Erhvervsudvalget 2024-25
L 106
Offentligt
2960595_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. december 2024
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 106 stillet af Erhvervsudvalget den 18.
december 2024 efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål:
Vil erhvervsministeren oplyse, hvorfor han mener, at alle 225 kandidatud-
dannelser, herunder samfundsvidenskabelige, tekniskvidenskabelige og
naturvidenskabelige kandidatuddannelser, kan være adgangsgivende for at
kunne ansøge om godkendelse som verifikator og give kompetencer til at
kunne efterprøve virksomheders bæredygtighedsrapportering?
Svar:
Formålet med lovforslaget er netop at åbne markedet for andre faggrupper,
som er relevante og kompetente ift. bæredygtighedsrapportering. Erklæ-
ring om bæredygtighedsrapportering forudsætter viden om bæredygtig-
hedsspørgsmål, herunder miljømæssige og sociale faktorer, menneskeret-
tighedsfaktorer og ledelsesmæssige faktorer, herunder personalemæssige
spørgsmål samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne
og bekæmpelse af korruption og bestikkelse.
Erhvervsministeriet har vurderet, at en række faggrupper med en baggrund
inden for det samfundsvidenskabelige, teknisk videnskabelige eller natur-
videnskabelige område er relevant i denne sammenhæng. Erhvervsmini-
steriet finder, at disse faggrupper besidder relevant viden om bæredygtig-
hedsforhold og dermed kan understøtte kvaliteten af og tilliden til erklæ-
ringer af bæredygtighedsrapportering.
For at sikre at verifikatorerne besidder de relevante kompetencer, er det
derudover en forudsætning at have deltaget i udførelse af erklæringsopga-
ver om bæredygtighedsrapportering eller andre bæredygtighedsrelaterede
opgaver i mindst 8 måneder.
Det vil fra 2026 yderligere være et krav, at verifikator skal have bestået en
særskilt prøve om udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrap-
portering for at opnå godkendelse som verifikator.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 106 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om, hvorfor han mener, at alle 225 kandidatuddannelser, herunder samfundsvidenskabelige, tekniskvidenskabelige og naturvidenskabelige kandidatuddannelser, kan være adgangsgivende for at kunne ansøge om godkendelse som verifikator og give kompetencer til at kunne efterprøve virksomheders bæredygtighedsrapportering
Det bemærkes desuden, at verifikatorer har pligt til at deltage i obligatorisk
efteruddannelse, og der vil i den forbindelse bl.a. blive stillet krav om, at
en del af denne efteruddannelse skal være inden for retlige krav og stan-
darder for udarbejdelse af årsregnskaber.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
2