Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. december 2024
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 106 stillet af udvalget den 16. december
2024 efter ønske fra Pernille Vermund (LA).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse det forventede antal af akkrediterede uafhængige er-
klæringsudbydere, der forventes at komme ind på markedet med lovforsla-
get? Og om denne effekt forventes at stå mål med de samlede udgifter,
herunder også til administration?
Svar:
Markedet for bæredygtighedserklæringer er et nyt marked. Det er derfor
svært at sige, hvor mange virksomheder vil komme ind på markedet, og
hvordan markedet vil udvikle sig. Det er Erhvervsstyrelsens forventning,
at de virksomheder, som allerede er akkrediteret i henhold til den relevante
harmoniserede standard ISO 17029 og et mindre antal af yderligere virk-
somheder vil træde ind på markedet.
Med forventning om et foreløbigt relativt lavt antal af uafhængige erklæ-
ringsudbydere forventes administrationsudgifterne til registreringen m.v.
af uafhængige erklæringsudbydere ligeledes at være begrænsede.
Evalueringen af revisorloven i 2021 pegede på, at der er en stor koncentra-
tion på det danske marked for revision af virksomheder af interesse for of-
fentligheden, dvs. børsnoterede virksomheder, penge- og realkreditinstitut-
ter samt forsikringsselskaber. Den høje koncentration er bekræftet i Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse af konkurrencen på markedet for
revision af virksomheder af offentlig interesse, der blev offentliggjort den
5. november 2024. Med kravet om erklæring på virksomhedernes bæredyg-
tighedsrapportering er der risiko for yderligere koncentration på markedet,
hvilket kan være en trussel mod revisorernes uafhængighed og medføre
forhøjelse af honorarerne, herunder for afgivelse af erklæring om bæredyg-
tighed.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk