Le-

derne, Lægeforeningen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Nationalt Vi-

denscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Selveje Danmark, Socialpædago-

gernes Landsforbund, Styrelsen for Patientsikkerhed, SUFO (Landsforeningen

for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Sundheds-

datastyrelsen, VIVE og Ældre Sagen.

Udkastet til lovforslag blev den 22. august 2024 endvidere sendt til Folketingets

Ældreudvalg til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 22.

august 2024.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisatio-

ner m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø-

ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til

lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myn-

digheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt bemærk-

ninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret

med *.

Høringspart

Hø-

rings-

svar

modta-

get

Bemærk-

ninger

Ingen

bemærk-

ninger

Ønsker

ikke at

afgive

hørings-

svar

Advokatrådet

Alzheimerforeningen

AM-PRO paraplyorga-

nisationer for ar-

bejdsmiljøprofessio-

nelle*

Ankestyrelsen

Arbejdsmiljøklage-

nævnet

Arbejdsmiljørådet

Arbejdsmiljørådgi-

verne

Arbejdstilsynet

Beredskabsstyrelsen

BL-Danmarks Almene

Boliger

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Center for Sund Ald-

ring

–

Danmarks Frie Fag-

forening

Dansk Arbejdsgiver-

forening

Dansk Erhverv

Dansk Handicap For-

bund

Dansk Industri

Dansk Sygepleje Sel-

skab*

Dansk Sygeplejeråd

Danske Beredskaber

Danske Diakonhjem

Danske Fysiotera-

peuter

Danske Handicapor-

ganisationer

Danske Patienter*

Danske Regioner

Danske Seniorer

Danske Ældreråd

Datatilsynet

De sammenvirkende

Menighedsplejere

DemensKoordinato-

rer i Danmark

Den Danske Dom-

merforening

Den Uvildige Konsu-

lentordning på Han-

dicapområdet

Det Centrale Handi-

capråd

Digitaliseringsstyrel-

sen

Domstolsstyrelsen

EGV

–

Fonden En-

somme Gamles Værn

Ergoterapeutforenin-

gen

Erhvervsstyrelsen

Faglige Seniorer

FH-Fagbevægelsen

Hovedorganisationer

FOA*

Fødevarestyrelsen

Institut for Menne-

skerettigheder

liniske Diætister*

Kommunale Vel-

færdschefer

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Kost- og Ernærings-

forbundet

Kristendemokra-

terne*

Københavns Kom-

mune*

Lederne

Lægeforeningen

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

Nationalt videnscen-

ter for demens

Nyborg Kommune*

OK-Fonden

PLO

Selveje Danmark

Socialpædagogernes

Landsforbund

Styrelsen for Patient-

sikkerhed

SUFO (Landsforenin-

gen for ansatte i

sundhedsfremmende

og forebyggende

hjemmebesøg)

Sundhedsdatastyrel-

sen

Tønder Kommune*

Varde Kommune*

VIVE

Ældresagen

Aarhus Kommune*

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om ud-

kastet til forslag om lov ældretilsyn. Høringsnotatet behandler således ikke de

dele af høringssvarene, som kommenterer på gældende ret. Høringsnotatet

behandler derudover ikke de dele af høringssvarene, som kommenterer på ud-

kast til forslag om hhv. ældrelov og lokalplejehjem samt lovforslaget om lov om

ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som

følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem).

Dertil skal Ældreministeriet generelt bemærke, at lovforslaget er udarbejdet på

baggrund af og inden for rammerne af

Aftale om en reform af ældreområdet af

18. april 2024.

De angivne ønsker og forslag, som falder uden for den aftalte

ramme for lovforslaget, er derfor ikke behandlet i høringsnotatet, men ministe-

riet har noteret sig tilkendegivelserne.

Ældreministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foreta-

get ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til

det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også væsentlige

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget

på Ældreministeriets egen foranledning og således ikke ændringer af sproglig,

redaktionel og lovteknisk karakter.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Generelt set er høringsparterne positive over for intentionerne i lovforslaget,

som er at etablere et forenklet tværkommunalt ældretilsyn med fokus på dialog,

læring og kvalitet samt at indføre samtilsyn på plejehjem.

Dansk Erhverv

er særligt positive overfor en forenkling af tilsynet med etable-

ring af et ældretilsyn, som vil have en lærings- og dialogorienteret tilgang i de-

res møde med plejeenheder.

Dansk Industri (DI)

er generelt positivt stemt

over for lovforslaget, som vil bidrage til kvalitetsudviklingen på plejeenhederne,

tager et opgør med overlappende tilsyn og reducerer det samlede tilsynstryk.

kvitterer for, at der lægges vægt på en løsningsorienteret dialog mellem ple-

jeenheder og tilsyn, samt at tilsynet vil bistå med rådgivning og sparring.

Dan-

ske Handicaporganisationer (DH)

ser positivt på, at der er fokus på at sam-

tænke de forskellige tilsyn samt have tilsyn med fokus på udvikling og læring

samtidig med, at man fastholder behovet for at kontrollere kvaliteten på det en-

kelte plejehjem.

finder, der er fundet en god balance.

tager grundlæg-

gende positivt imod tilsynsreformen og den lovgivning, der følger med. Særligt

finder KL, at der er rigtig gode takter i ambitionen om at øge fokus på læring og

udvikling, at samle tilsynene på ældreområdet i et samtilsyn og at lette tilsyns-

trykket i det hele taget.

Selveje Danmark

finder det særligt positivt, at ældretil-

synet skal have et øget fokus på dialog og læring.

Dansk Sygeplejeråd

finder

forslaget om at etablere et nyt, forenklet tværkommunalt ældretilsyn med fokus

på bl.a. læring, som forankres i et mindre antal kommuner, positivt og kan være

tidsbesparende og skabe mere tid til kerneopgaven. De ser også positivt på, at

tilsynet i højere grad end i dag skal være et værktøj for ledere og medarbejdere

i deres arbejde med mulighed for adgang til rådgivning og sparring, da det kan

forebygge kvalitetsforringelse og fejl.

Kristendemokraterne

bifalder, at der

sker en forenkling af tilsynene med hjemmepleje og plejehjem.

Kristendemo-

kraterne

finder det ligeledes positivt, at det ikke er kommunen selv, der fører

tilsynet med sine egne tilbud, men at forslaget går på at samle ældretilsynet i

udvalgte socialtilsynskommuner.

Alzheimerforeningen

bakker op om en til-

synsmodel, der skaber fokus på læring og udvikling til gavn for de mennesker,

der modtager pleje i eget hjem eller på plejehjem, og de tror på, at en mere

sammenhængende tilsynsmodel kan skabe øget kvalitet.

Tønder Kommune

er positiv over for et tilsyn, som baseres på dialog, rådgivning og sparring. Li-

geledes ser

Tønder Kommune

positivt på en model, som kendes fra socialom-

rådet, hvor enkelte kommuner løser opgaven for flere andre kommuner.

Varde

Kommune

bifalder, at loven har til formål at støtte de omfattede plejeenheder i

at sikre kvalitet i helhedsplejen ud fra ældreloven, og at dette formål opnås

gennem læringsorienteret dialog, rådgivning og sparring og ved at påse kvalitet

i helhedsplejen. Desuden bifalder

Varde Kommune,

at tilsynet med kvalitet i

helhedsplejen baseres på de tre bærende værdier i ældreloven.

Danske Æld-

reråd

støtter forslaget om at skabe et nyt og mere lærende tilsyn med ældre-

plejen, da det er vigtigt for dem, at der er et stærkt ældretilsyn, der kan bistå

med rådgivning og sparring, og som kan påse kvalitet i helhedsplejen.

Danske

Ældreråd

bakker op om den valgte organisering med tværkommunale ældretil-

syn, hvor der vurderes at være en god balance mellem på den ene side et

praksisnært tilsyn og på den anden side et ensartet og uafhængigt tilsyn.

Fag-

lige Seniorer

kan tilslutte sig de overordnede mål og ændringer af tilsynsopga-

ver, som den nye lovgivning medfører.

FOA

er enige i, at det er en god ide

med færre former for tilsyn og finder det positivt, at regeringen med forslaget vil

forenkle tilsyn ved at nedlægge de nuværende 98 kommunale ældretilsyn,

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

standse forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn samt erstatte de to tilsyn

med ét ældretilsyn.

er glade for forslaget om, at ældreområdet skal have en

ny tilsynsmodel.

Nyborg Kommune

bakker op om, at tilsynets fokus i højere

grad skal flyttes fra kontrol af plejeenheders dokumentation til fokus på læring,

dialog og kvalitet lokalt. Derudover støtter

Nyborg Kommune

generelt aftale-

parternes intention om at forenkle og samle de mange forskellige slags tilsyn,

der er i dag, herunder ældretilsyn, uanmeldte tilsyn, sundhedsfaglige tilsyn, ar-

bejdstilsyn, brandtilsyn m.fl., ligesom indhold i form af en direkte linje til Ældre-

tilsynet, opstartsmøder med tilsynet og de samlede intentioner om at under-

støtte og varetage retssikkerheden betryggende vidner om et ønske om at va-

retage de ændres retssikkerhed med flere initiativer udover de, der fastlægges

i Ældreloven.

Kommunale Velfærdschefer

ser positivt på et ændret tilsyn på

ældreområdet, herunder at hyppigheden af tilsyn reduceres, at tilsynene gøres

mere risikobaserede, og at tilsynene i højere grad skal give læring.

Ældre Sa-

gen

finder det positivt, at kommunerne ikke længere skal føre tilsyn med sig

selv.

Kost og Ernæringsforbundet

Fagligt selskab af Kliniske Diætister

anerkender ønsket om at sikre et lærende tilsyn, hvor der er fokus

på dialog.

Ældreministeriet har dog også noteret sig, at flere af høringsparterne, herunder

Dansk Sygepleje Selskab, DH, DI, Dansk Erhverv, Selveje Danmark, Dan-

ske Fysioterapeuter, Ældre Sagen, Dansk Sygepleje Selskab, Ergotera-

peutforeningen,

udtrykker bekymring og stiller sig kritiske overfor, at opgaven

fremadrettet skal varetages af nogle enkelte kommuner, til trods for at flere af

høringsparterne finder, at oprettelsen af et tværkommunalt ældretilsyn er et

skridt i den rigtige retning, som vil sikre øget uvildighed og uafhængighed, end

det er tilfældet med de kommunale tilsyn i dag. Høringsparterne foreslår derfor,

at tilsynet varetages af en statslig, upartisk institution f.eks. Styrelsen for Pati-

entsikkerhed eller Sundhedsstyrelsen, så tilsynet ikke vil have relation til drift af

plejeenheder i egen organisation. I den forbindelse er

Danske Fysioterapeu-

ter

bekymrede for konsekvenserne af forslaget om at afskaffe det nationale æl-

dretilsyn, da man med en ny ordning med lokalt forankrede tilsyn, mister det

nationale overblik og også den læring og opfølgning som, med national foran-

kring i Styrelsen for Patientsikkerhed, sikres på tværs af alle landets kommu-

ner.

Varde Kommune

er modsat undrende overfor, at der med lovforslaget fasthol-

des et eksternt tilsyn fremfor at lægge tilsynet ud til kommunerne.

anerken-

der også, at det i en vis udstrækning kan være hensigtsmæssigt af organisato-

riske årsager, at kommunerne udgøres af nogle af de kommuner, som i dag va-

retager funktionen som socialtilsyn. Samtidig vurderer

KL,

at der ikke er væ-

sentlige gevinster ved at lade socialtilsynskommuner varetage funktionen som

ældretilsynskommuner, idet de alligevel vil skulle rekruttere nye kompetencer,

finde lokaler m.v.

Alzheimerforeningen

er enige i, at en model der lægger sig op ad socialtilsy-

nets model vil være en effektiv model, og at det i udgangspunktet vil være hen-

sigtsmæssigt, at de kommuner, der allerede har erfaring som tilsynsmyndighed

i socialtilsynet, overdrages opgaven ift. ældretilsynet

Ældreministeriet finder det afgørende, at der med den nye ældretilsynsmodel

og forankringen af tilsynet varetages de rejste hensyn i høringssvarene, herun-

der til uvildighed mellem plejeenhederne og ældretilsynet samt national læring

og opfølgning på tværs kommunerne.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ministeriet skal indledningsvist gøre opmærksom på, at lovforslaget på dette

punkt udmønter den del af Aftale om en reform af ældreområdet, som angår et

forenklet tværkommunalt ældretilsyn. Af aftalen fremgår det således, at aftale-

partierne er enige om de overordnede rammer for et nyt tværkommunalt ældre-

tilsyn, herunder at tilsynet forankres i et mindre antal kommuner.

Med henblik på at sikre uvildighed i tilsynet med plejeenhederne vil de nye æl-

dretilsynskommuner samt deres geografiske dækningsområde, jf. det foreslå-

ede § 3, stk. 2, i lovforslaget, blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, som for-

ventes at træde i kraft den 1. januar 2025. Det fremgår i den forbindelse af pkt.

2.1.3.1 i lovforslagets bemærkninger, at det er hensigten at fastsætte regler

om, at ældretilsynet i de pågældende kommuner ikke skal kunne agere ældre-

tilsyn overfor plejeenheder i egen kommune eller overfor plejeenheder, som

den oprindelige ældretilsynskommune driver eller har indgået driftsaftale med,

og som er beliggende i andre kommuner.

Derudover er ministeriet meget bevidst om vigtigheden af at understøtte læring

og opfølgning på tværs af kommunerne

–

både ældretilsynskommunerne og

nationalt. I forhold til ældretilsynskommunerne vil Sundhedsstyrelsen med lov-

forslagets § 15 indtage en faciliterende og praksiskoordinerende rolle i forhold

til at få viden og praksis på tværs disse kommuner koordineret og ajourført. Æl-

dretilsynets viden, herunder den viden, som opnås igennem vidensdelingen og

ajourføringen på tværs af ældretilsynskommunerne samt dialogen med andre

plejeenheder, forudsættes derudover at indgå i den læringsorienterede dialog

med enhederne, som vil bidrage til at understøtte læring nationalt og f.eks.

medvirke til udbrede eksempler på ”best practice”. Hertil bemærkes det, at

det

er driftsherren og ledelsen af en plejeenhed, herunder bl.a. kommunerne, der

har ansvaret for at sikre, at de overordnede og tværgående rammer for ældre-

plejen, herunder kvaliteten i plejeenheden er i orden.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

Ældreministeriet har endvidere noteret sig, at

KL og Kommunale Velfærds-

chefer

finder, at der er tale om en meget ambitiøs tidsplan for etablering af æl-

dretilsynet fra den 1. januar 2025 til den 1. juli 2025. Det er i den forbindelse

KL’s

Kommunale Velfærdschefers

vurdering, at en virksomhedsoverdra-

gelse ikke er relevant for kommunale medarbejdere, da meget få medarbejdere

i kommunerne helt eller i overvejende grad beskæftiger sig med det kommu-

nale ældretilsyn, da mange kommuner bruger eksterne konsulenter til at løse

den nuværende tilsynsopgave efter § 151, mens det I andre kommuner er in-

terne myndighedsmedarbejder(e), der har opgaven med at føre tilsyn. Dette

vurderes derudover at kunne få betydning for implementeringshastigheden.

Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet er enig i vigtigheden af at sikre

hensigtsmæssig tid til etablering og implementering af det nye ældretilsyn. Mi-

nisteriet er derfor også opmærksom på at understøtte implementeringen af æl-

dretilsynet, herunder med bl.a. vejledning og redskaber til de tilsynsførende.

Ministeriet bemærker derudover, at lovforslaget på dette punkt er udmøntet i

overensstemmelse med og inden for rammerne af Aftale om en reform af æld-

reområdet. Af aftalen fremgår det bl.a., at ældrereformen består af flere lovgiv-

ninger, herunder en ny ældrelov, som skal træde i kraft den 1. juli 2025. Det er

Ældreministeriets vurdering, at det er væsentligt, at sikre samtidighed mellem

ikrafttrædelsen af ældreloven og ældretilsynsloven. Med forslaget til lov om æl-

dretilsyn foreslås det derfor, at § 3 i forslaget skal træde i kraft den 1. januar

2025 med henblik på at give de kommende ældretilsynskommuner hjemmel og

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

tid til at etablere sig frem imod den 1. juli 2025, hvor resten af forslaget til lov

om ældretilsyn træder i kraft, og ældretilsynet dermed også idriftsættes. Be-

kendtgørelsen med de kommende ældretilsynskommuner, deres dækningsom-

råde, herunder uafhængighed og en finansieringsmodel for ældretilsynet for-

ventes at træde i kraft den 1. januar 2025. Derudover vil bekendtgørelsen blive

opdateret med et vurderingskoncept, som bl.a. vil danne ramme for ældretilsy-

nets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, og som forventes at træde i kraft i før-

ste halvår af 2025, således at ældretilsynet kan nå at indrette sig herpå. På den

baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på

dette punkt.

Ældreministeriet har også noteret sig, at

Dansk Erhverv, Institut for Menne-

skerettigheder og Ældre Sagen

anbefaler, at der sikres effektiv opfølgning

på, om ældretilsynet opfylder sit formål og varetager sine opgaver i overens-

stemmelse med lovgivningen, herunder fra Ældreministeriet, så det løbende

vurderes og evalueres, om det nye ældretilsyn sikrer et effektivt tilsyn med kva-

liteten i plejeenhederne, og om ældretilsynet opfylder sit formål med at sikre

læring, kvalitet og forebygge omsorgssvigt, da det nye ældretilsyn vil medføre

store forandringer.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det er afgørende, at der sikres en løbende

opfølgning og evaluering, der tilvejebringer brugbar viden om erfaringer med

etablering af det tværkommunale ældretilsyn. I den forbindelse vil de udpegede

ældretilsynskommuner kunne blive bedt om status på etablering og drift af det

tværkommunale ældretilsyn. Kommunerne vil derudover kunne blive bedt om

at bidrage ind i en delevaluering af ældrereformen efter tre år og i forbindelse

med en samlet slutevaluering af ældrereformen efter fem år. På den baggrund

er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette

punkt.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Forenklet tværkommunalt ældretilsyn

2.2.1.1. Oprettelse af et tværkommunalt og uafhængigt ældretilsyn

Ældreministeriet bemærker indledningsvist, at en række høringssvar, herunder

fra

Dansk Sygepleje Selskab, DH, DI, Dansk Erhverv, Selveje Danmark,

Danske Fysioterapeuter, Ældre Sagen, Dansk Sygepleje Selskab, Ergote-

rapeutforeningen

udtrykker bekymring og stiller sig kritiske overfor, at opga-

ven fremadrettet skal varetages af nogle enkelte kommuner, og foreslår i ste-

det, at tilsynet varetages af en statslig, upartisk institution f.eks. Styrelsen for

Patientsikkerhed eller Sundhedsstyrelsen, så tilsynet ikke vil have relation til

drift af plejeenheder i egen organisation. Disse høringssvar præsenteres sam-

let under de generelle bemærkninger til lovforslaget under pkt. 2.1 i høringsno-

tatet og behandles derfor ikke yderligere under dette punkt.

Dansk Sygepleje Selskab

Danske Diakonhjem

udtrykker bekymring for,

om der kan opstå lokale forskelle for tilsynet, som det er sket i forhold til de

kommunale tilsyn og bemærker, at organiseringen i fem eller potentielt mange

kommuner giver uklarhed i forhold til det overordnede ansvar for ledelsen af til-

synet, beslutningsprocesser samt, hvordan der sikres ensartethed i sagsbe-

handling og vurderinger.

Danske Diakonhjem, Ældre Sagen og Dansk Syge-

plejeråd

finder, at der skal sikres koordinering på tværs af tilsynsenhederne,

således at også tilsynsførende deler feedback, læring og erfaringer med øvrige

tilsynsførende kommuner, så kvaliteten af tilsynene hele tiden udvikles.

Dansk

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Erhverv

gør ligeledes opmærksom på, at ældretilsynets tilsynsviden og -prak-

sis kontinuerligt skal sikres, således at de tilsynsførende har de nødvendige

kompetencer til at forstå den kontekst, som de måtte foretage tilsyn i f.eks.

gennem kvartalsvise møder med plejeenheder på området eller opkvalifice-

ringsforløb hos f.eks. Sundhedsstyrelsen.

Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet er meget bevidst om vigtighe-

den af at sikre ensartethed på tværs af de kommuner, som skal varetage funk-

tionen som ældretilsyn. Ministeriet har derfor også med lovforslagets § 15 fore-

slået, at Sundhedsstyrelsen skal indtage en faciliterende og praksiskoordine-

rende rolle i forhold til at få viden og praksis på tværs de kommuner, som vil

varetage funktionen som ældretilsyn, koordineret og ajourført. Derudover vil

der bl.a. blive udviklet et vurderingskoncept frem imod idriftsættelsen af ældre-

tilsynet den 1. juli 2025. Vurderingskonceptet vil blive fastsat på bekendtgørel-

sesniveau og vil bl.a. bidrage til at sikre ensartethed i ældretilsynets vurdering

af kvalitet i helhedsplejen i de enkelte plejeenheder. Dertil vil der også blive ud-

viklet vejledningsmateriale til ældretilsynet. På den baggrund er der ikke fundet

anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Faglige Seniorer

finder det nødvendigt at få præciseret de nye ældretilsyns

uafhængighed af den enkelte kommunale myndighed.

Ældreministeriet bemærker hertil, at de nye ældretilsynskommuner samt deres

geografiske dækningsområde og uafhængighed vil blive fastsat på bekendtgø-

relsesniveau, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2025. På den bag-

grund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på

dette punkt.

2.2.1.2. Ældretilsynets anvendelsesområde

henviser til lovforslagets § 2, stk. 1, og at henvisningen til § 48 i ældreloven

i forhold til, hvad der falder ind under betegnelsen ”plejehjem”, ikke umiddelbart

giver den nødvendige afklaring.

Derudover finder

STPS

det uklart, hvorvidt lokalplejehjem vil være om-

fattet af det nye ældretilsyn og af de eksisterende ældretilsyn frem til den 1. juli

2025.

Kristendemokraterne

er i samme forbindelse undrende overfor, hvorfor

ikke også de nye lokalplejehjem i udkast til lov om lokalplejehjem skal underka-

stes samme tilsyn

–

altså samtilsynet.

Ældreministeriet bemærker til høringssvarene, at det fremgår af pkt. 2.1.3.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets §

2, at den

nye plejehjemstype ”lokalplejehjem”, jf. det samtidigt fremsatte forslag

til lokalplejehjem, vil være omfattet af henvisninger til plejehjem m.v., jf. § 47 i

den foreslåede ældrelov og plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om al-

mene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap. Lo-

kalplejehjem vil således både være omfattet af de eksisterende ældretilsyn

frem til den 1. juli 2025 og herefter være omfattet af det nye ældretilsyn, herun-

der også samtilsyn. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at fore-

tage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.2.1.3. Ældretilsynets formål og opgaver

Ældre Sagen

er positiv overfor, at tilsynene skal lægge mere vægt på en læ-

rende tilgang, og at flere tilsyn foretages reaktivt.

FOA

finder det positivt, at der

lægges vægt på dialog og læring som bærende princip i tilsynet.

FOA

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

fremhæver vigtigheden at, at loven finder den rigtige balance mellem kontrol og

læring, samt at det vil være helt afgørende for et moderne tilsyn, at der opbyg-

ges en god kultur omkring- og en tillid til tilsynet, da først når det er til stede,

kan tilsynet være lærende.

Dansk Sygeplejeråd

anfører ligeledes et opmærk-

somhedspunkt ift., at det er vigtigt, at både ledere og medarbejdere ikke er

bange for sanktionelle konsekvenser, når de søger rådgivning hos tilsynet,

hvorfor det også er væsentligt, at der bliver arbejdet indgående med at finde

den gode måde, hvorpå der kan skabes den ønskede samarbejdskultur i relati-

onen mellem ældretilsynet og plejeenheden, som er præget af tillid, åbenhed

og tryghed.

vurderer, at de elementer, der er skrevet ind som en del af det

tværkommunale tilsyns opgaveportefølje og tilgang i praksis, f.eks. indførelse

af en whistleblowerordning (Ældrelinjen), et øget antal reaktive tilsyn og mere

vidtgående sanktionsmuligheder, end hvad der har været tilfældet ved kommu-

nernes ældretilsyn, ikke stemmer særligt godt overens med, at man med denne

nye lovgivning

–

og tilsynsreformen i det hele taget

–

ønsker et stærkere fokus

på tillid, læring og udvikling frem for kontrol.

Danske Diakonhjem

er meget

enige i den vægt, der bliver lagt på den læringsorienterede dialog, men mener

at dialogen bør gå begge veje.

Selveje Danmark

bakker op om tilsynets for-

mål, som ønskes opnået gennem læringsorienteret dialog, men finder det lidt

uklart i lovgivningen, hvordan læringsperspektivet er tiltænkt i praksis.

Selveje

Danmark

synes, at det skal skrives klarere ind i lovgivningen, at de tilsynsfø-

rende har et ansvar for, at tilsyn bliver med læring i fokus og ikke kontrol.

Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet er enig i vigtigheden af at få op-

bygget en god kultur omkring- og en tillid til tilsynet, og at det er vigtigt, at op-

bygge en samarbejdskultur i relationen mellem ældretilsynet og plejeenheden,

som er præget af tillid, åbenhed og tryghed. Ministeriet er derfor også opmærk-

som på at understøtte implementeringen af ældretilsynet, herunder med bl.a.

vejledning og redskaber til de tilsynsførende, som får en afgørende rolle i at

skabe en tillidsfuld samarbejdskultur mellem plejeenhederne og ældretilsynet

og sikre et tilsyn med læring i fokus og ikke kontrol. Ældreministeriet er derud-

over enig i, at dialogen skal gå begge veje, da ældretilsynet også kan lære af

plejeenhederne f.eks. ved at medvirke til

udbrede eksempler på ”best practice”

til andre plejeenheder. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at fore-

tage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Alzheimerforeningen

understreger behovet for, at det fremgår af lovforslaget,

at dialog med beboere og pårørende samt eventuelt frivillige tillægges lige så

stor vægt som dialog mellem tilsynsmyndighed og medarbejdere/ledere på en-

heden, samt at der systematisk anvendes observation som metode for at få et

reelt indblik i hverdagen og praksis på enheden, da ingen af elementerne kan

stå alene.

Kost og Ernæringsforbundet

Fagligt selskab af Klinisk Diætister

me-

ner, at måltidsobservation skal indgå som et fast element i tilsynet, fordi målti-

der er en væsentlig del af hverdagslivet på plejehjem og afspejler beboernes

livskvalitet.

Danske Ældreråd

finder, at der er nogle gode overvejelser om metodevalg i

lovforslaget, da det fremgår, at ældretilsynet i forbindelse med tilsynsbesøget

vil følge og observere den daglige praksis, så der opnås indblik hverdagsrutiner

og håndtering af komplekse situationer, samt at ældretilsynet vil gennemføre

borgerinterviews og evt. pårørendeinterviews.

Danske Ældreråd

mener, at

netop observation og interviews er vigtige metoder i fremtidens tilsyn med æld-

replejen

–

og skaber langt mere værdi end den gennemgang af skriftlige

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

retningslinjer og dokumentation, som har fyldt alt for meget i tilsynet i de senere

år.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det efter ministeriets opfattelse ikke altid

vil være relevant at anvende observation som metode. Dette vil f.eks. gøre sig

gældende i et administrativt tilsyn, hvor ældretilsynet har vurderet, at der ikke

er et behov for et fysisk besøg i plejeenheden. I modsætning hertil vurderes di-

alogen altid at være en relevant og afgørende metode til at afdække eventuelle

bekymrende forhold m.v. Af denne årsag fremgår observation ikke eksplicit i

lovforslagets § 1 men i stedet af lovforslagets bemærkninger. Ministeriet kan i

den forbindelse henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 7. Her fremgår

det, at det forudsættes, at ældretilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg vil følge

og observere den daglige praksis tæt på de ældre, medarbejderne og ledelsen,

i det omfang, det vurderes relevant, så der kan opnås indblik i hverdagsrutiner

og håndtering af komplekse situationer. Det vil f.eks. kunne omfatte observa-

tion af en spisesituation, genoptræningssituation m.v. Ligeledes forudsættes

det, at ældretilsynet undervejs i tilsynsbesøget gennemfører borgerinterview og

eventuelt pårørendeinterview i det omfang, det vurderes relevant i forhold til

formålet med det konkrete tilsynsbesøg. Den viden, som ældretilsynet vil opnå

igennem disse observationer og interviews, vil være at anse for helt centrale

oplysninger i forhold til vurderingen af kvalitet i helhedsplejen. På den bag-

grund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på

dette punkt.

vurderer, at det bør tydeliggøres, at der med ældretilsynet er tale om et in-

stitutionelt tilsyn og ikke et personrettet tilsyn, da den tætte kobling til Ældrelin-

jen kan resultere i, at borgere og pårørende bliver i tvivl om, hvad formålet med

tilsynet egentlig er.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det bl.a. fremgår af pkt. 2.1.3.8 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 7, at der

vil være tale om et tilsyn med den generelle kvalitet af helhedsplejen i den en-

kelte plejeenhed og således ikke et personrettet tilsyn med, om hjælpen til den

enkelte ældre borger opfylder sit formål. Handlekommunens forpligtelse til at

føre et personrettet tilsyn vil fortsat være gældende, jf. § 31, stk. 2, i forslaget til

ældrelov. Det samme vil gælde for kommunalbestyrelsens øvrige forpligtelser,

herunder bl.a. at kommunalbestyrelsen vil skulle tildele pleje- og omsorgsforløb

på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers be-

hov og ressourcer og føre tilsyn hermed. På den baggrund er der ikke fundet

anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.2.1.4. Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring

finder det positivt, at plejeenhederne med § 4 får mulighed for selv at an-

mode om et tilsyn, da det har været efterspurgt i kommunerne.

finder det

dog ikke helt tydeligt, hvornår borgere og pårørende skal henvende sig til tilsy-

net for rådgivning og sparring, og hvornår de skal henvende sig til Ældrelinjen,

jf. § 5, og at dette bør præciseres.

Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet finder det hensigtsmæssigt

at præcisere afgrænsningen mellem Ældrelinjen og muligheden for at anmode

om rådgivning og sparring fra ældretilsynet. Det er således præciseret i bl.a.

bemærkningerne til lovforslagets § 5, at indgangen til ældretilsynet via Ældre-

linjen vil adskille sig fra den mulighed, som de ældre borgere og deres pårø-

rende vil have efter den foreslåede § 4 for at rette henvendelse til ældretilsynet

og anmode om rådgivning og sparring til plejeenheden. Dette da henvendelsen

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

til Ældrelinjen f.eks. kan være afledt af en frygt for repressalier e.l., hvorfor der

ønskes en sikring for anonymitet og beskyttelse af identiteten. I modsætning

hertil kan en henvendelse til rådgivnings- og sparringsfunktionen f.eks. være

afledt af et konkret forhold og et heraf afledt ønske om, at ældretilsynet bistår

enheden med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen. Ældretilsynet

skal som offentlig myndighed altid vurdere, om en henvendelse giver anledning

til at foretage sig nærmere, uanset på hvilken måde og i hvilken form henven-

delsen modtages.

Nyborg Kommune

finder, at det bør fremgå tydeligt, hvor grænsen går mellem

at ”række ud til ældretilsynet og anmode om rådgivning og sparring til plejehe-

den fra ældretilsynet” og kommunens fortsatte ret til at agere inden for ram-

merne af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Ældreministeriet bemærker hertil, at lovforslaget generelt ikke har nogen selv-

styremæssige konsekvenser for kommunerne. Det fremgår bl.a. også af pkt.

2.1.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at ældretilsynets rådgivning

og sparring vil have karakter af at være ”vejledende”, hvilket betyder, at ældre-

tilsynet ikke vil kunne pålægge plejeenheden at indrette sin organisering og

drift på en konkret og specifik måde. På den baggrund er der ikke fundet anled-

ning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Ældre Sagen

finder det positivt, at der er en tæt sammenhæng med Sund-

hedsstyrelsens rejsehold, og at enheder, der ved tilsyn viser sig at have omfat-

tende kvalitetsudfordringer, bør tilbydes en opfølgende indsats, så en forbed-

ring understøttes.

Ældre Sagen

finder det ligeledes afgørende, at der etable-

res en form for ”mediator funktion”, hvor tilsynsfunktionen eller Sundhedsstyrel-

sens rejsehold kan mediere i konkrete konfliktsituationer mellem ældre/pårø-

rende og personale, da en sådan medierende funktion vil give mere tryghed for

både ældre, medarbejdere og pårørende.

Ældreministeriet bemærker hertil, at lovforslaget på dette punkt er udmøntet i

overensstemmelse med og inden for rammerne af den del af Aftale om en re-

form af ældreområdet, som angår forenklet tværkommunalt ældretilsyn. Ønsket

om en mediatorfunktion falder således uden for den aftalte ramme for lovforsla-

get, men ministeriet har noteret sig tilkendegivelsen. Ministeriet gør dog op-

mærksom på, at den ældre eller dennes pårørende vil kunne anmode om råd-

givning og sparring til plejeenheden fra ældretilsynet efter lovforslagets § 4, stk.

1, nr. 1. Der vil, jf. bemærkningerne til § 4, ikke være tale om en klagemulighed

over den konkrete kommunale afgørelse om visitation af omsorgs- og plejefor-

løb eller den konkrete udmøntede helhedspleje. Derimod vil ældretilsynet på

baggrund af anmodningen, hvis den er begrundet i konkrete forhold, have mu-

lighed for at indlede en dialog og eventuelt en observation rettet mod eventu-

elle generelle forhold relateret til kvalitet i helhedsplejen i plejeenheden. Ældre-

tilsynet vil på den baggrund kunne foretage en vurdering af, om det vil være re-

levant at bistå med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen, som vil

kunne anvendes i den eller de konkrete situationer, men som også vil kunne bi-

drage til læring fremadrettet. På den baggrund er der ikke fundet anledning til

at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.2.1.5. Ældrelinjen i ældretilsynet

En række høringsparter finder forslaget om Ældrelinjen i lovforslagets § 5 posi-

tivt.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Danske Ældreråd

finder det således positivt, at der som en del af ældretilsynet

etableres en Ældrelinje (whistleblowerordning), hvor ældre, pårørende og an-

dre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold på konkrete plejeenhe-

der. Den mulighed er ikke alene vigtig for borgerens retssikkerhed, men er

også nødvendig for at sikre, at ældretilsynet får nødvendig viden om, hvor der

er risiko for kvaliteten i helhedsplejen.

er betrygget i, at Ældrelinjen vil sikre,

at bekymrende forhold i en plejeenhed vil blive opdaget hurtigere, så der er vis-

hed om, at der arbejdes med forbedring af kvalitet, hvor behovet er størst.

Dan-

ske Ældreråd

lægger vægt på, at Ældrelinjen er lettilgængelig for den ældre,

dennes pårørende og andre, hvorfor de også mener, at det bør være et krav, at

der alle steder er mulighed for at rette mundtlig henvendelse til ældretilsynet,

fordi et krav om skriftlighed vil være en barriere for en del af målgruppen.

Ergo-

terapeutforeningen

tilslutter sig, at let adgang til Ældretilsynet kan betrygge

særligt borgere og pårørende, idet disse måske vil kunne opleve deres retssik-

kerhed under pres grundet den nye manglende klageadgang overfor forvalt-

ningsmæssige afgørelser. Dog kan de ikke i lovforslaget se, om der rent faktisk

vil være handlepligt fra det nye Ældretilsyn på baggrund af henvendelser fra

Ældrelinjen.

Ældreministeriet har dog også noteret sig, at en række høringsparter dels er

bekymrede og dels stiller sig kritiske overfor flere af elementerne i Ældrelinjen.

Danske Diakonhjem

ser således ingen sammenhæng imellem de påtænkte

planer om anonyme henvendelser og manglende mulighed for indsigt i, hvilke

henvendelser ældretilsynet får og, hvordan de forholder sig til og reagerer på

dem.

Danske Diakonhjem

er således bekymrede for, at en udbredt mulighed

for at henvende sig anonymt potentielt kan resultere i grundløse anklager, hvor

man ikke kan komme i dialog og heller ikke får mulighed for at belyse sin side

af sagen.

Danske Diakonhjem

finder, at i det tilfælde hvor en tilsynsmyndig-

hed ikke har oplysningspligt overfor dem som aktør i forhold til indkomne be-

kymringshenvendelser, så fratages de muligheden for at analysere og rette op

på eventuelle kvalitetsbrister rettidig.

Danske Diakonhjem

mener, at det vil ud-

gøre en risiko for, at et plejehjem ikke henvender sig for råd, da man ikke har

indsigt i, om ældretilsynet har en “sag” og om ens egen henvendelse om hjælp

og egne indberetninger jvf. oplysningspligten i sidste ende vil udløse et tilsyn

og mulig sanktion.

Danske Diakonhjem

mener, at det at man ikke kan få ind-

sigt i, hvem der har henvendt sig om hvad i forhold til bekymringshenvendelser,

vil udgøre en stor risiko for et utrygt arbejdsmiljø for både ledelse og medarbej-

dere. Samtidig mener de, at det giver en risiko for både kvalitet og patientsik-

kerhed, hvis et plejehjem ikke ved besked om mulige problemer, så man internt

kan begynde at arbejde med relevante indsatser for at sikre kvalitet og patient-

sikkerhed.

Danske Diakonhjem

mener ikke, at der kan opretholdes tillid i en

relation, hvor den ene part sidder med viden, som den anden part ikke er oplyst

omkring, og de mener ikke, at man i et retssamfund kan undlade at oplyse den

anklagende om hvad denne er anklaget for.

Danske Diakonhjem

vil derfor op-

fordre til, at ældretilsynet bliver forpligtet til at oplyse den enkelte plejeenhed

om enhver bekymringshenvendelse de modtager, og så vidt muligt indhenter

samtykke om, at henvenderens identitet kan oplyses.

Danske Diakonhjem

ser

også en risiko for, at en tillidsfuld henvendelse til ældretilsynet kan oversendes

som bekymringshenvendelse til en anden myndighed, hvilket også kan skade

incitamentet fra en plejeenhed til at henvende sig til ældretilsynet. De vil også

henlede opmærksomheden på, at der kan forekomme snitflader, hvor forskel-

lige myndigheders lovhjemmel og praksis adskiller sig i forhold til behandling af

bekymringshenvendelser, hvilket kan give udfordringer, hvis en henvendelse

lander forkert hos ældretilsynet og sendes videre til f.eks. en sundhedsfaglig til-

synsmyndighed. Den beskrevne oplysningspligt giver flere parallelle

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

arbejdsgange, hvor hver part skal overveje hvilke øvrige relevante parter, der

skal deles oplysninger med og hvorfor.

Danske Diakonhjem

opfordrer til, at

denne oplysningspligt tænkes igennem igen, således at processen bliver smidi-

gere og smartere, så det ikke afhænger af den enkeltes vurdering af, hvem og

hvornår en oplysning skal sendes videre.

Varde Kommune

anfører, at ældrelinjen ikke er i overensstemmelse med den

bærende værdi om tillid til medarbejdere, ledelsen og deres faglighed. Desu-

den har de bekymring for, at Ældrelinjen vil modtage mange ”ikke-alvorlige”

henvendelser fra pårørende, der befinder sig i en svær familiesituation. Fremfor

at etablere Ældrelinjen foreslår

Varde Kommune,

at der i stedet bør være fo-

kus på at sætte rammer i kommunerne for håndtering af pårørende i krise.

anfører, at en whistleblowerordning kan hjælpe med at afdække fejl, for-

sømmelser og uregelmæssigheder, men det kan også resultere i, at borgere,

pårørende og andre går direkte til tilsynet frem for først at søge den konkrete

udfordring løst lokalt. Samtidig anfører

KL,

at Ældrelinjen formentlig vil føre til,

at medarbejderne oplever et behov for at dokumentere meget detaljeret om

den dialog, som medarbejderen har haft med borgeren om helhedsplejen for at

sikre sig i forhold til en mulig henvendelse til Ældrelinjen og dermed eventuelt

tilsynet.

Det er

KL’s

vurdering, at Ældrelinjen bør fokusere på problemstillinger, hvor

det ikke har været muligt at finde en løsning lokalt, og at det bør skrives ind

som forudsætning for henvendelse til Ældrelinjen, at man skal have forsøgt at

løse udfordringen lokalt, fx med plejeenhedens leder, inden man går til det

tværkommunale tilsyn. Endvidere anbefaler

KL,

at henvendelserne til Ældrelin-

jen som udgangspunkt ikke er anonyme.

anfører videre, at der vurderes at

være risiko for, at den samlede tilsynsmodel med planlagte tilsyn hvert femte

år, reaktive tilsyn og tilsyn som følge af henvendelser til Ældrelinjen kan resul-

tere i flere tilsyn og dermed øget tilsynstryk.

opfordrer derfor til, at det sam-

lede tilsynstryk for plejehjem og hjemmeplejen følges med henblik på at leve op

til ambitionen om at sænke tilsynstrykket i kommunerne. Derudover bør der for

være en opmærksomhed på, at ældretilsynet ikke indfører en praksis, hvor

de beder om lange redegørelser fra plejeenhederne på baggrund af henvendel-

ser til Ældrelinjen eller fra en borger eller dennes pårørende, jf. § 4, stk. 1.

Selveje Danmark

anfører, at det bør overvejes, hvordan man indenfor ret-

mæssige rammer kan orientere plejeenheder, hvis Ældrelinjen hører om udfor-

dringer, så man kan arbejde mere forebyggende.

Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS)

anfører, at der ikke efter de gældende

regler er en særlig tavshedspligt ved bekymringshenvendelser til STPS, og at i

de tilfælde hvor henvender har angivet navn eller kontaktoplysninger, vil så-

danne oplysninger ikke kunne holdes fortroligt. Dertil finder

STPS

det umiddel-

bart uklart, om den særlige tavshedspligt indebærer en fravigelse fra lov om

retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-

pligter.

STPS

finder videre, at det ikke fremgår klart af udkastets § 5, stk. 5, el-

ler bemærkningerne hertil, om videregivelsen af en ellers anonym henvendelse

medfører, at modtagende myndighed må videregive oplysningen, og såfremt at

oplysningerne ikke må anvendes, er der behov for at sikre, at den

særlige tavshedspligt også finder anvendelse for de myndighedspersoner, der

modtager henvendelser i medfør af § 5, stk. 5, ligesom der er behov for at sikre

en klar undtagelse til den ovenfor nævnte bestemmelse i retssikkerhedsloven.

STPS

bemærker endelig, at det er deres erfaring fra samarbejdet med socialtil-

synet, at det giver dårligere tilsyn, hvis behandlingsstedet ikke kan få oplyst,

hvorfra bekymringen kommer, fordi det skaber mistænksomhed fra

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

behandlingsstedets side og medfører, at tilsynet ikke kan spørge åbent ind til

kernen af problemerne. Hvis fortroligheden ikke opretholdes ved videregivelse

efter § 5, stk. 5, er der behov for at sikre, at personer, der henvender sig til

ældretilsynet generelt eller i forbindelse med konkrete videregivelser

oplyses herom.

Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet ud fra en samlet faglig vurde-

ring af høringssvarene fra Danske Diakonhjem, KL, Selveje Danmark, STPS og

Varde Kommune holdt op imod formålet med Ældrelinjen og viden om eksiste-

rende tilsynspraksis finder det hensigtsmæssigt at justere lovforslagets § 5 om

Ældrelinjen og bemærkningerne hertil på flere punkter. Det bemærkes, at æn-

dringerne ikke angår stk. 1, som fastholdes. De kommende ældretilsynskom-

muner vil således fortsat skulle oprette Ældrelinjen, som skal være let tilgæn-

gelig for de ældre borgere, deres pårørende, ansatte m.fl. at rette henvendelse

til med oplysninger om bekymrende forhold i den enkelte plejeenhed. Ældrelin-

jen vil skulle udformes på en måde, der giver henvenderen mulighed for at

være anonym, og som skal sikre fortrolighed om identiteten på henvenderen

selv. Ændringerne, som gennemgås nedenfor, vil således angå de dele af § 5,

som ved lovforslagets udsendelse i ekstern høring betød, at ældretilsynet bl.a.

ikke vil kunne oplyse plejeenheden eller andre om, at der er modtaget en hen-

vendelse til Ældrelinjen eller om indholdet heri uden samtykke. Dertil var der

med den version af § 5, som blev udsendt i ekstern høring efter ministeriets op-

fattelse ikke i tilstrækkeligt omfang taget højde for at understøtte en hensigts-

mæssig proces for håndtering og opfølgning på henvenderens bekymring og

de eventuelle udfordringer i plejeenheden, ved at oplysninger om bekymrende

forhold adresseres til plejeenheden eller rette myndighed fra start af.

