L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil fremsende al eksisterende dokumentation, der beskriver, hvordan projektets konsekvenser for Nyborg Slot er blevet vurderet i forhold til eksisterende antikvariske standarder og praksis?

Kulturudvalget 2024-25
L 50
Offentligt

JUNI 2024

SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN

NYBORG SLOT, NYBYGGERI

MILJØKONSEKVENSRAPPORT

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil fremsende al eksisterende dokumentation, der beskriver, hvordan projektets konsekvenser for Nyborg Slot er blevet vurderet i forhold til eksisterende antikvariske standarder og praksis? L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil fremsende al eksisterende dokumentation, der beskriver, hvordan projektets konsekvenser for Nyborg Slot er blevet vurderet i forhold til eksisterende antikvariske standarder og praksis?

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

JUNI 2024

SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN

NYBORG SLOT, NYBYGGERI

MILJØKONSEKVENSRAPPORT

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A256895

A256895-004

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

X TRK

2024-06-27

Miljøkonsekvensrapport

Nyborg Slot, Nybyggeri

JSLR, HKJO,

NGLI, JEAL og

PRBS

FDAN, KMRO,

TRHG, BOLN,

KIMH, og JSLR

BOLN

2024-06-27

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

INDHOLD

1.1

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

5.1

5.2

5.3

5.4

6.1

6.2

6.3

6.4

Indledning

Læsevejledning

Ikke-teknisk resumé

Visuel påvirkning og kulturarv

Befolkningen og menneskers sundhed

Natur og Biodiversitet

Overfladevand

Grundvand

Uddrag af Nyborg Slots historie

Projektbeskrivelse

Afgrænsning af projektområdet

Projektet

Anlægsfasen

Driftsfasen

Demonteringsfase

Fravalgte alternativer

Miljøvurderingsproces

Lovgivning

Myndighedsforhold og miljøvurderingsproces

Grænseoverskridende virkninger

Første offentlighedsfase og afgrænsning

Principper for vurderingen

Overordnet tilgang

Referencescenarie

Andre planer og projekter

Manglende viden

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

7.1

7.2

7.3

8.1

8.2

9.1

9.2

9.3

10.1

10.2

10.3

11.1

11.2

11.3

11.4

11.5

11.6

11.7

11.8

12.1

12.2

12.3

12.4

12.5

12.6

12.7

12.8

12.9

12.10

13.1

13.2

Planforhold

Zonestatus og kystnærhedszonen

Lokalplan nr. 281 - Slotsholmen, Nyborg Slot

Vandrammedirektiv

Visuel påvirkning og kulturarv

Visuel påvirkning

Kulturarv

Befolkningen og menneskers sundhed

Støj og vibrationer

Lys

Trafik

Biodiversitet

§ 3-beskyttet natur

Beskyttede arter

Natura 2000

Overfladevand

Dokumentationsgrundlag

Metodebeskrivelse

Eksisterende forhold

Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen

Konsekvenser/virkninger i driftsfasen

Kumulative påvirkninger

Afværgeforanstaltninger

Konklusion

Grundvand

Lovgrundlag

Metode

Dokumentationsgrundlag

Afgrænsning

Eksisterende forhold

Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen

Konsekvenser/virkninger i driftsfasen

Kumulative påvirkninger

Afværgeforanstaltninger

Konklusion

Afværgeforanstaltninger

Visuel påvirkning

Kulturarv

101

110

120

148

161

168

169

177

178

187

200

202

203

204

205

206

207

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

13.3

13.4

13.5

13.6

13.7

13.8

13.9

13.10

13.11

Støj og vibrationer

Lys

Trafik

§ 3-beskyttet natur

Beskyttede arter

Natura 2000

Overfladevand

Grundvand

Overvågningsprogram

Referencer

Bilag

208

209

211

215

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Indledning

Dette er en miljøkonsekvensvurdering af projektforslaget Nyborg Slot, Nybyg-

geri.

Nyborg Slot er Skandinaviens ældste bevarede kongeborg og et fortidsminde af

meget stor betydning i Danmarks historie og Nyborg bys historie. Slottet var i

middelalderen kongebolig, og hjemsted for rigets besluttende forsamling, Dane-

hoffet. Byen og slottet blev planlagt som en samlet helhed og grundlagt i 1200-

tallet. Slottet og byen har siden da udviklet sig sammen. I dag indgår væsent-

lige elementer fra 1200-tallet i midtbyens struktur.

Oprindeligt var slottet et borganlæg med fire fløje. I dag står kun en fløj, Konge-

fløjen, og en del af vagttårnet tilbage.

Projektforslaget går ud på at genetablere de øvrige dele af borgen, sådan at bor-

gen igen fremstår i samme fremtoning som tidligere, dvs. som et markant og

dominerende punkt i bymidten. De genopførte fløje anvendes desuden til for-

midling af borgens, byens og landets historie.

Projektforslaget er beskrevet i (Jaja Arkitekter, 2020).

Til grund for forslaget ligger der en række omfattende arkæologiske og andre

undersøgelser med henblik på at sikre, at strukturer fra fortiden fuldt ud beva-

res, samtidigt med at Kongefløjen og vagttårnet og andre oprindelige elementer

fremhæves i en fremtidig oplevelse af borganlægget.

I denne miljøkonsekvensrapport beskrives dette nybyggeri på Slotsholmen i Ny-

borg kommune, og de vurderede miljømæssige konsekvenser af anlægsarbej-

derne, og den efterfølgende drift af slottet.

Vurderingen er udført i medfør at miljøvurderingsloven

. Der beskrives og vur-

deres en række emner inden for miljø, natur og landskab, herunder de kulturhi-

storiske forhold. Der gives desuden forskellige historiske perspektiveringer. I un-

dersøgelsen indgår alle påvirkninger, der ikke på forhånd kan udelukkes som

ubetydelige.

Formålet med vurderingen er at præsentere emner og vurderinger der kan indgå

i tilpasninger og i det videre arbejde med færdiggørelsen af projektet.

Miljøkonsekvensvurderingen er udarbejdet af COWI for Slots- og Kulturstyrelsen,

der er bygherre efter pålæg fra kulturministeren. En række fonde bidrager til

projektets finansiering.

LBK nr. 4 af 03/01/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro-

jekter (VVM) og BEK nr. 806 af 14/06/2023 om miljøvurdering af planer og programmer

og af konkrete projekter.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

1.1

Læsevejledning

Miljøkonsekvensrapporten indledes i kapitel 2 med et

ikke-teknisk resumé.

Her gives der et overblik over projektforslaget og rapportens vurderinger. Kapit-

let søger at præsentere dette, også for læsere uden forhåndskendskab til faglige

emner, som behandles mere indgående senere i rapporten.

I kapitel 3 gives der

uddrag af historien for Nyborg Slot,

Nyborg by og Dan-

markshistorien. Formålet er at give en introduktion til de dele af historien, som

projektforslaget skal tydeliggøre og formidle.

I kapitel 4 gives der en beskrivelse af

projektforslaget

med de detaljer, som er

nødvendige for vurderingen i de enkelte fagkapitler samt afgrænsning af pro-

jektområdet og de alternativer, der er vurderet.

I kapitel 5 beskrives de

metoder

og principper, der anvendes i vurderingen,

herunder afgrænsning af de miljøemner, der behandles. Denne afgrænsning

sætter rammerne for den efterfølgende miljøvurdering af projektets konsekven-

ser.

I kapitel 6 gennemgås de eksisterende og fremtidige

planforhold,

i den stats-

lige og kommunale planlægning.

Derpå følger, i kapitel 8-12 de

miljøfaglige kapitler

med vurderinger af:

›

Visuel påvirkning og kulturarv

Befolkningen og menneskers sundhed

Biodiversitet

Overfladevand

Grundvand

De enkelte fagkapitler er bygget ens op. Således indeholder hvert kapitel:

›

Lovgrundlag

Metode

Afgrænsning af miljøemner

Dokumentationsgrundlag

Eksisterende forhold

Konsekvenser i anlægsfasen

Konsekvenser i driftsfasen

Kumulative påvirkninger (mulige virkninger sammen med andre projekter)

Afværgeforanstaltninger

Samlet konklusion

Der er grænseflader mellem en del kapitler. Eftersom en del forhold kan være

relevante for flere miljøemner. Dette er søgt håndteret med henvisninger mel-

lem kapitlerne, men nogle steder er det vurderet hensigtsmæssigt for læsningen

at gentage forskellige oplysninger.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Efter de faglige kapitler gives der en oversigt over anbefalede

tilpasninger og

afværgeforanstaltninger,

i kapitel 13.

Rapporten afsluttes med en

referenceliste

over de anvendte kilder, i kapitel

14.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Ikke-teknisk resumé

Dette ikke-tekniske resumé skitserer de væsentligste af de forventelige miljø-

virkninger ved en gennemførelse af det påtænkte nybyggeri ved Nyborg Slot.

Nyborg Slot er Skandinaviens ældste bevarede kongeborg og et fortidsminde af

meget stor betydning i Danmarks historie og Nyborg bys historie. Slottet var i

middelalderen kongebolig og hjemsted for rigets besluttende forsamling, Dane-

hoffet. Byen og slottet blev planlagt som en samlet helhed og grundlagt i 1200-

tallet. Slottet og byen har siden da udviklet sig sammen. I dag indgår væsent-

lige elementer fra 1200-tallet i midtbyens struktur.

Oprindeligt var slottet et borganlæg med fire fløje. I dag står kun en fløj, Konge-

fløjen, og en del af vagttårnet tilbage.

Projektforslaget går ud på at genetablere de øvrige dele af borgen, så borgen

igen fremstår i samme fremtoning som tidligere, dvs. som et markant og domi-

nerende punkt i bymidten. De genopførte fløje skal desuden anvendes til formid-

ling af borgens, byens og landets historie.

Projektforslaget er fremsat af Kulturministeren i samarbejde / samråd med Ny-

borg Kommune og med støtte fra en række fonde.

I forberedelsen af projektforslaget er der udført en lang række arkæologiske og

andre undersøgelser, så man sikrer de strukturer fra fortiden, der ligger over el-

ler under jordoverfladen. I projektet skal alle fortidslevn bevares, og samtidig

skal Kongefløjen, vagttårnet og andre oprindelige elementer fremhæves som en

del af borgen med de fire længer.

Samlet vil man fremover få en oplevelse af borganlægget, der svarer til forti-

dens, som et centralt og markant element i Nyborgs bykerne. Selve anlægsar-

bejdet forventes at stå på i ca. 2 år.

I Danmark skal der forud for større anlægsprojekter foretages en vurdering af

deres virkninger på miljøet. Det fremgår af miljøvurderingsloven og der er derfor

udført undersøgelser og vurderinger, som beskrevet i denne rapport. Herunder

gives der en kort, ikke-teknisk beskrivelse af de vigtigste resultater.

Der skelnes mellem virkninger under anlægsarbejdet og de varige virkninger,

når byggeriet står færdigt og er taget i brug.

2.1

Visuel påvirkning

Visuel påvirkning og kulturarv

I anlægsfasen vil området omkring Nyborg Slot bære præg af at være en bygge-

plads med byggerier, maskiner, kraner og anlægstrafik. Anlægsarbejdet vil dog

være afgrænset til en kort periode, og denne påvirkning vurderes derfor at være

moderat.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Når anlægget er etableret og taget i brug, vil der være en markant virkning i

forhold til i dag. Borganlægget vil være genskabt med sine fire længer og vagt-

tårnet genopført i ca. 18 meters højde. Samlet vil borgen være et markant ind-

slag i bykernen. Dette vil i sig selv være en

væsentlig

påvirkning for både slot-

tet, lokalområdet og oplevelsen af byen, hvilket er centralt for projektets formål

om formidling af slottets historie. Ændringen vil dog ikke være synlig fra de

nærliggende bevaringsværdige landskaber og vil gå i et med Nyborgs bys sky-

line set fra havnen og fra motorvejsafkørslen.

Kulturarv

I anlægsfasen vil projektforslaget indebære en

væsentlig

påvirkning af oplevel-

sen af områdets kulturarv, idet anlægsarbejderne er i gang og byggepladserne

må afspærres i perioder osv. Det vil dog sikres, at områdets arkæologiske vær-

dier og interesser bevares, hvilket er sikret gennem de omfattende undersøgel-

ser, projektets design og de anlægsmetoder, der er planlagt.

I driftsfasen vil det genskabte borganlæg give en helt anden oplevelse af fortids-

mindet, kulturmiljøet, de fredede bygninger og kulturarvsarealet. Dette er for-

målet med projektet og vurderes at være en

væsentlig positiv

virkning.

Hertil kommer en række væsentlige virkninger i form af restaurering af de fre-

dede bygninger.

Projektets medvirken i formidlingen og forståelsen af kulturmiljøet omkring slot-

tet, som udpeget i kommuneplanen, vurderes ligeledes at have en væsentlig po-

sitiv virkning.

2.2

Støj og vibrationer

Befolkningen og menneskers sundhed

I anlægsfasen har støjvirkninger fra de allerede udførte arbejder været be-

skedne. Der vil ikke

–

heller ikke i de kommende arbejder - ske ramning eller

andre særligt støjende aktiviteter, og det vurderes, at støjpåvirkningen under

anlægsarbejderne vil være

lille.

I driftsfasen ventes der ikke væsentlig støj fra borganlægget, og det er vurderet,

at støj fra den andel af byens trafik, der vil kunne henføres til borgens besø-

gende, vil overholde de gældende grænseværdier, og at påvirkningen fortsat vil

være

lille.

Lys

I anlægsfasen forudsættes al belysning at afskærmes til arbejdsområderne og i

øvrigt leve op til gældende krav. Generelt vil alle arbejder foregå om dagen, ikke

uden for normal arbejdstid. Derfor vurderes påvirkningen fra lys at være

ubety-

delig,

I driftsfasen vil belysningen af slottet være indefra og opadrettet. Der planlæg-

ges ikke lys på borgens ydersider, hvorfor ringmuren set udefra vil fremstå

mørk. Derfor vurderes det, at lyspåvirkningen til omgivelserne fra den genop-

førte borg vil være

ubetydelig.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Trafik

Ud fra erfaringerne fra de allerede gennemførte arbejder vurderes den trafikale

virkning af anlægstrafik mv. at være

lille.

Dette understøttes af, at mængden af

materialer og maskiner, der skal køres til og fra området, er beskeden og i øv-

rigt skal ske ad anviste, egnede ruter.

Det vurderes, at der i driftsfasen vil være tale om en

moderat

påvirkning af Ny-

borgs trafikale afvikling, som følge af projektet. Kommunen arbejder dog imod,

og vil fortsat arbejde mod, at kapaciteten ikke giver anledning til problemer med

fremkommeligheden.

Der vil være tale om en

lille

påvirkning af trafiksikkerheden, hvor Kommunen

har arbejdet og fortsat vil arbejde med en forbedring af forholdene. Særligt for

påvirkningen fra turistbusser vil denne være

ubetydelig

på almindelige besøgs-

dage, for så vidt angår afsætninger ved slottet, men

væsentlig

på dage med

særlige events, hvor der dog vil være særlige planer for trafikregulering, også af

busser.

Der vil være tilstrækkelig parkeringskapacitet under spidsbelastningssituationer i

hverdagene, hvorfor påvirkningen her vil være

lille,

men der vil i forbindelse

med særlige events være behov for særlig trafikregulering og anvendelse af

midlertidige parkeringsarealer, hvorefter påvirkningen der vil være

moderat.

For så vidt angår afsætninger af buspassagerer ved havnen vil der kunne være

problemer i forhold til trafiksikkerheden, fordi det vil være nødvendigt for bus-

serne at bakke. Påvirkningen vurderes derfor her at være

moderat,

men at det

indgår som en del af kommunens fortsatte arbejde med at øge den generelle

trafiksikkerhed i Nyborg.

2.3

Natur og Biodiversitet

Naturen, der omgiver slottet og projektområdet, omfatter Slotssøen og beplant-

ningen langs med bredderne. Søen er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.

Desuden er der foretaget en vurdering af mulige virkninger på særligt beskyt-

tede arter af dyr. Der er bl.a. markfirben, frøer og andre padder, odder og fla-

germus. Disse arter er oplistet på bilag nr. IV i EU's Habitatdirektiv og skal der-

for beskyttes strengt. Tæt på projektområdet er der desuden fundet eksempla-

rer af den sårbare nordlig fugleedderkop, en art der står på den danske rødliste

over truede arter.

