L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Kulturudvalget 2024-25
L 97 Bilag 1
Offentligt

22. oktober 2024

DDP

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af

lov om Kulturministeriets kulturaftaler med

kommuner m.v. og om regionernes opgaver på

kulturområdet, museumsloven, lov om musik

og forskellige andre love (Opgavebortfald på

Kulturministeriets område)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med

kommuner m.v.

2.2.2. Lempelse af statens godkendelse af budgetter for

større forundersøgelser om mulig forekomst af for-

tidsminder under jordoverfladen

2.2.3. Bortfald af musikskolekonsulent

2.2.4. Nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service med frem-

medsprogede materialepakker til folkebibliotekerne

målrettet flygtninge og indvandrere

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Jour. nr. 187666

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om lov om ændring af lov om Kulturministeriets kultur-

aftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, muse-

umsloven, lov om musik og forskellige andre love (Opgavebortfald på Kulturministe-

riets område) har i perioden fra den 5. september 2024 til den 3. oktober 2024 været

sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 5. september 2024 endvidere sendt til Folketingets

Kulturudvalg til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 5. sep-

tember 2024.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over de myndigheder, organisationer m.v., som

er kommet med høringssvar.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om høringsparten havde

bemærkninger til udkastet til lovforslag eller ej.

Høringspart

ARKVEST - arkæologi Vestjyl-

land

Arkæologi Sydfyn

BKF (Børne- og kulturcheffor-

eningen)

Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Teaterforeninger

Dansk Musiker Forbund

og Fagforeningen Musiker og

Musikundervisning

Dansk Teater

Danske Musik- og Kulturskoler

Danske Regioner

Esbjerg Kommune

Faxe Kommune

Gribskov Kommune

Guldborgsund Kommune

Haderslev Kommune

Herning Kommune

Holstebro Kommune

Hørings-

svar modta-

get

Bemærk-

ninger

Ingen

be-

mærkninger

Side 2

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Ikast-Brande Kommune

Ishøj Kommune

Kulturstiftung des Kreises

Schleswig-Flensburg

Københavns Kommune

Københavns Universitet – Saxo-

Instituttet

Lemvig Kommune

Museum Horsens

Museum Lolland-Falster

Museum Midtjylland

Museum Nordsjælland

Museum Skanderborg

Museum Sønderjylland

Museum Thy

Museum Vestsjælland

ODM - (Organisationen Danske

Museer)

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Silkeborg Museum

Statens Kunstfond

Stevns Kommune

Struer Kommune

Sønderborg Kommune

Teatercentrum

Tønder Kommune

Vendsyssel Historiske Museum

Aarhus Kommune

Danske Kulturregioner

Kulturkanten – Kulturaftale

Nordjylland

Kulturmetropolen

Kulturregion Fyn

Kulturregion Kulturring Østjyl-

land

Kulturregion Midt- og Vestsjæl-

land

Kulturregion Trekantområdet

Limfjordsteatret

Ung Kult

Østjysk Vækstbånd

2. Høringssvarene

Side 3

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udkastet

til lovforslag.

Kulturministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget

ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det

udkast, som har været i høring. Her omtales også ændringer, som ikke har baggrund

i modtagne høringssvar, men er foretaget på Kulturministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Børne- og Kulturchefforeningen

anfører, at i udgangspunktet støtter Børne- og

Kulturchefforeningen op om den afbureaukratisering, som der i lovforslaget lægges

op til.

Dansk Teater

anfører, at de har noteret sig, at der med det stillede forslag sigtes

mod at gennemføre besparelser på opgaver, der har karakter af administration, til-

syn og kontrol. Dansk Teater bakker op om regeringens ambitioner om afbureaukra-

tisering og regelforenkling.

Teatercentrum

giver udtryk for, at Teatercentrum overordnet set bakker til fulde

op om hensigten om at ville nedbringe unødvendig statslig administration, kontrol

og unødigt ressourcekrævende procedurer.

Faxe Kommune, Guldborgsund Kommune, Herning Kommune, Holstebro

Kommune, Stevns Kommune, Sønderborg Kommune

Tønder Kommune

tilkendegiver at dele ambitionen om at lette bureaukratiet og administrationen.

Kulturstiftung Schleswig-Flensburg

tilkendegiver at dele opfattelsen af, at bu-

reaukrati og administration bør holdes på et minimum.

Ikast-Brande Kommune

giver udtryk for at bakke op om, at opgaver skal gøres

lidt mere enkle, og andre ikke nødvendigvis længere skal løses på samme måde i

fremtiden. Samt at regeringen ønsker at prioritere midlerne til den borgernære vel-

færd, grøn omstilling og tryghed.

Østjysk Vækstbånd

anfører, at i udgangspunktet støtter Østjysk Vækstbånd op

om den afbureaukratisering, som der i lovforslaget lægges op til.

Kulturministeriet har noteret sig ovenstående generelle bemærkninger til lovforslaget.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.

