L 95 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 95 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af

dagtilbudsloven (Justering af regler om bedre fordeling

af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Mulighed for at beslutte, at børn, hvis forældre er i

beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal medregnes

i 30-pct.-reglen i dagtilbudslovens § 26 a

2.2.2. Mulighed for at lade reglerne om bedre fordeling af

børn i daginstitutioner i dagtilbudslovens § 26 a og § 23,

stk. 4, og dagtilbudslovens § 5 a om obligatorisk læringstil-

bud finde anvendelse på et boligområde, indtil tre år efter

at området er ophørt med at fremgå af listen over udsatte

boligområder

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Den 23. oktober 2024

Sagsnr.: 24/31473

Juridisk Kontor

jgb

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Telefon: +45 33 92 50 00

Mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af

regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læ-

ringstilbud) har i perioden fra den 26. juni til den 22. august 2024 (58

dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer

m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 26. juni 2024 endvidere sendt til Folketin-

gets Børne- og Undervisningsudvalg til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen

den 26. juni 2024.

L 95 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og orga-

nisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modta-

get høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger

til udkastet til lovforslag.

Det bemærkes, at KL’s høringssvar er afgivet med forbehold for politisk

behandling.

Ud over de hørte myndigheder og organisationer m.v. har Ishøj Kom-

mune afgivet et høringssvar.

Høringspart

Hørings-

svar mod-

taget

ADHD-Foreningen

Advokatsamfundet

Ankestyrelsen

Autismeforeningen

Børne- og Ungdomspæda-

gogernes

(BUPL)

(1)

Børne- og Ungdomspæda-

gogernes

Landsforbund

(BUPL) – Lederforening

(1)

Børnenes Bureau

Børne-

eningen

Børnerådet

Børnesagens Fællesråd

Børns Vilkår

CEPOS

Cevea

Daginstitutionernes Lands-

Organisation (DLO)

Danmarks Private Skoler –

grundskoler & gymnasier

Danmarks Statistik

Dansk Blindesamfund

Dansk Erhverv

Dansk Handicap Forbund

Dansk Industri

Danske Advokater

Danske Dagbehandlingstil-

buds Netværk

Danske

bund

Døves

Landsfor-

Kulturcheffor-

Landsforbund

Bemærk-

ninger

Ingen

ger

be-

Side 2/11

mærknin-

L 95 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Danske Forlag

Danske Handicaporganisati-

oner

De Anbragtes Vilkår

DEA

Det Centrale Handicapråd

Deutscher Schul- und Spra-

chverein für Nordschleswig

EVA - Danmarks Evalue-

ringsinstitut

Fag og Arbejde (FOA)

Foreningen af Døgn og

Dagtilbud for udsatte børn

og unge (FADD)

Foreningen af katolske sko-

ler i Danmark

Foreningen af Kristne Fri-

skoler

Foreningen for Forældre til

Elever i Fri- og Privatskoler

Foreningen til gavn for børn

og unge (FOBU)

Foreningsfællesskabet Lige-

værd

Forældrenes

sation (FOLA)

Frie Skolers Lærerforening

Friskolerne

Gentofte Børnevenner

HK/Kommunal

HvorErDerEnVoksen

Institut for Menneskeret-

tigheder

Justitia

Landdistrikternes Fællesråd

Landsforeningen for Social-

pædagoger

Landsforeningen Livsværk

Landsorganisationen

Lilleskolerne

OpenDenmark

Ordblindeforeningen

Plejefamiliernes

ening

Red Barnet

Rigsrevisionen

Landsfor-

Dan-

ske Daginstitutioner (LDD)

Landsorgani-

Side 3/11

L 95 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Rådet for Børns Læring

Rådet for Socialt Udsatte

Sammenslutningen af Stei-

nerskoler i Danmark

Selveje Danmark

Selvejende og private insti-

tutioners forening (Spifo)

Sjældne Diagnoser

SMVdanmark

Socialpædagogernes

Landsforbund

Udviklingshæmmedes

Landsforbund (ULF)

Høringssvar fra andre

Ishøj Kommune

(1) Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforening i BUPL har givet udtryk for

deres respektive synspunkter i et fælles høringssvar.