Beskyttet natur

Søen omgiver slottet og er beskyttet igennem naturbeskyttelsesloven, både som

sø og vandløb. Ved anlægget vil der opføres en ny bro hen over søen. Der vil

fjernes beplantning og der vil ske en opretning af søbredden rundt om borgan-

lægget. Under disse arbejder afskærmes bredderne med stofgardiner for at be-

skytte søen mod opslæmning af bundmateriale.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Sådanne arbejder ville under normale omstændigheder kræve dispensationer fra

naturbeskyttelsesloven. Der er dog ikke sjældne planter langs bredden eller fo-

rekomster af padder. Arbejderne vurderes derfor at kunne få en

moderat

ind-

virkning på biodiversiteten.

I driftsfasen vil der

ingen påvirkning

være af beskyttet natur.

Beskyttede arter

Der er ikke bestande af markfirben, frøer eller andre padder inden for eller i

nærheden af projektområdet, hvorfor der ingen eller kun ubetydelig påvirkning

vil kunne forventes på disse arter.

Projektområdet vurderes heller ikke at være relevant for odderen, der evt. fore-

kommer, hverken som yngleområde eller til at søge føde i.

Den nordlige fugleedderkop er fundet på sydvendte skråninger på voldanlægget

uden for projektområdet. Selve projektområdet vurderes at være uegnet for ar-

ten.

Af flagermus er der gjort fund af arterne

’sydflagermus’

’vandflagermus’,

der

anvender det indre af vagttårnet. Under anlægsfasen vil der ske en udslusning

af individerne fra bygningen. Der vil siden genetableres hulheder og adgang til

bygningen, der egner sig for disse flagermus, ligesom der erstattes levesteder i

nærområdet, som afværgeforanstaltning i forbindelse med udslusningen af fla-

germusene i anlægsfasen. Derudover er arten

’brun

langøre’ registreret på ho-

vedbygningens loft, men det vurderes, at arten fortsat vil kunne benytte loftet

uændret under anlægsfasen.

For de øvrige arter af flagermus er der ikke registreret opholdssted ved Nyborg

Slot. Den samlede vurdering for flagermus er, at projektets påvirkning vil være

ubetydelig

for de omtalte flagermusarter, efter anvendelsen af tiltag som ud-

slusning og erstatnings levesteder.

I driftsfasen er vurderingen, at der

ingen

påvirkning vil være af hverken mark-

firben, frøer, odder eller nordlig fugleedderkop.

Virkningen på flagermus i driftsfasen vurderes at være

ingen

eller

ubetydelig,

idet der etableres adgang og hulrum i bygningerne, der kan anvendes af flager-

musene, ligesom der fortsat vil være adgang i hovedbygningen.

Projektet vurderes på denne baggrund ikke at indebære skade eller forstyrrelse

af bilag IV-arter eller beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder

for bilag IV-arter.

Natura 2000

Natura 2000 områder er naturområder, som Danmark har udpeget i henhold til

EU's direktiv om habitater eller fuglebeskyttelse. De er omfattet af en særlig be-

skyttelse og i en miljøvurdering ses der særligt på mulige virkninger af projektet

på disse.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

De nærmeste af disse områder, N115 og N116 rummer såkaldte habitatområ-

der: H99 Østerø Sø på Knudshoved og H100 Centrale Storebælt og Vresen, samt

enkelte fuglebeskyttelsesområder længere ude i Storebælt.

På grund af afstanden til begge typer af områder er der ingen forventelige di-

rekte påvirkninger af de typer af natur eller de arter, der er grundlaget for ud-

pegningen af disse områder.

Det forventes heller ikke, at naturtyperne eller arterne bliver påvirket via afled-

ning af overfladevand fra projektområdet, hverken i anlægsfasen eller i driftsfa-

sen, på baggrund af afstanden og da afvandingen af slottet håndteres via et

regnvandsbassin.

Det er på denne baggrund vurderingen, at det kan udelukkes, at projektet vil

skade Natura 2000-områder.

2.4

Overfladevand

Afvandingen fra projektområdet vil både i anlægsfasen og i driftsfasen ledes ud i

voldgravssystemet og videre gennem Ladegård Å, Nyborg Fjord og Storebælt.

Det er vurderet, hvorvidt der med denne afledning fra projektområdet kan ske

en tilførsel af miljøproblematiske stoffer til disse vandområder.

I anlægsfasen kan der forekomme en

moderat

påvirkning af søen og vandløbet

i forbindelse med regulering af brinkerne, hvilket under normale omstændighe-

der ville kræve dispensation fra bl.a. naturbeskyttelsesloven. Der vurderes at fo-

rekomme en påvirkning fra forstyrrelse af sedimentet ved reguleringen af brin-

kerne, men med afværgetiltag såsom filterduge vil denne påvirkning være

lille.

For driftsfasen er vurderingen, at der skal etableres afværgeforanstaltninger for

at hindre en for stor (væsentlig) udledning af miljøproblematiske stoffer.

Dette vil omfatte etableringen af et vådt regnvandsbassin (BAT) og et efterføl-

gende filter, som kan rense og forsinke vandet inden udledningen. Ved denne

renseforanstaltning vil størstedelen af de miljøproblematiske forbindelser tilba-

geholdes, før vandet fortsætter til voldgraven. Herefter vil koncentrationerne for

alle stoffer overholde gældende miljøkvalitetskrav. Med iværksættelse af disse

afværgeforanstaltninger, vil der derfor være tale om en

ubetydelig påvirk-

ning.

2.5

Grundvand

Der vil ikke eller kun i yderst begrænset omfang skulle graves under grund-

vandsspejlet, og der er ikke kendte jordforureninger, der kan forstyrres eller fri-

gives ved anlægsarbejderne. I driftsfasen vil der ikke ske dræning, brug af pe-

sticider eller andre aktiviteter, som kan påvirke grundvandet. Det er derfor vur-

deret at påvirkningen af grundvandet vil være

ubetydelig,

både i anlægs- og i

driftsfasen.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Uddrag af Nyborg Slots historie

Udviklingen af Nyborg Slot og Nyborg by hænger uløseligt sammen. Nyborg er

anlagt på baggrund af den centrale og strategiske beliggenhed, ved Storebælt

midt i Danmark. Som naturlig konsekvens heraf udviklede Nyborg sig som et

militærstrategisk knudepunkt, og slottet var gennem en godt 700 år lang peri-

ode regnet som en af rigets vigtigste fæstninger.

Dette sammenfald af borg-, by, og fæstningshistorie igennem mere end 800 år

er unikt i Danmark. En række danske byer er opkaldt efter den borg, der sikrede

borgherrens dominans over by og handel, og bidrog til borgernes velbeskyttede

liv. Men i Nyborg var det borgen, der fik sin by, og ikke en allerede opstået han-

delslokalitet, der blev sikret med en borg. I Danmark er det yderst sjældent, at

borg og by udgør et samlet planlagt hele, som det er tilfælde i Nyborg.

Nyborg Slot blev bygget som kongeslot af Valdemar Sejr og var sæde for lan-

dets første egentlige parlament: Danehoffet. Danmarks første grundlov blev

vedtaget i Danehofsalen på Nyborg Slot i 1282, og Nyborg blev udpeget som

Danmarks første hovedstad i 1525 af Rigsrådet.

Nyborg var residensby for kongen

indtil 1560’erne, hvor kongemagten

især ori-

enterede sig mod Nordsjælland og de østjyske slotte. Der knytter sig store begi-

venheder i Danmarkshistorien fra middelalderen og op til midten af 1700-tallet

til Nyborg Slot og fæstning. Nyborg Slot var for eksempel et fast mødested for

det, der kom til at hedde “Danehoffet”

hvor der blev afgjort spørgsmål vedr.

domsforhandlinger, udenrigspolitik og stridigheder om kronens rettigheder. Det

var således også i 1377 på Nyborg Slot, at fundamentet for den senere Kalma-

runion blev skabt.

Østfyns Museer og Syddansk Universitetsforlag udgav i 2019 bogen

Nyborg

Fæstning Middelalder & Renæssance

(Sørensen, 2019). De følgende afsnit er fra

denne bog og giver en række uddrag af Nyborgs historie.

3.1.1 Nyborg anlægges

Storebælt havde en central geopolitisk betydning, som kongemagten sidst i

1100-tallet besluttede at befæste med tre store borganlæg: Vordingborg, Ka-

lundborg og Nyborg. Alle tre borganlæg udviklede købstadssamfund, men Ka-

lundborg og Nyborg skilte sig ud som planlagte helheder af borg og by.

Det nøjagtige tidspunkt for anlæggelsen af Nyborg Slot er ukendt, i historiske

kilder nævnes slottet første gang i 1193, men slottets præcise omfang i denne

periode kendes ikke. Nyeste forskning om Nyborg Slot viser dog entydigt, at den

teglstensbyggede ringmursborg, som er bevaret på Slotsholmen i Nyborg, er

bygget i begyndelsen af 1200-tallet. Der er ikke ældre forgængere på Slotshol-

men. Nyborg Slot kan dermed dateres til de tidlige regeringsår for kong Valde-

mar Sejr.

Fra opførelsestidspunktet var Nyborg Slot sikret med vandfyldte grave/søer.

Vandet blev ledt gennem et omfattende kanalsystem fra Vindinge Å via Kullerup

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Sluse cirka fem kilometer vest for Nyborg, gennem Hjulby Sø og ned mod byen,

hvor en række dæmninger opstemmede vandet, til cirka tre meter over havets

niveau. Disse anlæg omgiver stadig slottet den dag i dag.

3.1.2 Det tidlige fæstningsanlæg

Ringborgen blev opført allerførst i 1200-tallet

–

først med ringmuren, og kort ef-

ter med i hvert fald to ca. 30 meter lange grundmurede bygninger. Disse blev

bygget op mod den indvendige side af vestre og nordre ringmur.

Figur 3-1

Plan over Nyborg By omkring 1280. (Høirup, 2012)

I det nordøstre hjørne var der, i forbindelse med ringmuren, opført et firkantet

hjørnetårn, hvilket er konstateret ved de seneste udgravninger på Slotsholmen.

De arkæologiske undersøgelser i perioden 2009

–

2022 påviste, at en ringmurs-

borg med hovedtårn, hjørnetårne og flankeringstårne blev opført samtidigt med

et stort påfyldningsarbejde af tørv og ler på indersiden af ringmuren. Borgban-

ken og muren er derfor rejst samtidigt. Borggården kom på den måde til at ligge

i et væsentligt højere niveau end foden/ydersiden af ringmuren. Udover den

særlige visuelle effekt som dette skabte, blev borgens forsvar også bragt i høj-

den, i overensstemmelse med tidens krigsførelse og fæstningsteknologi. Ring-

murens top befandt sig cirka 10 meter over det omkringliggende terræn.

Ringmuren var opført i røde tegl (munkesten) og med et rombisk grundrids (om-

kring 65 x 65 meter). Muren var cirka to meter bred i hele højden, hvorfor der

var tale om en yderst kraftig ringmur med klare forsvarsmæssige kvaliteter, der

samtidig var et markant magt- og statussymbol. Ringmurens fundering var kraf-

tigst på den nordlige side ind mod land, og på den østlige side mod byen, som

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

også var adgangssiden. Den sydlige del af ringmuren som vendte ud mod Store-

bælt og Nyborg Fjord, hvor truslen fra kasteskyts i starten af 1200-tallet må for-

modes at være lille, havde en formentlig derfor en mindre kraftig fundering.

Det i dag delvist bevarede Vagttårn blev opført i starten af 1300-tallet som et

nyt centralt tårn mod øst. Tårnet er opført som en erstatning for borgens første

hovedtårn, der stod i det nordøstlige hjørne. Vagttårnet har en grundflade på

cirka 14 x 13 meter og en murtykkelse på knap 4 meter. Tårnet blev anlagt

cirka midt i den østlige ringmur.

Tårnet har oprindeligt beskyttet borgens adgangsforhold og har kunnet indgå i

forsvaret af den nordlige adgang til byen. Tårnet har også fungeret som obser-

vations- og vagttårn ud til Storebælt, hvor tårnet sammen med Korsør borgs

store fæstningstårn har udgjorde effektive observationsposter på tværs af bæl-

tet.

For at få adgang til kongeborgen skulle man igennem byens port og byen, derpå

over voldgraven og gennem vagttårnet. Også på den måde var der tale om et

samlet kongeligt forsvarsanlæg.

Den nordlige åbning regnes som den oprindelige adgang til tårnet. Arkæologiske

undersøgelser har konstateret, at der har eksisteret et muret

”tvingeanlæg”

rundt om Vagttårnet, sandsynligvis med to træramper. Se figuren nedenfor.

Tvingen besværliggjorde adgangen til borgen, og var en del af borgens forsvar

frem til 1400-årene. Den nuværende adgang til tårnet skal sandsynligvis dateres

til tiden omkring Christian den 3., midt i 1500-tallet.

Figur 3-2

Et bud på hvordan tvingeanlægget kunne have set ud. Kilde: (Sørensen,

2019). Tegnet af Jesper Olsen.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Vagttårnets oprindelige højde er ukendt, men fremstår på en håndtegning fra

1585, som et anseeligt og højt tårn flankeret af to mindre hjørnetårne, der rager

op over den 10 meter høje ringmur.

En forudsætning for at kunne overvåge store dele af Storebælt og at have visuel

kontakt til Sprogø, er et tårn på mindst 25 meter i Nyborg, formentlig dog væ-

sentligt højere.

Dele af den nuværende Kongefløj kan dateres til første halvdel af 1200-tallet.

Bygningen var dengang lavere end ringmuren. Den var 30 meter lang og opført i

to stokværk. Siden blev Kongefløjen forhøjet med et ekstra stokværk og under

Margrete 1. også forlænget mod syd, hvor Kongefløjen blev bygget sammen

med hjørnetårnet og den sydlige ringmur.

Midt i 1400-tallet blev voldgravssystemet ændret, og Nyborg Slot og by blev

omkranset af Nyborg Fjord mod syd og vest, og Svanedammen mod øst og

nord.

3.1.3 Nyborg som hovedstad

I 1525 besluttede Danmarks Riges Råd at gøre Nyborg til hovedstad, og der blev

igangsat store ombygningsarbejder af Nyborg Slot og byens befæstning.

Både slot og by blev hårdt medtaget under Grevefejden (1534-36), og Christian

den III foretog

i 1540’erne og 1550’erne en række

større bygnings- og befæst-

ningsarbejder på slottet. Anlægget blev transformeret fra en stærkt befæstet

middelalderlig borg til et renæssanceslot.

Kongefløjen blev i denne omgang forlænget mod nord til hjørnetårnet, og den

nye store riddersal blev anlagt med de private kongelige gemakker ovenover.

Vagttårnet beholdt sin funktion som fæstningstårn, og den vestlige og nordlige

ringmur blev kraftigt forstærket. Nyborg by blev udvidet mod øst, fæstningsan-

lægget blev ændret væsentligt, og der blev opført fem runddele forbundet med

jordvolde, rundt om byen og Nyborg Slot. Herefter kunne kongen sejle helt ind

til Nyborg.

Under Christian den IV (1588-1648) blev Nyborg Slot færdigt som renæssance-

slot. Vagttårnet blev reduceret i højden og udstyret med et renæssancespir på

toppen.

3.1.4 Slottet i garnisonstiden

Under svenskekrigene i 1650’erne blev Nyborg Slot indtaget af svenskerne. Slot-

tet blev, som resten af byen og hele landet, hærget af besættelsesmagten. Slot-

tet forfaldt og blev kun indimellem nødtørftigt sat i stand.

Ved enevældens indførelse i 1660 mistede Nyborg Slot endeligt sin betydning

som kongeresidens, og slottet overgik til militæret.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Slottet blev nu benyttet til bl.a. tøjhus og kornmagasin. I de følgende århundre-

der blev store dele af slottet revet ned.

I 1670’erne blev det

nu medtagne syd-

vestlige hjørnetårn revet ned, og i 1700-tallet fulgte det meste af syd-, øst- og

nordfløjene efter. Vagttårnet blev reduceret til en lav og tom skal, og indrettet

som krudtmagasin. Den sidste rest af nordfløjen forsvandt i 1873. Stranges Tårn

blev nedrevet i 1789, og i 1868 blev vægtergangen på Kongefløjen fjernet, for

at tagkonstruktion kunne forenkles. Byggematerialerne blev genbrugt til arbej-

der på fæstningen og til restaureringen af Odense Slot. I midten af 1800-tallet

opførte man to nye bygninger på Slotsholmen, der fungerede som værksteder

for garnisonen.

Da garnisonen forlod Nyborg i 1913, stod man tilbage med et gammelt, forfal-

dent slot. (Østfyn Museer, 2023). I 1917 blev slottet overtaget af Nationalmu-

seet som mindesmærke. Slottet blev fredet i 1918.

3.1.5 Slottet som museum

I 1914 påbegyndte Nationalmuseet en omfattende undersøgelse af slottet under

ledelse af arkitekt Mogens Clemmensen. Restaureringsarbejdet påbegyndtes i

1917. I 1918 blev både slottet, voldanlægget og en række andre historiske byg-

ninger i byen fredet.

