Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ældretilsyn.

Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Sammen med dette punkt foretages:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 92:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love. (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem).

Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Jeg var ikke lige klar over, at vi sambehandlede det her, så jeg har kun den ene tale med. Den må I nøjes med. Hvis I vil høre den anden, må jeg hente den. Sådan kan det gå.

Jeg har simpelt hen 10 minutter, fordi to lovforslag sambehandles? Hold da op. (Den fg. formand (Jeppe Søe): Ordføreren kan faktisk nå at hente talen).

Det om ældretilsyn er egentlig en af de ting i ældreloven, som jeg som ordfører i Socialdemokratiet er meget positivt stillet over for. Selv om der har været store bekymringer om, at vi nu skal lave samtilsyn, og selv om det skal gå på tværs, vil jeg sige, at som sygeplejerske igennem mange år og i de sidste år som leder på en kommunal institution ville jeg blive rigtig, rigtig glad, hvis de her tilsyn, sådan som vi ønsker det nu, får et lærende, et udviklende og uddannende aspekt i stedet for et kontrollerende aspekt.

I dag har vi rigtig, rigtig mange dygtige medarbejdere ude i vores offentlige sektor. Vi har sosu-assistenter, sosu-hjælpere, sygeplejersker og andre dygtige medarbejdere. Men der sker det, at når et tilsyn træder ind ad døren, bliver det meget, meget fokuseret på den ene ting, de skal undersøge. Jeg kan fra min egen portefølje nævne, at der var noglepåbud, fordi vi ikke opfyldte beskæftigelseskravet i forhold til 35 ældre mennesker over 65 år, som alle sammen var på førtidspension. Man kan sige, at de påbud er til at føle på, men det tager 14 dage,8 konsulenter og andet godt på fuld tid at arbejde med de påbud for at få dem slettet igen. Ingen har lært noget af det. Ingen har forstået det. Men vi har udført den opgave, vi skulle, og så kan vi gå videre imod det næste tilsyn.

Der kan også være et tilsyn, hvor man får at vide, at man skal gøre det mere hjemligt. Så går man ud og køber puder og andre ting for at gøre det hyggeligt. Så kommer der et brandtilsyn og siger, at nu skal vi fjerne det hele, fordi man ikke må ikke have puder og tæpper. Så får man at vide, at man ikke må tage borgeren med i køkkenet, selv om man skal lave fælles aktiviteter og lære dem at tage del i eget liv. Og sådan kan det blive ved med at køre i cirkler, uden at nogen nogensinde fagligt udvikler sig.

Derfor er vi i Socialdemokratiet rigtig, rigtig glade for de her tværkommunale ældretilsyn. De vil have en lokal forankring, de vil have en viden om det kommunale system, og der sikres også uvildighed i tilsynet med forslaget om, at ældretilsynet ikke må føre tilsyn med en plejeenhed i egen kommune eller en plejeenhed, tilsynet driver eller har driftsaftale med. Det her med, at det i højere grad skal bidrage til sparring og rådgivning frem for kontrol og påbud, kan ingen have noget imod. Der foreslås jo også at oprette en rådgivnings- og sparringsfunktion, hvor der gives rådgivning om helhedsplejen til det enkelte plejehjem.

Jeg ved godt, at der har været mange bekymringer om, at vi nu sætter ind og lægger op til, at der skal ske et tilsyn minimum hvert femte år. Jeg må bare sige, at mange af de meget, meget skrækkelige sager, vi har set i de senere år, jo også er sket på steder, hvor tilsynet har været få dage forinden. Derfor kan vi også konstatere, at det tilsyn, vi har i dag, ikke fungerer optimalt, og at det jo ikke betyder, at bare fordi vi har tilsyn minimum hvert femte år, kan man ikke komme oftere, hvis der er bekymringer, og hvis der bliver indrapporteret, at der er forhold, man skal være bekymret for på stedet.

I Socialdemokratiet er vi derfor meget positive over for ambitionen om at frisætte ældreplejen for unødvendige og kontrolfokuserede tilsyn. Vi tror på, at vi får den bedste ældrepleje, hvis vi lader kernemedarbejderne udføre det arbejde, de er uddannet til, uden at de konstant skal frygte det næste tilsynsbesøg lige rundt om hjørnet. Vi ønsker en ældrepleje, hvor tilsynet hjælper plejehjemmene og medarbejderne i stedet for at kontrollere dem. I Socialdemokratiet mener vi også, at regeringen med det her forslag har ramt en god balance mellem at have tillid til medarbejderne og fortsat at kunne garantere en høj kvalitet i ældreplejen.

Vi støtter varmt op om lovforslaget, så tak for ordet her til førstebehandlingen af L 91.

Kan man så gå videre? (Den fg. formand (Jeppe Søe): Man fortsætter).

Så vil jeg gå videre til L 92, og det er jo ikke et lovforslag, jeg skal bruge meget tid på. For modsat de andre indeholder L 92 ikke meget nyt. Det handler om de tilrettelser i anden lovgivning, som er konsekvenser af det foregående lovforslag, og det skyldes jo bl.a., at vi lige har diskuteret en ny ældrelov, som fremover vil regulere meget af det, der er i dag reguleres i serviceloven. Derfor er der selvfølgelig brug for, at vi får tilpasset serviceloven, så der ikke er tvivl om, hvilke regler der gælder. Ud over serviceloven handler det bl.a. om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt lov om socialtilsyn. Ændringerne følger altså naturligt af det, vi allerede har behandlet, og derfor kan vi godt støtte forslaget.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for talerne. Jeg vil kun spørge til den ene, nemlig den om L 91, altså det om ældretilsyn. Jeg vil også gerne anerkende, at det sådan set kan være fornuftigt at få set på en koordinering af de mange tilsyn, der er i dag. Den hensigt kan jeg sådan set fuldt ud tilslutte mig. Men jeg vil godt høre, hvad det er for nogle overvejelser, der ligger bag, at man nu siger, at det kun skal være minimum hvert femte år, der skal føres tilsyn, i modsætning til i dag, hvor det jo er hvert år.

Hvis man ser på socialtilsynet, er det jo også årlige tilsyn, man laver. Så hvad er begrundelsen for det, og kan det ikke give anledning til en vis bekymring? Det er noget, som jeg også kan se Ældre Sagen rejser i deres høringssvar, altså at når vi samtidig begynder at lave tingene om og gøre tingene på en ny måde, kan det faktisk være bekymrende, at vi ikke har et tilsyn, både i forhold til selvfølgelig den kontrollerende del, altså at føre tilsyn med stedet, men jo også i forhold til den lærende del. Der kunne tilsynet jo netop være et af de steder, hvor man også kunne generere viden om, hvordan man kunne gøre det.

Så hvad er baggrunden for, at det er hvert femte år, og hvorfor lige nu, når vi så også laver om på tilgangen?

Ordføreren.

Men tanken med det her ældretilsyn er jo netop, at der skal være en læringstilgang i det, og at der skal være en uddannelsestilgang til personalet, hvor vi jo tit har set det her med, at nu skal vi føre kontroller og ud at kontrollere. Jeg er ret rolig i, at det er hvert femte år, selv om det er nyt, fordi vi lægger op til at have den her ældrelinje, hvor man kan ringe ind og få sparring, men også, fordi det jo ikke er sådan, at de kun må komme hvert femte år. Der må gerne komme et tilsyn flere gange – hvert år, hvis det er et sted, man er bekymret for. Men der er jo også steder, der går helt fuldstændig igennem, og hvor det hele fungerer, som også får nogle tilsyn hvert år.

Så vil jeg også sige, at jeg tror, man skal se det her som sådan en samlet pakke. For vi går faktisk også ind og lægger vægt på, at vi skal have praksisnær faglig ledelse i det her. Vi skal ikke have mennesker, der sidder og drifter, til at lede. Vi skal have ledere og praksisnære fællesskaber ud blandt de ældre. Så jeg tror, at på en eller anden måde bliver det den helt store vending, vi skal lave. Jeg er ikke så bekymret, og ellers må vi jo tage det op, altså hvis det er noget, der kommer til ikke at fungere.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg er jo helt enig i, at man skal have en læringsbaseret tilgang, men det ændrer jo ikke på, at der stadig væk også vil være en vis form for kontrolfunktion i tilsynene. Der undrer det mig bare, at man af begge grunde, altså både det læringsbaserede, men også kontroldelen, lige præcis i forhold til ældreområdet, når nu man jo faktisk ændrer ret grundlæggende i tilgangen, siger, at der kan vi godt sige, at det er op til hvert femte år, når man indtil nu har gjort det hvert år, og at man i øvrigt også gør det ved socialtilsynet. Der er det jo også hvert år, der skal føres tilsyn. Derfor synes jeg, det er lidt svært at høre i svaret, hvorfor man lige pludselig ændrer det til, at det er hvert femte år, særlig også med baggrund i, at der også er høringsparter, som peger på præcis det som en problemstilling.

Ordføreren.

Men hvert år har jo ikke løst noget. Vi har jo stadig væk set forfærdelige historier derudefra, fordi man går ud med et eller anden kontrolskema og går igen. Man taler jo ikke med de ældre, der har det allerværst. Man går ind med et kontrolskema, og så måler man på de punkter, man vil. Finder man noget at lave påbud ud fra, er der nogen, der skriver sig ud af det, og så tjekker man en gang, om det er kommet til orden. Om det er hvert femte år, hvert fjerde år, eller hvad det er, mener jeg simpelt hen det her med, at hvis ting kører fuldstændig som perler på en snor, skal der sættes hårdere ind de steder, hvor det ikke gør det, i stedet for en fastsat kontrol hvert år.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet, og også tak til brevduen fra SF for hjælpen. Så går vi videre til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Vi sambehandler jo L 91 og L 92, men da der virkelig ikke er meget at sige om L 92, er det L 91, jeg tager først, og så har jeg en enkelt kommentar til L 92 bagefter. Vedrørende L 91, forslag til lov om ældretilsyn, vil jeg sige, at der i dag bruges alt for meget tid i ældreplejen på kontrol og dokumentation. Det er tid, der kunne være brugt bedre, nemlig på mere omsorg og tid med vores ældre medborgere. Derfor er jeg glad for, at vi med ældrereformen og dette lovforslag sikrer en bedre balance mellem tilsyn og tid til kerneopgaven, sådan at tiden i ældreplejen i højere grad bruges på de ældre i stedet for på unødvendig dokumentation, udfyldelse af skemaer og timelange forberedelser af tilsynsbesøg, som i de fleste tilfælde ikke skaber mere værdi eller en bedre pleje.

Med reformen indfører vi nu noget helt nyt inden for tilsyn, nemlig samtilsyn på plejehjem. Samtilsyn sikrer vi en mere koordineret indsats fra tilsynsmyndighedernes side, hvilket betyder, at plejehjemmene vil opleve færre dage med planlagte tilsynsbesøg. Når to tilsynsmyndigheder vælger det samme plejehjem til tilsyn, skal besøgene foregå samtidig, og det reducerer belastningen på plejehjem og frigiver ressourcer til det, der virkelig betyder noget, nemlig omsorg og pleje. Derudover skal tilbagemeldingerne for tilsyn koordineres, så de ikke er modstridende, altså så de ikke siger noget forskelligt, hvilket flere desværre oplever i dag. Det er en vigtig forbedring, som skaber klarhed og understøtter arbejdet med at levere den bedst mulige pleje.

Men reformen handler ikke kun om at gøre tilsynene mere effektive. Den handler også om at nytænke, hvordan vi bruger tilsynene som redskab til udvikling. Det var noget af det, vi diskuterede her lige til sidst. Vi ser ind i en helt ny måde at bruge tilsynene på. Vi går fra tilsyn, som er bygget på kontrol, straf og dokumentation, til nu at sætte fokus på dialog, rådgivning og læring, der hjælper plejeenhederne være med at udvikle sig og levere en høj kvalitet i omsorgen. Dette er et skifte, som både medarbejdere og de ældre vil mærke positivt. Samtidig styrker vi borgernes retssikkerhed med oprettelsen af en ældrelinje, som giver de ældre en klar stemme i systemet.

Med den nye tilgang til tilsyn reducerer vi ikke kun bureaukrati og administration; vi skaber også på sigt en bedre ældrepleje. Vi ønsker mere kvalitet og mere tid til omsorg. Det er dette lovforslag et skridt på vejen til, for nu giver vi medarbejdere og ledere i ældreplejen bedre værktøjer til at fokusere på det vigtigste, nemlig vore ældre medborgere. Venstre støtter lovforslaget.