Side 4/11

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar

om udkastet til lovforslag. Elementer i høringssvarene, som ikke angår

lovforslaget, er ikke gjort til genstand for uddybende behandling i nota-

tet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til høringssvarene,

herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er

skrevet med kursiv.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

bakker op om, at børn, hvis for-

ældre er i beskæftigelse eller uddannelse, med lovforslaget ikke skal med-

regnes i de 30 pct., så det ikke alene er barnets bopæl men også socio-

økonomiske forhold i den enkelte familie, der vil skulle vægtes. BKF finder

dog samtidig, at lovforslaget også kan gøre det vanskeligt at gøre de ud-

satte boligområder mere attraktive og dermed ændre boligområdets sta-

tus.

BKF anfører, at det gældende krav om dobbelt anvisning af pladser til

børn, som bor uden for de udsatte boligområder, kan betyde lukning af

velfungerende institutioner. BKF anfører videre, at den gældende lovgiv-

ning og de ændringer, der med lovforslaget lægges op til, kan betyde, at

forældre vælger at sende deres børn til dagtilbud uden for de udsatte bo-

ligområder, at kommunerne har sværere ved at have socialøkonomisk

blandede dagtilbud, og at forældre risikerer at skulle aflevere deres børn i

forskellige daginstitutioner, hvilket kan medføre, at flere forældre vil

vælge at hjemmepasse.

L 95 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

BKF bemærker videre, at det kan blive vanskeligt for kommunerne at op-

retholde pasningsgarantien, da dagtilbud uden for de udsatte boligområ-

der fortsat vil modtage flere ansøgninger end dagtilbuddene i de udsatte

boligområder. De berørte kommuner skal udvide med ekstra pladser

uden for de udsatte boligområder, hvilket er en stor økonomisk opgave

for kommunen.

BKF finder, at lovgivningen på området ikke har den tilsigtede virkning,

og på nogle områder modarbejder den grundlæggende intension bag

lovgivningen og de positive tiltag, der er iværksat i de berørte områder.

Reglerne betyder ifølge BKF, at hverdagen bliver sværere for familierne,

og det er dyrt for kommunerne at efterleve de to foreslåede bestemmel-

ser.

BKF finder videre, at lovforslaget er et udtryk for en regelforbedring, men

ikke en regelforenkling, idet de foreslåede ændringer vil indebære admi-

nistration og en stor øgning i individuelle afgørelser og være forbundet

med dokumentationskrav, der kræver mere administration end det gamle

regelsæt.

BUPL

BUPL’s lederforening

er principielt imod reglerne om bedre

fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud, fordi de

ifølge BUPL og BUPL’s lederforening indebærer en forringelse af rettighe-

derne for borgere i udsatte boligområder, og fordi de risikerer at medfø-

rer en udhuling af lokale daginstitutionstilbud.

FOLA – Forældrenes Landsorganisation

ser en lovgivning, der spænder

ben for det gode forældresamarbejde. FOLA bemærker, at det for de fle-

ste familier er mest hensigtsmæssigt at benytte dagtilbud i nærområdet.

Dette sikrer bedre logistik og en tættere forbindelse mellem hjem og

dagtilbud, hvilket er afgørende for et godt forældresamarbejde. Desuden

er det ifølge FOLA også et bedre afsæt for et godt fremtidigt samarbejde

om overgang fra dagtilbud til skole. FOLA mener derfor, at man fra poli-

tisk side er nødt til at acceptere, at dagtilbud og skoler afspejler lokalom-

rådets beboere, selvom det ikke nødvendigvis skaber den ønskede mang-

foldighed. I stedet bør fokus være på at gøre disse institutioner attraktive

og sikre, at de kan levere kvalitet på højeste niveau.

er enig i, at det er nødvendigt med et opgør med parallelsamfund i

Danmark, og at et element heri er at sikre en bedre fordeling af børn, som

bor i udsatte boligområder, så institutionerne så vidt muligt afspejler be-

folkningssammensætningen i kommunerne. KL mener dog, at det kræver

langsigtede planer og helhedsindsatser på tværs af byudvikling, beskæfti-

gelse samt børne- og ungeområdet, ligesom det kræver sammenhæng

med kommunens boligsociale indsatser. Derfor har KL også flere gange

problematiseret lovgivningen på området, der modvirker den grundlæg-

gende intension bag lovgivningen og medfører væsentlige udfordringer

med at omdanne boligområderne i kommunerne.

