L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 94 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om

elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om

Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love

(Opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets

område m.v.)

Indholdsfortegnelse

Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Opgavebortfald på undervisningsmiljøområdet

2.2.1.1. Nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø

og deraf følgende flytning af klageinstans

2.2.2. Opgavebortfald vedrørende Danmarks Evalueringsinstitut

2.2.2.1. Ændringer af evalueringsinstituttets opgaver

2.2.2.2. Sammensætning af bestyrelsen

2.2.2.3. Nedlæggelse af repræsentantskabet

2.2.3. Opgavebortfald på folkeskoleområdet

2.2.3.1. Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med folkesko-

lers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i

undervisning i behandlings- og specialundervisnings-

tilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale

2.2.3.2. Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med regionale

lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud

m.v.

2.2.3.3. Nedlæggelse af Rådet for Børns Læring

2.2.4. Opgavebortfald vedrørende kommunale internationale

grundskoler

2.2.4.1. Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med kommu-

nale internationale grundskolers kvalitetsudvikling

2.2.5. Opgavebortfald vedrørende klage over afgørelser på gym-

nasieområdet m.v.

12. november 2024

Sagsnr.: 24/32670

Juridisk Kontor

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Telefon: +45 33 92 50 00

Mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

2.2.5.1. Klage over afgørelser fra private institutioner for

gymnasiale uddannelser og ophævelse af bemyndigelse

2.2.6. Opgavebortfald vedrørende vedtægtsområdet på de frie

skolers område

2.2.6.1. Forenkling af vedtægtsområdet for de frie skoler

Side 2/50

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige

andre love (Opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets om-

råde m.v.) har i perioden fra den 22. oktober 2024 til den 30. oktober

2024 (9 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisa-

tioner m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 22. oktober 2024 endvidere sendt til

Børne- og Undervisningsudvalget til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen

den 22. oktober 2024.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og orga-

nisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modta-

get høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger

til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte

myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt

bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i over-

sigten markeret med *. Derudover er der visse organisationer mv, der har

afgivet fælles høringssvar og kan derfor ikke findes særskilt. Sådanne er

markeret med **.

Høringspart

Hørings-

svar mod-

taget

Be-

mærk-

ninger

Ingen

bemærk-

ninger

ADHD-Foreningen

Advokatsamfundet

Akademiet for de Tek-

niske Videnskaber

Akademikerne

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ankenævnet for Sta-

tens

Uddannelses-

støtteordninger

Ankestyrelsen

AOF Danmark

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd

Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag

Arkitektskolen i Aar-

hus

Astra

–

Center for Læ-

ring i Natur, Teknik og

Sundhed

Autismeforeningen

Beskæftigelsesrådet

Blik- og Rørarbejder-

forbundet

Børne- og Ungdoms-

pædagogernes

Landsforbund (BUPL)

Børne- og Ungdoms-

pædagogernes

Landsforbund (BUPL)

–

Lederforening

Børnenes Bureau

Børne- og Kulturchef-

foreningen

Børnerådet

Børnesagens Fælles-

råd

Børns Vilkår

Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg

(CFU)

CEPOS

Cevea

Claus Munch Drejer,

Episteme Research*

Daghøjskoleforenin-

gen

Daginstitutionernes

Lands-Organisation

(DLO)

Danmarks

Evalue-

ringsinstitut

–

EVA

Side 3/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Fiskerifor-

ening Producent Or-

ganisation

Danmarks Idrætsfor-

bund

Danmarks

ening

Danmarks

& gymnasier

Danmarks Statistik

Danmarks

forening

Danner

Dansk

Arbejdsgiver-

forening

Dansk Blindesamfund

Dansk Center for Un-

dervisningsmiljø

Dansk Center for Un-

dervisningsmiljø - Be-

styrelsen*

Dansk Center for Un-

dervisningsmiljø

instans

ning*.

Dansk Center for Un-

dervisningsmiljø

–

Til-

synet*

Dansk El-forbund

Dansk Erhverv

Dansk Firmaidræt

Dansk

hjælp

Dansk

Folkeoplys-

nings Samråd

Dansk Handicap For-

bund

Dansk Industri

DM - Dansk Magister-

forening

Dansk Metal

Dansk

Forbund

Dansk Psykolog For-

ening

Oplysnings

Flygtninge-

mod

Mob-

Den Nationale Klage-

Vejleder-

Private

Skoler

–

grundskoler

Lærerfor-

Side 4/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Dansk Skoleforening

for Sydslesvig

Dansk Skoleidræt

Dansk Socialrådgiver-

forening

Dansk Ungdoms Fæl-

lesråd

Danske Advokater

Danske A-kasser

Danske Dagbehand-

lingstilbuds Netværk

Danske Døves Lands-

forbund

Danske Erhvervsaka-

demier

Danske Erhvervssko-

ler og -Gymnasier

–

Bestyrelserne**

Danske Erhvervssko-

ler og -Gymnasier

–

Lederne**

Danske Forlag

Danske Gymnasieele-

vers

ning(**)

Danske Gymnasier

Danske

Gymnastik-

og Idrætsforeninger

Danske Handicapor-

ganisationer

Danske HF & VUC

Danske HF og VUC -

Bestyrelserne

Danske

skoler

Danske

højskoler

Danske Regioner

Danske Revisorer

Danske seniorer

Danske Skoleelever**

Danske

ler**

Danske SOSU-skoler

Bestyrelserne**

SOSU-sko-

Musik-

Kulturskoler

Professions-

Landbrugs-

Sammenslut-

Side 5/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Danske Studerendes

Fællesråd*

Danske Tale-, Høre-

synsinstitutioner

(DTHS)*

Danske Universiteter

Dataetisk Råd

Datatilsynet

De Anbragtes Vilkår

De Danske Sprogcen-

tre

DEA

Den Danske Filmskole

Den Danske Scene-

kunstskole

Den uvildige konsu-

lentordning på handi-

capområdet (DUKH)

Det Centrale Handi-

capråd

Det Jyske Musikkon-

servatorium

Det Kongelige Danske

Kunstakademis Billed-

kunstskoler

Det Kongelige Danske

Musikkonservatorium

Det Kriminalpræven-

tive Råd

Det Nationale Inte-

grationsråd

Deutscher Schul- und

Sprachverein

Nordschleswig

Digitaliseringsstyrel-

sen

DJØF

Efterskoleforeningen

EjendomDanmark

Engineer the Future

Erhvervsskolernes

Elevorganisation**

Erhvervsskolelederne

Erhvervsstyrelsens

Område for Bedre Re-

gulering (OBR)

Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation (FH)

für

Side 6/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fagligt

bund

Fælles

For-

Side 7/50

FGU Danmark

Finans Danmark

Finansforbundet

Finanstilsynet

FOA

Folkehøjskolernes

Forening i Danmark

Folkeligt

Forbund

Fora

Foreningen af Døgn-

og Dagtilbud for ud-

satte børn og unge

(FADD)

Foreningen

Fagskoler

Foreningen af katol-

ske skoler i Danmark

Foreningen af Kristne

Friskoler

Foreningen af Ledere

ved Danskuddannel-

ser

Foreningen af Private

Udbydere

Foreningen for Foræl-

dre til Elever i Fri- og

Privatskoler

Foreningen til gavn

for børn og unge

(fobu)

Foreningsfællesska-

bet Ligeværd

Forhandlingsfælles-

skabet

Forsikring og Pension

Forældrenes Landsor-

ganisation (FOLA)

Frie Skolers Lærerfor-

ening

FRISKOLERNE

FSR

–

danske reviso-

rer

Fødevareforbundet

NFF

Frie

Oplysnings

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Gentofte

ner

Børneven-

Side 8/50

Gymnasiernes Besty-

relsesforening

Gymnasieskolernes

Lærerforening

Helene Borgholm*

HK/Kommunal**

HK/Stat**

HORESTA

HvorErDerEnVoksen

IFFD

–

Idræts- og Fri-

tidsfaciliteter i Dan-

mark

Industriens Fond

Insero

Institut for Menne-

skerettigheder

Justitia

Klagenævnet for Spe-

cialundervisning

Kommunale

færdschefer

Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen

Kraka

Kriminalforsorgen

Kristlig Fagbevægelse

(Krifa)

LandboUngdom

Landbrug & Fødeva-

rer

Landdistrikternes

Fællesråd

Landselevbestyrelsen

for det pædagogiske

område

Landselevbestyrelsen

for social- og sund-

hedsområdet

Landsforeningen

10.

Klasseskoler

Danmark

Landsforeningen

førtidspensionister

for

Ungdomsskoleledere

Vel-

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Landsforeningen

Socialpædagoger

for

Side 9/50

Landsforeningen Livs-

værk

Landsorganisationen

Danske Daginstitutio-

ner (LDD)

Landsorganisationen

for

(LOS)

Landssammenslutnin-

gen af Handelsskole-

elever**

Landssammenslutnin-

gen af Foreninger for

Selvstændige Børne-

passere

Landssamråd for PPR-

chefer

Lasse Sloth Harbo*

Laura Sloth*

Lederne

Ledersamrådet

mark

Lev Uden Vold

Lilleskolerne

LOF

Lærernes

ganisation

Lær for Livet

Læsekonsulenternes

Landsforening

Læse- og Matematik-

vejlederforeningen

Manderådet

Marianne Kolle Chri-

stensen og Annette

Bech Morgen*

Maritime

ser*

Medierådet for Børn

og Unge

Modstrøm - Forenin-

gen for FGU-elever og

unge omkring FGU

Nationalt Center for

kompetenceudvikling

Uddannel-

Centralor-

for

STU og VSU i Dan-

sociale

tilbud

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Nationalt Videncenter

for Ordblindhed og

andre

ligheder

Naturvidenskabernes

Hus

Netværket for kostaf-

delinger

NOTA

–

Nationalbibli-

otek for mennesker

med

ligheder

OpenDenmark

Operation Dagsværk

Ordblindeforeningen

Plejefamiliernes

Landsforening

Red Barnet

Rektorkollegiet for de

Martime Uddannelser

Rigsrevisionen

ROAL

–

Samrådet for

Ordblindhed og an-

dre Læsevanskelighe-

der

Rytmisk Musikkonser-

vatorium

Rådet for Børns Læ-

ring

Rådet for de Grund-

læggende

(REU)

Rådet for Erhvervs-

akademiuddannelser

og Professionsbache-

loruddannelser

Rådet for Socialt Ud-

satte

Rådet for Voksen og

Efteruddannelse

(VEU-rådet)

Sammenslutningen af

Steinerskoler i Dan-

mark

Sammenslutningen af

Unge Med Handicap

Samrådet af Special-

skoleledere

Erhvervs-

rettede Uddannelser

læsevanske-

Læsevanske-

Side 10/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Sekretariatet for Er-

hvervsrettede

Selveje Danmark

Selvejende og private

institutioners

ening (Spifo)

Sjældne Diagnoser

Skole og Forældre

Skolelederforeningen

SMVdanmark

Socialpædagogerne

(Socialpædagogernes

Landsforbund)

Sofie Worm Tighe*

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrutte-

ring*

Studievalg Danmark

Syddansk Musikkon-

servatorium

Søren Christensen*

TABUKA -

Landsforeningen

gere anbragte

TAT-Kredsen

Tekniq

Tina Ginnerup Jesper-

sen*

Udbetaling Danmark

Uddannelsesforbun-

det

Uddannelseslederne

Uddannelsesrådet for

de maritime uddan-

nelser

Udviklingshæmme-

des Landsforbund

(ULF)

Ulla Kjærvang*

Ungdomsringen

Ungdomsskolefor-

eningen

Ungdomsuddannel-

sernes Vejlederfor-

ening

Unicef

for

nuværende og tidli-

for-

Vel-

færdsuddannelser

Side 11/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Universe

VUC

Bestyrelsesforeningen

Ældre Sagen

Aarhus Universitet*

Side 12/50

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar

om udkastet til lovforslag. De dele af høringssvar, som ikke angår lov-

forslaget, er ikke gengivet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til høringssvarene,

herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er

skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i for-

hold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også

ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er fore-

taget på Børne- og Undervisningsministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Ankestyrelsen, Danske Regioner, Centralorganisationernes Fællesud-

valg (CFU), Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Rigsrevisionen, Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

har ingen bemærkninger.

FRISKOLERNE

har ikke bemærkninger til indholdet i høringen.

Børne- og Kulturchefforeningen

tilkendegiver, at foreningen længe har

udtrykt ønske om et samarbejde mellem stat og kommuner, der er base-

ret på tillid, understøttelse og ligeværd, og derfor er positive overfor lov-

forslaget, hvor bl.a. en række tilsyn på skoleområdet ønskes nedlagt.

BUPL

anser det samlet set for problematisk, at det er de statslige funktio-

ner på området, der er tættest på praksis, som med samlelovforslaget

skæres væk. Det mindsker statens mulighed for at sikre, at kvalitetsudvik-

ling og lovgivningsarbejde kvalificeres af faglig indsigt og tilbageløb fra

praksis.

Børnerådet

er bekymret for, at det politisk prioriterede opgavebortfald

på Børne- og Undervisningsministeriets område kan have konsekvenser

for børns ret til en god skole og et godt undervisningsmiljø, og at kom-

muner og skoler, der har brug for vejledning og støtte til at højne kvalite-

ten i deres skoletilbud, ikke kan få den hjælp, de har brug for. Samlet set

er det Børnerådets opfattelse, at forslagene om nedlæggelse af DCUM og

Rådet for Børns Læring og afskaffelse af kvalitetstilsynet har betydning for

statens forpligtigelse til at efterleve børns ret til en skole af høj kvalitet og

et godt undervisningsmiljø, hvilket Børnerådet mener, er dybt problema-

tisk.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Side 13/50

Dansk Erhverv

støtter regeringens ambition om at reducere årsværk i

den statslige administration, og ønsket om at bremse de seneste års

vækst i denne, men mener dog, det er vanskeligt at se, at bevillingen til

EVA skulle høre under netop denne problemstilling.

Dansk Firmaidræt

ser positivt på de intentioner, der ligger bag forslaget

om at strømline og forenkle statslige tilsyn og administration, og Dansk

Firmaidræt anerkender behovet for at prioritere ressourcerne målrettet

for at skabe de bedste uddannelsesmiljøer for børn og unge. Dansk Fir-

maidræt ser mange positive aspekter i lovforslaget og de muligheder, det

skaber for at fremme trivsel og bevægelse blandt elever og studerende.

Dansk Firmaidræt ser frem til at følge implementeringen og tilbyder sin

støtte og samarbejde for at sikre, at bevægelse fortsat er en prioritet i ud-

dannelsesmiljøerne, da det fysisk aktivitet bidrager til at skabe stærkere

fællesskaber og sundere læringsmiljøer for alle.

Dansk Industri

bakker som udgangspunkt op om forslag, der kan ned-

bringe unødvendigt bureaukrati og lette administrationen.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

er enige i den overordnede in-

tention i regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald om fo-

kus på opgaver med karakter af administration, tilsyn og kontrol.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

retter generelt skarp kritik

mod udsigten til bortfaldet af de forskellige opgaver med tilsyn, kvalitets-

kontrol og forskning inden for Børne- og Undervisningsministeriets om-

råde.

FOLA

finder flere af de foreslåede ændringer problematiske, særligt fordi

de indebærer et betydeligt tab af statslig og uvildig viden samt tilsyn på

uddannelses- og børneområdet. FOLA har forståelse for, at ministeriet

ønsker at skabe administrative og økonomiske besparelser, men opfor-

drer kraftigt til, at dette ikke sker på bekostning af børns trivsel og ret-

tigheder i offentlige institutioner. FOLA mener, at kvalitetstilsyn, uvildig

evaluering og rådgivning er afgørende for at sikre både høj kvalitet og

demokratisk ansvarlighed i uddannelsessystemet, og anbefaler derfor, at

det statslige tilsyn, Rådet for Børns Læring og EVAs bevillinger fastholdes

som uvildige instanser med et bredt og langsigtet perspektiv på uddan-

nelseskvaliteten i Danmark.

er positive over, at regeringen ønsker at gennemføre en omfattende

frisættelse af den offentlige sektor og herunder foreslår at afskaffe kvali-

tetstilsynet med folkeskolerne.