Figur 3-3

Udsnit af Kongefløjen på Nyborg Slot, 1914. Foto: Nationalmuseet og Ny-

borg Lokalhistoriske Arkiv

Arkitekt Mogens Clemmensen gennemførte i 1917-23, efter slottet var blevet

fredet, en restaurering af slottet med fokus på Kongefløjen. Restaureringen var

gennemgribende, og havde et meget detaljeret fokus på at analysere og efter-

vise de historiske forhold i det meget ombyggede murværk. Ønsket var at finde

ind til den Kongefløj, der eksisterede på Christian III’s tid

og ældre tider, og at

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

restaurere uden at fjerne spor fra de tidligere epoker, som senere generationer

ville kunne analysere videre på. (Slots- og Kulturstyrelsen, 2016)

Kongefløjen blev ført tilbage til perioden omkring Christian III´s tid og ældre pe-

rioder. Herunder blev tagets form ændret fra valmtag til de nuværende kamtak-

kede gavle. Der blev udført omfattende skalmuring, og der blev etableret en ny

tagkonstruktion og lagt nyt tag. Desuden blev den sydlige gavl og tårn genop-

ført, ligesom vinduessætning og -udformning blev ændret, og samtlige vinduer

og døre blev udskiftet. Indvendigt blev kaminer, hemmeligheder (toiletter) og

vægdekorationer mm. genskabt.

Ambitionen bag Clemmensens restaurering må formodes at være et ønske om at

fremkalde et mere autentisk billede af Kongefløjen i dens storhedstid, hvilket det

vanskeligt kan bestrides at han er lykkedes med. Til gengæld anskueliggør re-

staureringen ikke, hvad der er oprindeligt, og hvad der er rekonstruktion, hvilket

gør det meget vanskeligt umiddelbart at aflæse, hvad der er gammelt og hvad

der er rekonstrueret.

Arbejdet ophørte dog i 1923 på grund af manglende finansiering. Efterfølgende

fik offentligheden adgang til slottet som museum. De to tidligere garnisionsbyg-

ninger

på Slotsholmen, der blev opført i 1850’erne,

fungerede som billetsalg,

butik og café for museet, indtil de blev nedrevet i 2017, i forbindelse med ar-

kæologiske undersøgelser af Slotsholmen.

3.1.6 Planer for genskabelse af slottet

I 2011 vedtog Nyborg Byråd et visionsoplæg fra Østfyns Museer under titlen

”Nyborg som verdenskulturarv – En vision”.

Visionen gik ud på at genskabe for-

ståelsen af Nyborg Slot og by som Danmarks middelalder-hovedstad, og i for-

bindelse hermed, at gøre Nyborg Slot til kandidat for optagelse på

UNESCO’s

verdensarvsliste.

Der blev i 2015 udskrevet en arkitektkonkurrence, for at få et bud på fornyelsen

af Nyborg Slot og Torvet, og at genskabe sammenhængen mellem slot og by.

Vinderen offentliggjort i 2016.

Vinderprojektet omfatter ikke blot en restaurering af Kongefløjen, men også ny-

fortolkning af det firefløjede borganlæg, ved tilføjelse af en ny udstillingsfløj mod

nord, ringmur mod øst og syd, en ny bro til slottet fra øst, og ikke mindst en for-

højelse af Vagttårnet mod øst til 18 meter. Den nyfortolkede ringmursborg vil

gøre det muligt at aflæse og forstå anlæggets tidligere storhedstid og funktion.

Fra tårnet vil slottets gæster få udsigt over hele Nyborg by og Storebælt. Se ka-

pitel 4.2 for yderligere detaljer.

Målet for Slotsprojektet er at nyfortolke byens og slottets historie siden middel-

alderen på en måde, der er umiddelbart tilgængelig, forståelig og troværdig. Det

er ønsket på den måde at formidle også en bedre umiddelbar forståelse for hele

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

området, med slottet, Slotsholmen, slotskvarteret og byen som en sammen-

hængende fortælling, der indgår i Danmarks og byens historie (Nyborg

Kommune, 2023).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Projektbeskrivelse

Det er ambitionen at opføre bygninger svarende til omridset af slottet fra mid-

delalderen og derved skabe en oplevelse og forståelse af slottet og byen som en

sammenhængende historisk helhed. Slottet og omgivelserne med deres enestå-

ende kulturarv skal på den måde i spil til glæde for lokalsamfundet i Nyborg og

det nationale og internationale publikum.

Det konkrete projekt er beskrevet i (Jaja Arkitekter, 2020), hvorfra den overve-

jende del af dette kapitel er hentet.

4.1

Afgrænsning af projektområdet

Projektområdet er fastlagt ved Nyborg Kommunes lokalplanlægning for Slotshol-

men, Lokalplan Nr. 281 fra 2018. Se Figur 4-1. Lokalplanen er gældende. Lokal-

planområdet omfatter Slotsholmen, en del af Biblioteksholmen samt området

ved Kongefløjens sydvesttårn, der nu fungerer som parkerings- og vendeareal

for biler.

Figur 4-1

Det i lokalplan 281 fastsatte projektområde

Siden vedtagelsen af lokalplanen er der sket en bearbejdning af projektet. Det

planlagte projekt er fortsat beliggende inden for lokalplanens rammer.

Projektområdets samlede arealudbredelse er således på ca. 12.100 m² eller

1,21 ha.

Arealanvendelsen består, efter en grov opmåling, i dag af Nyborg Slots hoved-

bygning (ca. 844 m²) og vagttårnet (ca. 143 m²). Arealanvendelsen ved projek-

tets opstart i 2018 omfattede desuden de to garnisionsbygninger fra 1850´erne,

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

på ca. 160 m² for den sydlige bygning og ca. 250 m² for den nordlige bygning.

De øvrige arealer af projektområdet bestod af græsarealer og grusstier/flader.

4.2

Projektet

I det planlagte projekt skal historien om borgen som et fire-fløjet borganlæg

fremhæves og gøres umiddelbart forståelig for alle. Derfor opføres der nye fløje,

og vagttårnet forhøjes og restaureres. Borgen vil derefter fremstå således, at

det er muligt at afkode og forstå middelalderanlægget, uden at der er tale om

en rekonstruktion. Borgen vil således igen fremstå som et markant element i by-

midten. Se Figur 4-2 for et overblik.

Figur 4-2

Skitse af det planlagte projekt, set fra nordøst. Man ser den nye adgangs-

bro, det forhøjede vagttårn, nordfløjen der anvendes til udstillinger og den

genopbyggede ringmur til venstre for vagttårnet. Bagerst ses den oprinde-

lige Kongefløj, der er adskilt fra de nye bygninger. Kilde: Projektforslaget

(Jaja Arkitekter, 2020).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 4-3

Skitse af det planlagte projekt set oppefra. Kilde: Projektforslaget (Jaja

Arkitekter, 2020).

Den planlagte nye bebyggelse er skitseret på billeder og tekst på de følgende si-

der. Projektet omfatter:

›

Opførelse af en nordfløj, der indrettes til en ny udstillingsfløj

Restaurering og forhøjelse af vagttårnet midt på den østlige fløj

En ny partiel ringmur mod øst og mod syd

Indvendig og udvendig restaurering og renovering af de to fredede bygnin-

ger: Kongefløjen og Vagttårnet

Ny bro mellem Slotsholmen og Biblioteksholmen til erstatning for den nu-

værende, der fjernes.

Bearbejdning af landskabet på Slotsholmen, herunder etablering af en

Slotsgård, en bearbejdning af brinkerne omkring slottet, samt sparsom re-

gulering af beplantningen.

›

Etablering af en afsætningsplads for busser sydvest for Nyborg Slot

For det fulde projektforslag henvises til bilag A (Nyborg Slot, Nybyggeri

Projektforslag, Etape 4, 18.05.2020). Projektet er, i forhold til dette projektfor-

slag, ændret for så vidt angår tagfladen på nordfløjen. I projektforslaget er dele

af denne tagflade designet med zinktag. Dette er ændret til et tag af andet ma-

teriale, tegl, træ eller en anden type metaltag, der ikke afgiver zink, kobber eller

bly.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Nordfløjen

Den ny nordfløj opføres adskilt fra den eksisterende, oprindelige fløj mod vest,

Kongefløjen. Se Figur 4-4 og Figur 4-5.

Den opføres i et udtryk, der er tilpasset stedet og indrettes som udstillings- og

museumsbygning. Ud mod voldgraven opføres den i teglsten, mens den mod

gårdspladsen vil fremstå med bræddebeklædning stående på en base af granit

og glaspartier i stueetagen. Bygningens øvrige sider vil være af tegl med enkelte

dør- og vinduesåbninger. Bygningen forbindes med Vagttårnet og Kongefløjen

via stålbroer.

Figur 4-4

Parti fra slotsgården. Man ser Kongefløjen til venstre og den planlagte ud-

stillings-fløj (nordfløjen) til højre. Kilde: Projektforslaget (Jaja Arkitekter,

2020).

Figur 4-5

Nordfacaden. Kilde: Visualisering fra projektforslaget. Kilde: Projektforslaget

(Jaja Arkitekter, 2020).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Vagttårnet

Det eksisterende vagttårn mod øst forhøjes. Forhøjelsen skal gøre det muligt at

visualisere borganlægget og forstå borgens funktion - både set fra jorden og op-

levet fra platformen på toppen, hvor man som gæst kan skue ud over byen,

fjorden og bæltet.

Vagttårnet hører til blandt Danmarks største borgtårne med en murtykkelse på

3,8-3,9 meter. I dag fremstår det nedskåret og med en pyramideformet tag-

dækning. Det er planen at forhøje tårnet med ca. 9 meter, så det samlet set får

en højde på 17,1 meter set fra Slotsgården og 18,5 meter set fra Bibliotekshol-

men. Forhøjelse og nye facader videreføres som teglmure, opbygget i teglsten

og i et nyudviklet forbandt. Det er hensigten at forhøjelsen vil virke naturligt

sammenhængende med det eksisterende murværk, men det vil samtidigt være

nemt at skelne nyt fra gammelt. Se Figur 4-6.

Figur 4-6

Skitse af den nye indgang med broen over voldgraven og det forhøjede

vagttårn. I højre side udstillingsfløjen. Kilde: Visualisering fra projektforsla-

get (Jaja Arkitekter, 2020).

Ringmur

Den nye ringmur mod øst og syd, syd for Vagttårnet og mellem ringmurens syd-

østlige hjørne og kongefløjens sydlige ende planlægges genopført i teglsten som

den øvrige nye bygningsmasse. Se Figur 4-7 og Figur 4-8.

Figur 4-7

Sydlige facade. Kilde: Projektforslaget (Jaja Arkitekter, 2020).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 4-8

Østlige facade. Kilde: Projektforslaget (Jaja Arkitekter, 2020).

Slotsbroen og Biblioteksholmen

Den nye fodgængerbro skal erstatte den nuværende, og etableres foran vagttår-

net, fra Biblioteksholmen til Slotsholmen. Den er 3 meter bred og følger stort set

forløbet af den oprindelige bro fra middelalder og renæssance, der dengang var

adgangen til slottet. Broen ”knækker” foran Vagttårnet, ligesom den oprindelige

bro gjorde det. Se Figur 4-9.

Dette design kaldtes en ”Tvinger”, dvs. en kon-

struktion, der gjorde det vanskeligt for fjender at angribe og trænge ind i bor-

gen, fordi de blev sårbare fra siden.

Figur 4-9

Skitse af Slotsbroen set oppefra Kilde: Visualisering fra projektforslaget (Jaja

Arkitekter, 2020).

Den nye placering af Slotsbroen og nedlæggelse af den gamle, vil medføre be-

hov for at fjerne stiforløbet fra den eksisterende bro frem til Stendamsgade/Tor-

vet, samt tilkobling af et stiforløb fra den nye Slotsbro frem til stien fra Nyborg

Bibliotek.

Det omgivende landskab og Slotspladsen

Slotspladsen vil blive dækket af grus, og langs bygningerne vil der blive etable-

ret pigstensbelægning, der dels opsamler tagvandet i en vandrende og dels mar-

kerer overgang mellem gårdsplads og bygninger. På indersiden af Nordfløjen

etableres der terrasse med serveringsområde

–

borde og bænke.

Der skal udføres landskabelig bearbejdning af Slotsholmen. Udenfor slottet ju-

steres og bearbejdes brinkerne til voldgraven. Træerne på Slotsholmen bevares,

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

mens krattet mellem slottet og voldgraven ryddes, hvilket vil fremhæve den

middelalderlige karakter af slottet på borgholmen. Se Figur 4-10 og Figur 4-11.

Der er i lokalplanen lagt op til, at der kan plantes enkelte nye træer, der styrker

det ønskede udtryk og underbygger relationen mellem bygninger og landskab.

Der er dog ikke indarbejdet træplantning i projektforslaget.

Brinken reguleres i en bredde på en meter, og kantens forløb oprettes og kantes

med ikke-synlige egestolper og med tværgående brædder.

Figur 4-10

Principskitse for landskabelig bearbejdning af Slotsholmen og brinkerne.

Kilde: Visualisering fra projektforslaget (Jaja Arkitekter, 2020).

Figur 4-11

Principskitse for landskabelig bearbejdning af Slotsholmen og brinkerne, ved

den sydlige og på nuværende tidspunkt stensatte brink. Kilde: Visualisering

fra projektforslaget. Jaja Architects

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Afsætningsplads for busser

Langtidsparkering af busser finder sted ved Transportcentret på Storebæltsvej.

Der er afsætningsplads for busser ved havnen. Ved større events anvendes Ek-

sercerpladsen (nordøst for slottet) som p-areal for busser og biler.

P-plads for handicappede samt afsætningsareal for busser med gangbesværede

og handicappede gæster til Slottet etableres på et areal i Slotsgade ved volden

vest for Slottet. Se Figur 4-12. Denne ændring af trafikforholdene er affødt af

slotsprojektet, men projektet er ikke afhængigt af ændringen foretages. Ændrin-

gen anses derfor som et kumulativt element der sideløbende med projektet fore-

tages af Nyborg Kommune.

Figur 4-12

Afsætningsplads samt kørerute for busser og p-plads for handicappede vest

for Slottet. Kilde: Kortbilag 4 til Lokalplan 281.

Den skitserede parkeringsplads (og ensretning af kørsel) kan ses af Figur 4-12

Figur 4-13. Bemærk, at der på figuren er indtegnet en udvidelse af voldanlæg-

get. Dette er ikke en del af dette projekt, og emnet er behandlet i afsnittet om

andre planer og projekter (6.3). Området er i dag ryddet til formålet, men frem-

står afspærret med kampesten. Se Figur 4-14.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 4-13

Skitse af den planlagte afsætningsplads for busser sydvest for Kongefløjen

og umiddelbart syd for den forlængede vold. Som supplement erhverves

ejendommen Dronningensvej 50 umiddelbart syd for afsætningspladsen for

at sikre den mest hensigtsmæssige afvikling af turistbustrafikken. Kilde: fi-

gur 14 i miljørapport for lokalplan 281.

Figur 4-14

Grunden der af figuren fra lokalplanen fremstår bebygget er klargjort til for-

målet. Kilde: COWI MultiViewer.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Tilgængelighed

Indretningen af slottet skal sikre adgang for alle til et af de vigtigste kulturarvs-

monumenter fra Danmarks middelalder og renæssance. Der etableres derfor

også elevator i den nye bygning, så slottet - for første gang siden dets genåb-

ning som museum i 1920´erne vil være tilgængeligt for alle gæster.

Broen konstrueres med en jævn stigning, der giver adgang også for kørestols-

brugere, direkte over til Slotsgårdens niveau. Broen kan også anvendes til optog

af riddere på heste. De nye stier rundt om Slotsholmen vil have karakter af

trampestier og føres under broen.

Slotsgårdens belægning bliver overvejende slotsgrus. I niveau med udstillings-

fløjen og hovedindgangen placeres en sydvendt teglbelagt terrasse ud for fløjens

skænkestue.

4.3

Anlægsfasen

4.3.1 Arealanvendelse og adgangsvej

I forbindelse med anlægsfasen på Slotsholmen opsættes logistik ifm. byggeplad-

sen på den sydlige del af selve Slotsholmen, og umiddelbart vest for Kongefløjen

(området for afsætningsplads på Figur 4-12). Al arealanvendelse ifm. bygge-

pladser vil derfor være inden for afgrænsningen af lokalplanområdet for lokal-

plan 281 (se Figur 7-1). Adgangen til byggepladsen på Slotsholmen vil, for at

undgå en eventuel påvirkning af de mange fredede bygninger ved Slotsgade og

den indre Nyborg by, skulle ske via Dronningensvej og alt trafik til og fra bygge-

pladsen skal afvikles via Dronningensvej.