Side 5/11

L 95 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

KL finder, at der fortsat er behov for at ændre reglen om den dobbelte

anvisning i dagtilbudslovens § 23, stk. 4. Flere kommuner oplever, at ny-

oprettede institutioner – der er etableret med henblik på at skabe attrak-

tive dagtilbud og styrke områdernes sammenhængskraft – ikke kan fyldes

op. Dobbeltanvisningsreglen har derfor betydelige økonomiske og by-

strategiske konsekvenser for kommunerne.

KL finder det derfor afgørende, at reglen om den dobbelt anvisning af-

skaffes, eller at kommunerne får mulighed for dispensation fra reglen.

Hvis dette ikke imødekommes, vil reglerne om bedre fordeling af børn i

dagtilbud fortsat modarbejde mulighederne for byudvikling i forbindelse

med afviklingen af parallelsamfund.

Ishøj Kommune

kvitterer for, at regeringen anerkender behovet for at

lempe den eksisterende lovgivning. Ishøj Kommune er ligesom KL kritiske

over for, at der ikke ændres i den dobbelte anvisningsregel, da reglen

medfører, at forældre uden for udsatte boligområder kan fravælge en

plads i dagtilbud i det udsatte boligområde, hvilket efter Ishøj Kommunes

vurdering kan resultere i lukningen af højkvalitetsdagtilbud, ligesom det

kan gøre det svært for kommunen at opretholde pasningsgarantien. Ishøj

Kommune fremhæver derudover, at de generelt ikke mener, at reglerne

understøtter en positiv udvikling i det udsatte boligområde i Ishøj Kom-

mune, men snarere det modsatte.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at spørgsmålet om 30-pct.-

reglens, dobbeltanvisningsreglens og det pædagogiske læringstilbuds al-

mindelige berettigelse falder uden for lovforslagets tema og af samme

grund ikke vil blive gjort til genstand for behandling i nærværende notat.

Ministeriet henviser i øvrigt til gennemgangen af de enkelte punkter i lov-

forslaget, jf. afsnit 2.2.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Mulighed for at beslutte, at børn, hvis forældre er i beskæftigelse eller

under uddannelse, ikke skal medregnes i 30-pct.-reglen i dagtilbudslovens §

26 a

BUPL

BUPL’s Lederforening

finder det positivt, at man nu vil lempe

på reglen om bedre fordeling af børn i dagtilbud, så kommunen har mu-

lighed for at undtage visse grupper fra beregningsgrundlaget og dermed

får bedre grundlag for at fastholde lokale dagtilbud i de udsatte boligom-

råder.

BUPL og BUPL’s Lederforening finder det dog problematisk, at det fore-

slåede beskæftigelses-/uddannelseskrav gælder begge forældre. Ifølge

BUPL og BUPLs’ Lederforening strider det rent principielt imod familiers

ret til at planlægge deres familieliv på egne præmisser.

BUPL og BUPL’s Lederforening finder endvidere, at der er tale om et for

kort varsel, når privatinstitutioner samt selvejende daginstitutioner med

Side 6/11

L 95 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

lovforslaget skal varsles senest en måned inden den dato, hvorfra kom-

munens beslutning om (at ophæve sin beslutning om), at børn, hvis for-

ældre er i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal medregnes i 30-

pct.-reglen, skal gælde. BUPL og BUPL’s Lederforening anfører, at varslet

bør være mindst tre måneder, og at et varsel på en måned gør det van-

skeligt for private og selvejende institutioner at planlægge deres optag.