Selveje Danmark

støtter helt grundlæggende op om, at tilsyn ikke bør

føre til unødige kontrolopgaver, og det gælder såvel det statslige tilsyn

med kommuner og regioner som det kommunale tilsyn med specialun-

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

dervisningstilbud. Selveje Danmark finder det dog helt afgørende, at vur-

deringen af henholdsvis ’unødigt’ og ’nødvendigt’ tilsyn tager afsæt i pa-

rametre, der har fokus på såvel kvalitetssikring og -udvikling som retssik-

kerhedsspørgsmål.

Skole og Forældre

forstår helt overordnet behovet for at spare på admi-

nistration og bureaukrati, men er skeptisk over for de konkrete forslag.

Skolelederforeningen

hilser overordnet set ændringerne velkommen, da

der er behov for at fjerne opgaver ifm. indberetninger og tilsyn, som unø-

digt belaster skolerne.

Flere høringssvar bemærker, at lovforslaget er et samlelovforslag og op-

fordrer til, at lovforslaget deles op. I høringssvarene er opfordringen bl.a.

begrundet i, at lovforslaget blander indbyrdes uafhængige emner, at det

svækker gennemsigtigheden og betyder, at de foreslåede ændringer ikke

kan behandles kvalificeret, dybdegående og ordentligt, også i lyset af den

korte høringsfrist.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der er tale om ét samlet

lovforslag, der afspejler regeringens politik vedr. politisk prioriteret opgave-

bortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Mange høringsparter kritiserer, at lovforslaget er udsendt i offentlig hø-

ring med urimelig kort høringsfrist og flere opfordrer til, at høringsfristen

forlænges.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et udkast til lovforslag i

perioden fra den 22. oktober 2024 til den 30. oktober 2024 (9 dage) har

været sendt i offentlig høring. Den forkortede høringsfrist er beklagelig,

men skyldes hensynet til, at lovforslaget er et følgelovforslag til forslag til fi-

nanslov for 2025, som skal vedtages inden udgangen af 2024, samt til at

skabe klarhed over omfanget af politisk prioriteret opgavebortfald på

Børne- og Undervisningsministeriets område m.v. Ministeriet har angivet

begrundelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Opgavebortfald på undervisningsmiljøområdet

2.2.1.1. Nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø og deraf føl-

gende flytning af klageinstans

noterer sig, at lovforslaget indebærer, at Dansk Center for Undervis-

ningsmiljø nedlægges, og at der sker en videreførelse af de af Dansk Cen-

ter for Undervisningsmiljøs videns- og rådgivningsopgaver på

Børne- og Undervisningsministeriets område, der er relevante, til ministe-

riet, herunder centrets opgaver som klageinstans.

Side 14/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Lærerforening

finder det beklageligt, at Dansk Center for Un-

dervisningsmiljø ikke længere kan give skolerne råd, vejledning og værk-

tøjer til deres forebyggende og konfliktnedtrappende arbejde, som er op-

byggeligt og kan forstærke tilliden til skolen.

Skolelederforeningen

finder det ligeledes beklageligt, at Dansk Center

for Undervisningsmiljø ikke længere har mulighed for at rådgive og vej-

lede skolernes i den forebyggende indsats relateret til antimobning, kon-

flikthåndtering og undervisningsmiljø generelt. Det forebyggende arbejde

bidrager til at opbygge og forstærke tillid til folkeskolen, hvorimod Klage-

instansen forstærker et unødigt bureaukrati og svækker muligheden for

lokal og tillidsbaseret dialog og samarbejde om mulige løsninger.

Danmarks Lærerforening

Skolelederforeningen

ønsker begge, at

de samlede besparelser i forhold til DCUM var fundet ved at fremrykke

nedlæggelse af klageindsatsen.

Børne- og Kulturchefforeningen

er bekymret over besparelserne på

DCUM, idet centeret er udtryk for varetagelsen og fremdriften af en

række vidensniveauer, der tilsammen bistår med kompetence på børne-

og ungeområdet. Aktuelt er børns trivsel et strategisk emne, der optager i

alle kommuner. Derfor er efterspørgslen efter viden fortsat stor, og for-

eningen finder det uklart, hvordan og hvor kommunerne kan søge efter

viden efter nedlæggelsen af DCUM.

Skole og Forældre

kan ikke støtte forslaget om at nedlægge DCUM. For-

eningen bemærker, at det er vigtigt med indsatser, som styrker elevers og

studerendes undervisningsmiljøer. Set i forhold til reguleringen af ar-

bejdsmiljøer, er reguleringen af undervisningsmiljøer meget sparsom, og

efter Skole og Forældres mening for sparsom. Det er derfor meget uhel-

digt med et forslag, som fjerner det lovbestemte tilsyn med overholdel-

sen af lov om elevers og studerende undervisningsmiljø. Det bemærkes i

øvrigt, at man stadig ikke er i mål

–

blandt andet i forhold til at få valgt

undervisningsmiljørepræsentanter blandt eleverne. Det kræver fortsat en

særlig indsats, sådan som Dansk Center for Undervisningsmiljø netop gør

det. Skole og Forældre kan ikke støtte forslaget om at flytte klageinstan-

sen. Foreningen er bekymret for det tab af viden, sådan en flytning vil

medføre, ligesom det et forudsigeligt, at sagsbehandlingstiderne af disse

alvorlige sager vil stige, når der sker som voldsom en omstrukturering.

BUPL

finder det yderst beklageligt, at DCUM med lovforslaget fremover

ikke længere kan give daginstitutioner og skoler råd og vejledning i for-

hold til det forebyggende og konflikthåndterende pædagogiske arbejde,

som kan understøtte deres arbejde med at styrke trivsel, deltagelsesmu-

ligheder og fællesskaber blandt børn og unge. Når der samtidig nedlæg-

ges stillinger i BUVM, finder BUPL det vanskeligt at se, at opgaverne vil

kunne overtages der.

Side 15/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD)

tilkendegiver be-

kymring over, at DCUM nedlægges, da DCUM har bidraget kvalificeret til

understøttelse af dagtilbudsområdet. DCUM har gjort en positiv forskel,

hvorfor en nedlæggelse ikke er ønskværdig.

Danmarks Private Skoler

bakker op om nedlæggelsen af DCUM som

klageinstans og anbefaler på det kraftigste, at klageordningen ikke for-

længes eller videreføres. Foreningen redegør indledningsvis for alle de

bekymringer, som foreningen fandt i forbindelse med klageinstansens

oprettelse, og som foreningen efterfølgende har fået bekræftet. På bag-

grund af erfaringerne med klageinstansen støtter foreningen derfor ned-

læggelsen af DCUM som klageinstans og anbefaler, at klageordningen

ikke forlænges eller videreføres. Erfaringerne viser ifølge foreningen, at

det eksterne klagesystem har skabt flere konflikter og fremmet en juridifi-

cering af forholdet mellem skoler, forældre og elever, hvilket har fjernet

fokus fra dialog og samarbejde. Den eksterne klageinstans har udfordret

skolernes autonomi, og mange sager er blevet omgjort uden hensyn til

lokale forhold og kontekst. De frie skoler er særligt udsatte, da sanktio-

nerne kan ramme dem hårdere end bl.a. folkeskolerne i forbindelse med

fratagelse af tilskud mv. Foreningen mener, at konflikter løses bedst gen-

nem tillid og tæt samarbejde frem for bureaukratiske processer, og at en

dialogbaseret og lokal tilgang vil skabe bedre forudsætninger for elever-

nes trivsel. Derfor ser foreningen ingen grund til at videreføre klageord-

ningen, heller ikke i regi af STUK.

Efterskoleforeningen

stiller sig kritisk i forhold til forslaget om at ned-

lægges DCUM. Foreningen frygter, at særligt videns- og rådgivningsom-

råderne vil blive nedprioriteret, når det kommer til at indgå i den almin-

delige statslige administration. Det anføres, at foreningen har gode erfa-

ringer med at henvise efterskolerne til det omfattende materiale, som

centeret løbende har udviklet.

FGU Danmark

frygter, at uddannelsesinstitutionerne fremover lades i

stikken og selv skal bruge ressourcer på at indhente viden om et godt un-

dervisningsmiljø for at overholde lovens bestemmelser. Foreningen fin-

der, at det er bekymrende at nedlægge Dansk Center for Undervisnings-

miljø uden samtidig at anvise et alternativ for samling af viden om og for-

midling af, hvad det vil sige at skabe og bevare et godt undervisnings-

miljø.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

bemærker, at der er en trivselskrise,

som berører alt for mange børn og unge. DCUM har en række aktiviteter,

som understøtter trivslen hos børn og unge, og en lukning af centret er

en kortsigtet løsning af et økonomisk problem. Lukningen vil skade arbej-

det for trivsel og bidrage til at gøre trivselskrisen blandt børn og unge dy-

bere. Samrådet vurderer derfor, at lukningen på sigt risikerer at sætte

flere unge uden for uddannelse og arbejde, og det har store omkostnin-

ger såvel menneskeligt som økonomisk. Omkostningerne er af en helt an-

den størrelsesorden end bevillingen til centret.

Side 16/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Side 17/50

Gymnasieskolernes Lærerforening

er stærkt bekymret for, at forslaget

indebærer, at elever, studerende og uddannelsessteder mister en let til-

gængelig mulighed for at modtage vejledning og rådgivning om under-

visningsmiljøet af medarbejdere med høj og specialiseret faglighed inden

for området. Det vil oplagt få negative følger for undervisningsmiljøet

bredt betragtet. Afskaffelsen af denne mulighed virker særligt uhensigts-

mæssig og uforståeligt i en tid, hvor elever og studerendes trivsel er ud-

fordret. Nedlæggelsen af DCUM kan risikere at forskubbe fokus fra fore-

byggelse til konsekvensbehandling.

Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier

håber, hvis tilsynet med overhol-

delsen af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø fremover

alene vil indgå i det almindelige løbende sektortilsyn, at der også i Børne-

og Undervisningsministeriet findes undervisningsmiljøspecifikke kompe-

tencer, i forhold til at uddannelsesinstitutionerne får det maksimale ud-

bytte ud af tilsyn på dette område.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

ser kritisk på og er mod for-

slaget om at nedlægge DCUM, der dels er en instans for kvalitetskontrol

gennem deres undervisningsmiljøvurderinger og dels arbejder med at

fordre rummelige og gode klasserum med diverse værktøjer, vejledninger

og inspirationsmaterialer. Sammenslutningen finder det stærkt kritisabelt,

hvis klageinstansen bliver rykket over til ministeriet, og derved bliver be-

grænset i forhold til at hjælpe elever.

Danske Studerendes Fællesråd

kan ikke bakke op om en nedlæggelse af

DCUM. Fællesrådet synes, at det er den forkerte vej at gå, når trivslen er

presset på tværs af uddannelsessystemet og synes ikke, at det er hen-

sigtsmæssigt, at tilsynet flyttes ind under Børne og Undervisningsministe-

riet.

Marianne Kolle Christensen og Annette Bech Morgen

skriver, at de

konkret har arbejdet sammen med DCUM i de sidste par år, og at DCUM

har været en væsentlig inspirationskilde til at udvikle nogle direkte brug-

bare værktøjer i undervisningen, som gør det muligt at opspore og sætte

ind, inden mistrivsel og dårlig klassekultur får lov til at sætte dagsordenen

Søren Christensen

bemærker, at man på hans skole har haft flere samar-

bejder med DCUM og fremkommer med en række konkrete eksempler

herpå. Han bemærker, at man i forbindelse med samarbejdet har lært

enormt kompetente medarbejdere at kende, som rykker helt tæt på bør-

nene og ind i maskinrummet i organisationen for at forstå og hjælpe med

at udvikle ny viden, strategier og pædagogiske tilgange for personalet i

mødet med udfordrede og sårbare børn og unge. Søren Christensen un-

drer sig over, at der peges på DCUM, når lige præcis de er praksisnære og

helt tæt på børnene (også dem der er virkelig svære at måle på og skabe

udvikling for). Han opfatter DCUM som kompetente, nysgerrige, vedhol-

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

dende i deres søgen efter ny viden og insisterende på at være understøt-

tende for at der skabes trivsel og udvikling på skolerne. Da der ikke er an-

dre, der gør netop det sammen med skolerne, vil DCUM blive savnet

voldsomt, hvis de nedlægges.

Tina Jespersen

bemærker, at der er brug for DCUM når det gælder den

pædagogiske, udviklende og vidensbaserede indsats, når og hvis uhen-

sigtsmæssige kulturer opstår på skolerne og i øvrige institutioner. Både

akut men særligt også forebyggende for at sikre stærke undervisnings-

miljøer og fællesskaber for børn og unge i fremtiden. Det anføres, at det

vil være et stort tab, hvis denne del af rådgivningsmuligheder bortfaldt

–

eller som i dette tilfælde

–

blev lagt i en styrelse, der ikke har den store

baggrund i det pædagogiske, men mere har beskæftiget sig med jura, og

som derfor vil komme til kort, i situationer hvor det pædagogiske perso-

nale, forældre eller skoleelever i de ældste klasser har brug for konkret

rådgivning og materiale, der kan bruges på skolerne.

Sofie Worm Tighe

bemærker, at nedlæggelsen af DCUM vil have bety-

delige konsekvenser for skolernes og institutionernes mulighed for at

sikre trygge og gode rammer for både elever og ansatte. DCUM spiller ef-

ter hendes opfatttelse en vigtig rolle i praksisnær støtte, hvor de hjælper

lærere, pædagoger og ledere med at skabe trivsel og forebygge mobning

gennem materialer, vejledning og samarbejde. Uden DCUM vil skolerne

mangle en central ressource til at fremme fællesskab og trivsel i dagligda-

gen, hvilket kan føre til øget pres på det eksisterende personale og risi-

kere at svække indsatsen mod mobning og for et godt undervisnings-

miljø.

Ulla Kjærvang

bemærker, at hun er er medarbejder på DCUM og at alle

hendes projekter er ude i felten med at hjælpe skoler med at få rum og

pædagogik til at spille sammen, så elevernes trives bedre, hjælpe med at

få fokus på det gode indeklima etc. Hun anfører, at det netop er handle-

rum og handlemuligheder for institutionerne, som DCUM er optaget af at

give de fagprofessionelle helt tæt på deres praksis, og at eleverne altid

inddrages og ses på som eksperterne, da de ved hvad der virker og hvad

der ikke virker. Ulla Kjærvang håber derfor, at DCUM får lov til at overleve,

så vi kan arbejde videre med det praksisnære arbejde.

finder det stærkt bekymrende, at regeringen ønsker at nedlægge

DCUM, fordi nedlæggelsen sker, mens der opleves en historisk stigning i

mistrivslen blandt unge. En mistrivsel, der i ikke uvæsentlig grad finder

sted i tilknytning til de unges uddannelsesprojekt. HK noterer sig, at op-

gaven fremover kun skal være ”...

en del af det almindelige løbende sek-

tortilsyn”, og HK kan i den forbindelse være bekymret

for, om tilsyn alene

kan understøtte f.eks. antimobningsstrategierne på uddannelsessteder,

handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø samt

forebyggelse af seksuel chikane på praktik- og læresteder

Side 18/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at DCUM efter instituttets

opfattelse har spillet en vigtig rolle i forhold til at udvikle værktøjer til ud-

dannelsessteder med henblik på at styrke et godt undervisningsmiljø.