Til L 92 vil jeg bare sige, at jeg synes, det er helt almindeligt – eller det burde være helt almindeligt – at når vi behandler nogle forskellige lov og vi vedtager nye love, så ændrer vi den lovgivning, der lægger til grund for loven her, og det er så bare det, der sker med L 92. Selvfølgelig kan vi også støtte det forslag, og i forbindelse med begge de to forslag vil jeg gerne sige tak for ordet.

Selv tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækkefølgen. Det er fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Med lovforslaget L 91 bliver der er etableret et nyt og forenklet ældretilsyn på tværs af kommuner. Ældretilsynets formål vil være at støtte plejeenheder, dvs. plejehjem og hjemmeplejeenheder, i at sikre en høj kvalitet i ældreplejen. Tilsynet skal også gives igennem en læreringsorienteret dialog, med henblik på at man som medarbejder oplever, at man lærer af de fejl, man laver, på en ordentlig måde.

I dag er der desværre mange, som oplever en uhensigtsmæssig tilbagemelding på de fejl, der sker i ældreplejen, og der er jo ingen medarbejdere, der er ansat i ældreplejen, fordi de gerne vil lave fejl, eller fordi de gør dem helt overlagt og med vilje. Tværtimod vil man jo som medarbejder gerne sikre en ældrepleje af høj faglig kvalitet, og derfor er det også vigtigt, at den tilbagemelding, man får fra tilsynet, sker med en læringsorienteret tilgang. Vi kender det vel også et eller andet sted alle sammen fra vores eget privatliv. Hvis vi hele tiden får at vide, at vi laver en fejl, uden at der på en ordentlig og nærværende måde bliver talt om, hvordan man kan gøre det anderledes og bedre, og uden at der netop er en læringsorienteret tilgang, lærer man jo heller ikke af sine fejl på samme måde, som man ellers ville have gjort.

Vi skal heller ikke i ældreplejen stå og slå medarbejderne oven i hovedet med deres fejl. Feedback på medarbejdernes arbejde skal ske med en gensidig tillid til hinanden og i tillid til, at alle forsøger at gøre deres bedst mulige. Det er også sådan, medarbejderne udvikler deres fulde potentiale og dermed også medvirker til at kunne skabe en endnu bedre ældrepleje, end vi har i dag.

Lovforslaget betyder også, at de plejehjem og hjemmeplejeenheder, som gør det godt, og som kom ud af tilsynsbesøg uden væsentlige anmærkninger, kun vil opleve besøg hvert femte år, medmindre, selvfølgelig, der kommer nogen henvendelser til tilsynet eller Ældrelinjen, som vil give anledning til et besøg hurtigst muligt, fordi de ældres sikkerhed og værdighed selvfølgelig skal komme først.

Med det her forslag etableres der også et samtilsyn. Vi har i Danmarksdemokraterne endnu til gode at se et svar på, hvor ofte de her samtilsyn egentlig kommer til at ske i virkeligheden. Vi har derfor også stillet et spørgsmål til ministeren under udvalgsbehandlingen i dag, hvor vi spørger til, om man ikke kan planlægge sig ud af, at de her samtilsyn oftere kommer til at være i virkeligheden. Det er noget af det, der er ret meget bureaukrati i, når det er, at man kan få ret mange besøg pr. år, men hvor man så desværre også risikerer at skulle bruge rigtig meget papirarbejde og meget tid på netop de her tilsyn, medmindre de ligger sammen. Så vi ser gerne flere samtilsyn, og vi håber i hvert fald, at ministeren kan give os nogle fornuftige svar på det i udvalgsbehandlingen.

Der er brug for mindre bureaukrati generelt i ældreplejen. Der er brug for at frigive nogle flere ressourcer til alt det nære, alt det, der er vigtigt, og det er jo de ældre, og det er jo at være der i omsorgen for de ældre og samtidig også arbejde med kvalitetsudvikling i ældreplejen.

Der er mange, der måske tror, at ældretilsynet er det eneste tilsyn, der foregår ude i ældreplejen. Det er det jo ikke. Der er også det sundhedsfaglige tilsyn, som jo også kommer ud på alle plejehjem og hjemmeplejeenheder, og de her sundhedsfaglige tilsyn er jo utrolig vigtige, også for de ældre. Hvis der var noget, jeg ville ønske mig, og Danmarksdemokraterne ville ønske sig, var det, at man gjorde de her sundhedsfaglige tilsyn meget mere læringsorienterede.

Jeg vil også efter i praksis at have arbejdet i hjemmeplejen sige, at noget af det, som der kan skabe mest ondt i maven, er det regime, som de sundhedsfaglige tilsyn medfører, eller som man udretter i forbindelse med de her tilsyn, fordi det er meget lidt løsningsorienteret. Det er alt for meget slåen oven i hovedet på medarbejderne, og det er simpelt hen ikke i orden. Derfor bør de sundhedsfaglige tilsyn også være læringsorienterede. Det ved jeg godt ikke er en del af det her lovforslag, vi behandler i dag, men det er i hvert fald et ønske fremadrettet.

I Danmarksdemokraterne er vi også meget tilfredse med, at der bliver oprettet den her Ældrelinje, som man kan ringe ind til. Det kan være, at man er pårørende og man er utryg ved den pleje, der bliver givet til ens mor eller far, der er på plejehjem af den ene eller anden årsag. Man har måske været i dialog med de ansatte på plejehjemmet, med lederen, og man føler ikke rigtig, at man er kommet nogen vegne. Så har man altså en mulighed for f.eks. at ringe til Ældrelinjen og gå i dialog der. Det betyder selvfølgelig også, at det kan medvirke til, at tilsynet kan komme på et besøg, og sådan må det jo være. Vi skal sikre, at de ældre har det godt, og at de oplever en høj kvalitet af ældreplejen ude lokalt.

Ældrelinjen har også den fordel, mener jeg, at hvis man som medarbejder føler, man støder panden mod en mur på ens arbejdsplads og man faktisk har nogle udfordringer med fagligheden, så kan man også ringe ind og give besked om, at her halter det, eller man kan simpelt hen ringe bare for at få faglig sparring med henblik på at kunne gøre arbejdet bedre. Det er meget, meget positivt.

Vi kommer selvfølgelig til at følge det her nye tilsyn meget, meget tæt, fordi det er nødvendigt, når det er, når vi implementerer ny lovgivning, at vi også følger meget tæt op på, om det også virker efter hensigten. Men i Danmarksdemokraterne stemmer vi for L 91, og vi støtter selvfølgelig også L 92.

