Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 94:

Forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love. (Opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Astrid Krag fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Regeringen er i gang med at gennemføre en vigtig og nødvendig frisættelse af den offentlige sektor. Vi ønsker helt grundlæggende et opgør med den måde, vi styrer velfærden på i dag, hvor alt for meget handler om dokumentation og kontrol i stedet for den borgernære velfærd, som er det vigtigste. Derfor har regeringen bl.a. foreslået at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk næste år.

Det er vigtigt for os i Socialdemokratiet at understrege, at det her altså ikke er en kritik af de statslige ansatte, der bare udfører de opgaver, de er blevet bedt om – som smører en madpakke og møder ind på arbejde. Den her frisættelsesdagsorden handler om at vende en udvikling, vi har oplevet gennem de sidste mange år, hvor antallet af årsværk i statens departementer og styrelser blev ved med at stige på bekostning af den borgernære velfærd.

Vi bliver også nødt til at være ærlige og sige, at udviklingen i høj grad ikke skyldes de statslige ansatte, som møder på arbejde hver dag, men politiske beslutninger, som vi har truffet under skiftende regeringer. Derfor er det også et politisk ansvar at vende den udvikling. Det tager vi nu på os ved at gennemføre en prioritering af, hvilke opgaver der skal løses mere enkelt, eller som slet ikke længere skal løses.

Lovforslaget her tager skridt mod en større frisættelse af den offentlige sektor på Børne- og Undervisningsministeriets område. Forslaget betyder, at der fjernes statslige opgaver med effekt fra den 1. juli 2025 på ministeriets område. Mere konkret foreslås det at nedlægge Dansk Center for Undervisningsmiljø og Rådet for Børns Læring, og Den Nationale Klageinstans mod Mobning overføres til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, indtil den ophæves den 31. juli 2027. Jeg tror, det er vigtigt at sige i den sammenhæng, at undervisningsmiljølovens regler fortsat vil beskytte den enkelte elev og studerende og være gældende.

Det foreslås også med lovforslaget at lave en række ændringer af loven om Danmarks Evalueringsinstitut, efter at Uddannelses- og Forskningsministeriets finanslovsbevilling til evalueringsinstituttet bortfalder.

På folkeskoleområdet foreslås det at afskaffe det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolens kvalitetsudvikling på almen- og specialområdet samt det statslige tilsyn med regionale og landsdækkende specialundervisningstilbud. Det samme gælder de kommunale internationale grundskoler, hvor det også foreslås at afskaffe det lovbestemte statslige tilsyn med skolernes kvalitetsudvikling. Til gengæld er folkeskoleforligskredsen enige om at styrke ordningen med udpegning af skoler med bekymrende kvalitet, ligesom kommunernes tilsynsforpligtelser jo gælder uændret og stærkt.

Det foreslås også at forenkle reglerne om vedtægter på frie skoler gennem anvendelse af standardvedtægter og i forlængelse af det mindre tilsyn. Og på gymnasieområdet foreslås det at fjerne muligheden for, at elever og kursister på private gymnasier kan klage til børne- og undervisningsministeren over afgørelser truffet af institutionen, som det allerede gælder og er kendt på de frie grundskoler, efterskoler og fagskoler.

Alle de her nævnte initiativer er vigtige for ambitionen om at frisætte den offentlige sektor. Den kan synes lille, når den står alene, men hver enkelt regelforenkling og hvert enkelt opgavebortfald frigør ressourcer til det, der virkelig betyder noget, nemlig at der er lærere og pædagoger og andre medarbejdere inden for velfærdsområdet, der kan få lov til at bruge deres faglighed og ikke mindst deres tid, og at der er tiden, til gavn for børnene og de unge i stedet for til overflødig dokumentation og kontrol og bureaukrati.

Der er altid afvejninger, og der er altid balancer, når man ændrer i ting, som jo i sin tid er blevet indført med en god vilje og de bedste intentioner. Vi mener, at man har ramt de rigtige balancer i det, der er svært, nemlig at prioritere mellem opgaver, og derfor støtter vi også lovforslaget, som det ligger her.

Der er ingen indtegnet til korte bemærkninger, så tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Dette lovforslag er et led i at frisætte den offentlige sektor. Vi vil gerne fjerne administrative opgaver, så vi kan bruge vores ressourcer og for den sags skyld også borgernes skattekroner bedre. Mange regeringer og rigtig mange politikere har gennem tiden slået fast, at vi skal mindske bureaukratiet og vi skal fjerne papirarbejde for at frigive mere tid og for den sags skyld også sikre, at vores offentlige medarbejdere får mere tid til borgerne. Men ofte bliver det kun ved snakken.