DCUM har bl.a. udarbejdet vejledningsmateriale til ansatte på uddannel-

sessteder om inkluderende undervisningsmiljøer for LGBT+-elever og for

studerende med funktionsnedsættelser. DCUM har ligeledes udbudt kur-

ser og workshops til uddannelsesinstitutioner. Instituttet er bekymret for,

om de nødvendige videns- og rådgivningsopgaver vil blive varetaget til-

strækkeligt fremover og anbefaler derfor, at ministeriet sikrer, at der eksi-

sterer vejledende materiale til skolerne til brug for forebyggelse og hånd-

tering af diskrimination, chikane og seksuel chikane samt undervisning

om rettigheder, kvalificeret rådgivning og støtte til børn og unge, som

oplever diskrimination, chikane eller seksuel chikane. Desuden anbefaler

instituttet, at ministeriet tager initiativ til at styrke alle uddannelsessteders

pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø. Det indebærer, at pligten til at

sikre et godt undervisningsmiljø udtrykkeligt udvides til at omfatte et un-

dervisningsmiljø fri for mobning, chikane og forskelsbehandling. Det in-

debærer ligeledes, at de konkrete tiltag i kapitel 1 a udvides til også at

gælde for videregående uddannelsesinstitutioner og voksenuddannelser.

Børns Vilkår

bemærker, at DCUM siden sin oprettelse har haft en vigtig

opgave med at rådgive og støtte danske skoler og institutioner i at for-

bedre undervisningsmiljøet, og Børns Vilkår ser derfor med bekymring på,

at DCUM foreslås nedlagt. Børns Vilkårs bemærker, at det er helt afgø-

rende, at der er en uafhængig klageinstans for mobning, der hurtigt og

effektivt kan træffe afgørelse i sager, hvor forældre oplever problemer

med mobning på deres børns skole, og skolen efter deres opfattelse ikke

gør nok for at stoppe det. En afgørende forudsætning for en sådan klage-

instans er, bl.a. at instansen har en meget kort sagsbehandlingstid, der

muliggør, at en skole iværksætter midlertidige foranstaltninger, der er eg-

net til at gribe ind overfor mobningen, før mobningen fører til mistrivsel,

skolefravær eller i sidste ende skoleskift for den forurettede part. Ned-

læggelsen af DCUM og overflytningen af klageinstansen for mobning til

Børne- og Undervisningsministeren bør derfor give anledning til at over-

veje, hvordan man fremover kan indrette en klageinstans mod mobning,

der hurtigt og effektivt kan træffe afgørelse i sager om mobning.

Børnerådet

finder, at børns ret til et trygt, sundt og sikkert børne- og un-

dervisningsmiljø skal være en politisk prioritet. Foreningen er stærkt be-

kymret for intentionen om at nedprioritere vejledning og rådgivning om

gode børne- og undervisningsmiljøer og samtidig stoppe tilsynet med

undervisningsmiljøloven.

DCUM’s statusundersøgelser giver vigtig viden

om, hvordan det går med overholdelsen af undervisningsmiljøloven, og

ikke mindst hvor kommuner og skoler har brug for vejledning mv. Børne-

rådet finder, at hvis der ikke længere skal føres tilsyn med, samt rådgives

og vejledes om undervisningsmiljøet, vil resultatet være en de facto ned-

gradering af undervisningsmiljøloven. Det er Børnerådets klare anbefa-

ling, at forslaget bortfalder, og at regeringen anerkender den fortsatte

forpligtigelse til at efterleve alle elevers ret til et trygt, sundt og sikkert

Side 19/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

undervisningsmiljø. Hvis tilsyns, rådgivnings- og vejledningsopgaven ikke

længere skal varetages af DCUM, skal opgaven som minimum placeres et

andet sted. Børnerådet er i øvrigt meget opmærksom på, at klageinstan-

sen mod mobning som udgangspunkt bortfalder med solnedgangsklau-

sulen i 2027. Børnerådet står meget gerne til rådighed ift. at nytænke kla-

gesystemet, så det dels bliver mere børnevenligt rent processuelt, dels

bliver bedre egnet til at gøre en reel forskel for børnene og skolefælles-

skabet.

Dansk Firmaidræt

ser nedlæggelsen af Dansk Center for Undervisnings-

miljø som en mulighed for at tænke nyt i forhold til, hvordan der sikres

gode undervisningsmiljøer og opfordrer til, at den vigtige opgave med at

fremme elevers trivsel og sundhed

–

herunder fysisk aktivitet

–

fortsat for-

ankres stærkt i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Claus Munch Drejer

anfører, at DCUM ikke må nedlægges, men skal be-

stå. Han henviser bl.a. til, at DCUM leverer gratis materialer, der hjælper

med at skabe gode børne- og ungefællesskaber i dagtilbud, skoler og på

uddannelser, og i arbejdet med børne- og elevinddragelse er DCUM

stærkt med helt ude i praksis i dagtilbud, i grundskoler og på landets

ungdomsuddannelser, ligesom DCUM tilbyder praksisnær rådgivning,

værktøjer og analyser, der hjælper og understøtter skoler og daginstituti-

oner med at skabe trygge og inkluderende miljøer.

Laura Sloth

synes ikke, at DCUM skal lukkes, fordi de hjælper børn med

at stoppe mobning i skolerne.

Helene Sloth Harbo Borgholm

ønsker ikke en lukning af DCUM. Hun

henviser til bl.a. statusundersøgelser, som viser, at opgaven ikke er løst

–

et stort flertal af uddannelsesstederne har ikke et tilstrækkeligt kendskab

til undervisningsmiljølovens bestemmelser og overholder dem ikke, hvor-

for der forsat et behov for DCUM, som har til opgave, at sætte fokus på

arbejdet med undervisningsmiljø og børnemiljø. I øvrigt henviser hun bl.a.

til, at der vil ske et stort videns tab ved at overflytte opgaverne til STUK,

da medarbejdernes kompetencer og viden tabes, samt at man mindske

kvaliteten i afgørelserne i klageinstansen, fordi der ikke længere vil være

en tæt pædagog-faglig sparring mellem jurister og pædagogiske konsu-

lenter, som i praksis arbejder med at støtte skolerne i at forebygge og

håndtere mobning. Oplæringsperioden af juristerne i STUK vil også kunne

betyde længere sagsbehandlingstid og forventeligt også påvirke kvalite-

ten af afgørelser negativt i en periode.

Lasse Sloth Harbo

synes, at det er en uheldig beslutning at lukke DCUM.

Han bemærker bl.a., at mange skoler og daginstitutioner er fanget af

hverdag og drift, hvorfor det er nødvendigt at nogen indsamler og for-

midler gode løsningsforslag til konkrete problemer i hverdage, og her er

DCUM tættere på praksis end STUK. Der er desuden behov for DCUM til

at sætte fokus på undervisningsmiljø i forbindelse med nye reformer.

Lasse Sloth Harbo frygter i øvrigt bl.a., at der vil ske et tab af syergien på

Side 20/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

tværs af uddannelserne, når sektortilsynet fremadrettet bliver placeret i

forskellige ministerier mv.

Lasse Sloth Harbo og Helene Sloth Harbo Borgholm

bemærker desu-

den begge, at det økonomisk er en dårlig investering at lukke DCUM,

fordi et videnscenter har mulighed for ekstern finansiering, så man får

langt mere arbejde udført netop på et område, hvor der er brug for viden

end staten faktisk betaler for. Det anføres således, at hvis man ønskede at

overføre alle opgaver, som videnscenteret løser, til styrelsen for undervis-

ning og kvalitet, vil det kræve en meget større bevilling end den finanslo-

ven betaler i dag.

DCUM

kan generelt ikke bakke op om lovforslaget. Centeret bemærker

bl.a., at en lukning af centeret fjerner statens eneste reelle praksisnære

trivselsaktør på skoleområdet samt fjerner helt konkret hjælp til de børn

og unge, som ikke har det godt i skolen. Centeret finder derfor, at der er

et misforhold imellem regeringens intention om at skære ned på admini-

stration og bureaukrati og forslaget til udmøntning ved at nedlægge

DCUM. Centeret understreger desuden, at centerets opgaver ikke forsvin-

der ved at nedlægge DCUM og peger bl.a. på, at både skoler og dagtil-

bud har stadig stigende brug for konkret hjælp til løsning af trivselsudfor-

dringer, og at der ikke står en anden aktør klar til at løfte, da STUK efter

centerets opfattelse ikke har de fornødne ressourcer til at omsætte ek-

sempelvis en trivselsmåling til konkrete indsatser. Centeret opfordrer des-

uden bl.a. til, at politikere som minimum undersøger, hvad det rent faktisk

er, man er ved at fjerne da det efter centerets opfattelse ikke er beskrevet

i lovforslaget

–

nemlig at der ikke er tale om en vejledningsopgave, men

om konkret hjælp til at omsætte trivselsmålinger til praksis og konkrete

indsatser.

DCUM

(Den Nationale Klageinstans mod Mobning) bemærker bl.a., at

det, hvis klageinstansen overflyttes til STUK, formentlig vil medføre et be-

tydeligt tab af viden. En af de største fordele ved klageinstansen er, at der

altid er en pædagogisk konsulent involveret i behandlingen af sagerne.

Dette sikrer, at pædagogiske og juridiske perspektiver forenes, hvilket

gør, at løsningerne bliver relevante og meningsfulde for både skoleledere

og det pædagogiske personale, samtidig med at de juridiske rammer

overholdes. Det bemærkes i øvrigt, at det er usikkert, om STUK vil have de

fornødne ressourcer og kapacitet til effektivt at informere og vejlede sko-

ler og kommuner i, hvordan lovgivningen skal forstås og anvendes i prak-

sis. Klageinstansen finder, at lovforslaget vil få alvorlige konsekvenser for

retssikkerheden for børn og unge. Erfaringer fra klageinstansen viser bl.a.,

at mange skoler ikke altid håndterer mobning korrekt, og uden klagein-

stansens uafhængige vurdering risikerer alvorlige tilfælde af mobning at

blive overset.

DCUM

(tilsynet) er bekymret for, at den retssikkerhed, som et specialise-

ret tilsyn med undervisningsmiljøloven sikrer for elever og studerende i

forhold til deres ret til et

Side 21/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

godt undervisningsmiljø, vil blive udvandet, hvis tilsynet bliver en del af

det generelle sektortilsyn. Dette skyldes dels af man finder, at det vil stille

skærpede krav til elever, studerende og forældre om deres kendskab til

rettigheder og muligheder for at kontakte ministeriet om problemer med

undervisningsmiljøet. Dernæst at et effektivt tilsyn kræver dybdegående

faglig viden om undervisningsmiljø for at sikre kvalificeret vejledning og

støtte, så gode undervisningsmiljøer kan opretholdes og genoprettes. Ar-

gumenterne for at bevare et selvstændigt og specialiseret tilsyn ligger i

vigtigheden af rettidig, målrettet indsats og dybdegående forståelse, som

sikrer, at alle elever og studerende kan trives og udvikle sig i et godt un-

dervisningsmiljø.

DCUM

(bestyrelsen) kan ikke bakke op om forslaget. Det anføres, at hvis

DCUM nedlægges så mistes dyrebar praksiserfaring og ekspertise med at

lave gode fysiske og psykiske læringsmiljøer. Ekspertise som ikke kan

hentes andre steder. Daginstitutioner, skoler og uddannelsessteder mister

en konkret hjælper, som leverer konkrete værktøjer til deres daglige ar-

bejde med at sikre børne- og undervisningsmiljøerne. Hvis DCUM ned-

lægges forsvinder den eneste statslige aktør som leverer konkret hjælp i

form af praksisnære og handlingsorienterede indsatser på området for

børn og unges trivsel i daginstitutioner, skoler og på uddannelsessteder

FOA

bemærker, at der i lovforslaget står, at DCUM’s videns-

og rådgiv-

ningsopgaver på Børne- og Undervisningsministeriets område i fornødent

omfang vil blive videreført inden for rammerne af ministeriets almindelige

videns- og rådgivningsopgaver over for uddannelsesinstitutioner, kom-

munerne m.fl., herunder for så vidt angår rådgivning vedrørende børne-

miljø. Men der nedlægges samtidig stillinger i ministeriet og STUK, hvilket

gør det svært at se at opgaverne skal kunne overtages der.

Red Barnet

anbefaler, at bibeholde DCUM for at sikre en løbende og

vedvarende information- og vidensformidling til skoler og dagtilbud. For-

eningen bemærker, at hvis DCUM nedlægges, vil skoler ikke have samme

adgang til vejledning og kompetenceopbyggelse ift. at efterleve reglerne

om børns undervisningsmiljø. Det er problematisk, da det kan få betyd-

ning for, om børn skal vente for længe, før skolen reagerer på udfordrin-

ger med undervisningsmiljøet i form af mobning eller lignende. DCUM

har udviklet mange gode værktøjer herunder Dagtilbudstermometeret,

som mange dagtilbud har brugt til at blive klogere på børnenes perspek-

tiver og arbejde med børnemiljøet. Red Barnet er optaget af, hvem der

fremadrettet skal varetage og vedligeholde værktøjet, så dagtilbud stadig

kan bruge det i praksis. Foreningen udtrykker i øvrigt bekymring for, at en

overførsel af klageinstansen fra DCUM til STUK vil påvirke kvaliteten af

sagsbehandling og vejledning negativt. Red Barnet anbefaler, at klagein-

stansen, såfremt DCUM nedlægges, bliver placeret et sted med tilstræk-

kelige børnefaglige kompetencer med kendskab til skolernes hverdag og

organisering til at varetage sagsbehandling samt vejledning af skolerne

ift. at håndtere den aktuelle udfordring med undervisningsmiljøet tilfreds-

stillende.

Side 22/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Side 23/50

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at opgavebortfaldet på un-

dervisningsmiljøområdet, hvorefter DCUM foreslås nedlagt og klageinstan-

sen herefter overflyttes til STUK, er udtryk for et politisk prioriteret opgave-

bortfald og skal ses i denne sammenhæng. Det er i forbindelse med den

politiske prioritering vurderet, at der fremadrettet lokalt kan arbejdes med

undervisningsmiljø med udgangspunkt i rammerne i undervisningsmiljølo-

ven. Det vurderes ligeledes i forlængelse heraf, at den centrale varetagelse

af opgaver på området i dag kan indgå i den almindelige statslige admini-

stration på de relevante ministerområder, hvorfor der ikke længere er be-

hov for et særligt center på dette område.

Centerets videns- og rådgivningsopgaver på Børne- og Undervisningsmini-

steriets område vil i fornødent omfang blive videreført inden for rammerne

af ministeriets almindelige videns- og rådgivningsopgaver over for uddan-

nelsesinstitutioner, kommunerne m.fl. For så vidt angår tilsynet, vurderes

dette at kunne varetages mere hensigtsmæssigt som en del af det alminde-

lige sektortilsyn, hvor STUK i forbindelse med sin generelle virksomhed på

tilsynsområdet også har fokus på undervisningsmiljøloven. Undervisnings-

miljølovens regler vil fortsat være gældende i forhold til den enkelte elev og

studerende, og at den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar

for uddannelsesstedet, vil fortsat skulle sørge for, at kravene i undervis-

ningsmiljøloven bliver opfyldt. Retsgrundlaget på undervisningsmiljøloven

svækkes således ikke med dette lovforslag.

Der sættes i flere af høringssvarene spørgsmålstegn ved, om STUK fremad-

rettet vil kunne løfte opgaven med hensyn til behandlingen af klagesager

og varetagelsen af sektortilsynet, og om styrelsen har de relevante kompe-

tencer. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at STUK har stor erfaring

med både klagesagsbehandling og tilsyn på Børne- og Undervisningsmini-

steriets område, og derfor har de fornødne kompetencer i forhold til en

fremadrettet varetagelse af opgaver vedr. undervisningsmiljøloven. Det skal

understreges, at styrelsen i lighed med DCUM både råder over juridisk og

andet administrativt akademisk personale samt pædagogiske konsulenter.

For så vidt angår spørgsmålene om solnedgangsklausulen og en evt. for-

længelse af klageadgangen bemærkes, at dette ikke er et selvstændigt

emne for dette lovforslag, og således falder uden for rammerne af lovforsla-

get.

