Tak for det, formand. Tak for den overordentlig varme modtagelse af lovforslaget her i Tinget. Det sætter jeg stor pris på.
Årsagen til, at vi står og diskuterer lovforslaget, er egentlig, at det ret tidligt i den her valgperiode kom flere af kollegerne og mig selv for øre, at Statens Kunstfond prioriterede midlerne til MGK-centrene, således at man ville prioritere de større byer, fordi man mente elevgrundlaget der var størst, og mange andre dele af landet ville man nedprioritere. Det kan have sin logik, hvis man ser på det på den måde, Statens Kunstfond valgte at anlægge deres syn, men det bør være sådan, at man i Danmark kan udleve sit musikalske talent, ligemeget hvor man er vokset op. Derfor besluttede jeg sammen med en række af de tilstedeværende politikere og ordførere, at tiden var kommet til, at vi genovertog ansvaret for MGK-centrene.
Det er ikke en stor økonomisk sag, men jeg synes, at det signalmæssigt og værdimæssigt faktisk er en vigtig sag, og det er også derfor, at det har sit eget lovforslag, dog med en påhængsvogn bestående af to elementer, som hr. Søren Søndergaard påpeger har meget lidt med MGK-centrene at gøre, nemlig hjelmen til Europa-Nævnet og så en praksisrettelse ud i det danske sprog, når det kommer til folkehøjskolerne.
Jeg har jo før stået her på talerstolen til stor fortrydelse for min departementschef, som sikkert ikke lytter med, men alligevel af de rare embedsmand nede i grebningen vil blive informeret om, at jeg nu siger det her, og nævnt, at det vil vække en vis furore i Folketinget, hvis man præsenterer flere samlelovforslag fra Kulturministeriets side. Så gik jeg på barsel med den besked og kom tilbage og fandt ikke desto mindre ud af, at både Europa-Nævnet og folkehøjskolerne havde hægtet sig på den her meget klare sag. Jeg skal ikke direkte beklage det; jeg skal bare gøre opmærksom på, at jeg ikke vil gøre det til en vane at sammenkæde ting, der ikke direkte har noget med hinanden at gøre, men kan alligevel konstatere på de tilstedeværende, at det måske ikke har givet anledning til den furore, som jeg frygtede, da dagen begyndte.
Ikke desto mindre siger jeg tak for opbakningen. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak, formand.