4.3.2 Renovering og nedrivningsarbejder

Der er fra 2017 allerede udført nogle af arbejderne af det planlagte projekt, i

form af nedrivningen af de to garnisionsbygninger fra 1850´erne, som kan ses

af Figur 4-13. Ligeledes har der været udført en omfattende restaurering af Kon-

gefløjen og den nederste del af Vagttårnet.

Som det ses af Figur 4-14, er alle arbejderne udført med overdækning og be-

skyttelse af fortidsminderne, samt med anvendelse af køreplader på hele ar-

bejdspladsen, ud til adgangsvejen (Slotsgade via Dronningensvej). Dette vil

også være tilfældet for de resterende anlægsarbejder.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 4-15

Ortofoto af Slotsholmen fra 2016, som viser hovedbygningen, vagttårnet og

de to nedrevne garnisionsbygninger. Kilde: COWI MultiViewer

4.3.3 Fundering og gravearbejder

Der er i forbindelse med de allerede nedrivnings- og renoveringsarbejder udført

omfattende undersøgelser af forekomsten af ruinrester i projektområdet, som

kan ses af afsnit 8.2.5.

Der er til den nordlige udstillingsfløj valgt en pælefundering, der gør det muligt,

at funderingen ”svæver” over fortidsminderne, der på den måde kan forblive

urørte i undergrunden. Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 09 IX TRK-

JUR.docx

De arkæologiske udgravninger under Ringmur Syd har gjort det muligt at udføre

fundering direkte i jord uden pæle. Dog med den undtagelse, at ringmurens øst-

lige facade mod Torvet funderes direkte på velbevarede dele af den oprindelige

ringmur.

Funderingsmetoden vurderes at være den bedst mulige til at eliminere risikoen

for sætningspåvirkede revner. Spændingsforskelle for pæle minimeres ved ju-

stering af pælelængde og -placering samt de kontinuerte fundamentbjælkers

evne til at omfordele kræfter.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 4-16

Streetview foto af igangværende renoveringsarbejder fra 2018. Kilde: COWI

MultiViewer

4.3.4 Varighed

Projektets oprindelige tidsplan var, at selve anlægsarbejdet skulle udføres i peri-

oden august 2018 til august 2020. Efter klagenævnsafgørelsen har projektet,

stået stille, på nær af renoveringsarbejderne af hovedbygningen, der fortsatte af

bevaringshensyn.

Projektområdet har derfor siden 2018 været afskåret offentlighedens adgang via

byggepladshegn. Hegnet er nu fjernet, og siden 1. januar 2024 har det igen væ-

ret adgang til Slotsholmen.

Efter den nye tidsplan skal projektet vedtages ved anlægslov, og forventes at

stå færdigt i 2028.

4.4

Driftsfasen

4.4.1 Arealanvendelse og adgangsvej

Udover parkering og afsætningsforhold som nævnt under afsnit 4.2, vil der i den

efterfølgende drift foregå varelevering, der også vil skulle benytte den samme

ankomstvej til Nyborg Slot via Dronningensvej.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

4.5

Demonteringsfase

Jf. Miljøvurderingsloven skal en miljøvurdering også behandle miljøvirkningerne

af en demonteringsfase. En evt. demontering vil generelt indebære de samme

miljøpåvirkninger som i anlægsfasen, men er ikke behandlet yderligere, idet det

er visionen, at den genopførte kongeborg skal forblive på stedet i al overskuelig

fremtid. Tilbygningerne er designet på en sådan måde, at disse tydeligt kan ad-

skilles fra fortidsminderne.

4.6

Fravalgte alternativer

For en række dele af projektforslaget har der været alternativer, der efter over-

vejelserne er fravalgt. Disse beskrives i de følgende afsnit.

4.6.1 Forhøjelse af Vagttårnet

Alternativet, som er fravalgt, var ikke at forhøje Vagttårnet. Forhøjelsen af Vagt-

tårnet kommer til at betyde en markant ændring af slottets visuelle fremtræden.

Den projekterede fordoblingen af højden på tårnet, der vil betyde at det kommer

op i næsten 20 meters højde over terræn, vil især betyde en markant visuel på-

virkning af Torvet.

Som det fremgår af miljøvurderingen af lokalplanen, vil det dog ikke betyde en

væsentlig skyggepåvirkning. Byens visuelle fremtræden fra kysten påvirkes des-

uden ikke nævneværdigt. Forhøjes Vagttårnet ikke, vil det i stedet betyde et

fortsat ”amputeret” tårn, der ikke fremstår som det vagttårn, det er skabt som.

Udsynet over by, og landskab fra tårnet, er også meget central ift. formidlingen

af sammenhængen mellem by, slot og landskab. Det knytter an til den større

fortælling om hvorfor og hvordan Nyborg blev anlagt netop her, og hvilken cen-

tral rolle det spillede i en afgørende periode i Danmarks historie.

Løsningen ”ingen forhøjelse af Vagttårnet” der derfor fravalgt og tårnet forhøjes

som beskrevet.

4.6.2 Højden på udstillingsfløj og ringmur

Alternativet, som er fravalgt, er en lavere udstillingsfløj og en lavere ringmur. Li-

gesom forhøjelsen af Vagttårnet vil opførelsen af en markant ringmur mod øst

og syd og en stor ny udstillingsfløj mod nord betyde en stor ændring af anlæg-

gets visuelle fremtræden. Oprydningen i beplantningen på den nordlige del af

Slotsholmen vil yderligere forstærke denne fremtræden, idet udstillingsfløjen vil

fremstå relativt uforstyrret ud mod Slotssøen, set fra nord.

Denne udformning er, ligesom forhøjelsen af Vagttårnet, delvist et resultat af

ønsket om, at Slotsholmen og hele anlægget i højere grad end i dag skal frem-

stå som en ”uindtagelig borg”. Størrelsen af udstillingsfløjen er dog også en

af-

vejning af dens funktion og ønsket om at gengive den historiske nordfløj og

spejle den markante Kongefløj, ligesom tilgængeligheden til Kongefløjen også vil

være øget, da det er gennem udstillingsfløjen, at der etableres niveaufri adgang

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

til både 2. og 3. stokværk. En mindre nordfløj i 1 etage ville fremstå for lille i

forhold til den store Kongefløj, ligesom ideen om en borg og den historiske refe-

rence ville gå tabt.

Der er i øvrigt arbejdet med at skabe en ringmur, der på én gang vil formidle

borghistorien, åbne op for ind- og udkig til og fra borgen og Slotsholmen og

passe til den omgivende by. Især den sydlige ringmur er søgt tilpasset til den

mindre skala i den bebyggede Slotsgade.

4.6.3 Rydning af vegetation og bearbejdning af nordlige

brink

Alternativet, som er fravalgt, er ingen rydning eller bearbejdning. Bearbejdnin-

gen af den nordlige brink, samt rydning af beplantning langs brinken, kan med-

føre udfordringer ift. beskyttede arter i området. Særligt er der overvejet mulig

virkning for flagermus, hvor rydning af beplantning muligvis kan påvirke dyrenes

habitat, herunder muligheden for at finde føde, mv. Derfor må beplantningen

ikke ryddes, uden at indgrebet kompenseres indenfor samme område.

Denne mulige virkning er afvejet mod ønsket om at formidle områdets historie

som borganlæg, hvori der indgår en opstramning af brinkerne på Slotsholmen.

Der ryddes beplantning langs brinkerne, men det sikres, at dette ikke vil få ne-

gative konsekvenser for områdets økologiske funktionalitet for arter af flager-

mus, eller at der tilvejebringes kompenserende tiltag i nærområdet se afsnit

10.2.6. Derved opnås et forslag, der sikrer både flagermusenes vilkår og det øn-

skede udtryk for brinkerne.

4.6.4 Busafsætningsplads ved Slotsgade og

Dronningensvej bagved Nyborg Slot

Alternativet, der er fravalgt, er busafsætning på Torvet. Etableringen af en bus-

afsætningsplads og handicapparkering sydvest for Kongefløjen medfører gener

for de omkringboende; hovedsageligt i weekender i sommermånederne, hvor

der forventes flere busser. Generne består hovedsageligt af støj fra busserne,

både ved kørsel og tomgang ved aflæsning.

Busaflæsningspladsen er placeret ud fra et ønske, om at skabe god tilgængelig-

hed til Nyborg Slot, også for dårligt gående. Det vil derfor kun være busser med

dårligt gående, der kommer til at benytte afsætningspladsen. Alternativet til af-

sætningspladsen ville være afsætning på Torvet.

Denne indgang er også tilgængelig for dårligt gående og kørestolsbrugere, og

fordelen ved den er, at de besøgende ledes af hovedindgangen til borganlægget,

over den nye bro.

Ulempen ved afsætning på torvet vil være, at turistbusserne skal igennem den

tætte middelalderby; enten via ruten Korsgade-Torvet-Stendamsgade-Nørre-

voldgade eller Nørrevoldgade-Stendamsgade-Torvet-Slotsgade-Gasværksvej-

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Dronningensvej. Herved vil endnu flere beboere opleve gener fra busserne. Des-

uden vil det betyde en visuel påvirkning, hvor busser vil skærme for ind- og ud-

kig til og fra Slotsholmen.

4.6.5 Vanskeligheder i vurderingen af alternativerne

I vurderingen af alternativer mht. vagttårn og ringmur kan det ikke fastslås,

hvilket alternativ, der giver den mindste påvirkning, samlet set. For begge alter-

nativer er der tale om en afvejning mellem hensynet til at skabe en fortolkning

af et borganlæg, der i sin natur er visuelt markant i området, hvilket er projek-

tets formål, og hensynet til ikke at ændre områdets visuelle fremtræden væ-

sentligt. Ud fra projektets formål er det foreslåede projekt fundet optimalt, idet

der lægges vægt på Nyborg Slots fremtræden som et borganlæg. I overvejel-

serne indgår også, at der ikke vil være væsentlige skyggevirkninger eller andre

direkte påvirkninger af naboer.

For busafsætningspladsen er der vanskeligheder i vurderingen af de reelle på-

virkninger af det stigende antal turistbusser. Det er nemlig uvist, hvor stor en

stigning i antallet, der vil blive tale om. Der er lavet en fremskrivning i antallet

af turistbusser efter genåbning af Nyborg Slot, men denne fremskrivninger er i

sin natur noget sikkert. Aktuelt er det valgt at etablere afsætning ved Slotsgade

og Dronningensvej bagved Nyborg Slot for dårligt gående, og denne vurdering

kan ad åre genoptages i Nyborg kommune forvaltning af byens trafik.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

5.1

Miljøvurderingsproces

Lovgivning

Miljøvurderingsloven

har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at

bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af

planer og programmer og ved tilladelse til projekter. Formålet med loven er så-

ledes, under inddragelse af offentligheden, at fremme en bæredygtig udvikling

ved, at der gennemføres en miljøvurdering af planer, programmer og projekter,

som kan få væsentlig indvirkning på miljøet (Miljø- og Fødevareministeriet,

2018).

Loven

implementerer EU’s VVM-direktiv

om miljøvurdering af projekter

og EU’s

direktiv om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på mil-

jøet i dansk lovgivning. I Miljøvurderingsloven er reglerne om miljøvurdering af

projekter skrevet sammen med reglerne om miljøvurdering af planer og pro-

grammer.

5.2

Myndighedsforhold og miljøvurderingsproces

Slots- og Kulturstyrelsen er en statslig organisation og samtidigt bygherre for

projektet. Da staten er bygherre, er Miljøstyrelsen myndighed for miljøvurderin-

gen.

Slots- og Kulturstyrelsen har vurderet, at projektet er af et sådant omfang, at

det skal undergå en miljøvurdering uden forudgående screening i henhold til §

19, stk. 4 i miljøvurderingsloven. Styrelsen har derfor anmodet Miljøstyrelsen

om, at projektet skulle miljøvurderes, uden forudgående screening. Miljøstyrel-

sen har imødekommet bygherres anmodning og iværksat miljøkonsekvensvur-

dering.

Processen vises i oversigt i Figur 5-1.

LBK nr. 4 af 03/01/2023 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og program-

mer og af konkrete projekter (VVM)

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

1. OFFENTLIGGØRELSE AF PROCESOPLYSNINGER

Myndigheden offentliggør tidligst muligt oplysninger om blandt andet, hvad

projektet indeholder, hvilke høringer, der gennemføres og hvem der kan

kontaktes. Oplysningerne er stillet til rådighed på Miljøstyrelsens hjemmeside.

2. FOROFFENTLIGHEDSFASEN

Høring i min. 2 uger af berørte myndigheder og offentligheden om afgrænsning

af miljøkonsekvensrapporten. Høringen er blevet gennemført i perioden 18.

september 2023 - 16. oktober 2023.

3. AFGRÆNSNINGSUDTALELSE

Myndigheden afgiver en udtalelse om afgrænsning af

miljøkonsekvensrapporten.

Relevante høringssvar inddrages med hensyn til indhold og metode af

miljøkonsekvensvurderingen.

4. MILJØKONSEKVENSRAPPORT

Bygherre udarbejder miljøkonsekvensrapport og myndigheden vurderer

rapporten. (Denne rapport)

5. OFFENTLIG HØRING

Udsendelse af ansøgning, miljøkonsekvensrapport og udkast til afgørelse i min.

8 ugers offentlig høring.

6. GODKENDELSE VIA. ANLÆGSLOV

Behandling af høringssvar og efterfølgende godkendelse håndteres i

lovprocessen for anlægsloven.

Figur 5-1

Grafisk oversigt over faserne i miljøvurderingsprocessen med markering af,

om det er miljømyndigheden eller bygherre, der er ansvarlig.

Miljøstyrelsen / Slots- og Kulturstyrelsen eller kul-

turministeren (for anlægslov)

Slots- og Kulturstyrelsen

Offentlig høring

Trin 1 og 2 udgør tilsammen en offentlig høring (såkaldt 1. høringsfase), hvor

offentligheden er inviteret til at fremkomme med input og spørgsmål til den

kommende miljøvurdering. I den forbindelse er der afholdt borgermøde i Nyborg

2. oktober 2023. Høringssvarene indgår i Miljøstyrelsens videre styring af miljø-

vurderingsprocessen.

I trin 3 fremsætter Miljøstyrelsens en udtalelse om afgrænsning af miljøkonse-

kvensrapportens indhold og omfang. (Miljøstyrelsen, 2023b). I denne miljøkon-

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

sekvensrapport beskrives projektet og de forventelige miljømæssige konsekven-

ser af at gennemføre det. I undersøgelsen indgår de forventelige virkninger af

projektets anlæg og drift, som Miljøstyrelsen i sin udtalelse har fundet det rele-

vant at få vurderet.

Slots- og Kulturstyrelsen står for et forslag til (denne) miljøkonsekvensrapporten

og sender den i høring hos berørte myndigheder og offentligheden (såkaldt 2.

offentlighedsfase). Efter behandlingen af de indkomne høringssvar, udarbejdes

en endelig miljøkonsekvensrapport fra Slots- og Kulturstyrelsen. Denne kan så

indgå i den videre proces, herunder i et forslag til anlægslov.

I forbindelse med lokalplanen for projektet har Nyborg Kommune allerede i

2016-2017 udarbejdet en miljøvurdering af sit forslag til lokalplan og kommune-

plantillæg for nybyggeri på Slotsholmen, jf. miljøvurderingslovens § 8 stk. 1.

Det betyder, at der samtidig med disse planforslag blev udarbejdet en rapport

med vurdering af lokalplanens forventelige miljøvirkninger. Derpå blev lokalpla-

nen blev vedtaget 5. april 2018. En række af de miljøvirkninger, der er forvente-

lige efter planen, vil gå igen som forventelige miljøvirkninger af selve projektet,

og indgår derfor efter genbesøg også i denne miljøvurdering. (Nyborg

Kommune, 2017), (Nyborg Kommune, 2018).

5.3

Grænseoverskridende virkninger

I 1997 tiltrådte Danmark ESPOO-konventionen, der fastlægger rammerne for

høring af nabolande, når større anlægsprojekter kan have en grænseoverskri-

dende effekt. Ifølge konventionen, skal alle berørte nabolande underrettes om

projekter som 'må antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet på

tværs af landegrænser'. Dette gøres i form af en notifikation fra oprindelseslan-

det, og de berørte nabolande skal herefter tilkendegive, om de ønsker at blive

orienteret om udvalgte dele af den endelige vurdering af virkningerne på mil-

jøet.

Projektet er af så lokal karakter, at denne proces ikke er vurderet relevant at

udføre, da det ikke kan antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet

på tværs af landegrænser.

5.4

Første offentlighedsfase og afgrænsning

1. offentlighedsfase med indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning af miljø-

konsekvensrapporten blev afholdt i perioden 18. september til og med 16. okto-

ber 2023. I forbindelse med Miljøstyrelsens indkaldelse af idéer og forslag, er

der indkommet i alt 19 høringssvar, hvoraf 2 er fra berørte myndigheder. Disse

er behandlet af Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 2023a).

