Kulturudvalget 2024-25
L 50
Offentligt
2948268_0001.png
Kulturudvalget 2024-25
L 50 - endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
22. november 2024
Folketingets Kulturudvalg har 19. november 2024, stillet mig følgende spørgsmål 19 ad
(L 50), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren venligst kommentere henvendelserne af d. 15. november 2024 og d. 18.
november 2024, jf. L 50 - bilag 4 og 6 fra Kultur & Arv?
Svar:
Jeg er bekendt med kritikken fra en række foreninger, herunder Kultur & Arv og Eu-
ropa Nostra, som mener, at anlægsprojektet vil gøre irreversibel skade på fortidsmin-
det. Kultur & Arv anfører bl.a., at projektet bygger på en misforståelse af begrebet re-
versibilitet.
Jeg har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om en udtalelse om begrebet reversibilitet i rela-
tion til projektet. Slots- og Kulturstyrelsen oplyser følgende:
”Begrebet
reversibilitet bliver ofte brugt inden for restaureringsarkitektur, og er i dansk
kontekst især forbundet med Johannes Exner, som bl.a. stod bag restaureringen af Kol-
dinghus. Exner skriver selv om begrebet i sin tekst "Den historiske bygnings væren på liv
og død" fra 2007:
"Ved reversibilitet forstås den fysiske form, et indgreb udføres med, som mulig-
gør, at det kan fjernes senere uden at have skadet bygningen, der herefter frem-
træder lige så intakt som før indgrebet.
Reversible indgreb har flere fordele. De berører en historisk bygning fysisk
mindst muligt, fjerner mindst originalsubstans, og gør det lettere at skelne mel-
lem gammelt og nyt."
Reversibilitetsprincippet kan betragtes som et princip om forsigtighed, når man udfører
et indgreb i en historisk kontekst. Der findes imidlertid ingen præcise tekniske definitio-
ner af, hvornår et indgreb er reversibelt. Det er således op til en konkret faglig vurdering
i den specifikke kontekst.”
Dok. nr. 195553
 L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse af d. 19/11-24 fra Poul Dedenroth-Schou?
Nyborg Slot-projektet er udarbejdet med bistand fra rådgivere fra VMB Arkitekter, som
har bred erfaring med restaurering af fredet kulturarv. I projektet er der bl.a. udarbejdet
en specifik restaureringsholdning, som er styrende for arbejdet i projektet.
Fra Nyborg Slot-projektets restaureringsholdning kan følgende uddrag fremhæves:
•
”der tilstræbes et klart hierarki og tydelig adskillelse mellem
nyt og gammelt
•
alle tilføjelser og nybyggeri opført på fortidsminder skal udføres, så de er fuldt rever-
sible
–
og dermed kan fjernes uden at volde skade på fortidsminder og de fredede byg-
ninger
•
Nybyggeriet funderes derfor over og indimellem eksisterende bygningslevn og fortids-
minder”
Det indebærer konkret, at fundamentet i jorden udføres i respektafstand til de steder,
hvor der er arkæologiske fundsteder under jorden. I forbindelse med forhøjelsen af Vagt-
tårnet arbejdes der med et offerlag imellem det oprindelige materiale og forhøjelsen med
nye materialer, hvorved man også klart kan se overgangen mellem nyt og gammelt, lige-
som man ikke ødelægger originalmaterialet.
Det skal desuden bemærkes, at myndighederne for bygningsfredning og fortidsminde-
fredning i løbet af projekteringsfasen har vurderet projektet, herunder hvorvidt det kan
betragtes som reversibelt, og projektet er flere gange blevet forelagt Det Særlige Bygnings-
syn og Det Arkæologiske Udvalg.
Projektet har derudover undergået en fuld miljøkonsekvensvurdering med COWI som
ekstern rådgiver, ligesom Miljøstyrelsen har vurderet projektet. Begge har konkluderet,
at projektet kan betragtes som reversibelt.
Hensynet til fortidsmindet er skrevet ind i anlægsloven for at sikre det for eftertiden og
som garanti for, at anlægsarbejdet skåner fortidsmindet. Det fremgår desuden af be-
mærkningerne til anlægsloven, at alle tilføjelser og nybyggeri opført på fortidsminder ud-
føres, så de i princippet er fuldt reversible
–
og dermed kan fjernes uden at volde skade
på fortidsminder og de fredede bygninger.”
Jeg anerkender, at der er mange holdninger, som afspejler forskellige tilgange til kul-
turarven, når man opfører et projekt på Danmarks ældste kongeborg, og at dette pro-
jekt ikke falder i alles smag. På den måde er det en relevant diskussion at have, når
man opfører et projekt, der skal formidle vores kulturarv.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2