Side 4

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Herning Kommune, Kulturregion Kulturkanten, Kulturring Østjylland,

Ikast-Brande Kommune, Guldborgsund Kommune, Holstebro Kommune,

Struer Kommune, Børne- og Kulturchefforeningen, Kulturregion Østjysk

Vækstbånd, KL, Kulturregion Midt- og Vestsjælland, Region Nordjylland,

Stevns Kommune, Kulturmetropolen, Ishøj Kommune, Faxe Kommune,

Kulturregion Trekantomraadet, Kulturregion Fyn, Statens Kunstfond, Ha-

derslev Kommune, Aarhus Kommune, Sønderborg Kommune, Lemvig Kom-

mune, Danske Regioner, Tønder Kommune, Ung Kult

Limfjordteatret

an-

fører, at den fireårige kulturaftaleperiode er værdifuld og sikrer strategisk og lang-

sigtet udviklingsarbejde. Der udtrykkes i den forbindelse bekymring for, at der med

nedlæggelsen af kulturaftalerne i stedet gives etårige bevillinger, der er mere kort-

sigtede og usikre. Der anmodes om, at der fremadrettet sikres en stabil ordning,

herunder som flerårige bevillinger.

Børne- og Kulturchefforeningen, Kulturregion Østjysk Vækstbånd

Ha-

derslev Kommune

anfører, at finansieringen bør overgå fra det kulturelle akt-

stykke til en fast finanslovsbevilling.

Samtlige 12 kulturregioner

anfører endvidere i et fælles høringssvar, at man øn-

sker invitation til åben dialog om, hvordan forenkling af regler kan bidrage til en

holdbar og langtidssikret løsning samt anbefaler, at der sikres fireårige bevillinger

på finansloven.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at lovforslaget ikke reducerer de samlede bevil-

linger, som i dag tilgår kommunerne bag kulturregionerne, og at regeringen ikke har

nogen hensigt herom. For at imødekomme ønsket om flerårig budgetsikkerhed agter

regeringen på sit næstekommende finanslovsforslag at indbudgettere forventede ind-

tægter fra det kulturelle aktstykke på finansloven frem til og med 2028. Midlerne vil

fortsat skulle udmøntes årligt via det kulturelle aktstykke i lighed med almindelige

finanslovsbevillinger.

Kulturkanten, Kulturring Østjylland, Kulturregion Kulturmetropolen, Is-

høj Kommune, Sønderborg Kommune

Tønder Kommune

anfører, at det er

problematisk, at der ikke sikres mulighed for at overføre midler mellem de nuvæ-

rende aftaler og evt. bevilling via aktstykket i 2025.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at de nuværende kulturaftaler udløber ved årets

udgang, ligesom hjemmelsgrundlaget for at indgå kulturaftaler ophæves ved årets

udgang. Herved bortfalder grundlaget for at overføre midler til 2025.

Kulturring Østjylland, Børne- og Kulturchefforeningen, Midt- og Vestsjæl-

land

Kulturregion Kulturkanten

anfører, at årlige projektbeskrivelser/afrap-

porteringer ikke vil sikre smidig administration i kommunerne, og at dette ikke

stemmer overens med en dagsorden om afbureaukratisering.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at der er stor opmærksomhed på at begrænse de

administrative krav til kommunerne mest muligt. Det er fortsat forventningen, at der

Side 5

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

også med indbudgettering af udviklingsmidlerne frem til og med 2028 vil skulle ske

årlige afrapporteringer for udviklingsmidlerne inden for de gældende budget- og be-

villingsregler, men der lægges op til, at afrapporteringskrav mv. holdes på et mini-

mum. Slots- og Kulturstyrelsen vil orientere kulturregionerne om den videre proces.

Herning Kommune, Kulturkanten, Guldborgsund Kommune, Holstebro

Kommune, Faxe Kommune samt det fælles høringssvar fra alle 12 kulturre-

gioner

anfører, at det er en statslig opgave at understøtte kulturudvikling uden for

de allerstørste byer i Danmark.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at de statslige midler fra kulturaftalerne fortsat

vil gå til kultur i kommunerne bag kulturregionerne. På den måde understøtter staten

fortsat kulturudvikling bredt i hele landet. Det er dog ikke statens opgave at sikre

tværkommunalt kultursamarbejde. Det står kommunerne frit for inden for gældende

regler og rammer at indgå i de konstellationer og samarbejder, de ønsker om lokale,

kulturelle projekter og aktiviteter. I den forbindelse bemærkes det, at regeringen med

forslaget vil skabe en eksplicit hjemmel til tværkommunalt samarbejde på kulturom-

rådet, så der ikke opstår tvivl om muligheden for at indgå i sådanne samarbejder.

Region Midtjylland

opfordrer til, at det i fremtiden vil være muligt at arbejde

tværkommunalt i kulturaftalerne, og at man ikke fratager regionen muligheden for

at arbejde med kulturel udvikling med henvisning til udspil om ny struktur på sund-

hedsområdet.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at der ikke længere vil blive indgået kulturaftaler

mellem Kulturministeriet og kulturregionerne. Hvis kulturregionerne eller kommu-

nerne ønsker at indgå kulturaftaler på tværs af kommunegrænser, står det dem frit

for at gøre inden for gældende regler og rammer. I den forbindelse bemærkes det, at

regeringen med forslaget vil skabe en eksplicit hjemmel til tværkommunalt samar-

bejde på kulturområdet, så der ikke opstår tvivl om muligheden for at indgå i så-

danne samarbejder. Det bemærkes endvidere, at nærværende lovforslag ikke omhand-

ler udspillet om ny struktur på sundhedsområdet.