I afgrænsningsudtalelsen er det vurderet, hvilke miljøpåvirkninger der er forven-

telige eller på anden måde relevante af få vurderet, ud fra miljøvurderingsloven,

miljøfaglig viden og indkomne bidrag fra høringsfasen. (Miljøstyrelsen, 2023b).

Følgende miljøforhold inddraget i miljøkonsekvensrapporten:

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

›

Visuel påvirkning og kulturarv

Befolkningen og menneskers sundhed

Biodiversitet

Overfladevand

Grundvand

Den præcise afgrænsning af de ovenfor nævnte miljøemner fremgår af afgræns-

ningstabeller i fagafsnittene med samme overskrift (Kapitel 7-10).

Følgende emner vil på baggrund af afgrænsningen ikke indgå i miljøkonsekvens-

rapporten:

›

Jord, luft og klima

Materielle goder

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Principper for vurderingen

Dette kapitel beskriver de overordnede principper og metoder, som benyttes i

udarbejdelsen af denne miljøkonsekvensvurdering. De mere specifikke metoder

for de enkelte miljøemner fremgår af de respektive faglige kapitler.

Formålet med miljøkonsekvensvurderingen er at:

›

Identificere og vurdere mulige miljøpåvirkninger, inden udbygningen af Ny-

borg Slot besluttes/anlægges

Beskrive valg og fravalg af alternativer

Beskrive, hvordan projektet tilpasses, så væsentlige miljøpåvirkninger

mindskes eller undgås eller kompensere for de væsentlige miljøpåvirknin-

ger, der ikke kan undgås (såkaldte afværgeforanstaltninger).

›

Informere interessenter og offentligheden om projektets miljøforhold

I undersøgelsen indgår alle påvirkninger, det vil sige de direkte, indirekte,

afledte og kumulative effekter samt i forhold til den øvrige udvikling i og

omkring projektområdet. Miljøpåvirkningerne beskrives både i anlægs- og

driftsfasen.

6.1

Overordnet tilgang

Helt overordnet

består vurderingen for et miljøemne i, at der først kortlægges

og beskrives de eksisterende forhold og hvordan udviklingen vil være hvis man

ikke gennemfører projektet, det såkaldte

referencescenarie.

Derpå vurderes og

beskrives ud fra miljøfaglig viden og kriterier, hvilke påvirkninger der er forven-

telige ved en gennemførelse af projektet. Forskellen mellem de eksisterende for-

hold

–

eller forventningerne til udviklingen hvis projektet ikke gennemføres

–

sammenlignes med udviklingen hvis projektet gennemføres. Dette beskrives, og

der angives en påvirkningsgrad, som vist nedenfor.

Hvis det er relevant for at begrænse uønskede miljøvirkninger, anvises der mu-

lige projektændringer. Eller der anvises mulige afværgeforanstaltninger, der kan

anvendes sammen med projektet. Der gives en vurdering af virkningen for

disse. Og der vurderes igen, denne gang virkningen inden for det pågældende

miljøemme af projektet

med

disse foranstaltninger.

Den skala,

der anvendes for graden af miljøpåvirkninger, er følgende:

›

Ingen eller ubetydelig påvirkning:

Det vurderes, at der ikke er nogen

påvirkning af miljøet eller påvirkningerne anses som så små, at der ikke

skal tages højde for disse ved gennemførelse af projektet.

Projekttilpasninger eller afværgeforanstaltninger er ikke relevante.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

›

Lille påvirkning:

Der vurderes en påvirkning uden væsentlige konsekven-

ser, som vil være af lille omfang eller kortere varighed eller som vil berøre

et begrænset område (lokalt) uden særlige interesser.

Projekttilpasninger eller afværgeforanstaltninger er ikke nødvendige.

›

Moderat påvirkning:

Der vurderes at være en påvirkning med nogen kon-

sekvenser. Påvirkningen vurderes at være en påvirkning af længere varig-

hed eller som vil være af større omfang/berøre et større område med sær-

lige interesser.

Afværgeforanstaltninger eller projekttilpasninger overvejes.

›

Væsentlig påvirkning:

Der vurderes at være en irreversibel påvirkning i

hele projektets levetid, i et stort område eller med væsentlige interesser.

Det vil blive vurderet, om påvirkningen kan undgås ved at ændre projektet,

mindskes ved at gennemføre afværgeforanstaltninger, eller om der kan

kompenseres for påvirkningen.

Faktorer,

der indgår i vurderingen af graden for miljøpåvirkning for miljøemne,

omfatter bl.a. den forventelige varighed af en påvirkning, sandsynlighed for

denne påvirkning, størrelsen af det påvirkede område og om der er tale om væ-

sentlige interesser. Påvirkningen vil blive beskrevet i tekst samt i muligt omfang

via illustrationer, kort mv. Fokus i miljøkonsekvensrapporten vil være på de væ-

sentligste påvirkninger.

For de miljøemner, hvor der vurderes at være en moderat eller væsentlig på-

virkning, vil det blive beskrevet, hvordan påvirkningen kan undgås, mindskes,

restaureres eller kompenseres ved at justere på projektet. Hvis dette ikke er

muligt, vil der blive gennemført afværgeforanstaltninger.

For afværgeforanstaltninger vil omfang og type blive beskrevet i overensstem-

melse med gældende vejledninger. Afværgeforanstaltningerne skal i videst mu-

ligt omfang begrænse de afledte negative, miljømæssige konsekvenser af pro-

jektet.

Ligeledes vil behovet for overvågning blive vurderet og beskrevet, hvis der er

tale om miljøpåvirkninger, som ikke kan vurderes på forhånd. Eller der er tale

om afværgeforanstaltninger, hvor det skal overvåges, om de i tilstrækkeligt om-

fang kompenserer for en negativ miljøpåvirkning. Som en del af overvågnings-

programmet vil det fremgå hvilke aktioner, der skal gennemføres, hvis overvåg-

ningen viser, at der er behov for yderligere tiltag.

6.2

Referencescenarie

Referencescenariet (også kaldet nul-alternativet) er den aktuelle miljøtilstand og

en beskrivelse af den sandsynlige udvikling for området, hvis projektet ikke gen-

nemføres. Det er den (fremtidige) tilstand, der benyttes som sammenlignings-

grundlag for at vurdere og beskrive, hvilke påvirkninger projektet forventeligt vil

kunne medføre.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

I denne miljøkonsekvensvurdering anvendes som udgangspunkt forskellen mel-

lem den situation, hvor projektet er realiseret i 2030, og den situation hvor for-

holdene, som de fremstod før nedrivnings- og renoveringsarbejderne, blev påbe-

gyndt i 2018, er fremskrevet til 2030.

Hvis projektet ikke realiseres, er den sandsynlige udvikling, at Nyborg Slot ikke

gennemgår et større om- og nybygningsarbejde, men fortsætter ved den nuvæ-

rende drift. Der tages dog samtidig udgangspunkt i, at de gamle kassernebyg-

ninger nu er nedrevet, ligesom de forskellige restaureringsarbejder vil færdiggø-

res.

Nulalternativet indebærer desuden, at Nyborg Kommune må opgive ambitionen

om at blive optaget på

UNESCO’s verdensarvsliste og nedjustere

sin satsning på

kulturarven. Besøgstallet vil være lavere og tage udgangspunkt i niveauet fra

2018, før påbegyndelse af nedrivning og renovering, hvor besøgstallet var 20-

30.000 pr. år.

Ved nul-alternativet vil flere af de i rapporten beskrevne påvirkninger undgås,

herunder påvirkningen af flora og fauna på Slotsholmen (flagermusene på slottet

vil dog alligevel skulle udsluses for at gennemføre en renovering), påvirkningen

som følge af stigningen i antallet af turistbusser, påvirkningen af Slotssøen som

følge af brinkopretning, mange af generne, der følger af anlægsfasen og be-

grænsningerne for færden på Slotsholmen.

En del af stigningen i trafikken i byen vil udeblive, hvis projektet ikke gennemfø-

res. Men en stor del af den forventelige trafikstigning i Nyborg tilskrives ikke

projektet men den generelle trafikudvikling.

Ved nul-alternativet udebliver også en række ønskede virkninger af slotsprojek-

tet. Her kan nævnes den visuelle påvirkning af hele området omkring Slotssøen,

et museum, til formidling af byens og slottets historiske betydning og funktion,

og det løft at kulturarven, arkitektonisk arv og arkæologisk formidling, som ind-

går i formålet med projektet.

Andre virkninger, der udebliver eller formindskes, vil være en stigning i turisme

og i antallet af besøgende til Nyborg Slot og by, samt en række såkaldte socio-

økonomiske gevinster i form af øget lokal omsætning i detailhandlen og service-

sektoren, mv.

6.3

Andre planer og projekter

Hvis flere projekter foregår i samme område på samme tid, er det relevant at

vurdere deres samlede effekt på miljøet. Det kaldes også den kumulative effekt.

Den samlede effekt af flere projekters påvirkninger kan være væsentlig, selvom

påvirkningen fra det enkelte projekt isoleret set ikke er det.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

For at kunne vurdere, om der er kumulative virkninger som kan forstærke kon-

sekvenserne fra projektet på miljøet, er der screenet for andre planer og projek-

ter i området og overvejet eventuelle kumulative virkninger for de enkelte miljø-

emner.

Inden for, eller i nærheden af, projektområdet er der fundet disse planer og pro-

jekter, der er fundet relevante i relation til kumulative virkninger:

›

Udarbejdelsen af lokalplan Nr. 282, Torvet og Biblioteksholmen, har forløbet

sideløbende med lokalplanen for nybyggeriet på Slotsholmen (Lokalplan Nr.

281). Den udførte renovering af Torvet er sket sideløbende med restaure-

ringsarbejderne og nedrivningen af to bygninger på Slotsholmen, der er

medtaget i denne rapport som en del af det samlede projekt. Der har derfor

været et overlap af støj- og trafikgener fra de allerede udførte anlægsarbej-

der.

›

Kommunen planlægger i et separat projekt at hæve vandstanden i Slots-

søen med op til 25 cm, idet vandstanden i denne, særligt imellem Biblio-

teksholmen og Torvet, er lav og i nogle år helt udtørrer. Projektforslaget er

designet, også med dette i tankerne, og det indgår blandt andet af de plan-

lagte ændringer af brinkhold, hvor både nuværende og fremtidig forventelig

vandstand kan ses på de figurer, der vedrører brinkforholdene.

›

Kommunens trafikale og parkeringsmæssige planlægning af nærområderne

til Nyborg Slot, herunder f.eks. Torvet og Eksercerpladsen, er foregået side-

løbende med planlægningen af arbejderne for Nyborg Slot, hvorfor der i

miljøvurderingen af lokalplanen indgår vurderinger i forhold til antal og ka-

pacitet, som gengives og om nødvendigt uddybes i denne rapport.

›

I figurer og beskrivelser i Nyborg Kommunes miljøvurdering af lokalplan

281 fremgår der vurderinger for en udvidelse af voldanlægget langs med

Slotsgade vest for Nyborg Slot (se Figur 6-1), men inden for projektområ-

det (afsætningspladsen). Dette er ikke en del af dette projekt og der er ikke

på nuværende tidspunkt konkrete planer fra SLKS eller kommunen om at

realisere denne del af lokalplanens bestemmelser. Udvidelsen er alene mu-

liggjort i planen. Emnet vurderes derfor ikke nærmere i denne miljøkonse-

kvensrapport, omend der anvendes figurer hvorigennem denne udvidelse er

skitseret.

›

Som beskrevet i afsnit 4.2 (afsætningsplads for busser) etableres der P-

plads for handicappede samt afsætningsareal for busser med gangbesvæ-

rede og handicappede gæster til Slottet, på et areal i Slotsgade ved volden

vest for Slottet. Denne ændring af trafikforholdene er affødt af slotsprojek-

tet, men projektet er ikke afhængigt af ændringen foretages. Ændringen

anses derfor som et kumulativt element der sideløbende med projektet fo-

retages af Nyborg Kommune.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 6-1

Skitseret udvidelse af jordvolden som den fremgår af figur 14 i miljørappor-

ten for lokalplan 281.

6.4

Manglende viden

Det er lovpligtigt at beskrive i miljøkonsekvensvurderingen, om der er områder,

hvor der mangler viden, og om sådanne mangler kan have betydning for vurde-

ringer og konklusioner. De identificerede mangler er sammenfattet i nedenstå-

ende.

I forbindelse med det fremsatte projektforslag og miljøforholdene vurderes det

generelt at vidensgrundlaget er omfattende og tilstrækkeligt. Dog er videns-

grundlaget vedrørende miljøtilstanden af vandløbet, der delvist løber igennem

Slotssøen noget mangelfuldt. Der er ikke tilstrækkeligt med data for hele vand-

løbsstrækningen, men i stedet er estimeret tilstand ud fra de vandområder der

er beliggende længere opstrøms i forhold til projektområdet. Dette giver en vis

usikkerhed, og for at kompensere for denne er der i løsningen for udledning af

overfladevand til vandløbet er indarbejdet en vis overkapacitet. Jf. nærmere ka-

pitel 11.

I forhold til kortlægning og vurdering af øvrige miljøemner vurderes der ikke at

være mangler, der har betydning for konklusionerne.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Planforhold

I dette kapitel beskrives overordnede planforhold, der berøres direkte af projek-

tet. Desuden beskrives projektet i sammenhæng med fremtidige planforhold.

Mere specifikke planforhold, der hører til de enkelte miljøemner, er behandlet i

de relevante fagkapitler.

Det bemærkes indledningsvist, at det forventes, at reglerne om kommune- og

lokalplaner i lov om planlægning, ikke finder anvendelse ved gennemførelse af

anlægsprojektet. Hensynene bag planbestemmelserne forventes at blive vareta-

ges af kulturministeren ved gennemførelsen af anlægsprojektet.

Relevante planforhold på nationalt niveau omfatter planlovens regler for de kyst-

nære dele af byzonerne. Projektområdet er ikke omfattet af landsplandirektiver.

Relevante planforhold på kommunalt niveau omfatter Kommuneplan 2021 -

Grønne rammer for udvikling af byer og lokalsamfund

samt Lokalplan nr. 281 -

Slotsholmen, Nyborg Slot.

Endelig er projektområdet omfattet af EU's Vandrammedirektiv. Vandrammedi-

rektivet er implementeret i dansk lovgivning i lov om vandplanlægning (LBK nr.

126 af 26/01/2017) og udmøntes via vandområdeplanerne.

7.1

Zonestatus og kystnærhedszonen

Hele projektområdet er beliggende indenfor de kystnære dele af byzonen.

Kommunalbestyrelsen skal

ved ny planlægningen for de kystnære dele af byzo-

nerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med

henblik på:

›

at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed,

at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til na-

turinteresser på de omgivende arealer,

at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og

at offentligheden sikres adgang til kysten.

Denne vurdering er fortaget i forbindelse med lokalplanlægning af Nyborg Slot

jf. 7.2.

7.2

Lokalplan nr. 281 - Slotsholmen, Nyborg Slot

Lokalplanområdet er sammenfaldende med projektområdet.

Jf. planloven § 11 f stk. 4

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Lokalplaner beskriver med udgangspunkt i kommuneplanrammerne en mere de-

taljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen.

Lokalplanen styrer den fremtidige udvikling i et område og giver borgerne og by-

rådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægnin-

gen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan

arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes

inden for det område, som en lokalplan dækker.

Nyborg Kommune vedtog den 5. april 2018 Lokalplan nr. 281 -

Slotsholmen, Ny-

borg Slot.

Se Figur 7-1.

Figur 7-1

Lokalplan nr. 281 - Slotsholmen, Nyborg Slot. Plandata.dk

Det er lokalplanens formål

›

at give mulighed for nybyggeri på Slotsholmen, herunder et tårn,

at give mulighed for et fire-fløjet anlæg,

at sikre tilgængelighed og adgang til et af de vigtigste kulturarvsmonumen-

ter fra Danmarks middelalder og renæssance,

at sikre, at Slotsholmen fortsat er en sammenhængende del af byens

grønne og rekreative struktur,

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

›

at fastholde de væsentligste stiforbindelser og adgang til området.

Der er i lokalplanen redegjort for påvirkning af kystlandsskabet efter planlovens

regler herom. Af lokalplan fremgår det, at topografien og byområdet imellem ky-

sten og lokalplanområdet bevirker, at byggeri med de højder, der er fastsat i lo-

kalplanen, vil medføre en uvæsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet.