På den baggrund finder ministeriet det hensigtsmæssigt at indsætte et nyt stk.

2, hvoraf det vil følge, at oplysninger om bekymrende forhold i en plejeenhed

så vidt muligt skal rettes til plejeenheden eller til en ansvarlig myndighed inden

henvendelse til Ældrelinjen. I bemærkningerne hertil er det skrevet frem, at det

nye stk. 2 skal ses i sammenhæng med formålet med Ældrelinjen, som bl.a. er

at udgøre et supplement til den direkte og i nogle tilfælde daglige kommunika-

tion i eller med plejeenheden om bekymrende forhold i plejeenheden, dels som

en supplerende sikkerhed for de ældre borgere, deres pårørende, personalet

m.v., med hensyn til en reaktion på bekymrende forhold. Det nye stk. 2 vil der-

for også have til formål at understøtte en hensigtsmæssig proces for håndte-

ring og opfølgning på henvenderens bekymring og eventuelle udfordringer i

plejeenheden, ved at bekymrende forhold med det samme adresseres til pleje-

enheden ved at rette henvendelse til nærmeste leder, tillidsrepræsentant, ar-

bejdsmiljørepræsentant e.l., eller til en anden myndighed end ældretilsynet,

som er den rette til at håndtere bekymringen f.eks. handlekommunen fsva. den

konkrete udmøntede helhedspleje, Arbejdstilsynet fsva. forhold vedrørende ar-

bejdsmiljø e.l. Hertil er det understreget i bemærkningerne, at det nye stk. 2

ikke vil udgøre en pligt for henvenderen men mere vil have karakter af en an-

befaling og opfordring. Dette har også den betydning, at ældretilsynet

–

når der

modtages en henvendelse

–

ikke vil skulle afdække, om den pågældende har

rettet henvendelsen andetsteds på forhånd. Ældretilsynet vil således skulle

lægge til grund, at henvenderen har gjort, hvad der var muligt for den pågæl-

dende i den konkrete situation. Ældetilsynet vil således heller ikke kunne afvise

en henvendelse til Ældrelinjen af den årsag men vil skulle vurdere, om henven-

delsen giver anledning til at foretage sig nærmere. Derudover fremgår det af

bemærkningerne, at det er driftsherren og ledelsen af en plejeenhed, der har

ansvaret for at sikre, at de overordnede og tværgående rammer for ældreple-

jen, herunder kvaliteten i plejeenheden er i orden. Ældretilsynet har således

ikke ansvar for at sikre kvaliteten men for at støtte de omfattede plejeenheder i

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

at sikre kvalitet i helhedsplejen igennem læringsorienteret dialog, rådgivning og

sparring samt tilsyn.

Ministeriet finder det derudover hensigtsmæssigt at foretage en væsentlig ju-

stering af stk. 2-5 vedrørende ældretilsynets behandling af de indkomne hen-

vendelser, som de fremgik af den version, der blev sendt i ekstern høring, og i

stedet indsætte et samlet og nyt stk. 3. Af det nye stk. 3 vil det følge, at der vil

gælde en absolut beskyttelse af personen, som henvender sig til ældretilsynet

via Ældrelinjen i form af et forbud for ældretilsynet mod videregivelse af oplys-

ninger til plejeenheden eller andre vedrørende identiteten på den, der har hen-

vendt sig, og andre oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte

eller indirekte kan udledes, uden vedkommendes udtrykkelige samtykke. I for-

hold til »andre oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte eller

indirekte kan udledes« bemærkes, at det vil bero på en konkret vurdering, om

oplysningerne kan gøre en henvender til Ældrelinjen identificerbar. Udover kon-

krete oplysninger som navn, adresse og telefonnummer kan mere generelle

oplysninger også gøre henvenderen identificerbar. F.eks. vil en stillingsbeteg-

nelse alene på eller i en mindre plejeenhed kunne gøre henvenderen identifi-

cerbar, mens en stillingsbetegnelse sammen med oplysninger om afdeling eller

distrikt på eller i mellemstore og store plejeenheder kunne muliggøre identifika-

tion. I forhold til behandling af indkomne oplysninger, herunder videregivelse

heraf vil forslaget medføre, at oplysninger om, at der er modtaget en henven-

delse og oplysningerne i henvendelsen kan videregives til plejeenheden og an-

dre, når det sker som led i opfølgning på en henvendelse eller for at imødegå

overtrædelser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne om tavsheds-

pligt efter straffeloven vil gælde for ældretilsynet, herunder de medarbejdere i

tilsynet, som er i berøring med Ældrelinjen og de modtagne oplysninger. Som

for øvrige offentligt ansatte, må disse personer således ikke uberettiget videre-

give eller udnytte fortrolige oplysninger, som de som led i deres arbejde er eller

bliver bekendt med, når det sker til uvedkommende. En ansat, som overtræder

sin tavshedspligt, kan blive mødt med ansættelsesretlige reaktioner, dvs. på-

tale, advarsel, afskedigelse e.l. I grovere tilfælde vil uberettiget videregivelse el-

ler udnyttelse af fortrolige oplysninger også kunne straffes med bøde eller

fængsel efter straffelovens § 152. Ældrelinjen vil

–

i overensstemmelse med

de almindelige regler om videregivelse af oplysninger mellem myndigheder in-

den for den offentlige forvaltning

–

kunne videregive oplysninger fra indberet-

ningen til relevante myndigheder, som f.eks. politiet, Arbejdstilsynet og vil efter

omstændighederne også kunne have en pligt til at videregive oplysninger.

Dette vil omfatte de tilfælde, hvor indholdet i oplysningerne antages at være re-

levant og nødvendigt for den anden myndigheds opgavevaretagelse, f.eks. po-

litiet fsva. strafbare forhold, arbejdstilsynet fsva. forhold relateret til arbejdsmil-

jøet, det sundhedsfaglige tilsyn fsva. medicinhåndtering osv. Derudover vil en

pligt til at videregive de indkomne oplysninger også kunne følge af anden lov-

givning i øvrigt. Generelt skal det bemærkes, at en behandling af de indkomne

oplysninger til Ældrelinjen ikke vil udgøre afgørelsesvirksomhed i forhold til

den, som har indberettet oplysningerne, hvorfor denne ikke vil have partsstatus

i en sag om de modtagne oplysninger. Dertil vil en anmodning om aktindsigt i

oplysninger til Ældrelinjen, skulle vurderes efter de til enhver tid gældende reg-

ler i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det bemærkes, at i det tilfælde,

hvor henvenderen giver samtykke til helt eller delvist at give afkald på anonymi-

teten, vil dette kunne påvirke vurderingen af spørgsmålet om aktindsigt efter

forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Danske Ældreråd

lægger vægt på, at Ældrelinjen er lettilgængelig for den æl-

dre, dennes pårørende og andre, hvorfor de også mener, at det bør være et

krav, at der alle steder er mulighed for at rette mundtlig henvendelse til

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

ældretilsynet, fordi et krav om skriftlighed vil være en barriere for en del af mål-

gruppen.

Alzheimerforeningen

finder det afgørende, at adgangen til at indgive

en anmeldelse er smidig, og at muligheden formidles bredt ud, da deres erfa-

ring er, at få borgere og pårørende i dag er klar over, at de har mulighed for at

indgive en bekymringshenvendelse til ældretilsynet, hvor det også bør være

muligt at indgive anmeldelse både telefonisk og skriftligt.

bemærker, at det

bør overvejes at stille krav om, at det skal være muligt at etablere telefonisk

kontakt til Ældrelinjen, da mange af borgerne kan være digitalt udfordrede, hvil-

ket vil være problematisk, hvis adgangen begrænses til fx mails eller digitale

løsninger.

Selveje Danmark

finder det risikabelt at lade tre forskellige ældretil-

syn have metodefrihed i forhold til udformningen af Ældrelinjen - der bør være

en ensartet praksis på tværs.

Ældreministeriet bemærker i forhold til ønsket om at formidle Ældrelinjen bredt

ud, at lovforslagets pkt. 2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 5 er justeret på dette punkt. Det er således indsat, at

borgerens handlekommune i overensstemmelse med kommunens vejlednings-

forpligtelse

–

ud over ældretilsynets oplysning om Ældrelinjen i forbindelse med

opstartsmøde med plejeenheden

–

vil skulle oplyse om Ældrelinjen i forbin-

delse med visitationen til et pleje- og omsorgsforløb efter § 10 i det samtidigt

fremsatte forslag til ældrelov. Dertil er bemærkningerne til lovforslagets § 5

præciseret, således at det nu fremgår, det forudsættes af hensyn til målgrup-

pen for Ældrelinjen og for at sikre kendskab om Ældrelinjen, at denne er synlig

og f.eks. fremgår tydeligt på ældretilsynets hjemmeside(r), og at den er bruger-

venlig f.eks. ved både at give mulighed for at indberette mundtligt via opkald til

et særligt telefonnummer og skriftligt via en særlig e-mail eller kontaktformular

på ældretilsynets hjemmeside.

Selveje Danmark

opfordrer til, at man har et større fokus på forebyggelse, så

Ældrelinjen for eksempel også kan bruges til konkret rådgivning

–

og ikke kun

ved mistanke om bekymrende adfærd.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det er præciseret i lovforslagets punkt

2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 5,

at Ældrelinjen skal ses dels som et supplement til den direkte og i nogle til-

fælde daglige kommunikation i eller med plejeenheden om bekymrende forhold

i relation til kvalitet i helhedsplejen, dels som en supplerende sikkerhed for de

ældre borgere, deres pårørende, personalet m.v., med hensyn til en reaktion

på bekymrende forhold. Det kan f.eks. være den situation, hvor det ikke har

været muligt at løse en bekymring, udfordring eller et problem lokalt f.eks. ved

henvendelse til nærmeste leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant,

handlekommunen fsva. bekymring for den konkrete udmøntede helhedspleje

e.l. Indgangen til ældretilsynet via Ældrelinjen vil derfor også adskille sig fra

den mulighed, som de ældre borgere og deres pårørende vil have efter den fo-

reslåede § 4 for at rette henvendelse til ældretilsynet og anmode om rådgivning

og sparring til plejeenheden. Dette da henvendelsen til Ældrelinjen f.eks. kan

være afledt af en frygt for repressalier e.l., hvorfor der ønskes en sikring for

anonymitet og beskyttelse af identiteten. I modsætning hertil kan en henven-

delse til rådgivnings- og sparringsfunktionen f.eks. være afledt af et konkret for-

hold og et heraf afledt ønske om, at ældretilsynet bistår enheden med rådgiv-

ning og sparring om kvalitet i helhedsplejen. Ældretilsynet skal som offentlig

myndighed altid vurdere, om en henvendelse giver anledning til at foretage sig

nærmere, uanset på hvilken måde og i hvilken form henvendelsen modtages.

2.2.1.6. Opstartsmøde

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Selveje Danmark

mener, at det bør præciseres i lovteksten, at man i opstarts-

perioden kun kan få et opstartsbesøg og ikke nogen af de øvrige tilsynsbesøg,

samt at opstartsmødet bør være for den enkelte enhed og ikke flere enheder

på samme tid, og at man i stedet kan holde ’informationsmøder’ om tilsyn for

en bredere skare, hvor det kan være muligt at stille spørgsmål til tilsynsfø-

rende.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af pkt. 2.1.3.6 i lovforslagets

bemærkninger, at formålet med opstartsmødet bl.a. vil være at medvirke til at

skabe en tillidsbaseret ramme for den videre dialog og det videre samarbejde

mellem den enkelte plejeenhed, dennes ledelse m.fl. og ældretilsynet. Dette vil

særligt kunne bidrage til at fremme forståelsen for, at ældretilsynet først og

fremmest vil være en tryg samarbejdspartner og støtte for plejeenheden, og at

enheden således kan bede om rådgivning og sparring fra ældretilsynet

–

gene-

relt og på baggrund af konkrete forhold

–

relateret til kvalitet i helhedsplejen.

Opstartsmødet har således ikke til formål at træde i stedet for et tilsyn, da æl-

dretilsynet, jf. bemærkningerne i samme punkt, vil skulle gennemføre et tilsyn

efter den foreslåede § 7, hvis ældretilsynet i forbindelse med opstartsmødet

vurderer, at der er en konkret bekymring for kvalitet i helhelhedsplejen.

Ældreministeriet bemærker derudover til forslaget om, at opstartsmødet bør

være for den enkelte enhed, at den foreslåede § 6 i lovforslaget om opstarts-

møde er rettet mod den enkelte plejeenhed. Udgangspunktet er således, at op-

startsmødet skal afholdes med de enkelte plejeenheder. I lovforslagets be-

mærkninger til § 6 fremgår det således også kun, at ældretilsynet gives meto-

defrihed i forhold til tilrettelæggelsen af opstartsmødet under forudsætning af,

hvad der vurderes fagligt forsvarligt i den enkelte situation. Opstartsmødet vil

således kunne gennemføres fysisk eller virtuelt, og flere plejeenheder vil even-

tuelt kunne slås sammen, hvis der f.eks. er tale om plejeenheder inden for

samme kommune. Ligeledes vil flere kommuner evt. kunne slås sammen i for-

bindelse med afholdelsen af opstartsmøde til de eksisterende plejeenheder,

som skal være gennemført inden den 1. juli 2026, jf. lovforslagets § 16, stk. 2.

På den baggrund er der ikke foretaget ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.2.1.7. Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for en periode på fem

år

En række høringsparter finder forslaget om et risikobaseret og reaktivt ældretil-

syn positivt.

Københavns Kommune

finder det således positivt med varslede, risikobase-

rede tilsyn med fokus på læring.

er enig i, at ældretilsynet skal prioritere at

føre tilsyn på plejeenheder, hvor der vurderes størst risiko for en bekymrende

kvalitet i helhedsplejen.

mener, at det er passende, at ældretilsynet skal fo-

retage mindst ét anmeldt tilsynsbesøg i hver plejeenhed inden for en periode

på fem år, medmindre en risikovurdering kalder på yderligere.

Ergoterapeut-

foreningen

finder, ud fra et afbureaukratiseringsparadigme, at kadencen i æl-

dretilsyn pr. 5 år lyder rimelig, når der kan suppleres med reaktive tilsyn, men

at det set ud fra et læringsperspektiv dog kan være bekymrende, at tilsyn kun

vil foregå sjældent, da der vil skulle opbygges nye organiseringer, samt, at der

mange steder er stor udskiftning i medarbejdere.