2.2.2. Opgavebortfald vedrørende Danmarks Evalueringsinstitut

2.2.2.1. Ændringer af evalueringsinstituttets opgaver

Akademikerne

opfordrer til, at opgavebortfaldet på det videregående

område, som følge af fjernelsen af den årlige bevilling til EVA s arbejde,

genovervejes. Som uafhængig vidensinstitution gennem de seneste 25 år

har EVA leveret analyser og evalueringer af høj faglig kvalitet, som under-

støtter kvalitetsudvikling og beslutningsgrundlaget på det videregående

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

uddannelsesområde og på overgangene mellem de forskellige uddannel-

sesniveauer. Der henvises endvidere til, at der i disse år gennemføres

store og omkalfatrende uddannelsesreformer.

Bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut

er stærkt kritisk over for

fjernelsen af bevillingen til det videregående område på EVA. Det betyder,

at man mister den eneste statslige uafhængige institution, der af egen

drift foretager dybdegående analyser og evalueringer af det videregå-

ende uddannelsesområde, og man nedlægger et uvildigt vidensmiljø med

25 års erfaring og akkumuleret viden på det videregående område. Det

sker i en tid med mange reformer, hvor et kritisk og konstruktivt blik er

relevant og nødvendigt. Det er hurtigt at lukke et vidensmiljø, men det ta-

ger mange år at opbygge. Endvidere forsvinder muligheden for at kunne

analysere uddannelsessystemet samlet på langs og på tværs

–

og ikke

blot sektorvist eller i siloer inden for det enkelte ministeriums ressortom-

råde. Der ses positivt på, at lov om EVA opdateres til den gældende prak-

sis i forhold til fx opgaverne om akkreditering. Det bemærkes, at en

række personer står som medunderskrivere på høringssvaret.

BUPL

er ærgerlig over, at EVAs bevilling og forpligtelse på det videregå-

ende uddannelsesområde bortfalder. Det anføres, at det er vigtigt for vo-

res demokrati, at vi som samfund står værn om uafhængig og praksisnær

viden. EVA har mange års viden og videregående uddannelse, viden om

sammenhænge til ungdomsuddannelser og viden og tværgående forhold

som bl.a. rekruttering, kvalitet og trivselsudfordringer, som er væsentlige i

den fortsatte kvalitetsudvikling af uddannelserne.

Dansk Erhverv

finder det kritisabelt, at bevillingen fra Uddannelses- og

Forskningsministeriet til EVA bortfalder. EVA laver ikke offentlig admini-

stration, men uafhængige analyser. Det er bekymrende, at der spares på

den i forvejen alt for ringe evaluering på de videregående uddannelser.

Der henvises til, at der gennemføres omfattende reformer af alle dele af

de videregående uddannelser, hvorfor det er fuldstændig afgørende med

uafhængige analyser heraf. Bortfaldet af bevillingen er grundlaget for det

vidensmiljø, EVA gennem årene opbygget på det videregående område,

og som danner grundlag for indtægtsdækket virksomhed, hvor f.eks. de

enkelte uddannelsesinstitutioner, det offentlige og andre kan rekvirere

analyser til brug for egen kvalitetsudvikling eller til at understøtte og kva-

lificere beslutninger.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

finder det bekymrende, at der foretages

så stor en forandring af institutionens arbejdsopgave med en høringsfrist

på en uge.

Danske Erhvervsakademier

udtrykker bekymring over afskaffelsen af

EVAs bevilling til det videregående uddannelsesområde. Foreningen me-

ner, at der fortsat er brug for en uafhængig instans, der har til opgave at

undersøge sammenhænge og problemstillinger på tværs af hele uddan-

nelsesområdet.

Side 24/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Side 25/50

Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier

finder, at det klart vil svække

EVAs stærke vidensmiljø og udarbejdelsen af uafhængig praksisnær vi-

den, løsningsforslag og redskaber. EVAs ordinære virksomhed omfatter

det videregående uddannelser, og dette medfører, at instituttet også be-

skæftiger sig med overgange og sammenhæng mellem uddannelser, hvil-

ket er essentielt i forhold til den uddannelsespolitiske situation i dag.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

er meget imod ændringerne

som følge af bortfald af bevillingen til det videregående uddannelsesom-

råde fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Med bortfaldet nedlæg-

ger man et uvildigt og praksisnært vidensmiljø på det videregående om-

råde i en tid med mange store reformer, hvor et kritisk og konstruktivt

blik er en vital del af udmøntningen, herunder fjernes muligheden for at

kunne se på tværs af grundskole, ungdomsuddannelse og videregående

uddannelser.

Danske Gymnasier

er meget kritisk over for den påtænkte afskaffelse af

EVAs opgaver på det videregående område. Gennem 25 år har EVA skabt

et stærkt vidensmiljø og udarbejdet praksisnær viden, løsninger og red-

skaber til gavn for hele uddannelsessektoren, der har været med til at

kvalificere de uddannelsespolitiske drøftelser. Det er vigtigt med en uaf-

hængig vidensinstitution, der kan producere viden på tværs af grund-

skole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelser.

Danske Professionshøjskoler

finder det problematisk at fjerne tilskud til

EVA rettet mod de videregående uddannelser. De videregående uddan-

nelser kommer til at mangle en uvildig vidensaktør. Professionshøjsko-

lerne vil ved med bortfaldet af den faste bevilling til EVAs evalueringer og

analyser på det videregående uddannelsesområde komme til at mangle

analyser og indsigter, og vil være nødsagt til selv at finansiere analyser, da

det er central viden i professionshøjskolernes beslutningsprocesser. Det

vil medføre, at professionshøjskolerne selv skal finansiere disse analyser

med midler fra driften, hvilket vil medfører en forringelse af uddannelser-

nes økonomi.

Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

tager de

foreslåede ændringerne i lov om Danmarks Evalueringsinstitut til efterret-

ning, men anbefaler, at der på Uddannelses- og Forskningsministeriets

område ansættes midler, der sikrer en fortsat opretholdelse af instituttets

aktiviteter målrettet de videregående uddannelser, herunder henset til de

omfattende reformer, der gennemføres i disse år.

Danske Studerende Fællesråd

bakker ikke på om lovforslagets ændrin-

ger vedrørende EVA, der er en central aktør på det videregående område.

Danske Universiteter

er opmærksom på, at ændringen er en konsekvens

af fjernelsen af bevillingen vedrørende det videregående uddannelsesom-

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

råde, men finder det uforståeligt at ændre lov om Danmarks Evaluerings-

institut, før finanslovsforslaget er færdigbehandlet. Der er brug for en uaf-

hængig instans, der har til opgave at undersøge sammenhænge og evt.

problemstillinger op tværs af hele uddannelsesområdet. Det anføres vi-

dere, at hvis opgaverne på de videregående uddannelser ikke er frie, men

bliver reduceret til afgrænsede og politisk bestilt analyser vil det udfordre

både uafhængighed og EVAs faglige indsigt.

finder det uhensigtsmæssigt, at de videregående uddannelser ikke

længere er omfattet af EVAs ordinære virksomhed. Foreningen noterer, at

EVA fortsat skal kunne løse opgaver på det videregående uddannelses-

område, hvis finansieringen hertil anvises, eller som indtægtsdækket virk-

somhed. Det anføres, at det vil blive vanskeligt for EVA at påtage sig den

slags opgaver, hvis den faglige viden er sparet væk som følge af bevillin-

gens bortfald. Foreningen forventer, at viden om indsatser på det videre-

gående område til forsvinde, og at kvaliteten af EVAs arbejde på området

vil blive lavere. DI finder, at evalueringsinstituttets virksomhed på det vi-

deregående uddannelsesområde ikke burde være omfattet af lovforsla-

get, da der ikke er tale om bureaukrati og administration.

DM (Dansk Magisterforening)

udtrykker alvorlig bekymring vedrørende

beslutningen om at reducere finansieringen og dermed fjerne EVAs bi-

drag til videregående uddannelser. EVAs uafhængighed og praksisnære

analyser er med til at sikre, at beslutninger træffes på et velunderbygget

grundlag, og at uddannelsesinstitutionerne får adgang til værktøjer og vi-

den, der fremmer deres evne til at håndtere aktuelle udfordringer og løfte

uddannelseskvaliteten. Beslutningsgrundlaget for sektoren bliver mindre

nuanceret og i højere grad præget af politiske prioriteringer frem for ob-

jektiv, evidensbaseret viden.

FGU Danmark

bakker op om den bekymring, som EVAs bestyrelse har til-

kendegivet vedrørende finanslovforslaget. EVA har en enestående faglig-

hed, der bidrager til at understøtte udviklingen af hele uddannelsesområ-

det, understøttelse af implementering af store reformer mv., herunder

med evalueringer, vidensopsamlinger og helt praksisnære værktøjer. Der

bør være fokus på at sikre, at Folketinget har adgang til uafhængig stats-

lig og tværgående viden for at bidrage til, at der bliver taget politiske be-

slutninger på et oplyst grundlag til gælde for de unge. Det anføres, at

FGU-sektoren og

FGU’s elever har haft glæde af

EVAs fokus på FGU. For-

eningen er derfor uforstående overfor ønsket om at fjerne dette fokus fra

det videregående område.

finder, at det er af stor vigtighed, at der er et uafhængigt vidensmiljø

det videregående uddannelsesmiljø, der kan sikre viden til brug for udvik-

ling af uddannelsessektoren i forbindelse med kvalificering og evaluering

af politiske indsatser og reformer. Dette behov skærpes af reformerne på

det videregående område. Opgavebortfaldet vil sætte det gennem 25 år

opbyggede vidensmiljø over styr med store følgevirkninger for de videre-

Side 26/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

gående uddannelser, herunder viden om sammenhænge til ungdomsud-

dannelser og tværgående forhold som grøn omstilling og trivselsudfor-

dringer. Det vurderes at blive sværere at fastholde et stærkt vidensmiljø,

hvis det videregående uddannelsesområde ikke er en del af den ordinære

virksomhed og alene skal opretholdes ved indtægtsdækket virksomhed

og ad hoc-opgaver fra bl.a. Uddannelses- og Forskningsministeriet. End-

videre bemærkes, at EVAs arbejde ikke er administrationsopgaver. Der ses

positivt på, at lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-

dervisning for voksne omfattes af EVAs ordinære virksomhed.

Finans Danmark

er bekymret over, at forslaget vil medføre nedlæggelse

af et uvildigt og praksisnært evaluerings- og vidensmiljø på det videregå-

ende uddannelsesområde, der ikke kan siges at beskæftige sig egentlig

statslig administration. Det vil også fjerne EVAs hidtidige muligheder for

at kunne se på tværs af grundskole, ungdomsuddannelse og videregå-

ende uddannelser til livslang læring. Det gælder så meget desto mere i en

tid, hvor samfundet står foran udrulningen af historisk store uddannelses-

reformer, og hvor en uafhængig, kritisk og konstruktiv evaluering af ef-

fekterne af disse reformer vil være yderst relevante.

FOA

er ærgerlig over, at bortfaldet EVAs bevilling på det videregående

område helt fjerner det eneste uafhængige vidensmiljø på det videregå-

ende uddannelsesområde. Det er 25 års viden om videregående uddan-

nelse, sammenhænge til ungdomsuddannelser og tværgående forhold

som grøn omstilling og trivselsudfordringer, man ikke bygger videre på.

FOLA

finder det stærkt bekymrende, at bevillingen til EVAs arbejde på det

videregående uddannelsesområde bortfalder. EVAs analyser og uvildige

undersøgelser på tværs af velfærdsområder er en kilde til dybdegående

viden, som danner grundlag for mulig kvalitetsudvikling på både børne-

og undervisningsområdet.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening

finder det problematisk at nedlægge

EVAs uvildige og praksisnære vidensmiljø for de videregående uddannel-

ser. Derved tabes muligheder for tværgående rådgivning og vurderinger

ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, så et helhedssyn på

sammenhænge vanskeliggøres.

er bekymret over bortfaldet af bevillingen til EVA. EVA beskæftiger sig

ikke med administration af offentlige ordninger, men derimod uundvær-

lige evalueringer af offentlige indsatser. Det er foreningens overbevisning,

at EVAs rolle i evakueringen af de indsatser, der implementeres på ud-

dannelsesområdet, er væsentlig til at sikre, at reformer, justeringer og

indsatser er effektive og lever op til målsætningerne. Det er bemærkelses-

værdigt, at bortfaldet sker umiddelbart inden nogle af de største ændrin-

ger på ungdoms- og efter-/videreuddannelsesområdet i årtier.

noterer sig, at lovforslaget vil indebære, at de videregående uddannel-

ser ikke længere er omfattet af EVAs ordinære virksomhed, som vil være

Side 27/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

fokuseret til dagtilbud, grundskole og ungdoms- og voksenundervisning.

Foreningen bemærker, at det er vigtigt, at reformer af de videregående

uddannelser fortsat kan følges, og der gennemføres evalueringer på om-

rådet.

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner

udtrykker bekymring

over opgavebortfald hos EVA.

Maritime Uddannelser

opfordrer til at fastholde den statslige bevilling til

EVA på det videregående område.

Skole og Forældre

finder ikke, at et ønske om at spare på administration

og bureaukrati harmonerer med at spare på produktion af viden, og det

fremgår ikke, hvorfor opgavebortfaldet skulle være til gavn i den sam-

menhæng. Foreningen kan derfor ikke støtte forslaget.

Skolelederforeningen

finder generelt, at EVAs undersøgelser og evalue-

ringer er af høj kvalitet og tæt koblet til praksis, hvilket gør EVAs arbejde

brugbart for skolerne. Det er bekymrende, hvis kapaciteten reduceres i en

sådan grad, at det ikke er muligt at gennemføre evalueringer mv. ift.

overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelser mv.

Uddannelsesforbundet

finder det problematisk, at muligheden for at

kunne se på tværs af grundskole, ungdomsuddannelse og videregående

uddannelser og således i et livslangt læringsperspektiv bortfalder.

Ungdomsuddannelsernes Vejledningsforening

er meget imod, at mu-

ligheden for at kunne se på tværs af grundskole, ungdomsuddannelse og

videregående uddannelser fjernes. Det indebærer et tab af praksisnær vi-

den, redskaber og analyser, som anvendes af sektoren til debat, ideudvik-

ling og konkret kvalitetsudvikling af uddannelser. Det frygtes, at opgave-

bortfaldet kan få afsmittende virkning på evalueringer på reformer på

ungdomsuddannelser og voksenuddannelser.

Aarhus Universitet

bakker op om Danske Universiteters høringssvar.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at opgavebortfaldet med

hensyn til EVAs opgaver på det videregående uddannelsesområde er udtryk

for politisk prioriteret opgavebortfald, hvor der på Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets område som led i en generel konsolidering af Uddannel-

ses- og Forskningsministeriets ressourcer til analyser og publikationer sker

en nedlæggelse af Uddannelses- og Forskningsministeriets tilskud til EVA.

Som følge heraf skal lovforslagets ændringer af EVAs ordinære virksomhed,

dvs. det obligatoriske evalueringsområde, hvor det videregående uddannel-

sesområde udgår, således ses i sammenhæng med ønsket om politisk prio-

riteret opgavebortfald i staten.

2.2.2.2. Sammensætning af bestyrelsen

Side 28/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut

finder det positivt, at lov-

forslaget indebærer, at bestyrelsen også skal have medlemmer fra elevor-

ganisationer og EVAs medarbejdere. Det er positivt, at der kommer bedre

repræsentation af dagtilbuds- og skoleområdet i bestyrelsen. Det anføres,

at det er vigtigt, at fokus for medlemmerne ikke snævres ind til dagsaktu-

elle emner, men holdes bredt, og medlemmerne ikke blot er faglige ek-

sperter, men personer med viden og kompetence til at indgå i en besty-

relse, hvor strategi, økonomi og overordnet retning er centralt. Det anfø-

res videre, at det er vigtigt, at der stadig er repræsentation fra det videre-

gående område, da de er aftagere af eleverne fra ungdomsuddannel-

serne. Endeligt er det centralt at sikre kontinuitet og erfaring i bestyrelsen.