Tak til Danmarksdemokraterne. Næste ordfører på talerstolen er fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Fordelen ved at kunne sambehandle to lovforslag er, at man selv beslutter, hvor man starter, så jeg starter med at understrege, at når vi nedlægger de nuværende 98 ældretilsyn, tror jeg sådan set også godt, man kan sige, at de måske har overlevet sig selv. Og der er jo også igennem tiden er sat spørgsmålstegn ved, om det nu er klogt med den form for egenkontrol, som de 98 kommunale ældretilsyn i dag jo er et udtryk for.

SF har allerede længe efterlyst mere samarbejde med de forskellige tilsyn, som foregår ude i velfærdsområdet i dag. Når Arbejdstilsynet f.eks. har peget på manglende sammenhæng mellem opgaver og ressourcer, ville det bare give rigtig god mening, hvis de samtidig kunne være i dialog med det ældretilsyn, så måske netop påpegede, at der var brug for mere hjemlighed eller mere hygge eller mere socialt samvær eller mere af, hvad det nu kunne være. Ved at have den her dialog med hinanden kunne man måske også inspirere hinanden og give hinanden gode råd, i forhold til hvordan man løser opgaverne på den bedst mulige måde, måske med de tilgængelige ressourcer eller ved at ændre på måden, som man har planlagt arbejdet på. Det har jeg selv store forventninger til.

Jeg har også nogle gange været frustreret, når jeg har lyttet mig til, at aktiviteter på et plejehjem bliver forhindret, f.eks. på det plejehjem, der tager beboere med på en fisketur, og hvor man ovenikøbet fanger nogle fisk og gerne vil stege dem på komfuret derhjemme og servere dem til aftensmaden, men som bliver forhindret i det, fordi Fødevarestyrelsen siger, at det må man ikke. Altså, du og jeg måtte gerne, hvis det var os, der havde været ude at fange en fisk; så måtte vi gerne stege den på vores eget komfur og servere den som aftensmad til familien, men det må man ikke, hvis man er en beboer på et plejehjem. Der er virkelig brug for, at de her forskellige tilsynsmyndigheder kigger hinanden dybt i øjnene, også for at finde ud af: Hvornår er vi i virkeligheden blevet industrikontrol, og hvornår er vi menneskekontrol? Det drømmer jeg om måske kunne blive resultatet af de samtilsyn, som vi beslutter med det her lovforslag.

Men først et par ord omkring ældretilsynet, som er nyt og forenklet. Jeg synes, det er positivt med det nye tilsyn, altså at det flytter fokus i højere grad fra kontrol af plejeenhedernes dokumentation til fokus på læring, dialog og kvalitet lokalt. Ældretilsynet skal fremover være lærende og understøttende kvalitetsudvikling, men stadig føre tilsyn med kvaliteten af plejen og omsorgen. Og så skal tilsynet i højere grad end i dag være et værktøj for ledere og medarbejdere i deres arbejde med mulighed for adgang til rådgivning og sparring, både når det gælder den generelle kvalitet i plejen, og når der opstår særlig vanskelige situationer.

Så oprettes der også en ældrelinje til dem, der skulle være bekymrede for, om det nu også er nok, altså om der bliver holdt godt nok øje med ældreplejen i fremtiden til; så bliver der oprettet den her ældrelinje til ældre, hvor pårørende og personale og andre også kan henvende sig, i øvrigt med mulighed for at være anonyme, og ytre sig om bekymrende forhold. Og måske skulle jeg tilføje, at det jo også altid er muligt for ældre i ældreplejen at henvende sig til Styrelsen for Patientsikkerhed og andre myndigheder.

Samtilsynet omfatter som udgangspunkt det nye tværkommunale ældretilsyn, som vi så får oprettet her, men også det sundhedsfaglige tilsyn, som jeg selv synes er utrolig vigtigt at holde fast i i ældreplejen, for de fleste ældre er også syge. Så derfor er sundhed bare også en ting, som vi bliver nødt til at skulle arbejde nærmere med. Kommunernes brandtilsyn bliver en del af det, og det gælder også Fødevarestyrelsens fødevarekontrol og Arbejdstilsynet, men jo ikke nødvendigvis på en sådan måde, at de alle sammen skal være der på en gang, men at man også kan aftale, hvad der giver bedst mening i den enkelte situation.

Baggrunden for at indføre samtilsyn er at undgå den vilkårlighed, som de mange forskellige tilsyn i dag netop giver i lokalområdet, når det er sådan, som Socialdemokraternes ordfører også meget klart sagde, at brandtilsynet måske kommer og siger, at man skal fjerne alle puder og tæpper på grund af brandfare, og at der derefter kommer et ældretilsyn og siger, at man skal sørge for noget hjemlig hygge på det sted. Så var det måske en meget god idé, hvis de to parter fik snakket sammen. Og så giver det bare også mere ro i hverdagen på plejehjemmet. Man kan faktisk godt i dag i ældreplejen risikere at have besøg af flere forskellige tilsyn i løbet af en meget kort periode, og der giver det jo ret god mening, hvis man ligesom kan samle tilsynene og tale med dem samtidig, så man sparer på nogle ressourcer i hverdagen.

Så alt i alt har jeg faktisk ret store forventninger til, at det her kan være med til at løfte kvaliteten i ældreplejen på forskellige måder. Nogle gange er det godt nok bare at ryste posen en lille smule og holde op med at gøre alting, som vi plejer, men også at få skabt et rum til, at vi kan få stillet os selv det spørgsmål: Hvorfor er det nu, vi gør det på den her måde? Og bliver det ved med at give mening, at vi gør det på den her måde, eller kunne tingene i virkeligheden godt være en lille smule anderledes? Og kunne vi først og fremmest sørge for, at den ældrepleje, som fremtidens ældre vil opleve, er så meget på borgernes egne vilkår som overhovedet muligt? Det drømmer jeg om, og det er også målet med den her måde at tænke ældretilsyn på, og det har jeg også store forventninger til. Tak for ordet.

Tak til SF. Så er det fru Louise Brown, Liberal Alliance.

Tak, formand. Så behandler vi lovforslagene L 91 og L 92, der skal etablere et nyt ældretilsyn og justere lovgivningen i lyset af ældreloven. Det er en aftale, som Liberal Alliance er en del af. Vi støtter intentionerne bag forslagene, men det er også afgørende for os, at enhver ny regulering i ældreplejen bygger på frihed, ansvar og tillid – de liberale værdier, som også har været kernen i vores politiske engagement i det her arbejde. Ældreplejen er et sted, hvor vi møder de allermest grundlæggende værdier: respekten for det enkelte menneske, dets frihed og værdighed. Vores ældre har levet et langt liv og for nogle har det været præget af hårdt arbejde og opofrelse. De fortjener en ældrepleje, hvor de kan leve frit og trygt og med værdighed. Det gør vi faktisk alle sammen.