Kulturstiftung Schleswig-Flensburg, Sønderborg Kommune, Tønder Kom-

mune

Haderslev Kommune

anfører et ønske om fortsat langsigtet støtte til

interkommunalt og grænseoverskridende kulturelt samarbejde.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at der ikke vil blive indgået en ny kulturaftale

med kulturregion Sønderjylland-Schleswig. Samarbejdet i kulturregionen kan inden

for gældende regler og rammer naturligvis fortsættes, såfremt det ønskes lokalt. I den

forbindelse bemærkes det, at regeringen med forslaget vil skabe en eksplicit hjemmel

til tværkommunalt samarbejde på kulturområdet, så der ikke opstår tvivl om mulig-

heden for at indgå i sådanne samarbejder. Den danske regering værdsætter den fælles

kulturarv i grænselandet, som der generelt værnes om, herunder ved at sikre gode

vilkår for både det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjyl-

land.

Side 6

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

DMK

anfører, at det er uklart, hvordan midlerne til kulturaftalerne fremover ansø-

ges og fordeles, samt at det er uklart, om den samlede bevilling til kultur i kommu-

nerne gøres mindre. Endvidere gives der udtryk for, at DMK ikke kan tilslutte sig

et forslag, der forringer vilkår og rammer for børns aktive deltagelse i kunstneriske

fællesskaber.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at det er hensigten, at der ikke sker reduktioner i

de samlede bevillinger, som i dag tilgår kommunerne bag kulturregionerne til kul-

turformål. Det står inden for gældende regler og rammer kulturregionerne/kommu-

nerne frit for fortsat at give støtte de kulturformål, der under kulturaftalerne er kom-

met børn og unge i hele landet til gode.

Danmarks Biblioteksforening

anfører, at kulturaftalernes ressourcetunge admi-

nistration bør håndteres ved en omlægning og ikke med nedlæggelse af kulturafta-

lerne. Endelig benævnes det, at det er uklart, hvordan midlerne fremover vil blive

udbetalt.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at kulturaftalerne vil blive nedlagt som politisk

instrument. Lovforslaget reducerer ikke de samlede bevillinger, som i dag tilgår kom-

munerne bag kulturregionerne, og regeringen har ingen hensigt herom.

For at imødekomme ønsket om flerårig budgetsikkerhed agter regeringen på sit næ-

stekommende finanslovsforslag at indbudgettere forventede indtægter fra det kultu-

relle aktstykke på finansloven frem til og med 2028. Midlerne vil fortsat skulle ud-

møntes årligt via det kulturelle aktstykke i lighed med almindelige finanslovsbevil-

linger. Kulturregionerne er ved at afklare, hvorvidt de ønsker at fortsætte samarbejdet

i de nuværende konstellationer. Den endelige afklaring af fordelingen af midlerne vil

afhænge af dette.

DMF

anfører, at nedlæggelse af kulturaftalerne vil betyde en mere fragmenteret og

usikker fremtid for aktørerne. De melder, at de ikke kan tilslutte sig forslaget.

Hertil anfører Kulturministeriet, at regeringen agter at imødekomme ønsket om fler-

årig budgetsikkerhed på sit næstekommende finanslovsforslag ved at indbudgettere

forventede indtægter fra det kulturelle aktstykke på finansloven frem til og med 2028.

Midlerne vil fortsat skulle udmøntes årligt via det kulturelle aktstykke i lighed med

almindelige finanslovsbevillinger.

Dansk Teater

anfører, at det er vigtigt, at scenekunstinstitutioner, der er finansie-

ret af, eller har deres aftalegrundlag under gældende kulturaftaler, ikke stilles øko-

nomisk ringere eller på forringede vilkår som følge af lovændringen. Også

Teater-

centrum

anfører at være særligt optaget af, om midlerne også fremover anvendes

på kunst og kultur til børn og unge, og i særdeleshed på scenekunst til børn og unge.

Endelig bemærker Teatercentrum, at det også er vigtigt, at incitamentet til tvær-

kommunale samarbejder og kollegiale aftaler ikke forsvinder med kulturaftalerne.

Side 7

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Hertil bemærker Kulturministeriet, at det er hensigten, at der ikke sker reduktioner i

de samlede bevillinger, som i dag tilgår kommunerne bag kulturregionerne til kul-

turformål. Det står kulturregionerne/kommunerne frit for inden for gældende regler

og rammer fortsat at give støtte de kulturformål, der under kulturaftalerne er kommet

børn og unge i hele landet til gode. De statslige midler fra kulturaftalerne vil fortsat

gå til kultur i kommunerne. I den forbindelse bemærkes det, at regeringen med for-

slaget vil skabe en eksplicit hjemmel til tværkommunalt samarbejde på kulturområ-

det, så der ikke opstår tvivl om muligheden for at indgå i sådanne samarbejder.

Dansk Teater

spørger til konkrete konsekvenser af lovforslaget, herunder om

”kommuner, der i dag har særordninger om børneteaterrefusion, umiddelbart kan

overgå til Scenits landsdækkende ordning for børneteaterrefusion”, om konsekven-

serne af ændringen for små storbyteatre, hvad der vil ske med Teater Refleksion,

”som har en driftsaftale under Kulturaftalen mellem Århus Kommune og Projekt-

støtteudvalget”, og hvordan ”stillingtagen til fordelingen af udviklingsmidlerne og

de tidligere amtslige tilskud fremover vil skulle foregå.” Der spørges også til den

fremtidige fordeling af de udlodningsmidler, der hidtil har været ydet gennem kul-

turregionerne.

