Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på L BUU
–
spørgsmål 2
I brev af 27. november 2024 har udvalget efter ønske fra Christina Olu-
meko (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
L 95
–
spørgsmål 2:
Vil ministeren stille ændringsforslag om deling af lovforslaget i to dele: et
forslag omfattende det element i lovforslaget, der omhandler, at kommu-
nalbestyrelsen i indtil tre år efter, at et boligområde har fremgået af listen
over udsatte boligområder, kan anvende en række parallelssamfundsreg-
ler på dagtilbudsområdet, og et andet forslag omfattende øvrige elemen-
ter i lovforslaget? Hvis ministeren ikke vil stille et sådant ændringsforslag,
vil ministeren da yde teknisk bistand til udformning af et sådant æn-
dringsforslag?
Svar:
L 95 indeholder følgende to elementer:
1.
Kommunerne får mulighed for at beslutte, at børn, hvis forældre
er i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal medregnes i
de maksimalt 30 pct. børn fra udsatte boligområder, der efter
gældende regler årligt må optages i daginstitutioner.
2.
Kommunerne får indtil tre år efter, at et boligområde er fjernet fra
listen over udsatte boligområder mulighed for at anvende reg-
lerne om obligatorisk læringstilbud og bedre fordeling af børn i
daginstitutioner (herunder i den variant, der muliggøres med det
foreslåede element 1).
Som spørgsmålet er stillet, må hensigten med en opdeling være at etab-
lere mulighed for at stemme for element 1 og stemme imod element 2.
Det er imidlertid ikke ligetil at opdele lovforslaget. Det har sammenhæng
med, at element 1 godt kan stå alene, hvorimod element 2 forudsætter
element 1 og derfor ikke umiddelbart kan stå alene.
En mulighed for en deling vil kunne gå ud på, at L 95 A består af element
1 og 2, dvs. bliver identisk med L 95, og at L 95 B består af element 1
alene. Dette vil reelt svare til, at der fremsættes et almindeligt ændrings-
forslag om, at element 2 udgår af L 95.
Børne- og Undervisningsministeriet
5. december 2024
Sagsnr.: 24/37498