Danske Ældreråd

ser positivt

på, at ældretilsynet skal føre et risikobaseret tilsyn med kvalitet i helhedsplejen,

hvor udvælgelsen af enheder til tilsyn sker ud fra, om der er generel risiko for

kvaliteten eller konkret bekymring herfor. Det giver god mening ud fra et res-

sourceperspektiv. Samtidig deler

Danske Ældreråd

vurderingen af, at den risi-

kobaserede tilgang ikke kan stå alene, og at alle plejeenheder derfor skal have

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

besøg af ældretilsynet med et fast interval.

Alzheimerforeningen

er enige i

behovet for at fokusere ressourcer på reaktive tilsyn for at sikre opfølgning der,

hvor der er en formodning om, at kvaliteten halter.

Nyborg Kommune

aner-

kender, at tilsyn skal være risikobaseret, men håber også, at der i denne koor-

dinering vil være fokus på forenkling og samtilsyn.

Ældreministeriet har dog også noteret sig, at en række høringsparter er bekym-

rede for en tilsynskadence på 5 år.

Alzheimerforeningen

er således stærkt bekymrede for en så lav kadence som

tilsyn hvert femte år, hvis ikke der indkommer anmeldelser, og bemærker, at en

beboer i gennemsnit lever 2�½ år på plejehjem, og der er på mange enheder en

meget stor leder- og personaleomsætning, hvorfor hvert femte år er alt for lang

en periode mellem tilsyn.

Danske Ældreråd

vurderer, at de foreslåede fem år

er lang tid. Der er brug for en hyppigere opfølgning, gerne hvert andet år. Det

gælder ikke mindst på plejehjem, hvor beboerne er meget svækkede og gen-

nemsnitligt kun bor 2�½ år, og da der kan ske meget på bare et år, jf. rappor-

terne fra de plejehjemstilsyn, der i dag skal gennemføres mindst én gang årligt.

Ældre Sagen

mener, at tilsyn bør foregå med den korteste mulige varsling og

ser derfor gerne, at tilsynene kommer oftere og med kortest mulig varsling.

Æl-

dre Sagen

er stærkt bekymret over, at tilsynskadencen sænkes til hvert femte

år, og de finder det kritisabelt at reducere tilsynene i en periode, hvor der er

stor udskiftning af medarbejderne på området, mangel på arbejdskraft, og hvor

man skal arbejde på en anden måde.

Ældre Sagen

mener, at tilsynene har en

vigtig funktion ift. kvalitetsudvikling, hvor tilsynene er med til at skabe læring

mellem enheder. Ligesom tilsynet gerne skal sikre kvaliteten i de social- og ple-

jefaglige indsatser.

Ældre Sagen

finder ikke en modsætning mellem en kon-

trol- og en læringsbaseret tilgang i tilsynene, men at det væsentlige er, at tilsy-

net opleves som meningsfyldt, og at opgaveløsningen i hverdagen styrkes som

følge af tilsynet.

Ældre Sagen

mener således, at der minimum én gang om

året skal foretages tilsyn med alle enheder i ældreplejen.

Kost og Ernærings-

forbundet

Fagligt selskab af Kliniske Diætister

anfører, at en tilsynska-

dence på fem år er for lang sammenholdt med det nuværende årlige kommu-

nale tilsyn og opfordrer til, at der findes en mellemvej, der i højere grad mulig-

gør læring gennem hyppigere dialog.

Ældreministeriet har noteret sig tilkendegivelserne i høringssvarene. Det er dog

ministeriets opfattelse, jf. også pkt. 2.1.3.7 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, at der med forslaget om et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for

en periode på fem år samlet set varetages og balanceres en række hensyn.

For det første varetages hensynet til de ældres retssikkerhed ved, at alle pleje-

enheder som minimum skal have ét tilsynsbesøg fra ældretilsynet, som anmel-

des på forhånd, inden for en femårig periode. Dette med henblik på at sikre, at

kvaliteten i helhedsplejen under alle omstændighed påses mindst hvert femte

år, og hvor det vurderes, om helhedsplejen generelt har en kvalitet, som afspej-

ler det beskrevne i forslaget til ældrelov. Derudover varetages hensynet til, at

ældretilsynet ikke skal belaste plejeenhederne mere, end hvad nødvendigt er,

så indsatsen rettes mod de enheder, hvor udfordringerne er, og ressourcerne

kan anvendes mest optimalt.

Det bemærkes derudover, at forslaget skal ses i tæt sammenhæng med forsla-

get om ældretilsynets rådgivnings- og sparringfunktion i lovforslagets § 4.

Denne funktion udgør en helt central del af ældretilsynets opgaver og er afgø-

rende i forhold til at understøtte, at plejeenhederne selv er i stand til at arbejde

med og sikre kvalitet i helhedsplejen, hvorfor det også er forventningen, at

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

behovet for tilsyn i det hele taget reduceres som følge heraf, og som følge af

den risikobaserede tilgang.

Ældreministeriet bemærker endvidere, at ministeriet til brug for valget af den ri-

sikobaserede og reaktive tilgang inden for en periode på fem år har set på eksi-

sterende tilsynspraksis. Eksisterende undersøgelser peger i den forbindelse

på, at hovedparten af de statslige tilsyn anvender risikobaserede kriterier i ud-

vælgelsen af tilsynsobjekter, og mere end halvdelen gennemfører reaktive til-

syn, mens den resterende del fører tilsyn med en fast frekvens. Dertil udføres

størstedelen af tilsynene som anmeldte tilsynsbesøg, mens under halvdelen af

tilsynene udføres som uanmeldte tilsynsbesøg. Tilsynene udføres typisk på

baggrund af faste målepunkter eller kvalitetsmodeller. De fleste af de kommu-

nale tilsyn føres derimod med en fast frekvens, som varierer meget på tværs af

de forskellige tilsyn evt. suppleret med reaktive tilsyn i tilfælde af hændelser.

Der gennemføres både anmeldte og uanmeldte tilsyn, og i flere kommunale til-

syn anvendes statslige eller eksterne kvalitetsmodeller eller målepunker i ud-

strakt grad.

Afslutningsvist gør ministeriet opmærksom på, at lovforslaget på dette punkt er

udmøntet i overensstemmelse med og inden for rammerne af Aftale om en re-

form af ældreområdet. Af aftalen fremgår det bl.a., at tilsynet skal være risiko-

baseret og målrettes de enheder, hvor der er størst risiko for udfordringer med

kvaliteten, ligesom der fortsat vil være mulighed for at reagere på henvendelser

til tilsynet.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

Københavns Kommune

har et opmærksomhedspunkt i forhold til, at registre,

som det nye tilsyn har brug for at anvende, bør samkøres med allerede eksi-

sterende registre til tilsyn på ældreområdet, så de kommunale forvaltninger og

enheder ikke bør bruge unødige ressourcer på at opdatere flere forskellige re-

gistre med samme oplysninger.

Københavns Kommune

nævner, at enhe-

derne ikke bør pålægges unødige administrative krav ift. at indsende dokumen-

tation til administrative tilsyn.

Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet er enig i opmærksomhedspunk-

tet i forhold til at anvende eksisterende registre, hvorfor det også er hensigten

at anvende den tilpassede version af Plejeoversigten (i dag Plejehjemsoversig-

ten) i forbindelse med opstartsmøder, udvælgelse af plejeenheder til tilsyn og

offentliggørelse af ældretilsynets skriftlige tilbagemelding på tilsyn. Det bemær-

kes i den forbindelse, at det fremgår af bemærkningerne til § 28 i forslaget til

ældrelov, at det forventes, at ældreministeren som noget nyt vil fastsætte krav

om indberetning af oplysninger til Plejeoversigten, som vil kunne give en indi-

kation af private og kommunale plejehjems og plejeleverandørers kvalitet.

Dette vil bl.a. omfatte oplysninger om ældretilsynets tilsyn med plejeenheder,

herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen i forbindelse med

seneste tilsyn og oplysninger om eventuelle sanktioner. Det findes hensigts-

mæssigt at præcisere dette i bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 4, og

lovforslaget er derfor ændret på dette punkt.

2.2.1.8. Vurdering af kvalitet i helhedsplejen

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Alzheimerforeningen

imødeser udarbejdelsen af et vurderingskoncept og

henstiller kraftigt til, at det udarbejdes med afsæt i eksisterende viden og evi-

dens om god pleje og omsorg og om demensfaglighed.

Dansk Erhverv

anbefaler, at vurderingskonceptet skal være baseret på faglig-

hed og ensrettet metodik for at tilvejebringe en ensartethed på tværs af ældre-

tilsyn, kommuner og plejetilbud, samt at der også er behov for at begrænse an-

tallet af målepunkter, således ældretilsynet bliver målrettet centrale faktorer, og

at praksissen for tilsynet ikke bliver for omfattende.

Dansk Erhverv

gør desu-

den opmærksom på, at det skal være muligt for tilsynsførende at afvige måle-

punkter i det kommende vurderingskoncept, hvis tilsynsførende vurderer, at be-

stemte målepunkter ikke er relevante hos det pågældende tilbud.

ser et

stærkt behov for udvikling af tilnærmelsesvis objektive parametre for ældretilsy-

nets vurdering af kvaliteten i helhedsplejen, da såvel tilsynet som plejeenhe-

derne vil have gavn af et klart fagligt grundlag for vurderingen af kvaliteten, så

der sikres ensartede sparring, rådgivning og påbud.

Faglige Seniorer

vurderer, at lovforslagets beskrivelse af de forhold, som æl-

dretilsynet skal vurdere, er af overordnet karakter og forudsætter mere detalje-

rede retningslinjer.

Danske Ældreråd

anfører en bekymring for, at grundlaget

for tilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen er så løst beskrevet, som det

er tilfældet, når der i bestemmelsen alene henvises til de tre bærende værdier i

ældreloven, og de savner i den sammenhæng en angivelse af temaer, som

mere direkte har indflydelse på kvaliteten af helhedsplejen, herunder helheds-

orientering, tværfaglighed, kontinuitet, relationer og kendskab til borgerens

samlede livsituation etc.

anfører, at vurderingstemaerne som udgangspunkt er gode og relevante,

men at der dog vurderes at mangle fokus på faglig kvalitet i lovforslagets kvali-

tetsforståelse, da de tre vurderingstemaer ikke rummer den faglige kvalitet, der

skal udfolde sig i samspillet mellem borgeren og personalet - og sætte aftryk på

borgerens livskvalitet og trivsel.

Danske Diakonhjem, FH

Danske Syge-

plejeråd

bemærker ligeledes, at det er væsentligt, at der også er et fokus på

den faglige kvalitet i helhedsplejen, og at der med fordel kan udvikles kriterier

for at sikre denne, således at der for tilsynet indgår nogle kriterier for den fag-

lige kvalitet i indsatsen.

anfører, at den socialfaglige indsats, rehabilitering og understøttelse af bor-

gerens muligheder for selvhulpenhed ligeledes bør indgå som en del af tilsy-

nets kvalitetsvurdering.

Danske Fysioterapeuter

finder, at det nye ældretil-

syns fokus på helhedspleje ud fra borgernes selvbestemmelse, tillid til persona-

let, samspil med de pårørende osv. er vigtige og gode opmærksomhedspunk-

ter, men at det er en stor mangel, at den sundhedsfaglige tilgang, herunder fo-

kus på en rehabiliterende og forebyggende tilgang, ikke er indtænkt i det nye

tværkommunale tilsyn.

Ældre Sagen

kan være bekymret for, hvilket grundlag der skal føres tilsyn på,

lovteksten til ny ældrelov i sin nuværende form er uklar med hensyn til

selvbestemmelse, kontinuitet, samarbejde med og støtte til pårørende samt

retssikkerhed som fundamentale grundelementer.

Ældre Sagen

finder det så-

ledes afgørende, at der føres tilsyn med, at medarbejderne har de rette kompe-

tencer til at bistå svækkede ældre, herunder ældre mennesker med demens

med deres ret til selvbestemmelse. Ligeledes er

Ældre Sagen

bekymrede for,

at der i forbindelse med tilsyn umiddelbart ikke skal foretages tilsyn med, hvor-

dan man i ældreplejen arbejder med forebyggelse, genoptræning og

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

rehabilitering, der har til formål at styrke ældre, fysisk, mentalt og socialt, da

dette heller ikke fremgår af lovteksten.

Ældre Sagen

finder det derfor positivt,

at det fortsat vil være en kommunal opgave at føre tilsyn med og følge op på,

om borgerne får den hjælp, der er truffet afgørelse om, og at hjælpen svarer til

borgernes aktuelle behov, herunder om den enkelte borger kan varetage den

valgte ordning.

Danske Diakonhjem

opfordrer til, at det uddybes, hvad der forstås ved et tæt

samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund.

anfører, at det er relevant at tydeliggøre sammenhængen til Ældrelinjen,

herunder hvilke henvendelser, som borgere og pårørende kan henvende sig

med til Ældrelinjen, og om denne er omfattet af samme kriterier.

finder det afgørende, at det som minimum beskrives i vejledning eller be-

kendtgørelse, hvordan plejeenhederne måles på vurderingstemaerne i praksis,

jf. § 9, stk. 2, og at man ikke ender med en omfattende kvalitetsmodel som so-

cialtilsynet eller en omfattende række målepunkter som det sundhedsfaglige til-

syn.

appellerer til, at kommunerne involveres i det videre arbejde med at

definere indhold og fokusområder i den konkrete model for det tværkommunale

ældretilsyn.

Kommunale Velfærdschefer

anfører, at der bør være en særlig opmærksom-

hed på, hvilken kvalitet der ønskes leveret i de danske plejeenhederne såle-

des, at den nye tilsynsform ikke medfører, at tilsynets anbefalinger generelt set

medfører et ikke-finansieret kvalitetsløft, og at der i den forbindelse bør skeles

til erfaringerne fra socialtilsynene, hvor det er oplevelsen, at socialtilsynene i et

vist omfang medvirker til en ikke-finansieret opgavevækst i de sociale tilbud,

hvorfor det er meget vigtigt, at tilsynene ikke får mulighed for at uddele point el-

ler karakterer i fm. med tilsynsbesøg, men i stedet udelukkende vurderer om in-

stitutionen lever op til fastsatte kvalitetskrav.

Alzheimerforeningen

er meget bekymrede

over formuleringen: ”I den forbin-

delse vil der skulle tages højde for, at der med vurderingskonceptet og tilsynet

på baggrund heraf ikke stilles større krav til plejeenhederne, end de med rime-

lighed forventes at kunne leve op til.”, da de frygter, at

denne formulering kom-

mer til at sætte barren ved laveste fællesnævner i stedet for at stile efter, at alle

enheder opnår den høje kvalitet.

Danske Ældreråd

hæfter sig ligeledes ved, at

det bl.a. står anført, at der ”ikke stilles større krav til plejeenhederne,

end de

med rimelighed forventes at kunne leve op til”, og de kan derfor frygte, at det

bliver laveste fællesnævner, der sætter barren.