I perioden fra 2012 til 2022 steg antallet af akademikere i den offentlige sektor med 65 pct. Vi gik fra 30.000 ansatte til 50.000 ansatte, altså i en periode på 10 år. Med forslaget til finanslov for 2025 lægger både Venstre og de to øvrige regeringspartier nu op til at fjerne og forenkle opgaverne på tværs af alle ministerområder. Samlet skal det cirka svare til, at man fjerner administration svarende til 1.000 årsværk, og hvis vi vil mindske bureaukratiet, kræver det også, at vi tør tage fat, og derfor skal vi selvfølgelig også tage fat på børne- og undervisningsområdet. Når vi forhåbentlig nu får frisat den offentlige sektor mere, skal det jo helst også give plads til noget lokal frihed, og vi skal her fra Christiansborg også turde løsne tøjlerne og sikre os, at vi så ikke bare indfører ny administration og yderligere ny kontrol.

Vi har nok alle sammen igennem vores tid som politikere kritiseret den mængde af statslig administration og papirarbejde, der findes rigtig mange steder, og ofte beder vi kommuner og regioner om at mindske bureaukratiet, og så glemmer vi måske selv at kigge indad og kigge på, hvad staten egentlig kan gøre for at mindske administrationen. Jeg ved selvfølgelig også, at der er dele af lovforslaget – det er måske næsten naturligt – der har mødt kritik. Sådan vil det jo også være, når man rammer nogle, og det er så også helt naturligt, at man i høringssvar osv. kommer med sine holdninger.

Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at for mig og for os i Venstre har en af de ting, som har været svære i forbindelse med den her nedskæring og fjernelse af administration været, at vi nu ændrer på det med klageinstansen i forhold til mobning. Det er sådan, at det er en af de sager, som jeg selv har været med til at kæmpe for, men heldigvis, kan man sige, har vi sikret, at den bliver videreført indtil 2027, hvor den udløber med den solnedgangsklausul, som er skrevet ind i aftalen.

Alt i alt er det altid svært, når det bliver konkret, og man næsten ved, hvilke medarbejdere der sidder bag de her nedskæringer, men modsat er det også her, vi skal turde at gøre noget, og derfor bakker vi i Venstre selvfølgelig op om dette lovforslag. For der er brug for, at vi tager fat, og at vi får afbureaukratiseret. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Venstre. Næste ordfører er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Venstres ordfører sagde, at der havde været en del kritik, og så vil jeg også lige komme med lidt kritik, for jeg kan forstå, at ministeriet har haft travlt med at fremsætte det her lovforslag, hvilket så har ligget til grund for, at høringsparterne kun har fået meget kort høringsfrist, og det føler jeg og mener jeg er problematisk. Når man sender noget i høring fra den 22. oktober til den 30. oktober, giver det ikke vores høringsparter mulighed for at sætte sig grundigt ind i sagerne, og det vil jeg bare sige til ministeren finder jeg også er kritisabelt, altså kun at give høringsparterne en uge.

Der er jo sagt meget omkring det her lovforslag allerede. Det er jo en del af regeringens forslag til finansloven for 2025 og har til formål at gennemføre de dele af politisk prioriteret opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område, som kræver lovændringer. Ministeren har også den 7. oktober sendt et brev til Børne- og Undervisningsudvalget, hvor ministeren har præsenteret, hvad det kommer til at betyde, og det er jo altid sådan med bureaukrati og mere frisættelse, at det kan være rigtig godt, men der er jo også, kan man sige, nogle borgere, man skal tænke ind i det i forhold til borgernes retssikkerhed. Der er også kommet en del bekymringer med det her lovforslag. En af bekymringerne går bl.a. på det med at nedlægge det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolerne.

I Danmarksdemokraterne bakker vi op om intentionerne i lovforslaget, altså at formålet er at forenkle, fjerne bureaukrati og frisætte personalet i vores velfærd, så ressourcerne i højere grad også går til kerneopgaverne, og vi har også selv foreslået at nedlægge en del årsværk i staten, men som udgangspunkt ønsker vi i Danmarksdemokraterne så ikke, at denne øvelse sker på bekostning af borgernes rettigheder eller arbejdspladser uden for de store byer.

Til det har jeg så bare at sige, at vi under udvalgsbehandlingen vil stille en række opklarende spørgsmål til forslaget for at få belyst, hvad der er af eventuelle konsekvenser for arbejdspladserne ude i landdistrikterne, før vi endeligt tager stilling til det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er ordføreren for SF, fru Sofie Lippert.

Tak for ordet. I SF deler vi den intention, der har ført til det lovforslag, vi behandler i dag. Vi mener ligesom regeringen, at den kraftige vækst af antallet af ansatte i staten skal begrænses og tendensen vendes. Ikke fordi der sidder medarbejdere i staten og triller tommelfingre, men fordi en politisk iver efter at løse alle problemer med tilsyn og bureaukrati har ført til en stigning på mange tusind de seneste år.

