Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 13
Offentligt
2941057_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velásquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024
11028
21. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 7. november 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 13 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Vic-
toria Velásquez.
Spørgsmål nr. 13:
”Hvilke
forventninger har ministeren til social eksport til landdistrikter, når en stor
gruppe borgere sættes markant ned i ydelse som følge af de nye kontanthjælpsreg-
ler? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at KL i deres høringssvar skriver, at det bliver
en udfordring at finde nye billigere boliger til den store gruppe personer, som går
markant ned i ydelse som følge af de nye kontanthjælpsregler. Samtidig er der i
forvejen omkring 16.000 modtagere af særlig støtte til høje boligudgifter, hvor en
betingelse for at modtage ydelsen er, at man først undersøger muligheden for at
skaffe en billigere bolig. Der er således allerede en meget stor gruppe, som allerede
har behov for en billigere bolig. Særlig støtte til højere boligudgifter afskaffes des-
uden for kontanthjælpsmodtagere med de nye kontanthjælpsregler.”
Svar:
Jeg lægger til grund, at der med ”social
eksport
til landdistrikter” menes,
at en fra-
flytningskommune tilskynder og bidrager til, at en borger på overførselsindkomst
flytter til en anden kommune for at spare kommunale udgifter til den pågældende
borger. Det er naturligvis ikke i orden, såfremt der er kommuner, der tager sådanne
hensyn.
Kommunernes muligheder for
at udøve ”social
eksport” blev begrænset ved en lov-
ændring i 2019, så det i dag er tilflytningskommunen, der skal vurdere, om der kan
ydes hjælp til flytteudgifter frem for fraflytningskommunen. Dermed har fraflyt-
ningskommunen ikke samme mulighed for at tilskynde personer på overførselsind-
komst til at flytte til en anden kommune.
Vi lovbehandlede lovforslaget, som udmøntede Aftale om skærpede optjeningsreg-
ler for kontanthjælp, mere end ét år, før det får virkning. Det betyder, at de berørte
borgere får tid til at indrette sig efter deres fremtidige ydelsesgrundlag
og forhå-
bentlig komme i arbejde.
Men samtidig indfører vi en række andre ændringer. Fx afskaffes kontanthjælpslof-
tet med lovforslaget om et nyt kontanthjælpssystem, hvilket betyder, at flere kon-
L 13 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om social eksport til landdistrikter, når en stor gruppe borgere sættes markant ned i ydelse som følge af de nye kontanthjælpsregler
tanthjælpsmodtagere fremover vil kunne modtage boligstøtte igen eller mere i bo-
ligstøtte. I stedet foreslår vi et nyt og mere enkelt boligstøtteloft, som alene omfat-
ter samlevende og gifte på forhøjet sats. De grupper, der går mest ned i hjælp med
det nye kontanthjælpssystem, vil dermed ikke længere have et loft over boligstøt-
ten.
Afslutningsvist er det vigtigt for mig at understrege, at kontanthjælpsreformen først
og fremmest skal hjælpe borgerne i kontanthjælpssystemet tættere på arbejdsmar-
kedet. Det sker bl.a. med indførslen af en ny indkomstfradragsmodel, der giver et
bedre incitament til at tage arbejde. Den nye indkomstfradragsmodel betyder, at
borgeren kan have en arbejdsindkomst på 2.500 kr. eller 5.000 kr. - afhængigt af
satsen - uden fradrag i kontanthjælpen. Det vil også styrke den enkelte families le-
vegrundlag.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2