Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. november 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 16 (L 1) af 25. oktober
2024 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse udviklingen i antal årsværk i departementerne hvert år siden
2017?
Svar
Besvarelsen tager udgangspunkt i en beregnet opgørelse over antallet af årsværk i
departementerne, der er korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023
(opgjort i 4. kvartal), pba. data fra løn- og personalestatistikken i ISOLA, der om-
fatter personer, som er ansat på en statslig overenskomst. Opgørelsen er baseret
på et standard lønbegreb, således at uregelmæssige tillæg og over-/merarbejde
udelades. Yderligere er ansatte med under 8 løntimer om ugen udeladt af opgørel-
sen. Korrektionen for ressortændringer indebærer, at der er forsøgt taget højde
for, hvor årsværkene har været placeret bagud i tid med udgangspunkt i den regn-
skabsmæssige ressortstruktur, der var gældende ved udgangen af 2023. I det om-
fang, at opgaver (og dermed årsværk) flyttes mellem departementer og styrelser,
vil det også give sig udtryk i ændringer af årsværk i departementerne. Det bemær-
kes, at opgørelsen ikke tager højde for evt. ressortomlægning og flyt af opgaver,
der har fundet sted efter 31. december 2023. Opgørelsens datagrundlag og res-
sortkorrektion følger tidligere besvarelser,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 78
(alm. del) af 29. november 2023 og nr. 268 (alm. del) af 24. maj 2024.
Tabel 1
viser udviklingen i antallet af årsværk af ansatte og ledere i departemen-
terne fordelt på ministerområder korrigeret for ressortændringer over perioden
2017-2023.
Det samlede antal årsværk i departementerne er steget med ca. 1.420 årsværk (31
pct.) fra 2017 til 2023,
jf. tabel 1.
Der er i opgørelsen afrundet til nærmeste fem års-
værk og ændringerne er afrundet pba. den faktiske ændring.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K