Ældreministeriet bemærker generelt, at lovforslagets punkt om ældretilsynets

tilsyn med kvalitet i helhedsplejen er udmøntet i overensstemmelse med og in-

den for rammerne af Aftale om en reform af ældreområdet af 18. april 2024. Mi-

nisteriet deler opfattelsen af vigtigheden af et fokus på den faglige kvalitet, og

ministeriet har også noteret sig tilkendegivelserne vedr. de øvrige ønsker i for-

hold til vurderingskonceptet. Ministeriet vil derfor også have en opmærksom-

hed herpå i forbindelse med udarbejdelsen af vurderingskonceptet inden for

rammerne af de angivne tre temaer i lovforslagets § 7, stk. 3.

Ældreministeriet bemærker derudover, at det bl.a. fremgår af bemærkningerne

til lovforslagets § 7, som ministeriet har præciseret, at vurderingskonceptet,

som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli 2025,

vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Vurderingskonceptet skal bl.a.

danne rammen for dialogen mellem ældretilsynet og plejeenhederne

–

bl.a. op

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

til et tilsyn

– for på den måde at kunne ”samskabe”, hvad der kan være behov

for at være fokus på i tilsynet. Derudover skal vurderingskonceptet også danne

ramme for ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen og dermed også

udgangspunkt for en vurdering af, hvor der f.eks. kan være behov for at støtte

plejeenhederne med rådgivning og sparring fra ældretilsynet eller orientere om

andre myndigheders aktuelle indsatser. Vurderingskonceptet vil således både

sætte retning for kvalitet i helhedsplejen og udgøre det faglige omdrejnings-

punkt for den læringsorienterede dialog, rådgivningen og sparringen til plejeen-

hederne og ældretilsynets vurdering af den enkelte plejeenheds kvalitet i hel-

hedsplejen samt i den forbindelse muligheden for at træffe afgørelse om sankti-

oner, jf. den foreslåede § 9. Der vil være tale om et generisk vurderingskon-

cept, som skal anvendes i vurderingen af kvaliteten i helhedsplejen i de enkelte

plejeenheder. Indholdet i vurderingskonceptet vil bestå i en omsætning af de

bærende værdier og den materielle udmøntning heraf, jf. § 1, stk. 2, og § 11 i

forslaget til ældrelov, til kvalitetsmarkører for, hvordan kvalitet vil skulle afspejle

sig i praksis.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at der i forbindelse med udviklingen af

vurderingskonceptet vil ske inddragelse af relevante videnspersoner og aktører

for at skabe ejerskab og sikre relevans for praksis. Ligeledes vil der skulle ta-

ges højde for at sikre gennemsigtighed for plejeenhederne i forhold til, hvad æl-

dretilsynet vurderer kvalitet i helhedsplejen ud fra.

Afslutningsvist bemærker Ældreministeriet, at ministeriet er enig i opmærksom-

heden på, at der ikke skal være tale om et omfattende eller score/karakterba-

seret koncept. Dette også henset til ældretilsynets formål, som først og frem-

mest er at støtte plejeenhederne i at sikre kvalitet i helhedsplejen og henset til

Aftalen om en reform af ældreområdets ambition om omfattende afbureaukrati-

sering og reduktion i dokumentationsbyrden.

2.2.1.9. Tilbagemelding på tilsyn

Alzheimerforeningen

bemærker, at det er vigtigt for læringsperspektivet, at

der er både en mundtlig og en skriftlig tilbagemelding på tilsynsbesøget, og de

er glade for, at dette er defineret i lovforslaget.

Danske Diakonhjem

opfatter teksten i forslaget som om, at man som pleje-

hjem straks efter tilsynet får en mundtlig tilkendegivelse på observationer og

konklusion, og spørger i den forbindelse, om det betyder, at man med det

samme får en afgørelse på vurderingen fra tilsynet.

Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra Danske Diakonhjem, at det

fremgår af pkt. 2.1.3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at hvis et til-

syn, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anled-

ning til at iværksætte en sanktion over for plejeenheden, vil dette skulle medde-

les plejeenheden i en særskilt afgørelse, og ældretilsynet vil i den forbindelse

skulle iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger, herun-

der om bl.a. partshøring og begrundelse for afgørelsen. Den mundtlige tilbage-

melding vil således ikke være at anse for en afgørelse.

Dansk Erhverv

anbefaler, at der bør udgives en vejledning med en udtøm-

mende beskrivelse af høringsprocessen for den skriftlig tilbagemelding fra æl-

dretilsynet.

Selveje Danmark

finder, at det bør være muligt for plejeenheden at

komme med deres bemærkninger i en tilsynsrapport, såfremt der er er uover-

ensstemmelser.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreministeriet bemærker hertil, at den skriftlige tilbagemelding vil skulle sen-

des i faktuel høring i plejeenheden, så enheden dels har mulighed for at på-

pege faktuelle forhold i udkastet, som de er uenige i, og dels har mulighed for

at rette op på de eventuelle mangler, ældretilsynet beskriver i udkastet til skrift-

lig tilbagemelding. Såfremt plejeenheden har bemærkninger i den faglige hø-

ring, vil ældretilsynet skulle vurdere, om det giver anledning til ændringer i ud-

kastet til skriftlig tilbagemelding og foretage disse. Hvis plejeenheden gør op-

mærksom på faktuelle fejl, vil disse også skulle ændres. Det findes hensigts-

mæssigt at præcisere dette i bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 4, og

lovforslaget er derfor ændret på dette punkt.

Alzheimerforeningen

bemærker, at det er afgørende for borgernes tryghed og

retssikkerhed, at den skriftlige opsamling er fyldestgørende, og at enhederne

forpligtes til at offentliggøre opsamlingen på kommunens hjemmeside og på

plejehjemsoversigten.

Danske Ældreråd

finder, at der bør sikres åbenhed om resultatet at tilsynsbe-

søg og være et krav om offentliggørelse af den skriftlige opsamling, da det ikke

alene er vigtigt for nuværende og kommende modtagere af hjælp og deres på-

rørende men også er vigtigt for opfølgningen på tilsynene og det løbende ar-

bejde med kvalitetsudvikling.

gør opmærksom på, at det er vigtigt at finde den rigtige balance for skriftlig-

hed i tilsynene, og at graden af skriftlighed bør stå mål med omfanget og/eller

alvorligheden af de reaktioner, der kommer fra tilsynet.

STPS

forslår, at det overvejes at offentliggøre ældretilsynets skriftlige tilbage-

meldinger på tilsyn, og at der gives hjemmel hertil i § 7, stk. 5, i

lyset af Betænkning nr. 1516 om offentlige myndigheders offentliggørelse af

kontrolresultater, afgørelser m.v.

Ældreministeriet deler opfattelsen af vigtigheden af, at ældretilsynets skriftlige

tilbagemeldinger offentliggøres. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det

fremgår af bemærkningerne til § 27 i forslaget til ældrelov, at det forventes, at

ældreministeren som noget nyt at fastsætte krav om indberetning af oplysnin-

ger til Plejeoversigten, som vil kunne give en indikation af private og kommu-

nale plejehjems og plejeleverandørers kvalitet. Dette vil bl.a. omfatte oplysnin-

ger om ældretilsynets tilsyn med plejeenheder, herunder ældretilsynets vurde-

ring af kvalitet i helhedsplejen i forbindelse med seneste tilsyn og oplysninger

om eventuelle sanktioner. Det er derfor forventningen, at ældretilsynets skrift-

lige tilbagemeldinger på tilsyn til plejeenhederne vil skulle offentliggøres på Ple-

jeoversigten. Det findes hensigtsmæssigt at præcisere dette i bemærkningerne

til lovforslagets § 7, stk. 4, og lovforslaget er derfor ændret på dette punkt.

2.2.1.10. Ældretilsynets sanktionsmuligheder

anbefaler i lyset af, at tilsynsenhederne på ældreområdet samles i en fælles-

kommunal model, der ikke udelukker fejlskøn i hhv. risikovurdering eller vurde-

ring af kvaliteten i helhedsplejen, at de enkelte plejeenheder får en reel klage-

adgang over tilsynets eventuelle påbud.

bemærker, at behovet for retssik-

kerhed for plejeenhederne navnlig gælder i forretningskritiske tilfælde af påbud

om forbud mod indflytning af nye beboere og forbud mod indtag af nye bor-

gere.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af pkt. 2.1.3.10 i lovforslagets

bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 9, at bestemmelsen om

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

at afskære klageadgangen fsva. ældretilsynets afgørelse om at anvende en

sanktion svarer til den gældende lovgivning om ældretilsynet i regi af Styrelsen

for Patientsikkerhed. Retstilstanden videreføres således uændret. Det fremgår

derudover, at plejeenheden vil have mulighed for at klage til den relevante æl-

dretilsynskommunes borgmester, som er den øverste ansvarlige for tilrettelæg-

gelsen af den kommunale administration, hvilket blandt andet betyder, at borg-

mesteren skal sikre, at sagsbehandlingen fungerer hensigtsmæssigt. Videre

fremgår det, at det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen også kan beslutte at rejse

en tilsynssag, hvis tilsynet bliver bekendt med, at et ældretilsyn muligvis ikke

overholder lovgivningen, som gælder for kommunerne, herunder regler i denne

foreslåede lov. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage

ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Danske Diakonhjem

vil opfordre til, at der i fristerne for, hvornår udfordrin-

gerne skal rettes op, gives den nødvendige tid, til at f.eks. et læringsforløb ind-

tænkes så det kan bruges til at komme i mål med indholdet af et eventuelt på-

bud, og at det også skal afspejles i en smidig og hurtig arbejdsgang i forhold til

at kunne søge hjælp til processen fra ældretilsynet.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det bl.a. fremgår af bemærkningerne til

lovforslagets § 9, at ældretilsynet vil skulle opstille det eller de krav i påbuddet,

som ældretilsynet vurderer vil være nødvendige af hensyn til at sikre kvalitet i

helhedsplejen i relation til et eller flere af de tre oplistede temaer og angive en

frist for, hvornår det eller de krav skal være opfyldt. Ældretilsynet vil i overens-

stemmelse med proportionalitetsprincippet skulle foretage en vurdering af gra-

den af forholdenes alvorlighed, og hvor hurtigt forholdene bør være bragt i or-

den, herunder om det er sandsynligt, at den enkelte plejeenhed inden for fri-

sten vil kunne opfylde kravet eller kravene i påbuddet.

noterer sig, at ældretilsynets muligheder for at sanktionere plejeenhederne,

jf. § 11, nr. 1-5 er vidtgående og mener i den forbindelse, at det bør fremgå ty-

deligt, hvad der er krav, der udløser påbud, og hvad der er anbefalinger. Desu-

den mener

KL,

at det som minimum bør fremgå tydeligt af vejledning/bekendt-

gørelse, hvornår de forskellige påbud kan gøres gældende.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det bl.a. fremgår af bemærkningerne til

lovforslagets § 9, at vurderingen af, hvilken sanktionsmulighed, som vil være

den bedst egnede i forhold til den enkelte plejeenhed, i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet vil indebære, at sanktionen skal være rimelig i for-

hold til det mål, som ønskes opnået. Ministeriet bemærker derudover, at det

følger af den foreslåede § 9, at ældretilsynets beføjelse til at anvende sanktio-

ner kun er relevant, når det er nødvendigt af hensyn til at sikre kvalitet i hel-

hedsplejen, hvilket vil bero på en konkret helhedsvurdering, som ældretilsynet

vil foretage med afsæt i det vurderingskoncept, der vil danne rammen for æl-

dretilsynets vurdering af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen, og som vil blive

udviklet frem imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli 2025

STPS

bemærker, at det ikke fremgår af lovudkastet, hvilken konsekvens even-

tuel manglende efterlevelse af et påbud kan have, herunder er der ikke indsat

en bestemmelse, der gør det muligt at straffe en overtrædelse af påbuddet.

STPS

gør i den forbindelse opmærksom på, at en sådan hjemmel findes efter

gældende ret, men at STPS’ ældretilsyn dog ikke i praksis har politianmeldt no-

gen plejeenheder.

STPS

bemærkes dertil, at i lyset af at ældretilsynet ikke efter

udkastet er tillagt beføjelse til at kunne give forbud mod plejeenhedens fortsatte

drift, kan det overvejes, om der er behov for at indsætte en strafbestemmelse.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreministeriet bemærker hertil, at bemærkningerne til lovforslagets § 9 er ju-

steret, så det fremgår, at ældretilsynet som følge af det foreslåede § 7, stk. 2,

vil have mulighed for at foretage opfølgende tilsyn i form af et reaktivt tilsyn, in-

den ophævelsen af påbuddet, for at sikre sig at kravet eller kravene i påbuddet

er opfyldt, og at kvaliteten i helhedsplejen således er sikret. Ældretilsynet vil på

den baggrund kunne foretage en vurdering af, om påbuddet f.eks. fortsat skal

gælde med en ny frist, eller om afgørelsen om påbud skal ophæves.

Det er derudover Ældreministeriets vurdering, at en bestemmelse om straf for

overtrædelse af et påbud, i lighed med hvad der gælder for ældretilsynet i regi

af Styrelsen for Patientsikkerhed, ikke vil stemme overens med ønsket i Aftalen

om en reform af ældreområdet af 18. april 2024 om tillid til medarbejderne, le-

delsen og deres faglighed. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at

foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

STPS

bemærker til § 10 om ældretilsynets pligt til i relevant omfang at samar-

bejde med andre myndigheder med henblik på koordinering af tilsynet med

kvalitet i helhedsplejen, og i forbindelse med at der træffes afgørelser overfor

en plejeenhed, at det ikke umiddelbart er klart, om det indebærer, at ældretilsy-

net skal gennemgå alle tilsynsrapporter fra samtilsyn med henblik på denne ko-

ordination, og hvordan eventuelle modsatrettede krav skal håndteres myndig-

hederne imellem.

STPS

finder, at det med fordel kan tydeliggøres, at ældretil-

synet ikke kan pålægge andre myndigheder at ændre indholdet af tilsynsrap-

porter eller afgørelser.

Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet på baggrund af høringssvaret

har vurderet, at det findes hensigtsmæssigt at ophæve § 10, som den fremgik

af den version, der blev sendt i ekstern høring, om ældretilsynets samarbejde

med andre myndigheder og tilsyn. Lovforslaget er således ændret på dette

punkt. Vurderingen er begrundet i, at det er ministeriets opfattelse, at en til-

synsmyndighed, i overensstemmelse med principperne for god forvaltnings-

skik, bør gøre en anden tilsynsmyndighed opmærksom på bekymrende forhold,

der hører under en denne myndigheds område, og som er relevante for denne,

således at myndigheden har mulighed for at vurdere, om orienteringen om de

bekymrende forhold giver anledning til f.eks. tilsynsmæssige skridt.