Aarhus Kommune

skønner, at en tilbagetrækning af rammen til

børneteaterrefusion og en tilbagevenden til den standardiserede refusionsordning,

vil føre til et markant fald på minimum 50 pct. i antallet af børn, der får lov til at

opleve teater. Kommunen opfordrer derfor til, at kommunen også uden en kulturaf-

tale vil kunne fortsætte med at administrere rammen til børneteaterrefusion lokalt,

ligesom der er givet mulighed for ift. administration af rammen vedrørende de tidli-

gere amtslige tilskud.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at kommuner, der som led i kulturaftalerne ikke

har kunnet søge refusion for udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af

børneteater og opsøgende teater, igen kan søge ordningen, når kulturaftalerene ophø-

rer, efter de regler som er fastlagt i den gældende bekendtgørelse på området. Hvis en

særlig tilrettelæggelse af indkøbet og afviklingen af forestillinger er forenelig med den

gældende bekendtgørelse, vil den kunne fortsætte. Kulturministeriet bemærker dog,

at refusionen kun ydes til køb af forestillinger og ikke til udgifter ved tilrettelæggelse

af visningerne. Ligeledes vil Aarhus Kommune kunne modtage statsligt tilskud til

små storbyteatre efter scenekunstslovens § 16 a og § 16 b, når kulturaftalerne ophører.

Med hensyn til Teater Refleksion vil en videreførelse af samarbejdet mellem Aarhus

Kommune og Statens Kunstfond afhænge af en konkret prioritering hos de to tilskuds-

ydere.

Den endelige fordeling af udlodningsmidler vil afhænge af, hvorvidt kulturregionerne

ønsker at fortsætte samarbejdet i de nuværende konstellationer eller ej. For at imøde-

komme ønsket om flerårig budgetsikkerhed agter regeringen på sit næstekommende

finanslovsforslag at indbudgettere forventede indtægter fra det kulturelle aktstykke

på finansloven frem til og med 2028. Midlerne vil fortsat skulle udmøntes årligt via

det kulturelle aktstykke i lighed med almindelige finanslovsbevillinger.

2.2.2. Lempelse af statens godkendelse af budgetter for større forundersøgelser om

mulig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen

Side 8

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Arkæologi Sydfyn, Museum Vestsjælland, Organisationen Danske Museer,

Københavns Kommune, DM, Museum Midtjylland, Museum Skanderborg,

ArkVest, Museum Lolland-Falster, Københavns Universitet, Museum Søn-

derjylland, Museum Nordsjælland, Museum Thy og Museum Horsens

tilken-

degiver, at de finder konstruktionen, hvor staten ikke længere skal godkende bud-

getter for forundersøgelser uhensigtsmæssig, da aftaler om budgetter fremadrettet

sker på et privatretligt grundlag. Der anføres en bekymring for, at dette vil kunne

føre til tvister, og at det vil være vanskeligt at nå til enighed. I flere af høringssva-

rene anføres usikkerhed omkring bl.a. konkurssikring, Slots- og Kulturstyrelsens

mulighed for at overtage fordringer fra anlægsansvarlige, der ikke betaler, og mu-

lighederne for at nå til enighed om budgettets størrelse. Hertil kommer en bekym-

ring omkring en svækkelse af det forvaltningsmæssige tilsyn med budgetterne, der

vil kunne afholde bygherre fra at gennemføre en større forundersøgelse.

Til dette bemærker Kulturministeriet, at forslaget skal udmønte regeringens initiativ

om opgavebortfald. Der er med forslaget tilsigtet et opgavebortfald, hvorefter Slots-

og Kulturstyrelsen ikke længere skal godkende budgetterne for større forundersøgel-

ser. Det er således hensigten, at budgetterne fremadrettet vil kunne håndteres på et

privatretligt grundlag. Dermed tilsigtes en afbureaukratisering, hvorefter myndig-

hedsreguleringen af området minimeres. Kulturministeriet bemærker, at ved uenig-

hed kan budgettet som udgangspunkt indbringes for Slots- og Kulturstyrelsen, hvis

dette overstiger et eventuelt fastsat minimumsbeløb. Det er også frivilligt for bygherre,

om denne ønsker forundersøgelsen gennemført. Kulturministeriet vurderer, at byg-

herre fortsat vil have et klart incitament til at gennemføre forundersøgelsen af hensyn

til den videre proces. Kulturministeriet vurderer således, at forslaget sikrer et opga-

vebortfald for myndighederne og samtidig også tager hensyn til en god proces for byg-

herre og museum. I forhold til kulturministeriets hidtidige overtagelse af visse for-

dringer bemærkes, at forslaget vil medføre, at staten ikke længere vil overtage fordrin-

ger. I stedet vil sikring af betaling skulle ske på et privatretligt grundlag.

Museum Horsens

Silkeborg Museum

anfører, at det med forslaget forekom-

mer usikkert, hvordan processen ved større forundersøgelser i bykerner bliver.

Til dette bemærker Kulturministeriet, at der ikke med forslaget er tilsigtet nogen dif-

ferentiering mellem forundersøgelser i bykerne og andre steder. Det er Kulturministe-

riets vurdering, at forslaget ikke medfører en sådan differentiering. Der vil således

også i bykerner fortsat være en konkret vurdering i forhold til forundersøgelsens om-

fang.