Vi anerkender, at der kan være behov for et bedre tilsyn med kvaliteten i ældreplejen. Ingen borgere skal nogen sinde opleve omsorgssvigt eller frygte, at de bliver behandlet som bare et nummer i rækken, men vejen frem er ikke flere kontrolinstanser og tungere administration. Vejen frem er tillid. Med ældretilsynet ønsker regeringen at skabe en lærings- og dialogbaseret tilgang, og det er en ambition, vi støtter. Men vi skal samtidig også sikre, at det tilsyn ikke ender som en bureaukratisk tung konstruktion, der trækker ressourcer væk fra den borgernære omsorg og i stedet binder plejepersonalet i dokumentation og kontrol. Som vi tidligere har påpeget, og som det også fremgår af høringssvarene, er det afgørende, at ældretilsynet fungerer som en støtte og ikke som en kontrolenhed, der kommer til at fjerne fokus fra kerneopgaven, nemlig det at skabe livskvalitet for de ældre.

Fru Pernille Vermund kæmpede i forhandlingerne om ældrereformen for større frihed og reelle valgmuligheder for de ældre. Med den her reform styrkes det frie valg i ældreplejen. Vi sikrer, at ældre og deres pårørende får adgang til bedre information om de forskellige leverandører og dermed et oplyst grundlag for deres valg. Samtidig skaber vi mere lige konkurrencevilkår mellem det offentlige og de private leverandører. Det er et vigtigt skridt for at sikre de bedste løsninger for borgerne.

Et af de vigtigste liberale principper er at holde det offentlige system slankt, så ressourcerne bruges der, hvor de gør mest gavn hos borgerne. Derfor må ældretilsynet som sagt ikke blive en administrativ byrde, der kommer til at stjæle tid og penge fra omsorgen for de ældre. Vi skal sørge for, at tilsynsmodellen fokuserer på læring og tillid frem for sanktioner og kontrol. Vi bakker også op om ambitionen om en bedre koordinering af de forskellige tilsyn, men som Styrelsen for Patientsikkerhed påpeger, skal vi sikre, at de forskellige tilsynsmyndigheder ikke arbejder i hver sin retning, så her er et klart og effektivt samarbejde mellem myndighederne afgørende.

Danskerne fortjener en ældrepleje, der tager udgangspunkt i deres behov og ønsker, en pleje, hvor de ældre og deres pårørende oplever frihed og respekt, og vi vil gøre vores til, at vi med udmøntningen også holder fast i, at det offentlige skal støtte og ikke styre. Tak for ordet.

Tak til Liberal Alliance. Så er det fru Rosa Eriksen, Moderaterne.

Tak for ordet. Vi drøfter i dag flere lovforslag, som er med til at frisætte ældreplejens medarbejdere. Vi viser herved, at vi har tillid til faglighederne, og at vi tror på, at man lokalt kan skabe løsninger, som bringer kvaliteten helt i top. Når man snakker frisættelse, ansvar og tillid, kan man ikke undgå at snakke tilsyn. Lovforslag L 91 handler om netop det. Men tilsyn er ikke kun kontrol, straf og påbud. Det vil vi gerne understrege med det forslag.

Vi vil nemlig indføre et nyt, forenklet, tværkommunalt ældretilsyn. Det kommer til at fokusere på læringsbaseret dialog, kvalitetssikring i plejen og sparring. Samtidig etableres der samtilsyn på plejehjem, som vil lette det lokale tilsynstryk og frigive dyrebar tid, som kan bruges på de ældre. Forslaget sikrer altså både tid, løbende læring og kvalitetssikring til gavn for de ældre. For når den lokale medarbejder nu får tid til at drikke en ekstra kop morgenkaffe med borgeren, der kunne hedde Knud, eller når medarbejderen får sparring på, hvordan man styrker trivslen for 85-årige Hanne, der lider stort savn, efter hendes venner gennem årene er gået bort, så har vi potentiale til at forbedre dagligdagen og livskvaliteten for den enkelte ældre. Men det betyder ikke, at tilsynet ikke skal reagere, hvis der kommer tilfælde med dårlig kvalitet. Tilsynet skal være reaktivt og risikobaseret, så vi sikrer, at der bliver rettet op, når det er nødvendigt.

Lovforslag L 91 sambehandles i dag med lovforslag L 92, som har til formål at skabe det retlige grundlag for, at vi kan vedtage de lovforslag, som følger af ældrereformen. Det er to væsentlige lovforslag, som skal være med til at realisere ældrereformen. Det er en væsentlig del af fundamentet for ældres selvbestemmelse, livsglæde og tryghed og for medarbejdernes frihed, tid og læring. I Moderaterne bakker vi op om at skabe dette fundament.

Moderaterne stemmer derfor for begge lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Med forslag til lov om ældre tilsyn etableres et nyt, forenklet tværkommunalt ældretilsyn. Ældretilsynet vil have til formål at støtte plejeenhederne i at sikre kvalitet i helhedsplejen. Ældretilsynets centrale opgave vil være at bistå den enkelte plejeenhed med rådgivning og sparring om kvaliteten i helhedsplejen og føre et risikobaseret og reaktivt tilsyn med kvaliteten i helhedsplejen i de enkelte plejeenheder. I den forbindelse vil ældretilsynet have kompetence til at træffe afgørelser om sanktioner. Det er sådan set det, der er essensen i forhold til L 91.

Så har vi L 92. Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer af lovgivningen, der er nødvendige konsekvenser af det samtidig fremsatte forslag til ældrelov, forslag til lov om ældretilsyn og forslag til lov om lokalplejehjem. Sammen med de andre lovforslag, der udspringer af den nye ældrelov, som vi er med i aftalen om, stemmer Konservative selvfølgelig for forslagene.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Her har vi igen et lovforslag, hvor vi på visse stræk godt kan anerkende ambitionen. Efter vores opfattelse er det fornuftigt at forsøge at koordinere nogle af de mange tilsyn, der er i dag, sikre en mere ensartet tilgang og i særlig grad have fokus på den lærende tilgang. Ud over at der selvfølgelig skal føres tilsyn med kvaliteten, er tilsynet netop også noget, der kan være med til at øge fagligheden. Når vi ikke kommer til at stemme for det her lovforslag, er det primært med baggrund i, at selv om man koordinerer det her, ændrer man så kadencen, så der kun skal være tilsyn minimum hvert femte år. Det er vi ret uforstående over for, for det er jo sådan, at i dag bliver der ført tilsyn årligt, og det er også det, der gør sig gældende ved socialtilsynet, for der er det også årlige tilsyn.