(Nyborg Kommune, 2018)

Forslaget til lokalplan var ikke i overensstemmelse med kommuneplanens ram-

mebestemmelser vedrørende områdets anvendelse og muligheder for bebyg-

gelse i området, samt bygningshøjder. Derfor blev forslag til kommuneplantillæg

nr. 1 fremlagt sideløbende med lokalplansforslaget. Kommuneplantillægget er

efterfølgende indarbejdet i Kommuneplan 2021.

7.2.1 Fremtidige forhold

Projektforslaget kan, efter udtalelse fra Nyborg Kommune, rummes inden for lo-

kalplanens bestemmelser og kræver derfor ikke ny lokalplanlægning.

Dele af projektområdet er omfattet af kommuneplanens udpegning af Grønt

Danmarkskort og lavbundsarealer, og hele projektområdet er udpeget som vær-

difuldt kulturmiljø og kulturhistorisk bevaringsværdig. Disse planforhold er be-

handlet i de relevante fagkapitler.

7.3

Vandrammedirektiv

EU’s vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og

søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i

alle EU-lande.

Direktivet fastsætter en række miljømål og opstiller overordnede rammer for

den administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag og for

overvågning af vandmiljøet.

Vandrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning i lov om vandplan-

lægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017) og udmøntes via de gældende vandområ-

deplaner for perioden 2021-2027, samt en række bekendtgørelser.

7.3.1 Fremtidige forhold

Projektet skal kunne leve op til de regler som er fastsat i vandområdeplanerne,

på baggrund af de fastsatte rammer i vandrammedirektivet. Projektet og even-

tuelle nødvendige tilpasninger behandles derfor i kapitel 11 om overfladevand.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

8.1

Visuel påvirkning og kulturarv

Visuel påvirkning

8.1.1 Lovgrundlag

Det væsentligste lovgrundlag er:

›

Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 1392 af 04/10/2022

Planloven LBK nr. 1157 af 01/07/2020

Der er ingen lovgivning, der direkte regulerer landskabelige og visuelle forhold.

Men planloven fastsætter, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

sikring af landskabelige bevaringsværdier. Der er ingen landskabsudpegninger i,

eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Nærmeste landskabsudpegning

indgår dog i vurderingerne i denne rapport.

Desuden indgår der i Naturbeskyttelsesloven kapitel 2 visuelle hensyn vedrø-

rende beskyttelseslinjer. Åbeskyttelseslinje

og fortidsmindebeskyttelseslinjen

behandles derfor i dette kapitel.

Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi

som landskabselementer, herunder at sikre indsyn til og udsyn fra fortidsmin-

derne. Beskyttelseszonen forløber 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse.

For at sikre søer og åer, som værdifulde landskabselementer og som levesteder

for dyre- og planteliv, er der i naturbeskyttelsesloven en sø- eller åbeskyttelses-

linje på 150 m fra visse søer og vandløb.

8.1.2 Metode

Vurderinger i dette kapitel er en overordnet beskrivelse af projektets visuelle på-

virkninger.

Forud for udarbejdelsen af visualiseringerne, er der foretaget en vurdering af,

hvilke områder, der er relevante og repræsentative til at illustrere projektets vi-

suelle påvirkning. Der er taget udgangspunkt i steder, hvor projektet kan ses,

hvor der er offentlig adgang og færdes mange mennesker samt områder, hvor

den visuelle påvirkning vurderes at være størst.

Visualiseringerne viser den maksimale størrelse på projektet med, lysegrå volu-

miner, der ligner lyse kasser. De grå voluminer træder tydeligt frem fra bag-

grunden på de fotos, som danner grundlag for visualiseringerne, så påvirkning

kan vurderes. De 4 visualiseringer i dette afsnit viser ikke hvordan udvidelsen af

Naturbeskyttelsesloven § 18

Naturbeskyttelsesloven § 16

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

vagttårnet, den nye ringmur og den nye udstillingsfløj konkret kommer til at se

ud. Her henvises der i stedet til projektbeskrivelsen (afsnit 4.2).

Fotos og visualiseringer

Fotos til visualiseringerne er taget med et digitalt spejlreflekskamera på stativ.

Fotos fra visualiseringspunkterne er taget med en brændvidde på 24 mm

(35mm film equivalent), dvs. vidvinkel, da fotopunkterne ligger tæt på projekt-

området og da sammenhæng med den omkringliggende by er vigtig. Fotos er

taget i en kamerahøjde på ca. 160 cm over terræn.

Spejlreflekskamera og placerede matchpunkter for hvert visualiseringspunkt er

indmålt med RTK-GPS (præcisions GPS). Visualiseringerne er foretaget som fo-

tomatch. Fotos og visualisering fra 3D-modellen er matchet ved at anvende den

indmålte position af spejlrefleks kamera som udsigtspunkt i 3D-modellen, og ud-

sigten er matchet med matchpunkter, der både kan ses i 3Dmodellen som ind-

målte GPS-punkter og i billederne. Match er herudover verificeret med en detal-

jeret DSM-model (Digital overflademodel), hvor man specielt kan se alle tage og

terræn. Visualiseringerne er udført i Autodesk 3DS Max og postproduktion er la-

vet i Adobe Photoshop.

Visualiseringerne er udarbejdet på baggrund af en 3D-model af projektet.

Afgrænsning

Dette afsnit angiver den afgrænsning af miljøemnet og behovet for vurderings-

metoder, som er angivet i Miljøstyrelsens afgrænsningsnotat.

Tabel 8-1

Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)

Aktivitet / projektelement

Ændret udseende og ud-

sigt / udsyn

Påvirkning af omgivelserne

Projektet vil visuelt ændre

landskab og bymiljø i, på,

og i tilknytning til Slotshol-

men, inkl. indblik til Slots-

holmen og udsynet fra ste-

det.

Datagrundlag

Vurderingen sker ud fra

den gennemførte miljø-

vurdering af lokalplanen

og det aktuelle, bearbej-

dede projekt, der er min-

dre massivt og mindre

vidtgående end i lokalpla-

nen.

8.1.3 Dokumentationsgrundlag

Der er anvendt følgende kilder.

›

Kommuneplan 2021 for Nyborg Kommune

Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade

Danmarks Miljøportal

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

›

Feltbesigtigelse

Projektforslaget med illustrationer af de fremtidige bygninger. Disse illustra-

tionerne er ikke målfaste og er ikke udarbejdet med fotomatch

Visualiseringer

Eksisterende visuelle forhold

Slottet har fra midten af 1800-tallet frem til 2017 fremstået som en samling af

fire bygninger, der omkranser en slotsplads. I forbindelse med de arkæologiske

undersøgelser er de to garnisionsbygninger revet ned, og græsplænen samt de

hække, der illuderede borgens fløje, er fjernet og erstattet af en grus flade.

Den historiske Kongefløj er fra alle vinkler slottets mest markante element. Fra

vest ses kun Kongefløjen. Det er derfor, når slottet ses fra vest, at det står

stærkest. Se Figur 8-1.

Figur 8-1

Kongefløjen set fra vest, Slotsgade ses til højre i billede. Foto COWI.

Set fra Torvet (fra øst) har Vagttårnet også en markant placering. I dag er det

ikke tydeligt, at det har været et tårn. Det fremstår som en bygning med tag.

Når slottet ses fra øst, spiller den fredede biblioteksbygning fra 1939 en central

rolle med sin nærhed til Nyborg Slot.

Fra nord fremstår Kongefløjen som en markant bygning og det runde nordtårn

på Kongefløjen kan ses i sin helhed. Vagttårnet ses i baggrunden og sammen-

hængen til Kongefløjen kan ikke aflæses tydeligt. Indkigget forstyrres af be-

plantningen langs den nordlige brink. Se Figur 8-3.

Fra syd, dvs. fra Slotsgade er Kongefløjen markant i bybilledet, mens den øvrige

del af Nyborg Slot falder i med den bymæssige bebyggelse langs Slotsgade. Ind-

kigget forstyrres af beplantningen langs den nordlige brink. Overgangen fra by

til slot er derfor i dag uklar. Se Figur 8-4.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Fra Slotsholmen er der i dag udsigt over Slotssøen mod nord og Torvet mod øst.

Figur 8-2

Nyborg by set fra midt på Slotsholmen mod nord. Foto COWI.

Nyborg Slot, byen og fæstningsanlægget kobles sammen af vandet, der omslut-

ter og gennemløber den ældre bykerne. Voldsystemet i det centrale Nyborg ud-

gør et markant og karakteristisk bylandskab med Slotsholmen som fokuspunkt.

Vandet kommer fra Vindinge Å, der via en kunstig kanal fra begyndelsen af

1200-tallet ledes til Hjulby Sø og Ladegårdsåen i ådalen vest for Nyborg, og der-

fra til det bearbejdede fæstningsanlæg med bastioner og voldgrave omkring Ny-

borg Slot, den ældre del af Nyborg by og frem til udløbet i Nyborg Fjord. Det

samlede forløb udgør et unikt træk med store landskabelige, kulturhistoriske og

arkitektoniske kvaliteter.

Brinken rundt om Nyborg Slot fremstår tilgroet og med en upræcis afslutning

ned mod voldgraven, se Figur 10-3. Der er to store træer på den nordlige brink

og et på den østlige brink, syd for Vagttårnet.

Frem til 2017 var der er en offentlig sti langs voldgraven. Denne sti blev nedlagt

i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser i 2017

–

2019. Først pr. 1. ja-

nuar 2024 er der igen adgang på Slotsholmen.

I forhold til Nyborg Slots visuelle fremtræden, er der i forbindelse med miljøvur-

deringen af lokalplanen foretaget volumenstudier af projektet set fra Vesterhav-

nen og fra Storebæltsvej ved til- og frakørsel til motorvej E20. Slottet er i dag

ikke synligt herfra og kun det fremtidige forhøjede vagttårn vil netop kunne

anes. Se Figur 8-3 og Figur 8-4.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 8-3

Volumenstudie, kig fra Vesterhavnen. Det forhøjede Vagttårn kan netop

anes fra kysten. Den murede version vil dog i høj grad falde i et med lejlig-

hedsbygningerne i tegl, der ligger langs Strandvejen mod havnen i Nyborg.

Forhøjelsen vil således ikke medføre en væsentlig påvirkning af Nyborgs

’skyline’ set fra kysten.

Kilde: miljøvurdering af lokalplan nr. 281.

Figur 8-4

Volumenstudie, kig fra Storebæltsvej ved til- og frakørsel til motorvej E20.

Nyborgs ’skyline’

domineres i dag af Vor Frue kirkes tårn og spir, skorstenen

til det gamle gasværk og pylonerne ved motorvejen. Denne visualisering vi-

ser det forhøjede Vagttårns indvirkning på Nyborgs ’skyline’ set fra broen

over motorvejen. Det forhøjede tårn kan netop anes. Tårnet falder dog i høj

grad i et med byens tage. Kilde: miljøvurdering af lokalplan nr. 281.

Udpegninger og beskyttelser

Projektområdet ligger inden for åbeskyttelseslinjen og fortidsbeskyttelseslinjerne

omkring Nyborg Slot. Begge beskyttelseslinjer stiller krav om, at der tages visu-

elle hensyn som en del af beskyttelsen.

Der er ikke, inden for projektområdet, udpegninger til større sammenhængende

landskaber, bevaringsværdige landskaber, geologiske bevaringsværdier, beskyt-

tede sten- og jorddiger eller andre beskyttelseslinjer end angivet ovenfor.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Nærmeste udpegning af bevaringsværdige landskaber findes ca. 900 meter mod

vest i form af et større sammenhængende landskabsområde, som det ses af Fi-

gur 8-5.

Af retningslinjerne for bevaringsværdige landskaber fremgår det, at større byg-

gerier og anlæg uden for de bevaringsværdige landskaber ikke må forringe de

visuelle og oplevelsesmæssige værdier i de bevaringsværdige landskaber.

Figur 8-5

Projektområdet for Nyborg Slot og nærmeste bevaringsværdige landskab.

8.1.4 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen

Visuelle forhold

I anlægsfasen vil de visuelle konsekvenser bestå af synlige anlægsarbejder, der

visuelt vil indvirke på de nærmeste omgivelser, herunder Biblioteksholmen og

Torvet foran Nyborg Rådhus.

Inden for projektområdet anvendes arealer til midlertidige byggepladsarealer,

adgangsveje samt oplag af byggematerialer og overskudsjord. Området vil være

præget af mobilkraner, stilladser, store maskiner og tung trafik.

Af hensyn til sikkerheden bliver der opstillet byggepladshegn omkring arbejds-

arealerne.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

De eksisterende bygningers fysiske fremtræden vil være påvirket i form af stil-

ladser mv. i anlægsfasen.

I anlægsfasen vil der ligeledes ske anlægsarbejder mellem bygningerne og vold-

graven i forbindelse med regulering af terrænet, herunder brinken og rydning af

den lave beplantning.

De tre store træer, der står på Slotsholmen bevares og påvirkes ikke i anlægsfa-

sen.

Nyborg Slot vil derfor ikke have den samme visuelle betydning i bymiljøet under

anlægsfasen som ellers. Projektområdet vil komme til at fremstå som en bygge-

plads, og da anlægsfasen regnes med at være 2,5 år lang, vurderes påvirknin-

gen at være moderat. Dette er begrundet i anlægsfasens midlertidighed.

Hele projektområdet er omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinje. I anlægsfasen

vil både indsyn til og udsyn fra fortidsmindet være enten forhindret eller skæm-

met af byggehegn, stilladser og lignende.

Hele projektområdet er omfattet af en åbeskyttelseslinje. I anlægsfasen vil der

ske permanente terrænændringer og rydning af beplantning. I medfør af an-

lægsloven forventes projektet ikke at kræve dispensation fra naturbeskyttelses-

lovens bygge- og beskyttelseslinjer.

8.1.5 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen

Der er udarbejdet visualiseringer fra fire standpunkter. Se Figur 8-6 og de føl-

gende figurer.

Det visuelle udtryk af Nyborg Slot set fra vest vil ikke ændres væsentligt, da der

på denne side ikke sker udvendige ændringer af Kongefløjen.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 8-6

Fotostandpunkter med synsvinkel

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Fotostandpunkt nr. 1

Figur 8-7

Nyborg Slot 2023 set fra Torvet. Biblioteket er den lave røde bygning til ven-

stre. Foto COWI.

Figur 8-8

Visualisering af projektforslaget. Illustration af Nyborg Slot set fra Torvet.

COWI.

Set fra Torvet, dvs. fra øst, vil forhøjelsen af Vagttårnet få en central betydning

for Slotsholmens nye visuelle udtryk. Vagttårnets højde forøges til cirka 18 me-

ter over terræn og ændrer det visuelle indtryk betydeligt. Det er nu blevet til et

markant vagttårn.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Set fra kysten vil det forhøjede tårn imidlertid ikke påvirke Nyborgs profil, eller

’skyline’, markant. Set fra kysten vil tårnet kun lige

kunne anes blandt Nyborgs

tage. Ingen beboelsesbygninger vil mærke skygge eller lignende gener fra tår-

nets skyggekastning. (Nyborg Kommune, 2018)

Ringmuren og den nye udstillingsfløj vil begrænse indblikket fra Torvet til Kon-

gefløjen. Den sydlige ringmurs lavere højde betyder, at der stadig vil være af-

grænsede kig fra Torvet til Kongefløjen. Se Figur 8-8.

Samlet set vil Slotsholmen dog få et mere lukket, borglignende udtryk i overens-

stemmelse med projektets formål. Ringmuren bevirker, at udsynet fra Slotsgår-

den, til den omkringliggende by og Slotssøen, begrænses. Ringmurens udform-

ning med opholdslommer og udsigtsplatforme bevirker imidlertid, at der gives

mulighed for hævede udsigtspunkter, hvorfra udsynet må forventes at forbedres

i forhold til i dag. Det forhøjede Vagttårn giver en helt ny mulighed for kig over

Nyborgs tage og til Storebælt. Fra udsigtsplatformen på toppen af tårnet vil man

kunne overskue middelalderbyens struktur med omgivende voldgrav, gader, mv.

Sammenspillet med den fredede biblioteksbygning bevares med et materiale-

valg, hvor det nye projekt refererer til biblioteket.

Reguleringen af beplantningen på den østlige brink vil betyde et forbedret ind-

blik til slottet. Reguleringen vil betyde en erstatning af det bløde, organiske ud-

tryk, Slotsholmen i dag besidder, med et ”stramt”, og reguleret terræn udtryk,

der kan illustrere Slotsholmens historiske karakter af en fæstning.

Reguleringen af beplantningen på Slotsholmen vil ændre Slotsholmens visuelle

udtryk fra flere vinkler. Målet er her et uhindret indblik til Nyborg Slot. Regule-

ringen vil bestå i en betydelig oprydning i beplantningen langs brinken og beva-

relsen af få solitære træer. Reguleringen af beplantningen vil skabe et samspil

mellem det kantede borg-udtryk, der dannes af Kongefløjen, den nye udstillings-

fløj og ringmuren og den afrettede brink. Også dette vil være en væsentlig æn-

dring af Slotsholmens nuværende visuelle udtryk.