Det foreslås, at udpegningen af personer med kendskab til dagtilbuds-

og skoleområdet placeres hos fx KL og Børne- og Kulturchefforeningen i

fællesskab. Det bemærkes, at en række personer står som medunderskri-

vere på høringssvaret.

Danmarks Lærerforening

finder, at udpegningen af et bestyrelsesmed-

lem med viden og erfaring inden for grundskoleområdet bør udpeges af

organisationer, der samlet repræsenterer skolens centrale parter, herun-

der KL, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening.

Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier

finder det positivt, at elevorgani-

sationerne med lovforslaget vil få et fælles medlem efter fælles indstilling

samt FGU Danmark skal indgå i indstillingen af et medlem, sammen med

de andre bestyrelses- og lederforeninger.

Danske Skoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Erhvervsskolernes

ElevOrganisation

er glade for udpegningen af et medlem på vegne af

elevforeningerne, eftersom repræsentantskabet bliver nedlagt. Forenin-

gerne er dog undrende over for, at der ikke er samme fokus på at sikre

elevperspektiver fra både grundskoleområdet og ungdomsuddannelses-

området, ligesom man har gjort i blandt resten af bestyrelsen. Det fore-

slås derfor, at Danske Skoleelever tildeles 1 plads på vegne af grundskole-

området og at Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammen-

slutningen af Handelsskoleelever, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og

Modstrøm tildeles 1 plads på vegne af ungdomsuddannelsesområdet.

Derved sikres det unikke elevperspektiv på grundskoleområdet, uden at

det sker på bekostning af ungdomsuddannelsesområdet og samtidig ska-

bes en bedre balance mellem elevperspektiverne og resten af bestyrelsen.

Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner (DTHS)

anbefaler, at besty-

relsen for EVA udvides med et medlem med viden og erfaring fra special-

undervisningsområdet (lov om specialundervisning for voksne), der udpe-

ges efter fælles indstilling fra Ledersamrådet for offentlige STU- og VSU-

tilbud i Danmark og DTHS.

Side 29/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Danske Universiteter, Danske Erhvervsakademier

Danske Professi-

onshøjskoler

finder forslaget til udpegning til EVAs bestyrelse uhensigts-

mæssigt, da det foreslås, at rektorerne for henholdsvis universiteter, pro-

fessionshøjskoler og erhvervsakademierne skal komme med en fælles

indstilling. Foreningerne finder, at de hver især kan indstille kandidater,

men de finder beslutningen om, hvilken af de foreslåede kandidater der

skal beskikkes, bør ligge hos myndigheden.

Det Kommunale Ledersamråd for stu og VSU i Danmark

anbefaler, at

bestyrelsen for EVA udvides med et medlem, der kan repræsentere speci-

alundervisningsområdet (lov om specialundervisning for voksne og lov

om særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse), herunder også henset til

nedlæggelsen af repræsentantskabet.

FGU Danmark

bifalder, at foreningen blive en del af de udpegningsbe-

rettigede organisationer og at der tilføjes et stærkt signal om fokus på vi-

den og erfaring med børns og unges trivsel i forbindelse med udpegning

til bestyrelsen.

bemærker med hensyn til bestyrelsessammensætningen, at KL får ind-

stillingsret vedrørende et medlem med viden og erfaring inden for grund-

skoleområdet, og at Børne- og Kulturchefforeningen får indstillingsret

vedrørende et medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområ-

det. FH mener, at det er dybt kritisabelt, at arbejdsgiverrepræsentanter til-

deles to bestyrelsespladser, uden at arbejdstagersiden tilsvarende tildeles

en plads. Det anføres, at det afgørende for EVAs som organisation, at der

i bestyrelsen er repræsentanter, der kan bidrage til at kvalificere, udbrede

og implementere den viden, der skabes, og her spiller medarbejderper-

spektivet en helt central rolle. Der opfordres til, at FH får udpegningsret til

en plads i bestyrelsen med henblik på en mere afbalanceret og rimelig

sammensætning på tværs af arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentan-

ter.

kvitterer for, at sammensætningen af bestyrelsen ændres, sådan at KL

fremadrettet får indstillingsret til et medlem med viden og erfaring inden

for grundskoleområdet.

Skolelederforeningen

bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at KL

overtager opgaven med at udpege det bestyrelsesmedlem, der har viden

om grundskolen. Foreningen mener, at dette bør ændres til, at udpegnin-

gen foretages af styregruppeparterne i Sammen om Skolen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ændringerne i sammen-

sætningen af EVAs bestyrelse skal ses i sammenhæng med, at det videregå-

ende uddannelsesområde med lovforslaget udgår af EVAs ordinære virk-

somhed. Den deraf følgende reduktionen af bestyrelsen giver anledning til

at supplere bestyrelsen med en række specifikke kompetencer inden for

evalueringsområde, der ikke efter gældende lov indgår i rammerne for be-

styrelsens sammensætning. Der må dog samtidig henses til, at bestyrelsen

Side 30/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

fortsat bør have en størrelse, der sikre, at den kan fungere effektivt, hvorfor

det er vurderet, at en bestyrelse på samlet 10 medlemmer er passende. De

fremførte ønsker om repræsentation i bestyrelsen ville medføre en besty-

relse, der er væsentlig større end de nuværende 11 medlemmer.

Det bemærkes, at EVAs bestyrelse ikke er sammensat med henblik på at af-

spejle arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser, men indsigt i forhold til de

områder, der er omfattet af EVAs ordinære virksomhed, dvs. det obligatori-

ske evalueringsområde. Børne- og Undervisningsministeriet finder derfor

ikke grundlag for som noget nyt at inddrage afbalancering på tværs af ar-

bejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter som et kriterium ved sammen-

sætningen af EVAs bestyrelse.

Med hensyn til udpegning af et medlem med viden og erfaring inden for

grundskoleområdet har Børne- og Undervisningsministeriet noteret sig, at

der er ønsker om, at udpegningsretten ikke alene placeres hos KL. Henset

til, at KL repræsenterer kommunalbestyrelserne, der står for driften af folke-

skolen, finder ministeriet det mest hensigtsmæssigt, at udpegningsretten

vedrørende dette medlem placeres hos KL.

Med hensyn til udpegningen af et medlem med viden og erfaring inden for

samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der

beskikkes efter fælles indstilling fra rektorerne for erhvervsakademierne,

professionshøjskolerne og universiteterne, finder Børne- og Undervisnings-

ministeriet fortsat, at udpegningen bør ske efter fælles indstilling fra rekto-

rerne for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne,

hvilket også skal ses i sammenhæng med, at det pågældende medlem skal

dække hele det videregående område.

2.2.2.3. Nedlæggelse af repræsentantskabet

Bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut

er forstående over for

mulighed for at fjerne diverse proceskrav til møder i og opgaveløsning

hos repræsentantskabet, men finder det fortsat givtigt at have et repræ-

sentantskab med alle de centrale aktører på EVAs uddannelsesområder.

Det bemærkes, at en række personer står som medunderskrivere på hø-

ringssvaret.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

finder, at nedlæggelsen af repræsen-

tantskabet reducerer den ikke-formelle sektors indblik, perspektiv og bi-

drag til EVAs arbejde.

Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier

finder uhensigtsmæssigt, at re-

præsentantskabet nedlægges, da det sikrer en stærk interessentrepræ-

sentation i forhold til EVAs virke.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

ser med ærgrelse på udsig-

ten til nedlæggelsen af repræsentantskabet, der indtil nu har været en gi-

vende fora med værdifulde input.

Side 31/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

bakker op om, at repræsentantskabet nedlægges. Det bemærkes, at

det er vigtigt, at EVA løbende har dialog med relevante aktører, herunder

at aftagerperspektivet inddrages i udviklingen af undersøgelser og evalu-

eringer.

Skolelederforeningen

håber fortsat at kunne indgå i et repræsentant-

skab eller andet organ på folkeskoleområdet, så man kan følge og få ind-

flydelse på EVAs undersøgelser.

Uddannelsesforbundet

finder det kritisabelt, at repræsentantskabet

nedlægges, da interessenter mister en mulighed for at komme i dialog

med EVA om, hvilke temaer det er interessant og relevant at sætte fokus

på i EVAs handlingsplan for det kommende års arbejde.

Ungdomsuddannelsernes Vejledningsforening

mener, at repræsen-

tantskabets nedlæggelse vil være en stor fejl. Kritiske og konstruktive

blikke fra interessenter er med til at udvikle og kvalitetssikre.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af de almin-

delige bemærkninger pkt. 2.2.3.2, at ministeriet finder, at der ikke længere

er behov for et repræsentantskab henset til fokuseringen af evalueringsin-

stituttets evalueringsområde til dagtilbudsområdet, grundskoleundervisning

og ungdoms- og voksenuddannelse i sammenhæng med, at evalueringsin-

stituttets virksomhed på området må anses for veletableret, og områdets

interessenter nu er velkendte med gennemførelse af evalueringer m.v. Det

forudsættes, at evalueringsinstituttet løbende er i dialog med relevante or-

ganisationer på de områder, der er omfattet af instituttets evalueringsom-

råder, med henblik på den løbende udvikling af evalueringsområdet, herun-

der bl.a. forhold omkring kvalitet og principper for evalueringer.

Det bemærkes, at med forslaget sker forenkling af rammerne for evalue-

ringsinstituttets løbende dialog med relevante organisationer, interessenter

mv. Det vil med forslaget være op til bestyrelsen at fastlægge rammerne for

samarbejdet, og der vil ikke være noget hinder for, at bestyrelsen fx holder

årlige møder med relevante organisationer, interessenter mv., hvis bestyre-

len finder det hensigtsmæssigt.

2.2.3. Opgavebortfald på folkeskoleområdet

2.2.3.1. Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med folkeskolers kvalitets-

udvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og spe-

cialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale

Børne- og Kulturchefforeningen

hæfter sig ved nedlæggelsen af kvali-

tetstilsynet, og at der skal fastlægges nye kriterier for meddelelsen til

kommunalbestyrelserne om skoler med bekymrende kvalitet, som ram-

mesætter en forventning om, at kommunalbestyrelsen sætter særligt fo-

kus på disse skoler. Der tilbagestår derfor fortsat en dialog om, hvordan

det tillidsfulde samarbejde mellem stat og kommuner varetages og hvilke

Side 32/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

muligheder kommunerne har for vejledning, hvis der er faglige udfordrin-

ger som er svære at løse. Børne- og Kulturchefforeningen stiller sig til rå-

dighed i en fortsat dialog om, hvordan det almindelige tilsyn med over-

holdelsen af loven udvikles bedst muligt, så kommunerne får mest muligt

ud af det.

Børnerådet

er bekymret for, at tilsynet med skolernes kvalitet på tværs af

landet afskaffes, og bemærker, at der i forvejen er store variationer i for-

udsætningerne for at lave skole af god kvalitet afhængig af, hvor i landet

skolen er beliggende. Det er Børnerådets opfattelse, at der skal være et

statsligt tilsyn, der kan være med til at understøtte, at alle børn kan møde

ind til et skoletilbud af høj kvalitet, som imødekommer alle børns ret til en

god skole af høj kvalitet, jf. børnekonventionens art. 28-29. Børnerådet

mener derfor, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat bør stille vej-

leding til rådighed for de kommuner, der har brug for at blive støttet i at

forbedre kvaliteten på en eller flere af kommunens skoler. Børnerådet fin-

der det positivt, at ordningen med udpegning af skoler med bekymrende

kvalitet videreføres, men at det dog er bekymrende, at det på nuværende

tidspunkt er uafklaret, om der eksisterer data, der er egnet til, at samme

ordning kan omfatte specialklasser, specialskoler, og behandlings- og

specialundervisningstilbud generelt og på børne- og ungehjem med kva-

litetsaftale. Da alle børn har ret til et godt skoletilbud af høj kvalitet, er det

Børnerådets anbefaling, at det som minimum hurtigst muligt afdækkes,

hvordan disse skoletilbud kan blive en del af ordningen på lige fod med

almene folkeskoletilbud.

Børns Vilkår

anfører, at det er helt afgørende, at der fra centralt hold er

mulighed for at pålægge kommuner, der har skoler med lav kvalitet, at

udarbejde handleplaner og modtage vejledning, og at der til sidst er mu-

lighed for sanktioner, hvis ikke kvaliteten forbedres. Det er organisatio-

nens opfattelse, at kvalitetstilsynet med folkeskolen, og herunder i særde-

leshed Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (STUK) mulighed for at på-

lægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med opføl-

gende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller

på en skole i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet, har haft en stor virk-

ning ift. at løfte kvaliteten på en række skoler og skoleområder landet

over. Dette har ifølge organisationen bidraget til at sikre en mere ensartet

kvalitet på skoleområdet på tværs af kommuner og landsdele. Børns Vil-

kår er meget bekymret for, at kommunerne ikke formår at løfte den op-

gave på egen hånd, at kommunalbestyrelser, som modtager meddelelse

om bekymrende kvalitet, sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og ud-

viklingen af de pågældende skoler, særligt når det gælder kommuner, der

allerede har store problemer med kvaliteten på skolerne. Det kan få den

konsekvens, at der fremover risikerer at opstå store kvalitetsforskelle mel-

lem enkelte skoler og på tværs af landet.

Danmarks Lærerforening

anfører, at der er behov for en ny tilsynsmodel

på folkeskoleområdet, men at løsningen ikke er, at der fremover ikke vil

Side 33/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

eksistere et statsligt, lovbestemt kvalitetstilsyn med folkeskolen. Forenin-

gen ser gerne, at tilsynet i højere grad end i dag bliver en lokal opgave,

hvor parterne samarbejder om at følge udviklingen på skolerne med ud-

gangspunkt i både viden om skolerne konkrete praksis, deres rammebe-

tingelser og relevante data. Dette kræver ifølge foreningen, at der er fast-

lagt en national ramme, der kan ligge til grund for det lokale tilsyn, og at

der ligeledes er behov for, at kommunerne kan rekvirere faglig understøt-

telse og sparring, der er målrette kommuners og skolernes konkrete be-

hov. Foreningen er bekymret for, at der på baggrund af enkeltsager vil

opstå et politisk pres på statslig indgriben, og mener, at det vil være

uhensigtsmæssigt, at der i sådan et tilfælde ikke er en afbalanceret regu-

lering deraf.

Dansk Firmaidræt

forstår ønsket om at forenkle tilsynsstrukturerne og

ser det som en oplagt anledning til at styrke lokale initiativer, hvor der

kan fokuseres på de behov og potentialer, der er i de enkelte kommuner

og skoler. For Dansk Firmaidræt er det afgørende, at fysisk aktivitet og

trivsel fortsat prioriteres i disse lokale indsatser, da det har en positiv ef-

fekt på både læring og det generelle velvære hos eleverne.

Dansk Industri

bemærker, at ophævelsen af børne- og undervisningsmi-

nisteriets beføjelser til at sanktionere dårlig kvalitet på en folkeskole un-

derstreger vigtigheden af, at andre aktører forsat kan tilgå tal om skoler-

nes kvalitet på uddannelsesstatistik.dk samt få indsigt i børne- og under-

visningsministeriets årlige udpegning af skoler med bekymrende kvalitet.

finder, at det er bekymrende, at der fremover ikke vil eksistere et

statsligt, lovbestemt kvalitetstilsyn, og at børne- og undervisningsministe-

ren fremover ingen beføjelser har til at sanktionere vedvarende dårlig

kvalitet på en folkeskole, herunder specialskoler. Organisationen mener,

at der kan være behov for en ny tilsynsmodel, men at der også i fremti-

den vil være behov for en national ramme, der kan ligge til grund for det

lokale tilsyn. Der er ligeledes behov for, at kommunerne kan rekvirere

faglig understøttelse og sparring, der er målrettet kommuners og skoler-

nes konkrete behov.