Men som det også bliver påpeget af Ældre Sagen i deres høringssvar, virker det jo besynderligt, at man på et tidspunkt, hvor man netop ændrer på hele strukturen og den tilgang, der er på ældreområdet, så i forbindelse med det skruer ned for det lærende tilsyn. Et eller andet sted kunne det være mere logisk, at man havde en lidt højere kadence her i starten og kunne rådgive og vejlede, i forhold til at hele området kom godt i gang, og så kunne det senere vise sig, at man rent faktisk kunne skrue ned for kadencen i forhold til tilsynet. Men vi finder det ret bekymrende, at man præcis på det her tidspunkt går ind og ændrer på tilsynet. Det er også det, der så er baggrunden for, at vi ikke kommer til at støtte det her lovforslag, altså L 91.

L 92 har jeg ikke nogen bemærkninger til, i og med at det bare er en tilpasning af den følgelovgivning, der er. Men vi kommer ikke til at bakke op om lovforslagene.

Tak til Enhedslisten. Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti ser gerne, at den dokumentation, som personalet i ældreplejen udfører, bliver minimeret. For hvis man har hjertet på det rette sted, behøver man selvfølgelig ikke at rende rundt og sætte alverdens flueben i lange skemaer og skriftligt skulle dokumentere, at man udfører det job, man er ansat til at udføre. Tid skal flyttes fra administration til kerneopgaven, nemlig de ældre – det er sund fornuft. En del af ældreområdet er, at der kommer et tilsyn, som er sat i verden for at sikre, at forholdene er, som de skal være, og der er med garanti også steder, hvor tilsynet kan forbedres og effektiviseres. Så lad os gøre det. Det kunne f.eks. være, at der skal være flere uanmeldte tilsyn frem for de anmeldte tilsyn, for det siger sig selv, at de tilsyn, hvor man ikke ved, at tilsynet kommer, nok vil være lidt mere retvisende. At koble tilsynet sammen med, at det skulle skabe så meget ekstra arbejde i stedet for varme hænder, så ministeren ovenikøbet nu mener at kunne konkludere, at tilsynet skal gå fra en gang årligt til hvert femte år, giver for os bare ikke mening. Men det er faktisk den kobling, som regeringen med det her lovforslag forsøger at lave, altså at medarbejdere og ledere bruger så meget tid af deres tid på tilsynet, at det dermed kan forsvares, at det helt essentielle tilsyn nu skal minimeres ret kraftigt. Og det er for os en anelse for kreativt.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, uanset hvor meget vi kan effektivisere tilsynet, er tilsynet for os helt nødvendigt for at sikre, at kvaliteten for de ældre er så god som mulig. Der er en grund til, at der kommer folk udefra, som ikke er en del af dagligdagen, og som kan se tingene udefra, og de øjne skal man også kunne tåle, og det skal selvfølgelig ikke kun være hvert femte år. Vi ved, at der trods det forhold, at der er tilsyn i dag, har været rigtig mange tilfælde, hvor de ældre er blevet svigtet på det groveste. Ja, vi har faktisk ikke tal på, hvor mange eksempler der har været på svigt i ældreplejen den seneste tid, og det er til trods for, at der både er dygtige ledere og medarbejdere derude og også det, at tilsynet jo i dag eksisterer. Så at komme med forslag om, at tilsynene i det lys skal minimeres, synes vi i Dansk Folkeparti ikke om, og derfor kan vi ikke støtte det her forslag. Tak for ordet.

Så har fru Kirsten Normann Andersen, SF, et spørgsmål.

Det er bare et enkelt spørgsmål. For jeg er sådan set enig med ordføreren i, at der er rigtig mange ærgerlige beretninger fra ældreplejen rundtomkring, men de her eksempler har jo været der på trods af de mange, altså virkelig mange, forskellige tilsyn, som også overlapper hinanden, og som i øvrigt heller ikke taler sammen. Én ting er jo at kalde det her tilsyn for en forringelse. Jeg synes jo i virkeligheden, det er en kvalificering, når det er sådan, at man prøver at samle tilsynene og siger: I skal gøre det sammen, og I skal også lære af hinanden, hvordan man så rent faktisk kan lykkes med at løse opgaverne på en kvalificeret måde i fremtiden. Men er ordføreren enig i, at på trods af de mange tilsyn er det ikke blevet forhindret, at der stadig er masser af eksempler på, at tingene ikke altid er, som de skal være?

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig rigtigt. Der har været mange eksempler fra ældreplejen de senere år, hvor man må sige, at det simpelt hen er helt forrykt, og at det ikke er noget, vi som et velfærdssamfund og som et af de højest beskattede lande i verden burde kunne forsvare over for vores ældre borgere. Men det er jo der, hvor vi synes, at så må vi forbedre de tilsyn, der er, og så må vi sørge for at få flere uanmeldte tilsyn i stedet for anmeldte tilsyn osv. Vi ser ikke, at det, at de her tilsyn kun sker hvert femte år, vil skabe en forbedring i forhold til sikkerheden for de ældre.

Spørgeren.

Nu er der jo stadig væk uanmeldte tilsyn i den pakke, der ligger her. Det er jo ikke kun anmeldte tilsyn hvert femte år. Men når vi nu er enige om, at de her eksempler på dårlig pleje er opstået, på trods af at der er mange tilsyn i ældreplejen i dag, hvordan kan ordføreren så føle sig overbevist om, at flere tilsyn vil gøre en forskel?

Ordføreren.

Nu foreslår vi jo heller ikke flere tilsyn. Vi foreslår bare, at man ikke forværrer det tilsyn, der allerede er i dag. Og jeg synes, det virker som en lidt kreativ logik at sige de ting; det svarer jo lidt til at sige, at når vi stadig har kriminalitet i dag, selv om vi straffer kriminalitet, så skal vi lade være med at straffe kriminalitet, for det virker ikke. Altså, den logik synes jeg er en anelse for kreativ til at kunne appliceres, hvad enten det er på ældreområdet eller på retsområdet.

Fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet.

Jeg vil spørge lidt i forlængelse af Kirsten Normann Andersen, om ordføreren ikke kan bekræfte, at det jo er klart bedre at bruge mere tid og have oftere besøg på de steder, hvor tilsynet har spottet eller spotter, at noget er galt, frem for at alle steder med konsekvens skal have flere kontroller og flere besøg.

For der ligger jo også implicit i den her aftale, at vi sikrer faglig, praksisnær ledelse, og at vi sikrer et demensrejsehold, sådan at man kan få en bredere forståelse, så vi forebygger den forråelse, der har været set derude. På den måde sætter vi jo en hel masse hjul i gang, så kan ordføreren ikke se, at det er bedre at bruge ressourcerne på de steder, hvor der er problemer, i stedet for at antage, at der er problemer alle steder?

Ordføreren.

Jamen det er klart: Jo flere besøg man har hos de ældre, jo oftere vil man kunne opdage ting, der ikke er, som de skal være. Det siger sig selv. Vi foreslår jo ikke, som jeg også nævnte for SF's ordfører, at vi skal indføre en masse nye tilsyn; vi indskærper bare, at vi ikke synes, at en forringelse af det nuværende tilsyn er en hensigtsmæssig løsning.

Vi siger tak til Dansk Folkeparti, og så er det ældreministeren.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne kvittere for modtagelsen af lovforslagene L 91 og L 92 og også for indlæggene i debatten her. Udgangspunktet for L 91 er, at jeg helt grundlæggende tror på, at mennesker og organisationer yder deres bedste, når vi mødes med tillid og respekt for vores faglighed, og at vi yder vores bedste, når vi får hjælp, hvis vi har brug for det, så vi kan lære af det og udvikle os. Jeg tror på, at kontrol sagtens kan gå i spænd med dialog og læring, når blot det sker i et respektfuldt miljø. Frygt avler frygt; tillid, respekt og anerkendelse får mennesker til at udvikle sig. Vi skal væk fra kontrol set som det eneste garantimærke for kvalitet. Det bakkes i øvrigt også op af forskningen, som viser, at kontrol og tillid kan leve side om side og ligefrem understøtte hinanden, hvis det sker under trygge og respektfulde betingelser. Kontrol, som opleves som understøttende for læring og videndeling, eller som bidrager til at reducere risikoen for fejl, kan fint gå i spænd med, at plejeenheder har tillid og tryghed ved, at tilsynet kommer på besøg.

Jeg mener, at der i dag bruges alt for meget tid på at kontrollere, om medarbejderne i ældreplejen egentlig bare passer deres arbejde, og så får de ovenikøbet to overlappende ældretilsyn, som kommer ud over alle de andre tilsyn, hvad flere af ordførerne også har været inde på i taler. Hvis det var sådan, at tid brugt på tilsyn var lig med god kvalitet, så er der jo ingen tvivl om, at den tid er godt givet ud, men sådan er det bare ikke. For faktisk viser undersøgelser af tilsynet på ældreområdet, at langt hovedparten af plejehjem og hjemmeplejen ikke har modtaget reaktioner fra de planlagte tilsyn, hverken fra det seneste kommunale ældretilsyn, som kommer årligt, eller det statslige ældretilsyn.

Samtidig ved vi også, at de mange tilsyn i dag er med til at drive mængden af dokumentation i ældreplejen i vejret. Det er ressourcekrævende både for plejehjemmet og for hjemmeplejen, og det er jo tid brugt, som er gået væk fra borgeren. En af årsagerne til det er bl.a., at langt de fleste tilsyn i dag føres med en fast frekvens, altså uden hensyntagen til, om der overhovedet er problemer. Derfor er det nødvendigt med et nyt og, synes jeg, bedre ældretilsyn, hvor vi tager et opgør med den nuværende forestilling om, at kontrol er den eneste forudsætning for god kvalitet; hvor vi i stedet for tager afsæt i viden om, hvad der reelt virker, når vi skal have kvalitetsudvikling. Formålet med det nye ældretilsyn er at støtte plejeenhederne i at sikre kvalitet i plejen. Det gør vi via en læringsorienteret dialog og ved at bistå med rådgivning og sparring. Desuden er formålet selvfølgelig også stadig væk at føre tilsyn med kvaliteten af plejen.

Med det nye ældretilsyn sætter vi gang i en kulturændring, hvor der skabes en tillidsfuld samarbejdskultur ældretilsynet, plejehjem og hjemmeplejen imellem. Vi ønsker også at fremme, at man så tidligt som muligt er åben omkring de udfordringer og problemer, man står over for, så vi kan få problemerne frem i lyset og der kan sættes ind med rådgivning, dialog og tilsyn. Derfor opretter vi med lovforslaget også en rådgivnings- og sparringsfunktion, som plejehjem og hjemmepleje kan søge hjælp hos, hvis de har nogle konkrete problemer, og vi opretter derudover også Ældrelinjen.

Ældrelinjen er en direkte vej ind til tilsynet for alle, som er bekymret for forholdene på plejehjem og i hjemmeplejen, og det er et supplement for borgerne til dialogen og det løsningsrum, som der ofte er mellem plejehjem, hjemmeplejen og andre myndigheder. Både rådgivnings- og sparringsfunktionen og Ældrelinjen skal understøtte, at de udfordringer og problemer, som der uvægerligt vil opstå – vi har med mennesker at gøre – i højere grad vil blive grebet i opløbet og så hurtig som muligt. Ældretilsynet skal stadig føre den nødvendige kontrol med forholdene på landets plejehjem og i hjemmeplejen, så kvaliteten og retssikkerheden er i orden for vores ældre borgere; selvfølgelig skal den være det. Men vi ændrer tilgangen, så fokus i tilsynet bliver på at understøtte læring lokalt, og så det opleves meningsfuldt af dem, der får besøg af tilsynet. Derudover fokuserer vi ældretilsynets indsats på de steder, hvor der er risiko for udfordringer med kvalitet. Men vi sikrer samtidig, at alle plejehjem og hjemmeplejeenheder får et fysisk tilsynsbesøg af ældretilsynet minimum en gang hver femte år.