Museum Lolland-Falster, Silkeborg Museum

Vesthimmerlands Histori-

ske Museum

anfører, at der ikke opnås nogen besparelse, hvis budgetter skal ind-

berettes for Slots- og Kulturstyrelsen med henblik på tilskudsvurdering.

Til dette bemærker Kulturministeriet, at forslaget er justeret efter høringen, således,

at det fremadrettet ikke er muligt at modtage støtte til større forundersøgelser. Kul-

Side 9

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

turministeriet har lagt vægt på, at det vil modvirke lovforslagets intention om opga-

vebortfald, såfremt Slots- og Kulturstyrelsen skal gennemgå budgetter for forunder-

søgelser med henblik på at vurdere, om der skal gives tilskud. Derudover lægger Kul-

turministeriet vægt på, at der i løbet af de sidste tre år alene er givet tilskud til større

forundersøgelser i tre tilfælde, og at støttebeløbene har været ganske beskedne. Støt-

temidlerne vil i stedet blive udbetalt som støtte til egentlige arkæologiske undersøgel-

ser. Der vil således alene skulle ske en myndighedsbehandling af budgettet, såfremt

dette indbringes og kun i forhold til at vurdere budgettets størrelse.

Guldborgsund Kommune

tilkendegiver, at de bakker op om høringssvaret fra Mu-

seum Lolland-Falster.

Kulturministeriet har noteret sig dette.

Museum Vestsjælland

foreslår, at museerne får hjemmel til at afkræve bankga-

ranti af den anlægsansvarlige.

Kulturministeriet bemærker, at der ikke lægges op til at indføre en sådan hjemmel.

Det bemærkes, forslaget medfører, at det fremadrettet vil være op til museet og byg-

herre at indgå en aftale på privatretligt grundlag om evt. bankgarantier mv.

Museum Vestsjælland

giver udtryk for en bekymring for, at der fastsættes et højt

minimumsbeløb for indgivelse af klager, der vil kunne afholde bygherrer fra at gen-

nemføre en større forundersøgelse.

Kulturministeriet bemærker, at der er tale om en bemyndigelse til, at kulturministe-

ren kan fastsætte et minimumsbeløb, således at kun budgetter af en vis størrelse kan

indbringes for Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med minimumsbeløbet er at sikre

et reelt opgavebortfald ved at give mulighed for at indføre en bagatelgrænse for, hvilke

budgetter, der kan indbringes. Der vil i forbindelse med fastsættelse af nærmere regler

blive taget stilling til, hvorvidt denne bemyndigelse udnyttes og hvad et eventuelt mi-

nimumsbeløb vil være.

BKF (Børne- og kulturchefforeningen)

hilser afbureaukratisering velkommen,

men anfører, at det er problematisk, at museet vil kunne ændre budgettet undervejs

i forundersøgelsen til ugunst for bygherre.

Til dette bemærker Kulturministeriet, at budgettet som udgangspunkt vil kunne ind-

bringes for Slots- og Kulturstyrelsen såfremt der opstår uenighed om budgettet. Kul-

turministeriet bemærker desuden, at parterne vil kunne aftale nærmere vilkår ved

ændrede forudsætninger for projektet mv.

Museum Thy

foreslår en alternativ model med rammeaftaler om takster, hvorefter

der kun sker myndighedsbehandling såfremt budgettet overskrider disse takster.

Side 10

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Kulturministeriet bemærker, at en model med rammeaftaler ikke er indeholdt i for-

slaget, og at det ønskede opgavebortfald forudsætter, at der fremadrettet kun vil ske

myndighedsbehandling, hvis budgettet indbringes for Slots- og Kulturstyrelsen.

2.2.3. Bortfald af musikskolekonsulent

DMK, KL, Esbjerg Kommune, Gribskov Kommune

Struer Kommune

anfø-

rer, at det nødvendigt fortsat at følge udviklingen på musik- og kulturskoleområdet

efter nedlæggelse af musikskolekonsulentens stilling.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at ministeriet fortsat har det overordnede ansvar

for at understøtte regeringens politik på området og derfor naturligt vil følge udvik-

lingen på musik- og kulturskoleområdet, ligesom det hidtidigt har været tilfældet.

Desuden er statusrapporterne, som tidligere blev udarbejdet af musikskolekonsulen-

ten afløst af Danmarks Statistiks musikskolestatistik. Opgaver vedrørende det stats-

lige tilskud til musikskoler og musikalske grundkurser løses fortsat af de medarbej-

dere i Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer tilskuddene. Afslutningsvis be-

mærkes det, at Kulturministeriet som offentlig myndighed fortsat har pligt til - i for-

nødent omfang - at yde vejledning og bistand til de personer, der retter henvendelse

om spørgsmål inden for ministeriets lovgivning om musikskoler.

Dansk Musiker Forbund

Fagforeningen Musiker og Musikunderviser

an-

fører, at de fortsat ønsker en struktur med en fagperson fra musikskoleområdet som

bindeled mellem området og dets ministerium så faglig relevans og fundering af mi-

nisterielle beslutninger vedrørende området fortsat sikres.

Kulturministeriet tager bemærkningen til efterretning og vil som led i at understøtte

regeringens politik på musikskoleområdet også fremadrettet inddrage Slots- og Kul-

turstyrelsen samt andre relevante aktører, når der er behov for faglig sparring og

kvalitetssikring ifm. initiativer på musikskoleområdet.