På Børne- og Undervisningsministeriets område har man taget opgaven seriøst, og jeg vil gerne kvittere for, at en stor del af det, der er afskaffet her, netop er statslig administration, og det er, til trods for at en meget lille del af stigningen faktisk er sket på Børne- og Undervisningsministeriets område. Sådan er det ikke på alle områder.

En del af dette lovforslag er afskaffelsen af en lang række tilsyn med daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser. Der er primært tale om at afskaffe statslige tilsyn på områder, der allerede er underlagt tilsyn fra kommunerne. Kommunernes tilsyn kvalitetssikres af Ankestyrelsen. Jeg mener, det er den rigtige vej at gå, men det kræver også et fortsat arbejde i kommuner landet over med at sikre kvaliteten af deres tilsyn. Her håber jeg, at staten fortsat står klar med hjælp og rådgivning til kommunernes tilsynsopgaver med bl.a. vores fælles folkeskole.

Dette lovforslag nedlægger dog også uafhængige organer, som sikrer armslængde og en åben debat om undervisning og uddannelse. Det første er Dansk Center for Undervisningsmiljø. Her fremgår det af lovforslaget, at dele af deres opgaver vil blive lagt ind under Styrelsen for Kvalitet og Undervisning. Men DCUM leverer noget, som STUK ikke kan, nemlig konkret støtte til at skabe gode og trygge børne- og undervisningsmiljøer i praksis, lige fra 7. B til grøn stue. Derfor er vi i SF ikke tilhængere af nedlæggelse af centeret.

Derudover lægges der op til at nedlægge Rådet for Børns Læring, med henvisning til at de to nyere tiltag Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud løser nogle af de samme opgaver.

Selv om SF er store tilhængere af disse nye tilbud, mener jeg stadig, at der går noget vigtigt tabt ved nedlæggelsen af Rådet for Børns Læring. Rådet har nemlig en uafhængig og proaktiv rolle, mens de to andre organer fokuserer på områder, hvor der allerede er taget politisk initiativ.

Sidst, men langt fra mindst, udmønter dette lovforslag en del af opgavebortfaldet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. De fortjener ikke samme ros, som jeg i starten gav for Børne- og Undervisningsministeriets håndtering af opgavebortfald. Her er nemlig ikke tale om besparelser på statslig administration, men om afskaffelse af uafhængige evalueringer af ministeriets fagområde. Danmarks Evalueringsinstitut leverer uafhængige analyser af hele undervisnings- og uddannelsesområdet. Med dette lovforslag vil hele det videregående område dog blive fjernet fra instituttets opgaveportefølje, og vi vil fremover kun kunne læse analyser om undervisningsområdet.

Jeg kan forstå, at uddannelses- og forskningsministeren mener, at man fortsat vil kunne bestille analyser, når regeringen ønsker at få undersøgt en bestemt del af uddannelsesområdet. Men for det første er det et massivt knæk til uafhængigheden, og for det andet viser dette lovforslag klart, at det ikke længere vil være muligt, fordi hele den del af opgaveporteføljen forsvinder og man dermed må forvente, at den dybdegående viden om det videregående område vil gå tabt.

I en tid med historisk store uddannelsesreformer, der er fyldt med usikkerheder og ubekendte, virker det grotesk at afskaffe de uafhængige evalueringer. Vi har mere brug for dem nu end nogen sinde før. Derfor mener vi i SF, at det er forkert at nedlægge den videregående del af EVA.

Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvordan SF kommer til at forholde sig i en endelig afstemning om lovforslaget. Det skyldes, at opgavebortfaldet er en udmøntning af finansloven, som endnu ikke er færdigbehandlet. Når det kommer til opgavebortfaldet på undervisningsministeriets område, har der været politiske drøftelser, men det gælder ikke nedlæggelsen af EVA's uddannelsesanalyser. Jeg forstår, at dette skal stemmes igennem inden nytår, men jeg vil alligevel påpege det forhastede i at igangsætte lovbehandlingen af udmøntningen, før aftalen er indgået, ligesom det er stærkt kritisabelt, at høringsfristen har været så kort. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for SF. Fru Helena Hartmann Andresen er næste i rækken som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Det er virkelig skønt at stå her på talerstolen igen, når det handler om afbureaukratisering, for det er en af de allervigtigste opgaver, vi har foran os. Jeg vil faktisk gerne starte med at sige, at Liberal Alliance støtter lovforslaget. Der er mange af de her ting, der foreslås fjernet, som er unødvendige. Selv om nogle af dem måske kan være gode og rare at have, er det vigtigt at huske på, hvem det er, der betaler regningen. Det er jo nemlig skatteyderne, og et eksempel på det er Rådet for Børns Læring.