Hvis ældretilsynet inden for de 5 år bliver bekymret for, at der er kvalitetsudfordringer, kan ældretilsynet komme på reaktivt tilsyn, hvor tilsynet rykker ud på baggrund af en konkret bekymring, og det vel at mærke uden nogen øvre grænse for, hvor ofte der kan gennemføres reaktive tilsyn. Et risikobaseret tilsyn og et reaktivt tilsyn frigiver tid til den borgernære omsorg og pleje, som hjemmeplejen og plejehjem ellers ville have brugt på unødvendige tilsyn; det er tid, der jo kommer oven i den tid, der bliver frigivet fra de nuværende mere overlappende kommunale og statslige ældretilsyn, som bringes til ophør.

Udover det nye ældretilsyn indfører vi også noget helt nyt inden for tilsyn, nemlig samtilsyn. Med samtilsyn sikrer vi et koordineret tilsyn, og at plejehjem vil få færre dage med planlagte tilsyn og på den måde sparer tid på tilsyn. Når bare to af de tilsynsmyndigheder, som bliver omfattet af ordningen, udtager samme plejehjem til tilsyn, skal de udføre tilsynet samtidigt. Derudover skal der ske en koordinering af tilsynets tilbagemeldinger, så plejehjemmet ikke oplever modsatrettede krav og anbefalinger; bl.a. som dem, som Kirsten Normann Andersen og Maria Durhuus har været inde på omkring puder versus brandsikkerhed.

Følgelovforslaget L 92 indeholder primært en række mindre og tekniske konsekvensændringer, som følger af ældreloven og ældretilsynsloven, og med følgelovforslaget gennemfører vi bl.a. sammen med forslag til lov om ældretilsyn en sanering og også en begrænsning af antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver ved at bringe de kommunale og statslige ældretilsyn til ophør.

Til afslutning vil jeg sige, at kvalitet er et varemærke for hele ældrereformen, og det skabes bl.a. i samspillet mellem den ældre selv og medarbejderne, som får bedre betingelser for den nye helhedspleje, vi gennemfører med ældreloven. Men det opnås også igennem tilsyn med samtidig fokus på kontrol, dialog og læring. Med tilsynsreformen går vi fra flere overlappende ældretilsyn, der bl.a. fører kontrol med en fast årlig frekvens, og over til ét tværkommunalt ældretilsyn, som kun kontrollerer forholdene i ældreplejen, når der er behov for det. Vi går fra et ældretilsyn med et stort, stort og primært fokus på kontrol af ældreplejens dokumentation til et ældretilsyn med fokus på dialog og læring og hjælp til selvhjælp. Vi sikrer borgernes retssikkerhed ved at oprette Ældrelinjen, og ved at ældretilsynet som minimum kommer på tilsynsbesøg hver femte år. Målet med tilsynsreformen er altså at skabe et bedre tilsyn for at få mere kvalitet i vores ældrepleje. Tusind tak for ordet, formand, og jeg ser selvfølgelig frem til spørgsmål.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, formand. Jeg vil egentlig godt bare lige høre ministerens begrundelse for, at man præcis har valgt at rykke perioden mellem tilsynene til minimum 5 år. Det er jo i modstrid med, hvordan det er i dag, hvor der er 1 år mellem dem, og også med, hvordan socialtilsynet fungerer. I Enhedslisten anerkender vi fuldt ud målsætningen om at lave samtilsyn, altså at vi kan få koordineret tilsynene, så der ikke skal være et hav af forskellige tilsyn, som ikke nødvendigvis taler sammen. Men vi er ret bekymret for det med, at man ved nedsætter kadencen til hvert femte år. Det er jo også noget af det, vi kan se går igen i høringssvarene, bl.a. fra Ældre Sagen, som i den nuværende situation, hvor vi ændrer den tilgang, der er på centrene, siger, at der lige præcis her kunne netop være behov for, at man lidt oftere havde et tilsyn, også af hensyn til læringen. Så hvad er baggrunden for, at man er endt med hvert femte år, og at man lige præcis indfører det nu?

Ministeren.

Tusind tak for spørgsmålet. Jeg er jo glad for, at ordføreren kan se sig selv i hele den lærende tilgang. I forhold til den konkrete kadence er det jo grundlæggende en afvejning mellem på den ene side selvfølgelig en sikring af borgerens retssikkerhed, som jeg også hører er det, spørgeren er meget optaget af, og så på den anden side ikke at belaste mere end højst nødvendigt, idet man jo bruger tid på tilsynene. Det, vi kan se ud fra undersøgelser på området, er, at medarbejdere oplever, at de bruger utrolig meget tid, og hvis man bare tager nogle eksempler fra 2023, var der 89 pct. af de tilsyn, som blev foretaget med en fast kadence, hvor der var ingen eller meget få problemer. Så det er en afvejning mellem at sikre borgernes retssikkerhed, og at man simpelt hen bruger tiden fornuftigt og ikke bruger den på dokumentation, som er det, medarbejdere tilkendegiver er det, som de først og fremmest bruger tid på i forbindelse med tilsynet.

Så er der jo også den væsentlige pointe, at vi arbejder risikobaseret og effektivt, hvilket i øvrigt er en måde, man arbejder med tilsyn på på en række andre områder, bl.a. på arbejdsmiljøområdet.

Hr. Peder Hvelplund.

Ja, men der er noget, jeg ikke helt forstår. Jeg kan jo høre, at der er en bekymring både hos Ældre Sagen og FOA, altså både hos ansatte og dem, der skulle repræsentere borgerne på plejecentrene. 5 år er bare rigtig lang tid, når nu vi er vant til at have årlige tilsyn. Vi har det også på socialområdet. Jeg hører ikke rigtig nogen konkret begrundelse for det, andet end at man forhåbentlig ikke finder noget, og at der har været rigtig mange tilsyn, hvor der ikke har været noget. Men stadig væk er det at gå til hvert femte år meget. Hvad er den faglige begrundelse for, at det præcis er hvert femte år, man så er endt på, og ikke f.eks. hvert tredje år?

Ministeren.

Jeg deler fuldstændig ordførerens optagethed af retssikkerhed. Det er jeg også meget optaget af, og jeg synes, at det klæder os samlet som Folketing at være det. Så tak for det. Den konkrete begrundelse er, som jeg var inde på før, at det er en afvejning mellem retssikkerheden, og at man får brugt sin tid fornuftigt derude. Det er ikke helt korrekt, når ordføreren siger, at der ikke ville kunne være flere besøg. Hvis der er konkrete problemer på et plejehjem, er der sådan set ingen grænser for, hvor mange reaktive tilsynsbesøg man kan få. Det er jo netop for at målrette energien derhen, hvor man har problemer.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til ældreministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget

Det er vedtaget.