BUPL og Lederforeningen anfører i forlængelse heraf, at en ændring af

kommunens beslutning også kan medføre, at nogle forældre vil miste en

ellers tildelt institutionsplads.

BKF

bakker op om forslaget, men vurderer, at det vil være en administra-

tivt stor opgave at skulle vurdere forældrenes individuelle beskæftigelses-

og uddannelsesniveau, og det vil være endnu en omkostning for kommu-

nerne

Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO)

er som udgangspunkt

positiv over for en opblødning af kravene til fordeling i dagtilbud og fin-

der det glædeligt, at regeringen er opmærksom på muligheden for selv at

vælge dagtilbud til sine børn i nærheden af sin bopæl som et vigtigt bo-

sætningskriterium for børnefamilier.

Forældrenes Landsorganisation (FOLA)

mener, at 30 pct.-reglen er dis-

kriminerende og skader børns oplevelse af at høre til. FOLA bakker op om

den foreslåede ændring af 30-pct.-reglen, men anbefaler, at det i tilfælde,

hvor barnet bor hos begge sine forældre, skal være tilstrækkeligt, at blot

den ene af forældrene er i beskæftigelse eller under uddannelse. FOLA

håber, at ændringen bliver det første skridt mod en afskaffelse af 30-pct.-

reglen.

Friskolerne

ser gerne, at den foreslåede forpligtelse for kommunalbesty-

relsen til at varsle privatinstitutioner samt selvejende og institutioner med

optagelseskompetence en måned inden, at (beslutning om ophævelse af)

beslutning om ikke at lade børn af forældre i beskæftigelse eller under

uddannelse være omfattet af 30-pct.-reglen skal gælde, udstrækkes til en

forpligtelse til at give forældrene et tilsvarende varsel.

Ishøj Kommune

finder det positivt, at flere børn fra udsatte boligområ-

der som Vejleåparken i Ishøj kan optages i dagtilbud tæt på bopælen.

kvitterer for, at regeringen har lyttet til udfordringerne vedr. dagtil-

budslovens § 26 a om maksimalt 30 pct. årligt optag af børn fra udsatte

boligområder. KL finder, at den foreslåede ændring vil bidrage positivt til

muligheden for at tiltrække flere ressourcestærke forældre til områderne

og KL kvitterer for fleksibiliteten i lovforslaget, herunder kommunalbesty-

relsens mulighed for at differentiere i områderne.

KL bemærker dog, at lovforslaget vil blive administrativt tungt at realisere.

KL henviser herunder til, at udformning af retningslinjer, administration af

Side 7/11

L 95 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

erklæringer og løbende opfølgning vil indebære nye administrative opga-

ver i kommunerne, og at der for nuværende ikke er systemunderstøttelse

af lovforslagets elementer, og en sådan udvikling vil være udgiftstung for

kommunerne. Alternativt vil der være tale om et stort manuelt arbejde,

som ikke er foreneligt med statens og kommunernes øvrige fokus på at

mindske administrationen.

KL finder det ikke klart, hvorledes man skal forholde sig i tilfælde, hvor et

barn er begyndt i daginstitutionen før konstateringen af, at optagelsen

har hvilet på et uretmæssigt grundlag, og hvor det af lovforslagets be-

mærkninger fremgår, at barnet fortsætter i daginstitutionen. KL bemær-

ker, at det ikke fremgår, hvorvidt barnet i så fald tæller med i de 30 pct.

nyoptag eller ikke. Ligeledes anfører KL, at det ikke fremgår af lovforsla-

get, hvorvidt kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med pri-

vatinstitutionernes samt de selvejende og udliciterede daginstitutioners

dokumentation af forældrenes uddannelses- eller beskæftigelsesstatus.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker til de anførte bemærkninger

om økonomiske og administrative byrder knyttet til den foreslåede ordning,

at ordningen er valgfri, og at der således ikke vil kunne forekomme tilfælde,

hvor det vil være pligtmæssigt for kommunalbestyrelsen at træffe beslut-

ning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 1.

For så vidt angår varslet længde bemærker ministeriet, at lovforslaget ikke

er til hinder for, at kommunerne fastsætter et længere varsel for de berørte

institutioner.