De laver jo et fint stykke arbejde, men der er heldigvis så mange, der går op i børns læring og i skolen, og som kommer med masser af anbefalinger, og så er det slet ikke nødvendigt at have et statsligt råd, der løbende kommer med anbefalinger.

Et andet eksempel, hvor jeg kan sige at Liberal Alliance står lidt anderledes end Venstre, er Den Nationale Klageinstansen mod Mobning. Intentionen er god, men i praksis har den begrænset effekt. Instansen kan kun udstede vejledninger og anbefalinger, hvilket gør den lidt tandløs over for skolerne. Samtidig skaber den en falsk tryghed for elever og forældre, der tror, de kan få reel hjælp, men i stedet bliver de mødt af bureaukritiske processer uden konkrete resultater. For LA's skyld kunne vi nedlægge den i morgen og ikke vente til 2027.

Alle børn har ret til en god skole, og vi er glade for, at man beholder bekymringslisten og udbygger den. Men egentlig så vi hellere, at man havde beholdt det statslige tilsyn med folkeskolen og så havde fjernet det kommunale, så kommunerne ikke både er driftansvarlig og tilsynsmyndighed.

Helt principielt mener vi, at det er et problem ved den her lov, at staten ikke længere kan lukke en folkeskole. Det må være den yderste konsekvens, hvis man har en skole, hvor kvaliteten af undervisningen er virkelig dårlig, eller hvor vold og trusler er en del af dagligdagen. Så Liberal Alliance kommer til at følge de her nye regler om tilsyn meget tæt, for de sidste, det må gå ud over, er børnene. Men selv om vi er lidt skeptiske over for den del, støtter vi som sagt stadig væk lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Moderaternes ordfører, hr. Henrik Rejnholt Andersen, er den næste på talerstolen.

Tak for ordet, formand. Jeg er i dag vikar for Moderaternes børne- og undervisningsordfører, Rasmus Lund-Nielsen, der ikke selv kunne være i salen i dag.

Regeringen har sat et mål om at slanke den offentlige sektor med godt 1.000 årsværk i 2025, og det har vi sat som et mål, fordi udviklingen i for lang tid er gået i den anden retning. Ministerierne og styrelserne er blevet alt for store, og den udvikling gælder alle politikområder, også børne- og undervisningsområdet.

Det betyder, at vi nu træder på bremsen og i stedet prioriterer midlerne til velfærd – den borgernære velfærd, hvor pengene har stor betydning for den velfærd, der tilbydes. Det betyder ikke, at vi er imod den offentlige sektor, tværtimod. Det betyder, at vi træder på bremsen over for unødige og unødvendige opgaver, for selv i den offentlige sektor er velfærdsopgaver som f.eks. rapportering, kontrol og tilsyn med tiden begyndt at fylde for meget. Spørgsmålet er også, hvor meget værdi det egentlig skaber, når alt kommer til alt.

Derfor foreslår regeringen med Moderaterne i spidsen, at vi slanker de opgaver ned til et tilstrækkeligt niveau. Jeg har ikke tænkt mig at gennemgå hele indholdet i lovforslaget, men jeg vil alligevel nævne nogle eksempler.

Vi fjerner ca. 30 fuldtidsansatte, afskaffer det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen, laver ændringer i loven om Danmarks Evalueringsinstitut som følge af, at Uddannelses- og Forskningsministeriets finanslovsbevilling til evalueringsinstituttet bortfalder, laver forenklinger af vedtægtsområder gennem anvendelse af standardvedtægter og mindre tilsyn og afskaffer det statslige kvalitetstilsyn med de kommunale internationale grundskoler. Dette er nogle af de mange tiltag, vi nu vil sætte ind med.

Det kan jo godt lyde, som om vi fjerner al kontrol og alt tilsyn i det offentlige, men der er i vores optik jo tale om nødvendige regler, der kun har medført administration og bureaukrati. Og i regeringen har vi en ambition om at detailstyre mindre og give mere plads, frihed og medbestemmelse til kommunerne, så vi mener netop, at det står mål med ambitionerne.

Moderaterne stemmer derfor for forslaget. Tak.

Tak til Moderaternes ordfører. Der er ingen indtegnet. Den næste på talerstolen er fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Det Konservative Folkeparti har længe arbejdet for at reducere det offentlige bureaukrati. Vi har set frem til, at der nu er opnået en enighed om konkrete initiativer. Besparelserne i kommunerne og regionerne har allerede sat retningen, og nu følger staten efter. Det er et naturligt skridt i arbejdet med at sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt, og at vores alle sammens skattekroner går til kernevelfærd frem for overflødigt bureaukrati.