2.2.4. Nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materiale-

pakker til folkebibliotekerne målrettet flygtninge og indvandrere

Aarhus Kommune

Ishøj Kommune

giver udtryk for, at nedlæggelsen af Det

Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til folkebiblioteker

målrettet flygtninge og indvandrere vil betyde en væsentlig serviceforringelse og

indskrænke tilgængeligheden til bøger blandt flygtninge og indvandrere i landets

kommuner.

Aarhus Kommune

finder herunder, at besparelsen særligt vil forringe

muligheden for udlån til børn og børnefamilier blandt målgruppen.

Esbjerg Kom-

mune

finder, at målgruppen for materialepakkerne vil stå ringere i forhold til ad-

gang til litteratur på modersmål, samt at besparelsen rammer en udsat gruppe, der

ikke har de samme muligheder som øvrige for at navigere i det danske samfund,

hvorved besparelsen rammer socialt skævt. Kommunen finder herved, at "fri og lige

adgang” udfordres og anfører endvidere, at betjening og fremskaffelse vil blive tids-

krævende, hvilket forventeligt vil reducere benyttelse og efterspørgsel.

Ishøj Kom-

mune

bemærker, at der findes ikke noget attraktivt digitalt alternativ til en fysisk

Side 11

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

samling i det samlede danske biblioteksvæsen.

Danmarks Biblioteksforening

be-

mærker på vegne af organisationerne i

Bibliotekernes Dialogforum,

dvs.

Biblio-

tekschefforeningen, Danmarks Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliote-

ker, DM, HK Kommunal/Stat

Danmarks Biblioteksforening Biblioteker-

nes,

at nedlæggelsen vil påvirke og besværliggøre folkebibliotekernes lokale inte-

grationsarbejde, der fremover alene skal baseres på individuel henvendelse og hjem-

bestilling i hvert enkelt tilfælde.

Kulturministeriet bemærker hertil, at nedlæggelsen af Det Kgl. Biblioteks service med

fremmedsprogede materialepakker til folkebibliotekerne målrettet flygtninge og ind-

vandrere givetvis vil betyde, at målgruppen aktivt vil skulle efterspørge materiale og

bestille det fra Det Kgl. Bibliotek via bibliotek.dk. Dette vil givetvis opleves som en vis

serviceforringelse for de borgere, som er vant til at bruge ordningen på de folkebibli-

oteker, som benytter sig af den eksisterende abonnementsordning om materialepak-

ker. Det bemærkes dog, at muligheden for at bestille materiale via bibliotek.dk er ens-

artet for brugere i hele landet, uanset modersmål.

Bibliotekernes Dialogforum

bemærker, at målgruppen for materialepakkerne

aktuelt bl.a. omfatter flygtninge fra krigen i Ukraine.

Kulturministeriet bemærker hertil, at brugere fra sproglige minoriteter, uanset mo-

dersmål, herunder også flygtninge fra Ukraine, efter lovændringen vil have ensartet

mulighed for bestille materiale via bibliotek.dk og afhentes på det lokale folkebiblio-

tek.

Esbjerg Kommune, Gribskov Kommune, Aarhus Kommune

Københavns

Kommune

anfører, at nedlæggelsen vil medføre, at efterspørgslen efter materiale

fremover skal initieres af målgruppen, og at målgruppen for materialerne ikke er

selvhjulpne på f.eks. bibliotek.dk. Det påpeges, at den eksisterende ordning med ma-

terialepakker giver mulighed for en mere målrettet indsats. Aarhus Kommunen be-

mærker, at målgruppen med nedlæggelsen vil afskæres fra at blive inspireret til ny

litteratur på målgruppens forskellige modersmål.

Gribskov Kommune

Ishøj

Kommune

vurderer ikke, at ordningen med depotmaterialer kan erstattes af en

formidling af bibliotek.dk til målgruppen. Kommunerne bemærker, at bibliotek.dk

af borgerne for nuværende opleves som mangelfuld og svær at navigere i og bruge.

Esbjerg Kommune

anfører, at bestilling af fremmedsproget litteratur frem over

forventeligt kun vil ske ved hjælp af biblioteksfagligt personale, og kommunen be-

mærker hertil, at mange af kommunens biblioteker i høj grad er selvbetjente, så der

ikke i særlig høj grad vil være personale til stede.

Kulturministeriet bemærker i den forbindelse, at det ikke er intentionen med lovæn-

dringen og det heraf følgende opgavebortfald, at den nuværende service skal kunne

erstattes én til én efter nedlæggelsen. Ordningen efter lovændringen vil betyde, at ma-

terialerne ikke er fysisk opstillet på de lokale folkebiblioteker, som i dag abonnerer på

materialepakker fra Det Kgl. Bibliotek, men brugerne vil fortsat kunne bestille mate-

rialerne og efterspørge nyt materiale fra Det Kgl. Bibliotek.

Side 12

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Esbjerg Kommune

Struer Kommune

bemærker, at et folkebibliotek ikke har

de samme muligheder for at indkøbe litteratur på fremmedsprog i forhold til ind-

købsaftaler og forhandlernetværk. Derfor vil der ikke være en samling af fremmed-

sprog, herunder litteratur på modersmålet til mindre sproggrupper, tilgængelig på

det kommunale folkebibliotek.