FOA

finder det stærkt bekymrende at afskaffe det lovbestemte statslige

kvalitetstilsyn på skoleområdet og beføjelserne til at sanktionere vedva-

rende dårlig kvalitet. Der bør i stedet ses på implementering af de foreslå-

ede justeringer i tilsynsmodellen, som fremgik af Boston Consulting

Groups analyse af tilsyn i kommuner og regioner fra maj 2024, som blev

udarbejdet på vegne af regeringen, KL og Danske Regioner. Dette ville

kunne nedbringe dokumentation og tidsforbrug, og at der ville på den

måde kunne opnås effektiviseringsgevinster samtidig med, at det statslige

kvalitetstilsyn og ministerens muligheder for at sanktionere vedvarende

dårlig kvalitet bevares. Såfremt det statslige kvalitetstilsyn afskaffes, ser

foreningen dog positivt på ordningen, hvorefter børne- og under-

visningsministeren årligt oplyser kommunalbestyrelsen om de folkeskoler

Side 34/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

i kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvik-

ling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet videreføres. FOA bemærker i

den forbindelse, at Boston Consulting Groups forslag i analysen af tilsyn i

kommuner og regioner fra maj 2024, om at lægge mere vægt på skoler-

nes løfteevne og fravær i modellen for risikovurdering med fordel kan

indtænkes i ordningen. FOA henviser til det anførte i lovforslaget om, at

der vil blive set på, i hvilket omfang der vil skulle fastlægges nye kriterier

for, i hvilke tilfælde der gives meddelelse til kommunalbestyrelsen, såle-

des at ordningen med udpegning af folkeskoler med bekymrende kvalitet

styrkes, og at den konkrete model foreslås udarbejdet af ministeren på

baggrund af høring af parterne i Sammen om Skolen. FOA mener, at hø-

ringsprocessen af hensyn til den demokratiske proces skal udvides til at

indbefatte alle parter i folkeskolen og specialskoler

–

således at også de

parter, der i dag ikke er repræsenteret i Sammen om Skolen, bliver hørt i

processen. FOA bemærker, at der de senere år har været fokus på at sikre

tilstrækkelig kvalitet i specialklasser, på specialskoler og behandlings- og

specialundervisning på børne- og ungehjem med en kvalitetsaftale. FOA

er derfor helt uforstående over for, at regeringen under et år efter, at lo-

ven om tilsyn med det segregerede specialundervisningsområde er trådt i

kraft, nu foreslår at afskaffe det statslige tilsyn med segregeret specialun-

dervisning. FOA er stærkt bekymret for, hvorvidt kvaliteten af den segre-

rede specialundervisning fremadrettet vil blive overvåget og udviklet på

lige fod med almenskolen, da det af lovforslaget fremgår, at det er uafkla-

ret, om der eksisterer data, som er tilstrækkelig egnede og tilgængelige

omkring de segregerede specialundervisningstilbud, til at de kan indgå i

den årlige meddelelse til kommunalbestyrelsen om skoler, der har behov

for styrket opmærksomhed.

FOLA

finder det bekymrende, at kvalitetstilsynet med folkeskoler og spe-

cialundervisning foreslås nedlagt, da FOLA frygter de konsekvenser denne

beslutning vil have for fritidsinstitutioner i tilknytning til skolerne (SFO og

SFO2), idet der i skoler med fritidsordninger under samlet ledelse, er kva-

liteten i skolen også afgørende for kvaliteten i fritidstilbuddet. FOLA anfø-

rer, at tilsynet har været en garant for, at både almene og specialiserede

undervisningstilbud holdes på et højt kvalitetsniveau, og at der sikres til-

strækkelig opfølgning på skoler, der har udfordringer. FOLA mener, at

forslaget risikerer at svække beskyttelsen af børns ret til et godt undervis-

ningsmiljø, og at smitte af på børnenes trivsel i fritidstilbud, og opfordrer

til at bevare en statslig kvalitetssikring med handlemulighed i tilfælde af

vedvarende problemer, især i en tid, hvor mobning blandt børn er i stig-

ning.

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD)

kan ikke støtte den foreslåede nedlæggelse af STUKs kvalitetstilsyn, , da

netop dette tilsyn ville have lejlighed til at følge kvaliteten i opgaveløsnin-

gen, komme med anbefalinger til kommunal tilsynspraksis og hjælpe med

at fortolke bestemmelser mv. FADD oplever, at forslaget fjerner et nød-

vendigt kvalitetssikrende organ på et centralt og vigtigt område, hvor

kvaliteten er svingende og kommunernes kompetencer er mangelfulde.

Side 35/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ifølge FADD vil dette svække børn i udsatte positioners mulighed for at få

kvalificeret skoletilbud, der kan være med til at styrke deres muligheder i

livet. FADD anbefaler, at STUKs tilsyn med det specialiserede skoleområde

bevares og kvalificeres. Særligt viden om skole- og elevdiversitet er, sam-

men med en lang række andre parametre, vigtige i en tilsynsstruktur, der

skal være med til at skabe de bedst mulige skolemuligheder for børnene.

FADD anbefaler, at tilsynet bevares i en ny og justeret udgave. FADD bi-

drager gerne med vores indsigt og praksisviden om skoler, diversitet, di-

daktik og faglighed til brug for udarbejdelsen af en justeret tilsynsform,

med konkrete idéer til en justeret model og deltager gerne i opfølgende

aktiviteter.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at ministeriet genovervejer

forslaget om at afskaffe kvalitetstilsynet, da det er vigtigt, at der fortsat

føres et ganske intensivt tilsyn med skolekvaliteten for anbragte børn og

børn med handicap. Instituttet anfører bl.a. som begrundelse, at lovforsla-

get ikke indeholder en nærmere vurdering af, om det statslige kvalitetstil-

syn med anbragte børns og børn med handicaps skolegang er unødigt,

og at det i en årrække har været politisk prioriteret at give bedre udvik-

lingsmuligheder og højere kvalitet i uddannelsestilbud til anbragte børn

bl.a. afspejlet sig i den politiske aftale Børnene Først. Instituttet henviser

bl.a. også til, at det på nuværende tidspunkt er usikkert, om den nye mo-

del for udpegning af skoler med bekymrende kvalitet, som ministeriet vil

undersøge mulighederne for, overhovedet vil kunne omfatte undervis-

ningstilbud, som især retter sig mod anbragte børn samt børn med han-

dicap.

kvitterer for, at der med lovforslaget om at nedlægge det statslige

kvalitetstilsyn med folkeskolerne er lyttet til KL og kommunerne, som har

ønsket en regelforenkling og en lokal tilsynsmodel. KL noterer sig bl.a., at

der med forslaget om afskaffelse af det statslige kvalitetstilsyn ikke er til-

sigtet en indholdsmæssig ændring af kommunalbestyrelsens ansvar for at

følge med i og følge op på folkeskolens kvalitet, samt at kommunalbesty-

relsens opgave er uændret og stadig at følge den faglige kvalitet og lø-

bende tage stilling til kvaliteten af undervisningen i et samarbejde med

skolens ledelse og skolens bestyrelse. KL bemærker, at KL og kommu-

nerne tager denne opgave alvorligt og vil fortsætte arbejdet med at sikre

den fornødne kvalitetsudvikling, så alle børn og unge lærer det, de skal.

KL er i den forbindelse særlig optaget af at sikre den fornødne understøt-

telse af de skoler, der har det største behov. KL noterer sig, at ordningen

med udpegningen af folkeskoler med bekymrende kvalitet samt under-

støttelsesindsatsen tænkes styrket. Her er det ifølge KL vigtigt med en

bred opfattelse af kvalitet, og at data ikke er forældet. Derudover er KL

optaget af, at ordningen med udpegningen af skoler ikke hænger skoler

med faglige udfordringer ud, så skolerne får sværere ved at vende udvik-

lingen. KL noterer sig, at den konkrete model skal drøftes i Sammen om

Skolen. KL kunne have ønsket, at man med lovforslaget og som led i fri-

sættelsen af den offentlige sektor også havde lempet reglerne for kom-

munernes indberetning af timetal og undervisningstid. Især fordi, at det i

Side 36/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

lovforslaget understreges, at det påhviler kommunalbestyrelsen at påse,

at folkeskoler overholder folkeskolelovens regler og giver en undervisning

af den fornødne kvalitet, herunder bl.a. mål på input såsom undervisnin-

gen, timetal, ressourcer m.v.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS)

mener, at det er dybt

problematisk at fjerne tilsynet med kommunernes overholdelse af deres

myndighedsopgaver på specialundervisningsområdet, og anbefaler på

det kraftigste, at tilsynet bevares.

Selveje Danmark

finder det meget kritisabelt, at det foreslås at afskaffe

det statslige kvalitetstilsyn med specialundervisningsområdet og henviser

bl.a. til den politiske aftale om styrket undervisning for udsatte børn og

unge fra 2022. Selveje Danmark bemærker bl.a., at det fremgår af lov-

forslagets bemærkninger, at der i fraværet af et statsligt kvalitetssyn vil

blive set på i hvilket omfang, der vil skulle fastlægges nye kriterier for i

hvilke tilfælde, der skal gives meddelelse til kommunalbestyrelsen ved be-

kymrende kvalitet på skoler, og at den konkrete model skal udarbejdes

pba. høring af parterne i Sammen om Skolen, og at modellen, i det om-

fang det måtte blive muligt, også vil omfatte specialklasser, specialskoler

og behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisnings-

tilbud på børne- og ungehjem. Selveje Danmark bidrager meget gerne til

dette arbejde, ligesom Selveje Danmark finder det væsentligt, at Skolealli-

ancen inddrages i arbejdet.

Skole og Forældre

tilkendegiver, at organisationen naturligvis vil bakke

op om afskaffelse af unødige kontrolopgaver og tilsyn, men at det stats-

lige kvalitetstilsyn med folkeskolen netop ikke er unødigt. Skole og Foræl-

dre er uenig i, at afskaffelsen af det statslige tilsyn skulle være et centralt

element i frisættelsesdagsordenen. Når staten vil frisætte skolen og kom-

munerne til at indrette sig efter lokale behov, så er der fortsat og måske

endda i højere grad behov for, at staten også holder øje med konsekven-

serne. Forslaget overlader til kommunerne at føre tilsyn med sig selv, og

dermed mistes blikket udefra, som kan garantere en vis grad af kvalitet

og tryghed hos forældrene. Skole og Forældre anerkender, at kommunale

forvaltninger kan have oplevet tilsynsprocesser som tunge og bureaukra-

tiske, og kan forstå, at det leder til et ønske om at afskaffe tilsynet. Skole

og Forældre mener, at man i stedet burde kigge på og justere proces-

serne i tilsynet, så der i højere grad kommer fokus på support og under-

støttelse og i mindre grad på påbud. Samtidig kunne man med fordel

styrke vilkår og rammer for det helt lokale tilsyn, som skolebestyrelserne

udfører på skolerne og på skoleudviklingssamtalerne mellem den enkelte

skole og kommunen. Skole og Forældre støtter, at den gældende ordning

om meddelelse til kommuner om skoler med bekymrende kvalitet videre-

føres, da den er vigtig i forhold til at fastholde en vis minimumskvalitet i

folkeskolen. Ordningen kan forbedres ved en simpel tilføjelse om, at det

ikke alene er kommunalbestyrelsen, men også skolens leder og skolebe-

styrelsen ved de berørte skoler, som skal underrettes. Med den tilføjelse

vil man kunne begrænse administration og bureaukrati og effektivisere

Side 37/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

arbejdsgangene, da det er Skole og Forældres erfaring, at i hvert fald sko-

lebestyrelserne ofte først uhensigtsmæssigt sent og i nogle tilfælde slet

ikke bliver orienteret af de kommunale forvaltninger om sådanne medde-

lelser, hvilket er meget uheldigt i forhold til skolebestyrelsens opgave

med at føre tilsyn med skolen

–

en opgave, som vil blive endnu vigtigere,

hvis statens kvalitetstilsyn i øvrigt afskaffes. Skole og Forældre ser frem til

at bidrage til arbejdet med fastlæggelse af nye kriterier for udpegning af

folkeskoler med bekymrende kvalitet.

Skolelederforeningen

er meget tilfreds med, at det statslige kvalitetstil-

syn med folkeskolen, specialområdet og øvrige skoler afskaffes. Skolele-

derforeningen har længe været kritisk over for databaseret udpegning af

skoler med dårlig kvalitet, og det store bureaukrati der har fulgt med ud-

arbejdelse af handleplaner mv. for skoler, der udpeges igen og igen. Tilsy-

net bør i højere grad end i dag blive en lokal opgave og mere dialogbase-

ret, hvor parterne omkring skolen samarbejder om at følge udviklingen

på skolerne med udgangspunkt i både viden om skolernes konkrete prak-

sis, deres rammebetingelser og relevante data. Som eksempel nævnes

skoleudviklingssamtalerne, hvor den enkelte skole og forvaltningen er i

dialog med afsæt i den lokale kontekst, og hvor forvaltningen har mulig-

hed for helt tæt at følge skolens kvalitet og udvikling. Det er også for-

eningens opfattelse, at dette kræver, at der er fastlagt en national ramme,

der kan ligge til grund for det lokale tilsyn, og at der ligeledes er behov

for, at kommuner med manglende kapacitet kan rekvirere faglig under-

støttelse og sparring, der er målrettet deres og skolernes konkrete behov.

Skolelederforeningen forventer i regi af partnerskabet Sammen om Sko-

len at blive inddraget i de videre drøftelser om kvalitet i skolen og tilsyn

hermed.

Socialpædagogerne

finder det bekymrende, hvis der fremadrettet ikke er

et eksternt tilsyn med kvaliteten af undervisningstilbuddene på børne- og

ungehjem. Socialpædagogerne anfører bl.a. også, at der er et særligt be-

hov for, at der gennemføres tværgående tilsyn af en samlet myndighed,

der har mulighed for at sikre kvaliteten og ensartetheden på tværs af

kommuner og tilbud, og at der med den foreslåede nedlæggelse af tilsy-

net er der risiko for større forskelle mellem kommuner og undervisnings-

tilbud end i dag, og at der ikke sættes ind over for de skoler, der ikke sik-

rer den tilstrækkelige kvalitet. Socialpædagogerne opfordrer til, at beslut-

ningen om at fjerne det statslige tilsyn med specialundervisningsområdet

genovervejes.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig, at mange af hørings-

svarene er imod forslaget om afskaffelse af det lovbestemte statslige tilsyn

med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervis-

ning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og unge-

hjem med kvalitetsaftale.

Side 38/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Regeringen ønsker som led i politisk prioriteret opgavebortfald at sanere i

de statslige tilsyns- og kontrolopgaver, hvor der allerede gælder et kommu-

nalt myndighedsansvar, fx på folkeskoleområdet. Forslaget om afskaffelse

af det lovbestemte statslige kvalitetstilsyn skal ses i lyset heraf. Opgavebort-

faldet skal være med til at udmønte regeringens ambition om færre stats-

lige ansatte.

Regeringen har samtidig tillid til, at kommunerne som ansvarlig myndig-

hed løbende følger og udvikler kvaliteten af undervisningen på kommunens

skoler og griber ind i tilfælde af problemer.

Der er enighed i folkeskoleforligskredsen om at styrke ordningen med med-

delelser til kommunalbestyrelser om folkeskoler med bekymrende kvalitet,

herunder med fokus på flerårig data m.v., således at skolernes faglige ud-

vikling og niveau fortsat følges. Kommunalbestyrelsen vil derved fortsat

blive gjort opmærksom på de steder, hvor der er behov for at sætte ind lo-

kalt, selvom kvalitetstilsynet afskaffes.

Endvidere vil ministeriet fortsat offentliggøre data om prøveresultater, obli-

gatoriske test, trivselsmålingen og en lang række øvrige data, som kommu-

nerne og den enkelte skole kan bruge til at følge kvaliteten i kommunens

skolevæsen og på den enkelte folkeskole.

Ministeriet kan herudover oplyse, at der ikke med lovforslaget lægges op til

at ændre på de lovbestemte statslige tilsyn med kvalitetsaftaler med be-

handlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på

børne- og ungehjem, som er reguleret i folkeskolelovens § 57 f og § 57 g.

Begge tilsyn blev indført i 2024 ved lov nr. 1544 af 12. december 2023 som

følge af Aftale om styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og

unge af 16. marts 2022.

Det vil således fortsat være sådan, hvilket allerede er tydeliggjort i lov-

forslagets bemærkninger, at børne- og undervisningsministeren (i praksis

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) fører følgende lovbestemte tilsyn:

1) tilsyn med kommunalbestyrelsernes indgåelse af kvalitetsaftaler med be-

handlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på

børne- og ungehjem (jf. folkeskolelovens § 57 f, stk. 1)

2) tilsyn med kommunernes tilsyn med overholdelsen af kvalitetsaftaler

med behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstil-

bud på børne- og ungehjem (jf. folkeskolelovens § 57 g, stk. 1)

Ministeriet bemærker for god ordens skyld, at regeringen i regi af politisk

prioriteret opgavebortfald havde foreslået, at de lovbestemte statslige tilsyn

med kvalitetsaftaler blev afskaffet, men at der ikke var opbakning hertil fra

folkeskoleforligskredsen, dvs. regeringens forslag om at afskaffe disse tilsyn

bortfaldt.

Med hensyn til ordningen med meddelelser til kommunalbestyrelser om

folkeskoler med bekymrende kvalitet og forslaget fra Skole og Forældre om

Side 39/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

forbedring af den gældende ordning ved en tilføjelse om, at det ikke alene

er kommunalbestyrelsen, men også skolens leder og skolebestyrelsen ved

de berørte skoler, som skal underrettes, bemærker ministeriet, at Styrelsen

for Undervisning og Kvalitet i sin konkrete administration af ordningen sen-

der en orienteringsmail til hovedadressen på de folkeskoler, der har bekym-

rende kvalitet, og hvoraf det fremgår, at skolen kan kontakte den kommu-

nale forvaltning ved spørgsmål. Orienteringsmailen er adresseret til både

skolens ledelse og skolebestyrelsen. Når det ikke er muligt at sende skolerne

den samlede orienteringsmail til kommunalbestyrelsen om folkeskoler med

bekymrende kvalitet, skyldes det, at den kan indeholde fortrolige data fra

obligatoriske test på andre skoler i kommunen.

Ministeriet bemærker endeligt i forhold

til KL’s

ønske om en lempelse af

indberetningen af timetal og undervisningstid, at det fremgår af lovforsla-

gets bemærkninger, at afskaffelsen af det statslige tilsyn med kommuners

og skolers overholdelse af minimumstimetallene for undervisningstimer i

fagene er behandlet i lovforslag nr. L 41 om ændring af lov om folkeskolen,

lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvali-

tetsprogram m.v.), der blev fremsat for Folketinget den 3. oktober 2024. I

dette lovforslag fremgår det, at der ikke fremover skal gennemføres et lov-

bestemt timetalstilsyn med skolernes planlagte timetal. Herved vil det stats-

lige tilsyn med kommunernes indberetninger af planlagte timetal ikke læn-

gere være lovfæstet, hvis lovforslag nr. L 41 bliver vedtaget. I høringsnotatet

over lovforslaget har Børne- og Undervisningsministeriet desuden tilkende-

givet, at ministeriet fortsat på ulovbestemt grundlag har en generel forplig-

telse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for ministeriets område

administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes, og om den

fortsat er hensigtsmæssig (ulovbestemt sektortilsyn). Det fremgår endvidere

af høringsnotatet, at Børne- og Undervisningsministeriet derfor fortsat vil

have behov for at modtage oplysninger fra kommuner og skoler om om-

fanget af undervisningen, som kan danne grundlag herfor, og som tager

hensyn til at begrænse de administrative byrder, der er forbundet med ind-

beretningen af oplysningerne.

Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til at foreslå æn-

dringer i det fremsatte lovforslag nr. L 94.

2.2.3.2. Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med regionale lands- og

landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v.

FOA

skriver, at foreningens bemærkninger til afskaffelsen af statsligt kva-

litetstilsyn for så vidt også gælder forslaget om afskaffelse af lovbestemt

statsligt tilsyn med regionale lands- og landsdelsdækkende undervis-

ningstilbud m.v.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at ministeriet genovervejer

forslaget om at afskaffe det statslige tilsyn med de regionale lands- og

landsdelsdækkende undervisningstilbud., da lovforslaget ikke indeholder

en nærmere vurdering af, om tilsynet med regionale undervisningstilbud

Side 40/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

er unødigt. Instituttet bemærker, at grundet den korte høringsfrist har in-

stituttet ikke haft mulighed for at vurdere denne del af lovforslaget nær-

mere, men at tilbuddene retter sig mod børn med handicap, som kan

have betydelige udfordringer. STUK har selv anført i styrelsens tilsynsbe-

retning fra 2022, at ”Som i de tidligere tilsyn med de regionale skoler kan

der konstateres udfordringer i anvendelsen af regelgrundlaget” og ”Gen-

nemgående problemstillinger har været reglerne om registrering af elev-

fravær og den kommunale PPR-betjening i forbindelse med de lovpligtige

pædagogisk-psykologiske

vurderinger”.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS)

mener, at det er dybt

problematisk at fjerne tilsynet på specialundervisningsområdet, og anbe-

faler på det kraftigste, at tilsynet bevares.

Skole og Forældre

kan ikke støtte nedlæggelsen af det statslige tilsyn

med regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v., da

der også her er behov for et blik udefra.

Socialpædagogerne

anfører bl.a., at med den foreslåede nedlæggelse af

det statslige kvalitetstilsyn, bortfalder sanktionsmulighederne og den fag-

ligt kompetente eksterne kvalitetskontrol med kommunernes tilsyn med

og tilbuddenes varetagelse af specialundervisningen i såvel folkeskolen

som på børne- og ungehjem med en kvalitetsaftale. Socialpædagogerne

finder det bekymrende, hvis der fremadrettet ikke er et eksternt tilsyn

med kvaliteten af undervisningstilbuddene på børne- og ungehjem. Soci-

alpædagogerne anfører bl.a. også, at der er et særligt behov for, at der

gennemføres tværgående tilsyn af en samlet myndighed, der har mulig-

hed for at sikre kvaliteten og ensartetheden på tværs af kommuner og til-

bud, og at der med den foreslåede nedlæggelse af tilsynet er der risiko

for større forskelle mellem kommuner og undervisningstilbud end i dag,

og at der ikke sættes ind over for de skoler, der ikke sikrer den tilstrække-

lige kvalitet. Socialpædagogerne opfordrer til, at beslutningen om at

fjerne det statslige tilsyn med specialundervisningsområdet genovervejes.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at regeringen ønsker som

led i politisk prioriteret opgavebortfald at sanere i de statslige tilsyns- og

kontrolopgaver, hvor der allerede gælder et kommunalt eller regionalt

myndighedsansvar, fx på folkeskoleområdet. Forslaget om afskaffelse af det

lovbestemte statslige tilsyn med regionale lands- og landsdelsdækkende

undervisningstilbud m.v. skal ses i lyset heraf. Opgavebortfaldet skal være

med til at udmønte regeringens ambition om færre statslige ansatte.

Regeringen har samtidig tillid til, at regionerne som ansvarlig myndighed

griber ind, hvis det konstateres, at en af regionens skoler administrerer i

strid med reglerne.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil Børne- og Under-

visningsministeriet fortsat på ulovbestemt grundlag have en generel for-

Side 41/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

pligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for ministeriets om-

råde administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes, og om

den fortsat er hensigtsmæssig (ulovbestemt sektortilsyn). Der er, ligesom

det er tilfældet med det lovbestemte statslige tilsyn med regionale lands-

og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v., som foreslås afskaffet, tale

om et legalitetstilsyn. I det ulovbestemte sektortilsyn ligger ikke en pligt til

at udøve et legalitetstilsyn, da denne opgave er en del af det regionale til-

syn i forhold til enkeltsager.

De regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden

for folkeskolen vil som regionale institutioner være underlagt det alminde-

lige tilsyn med regionerne, som varetages af Ankestyrelsen. Ankestyrelsen

fører et legalitetstilsyn med, at regionerne overholder den lovgivning, der

særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen kan ikke kan tage

stilling til, om en regions dispositioner er rimelige, hensigtsmæssige eller i

overensstemmelse med god forvaltningsskik. Ligeledes kan Ankestyrelsen

ikke tage stilling til regionens skønsudøvelse, i det omfang skønnet er udø-

vet inden for lovgivningens rammer.

Det bemærkes endvidere, at forældre som hidtil har mulighed for at klage

til Klagenævnet for Specialundervisning over regionsrådets afgørelser om

det nærmere indhold af undervisningen for elever, der henvises af kommu-

nalbestyrelsen til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf.

folkeskolelovens § 51, stk. 8.

Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til at foreslå æn-

dringer i det fremsatte lovforslag nr. L 94.

2.2.3.3. Nedlæggelse af Rådet for Børns Læring

Børne- og Kulturchefforeningen

er bekymret over besparelserne på

bl.a. Rådet For Børns Læring, idet rådet sammen med DCUM er udtryk for

varetagelsen og fremdriften af en række vidensniveauer, der tilsammen

bistår med kompetence på børne- og ungeområdet.

BUPL

er meget ærgerlig over forslaget og uenig i de anførte begrundel-

ser i lovforslaget om, at Rådet for Børns Læring forslås nedlagt, bl.a. med

henvisning til etableringen af Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for

Dagtilbud, de betydelige overlap mellem repræsentanter samt den lø-

bende nedsættelse af ad hoc-ekspertgrupper og kommissioner med lig-

nende rådgivende funktioner i forhold til afgrænsede problemstillinger.

Dette både da de nævnte alternative fora har en anden sammensætning

end Rådet for Børns Læring, da rådet som noget særegent har et under-

søgende formål, der løbende er mundet ud i konkrete undersøgelser, og

da en af styrkerne ved Rådet for Børns Læring netop er dets brede blik på

dagtilbud, undervisning og uddannelse og dets brede sammensætning af

forskere og praktikere.

Side 42/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børnerådet

mener grundlæggende, at etableringen af Sammen om Sko-

len og Kvalitetsforum for Dagtilbud har været godt, fordi det har bragt

praksisperspektivet tættere på lovgivere, men hæfter sig ved, at de to fora

primært inviteres til at kvalificere kommende politiske initiativer og er

præget af stor pragmatisme pga. de partsrepræsentanter, der sidder i

dem. Det kan have en værdi i sig selv, men står i kontrast til Rådet for

Børns Lærings mere uafhængige og proaktive rolle. Børnerådet anfører

endvidere, at børn har ret til en skole af høj kvalitet, jf. børnekonventio-

nens art. 28-29, og at udvikling af kvalitet kræver en vis uafhængighed, en

frihed og et mod til at indtage et klart børneperspektiv og tænke nyt og

forfra. Ifølge Børnerådet er Rådet for Børns Læring i deres årlige beretnin-

ger kommet med forslag til initiativer, der rusker op i mange års skolefor-

ståelse og peger ind i fremtiden og en mere børnevenlig skole. Børnerå-

det er optaget af, at en fortsat udvikling af folkeskolen er højt prioriteret.

Såfremt ønsket om at nedlægge Rådet for Børns Læring står til troende,

anbefaler Børnerådet, at regeringen tager ansvar for at etablere fora for

eller invitere relevante parter til en fortsat udvikling af dagtilbud og sko-

ler, så de indrettes og tilpasses med blik for børnene, som er dem, de er

til for.

Børns Vilkår

er skeptisk indstillet overfor, at Rådet for Børns Læring ned-

lægges. Børns Vilkår er bekymret for, at den mere snævre kreds af inte-

ressenter, der er repræsenteret i hhv. Sammen om Skolen og Kvalitetsfo-

rum for Dagtilbud giver den fornødne bredde og repræsentation ift. at

varetage drøftelserne om udviklingen af området. Rådet for Børns Læring

varetager ifølge Børns Vilkår herudover en vigtig og en særlig plads på

området, fordi rådet rådgiver børne- og undervisningsministeren på både

dagtilbud og skoleområdet og dermed også har fokus den vigtige over-

gang mellem dagtilbud og skole.

Danmarks Lærerforening

mener, at det i lyset af etableringen af Sam-

men om Skolen er en fornuftig prioritering at nedlægge Rådet for Børns

Læring. Foreningen foreslår, at samarbejdet med folkeskolen parter skri-

ves ind i folkeskoleloven, med det formål, at folkeskolens udvikling sker i

samarbejde med skolens parter og ved inddragelse af viden fra forskning

og praksis.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

mener, at Rådet for Børns Læring skal

fortsætte sit arbejde i den nuværende form og ramme og peger på, at rå-

det udmærker sig ved repræsentation fra en lang række af skoleforenin-

ger og øvrige interessenter, og er det sted, der samler og formidler viden

og input om og fra den store mangfoldighed, som findes på området.

Nedlæggelse af rådet vil ifølge Dansk Folkeoplysnings Samråd begrænse

den information og viden, som institutioner og tilbud fremadrettet udvik-

les og besluttes på baggrund af, og dette vil gøre sektoren fattigere, min-

dre mangfoldig og inkluderende i en tid, hvor behovet er præcist det

modsatte.

Side 43/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Efterskoleforeningen

stiller sig kritisk over for forslaget om at nedlægge

Rådet for Børns Læring. Foreningen mener ikke, at de to fora, Sammen

om Skolen og Kvalitetsforum for dagtilbud, kan erstatte et eksternt uaf-

hængigt råd, der er hjemlet ved lov. Foreningen peger på, at Rådet for

Børns Læring udmærker sig bl.a. Ved at have udpegede ekspert-medlem-

mer med en særlig indsigt i forhold i folkeskolen og dagtilbud udover

medlemmer, der er udpeget som repræsentant for sin organisation. For-

eningen frygter, at nedlæggelsen af rådet vil betyde, at den uafhængige

stemme forsvinder i debatten.

finder det ærgerligt, at Rådet for Børns Læring nedlægges, dels fordi

rådet har et undersøgende formål, der løbende er mundet ud i konkrete

undersøgelser, dels fordi rådet har et bredt blik på dagtilbud, undervis-

ning og uddannelse.

FOA

mener, at præmissen for nedlæggelsen af Rådet for Børns Læring er

forkert. FOA henviser til, at FOA fx ikke er repræsenteret i Sammen om

Skolen. FOA peger endvidere på den forskel, at drøftelserne i Rådet for

Børns Læring har haft en hel anden karakter end drøftelserne i Kvalitets-

forum for Dagtilbud, fordi de i modsætning til rådet har et undersøgende

formål, som er mundet ud i konkrete undersøgelser af noget, der har væ-

ret underbelyst. Undersøgelserne er desuden mundet ud i nogle konkrete

anbefalinger til regeringen. Hvorimod drøftelserne i Kvalitetsforum har

drøftelserne i højere grad karakter af at være politiske partsindlæg. At Rå-

det for Børns Læring også var sammensat af forskere og praktikere, betød

at parterne i højere grad samtalte om Kvalitet i Dagtilbud og Skole som et

samlet hele og ikke to adskilte størrelser. Foreningen ikke er i tvivl om, at

kvalitetsundersøgelserne i dagtilbud 0-5 år, er sat i gang på baggrund af

Rådets anbefalinger, hvor både forskere, praktikere og fagforeninger stod

sammen om ønsket om at få gennemført netop de undersøgelser, og at

foreningen ikke har oplevet, at der på baggrund af møder i Kvalitetsforum

har været lignende konkrete effekter af møderne.