På baggrund af regeringens udspil har der været drøftelser i forligskredsene, og her har vi fundet løsninger, der balancerer hensynet til effektivitet med nødvendigheden af fortsat kvalitet i vores institutioner. Det er en proces, hvor vi ikke har været enige i alt, men vi har lyttet til hinanden og fundet kompromiser. Samtidig har der været en række vigtige betingelser for os, som har været afgørende for, at man kan bevare tilliden til, at kvaliteten fastholdes.

Lad mig nævne et par eksempler.Tilsynet med kvalitetsaftaler for behandlings- og specialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem videreføres. Ordningen om udpegning af folkeskoler, hvor der er bekymring for kvaliteten, styrkes. Og der vil være fokus på flerårig opfølgning. I den forbindelse vil parterne i Sammen om skolen blive hørt for at sikre, at den kommunale opfølgning på skoler med udfordringer understøttes på allerbedste måde.

Samlet set mener vi, at reduktionen forsøger at ramme en god balance mellem besparelser og fortsat fokus på kvalitet, hvilket er det vigtigste for os. Der er områder, hvor vi ikke er helt enige i alle tiltag, men vi anerkender, at der er fundet flertal for løsningerne, der også tager højde for vores bekymringer. Vores mål er fortsat at reducere det bureaukrati, der står i vejen for kernevelfærd, og at fokusere ressourcerne på de områder, der faktisk gør en forskel for borgerne. Derfor bakker Det Konservative Folkeparti op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Fru Mai Villadsen, Enhedslisten, er den næste på talerstolen.

Tak for det. Der bliver talt meget fra den her talerstol om opgøret med unødvendigt bureaukrati, og det kan ingen jo rigtig være imod, men jeg vil ikke påstå, at det her lovforslag rammer det mål. Lovforslaget lægger op til at nedlægge Dansk Center for Undervisningsmiljø. Man vil nedlægge EVA's aktiviteter på de videregående uddannelser. Rådet for Børns Læring nedlægges. Man afskærer klageadgangen for en række elever og kursister og afskaffer en række tilsyn, bl.a. med specialtilbud på skoleområdet.

Det mener jeg er ufornuftigt, uklogt og helt forkert at gøre. Man kan godt tage et rigtigt sigte mod at ville mindske bureaukratiet, men jeg mener, at nogle af de her opgaver er rigtig væsentlige, og jeg synes også, at det er påfaldende, at det, man så ender med at vælge at fjerne, er alt det, som kan pege på noget kritisk i forhold til en regerings og et Folketings ageren. Det synes jeg er meget ærgerligt.

Jeg vil også gerne have lov til her fra talerstolen at kritisere processen. Det er allerede blevet nævnt, at høringsperioden har været kort, men jeg synes, at der er noget paradoksalt i, at man står og diskuterer et lovforslag, hvis indhold stadig væk er til forhandling i finanslovsforhandlingerne. Vi sidder der godt nok ikke længere, fordi vi er blevet smidt ud, men der sidder andre partier, som man godt kunne tænke kunne være interesseret i at ændre på fordelingerne her. Så det synes jeg er en mærkværdig proces.

Med alt det sagt ved jeg også godt, at ud fra det, der bliver sagt i salen i dag, er det ikke noget, vi kommer til at kunne ændre på, men vi vil dog alligevel stille et ændringsforslag til det her lovforslag. For jeg mener, at der er nogle udfordringer med det, man lægger op til med udpegningen af EVA's bestyrelse. For så vidt er der egentlig nogle fornuftige takter i det. Der er et fint aftagerperspektiv, og mange gode sider er repræsenteret, men vi savner altså, at medarbejdernes viden også bliver repræsenteret, og derfor mener vi, at FH også skal have en tilsvarende udpegningsret. Det vil vi stille et ændringsforslag om. Det håber jeg at regeringen vil bakke op om, på trods af at de kender vores indstilling generelt til lovforslaget, som vi ikke kan bakke op om.

Tak til ordføreren. Der en enkelt kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg får næsten lyst til at sige, at det jo ikke er overraskende, at Enhedslisten ikke vil være med til at fjerne noget bureaukrati og på den måde også kunne spare nogle penge. Er det sådan, at man kunne forestille sig, at Enhedslisten ud over det ændringsforslag, Enhedslisten så kommer med her i forbindelse med andenbehandlingen, også kunne komme med ændringsforslag, der handler om, hvor man ellers ville kunne spare på administration og bureaukrati?