For så vidt angår kravet om, at begge forældre, hos hvem barnet har bo-

pæl, skal være under uddannelse eller i beskæftigelse, bemærker ministe-

riet, at et sådant krav stillet til begge forældre alt andet lige må antages at

bidrage mere effektivt til at løfte det udsatte boligområde, end hvis kravet

om uddannelse eller beskæftigelse alene skal opfyldes af den ene af foræl-

drene.

Med hensyn til tilfælde, hvor det er uklart, om et barn, der er begyndt i dag-

institution, før det konstateres, at optagelsen har hvilet på et uretmæssigt

grundlag, skal indgå i loftet på de 30 pct. bemærker ministeriet, at barnet i

sådanne situationer vil skulle medregnes i loftet på de 30 pct., idet barnets

forældre ikke er i beskæftigelse eller uddannelse. Ministeriet har gjort tilfø-

jelse herom i lovforslagets bemærkninger.

Vedrørende evt. tilsyn med privatinstitutioner, selvejende og udliciterede

daginstitutioners dokumentation af forældrenes uddannelses- eller beskæf-

tigelsesstatus bemærker ministeriet, at kommunalbestyrelsen vil være for-

pligtet til at føre tilsyn med de private, selvejende og udliciterede institutio-

ners dokumentation af forældrenes uddannelses- eller beskæftigelsesstatus

i medfør af den almindelige tilsynsforpligtelse efter dagtilbudslovens § 5.

Side 8/11

L 95 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

2.2.2. Mulighed for at lade reglerne om bedre fordeling af børn i

daginstitutioner i dagtilbudslovens § 26 a og § 23, stk. 4, og

dagtilbudslovens § 5 a om obligatorisk læringstilbud finde anvendelse på et

boligområde, indtil tre år efter at området er ophørt med at fremgå af

listen over udsatte boligområder

BUPL

BUPL’s Lederforening

finder det problematisk, at man vil give

kommunerne mulighed for at anvende reglerne om bedre fordeling af

børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud i indtil tre år efter, at

et boligområde ikke længere er på listen over udsatte boligområder. Det

er efter BUPL og BUPL’s Lederforenings opfattelse tale om en unødvendig

stramning, som potentielt forlænger de negative konsekvenser, reglerne

kan have for borgere og lokale dagtilbud i udsatte boligområder.

BUPL og BUPL’s Lederforening finder endvidere, at der er tale om et for

kort varsel, når lovforslaget foreskriver, at privatinstitutioner samt selv-

ejende daginstitutioner skal varsles senest en måned inden den dato,

hvorfra kommunens beslutning om (at ophæve sin beslutning om) en

herhenhørende foranstaltning skal gælde. BUPL og BUPL’s Lederforening

anfører, at varslet bør være mindst tre måneder, og at et varsel på en må-

ned gør det vanskeligt for private og selvejende institutioner at plan-

lægge deres optag, ligesom det i tilfælde, hvor der er tale om at ophæve

en beslutning af det nævnte indhold, kan hænde, at nogle forældre vil

miste en ellers tildelt institutionsplads.

BKF

har svært ved at se den positive effekt af muligheden for at anvende

parallelsamfundsreglerne på dagtilbudsområdet indtil tre år efter, at et

boligområde ikke længere optræder på listen. Det er ifølge BKF fint, at

kommunen kan vælge at bruge reglerne om bedre fordeling i forhold til

boligområder, som ikke fremgår af listen over udsatte boligområder, men

så længe kravet om dobbeltanvisning for familier uden for det udsatte

boligområde findes, er det vanskeligt at se, hvilken positiv effekt det vil

have at gøre brug af reglerne ud over den obligatoriske periode. BKF vur-

derer videre, at det ikke er gavnligt at udvide det obligatoriske læringstil-

bud til boligområder, der ikke længere er på listen over udsatte boligom-

råder. BKF anfører, at langt de fleste børn går i dagtilbud, og disse arbej-

der intensivt med højkvalitetsdagtilbud, herunder tidlig opsporing, fore-

byggende sociale indsatser, sprogpædagogiske tiltag mv. Det er BKF’s

opfattelse, at de obligatoriske læringstilbud ikke bidrager yderligere og

udelukkende er en ekstra ressourcekrævende opgave for administratio-

nen og daginstitutionerne.