Projektet ændrer ikke på landskabstrækket fra Vindinge Å og frem til Nyborg

Slot.

Fotostandpunkt nr. 2

Dette fotostandpunkt ligger syd for Nyborg Slot på Slotsgade.

Den sydlige gule garnisonsbygning erstattes med en ny ringmur i røde teglsten.

Derfor vil det tidligere bymæssige udtryk blive afløst af et skarpere borgudtryk,

når slottet ses fra syd. Den sydlige ringmur vil være en del lavere end Kongeflø-

jen. Ringmuren vil være adskilt fra den historiske Kongefløj med en portåbning.

I dag kan man fra syd se gennem slotsgården. Når ringmuren er bygget, vil

slotsgården være både fysisk og visuelt lukket. Det vil ændre den åbne udsigt på

tværs af Slotsgården til den nordlige bred af Slotssøen væsentligt. I stedet vil

den nye udstillingsfløj være synlig.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Det eksisterende vagttårn, som ligger modsat Kongefløjen, ombygges så det bli-

ver 18 meter højt. Det vil ændre tårnets højde og bygningen vil fra syd markere

sig som et solidt tårn.

Figur 8-9

Nyborg Slot set fra syd - Slotsgade 2023. COWI.

Figur 8-10

Visualisering af projektforslaget, Nyborg Slot set fra syd - Slotsgade. COWI

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Fotostandpunkt nr. 3

Set fra nord vil Nyborg Slot i højere grad fremstå som et borganlæg. Her er det

imidlertid den nye udstillingsfløj og ringmur, der i samspil med Kongefløjens

nordtårn afgrænser anlægget mod Slotssøen.

Figur 8-11

Nyborg Slot set fra nord på stien mellem Blegdamsgade og Slotsgade.

COWI

Figur 8-12

Visualisering af projektforslaget, Nyborg Slot set fra nord. Kongefløje til

højre i billedet er forbundet med den nye udstillingsfløj med en stålbro.

COWI

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Fotostandpunkter nr. 4

Foto er taget fra nordøst ved grønningen nord for broen fra Stendamsvej til Ny-

borg Slot.

Figur 8-13

Illustration af Nyborg Slot set fra Stendamsgade. COWI.

Figur 8-14

Visualisering af projektforslaget. Illustration af Nyborg Slot set fra Sten-

damsgade. COWI.

Set fra nord vil projektet have et væsentligt ændret udtryk. Det nye vagttårn vil

knejse over byen, borgen og vandet, mens den nye udstillingsfløj vil have karak-

ter af mur, som lukker borgen.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Både rejsningen af vagttårnet og etablering af udstillingsfløjen vil få Nyborg Slot

til at fremstå som et egentligt borganlæg. Også set fra nord ændrer anlægget

karakter fra at være visuelt åbent til en lukket borg. Tårnet og fløjen vil træde

tydeligt frem, mens Kongefløjen er mere i baggrunden, når projektet ses fra

nord. Her vil reguleringen af brinken og beplantningen ligeledes indramme og

fremhæve Nyborgs Slots karakter af borganlæg.

Samlet vurderes det, at projektets ændring af de visuelle forhold vil være væ-

sentlig og i overensstemmelse med projektets formål.

Udpegninger og volumenstudier

Som beskrevet i afsnit 8.1.3 er der for miljøvurderingen af lokalplanen foretaget

volumenstudier af slotsprojektets visuelle fremtræden set fra Vesterhavnen og

fra Storebæltsvej ved til- og frakørsel til motorvej E20. Se Figur 8-3 og Figur

8-4. Volumenstudierne viser, at kun den øverste del af det forhøjede vagttårn

netop vil være synligt, men at det i høj grad vil falde i et med byens tage.

Volumenstudiet er baseret på en gammel version af projektforslaget, hvor ud-

bygningen af Nyborg Slot visuel har en anden fremtræden end ved det nuvæ-

rende projektforslag. Højden af projektets tilbygninger er dog ikke ændret, hvor-

for det vurderes, at volumenstudiet fortsat er repræsentativt. Der vil derfor ikke

være en væsentlig

visuel ændring af byens ”skyline” fra havnen eller motorvejs-

frakørslen.

Set i forhold til det bevaringsværdige landskab 900 meter vest for Nyborg Slot,

er der foretaget en streetview-gennemgang fra alle veje i og nær ved det beva-

ringsværdige landskab, hvor der fra intet punkt i dag er udsigt til slottet. Udsy-

net er i dag skærmet af Nyborg Statsfængsel ved Ladegårdsvej, samt af træerne

langs Ådalen omkring Ladegårds Å. Dronningens Bastion, der ligger i forbindelse

med Nyborg Slot, skærmer ligeledes i høj grad udsigten til slottet set fra vest.

Samlet vurderes det derfor, at projektets ændring ikke vil forringe de visuelle og

oplevelsesmæssige værdier i det bevaringsværdige landskab.

8.1.6 Kumulative påvirkninger

Der er ikke identificeret kumulative forhold.

8.1.7 Afværgeforanstaltninger

Som beskrevet, er der i design af projektforslaget indgået mange afvejninger

vedr. fortidsmindets fremtoning, indblik og udsyn samt andre visuelle forhold.

Det er hensigten med projektet at Nyborg Slot, efter endt etablering af de nye

bygninger, skal fremstå markant og synligt i bylandskabet. Forståelsen af an-

læggets oprindelige formål og sammenhæng med by og landskab styrkes.

Der indarbejdes ikke yderligere projektjusteringer eller afværgeforanstaltninger i

forhold til påvirkningen af de visuelle forhold.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

8.1.8 Konklusion

Både nybyggeri og brinkregulering på den nordlige del af Slotsholmen medfører

væsentlige

påvirkninger af de visuelle forhold, lokalt på og omkring Slotshol-

men. Ændringen vurderes at understøtte projektets formål, at fremhæve Slots-

holmen som et borg- og fæstningsanlæg for bedre at formidle Nyborg Slots og

områdets historie.

De visuelle og oplevelsesmæssige værdier i det nærmeste bevaringsværdige

landskab vurderes ikke at blive forringet, og projektet vil ikke ændre i Nyborg

bys skyline set fra havnen eller fra motorvejsafkørslen.

Samlet set vurderes projektforslaget at give en

væsentlig

visuel påvirkning af

slottet og hele lokalområdet, der kan bidrage til varigt at understøtte og videre-

udvikle fortællingen om Nyborg Slot, voldanlægget og forholdet til byen.

8.2

Kulturarv

Dette kapitel behandler kortlægning og vurdering af projektforslagets mulige

virkninger på fortidsminder, arkæologiske interesser, fredede bygninger, kultur-

miljøer og kulturhistoriske bevaringsværdier.

8.2.1 Lovgrundlag

Slottet er i dag Skandinaviens ældste bevarede kongeborg, og slottet og dets

omgivelser rummer store kulturarvsværdier. Slottet, omgivende fæstningsarea-

ler, Nyborg bymidte, mv. er derfor omfattet af flere forskellige love og bestem-

melser, herunder:

›

Museumsloven LBK nr. 358 af 08/04/2014

Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 1392 af 04/10/2022

Planloven LBK nr. 1157 af 01/07/2020

Bygningsfredningsloven LBK nr. 219 af 06/03/2018

Det forventes, at der i medfør af anlægsloven vil skulle fraviges en række be-

stemmelser i de ovenfor nævnte love, og at hensynene bag de fravegne bestem-

melser i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet vil skulle varetages

af kulturministeren.

8.2.2 Metode

Projektområdets kulturhistoriske interesser er identificeret og beskrevet, og pro-

jektforslagets mulige påvirkninger er vurderet ud fra kulturhistoriske værdier,

lovgivningens regler for de forskellige beskyttelsesinteresser, mv. I vurderingen

af påvirkningens væsentlighed lægges der bl.a. vægt på, hvorvidt de pågæl-

dende typer af aktiviteter under normale omstændigheder ville fordre dispensa-

tioner efter lovgivningen, jf. ovenfor.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

8.2.3 Afgrænsning

Tabel 8-2

Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)

Aktivitet

/ projektelement

Projektet vil i anlægsfasen

omfatte byggeri på og ved

fortidsminder

Påvirkning af omgivelserne

Datagrundlag

Påvirkning af fortidsmindet

samt skjulte fortidsminder

Påvirkning af fredede byg-

ninger

Kulturarv.dk

FBB

Fredningsbeskrivelse,

2016

Samt eksisterende data og

beskrivelse af tidligere ar-

kæologiske undersøgel-

ser/udgravninger

Projektet vil i driftsfasen

betyde ændret færdsel

på/ved og brug af fortids-

minderne

Lyssætning og belysning

af bygninger

Øget og ændret færdsel i

og omkring fortidsmindet

Estimat af kommende be-

søgstal

Ændret belysnings påvirk-

ning af slotsbanken og de

fredede bygninger

Kvalitativ vurdering

8.2.4 Dokumentationsgrundlag

Til brug for kortlægningen af arkæologi og kulturarv er der anvendt oplysninger

fra:

›

Danmarks Arealinformation miljøportalen

Kommuneplan 2021 for Nyborg Kommune

Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade

Fund og fortidsminder - kulturarv.dk

Fredede og bevaringsværdige bygninger - kulturarv.dk

Arkæologi Sydfyn - Beretning for sonderende arkæologisk undersøgelse på

Nyborg Slot. (Østfyns Museer, 2022)

–

Der er lavet mange beretninger,

hvor denne er den sidste og mest omfattende.

›

Fredningsværdier - Nyborg Slot, Nyborg Kommune. (Slots- og

Kulturstyrelsen, 2016).

Nyborg Fæstning

–

Middelalder & Renæssance (Sørensen, 2019).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

8.2.5 Eksisterende forhold

Projektområdet indeholder Nyborg Slot, som er et fredet fortidsminde, med til-

hørende fortidsmindebeskyttelseslinje.

Hele området omkring Nyborg Slot, med tilhørende fæstningsanlæg, voldgrave

og bastioner samt Nyborg middelalder bykerne er omfattet af den statslige ud-

pegning af kulturarvsarealer og er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Nyborg

Kommuneplan 2021.

Kongefløjen og Vagttårnet er begge fredede bygninger og er udpeget som kul-

turhistorisk bevaringsværdig i kommuneplanen.

Nyborg Slot

Nyborg Slot ligger på en holm, der har form af en halvø. Slottet og byen var op-

rindelig et samlet fæstningsanlæg med slottet, en stor turneringsplads lige over-

for samt kanal- og mølleanlæg, opmarchplads, færgebro, dyrehave mv.

Nyborg Slot havde frem til 1700-tallet fire fløje. Borganlægget bestod i romansk

tid af en ringmur med hjørnetårne og fremspringende flankeringstårne. Den

gamle ringmur udgør stadig en væsentlig del af Kongefløjens vestlige murværk.

Som det ses på Figur 8-15 er Nyborg Slot udbygget og tilpasset flere gange.

Dette ses tydeligt på Kongefløjen, der blev udvidet ved 1400-tallets begyndelse

under Margrete I, siden ombygget under Frederik I og atter udbygget af Chri-

stian III i 1540’erne og 1550’erne. Efter Nationalmuseet overtog Nyborg Slot,

blev Kongefløjen yderligere restaureret og delvist rekonstrueret i 1917-1923, se

kapitel 3.1.5.

Figur 8-15

Bygningshistoriske udvikling. Bygningshistoriske udvikling. Facadetegning af

byggefaserne fra 1200-tallet frem til 1550´erne. (Slots- og Kulturstyrelsen,

2016). Årstallet 1520 og visning af Frederik I figuren er af museet oplyst at

være en fejl.

Ved enevældens indførelse havde Nyborg Slot mistet sin funktion som kongebo-

lig, og slottet blev i 1660 overgivet til militæret. I tiden herefter blev slottet kun

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

indimellem nødtørftigt sat i stand og forfaldt en del. Efterhånden blev en del af

bygningerne revet ned og materialerne anvendt andetsteds. Den sidste rest af

nordfløjen blev nedrevet i 1873. Til sidst stod der af de fire oprindelige fløje kun

Kongefløjen og den nederste del af vagttårnet mod øst tilbage (Jaja Arkitekter,

2020).

De store fæstningsværker med voldgrav og stjerneformede bastioner er især be-

varede nord og øst for slottet. Store dele af det oprindelige voldanlæg er i dag

sløjfet, men sporene kan stadig aflæses tydeligt i byens struktur (Slots- og Kul-

turstyrelsen, 2016).

Af de middelalderlige bygninger er kun Kongefløjen og Vagttårnet tilbage.

Kongefløjen, der er den vestlige fløj, er en treetagers teglstenbygning med sad-

deltag og hjørnetårne mod nordvest og sydvest. Se Figur 8-16.

Figur 8-16

Kongefløjen set fra vest. Oprindeligt var bygningen lavere end ringmuren.

Ringmuren med flankeringstårne udgør Kongefløjens vestlige facade op til

tredje stokværk. Til højre ses det sydvestlige hjørnetårn. COWI.

Vagttårnet ligger direkte over for Kongefløjen. Tårnet er i dag ca. ni meter højt

til murkronen og opfattes i dag mest af alt som et solitært kvadratisk punkthus.

Det pyramideformet tag er en senere tilføjelse. Ligesom Kongefløjen har Vagt-

tårnet et lukket udtryk med tegl som bygningsmateriale, både i facader og tag-

beklædning. Se Figur 8-17.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 8-17

Vagttårnet set fra broen mellem Biblioteksholmen og Slotsholmen. Kongeflø-

jen ses i baggrunden. COWI.

Frem til 2016 var der to et-etages bygninger mellem Kongefløjen og Vagttårnet

nord og syd for Slotsgården. De to garnisionsbygninger er opført i midten af

1800-tallet af Forsvaret som værkstedsbygninger. Garnisonsbygningerne var

udpeget som bevaringsværdige i Nyborg Kommunes Kommuneplan 2017, med

en SAVE værdi på 3.

Begge bygninger blev dog nedrevet 2017 i forbindelse med de omfattende ar-

kæologiske undersøgelser. Ved samme lejlighed blev stierne på Slotsholmen

nedlagt og græsplænen og hækkene i slotsgården fjernet. Se Figur 8-18 og Fi-

gur 8-19.

Figur 8-18

Ortofoto 2016, inden de arkæologiske undersøgelser blev igangsat. Konge-

fløjen ses til venstre og Vagttårnet til højre. Imellem dem ses de to garnisi-

onsbygninger. Kilde: COWI MapViewer

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 8-19

Ortofoto 2017. De arkæologiske undersøgelser er i gang. Den nordlige garni-

sonsbygning er nedrevet. COWI MapViewer

Kulturarv

–

Arkæologiske interesser

Hele Nyborg bykerne, inklusiv Nyborg Slot, er udpeget som kulturarvsareal af

Kulturministeriet. Se Figur 8-20.

Figur 8-20

Kulturministeriet udpegning af kulturarvsareal i Nyborg by. Arealet er ligele-

des udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Kommuneplan 2021

–

Nyborg

Kommune.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning og er en indikator

for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er

ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder.

Kulturarvsarealerne har som funktion at advare potentielle bygherrer om, at der

er væsentlige fortidsminder i et område, og der kan med fordel tages særlige

hensyn i forbindelse med anlægsarbejder inden for disse, så fortidsminderne be-

vares på stedet.

Der er af flere omgange foretaget jordarkæologiske undersøgelser på Nyborg

Slot. De tidligste kendte undersøgelser blev foretaget i 1896. I forbindelse med

den meget omfattende rekonstruktion af Kongefløjen i 1920’erne blev der også

foretaget arkæologiske undersøgelser.

Først i 2009 blev der igen foretaget egentlige jordarkæologiske undersøgelser på

Slotsholmen. Ved strategisk udlagte søgefelter blev omfanget af bevarede ruin-

rester i søgefelterne undersøgt og dokumenteret i perioden 2009 til 2014. Un-

dersøgelsernes resultater gav et grundlag for at revidere forståelsen for borg-

bankens

oprindelige topografi og borgens udvikling gennem tid.

Østfyns Museer foretog i perioden 2016 til 2018 (samt supplerende registrerin-

ger i 2019 og 2020) undersøgelser på Nyborg Slot forud for renovering og ny-

byggeri inden for det fredede fortidsminde. De sonderende undersøgelser var

omfangsrige og udgjorde et areal på i alt 4178 m².

I feltfasen blev undersøgelsesområde opdelt i 16 mindre felter. Undersøgelserne

skete i grove træk fortløbende fra Felt 1 til Felt 16. Se Figur 8-21.