For jeg tror, vi er mange, der er enige om, at man bruger for mange penge og for den sags skyld jo også for mange hænder, administrative hænder, på papirarbejde. Der synes jeg, det er lidt ærgerligt, hvis man altid bare afviser. Jeg er helt enig i, at der kan være ting, der kan være svære at fjerne, men nogle gange skal man jo også have mod til at gøre det. Så har Enhedslisten andre forslag til, hvor vi ellers kan fjerne bureaukrati?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, man kan kalde det papirarbejde, når der er et statsligt tilsyn med specialskoler, skoler, hvor der går elever, der er dybt udfordrede, og hvor vi risikerer, at nogle af de indsatser, der er, er utilstrækkelige, men at ingen opdager det, fordi tilsynet bliver fjernet. Jeg mener ikke, det er papirarbejde og bureaukrati til ingen verdens nytte, når Rådet for Børns Læring kommer med anbefalinger til, hvordan skolen bør indrettes bedre. Det er i øvrigt et råd, der er placeret langt væk fra ministerens bord. Det synes jeg peger på, at I har fat i den forkerte ende her.

Ja, der er for meget bureaukrati. Vi har selv peget på, hvordan man ude i kommunerne i rigtig stor stil på børneområdet, synes jeg, presser et bureaukrati af alle mulige styringsredskaber, som ingen har bedt om ude i daginstitutionerne, ned over dem. Men i forhold til det her synes jeg, at måske kun et eller to af forslagene er fornuftige.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det, jeg bare oplever, er, at når der er gået nogle år og man kommer til at kigge ind i de her systemer, så er der jo ofte bygget nye kontroller og nye tilsyn oven på hinanden, og ofte oplever man faktisk, som ordføreren også sagde, at rigtig mange kommuner også udfører kontroller og tilsyn. Derfor kvæler man til sidst de medarbejdere, der egentlig skal passe vores børn eller passe vores ældre. Det er derfor, man nogle gange er nødt til, mener jeg, at tage de her skridt for ligesom at få fjernet noget af det her, og det håber jeg også at Enhedslisten anerkender.

Ordføreren.

Jeg synes kun, det er fornuftigt at se på, hvor man kan fjerne unødigt fedt eller for meget bureaukrati, men jeg mener simpelt hen ikke, at regeringen har ramt plet her.

Til gengæld har vi jo bakket op om et lovforslag, som var i salen for godt en måned siden, hvor man vil fjerne obligatoriske skriftlige læreplaner i dagtilbud. Det synes jeg er rigtig fornuftigt. Men her mener jeg virkelig ikke at man har ramt plet. Jeg synes, der ligger rigtig meget skidt – nu har jeg ikke taletid til at udfolde det – i de 1.000 fyringer, man laver, hvor jeg mener der er noget, som slet ikke er overflødigt, men faktisk kerneopgaver, som man så får skåret væk bureaukratiets hellige navn.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Vi byder velkommen til ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, og jeg vil gerne takke ministeren for også at have inddraget forligskredsen. Jeg synes, vi har fundet en god balance i forhold til de ansatte, der skal skæres væk. Dog vil jeg ikke undlade at henlede opmærksomheden på, at Socialdemokratiet har stået i spidsen for to regeringer siden 2019 – den sidste flankeret af Venstre og Moderaterne – der har betydet en voldsom forøgelse af bureaukratiet. Venstres ordfører fru Anni Matthiesen sagde det jo egentlig meget godt, nemlig at det siden 2012 er steget voldsomt. Så også Venstre har deres andel i forøgelsen af bureaukratiet. Dertil kommer, at EU med en lind strøm af forordninger og direktiver lægger enorme byrder på ikke bare erhvervslivet, men også på administrationen i Danmark, så man også derigennem forøger bureaukratiet og dermed også papirnusseriet, og det kan jo ikke blive ved med at gå. Jeg vil også henlede opmærksomheden på, at regeringen jo skærer stillinger væk, der er blevet oprettet uden for hovedstaden, hvilket jo egentlig ikke var meningen med det, vi i sin tid gjorde.

Moderaternes ordfører sagde meget klogt, at man letter lidt på speederen, og det er jo rigtigt; man går fra at køre 80 km/t. til at køre 78 km/t. Det er jo stadig væk samme retning, bare lidt langsommere, og vi bliver nødt til at standse bilen og så vende rundt og køre den anden vej. Det betyder, at vi som minimum skal tilbage til 2019. Det må kunne lade sig gøre. Det her er et lille skridt i den rigtige retning, og jeg håber selvfølgelig på, at regeringen vil afbureaukratisere yderligere og komme papirnusseriet til livs. Dansk Folkeparti vil i hvert fald til hver en tid støtte denne udvikling. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for Dansk Folkeparti og byder velkommen til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi vil i Radikale Venstre gerne have flere lærere og pædagoger, der har mere tid sammen med vores børn. Det er derfor, vi er kommet med et børneløfte på 15 mia. kr., sådan at vores børn kan være sammen med faste pædagoger hele dagen i vuggestuen og børnehaven, så vi kan få nogle skoler med flere lærere, så man kan komme mere på lejrskole, og så vi kan få nogle fede fritidshjem. Derfor giver det selvfølgelig også god mening, at vi så kigger på, hvad det ellers er, vi bruger pengene på, og vi er helt med på, at det giver god mening at finde 1.000 årsværk i staten, som vi skal skære væk.