Forældrenes Landsorganisation (FOLA)

undrer sig over forslaget om, at

reglerne om bedre fordeling og obligatorisk læringstilbud udvides, så en

kommune kan vælge at gøre brug af dem i boligområder, der ikke læn-

gere fremgår af listen over udsatte boligområder, men har gjort dette in-

den for de seneste tre år. FOLA giver udtryk for, at de aldrig har bakket

op om obligatoriske læringstilbud, som efter organisationens opfattelse

er en form for tvang, som drager den enkelte families værdier og evne til

Side 9/11

L 95 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

opdragelse i tvivl og skader forældresamarbejdet. FOLA anfører videre, at

der allerede i dag er meget få børn, der indskrives i obligatoriske lærings-

tilbud. FOLA opfordrer til, at reglerne om obligatorisk læringstilbud i ste-

det udfases.

Friskolerne

ser gerne, at den foreslåede forpligtelse for kommunalbesty-

relsen til at varsle privatinstitutioner samt selvejende og institutioner med

optagelseskompetence en måned inden, at (beslutning om ophævelse af)

beslutning om iværksættelse af de omhandlede foranstaltninger, ud-

strækkes til en forpligtelse til at give forældrene et tilsvarende varsel.

kvitterer for forslaget, der giver kommunerne mulighed for, såfremt

det anses som aktuelt og relevant for den fortsatte udvikling af boligom-

råderne, at anvende reglerne om bedre fordeling og obligatorisk lærings-

tilbud i op til tre år efter, at et boligområde ikke længere er på listen.

Side 10/11

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der kan være gode

grunde til at forlænge parallelsamfundsindsatsen, selvom et boligområde

ikke længere er på listen over udsatte boligområder. Børne- og Under-

visningsministeriets opgørelser viser således, at en række af de udfordrin-

ger, som kendetegner børn bosat i udsatte boligområder, ikke nødvendigvis

er overvundet, når boligområderne ikke længere figurerer på listen over ud-

satte boligområder. Udfordringerne ses f.eks. også for børn, som bor i et bo-

ligområder, som inden for de seneste tre år har været på listen over udsatte

boligområder, men ikke er det længere. Med den foreslåede udvidelse af

reglerne får kommunerne mulighed for at fortsætte/genoptage parallel-

samfundsindsatsen og understøtte børnenes videre sproglige udvikling mv.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at den foreslåede

§ 26 c, stk. 2, foreskriver, at varsel af privatinstitutioner samt selvejende og

udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence skal ske senest en

måned inden den dato, hvorfra beslutningen gælder, og at det derfor står

kommunalbestyrelsen frit for at vælge at operere med et længere varsel,

herunder i tilfælde, hvor lokale hensyn måtte tale for det. Ministeriet har

gjort tilføjelse herom i lovforslagets bemærkninger.

Hvad angår spørgsmålet om varsling af forældre bemærker ministeriet, at

kommunen med henblik på, at en kommunal beslutning om at lade reg-

lerne om bedre fordeling af børn i daginstitutioner i dagtilbudslovens § 26 a

og § 23, stk. 4, og dagtilbudslovens kapitel 5 a om obligatorisk læringstil-

bud finde anvendelse på et boligområde, indtil tre år efter at området er

ophørt med at fremgå af listen over udsatte boligområder, vil kunne for-

midles til offentligheden på dertil egnet måde, f.eks. ved information på

kommunens hjemmeside.

Ministeriet bemærker endelig, at spørgsmålet om det obligatoriske lærings-

tilbuds og dobbeltanvisningsreglens almindelige berettigelse falder uden for

L 95 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

lovforslagets tema og af samme grund ikke vil blive gjort til genstand for

behandling i nærværende notat.

Side 11/11

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Der er foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.