Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ændringsforslag til L 94
Hermed fremsendes ændringsforslag til lovforslag nr. L 94 Forslag til lov
om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov
om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love (Opgavebort-
fald på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.).
5. december 2024
Sagsnr.: 24/36526
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Ændringsforslagene indeholder de ændringer, som er nødvendige, som
følge af, at det med aftale af 22. november 2024 mellem regeringen, Soci-
alistisk Folkeparti og Radikale Venstre om finansloven for 2025 er blevet
besluttet, at Uddannelses- og Forskningsministeriets finanslovsbevilling til
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fastholdes. Ændringsforslagene inde-
bærer således følgende:
•
Erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser
vil fortsat være omfattet af EVAs ordinære virksomhed (det obligato-
riske evalueringsområde), jf. bilag 1 til lov om Danmarks Evaluerings-
institut.
•
Bestyrelsessammensætningen justeres ift. det fremsatte lovforslag så-
ledes, at det foreslåede medlem med viden og erfaring inden for
samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannel-
ser erstattes med to medlemmer med viden og erfaring inden for er-
hvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser,
der beskikkes efter fælles indstilling fra rektorerne for erhvervsakade-
mier, professionshøjskolerne og universiteterne.
•
Udpegningen af det foreslåede bestyrelsesmedlem med viden og er-
faring om børns og unges trivsel, læring og dannelse justeres, såle-
des, at det udpeges efter fælles indstilling fra
–
ud over de i lovforsla-
get nævnte organisationer - også Danske Erhvervsakademiers Stu-
denterorganisation, Danske Studerendes Fællesråd og Organisation
for Professionshøjskolestuderende.
Det fremsendte indeholder herudover ændringsforslag med konsekvens-
ændringer og et ændringsforslag af lovteknisk karakter.
Ændringsforslagene bedes optaget i Børne- og Undervisningsudvalgets
betænkning over lovforslaget.
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044