Jeg forstår bare ikke rigtig, hvorfor regeringen så har valgt at gøre det lige præcis der, hvor man gør det. Et af de steder, man skærer, er på det, som jeg synes er det allerallervigtigste, som et Undervisningsministerie skal sørge for, nemlig at have dygtige fagkonsulenter, som hjælper med at sørge for, at lærerne er dygtige i deres fag. Der har man valgt at skære ned. Og så vælger man at skære på Rådet for Børns Læring og på Dansk Center for Undervisningsmiljø, som jo altså ingenting har at gøre med, at der er blevet ansat flere folk inde i ministerierne.

Så når jeg nu lige om lidt folder ud, hvad vi mener om det i Radikale Venstre, skal jeg måske bare lige starte med at sige, at det her jo er en del af forligskredsen, og derfor har vi også lavet en aftale med ministeren, og selv om jeg synes, nogle af de her ting er en dårlig idé, så blokerer vi altså ikke for det i forligskredsen, og ligesom andre ordførere her også har givet udtryk for, må det afhænge jo af, hvad der så sker i de finanslovsforhandlinger, som kører parallelt med det her.

Jeg synes jo, at man burde lytte til Rådet for Børns Læring i stedet for at nedlægge dem. For et år siden kom de med deres rapport om, at det kunne give rigtig god mening, at børn ikke skal starte i skole så mange gange, men faktisk kun skal have én skolestart i august, altså at vi skal afskaffe forårs-sfo'en og lade børn være børn hele børnehavetiden, indtil de så starter i skole én gang. Jeg går stadig her et år efter og venter på, at regeringen faktisk følger op på det. Jeg har ikke været indkaldt til et eneste møde ovre i ministeriet, som handler om det. Selv om de her anbefalinger jo burde have sat gang i en virkelig vigtig politisk debat, hvor vi burde have fulgt op på det herinde, så er der her et år efter stadig ikke sket noget.

Den anden ting, som Rådet for Børns Læring har anbefalet os meget klart, er at gøre noget mere ved vores fritidspædagogik. I årevis har vi sparet og skåret ned på vores fritidspædagogik. Siden folkeskolereformen er der blevet taget ca. 2 mia. kr. fra børns eftermiddage, og jeg ved, at ministeren render rundt med sådan en seddel med en prioriteret rækkefølge i sin baglomme, og det er noget med, at fritidspædagogikken er nr. 8. Det er, som om vi aldrig rigtig kommer dertil, og derfor har jeg bare et ønske. I stedet for at man nedlagde Rådet for Børns Læring, ville det er jo være lidt federe, hvis man faktisk fulgte op på de anbefalinger, der kom, og hvis vi gjorde noget ved det her i Folketinget.

Det samme gælder lidt for Dansk Center for Undervisningsmiljø. Det er en gammel radikal mærkesag, at det skal være virkelig fedt for børn at være i skolen. Min forgænger Marianne Jelved sagde engang, at børn skal fløjte, når de går til skole, og de skal også fløjte, når de går hjem igen. I mange år var der, og det er der stadig, en ubalance, i forhold til at vi følger rigtig meget med i, om lærerne har det godt, når de går på arbejde, men hvad med eleverne? Det skal jo også være fedt at være elev i skolen. Man skal have det godt, når man er der, og derfor har Dansk Center for Undervisningsmiljø igennem årene spillet en virkelig vigtig rolle i at følge op de steder, hvor elever ikke er blevet behandlet ordentligt i skolen. Jeg synes, det er ærgerligt, at ministeren har valgt at nedlægge det.

Vi er med på at fjerne 1.000 statslige arbejdspladser. Hvis jeg selv kunne bestemme, havde vi fundet nogle af dem, vi diskuterer her i dag, på en anden måde. Jeg synes, det havde været mere rigtigt at kigge noget mere på, hvad det er for nogle regler, vi har lavet, og som jo gør, at der skal følges op på dokumentationen, og at der skal laves mere tilsyn. Jeg mener, det ville være mere interessant at prøve at kigge på, hvad det er for nogle ting, som vi faktisk synes folk skulle lade være med at lave, og så fjerne de regler og dermed frigive noget i stedet for at spare Dansk Center for Undervisningsmiljø og Rådet for Børns Læring væk.

Så skal jeg hilse fra Alternativet, som ikke har haft mulighed for at være her, og sige, at de beder om at få opdelt lovforslaget, sådan at de har muligheden for at stemme imod den del, der handler om EVA og DCUM .