2.2.1.11. Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige

kommunalbestyrelse

Dansk Erhverv

bakker op om, at ældretilsynet skal kunne foretage et retvi-

sende tilsyn af plejeenheden men foreslår, at der skal udarbejdes en liste over

den specifikke information og informationens form, som ældretilsynet kan an-

mode plejeenheden om.

gør opmærksom på, at det er relevant, hvorvidt der er tale om oplysninger,

som plejeenheden allerede har registreret og derfor uden yderligere ressource-

forbrug kan levere til ældretilsynet, samt på hvilket niveau, oplysningerne skal

være dokumenteret, jf. også intentionen om, at der ikke stilles dokumentations-

krav til frontmedarbejderne.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets § 10, stk. 2, at

ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om plejeenhedernes oplys-

ningspligt. Det fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til lovforslagets §

10, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler på bekendtgø-

relsesniveau om plejeenhedernes oplysningspligt, f.eks. i form af indholdet

heri, hvis der viser sig et behov herfor.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreministeriet deler opfattelsen af, at ældretilsynet ikke skal generere yderli-

gere dokumentationskrav eller ressourceforbrug. Det er i forlængelse heraf mi-

nisteriets opfattelse, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente de rele-

vante oplysninger i en sag, før der træffes afgørelse. De kommende ældretil-

synskommuner vil således være ansvarlig for at sikre den nødvendige sagsop-

lysning. Som led i eventuel indhentelse af ”nødvendige” oplysninger til brug for

en sag, er det ministeriets opfattelse, at der i videst muligt omfang skal søges

indhentet umiddelbart tilgængelige oplysninger. Ministeriet har derfor justeret

bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 1, på dette punkt, så det frem-

går, at de oplysninger, som ældretilsynet kan anmode plejeenheden om til brug

for vurdering af kvalitet i helhedsplejen, i videst muligt omfang bør være af-

grænset til umiddelbart tilgængelige oplysninger.

2.2.1.12. Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet

Ældreministeriet bemærker, at der ikke er indkommet høringssvar med ind-

holdsmæssige bemærkninger til den foreslåede § 14 om Sundhedsstyrelsens

tværgående roller i forhold til ældretilsynet.

2.2.2. Samtilsyn på plejehjem

Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri

(DI), Danske Handicaporganisationer (DH), Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation (FH), Kristendemokraterne, FOA, Aarhus Kommune og Nyborg

Kommune

er positive over for indførelsen af samtilsyn på plejehjem fsva., at

samtilsyn bidrager med en reduktion i tilsynstrykket for de enkelte plejehjem,

og at samtilsyn vil bidrage til at sikre et helhedsorienteret tilsyn med plejehjem,

der skal understøtte, at der frigives tid til kerneopgaven, og at tilsynene opleves

som meningsfulde og koordinerede af borgerne og personalet på plejehjem og

i kommunerne.

Danske Handicaporganisationer

ser positivt på samtænkning af de forskel-

lige tilsyn med fokus på udvikling og læring. Derudover finder

det positivt,

at der fastholdes behov for at kontrollere kvaliteten af det enkelte plejehjem.

Varde Kommune og Ældre Sagen

anerkender og udtrykker forståelse for

sammenlægningen af tilsyn, og at samtilsyn skal frigive mere tid til pleje om

omsorg.

Københavns Kommune

finder, at der bør være en ambitiøs tilgang til

samtilsyn, hvormed flest mulige enheder kan få samlet flere tilsyn på samme

dag, og at enhederne ikke bør pålægges unødige administrative krav ift. at ind-

sende dokumentation til administrative tilsyn.

Ældreministeriet bemærker hertil, at der med indførelsen af samtilsyn på pleje-

hjem er tale om en grundlæggende forandring af måden, der føres tilsyn på i

ældreplejen. Ældreministeriet vurderer i bemærkningerne til lovforslaget jf.

pkt.2.2.2., at der med indførelsen af samtilsyn på plejehjem vil ske en reduktion

af tilsynstrykket for de enkelte plejeenheder, der af to eller flere relevante til-

synsmyndigheder udtages til tilsyn i samme år, da plejeenhederne kun vil mod-

taget ét fælles tilsyn i stedet for flere separate tilsyn. Ældreministeriet bemær-

ker endvidere, at der med lovforslaget tages de første skridt ift. at sikre større

sammenhæng i måden, der føres tilsyn på i ældreplejen, og at det vil blive af-

dækket, om det vil være fagligt hensigtsmæssigt at udvikle og implementere en

mere ambitiøs model for samtilsyn med deltagelse af yderligere tilsynsmyndig-

heder.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

finder, at indførelsen af samtilsyn

på plejehjem har en række fordele som f.eks., at ressourceforbruget omkring

tilsyn mindskes, og at modsatrettede afgørelser og anbefalinger fra

tilsynene i højere grad kan undgås samt, at der kan sikres en læring på tværs

tilsynsmyndighederne, sådan at kvaliteten af tilsynene løbende udvikles.

finder på baggrund deraf, at det bør præciseres, hvorledes det kan sikres at

denne tværgående læring finder sted.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger fremgår, at det er vurderingen, at der i perioden frem mod idrift-

sættelsen af samtilsyn pr. 1. juli 2025 foreligger et behov for at ældretilsynet i

samarbejde med relevante tilsynsmyndigheder videreudvikler konceptet for

samtilsyn, herunder bl.a. praksis for tilrettelæggelse og udførelse af samtilsyn,

der bl.a. skal understøtte, at der finder tværgående læring sted.

Dansk Erhverv, KL, Ældre Sagen, Selveje Danmark og Aarhus Kommune

opfordrer til, at tilsynsmyndighederne tilstræber af få udvælgelsesmetoder og

kriterier til at harmonere, og at der udformes lovgivning og vejledninger til, hvor-

dan samtilsynet skal foregå med henblik på at sikre, at samtilsynet forekommer

mest hensigtsmæssigt uden store administrative byrder for plejeenhederne og

for tilsynsmyndighederne. Derudover at det sikres, at der vil være tale om et re-

elt samtilsyn frem for samtidigt tilsyn. Herunder opfordrer

Ældre Sagen

til et in-

tegreret tilsyn med fælles strategi for udvælgelse af enheder, fælles varsling,

fælles dataindsamling og tilsynsførende, der samarbejder om tilsynsbesøget.

Selveje Danmark

opfordrer til, at det bør fremhæves i lovteksten, at ældretilsy-

net har ansvaret for at koordinere tilsynsrapporten, som finder sted efter samtil-

syn, og at der alene bør udarbejdes én rapport for at sikre færre afbrydelser i

praksis og som et værn mod eventuelle modsatrettede krav fra involverede til-

synsmyndigheder.

Dansk Erhverv

finder, at der bør udvikles en vejledning,

som samtilsynet skal arbejde under med henblik på at beskrive vægtningen de

relevante tilsynsmyndigheder imellem.

Ældreministeriet skal hertil bemærke, at der med samtilsyn på plejehjem

er tale om en helt ny måde at føre tilsyn på i ældreplejen, og at det af pkt.

2.2.2. i lovforslagets bemærkninger fremgår, at det forudsættes, at ældretilsy-

net sammen med relevante tilsynsmyndigheder videreudvikler konceptet om

samtilsyn frem mod idriftsættelsen pr. 1. juli 2025, herunder at udforme et kon-

cept for tilrettelæggelse og udførelse af samtilsynet samt for koordinering af til-

bagemeldinger.

For så vidt angår forslaget om fælles strategi for udvælgelse af plejehjem til til-

syn vurderer Ældreministeriet, at de relevante tilsyn, der indgår i ordningen

med samtilsyn på plejehjem, fortsat skal have mulighed for at udtage plejeen-

heder til tilsyn på baggrund af egne udvælgelsesmetoder- og kriterier af hensyn

til at kunne opretholde og sikre de forskellige faglige hensyn og formål, der lig-

ger bag de respektive tilsynsmyndigheders udvælgelsesmetoder- og kriterier,

som har ophæng i forskellige politiske aftaler og lovgivning. Der lægges vægt

på, at det efter Ældreministeriets vurdering vil understøtte, at formålet og hen-

synet med de enkelte tilsyn opretholdes, og at tilsynstrykket for de enkelte til-

syn ikke øges, således at plejehjem ikke modtager tilsyn fra myndigheder, som

på baggrund af egne udvælgelsesmetoder- og kriterier ikke vil skulle besøge

plejehjemmet i det pågældende år. På den baggrund er der ikke fundet anled-

ning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

I forhold til forslaget om udarbejdelse af én fælles afrapportering fra samtilsyn

bemærker Ældreministeriet, at muligheden for at lave egentlige fællesafgørel-

ser mellem tilsynsmyndigheder vil blive afdækket i det videre arbejde med at

udvikle og implementere modellen for samtilsyn.

KL og Kommunale Velfærdschefer

udtrykker bekymring ift., at samtilsyn

alene finder sted, når flere tilsyn er planlagt i det samme år af flere tilsynsmyn-

digheder, hvormed plejeenhederne fortsat kan risikere at skulle forholde sig til

mange tilsyn. Heraf at tilsynene fortsat kan have modsatrettede anbefalinger,

som plejeenhederne skal forholde sig til, når der ikke skal koordineres mellem

tilsynsmyndighederne. Der udtrykkes bekymring ift. at den administrative be-

sparelse potentielt vil være meget begrænset.

STPS

bemærker samme for-

hold.

Ældreministeriet skal hertil bemærke, at der med et nyt ældretilsyn og samtil-

syn skabes nogle helt nye rammer for, at der kan reduceres i antallet af dage

med planlagte tilsynsbesøg for de enkelte plejeenheder. Der er med samtilsyn

tale om en helt ny måde at føre tilsyn, og ordningen skal videreudvikles i sam-

arbejde med de relevante tilsynsmyndigheder frem mod idriftsættelse af ældre-

tilsynet pr. 1. juli 2025.

Med lovforslaget lægges der op til, at samtilsyn finder sted i det tilfælde, hvor to

eller flere relevante tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager

samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår. Det vil efter Ældreministe-

riets vurdering understøtte, at de forskellige faglige hensyn og formål, der ligger

bag de respektive tilsynsmyndigheders tilsyn, og som udspringer af forskellige

sektorlovgivninger, fortsat kan opretholdes.

Ældreministeriet bemærker endvidere, at plejehjem, som i samme kalenderår

vil skulle modtage tilsynsbesøg fra to eller flere tilsynsmyndigheder, vil opleve

en reel reduktion i tilsynstrykket i og med, at tilsynet gennemføres som et sam-

tilsyn mellem to eller flere relevante tilsynsmyndigheder. Fødevarekontrollen og

de kommunale brandsyn vil fortsat gennemføre tilsyn uafhængigt af samtilsy-

net. Dette betyder i praksis, at nogle plejehjem vil kunne opleve at få besøg af

forskellige tilsyn i løbet af et år. Hertil bemærker Ældreministeriet, at der vil

blive gennemført en afdækning af løsningsmuligheder for, hvordan Fødevare-

kontrollen og de kommunale brandsyn på sigt hensigtsmæssigt vil kunne indgå

i ordningen med samtilsyn på plejehjem. Ordningen med samtilsyn vil dog fort-

sat efter Ældreministeriets vurdering reducere antallet af dage med planlagte

tilsynsbesøg, og indførslen af samtilsyn vil således reelt styrke koordineringen

og reducere det oplevede tilsynstryk for de enkelte plejeenheder.

finder, at det i lovgivningen ikke er tydeligt, hvordan der leves op til ambitio-

nerne om at spare den enkelte plejeenhed for en masse dage med tilsyn og

nogle gange forskellige meldinger på tværs af tilsyn. Det er et vigtigt opmærk-

somhedspunkt for

KL,

at de mange tilsyn på ældreområdet rent faktisk samles,

og at de spiller langt bedre sammen, så tiden for medarbejderne kan bruges

bedst muligt.

Ældreministeriet bemærker hertil, at der med lovforslagets del om samtilsyn på

plejehjem vil være tale om en helt ny måde at føre tilsyn på i ældreplejen. Æl-

dreministeriet bemærker i den forbindelse, at plejehjem, som i samme kalen-

derår vil skulle modtage tilsynsbesøg fra to eller flere relevante tilsynsmyndig-

heder, vil opleve en reel reduktion i tilsynstrykket i og med, at tilsynet vil skulle

gennemføres som et samtilsyn mellem to eller flere relevante tilsynsmyndighe-

der. Ældreministeriet bemærker endvidere, at det af punkt 2.2.3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 8 fremgår, at

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

ældretilsynet bl.a. får til at opgave at facilitere den overordnede koordination

mellem relevante tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn, herunder ko-

ordinering af tilsynsmyndighedernes håndtering af eventuelle modsatrettede

krav, som plejeenhederne oplever i forbindelse med samtilsyn. Ældretilsynet vil

således skulle sikre, at eventuelle modsatrettede krav, som plejeenhederne op-

lever i forbindelse med samtilsyn, bliver håndteret og løst af de relevante til-

synsmyndigheder.

Det er på den baggrund Ældreministeriets vurdering, at ordningen med samtil-

syn vil reducere antallet af dage med planlagte tilsynsbesøg, og indførslen af

samtilsyn vil således reelt styrke koordineringen og bidrage til at håndtere

eventuelle modsatrettede krav fra de relevante tilsynsmyndigheder, som pleje-

enhederne oplever i forbindelse med samtilsyn.

finder endvidere, at ansvaret for samtilsyn ikke alene bør påhvile det kom-

munale tilsyn, men at de statslige tilsyn også forpligtes herpå, og at samtilsyn

samlet set fører til færre og bedre koordinerede tilsyn.

Ældreministeriet anerkender KL’s synspunkt og bemærker, at ordningen med

samtilsyn vil forpligte de relevante tilsynsmyndigheder, som omfattes af ordnin-

gen, til at deltage i samtilsyn på plejehjem. Ældreministeriet har i den forbin-

delse vurderet det hensigtsmæssigt at justere i § 8 stk. 1., således, at det nu

fremgår tydeligt, at samtilsyn efter 1. pkt. gælder uanset, om ældretilsynet udta-

ger plejeenheden til tilsyn. Det vil efter Ældreministeriets vurdering tydeliggøre,

at de relevante tilsynsmyndigheder, der omfattes af ordningen med samtilsyn

på plejehjem, også vil være forpligtet til at gennemføre samtilsyn på plejehjem

uafhængigt af ældretilsynets deltagelse.

FOA

finder, at det er hensigtsmæssigt, at der med samtilsyn tages højde for

belastningen af det enkelte plejehjem. Hertil bemærker

FOA,

at udgangspunk-

tet bør være, at der alene er tale om koordinering af tilsynsbesøgene og ikke af

indhold og metode.

FOA

lægger vægt på, at det fortsat er 3 specialtilsyn, der

foretager tilsyn med hver deres formål og blik på plejehjemmet og arbejdsgan-

gene.