Kulturministeriet bemærker hertil, at lovændringen medfører, at opgaven bortfalder,

og at kommunerne således ikke forpligtes til at erstatte materialepakkerne fra Det

Kgl. Bibliotek med eget indkøb af fremmedsproget materiale og opstilling af dette på

de lokale biblioteker.

Gribskov Kommune

bemærker, at det er bekymrende og tankevækkende, at ud af

ministeriets samlede besparelse på 5,9 årsværk er mere end halvdelen (3) netop ta-

get fra den borgernære velfærd som depotordningen udgør.

Kulturministeriet bemærker hertil, at Kulturministeriets andel af det statslige initi-

ativ om opgavebortfald i 2025 udgør 35,7 årsværk, men at kun en mindre del af ini-

tiativerne på Kulturministeriets område kræver implementering ved lovændring.

Ishøj Kommune, Aarhus Kommune

Struer Kommune

udtrykker bekymring

om nedlæggelsens betydning for sproglige støtte til målgruppen. Det bemærkes, at

nedlæggelsen må forventes at føre til mindre læsning for en målgruppe, som har

glæde af litteratur på deres modersmål, og litteraturen bidrager til at styrke sprog-

tilegnelsen for børn, og sprogudvikling og læsning for de voksne. Det påpeges endvi-

dere, at læsning er vigtig for den demokratiske dannelse og for aktiv deltagelse i

samfundet, og at det er forskningsmæssigt velunderbygget på to-sprogs området, at

læsning på eget modersmål øger tilegnelsen af dansk, hvilket den begrænsede til-

gængelighed vil påvirke.

Aarhus Kommune

anfører i den forbindelse, at størstede-

len af udlånene er på arabisk, somali og tyrkisk.

Kulturministeriet bemærker hertil, at målgruppen fortsat vil kunne efterspørge og be-

stille materiale fra Det Kgl. Bibliotek på målgruppens modersmål via bibliotek.dk,

men at den fremtidige service vil være mere brugerdrevet og kræve en mere aktiv til-

gang af målgruppen. Kulturministeriet finder dog, at der fortsat vil være mulighed

for at finde materialer til understøttelse af læsning på andre modersmål end dansk.

Aarhus Kommune, Bibliotekernes Dialogforum, Esbjerg Kommune

Ishøj

Kommune

udtrykker bekymring om, at nedlæggelsen vil pålægge kommunerne en

ekstra udgift og ekstra opgave at indkøbe og stille litteratur til rådighed for tospro-

gede borgere for at styrke deres sprogtilegnelse, læsning og sprogudvikling, og heri-

gennem deres demokratiske dannelse og aktive deltagelse i samfundet. Kommu-

nerne finder det problematisk, at en administrativ besparelse på det statslige om-

råde rammer den kommunale kernedrift.

Esbjerg Kommune

anfører, at verifice-

ring- og bestillingsopgaverne bliver ressourcemæssigt skubbet ud til de enkelte bib-

lioteker, og at disse omkostninger ikke er medregnet, ligesom brugen af den natio-

nale kørselsordning vil skifte mønster på dette område.

Side 13

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Kulturministeriet bemærker hertil, at lovforslaget skal udmønte regeringens initiativ

om opgavebortfald, og det således ikke er en del af nedlæggelsen af ordningen, at for-

pligtelsen i den gældende lovgivning skal overgå til en anden aktør end Det Kgl. Bib-

liotek, eksempelvis kommunerne, sådan som det antydes i høringssvaret. Det bemær-

kes, at det ikke forventes, at den fremtidige ordning, hvor materiale skal bestilles via

bibliotek.dk og leveres via den nationale kørselsordning til afhentning på det lokale

folkebibliotek, vil medføre øget ressourceforbrug for folkebibliotekerne, idet evt. admi-

nistrative opgaver i forbindelse med leverancer via bibliotek.dk må forventes at ud-

lignes af, at bibliotekerne ikke længere skal opstille og udlåne materiale via den eksi-

sterende ordning med materialepakker fra Det Kgl. Bibliotek.

Københavns Kommune

bemærker, at opgaverne under bibliotekslovens nuvæ-

rende § 14, stk. 1, nr. 3, beskriver en målgruppeorienteret service til landets folke-

biblioteker jf. at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvan-

dreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner. Kommune fin-

der, at ikke kun depotbiblioteksfunktionen på området borfalder med lovændringen,

men hele den særlige nationale forpligtigelse over for målgruppen. Kommunen an-

fører, at opgaven dermed overgår til landets folkebiblioteker, der ikke har en sær-

skilt forpligtigelse, men skal betjene alle. Da forpligtelsen har påhvilet Det Kgl. Bib-

liotek, har de enkelte folkebiblioteker ikke systematisk opbygget lokale samlinger til

målgruppen. Københavns Kommune anbefaler, at der i forbindelse med lovændrin-

gen opretholdes en forpligtigelse hos Det Kgl. Bibliotek for så vidt angår materiale

til minoritetssproglige (flygtninge og indvandrere), som ikke omfatter varetagelse af

materialepakker med fysiske bøger, men sikrer en fastholdelse af den specialiserede

opgave på Det Kgl. Bibliotek, der bør omfatte opretholdelse af en samling af bøger

på minoritetssprog, der kan søges frem i det nationale bibliotekssystem, inspiration

og formidling til folkebibliotekerne om relevante fysiske og digitale materialer inden

for de mest udbredte minoritetssprog, tilvejebringelse af materialerne (der ved lov-

ændringen er omfattet af § 14, stk. 1, nr. 2) samt formidling/information til målgrup-

perne på de mest udbredte minoritetssprog. Kommunen finder, at en fastholdelse af

forpligtelsen og en del af ressourcerne hos Det Kgl. Bibliotek vil understøtte, at mål-

gruppen fortsat kan få kvalificeret service og/eller vejledning uanset hvor i landet,

den enkelte opsøger et bibliotek.