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den næste, vi byder velkommen, er børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak til alle ordførere for debatten. Vi ønsker i regeringen at gennemføre en frisættelse af den offentlige sektor. Vi ønsker grundlæggende at forandre den måde, velfærden i dag styres og dokumenteres og kontrolleres på. Et af skridtene i den retning er at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk i 2025. Det sker efter en stor stigning i antallet af årsværk i statens departementer og styrelser over de senere år, og det gælder også for Børne- og Undervisningsministeriets område, også selv om det måske har været mere voldsomt andre steder. Regeringen ønsker at vende den her udvikling og prioritere midlerne til den borgernære velfærd.

Som flere har nævnt før mig, skal det her ikke betragtes som en kritik af statslige ansatte. Det er ikke, fordi de sidder og spiller syvkabale, men de udfører jo sådan set blot det arbejde, som vi her i Folketingssalen eller på ministerkontoret har besluttet sig for at de skal udføre. Vi foreslår derfor, at der bl.a. gennemføres en omfattende sanering og begrænsning af statslige kontrolopgaver og tilsyn, og det udgør et centralt element i arbejdet med frisættelsen.

Med det her lovforslag tager vi et ansvar for at prioritere skarpt, i forhold til hvilke opgaver der enten skal løses mere enkelt, eller som slet ikke længere skal løses. Med lovforslaget gennemføres de dele af det politisk prioriterede opgavebortfald, som vi har besluttet i regeringen, der hører til på Børne- og Undervisningsministeriets område, og også noget, der sker som følge af beslutninger truffet af min kollega i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det fjerner statslige opgaver svarende til ca. 30 fuldtidsansatte.

Med lovforslaget foreslås det at nedlægge Dansk Center for Undervisningsmiljø, og at Den Nationale Klageinstans mod Mobning overføres til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, indtil ordningen med klageinstansen ophæves i sommeren 2027. Efter udfasning af klageinstansen vil ressourcerne herfra blive brugt til indsatser, som bl.a. understøtter arbejdet med undervisningsmiljø på Børne- og Undervisningsministeriets område. Undervisningsmiljølovens regler vil fortsat være gældende i forhold til den enkelte elev og studerende, og den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, vil fortsat skulle sørge for, at kravene i undervisningsmiljøloven bliver opfyldt.

Vi foreslår også en række ændringer i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Det er det, der sker, som følge af at Uddannelses- og Forskningsministeriets finanslovsbevilling til evalueringsinstituttet bortfalder.

På folkeskoleområdet foreslår vi at det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling på almen- og specialområdet afskaffes. Det gælder også det lovbestemte statslige tilsyn med regionale og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud.

For så vidt angår kommunale internationale grundskoler, foreslås det ligeledes, at det lovbestemte statslige tilsyn med de skolers kvalitetsudvikling afskaffes. Alt det handler også om, at regeringen har tillid til, at kommunerne som ansvarlig myndighed fortsat løbende følger og udvikler kvaliteten af undervisningen på kommunens skoler og på kommunens egne kommunale internationale grundskoler, og at de griber ind, som der står i loven, hvis der er problemer. Vi har samtidig tillid til, at regionerne som ansvarlig myndighed gør det samme.

Vi foreslår derudover, at Rådet for Børns Læring nedlægges. Regeringen bakker dog fortsat op om en tæt og løbende inddragelse af eksperter, interessenter og andre; det vil blot finde sted i andre fora.

Med lovforslaget foreslår vi desuden en harmonisering af regler på gymnasieområdet om elevers klageadgang ved at afskære adgangen for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser til at klage direkte til ministeren. Samtidig foreslås bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål, ophævet.

Vi foreslår med lovforslagets del om vedtægtsområdet på de frie skolers område, at der sker en forenkling af vedtægtsområdet gennem anvendelse af standardvedtægter og mindre tilsyn.

Til slut vil jeg sige, at vi jo godt ved, at der er mange interesser på spil, når vi taler om opgavebortfald i staten, men vi mener, at det er nødvendigt at fjerne regler, der medfører administration, og det kræver politiske prioriteringer. Det er også min opfattelse, at hvis vi står i en situation med en fælles ambition om faktisk at skulle flytte ressourcer fra statslig administration til velfærd tættere på borgerne, så er det den her vej, vi skal gå. Og det her lovforslag skal være med til at udmønte denne ambition.

Vi har forsøgt at finde de rette balancer, og jeg vil også godt sige tak for de politiske diskussioner, vi har haft undervejs. Jeg vil også sige tak for debatten. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og jeg kan se, at de første allerede er kommet. Tak for ordet.

(Talen er under udarbejdelse)