FOA

ser positivt på, at koordineringen af tilbagemeldingerne skal ske

med et lærende perspektiv, der på sigt vil resultere i én samlet rapport til det

enkelte plejehjem. Endvidere opfattes det som positivt, at samtilsyn ikke be-

grænser, at de omfattede tilsynsmyndigheder fortsat kan gennemføre øvrige

special- eller reaktive tilsyn.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger fremgår, at tilsynsmyndighederne fortsat vil skulle iagttage de

grundlæggende hensyn, som ligger bag de enkelte tilsyn, og at det fortsat er

muligt for de enkelte tilsynsmyndigheder at foretage ekstra special- eller reak-

tive tilsyn, hvis myndigheden bliver opmærksom på bekymrende forhold, der

gør det nødvendigt at gennemføre et tilsyn, som ikke kan indpasses i den fast-

lagte kadence. Med det foreslåede jf. § 8 stk. 1 ændres der således ikke på de

forskellige tilsynsfrekvenser- og kadencer for de relevante tilsynsordninger,

som bl.a. følger af forskellige udvælgelsesmetoder- og kriterier med ophæng i

forskellige lovgivninger og politiske aftaler- og forlig for de relevante tilsynsord-

ninger. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget på dette punkt.

Varde Kommune og Danske Diakonhjem

opfordrer til opmærksomhed på, at

forberedelsen, afviklingen og opfølgningen af samtilsyn på de enkelte plejecen-

tre kan ende med at blive en tung opgave som følge af inddragelse af flere

myndighedsområder. Hertil finder

Danske Diakonhjem,

at samtilsyn potentielt

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

kræver meget administrativ koordinering, og at samtilsyn derfor ikke nødven-

digvis mindsker kompleksiteten og reducerer ressourceforbruget.

Ældreministeriet bemærker hertil, at plejehjem i dag er underlagt tilsyn fra en

række forskellige tilsynsmyndigheder, uden at der nødvendigvis sker en nær-

mere koordinering tilsynene imellem, herunder i forhold til tilsynenes afrappor-

teringer. Dette medfører et øget ressourceforbrug hos plejeenhederne, som

tvinges til at navigere i forskelligartede fagligheder, logikker og hensyn. Derud-

over oplever nogle plejehjem i dag at få besøg af forskellige tilsyn i løbet af

samme år, hvilket ligeledes bidrager til et stort ressourceforbrug hos plejeenhe-

derne, der tager tid fra kerneopgaven. Et klart formål med samtilsyn er således

at bidrage til en reduktion i tilsynstrykket for det enkelte plejehjem og sikre, at

plejeenheder fremadrettet modtager færre tilsyn end i dag. Ældreministeriet an-

erkender, at ordningen med samtilsyn på plejehjem afføder forberedelse, afvik-

ling og opfølgning for tilsynsmyndighederne særligt i lyset af, at der er tale om

en helt ny ordning. Ældreministeriet henviser til, at det af pkt. 2.2.2 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger fremgår, at der i perioden frem mod idriftsæt-

telsen af samtilsyn pr. 1. juli 2025 er behov for, at ældretilsynet i samarbejde

med relevante myndigheder videreudvikler konceptet for samtilsyn, Der vil i ar-

bejdet med at videreudvikle konceptet blive lagt vægt på, at samtilsyn skal be-

laste den enkelte plejeenhed mindst muligt.

Danske Beredskaber

finder, at der, på baggrund af VIVEs evaluering af prø-

vehandlinger med samtilsyn på plejehjem, ikke aktuelt synes at være et sagligt

og fagligt belæg for at inkludere brandsyn i en model for samtilsyn.

Danske be-

redskaber

stiller sig derfor stærkt tvivlende over for, at integrering af de kom-

munale brandsyn er fagligt hensigtsmæssigt i fremtiden.

Kost- og Ernærings-

forbundet

opfordrer til, at Fødevarekontrollen ikke inkluderes i en model for

samtilsyn på plejehjem i lyset af manglende synergier mellem Fødevarekontrol-

len og indeholdte tilsynsmyndigheder. Heraf tilskyndes til, at Fødevarekontrol-

len aflægger tilsynsbesøg alene.

Ældreministeriet bemærker indledningsvist, at det fremgår af Aftale om en re-

form af ældreområdet, at samtilsyn på plejehjem som udgangspunkt omfatter

bl.a. de kommunale brandsyn. Ældreministeriet bemærker i den forbindelse, at

det er vurderingen, at erfaringerne fra prøvehandlingerne, der er gennemført i

foråret 2024, har bekræftet, at der er potentiale i at fortsætte udviklingen af

samtilsyn på for såvel plejehjem som for udvalgte tilsynsmyndigheder, men at

potentialet ved modellen og de ressourcemæssige omkostninger forbundet

med samtilsynet varierer betydeligt afhængigt af hvilke tilsyn, der indgår i ord-

ningen. På den baggrund arbejdes der videre med samtilsyn på plejehjem i to

faser. I fase 1 implementeres et samtilsyn, der omfatter det nye tværkommu-

nale ældretilsyn, det sundhedsfaglige tilsyn og Arbejdstilsynet. Sideløbende

med implementeringen af samtilsyn i fase 1 gennemføres der i fase 2 en af-

dækning af løsningsmuligheder for, hvordan de kommunale brandsyn på sigt

hensigtsmæssigt vil kunne indgå i samtilsyn på plejehjem.

Endvidere bemærker Ældreministeriet, at ministeriet vil følge implementeringen

af samtilsyn, herunder hvordan samtilsynet bidrager til en reduktion i tilsyns-

trykket og hvordan samtilsynet bidrager til at sikre et koordineret og helhedsori-

enteret tilsyn med plejehjem, der skal understøtte, at tilsynene af borgerne og

personalet på plejehjem og i kommunerne opleves som fagligt meningsfulde og

koordinerede. I den forbindelse bemærkes det, at det af Aftale om en reform af

ældreområdet fremgår, at ældrereformen skal evalueres efter tre år (delevalue-

ring) og efter fem år (endelig evaluering). Evalueringen vil have fokus på, om

der er opnået den ønskede omstilling i ældreplejen, om der er opnået den

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

ønskede afbureaukratisering og frisættelse, samt følge konkrete tiltag som

samtilsyn på plejehjem.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag om ældretilsyn, der har været i offentlig hø-

ring, indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

•

§ 5 er justeret ved, at der er indsat et nyt stk. 2 og 3 i stedet for stk. 2- 5,

som de fremgik af den version, der blev sendt i ekstern høring. Efter det

nye stk. 2 skal oplysninger om bekymrende forhold i en plejeenhed så vidt

muligt rettes til plejeenheden eller til en ansvarlig myndighed inden henven-

delse til Ældrelinjen. Efter det nye stk. 3 vil der gælde en absolut beskyt-

telse af personen, som henvender sig til ældretilsynet via Ældrelinjen i form

af et forbud for ældretilsynet mod videregivelse af oplysninger til plejeenhe-

den eller andre vedrørende identiteten på den, der har henvendt sig, og an-

dre oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte eller indirekte

kan udledes, uden vedkommendes udtrykkelige samtykke. De nye stk. 2 og

3 er udfoldet i lovforslagets pkt. 2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til § 5.

Afgrænsningen mellem Ældrelinjen efter den foreslåede § 5 og muligheden

for at anmode om rådgivning og sparring fra ældretilsynet efter den foreslå-

ede § 4 er skrevet frem i pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Det er indsat i lovforslagets pkt. 2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til lovforslagets § 5, at borgerens handlekommune i over-

ensstemmelse med kommunens vejledningsforpligtelse

–

ud over ældretil-

synets oplysning om Ældrelinjen i forbindelse med opstartsmøde med ple-

jeenheden

–

vil skulle oplyse om Ældrelinjen i forbindelse med visitationen

til et pleje- og omsorgsforløb efter § 10 i det samtidigt fremsatte forslag til

ældrelov. Dertil er det præciseret, at det forudsættes af hensyn til målgrup-

pen for Ældrelinjen og for at sikre kendskab om Ældrelinjen, at denne er

synlig og f.eks. fremgår tydeligt på ældretilsynets hjemmeside(r), og at den

er brugervenlig f.eks. ved både at give mulighed for at indberette mundtligt

via opkald til et særligt telefonnummer og skriftligt via en særlig e-mail eller

kontaktformular på ældretilsynets hjemmeside.

Bemærkningerne til lovforslagets § 7, er præciseret i forhold til vurderings-

konceptet, herunder i forhold til konceptets formål, indholdet som vil bestå i

en omsætning af de bærende værdier og den materielle udmøntning heraf,

jf. § 1, stk. 2, og § 11 i forslaget til ældrelov, til kvalitetsmarkører for, hvor-

dan kvalitet vil skulle afspejle sig i praksis samt udarbejdelse og fastsæt-

telse af vurderingskonceptet på bekendtgørelsesniveau frem imod idriftsæt-

telsen af ældretilsynet den 1. juli 2025.

Det er indsat i bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 4, at den skriftlige

tilbagemelding vil skulle sendes i høring i plejeenheden, og høringsproces-

sen er udfoldet.

Det er indsat i bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 4, at det fremgår af

bemærkningerne til § 27 i forslaget til ældrelov, at det forventes, at ældre-

ministeren som noget nyt at fastsætte krav om indberetning af oplysninger

til Plejeoversigten, som vil kunne give en indikation af private og kommu-

nale plejehjems og plejeleverandørers kvalitet. Dette vil bl.a. omfatte oplys-

ninger om ældretilsynets tilsyn med plejeenheder, herunder ældretilsynets

vurdering af kvalitet i helhedsplejen i forbindelse med seneste tilsyn og op-

lysninger om eventuelle sanktioner. Det er derfor forventningen, at

•

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

ældretilsynets skriftlige tilbagemeldinger på tilsyn til plejeenhederne vil

skulle offentliggøres på Plejeoversigten.

•

Bemærkningerne til lovforslagets § 9 er justeret, så det fremgår, at ældretil-

synet som følge af det foreslåede § 7, stk. 2, vil have mulighed for at fore-

tage opfølgende tilsyn i form af et reaktivt tilsyn, inden ophævelsen af på-

buddet, for at sikre sig at kravet eller kravene i påbuddet er opfyldt, og at

kvaliteten i helhedsplejen således er sikret. Ældretilsynet vil på den bag-

grund kunne foretage en vurdering af, om påbuddet f.eks. fortsat skal

gælde med en ny frist, eller om afgørelsen om påbud skal ophæves.

§ 10, som den fremgik af den version, der blev sendt i ekstern høring, om

ældretilsynets samarbejde med andre myndigheder og tilsyn, er ophævet.

Lovforslaget er således ændret på dette punkt.

Det er indsat i bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 1, at som

led i indhentelse af nødvendige oplysninger til brug for en sag forudsættes

det, at der i videst muligt omfang skal søges indhentet umiddelbart tilgæn-

gelige oplysninger. Oplysningerne vil kunne afkræves før, under og efter et

tilsyn efter den foreslåede § 7. De enkelte plejeenheder vil efter forslaget

være forpligtede til at afgive disse oplysninger til ældretilsynet.

•

Der er desuden foretaget følgende ændringer i lovforslaget på Ældreministeri-

ets egen foranledning:

•

§ 2 er justeret for at sikre overensstemmelse mellem oplistningen af enhe-

der i Plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til æld-

relov, og plejeenheder, som vil være omfattet af ældretilsynsloven og der-

med omfattet af ældretilsynets tilsyn.

§ 4, stk. 1, nr. 2, er præciseret ved at indsætte ”ledelse”, såedes at det ty-

deliggøres, at det er ledelsen af en plejeenhed, som kan anmode om råd-

givning og sparring fra ældretilsynet.

§ 7, stk. 5, er præciseret ved at indsætte, at den skriftlige tilbagemelding

skal udfærdiges i overensstemmelse med den mundtlige orientering og dia-

logen med plejeenheden.

I § 8, stk. 1 er det tydeliggjort, at udtager flere tilsynsmyndigheder omfattet

af regler udstedt i medfør af stk. 3 uafhængigt af hinanden samme plejeen-

hed, jf. § 2, nr. 1-4, til tilsyn i det samme kalenderår, udfører disse tilsyns-

myndigheder tilsynet sammen. Der er således ikke foretaget materielle æn-

dringer i indholdet i bestemmelsen, som den fremgik af den version, der

blev sendt i ekstern høring.

§ 9, som den fremgik af den version, der blev sendt i ekstern høring, er op-

hævet, og indholdet fremgår nu i stedet af § 7, stk. 3 og stk. 5, som tilsva-

rende er justeret, med henblik på at samle reglerne om ældretilsynets tilsyn

med kvalitet i helhedsplejen.

§ 11, stk. 1, nr. 3, vedrørende opfølgende tilsyn, som den fremgik af den

version, der blev sendt i ekstern høring, er ophævet. I stedet er bemærk-

ningerne til lovforslagets § 9 justeret, så det bl.a. fremgår, at ældretilsynet

som følge af det foreslåede § 7, stk. 2, vil have mulighed for at foretage op-

følgende tilsyn i form af et reaktivt tilsyn.

§ 10, stk. 1, nr. 2, er justeret fsva. indholdet i oplysningerne med henblik på

at sikre ensartethed i oplysningerne, som hhv. plejeenheden, ældretilsynet

og den stedlige kommunalbestyrelse forpligtet til at oplyse om.

•

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

•

Der er indsat en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 16, som medfører

at sager omfattet af de hidtidige gældende §§ 150, 150 b og 150 d, og §§

151, 151 a og 151 c, i lov om social service, som den 1. juli 2025 er under

behandling i Styrelsen for Patientsikkerhed eller kommunerne, færdigbe-

handles af ældretilsynet efter reglerne i den foreslåede ældretilsynslov. Be-

stemmelsen er udfoldet i bemærkningerne til § 16.

I pkt. 2.1.3.4 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 4 er

det indsat, at ældretilsynet vil være tildelt et vist prioriteringsrum med hen-

syn til fordelingen af ressourcerne mellem ældretilsynets opgaver, herunder

rådgivning og sparring samt at føre til med kvalitet i helhedsplejen. Det be-

mærkes i den forbindelse, at det gælder generelt for offentlige myndighe-

der, og således også for de kommuner, som efter forslaget skal varetage

funktionen som ældretilsyn, at de skal anvende deres økonomiske ressour-

cer i overensstemmelse med de politiske prioriteringer og de formål, hvortil

de er givet, ligesom ressourcerne skal anvendes bedst muligt. Ligeledes

gælder, at prioriteringen skal ske inden for de rammer, der følger af lovgiv-

ningen, herunder den forvaltningsretlige lovgivning og de forvaltningsretlige

principper, som bl.a. indebærer, at en eventuel prioritering f.eks. skal være

forsvarlig.

I pkt. 2.1.3.7 er det skrevet frem, at handlekommunens forpligtelse til at

føre et personrettet tilsyn fortsat vil gælde efter § 31, stk. 2, i det samtidigt

fremsatte forslag til ældrelov.

•

Der bemærkes, at der som følge af den lovtekniske gennemgang har været be-

hov for at foretage følgende justeringer:

•

I § 4, stk. 3 og bemærkningerne hertil er det præciseret, at ældretilsynet

også bistår plejeenheden med rådgivning og sparring om kvalitet i helheds-

plejen i overensstemmelse med vurderingen foretaget i forbindelse med et

tilsyn.

Begreberne kommune og kommunalbestyrelse er generelt præciseret igen-

nem lovforslaget.

•

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk ka-

rakter.