FOLA

mener, at forslaget om at nedlægge Rådet for Børns Læring er dybt

problematisk. Rådet har historisk haft et forsknings- og vidensbaseret

sigte, som har styrket dialogen mellem forskellige aktører og leveret an-

befalinger til konkrete kvalitetsforbedringer på dagtilbudsområdet. Ifølge

FOLA er erstatningen af rådet med forummet Sammen om Skolen og

Kvalitetsforum for Dagtilbud utilstrækkelig, da disse fora primært vareta-

ger partsindlæg frem for den uvildige rådgivning, som har været en ker-

nefunktion i Rådet for Børns Læring. FOLA frygter, at kvaliteten i dagtil-

bud og skoleområdet vil blive negativt påvirket af dette tab af en samlet

og tværgående videns- og dialogplatform. FOLA er særligt bekymret for,

om kvalitetsudfordringer, som dem der er beskrevet i kvalitetsundersø-

gelsen for daginstitutioner 0-2

år, ”Kvalitet i dagtilbud”

fra 2023, også for

fremtiden vil blive beskrevet og fremlagt, hvis Rådet nedlægges, herunder

hvad det betyder for rapporten om 3-5-årsområdet, som skal udkomme i

år. FOLA bemærker desuden, at der ikke havde været en kvalitetsrapport

om dagtilbuddene, hvis det ikke var for Rådet for Børns Læring.

Side 44/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Side 45/50

bakker op om forslaget om at nedlægge Rådet for Børns Læring og

deler opfattelsen af, at Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtil-

bud samt de ekspertgrupper og kommissioner, der løbende nedsættes,

vil kunne erstatte de drøftelser, funktioner og opgaver, som Rådet for

Børns Læring varetager.

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD)

ønsker at tilken-

degive bekymring over, at Rådet for Børns Læring nedlægges, da rådets

opsamling af tendenser på dagtilbudsområdet herunder anbefalinger af

udviklingsperspektiver kontinuerligt, siden rådet blev etableret, ifølge or-

ganisationen har gjort en positiv forskel på dagtilbudsområdet.

Red Barnet

anfører, at en nedlæggelse af Rådet for Børns Læring vil be-

tyde, at en uafhængig stemme fjernes, og regeringen mister en værdifuld

indsigt i, hvad der er vigtigt for at skabe gode opvækstvilkår for børn og

unge. Red Barnet anbefaler, at Rådet bibeholdes, og regeringen følger

Rådets anbefalinger for at sikre, at den politik der føres, forbedrer kvalite-

ten af dagtilbud og skoler.

Skole og Forældre

anerkender, at Sammen om Skolen og Kvalitetsforum

for Dagtilbud varetager en del af den opgave, som er givet Rådet for

Børns Læring, men mener, at nedlæggelse af rådet alligevel vil betyde et

tab i forhold til det præcise fokus, rådet har på bekæmpelse af negativ

social arv, øget integration af børn med anden etnisk baggrund end

dansk og inklusion af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen

eller støtte. Sammenholdt med den beskedne besparelse, nedlæggelsen

af rådet vil give, er det efter Skole og Forældres mening en forkert priori-

tering. Skole og Forældre mener derfor ikke, Rådet for Børns Læring skal

nedlægges.

Skolelederforeningen

mener, at det med etableringen af partssamarbej-

det Sammen om Skolen er en fornuftig prioritering at nedlægge Rådet for

Børns Læring. Skolelederforeningen foreslår, at samarbejdet med folke-

skolens parter skrives ind i folkeskoleloven, med det formål, at folkesko-

lens udvikling sker i samarbejde med skolens parter og ved inddragelse af

viden fra forskning og praksis.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at regeringen ønsker at

sætte ind over for stigningen i antallet af statsligt ansatte de senere år og

tage politisk ansvar for at prioritere skarpt i, hvilke opgaver der er allervig-

tigst. Siden Rådet for Børns Læring blev indført i sin nuværende form i 2014

er der løbende blevet nedsat en række ad hoc-ekspertgrupper og kommissi-

oner, fx Trivselskommissionen, som varetager lignende rådgivende funktion

som rådet i forhold til afgrænsede problemstillinger. Senest har folkeskole-

forligskredsen i forbindelse med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram i

marts 2024 bl.a. aftalt at etablere en ekspertgruppe for Fagfornyelsen, en

ekspertgruppe for prøver og endelig en lovforberedende ekspertgruppe, der

skal se på regler for specialundervisning.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Side 46/50

Ministeriet mener derfor, at denne type rådgivende funktioner fortsat vil

blive varetaget i sådanne sammenhænge, og at der derfor ikke længere er

samme behov for et særskilt organ som Rådet for Børns Læring, som rådgi-

ver bredt på dagtilbuds- og undervisningsområdet.

I tillæg hertil er både Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud

blevet etableret, siden rådet blev indført, og det er regeringens opfattelse, at

disse to fora i stedet er blevet de fora, hvor drøftelser med interessenter om

udviklingen af henholdsvis dagtilbud og folkeskolen primært finder sted.

Der er desuden betydeligt overlap mellem repræsentanter for interessenter

i Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud og de 18 organisatio-

ner, som udpeger medlemmer til Rådet for Børns Læring.

Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til at foreslå æn-

dringer i det fremsatte lovforslag nr. L 94.

2.2.4. Opgavebortfald vedrørende kommunale internationale grundskoler

2.2.4.1. Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med kommunale internati-

onale grundskolers kvalitetsudvikling

Skole og Forældre

kan ikke støtte afskaffelsen af statsligt kvalitetstilsyn

med kommunale internationale grundskoler, da der er behov for et blik

udefra.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at regeringen ønsker som

led i politisk prioriteret opgavebortfald at sanere i de statslige tilsyns- og

kontrolopgaver, hvor der allerede gælder et kommunalt myndighedsansvar

fx i forhold til kommunale internationale grundskoler. Forslaget om afskaf-

felse af det lovbestemte statslige tilsyn med kommunale internationale

grundskolers kvalitetsudvikling skal ses i lyset heraf. Opgavebortfaldet skal

være med til at udmønte regeringens ambition om færre statslige ansatte.

Regeringen har samtidig tillid til, at kommunerne som ansvarlig myndig-

hed løbende følger og udvikler kvaliteten af undervisningen på kommuner-

nes egne kommunale internationale grundskoler, idet omfang kommuner-

nes har oprettet sådanne, og griber ind i tilfælde af problemer.

Høringssvaret har på den baggrund ikke givet anledning til at foreslå æn-

dringer i det fremsatte lovforslag nr. L 94.

2.2.5. Opgavebortfald vedrørende klage over afgørelser på gymnasieområ-

det m.v.

2.2.5.1. Klage over afgørelser fra private institutioner for gymnasiale ud-

dannelser og ophævelse af bemyndigelse

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Private Skoler

støtter samlet set, at de private gymnasier får

friere rammer til at træffe beslutninger og håndtere klager, og anfører, at

det vil styrke de private gymnasiers selvstændighed og ansvarlighed.

DGS

finder det stærkt kritisabelt, at man fjerner muligheden for, at elever

på private gymnasier kan klage til STUK over institutionens leders beslut-

ninger om retslige spørgsmål. Det vurderes, at det vil begrænse elevers

elevrettigheder på de private institutioner. Foreningen finder det ude af

trit med de behov, de oplever, gymnasieelever på både offentlige og pri-

vate institutioner har. DGS finder det ligeledes yderst kritisabelt, at man

fjerner muligheden for elever på de almengymnasiale uddannelser, såvel

som på FGU (selv om denne lovgivning ikke er udmøntet fsva. FGU) til at

klage til ministeriet over ledelsens beslutning om bortvisning på bag-

grund af studie- og ordensregler. Dette stiller den enkelte elev i en utrolig

sårbar position, hvor der ikke er mulighed for at klage til en højere myn-

dighed, mens rektorerne får tildelt en på sin vis ukontrollerbar magt til at

bortvise elever. DGS er enige i behovet for forsimpling af klageadgangen

på det gymnasiale område, men finder det bydende nødvendigt, at man i

stedet indfører klagemuligheder på erhvervsuddannelserne på lige fod

med det almengymnasiale område og udmønter den vedtagne lovgiv-

ning på FGU på en måde, der sikrer og øger elevernes retssikkerhed, ikke

formindsker den.

Skole og Forældre

anfører, at de ikke har bemærkninger til denne del af

lovforslaget.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ministeriet er opmærk-

somt på, at elevernes retssikkerhed forringes som følge af, at muligheden

for administrativ rekurs afskæres for elever og kursister på private instituti-

oner for gymnasiale uddannelser, og af, at muligheden for alle gymnasiale

elever for at klage over ikke retlige spørgsmål ophæves. Begrundelsen her-

for er politisk prioriteret opgavebortfald i staten. Med førstnævnte afskæ-

ring er der tale om en harmonisering med reglerne for elever på frie grund-

skoler, efterskoler og frie fagskoler.

Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til at foreslå æn-

dringer i det fremsatte lovforslag nr. L 94.

2.2.6. Opgavebortfald vedrørende vedtægtsområdet på de frie skolers om-

råde

2.2.6.1. Forenkling af vedtægtsområdet for de frie skoler

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

er for forenkling

og afvikling af bureaukrati og bureaukratiske tilsyn. Foreningen er stærkt

bekymret for, at indførelse af standardvedtægter bliver på bekostning af

skolernes frihed og autonomi, herunder til at udtrykke deres unikke for-

mål og værdigrundlag med egne ord. Foreningen ser endvidere med al-

vor på risikoen for, at standardvedtægterne kan påvirke skolernes frihed

Side 47/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

til selv at sammensætte deres bestyrelser. Foreningen er skeptisk overfor,

om den foreslåede standardvedtægt reelt vil skabe ressourcemæssige be-

sparelser på statsligt niveau, herunder hvis der er planer om en omfat-

tende kontrol af, om alle frie skoler opfylder kravene i standardvedtægten

inden for en given tidsfrist. Foreningen finder videre, at skolerne står over

for en betydelig arbejdsbyrde, hvis deres vedtægterne skal tilpasses den

nye standardvedtægt, hvorfor der bør overvejes fleksible løsninger, her-

under en længere eller differentieret tidsfrist for skoler, der inden for de

eneste år allerede har fået godkendt en ny vedtægt af ministeriet. For-

eningen forventer at blive inddraget i processen omkring udformningen

af eventuelle standardvedtægter.

Dansk Firmaidræt

hilser forenklingen af vedtægtsområdet velkommen

og håber standardvedtægterne vil give skolerne frihed til at tilpasse deres

indsatser til at fremme elevernes sundhed og trivsel, herunder fysisk akti-

vitet.

Efterskoleforeningen

tilslutter sig forslaget om, at standardvedtægten

gøres obligatorisk. Det er afgørende, at skolernes individuelle særkende

fortsat kan afspejles i vedtægterne, herunder skolernes eget selvvalgte

værdigrundlag. Foreningen noterer, at skolerne efter forslaget bevarer en

del frihedsrettigheder i udformningen af vedtægterne således, at ændrin-

gen primært er af teknisk karakter og ikke medfører indskrænkning i det

materielle indhold. Foreningen ser frem til samarbejdet omkring udform-

ningen af den foreslåede standardvedtægt.

Friskolerne

har ikke bemærkninger.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark

anfører, at indførelsen af obliga-

toriske standardvedtægter for frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler

og private institutioner for gymnasiale uddannelser har konsekvenser for

folkehøjskolerne, da der er en række kombinerende høj- og efterskoler

eller høj- og frie fagskoler, hvor der er én vedtægt. Det er vigtigt, at folke-

højskolerne fortsat kan anvende egne formuleringer og lave tilføjelser, så

længe deres vedtægter ikke kan siges at være i modstrid med standard-

vedtægten. Der opfordres på den baggrund til, at der indføres lempelser i

den foreslåede lovgivning, der sikrer, at det stadig vil være muligt at fra-

vige standardvedtægternes indhold for kombinerede skoler.

Skole og Forældre

har ingen kommentarer vedrørende forenklingen af

vedtægtsområdet.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af de speci-

elle bemærkningerne til lovforslagets §§ 8-10, at der i standardvedtægten

vil være muligheder for skolerne til enten selv at til- eller fravælge formule-

ringer i standardvedtægten eller selv at formulere vedtægtsbestemmelsers

ordlyd inden for nærmere angivne rammer. Det vil således være op til den

enkelte frie skole selv at formulere beskrivelsen af skolens værdigrundlag,

Side 48/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

hvis skole vil anføre sit værdigrundlag i vedtægten. De frie skolers mulighe-

der inden for lovgivningens rammer for at fastlægge deres bestyrelsessam-

mensætning i deres vedtægter ændres ikke med lovforslaget.

Med hensyn til ressourcemæssige forhold både for ministeriet og skoler vur-

deres lovforslaget som beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt.

2.6.1.2 alene at standardiserer formen for vedtægterne med henblik på at

lette forståelsen og dermed tilvejebringe en administrativ lettelse for både

de frie skoler og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ordningen med en

obligatorisk standardvedtægt forventes at forenkle styrelsens tilsyn med, at

skolernes vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen, idet vedtæg-

ten vil skulle være opbygget i overensstemmelse med standardvedtægten,

hvorfor det vil være enklere at kontrollere vedtægtens overensstemmelse

med lovgivningen. Ordningen forventes samtidig at lette skolernes arbejde

med at udarbejde vedtægter eller ændringer af vedtægten ved, at det kan

ske med baggrund i den skabelon den obligatoriske standardvedtægt vil

udgøre. Forslaget vil således indebære et enklere løbende tilsyn med samt-

lige institutioners vedtægter, hvorfor intensiteten i tilsynet også kan reduce-

res på tværs af vedtægtsområderne. Det bemærkes, at Styrelsen for Under-

visning og Kvalitet har erfaring med obligatoriske standardvedtægter for de

statsfinansierede selvejende institutioner for ungdoms- og voksenuddannel-

ser samt forberedende uddannelser. Erfaringen viser, at obligatoriske stan-

dardvedtægter både letter det administrative arbejde for institutionernes

bestyrelser samt styrelsens tilsynsopgave.

Realiseringen af den nævnte forenklingen forudsætter, at der skulle en im-

plementering af ordningen med obligatoriske standardvedtægter inden for

en fastsat frist. Tidsfristerne vil skulle fastsættes under hensyntagen til, at

de berørte skoler skal have rimelig tid til at ændre vedtægterne i overens-

stemmelse med de enkelte vedtægters procedurer for gennemførelse af

vedtægtsændringer. Med henblik på implementering af de første obligatori-

ske standardvedtægter for frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og pri-

vate institutioner for gymnasiale uddannelser, der udstedes med virkning

fra lovens ikrafttrædelsen den 1. juli 2025, forventes det fastsat, at de frie

skoler inden den 1. januar 2027 skal have bragt deres vedtægter i overens-

stemmelse med de obligatoriske standardvedtægter. Fastsættelsen af den

forventede frist er sket med hensyn til, at de frie skoler kan nå at afholde

både ordinær og ekstraordinær generalforsamling, såfremt deres vedtægter

stiller krav herom for at vedtage vedtægtsændringer.

Med hensyn til inddragelse af skoleforeningerne ved udformningen af stan-

dardvedtægternes indhold fremgår det af lovforslagets almindelige be-

mærkninger pkt. 2.6.1.2, at det vil foregå under inddragelse af de respektive

skoleforeninger. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil således inddrage

skoleforeningerne på det frie skoleområde i processen med udarbejdelsen

af standardvedtægterne for de frie skoler.

Side 49/50

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Med hensyn til kombinerende institutioner vil der blive taget højde for de

særlige forhold, herunder for så vidt angående folkehøjskoler, ved udform-

ningen af standardvedtægterne. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil i

processen med udformningen af standardvedtægterne inddrage relevante

parter.

Side 50/50

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, inde-

holder det fremsatte lovforslag nr. L 94 på Børne- og Undervisningsmini-

steriets egen foranledning ændringer af sproglig, redaktionel og lovtek-

nisk karakter. Høringssvarene har ikke givet anledning til at foreslå æn-

dringer i det fremsatte lovforslag.