Kulturministeriet bemærker hertil, at den særskilte forpligtelse for at fremskaffe ma-

teriale for gruppen af borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund via folkebibli-

otekerne udgår, men at Det Kgl. Bibliotek, som det fremgår af lovbemærkningerne,

som led i den øvrige overcentralfunktion under § 14 fortsat vil indkøbe særligt mate-

riale, som efterspørges af borgerne, eksempelvis hvis dette materiale ikke er til rådig-

hed på landets folkebiblioteker. Biblioteksbrugere i hele landet vil herunder fortsat

kunne efterspørge specifikke udenlandske titler, som Det Kgl. Bibliotek herefter vil

fremskaffe og stille til rådighed via afhentning på det lokale folkebibliotek

Københavns Kommune

anfører, at hvis den foreslåede omlægning jf. bemærknin-

gerne til lovforslaget, ikke skal pålægge kommunerne merudgifter, må det forventes,

at bevillingen til materialeindkøb og en del af bemandingen hos Det Kgl. bibliotek

Side 14

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

bør opretholdes til at håndtere de ca. 50.000 årlige udlån, der så vil skulle formidles

via gennem bibliotek.dk.

Kulturministeriet bemærker hertil, at lovforslaget skal udmønte regeringens initiativ

om opgavebortfald, og det således ikke er en del af nedlæggelsen af ordningen, at for-

pligtelsen skal overgå til en anden aktør end Det Kgl. Bibliotek, eksempelvis kommu-

nerne, sådan som det antydes i høringssvaret. Med lovændringen fastholdes Det Kgl.

Biblioteks overordnede forpligtelse som overcentral for folkebibliotekerne, men brugen

vil i langt højere grad være bruger- og efterspørgselsdrevet i stedet for den nuværende

ordning, hvor materiale på forhånd udvælges og indkøbes i et vist antal eksemplarer

med henblik på at køre det ud som materialepakker til folkebibliotekerne. Den frem-

tidige ordning vurderes således at være mere omkostningseffektiv.

Københavns Universitet – Saxo-Instituttet

udtrykker bekymring for, at den fo-

reslåede ændring kan medføre, at Det Kgl. Biblioteks nationale rolle som garant for

kvalitet og for et ensartet tilbud i hele landet og på tværs af kommunernes forskel-

lige økonomiske og bemandingsmæssige prioriteringer af dette område risikerer at

falde bort.

Kulturministeriet bemærker hertil, at der også fremover vil være ensartet mulighed

for at bestille fremmedsproget materiale fra Det Kgl. Bibliotek, men at materialet ikke

længere vil være formidlet via udlån af materialepakker fra Det Kgl. Bibliotek til fol-

kebibliotekernes videreformidling.

Struer Kommune

opfordrer til, at funktionen omkring understøttelse af fremmed-

sprogede materialer eksempelvis indtænkes i den fremtidige aftale på centralbiblio-

teksområdet.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at intentionen med nedlæggelsen af ordningen er,

at opgaven bortfalder, og at opgaven med materialepakkerne således ikke vil blive

flyttet til f.eks. centralbibliotekerne.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, indeholder det fremsatte

lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:



For at imødekomme ønsket om flerårig budgetsikkerhed i forbindelse med ned-

læggelsen af kulturaftalerne agter regeringen på sit næstekommende finans-

lovsforslag at indbudgettere forventede indtægter fra det kulturelle aktstykke

på finansloven frem til og med 2028. Midlerne vil fortsat skulle udmøntes årligt

via det kulturelle aktstykke i lighed med almindelige finanslovsbevillinger.



Der gives særskilt hjemmel til, at kommunerne kan indgå samarbejder på tværs

af kommunegrænser på kulturområdet. Dette for at sikre, at det fortsat står

kommunerne frit for inden for gældende regler og rammer at indgå i de konstel-

lationer og samarbejder om kulturelle projekter og aktiviteter, de ønsker.

Side 15

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat



For at sikre opgavebortfaldet, vil det fremadrettet ikke længere være muligt at

modtage støtte til større forundersøgelser. Kulturministeriet har lagt vægt på,

at det vil modvirke lovforslagets intention om opgavebortfald, såfremt Slots- og

Kulturstyrelsen skal gennemgå budgetter for forundersøgelser med henblik på

at vurdere, om der skal gives tilskud. Derudover lægger Kulturministeriet vægt

på, at der i løbet af de sidste tre år alene er givet tilskud til større forundersø-

gelser i tre tilfælde, og at støttebeløbene har været ganske beskedne. Støttemid-

lerne vil i stedet blive udbetalt som støtte til egentlige arkæologiske undersø-

gelser. Der vil således alene skulle ske en myndighedsbehandling af budgettet,

såfremt dette indbringes og kun i forhold til at vurdere budgettets størrelse.

Det er præciseret, at Kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte regler

vedr. større forundersøgelser omfatter regler om regnskabsmæssig kontrol med

regnskaber.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karak-

ter.

Side 16