En borgbanke er rester af en borg eller et forsvarsværk fra oldtiden, middelalderen eller

de tilstødende perioder.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 8-21

Fordelingen af de 16 felter i undersøgelsen gennemført i 2016-18 (Illustra-

tion: Østfyns Museer)

Ved undersøgelserne blev der blotlagt ruinlevn fra hele Nyborg Slots funktions-

tid. Ældst var bevarede ruiner fra den i 1200-tallet opførte ringmursborg. Ruin-

levnene inkluderede ringmurens forløb med flankeringstårne, borgens nordøst-

lige og sydøstlige hjørnetårne, borgens nordlige stenhus samt gavlfundamen-

terne til borgens vestlige stenhus. Derudover blev der registreret til og ombyg-

ninger fra middelalder og renæssance, heriblandt flere knyttet til Christian d.

III’s fæstningsarbejder.

Enkelte yngre konstruktioner fra Nyborg Slots garnisonstid blev ligeledes regi-

streret. Foruden ruinlevnene inden for ringmuren blev der blotlagt omfattende

ruinlevn i forborgsområdet øst for Vagttårnet (felt 11, 12 og 14), hvor borgens

mange-fasede og komplekse adgangsforhold blev registreret.

Der blev registreret 60 konstruktioner. De mange registrerede konstruktioner

har dels kunnet bekræfte tidligere tolkninger, men også bidraget med ny viden

om Nyborg Slot. (Østfyns Museer, 2022).

Store dele af Slotsholmen på Nyborg Slot har været afdækket til et niveau, hvor

der enten fandtes ruinlevn, eller til undergrundsniveau, hvor ingen ruinlevn

fandtes. Kendskabet til de bevarede ruinlevn er således omfangsrigt og danner

et godt udgangspunkt for risikovurdering ved fremtidigt jordarbejde. Det skal

understreges, at Nyborg Slot fortsat ligger som et fredet fortidsminde under det

fredede areal for Nyborg Bybefæstning (fredning nr. 3718:35). Jordarbejder ville

derfor normalt, uanset vurderingen af muligheden for at påtræffe ruinlevn, for-

dre dispensationer fra lovgivningen,

Denne undersøgelse har sammen med undersøgelseskampagnerne 2009-2014

fortrinsvist, fraregnet forborgsområdet øst for Vagttårnet, været foretaget inden

for de ydre rammer for ringmursfundamenterne. Hvor arealet inden for ringmu-

ren må regnes for godt belyst, må de ydre rammer ”uden for ringmuren” regnes

for mindre belyste og kan gemme på omfattende ruinlevn

–

den fundne kloak

ved borgens sydøst hjørne i 2009 er et godt eksempel herpå.

Undersøgelsen viste, at ruinresterne i flere tilfælde lå få centimeter under eksi-

sterende terræn. Dette gælder ikke blot inden for ringmuren, men også flere

steder udenfor

–

blandt andet øst for Vagttårnet, så selv mindre jordarbejder in-

den for det fredede areal vil kunne blotlægge væsentlige og arkæologisk omfat-

tede fortidsminder.

Også under de stedvist metertykke lag af påfyldt ler i borgens indre (hovedsage-

ligt mod nordøst) kan der endnu gemme sig væsentlige ruinlevn fra borgens al-

lertidligste fase. Et godt eksempel herpå er, at ruinerne af de indre østlige van-

ger på flankeringstårn i nordre ringmur sås delvist overlejret af de massive på-

fyldningslag.

Ved undersøgelsen blev de blotlagte fortidsminder registreret og efterfølgende

sikret. Sikringen skete for størstedelen af ruinerne med et sandlag efterfulgt af

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

en fibertexsdug og oven på denne dug yderligere et sandlag. Sikringen ligger i

minimum 30 centimeters tykkelse og fungerer som et varsel for fremtidigt jord-

arbejde. Skal sikringslagene fjernes bør dette ske særdeles varsomt. Enkelte

steder, hvor ruinerne lå over jordniveau, blev der bygget en trækasse omkring

ruinerne. Disse fungerer som en midlertidig sikring af ruinerne i forbindelse med

Slotsprojektet. (Østfyns Museer, 2022).

Fortidsminde

Nyborg Slot og slotsbanken er et fredet fortidsminde og hele slotsbanken med

eksisterende bygninger, volde, grave og en del af glaciset (skråningen) er be-

skyttet efter reglerne i museumsloven

, som en del af Nyborg Bybefæstning.

Beskyttelsen betyder, at der normalt ikke må ske ændringer af et fortidsmindes

tilstand uden dispensation fra Slots- og Kulturstyrelsen. Det forventes, at hen-

synene bag beskyttelsesbestemmelsen i dette projekt varetages efter anlægslo-

ven. herunder i forhold til ændringer i terræn, udførelse af arkæologiske udgrav-

ninger, ledningsføring, byggepladsindretning, nybyggeri, ændring på eksiste-

rende bygninger og diverse formidlingsgestaltninger i øvrigt. (Slots- og

Kulturstyrelsen, 2023).

Figur 8-22

Fredet fortidsminder, Nyborg Slot og fæstningsanlæg.

Efter naturbeskyttelseslovens § 18 gælder der en 100 m beskyttelseslinje om-

kring fortidsminder. Der må ikke foretages tilstandsændringer, f.eks. terrænæn-

Lovbekendtgørelse nr. 358 af 08/04/2014, § 29e

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

dringer, tilplantning, bebyggelse, herunder om- og tilbygning, hegning samt op-

sætning af skilte m.v. inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Formålet med

fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som land-

skabselementer, herunder at sikre indsyn til og udsyn fra fortidsminderne. Også

dette hensyn forventes varetaget af kulturministeren.

Bygningsfredning

Nyborg Slot blev bygningsfredet i 1918 og gennemgik herefter en gennemgri-

bende restaurering og rekonstruktion i 1917-23 ledet af Mogens Clemmensen,

som beskrevet i kapitel 3.1.5. Bygningsfredningen omfatter kun Kongefløjen og

Vagttårnet. De to gulkalkede garnisionsbygninger mellem Kongefløjen og Vagt-

tårnet var ikke fredet og blev nedrevet i 2017.

De bærende fredningsværdier af Nyborg Slot knytter sig til de bevarede dele af

det gamle borganlæg, dette består af Kongefløjen og Vagttårnet med deres luk-

kede og massive facader opført i grundmur med varierende murstenstyper og

stort set ubrudte tagflader af tegl, Kongefløjens markante hjørnetårne og helta-

gene af tegl. Hertil kommer samtlige muråbninger, herunder vinduer, døre, lu-

ger og samtlige bygningsarkæologiske spor. Rester af ringmuren og vægter-

gang. både i Kongefløjens vestside og i vagttårnets tykke mure. Endelig knytter

de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning, herun-

der tegl, træ og kalk.

Indvendigt knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre, enkle planer

på alle etager. Hertil kommer rummenes detaljering, såsom dekorerede vægge,

kaminer og hemmeligheder, der gør, at de forskellige etagers tidligere funktio-

ner og de forskellige typer tømmerkonstruktioner på alle etager stadig er aflæ-

selige. I tagetagen gælder dette desuden det synlige tagværk og det under-

strøgne tag. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig i det indre og til

den traditionelle materialeholdning (Slots- og Kulturstyrelsen, 2016).

Jf. kapitel 3, består Kongefløjen af fragmenter fra forskellige perioder, der gen-

nem Mogens Clemmensens restaurering blev samlet til en ny helhed. Vagttårnet

fremstår som et resultat af nedbrydningerne efter 1722 med en overdækning,

der stammer fra slottets tid som garnison i 1800-tallet. En del af tårnets ned-

brydning var dog sket før 1659 (jf. prospekt, hvor tårnet har et spir).

Værdifuldt kulturmiljø

Nyborg opstod i 1200-tallet som borgby til Nyborg Slot. Nyborg Slot er sammen

med den centrale del af Nyborg by udpeget som kulturmiljø i Nyborg Kommune-

plan 2021.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig Nyborg Slots oprindelige funktion som

borganlæg, i dag repræsenteret ved Kongefløjen, resten af Vagttårnet, Slots-

søen, voldgraven og Slotsholmen med sine mange arkæologiske spor.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Nyborg Slot, herunder især Kongefløjen, har været skueplads for væsentlige be-

givenheder i Danmarkshistorien, som f.eks. det middelalderlige parlament, Da-

nehoffet. Dermed har stedet også høj symbolværdi (Slots- og Kulturstyrelsen,

2016).

Øvrige forhold

Der er ikke kirkebyggelinje inden for projektområdet og der er ikke registreret

beskyttet sten- og jorddiger inden for projektområdet.

8.2.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen

Fortidsminderne befinder sig både over og under terræn og vil potentielt kunne

blive påvirket i forbindelse med anlægsarbejdet i projektområdet.

Det vurderes, at projektområdet er særdeles velundersøgt, både med hensyn til

arkivarisk kontrol og arkæologiske undersøgelser. Det vurderes derfor mindre

sandsynligt, at der i forbindelsen med anlægsarbejdet vil blive gjort nye fund.

Projektforslagets design og de foreslåede konstruktioner tager hensyn til de

fundne ruinlevn, og nedgravning og fundering vil derfor ikke forstyrre eller bort-

grave disse, jf. afsnit 4.3. Hertil kommer en række yderligere afværgeforanstalt-

ninger, der omtales i det følgende.

Fortidsminderne under terræn er sårbare over for tryk fra tunge køretøjer og

sårbare over for det egentlige anlægsarbejde, herunder etablering af nye funda-

menter og terrænreguleringer.

Fortidsminder over terræn er sårbare over for påkørsler og utilsigtede skader

samt det egentlige anlægsarbejde, herunder montering og opbygning af nye

konstruktioner og beskyttelseslag.

Anlægsarbejdet på fortidsminder skal gennemføres i overensstemmelse med

hensynene bag museumslovens kapitel 8 og 8 a. Disse hensyn kan afspejles i

nedenstående forslag til vilkår og afværgeforanstaltninger vedr. planlægning,

færdsel og trafik til pladsen:

›

Kørsel med køretøjer, herunder lastbiler og mobilkraner må kun ske på

byggepladskøreveje og køreplader udlagt til formålet. At der opsættes byg-

gehegn og kampesten langs kørselsarealerne, der medvirker til beskyttel-

sen af fortidsminderne.

›

Byggepladsen organiseres ud fra hensynet til fortidsminderne. Materialeop-

lag, lysopsætning, placering af fælles skurby i Slotsgården sker på arealer,

hvor der ikke er underliggende fortidsminder.

›

Stilladser, materiale-, personhejs og lignende foranstaltninger med nedad-

rettet konstant tryk placeres i særligt fremstillede ”sandkasser” eller anden

bred fundering på jordoverfladen. Der sker ikke fjernelse af ruiner eller an-

dre faste historiske konstruktioner ved opstillingen.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

›

Lettere gangveje, materialeoplagspladser, blandepladser og lign. må ikke

findes direkte på ruiner / faste fortidsminder, uden at sidstnævnte er til-

dækket med min. 20 cm sand/grusblanding samt beskyttende plader til for-

deling af tryk.

Det vurderes, at med disse vilkår vil der være lav risiko for skader på fortids-

minder og fredede bygningsdele. Fortidsminder og fredede bygninger er strengt

beskyttede, og nyt byggeri oven på eller i direkte forbindelse med disse forud-

sætter generelt dispensationer fra museumsloven eller tilladelse fra frednings-

myndigheden eller en anlægslov. Derfor vurderes påvirkningen at være

Væ-

sentlig.

Figur 8-23

Skråfoto fra maj 2019, hvor de arkæologiske undersøgelser er under afslut-

ning. Ved indkørslen fra Slotsgade ses de udlagte køreplader til tungekøretø-

jer. Mellem Vagttårnet og Kongefløjen ses en række kampesten, der er ud-

lagt som sikring af fortidsminderne i den nordlige del af projektområdet.

Kilde: COWI MapViewer

Kulturarv

–

Arkæologiske interesser

Det vurderes, at projektområdet er særdeles velundersøgt både med hensyn til

arkæologiske interesser og arkivarisk kontrol. Det vurderes derfor mindre sand-

synligt, at der i forbindelsen med anlægsarbejdet vil blive gjort nye fund.

Uden for ringmursforløbet kan der dog ved fremtidige undersøgelser være mu-

lighed for at påtræffe bygningsruiner og øvrige konstruktioner

–

ikke blot tegl-

byggede, men også lettere konstruktioner. Nedlæggelsen af den eksisterende

slotsbro og etableringen af den nye vil kunne medføre nye fund.

Ved etabling af en løsning til håndtering af regnvand er der udvalgt et potentielt

område inden for den (af kommunen) planlagte busvendeplads på Dronnin-

gensvej. Museet er orienteret om denne løsning og ønskes i denne forbindelse

inddraget under anlægsarbejderne.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Området nord-nordøst for det rundet tårn er aldrig undersøgt og kan rumme ru-

inlevn. Der vil dog ikke være anlægsarbejde i disse områder og de arkæologiske

interesser her påvirkes dermed ikke.

Det kan ikke fuldstændig udelukkes, at der på de arealer, hvor der forgår an-

lægsarbejdet, kan ske utilsigtet uheld, som kan påvirke eller skade de arkæolo-

giske interesser.

Som beskrevet i afsnit 8.2.5 - Kulturarv

–

Arkæologiske interesser er de blot-

lagte fortidsminder sikret ved at udlægge et minimum 20 cm rent sandlag di-

rekte på de blotlagte ruiner. Herover blev der udlagt en fibertex dug, hvorpå der

blev lagt endnu et sandlag, som i de fleste tilfælde fyldte udgravningsfeltet op til

niveau for de omliggende arealer.

Påvirkninger af de registrerede fund i anlægsfasen er beskrevet herunder i af-

snittet om påvirkning af fortidsminder.

Fortidsminde

Gennemgående principper for restaurering og istandsættelse af fortidsminder

Hvor der findes synlige bevarede bygningsrester, herefter benævnt ruiner, re-

staureres, istandsættes og sikres disse. Ruinerne rengøres for alt organisk mate-

riale og støvsuges. Løse dele; granit, sten og tegl sikres ved genindmuring på

samme sted. Manglende fuger etableres og huller lukkes, så vandet løber af rui-

nen. Mørtler vælges omhyggeligt, så de passer til formålet og arbejder sammen

med det eksisterende. Som ved konservering af museumsgenstande må alle

processer, der anvendes ved restaurering af ruiner være reversible. Det vil sige,

at alle materialer, der tilføjes, må kunne fjernes igen, uden at de skader den be-

varede ruin. Som det er normal procedure ved sådanne arbejder, vil frednings-

myndighederne konsulteres ved tilrettelæggelsen og under udførelsen af bygge-

processen.

Sikring med offerlag

Ruiner sikres med et offerlag

, der har til formål at beskytte det underliggende

murværk, holde sammen på dette og sikre ruinen mod vejr og nedbrydning. Of-

ferlaget afstemmes til situationen både i udseende, materialer og tekniske egen-

skaber, som sikrer, at ruinen består, beskyttet af

”offerlaget”. Offerlaget er fuldt

reversibelt og kan fjernes igen, uden det skader ruinen.

Hvor murværk er bevaret, sikres dette med et offerlag af overliggende mur-

værk, som gentager underliggende forbandt. Bevaret murværk i fladen og gulve

sikres ved at tilføje et offerlag af to skifter, hvor det øverste skifte afspejler det

underliggende og bevarede 1:1. Murværk sikres med nye håndlavede mursten i

samme format og farve, som de bevarede, så de subtilt adskiller sig fra de

gamle, men indgår i en helhed med det bevarede murværk. Princippet er en be-

se yderligere beskrivelser i projektforslaget (Jaja Arkitekter, m.fl. , 2020).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

varende formidling, hvor nyt beskyttende murværk gengiver de bevarede under-

liggende dele af det på stedet dokumenterede udseende. Tilsvarende gentages

en murkærne med det samme tilslag og sten.

Nyt møder gammelt

Hvor der mures oven på bevarede bygningsdele, eller der bygges til dem, opfø-

res det nye murværk i et udtryk, der adskiller sig fra det oprindelige gamle mur-

værk, men indgår harmonisk i et samlet udtryk. Den nye ringmur udføres i blød-

strøgne røde sten i eget format, der i struktur og farve passer til Kongefløjens

og Øst-tårnets bevarede murværk. Fugemørtel som kalkmørtel med et groft til-

slag, der harmonerer med de gamle middelalder- og renæssancefuger, som sta-

dig er bevaret i anlægget. Nyt murværk tilpasses eksisterende murværk ved til-

skæring af de nye sten. Det nye murværk føjer sig således ind i det gamle mur-

værk, så der opstår en fugebredde i mødet mellem nyt og gammelt murværk.

Forløb af fugen og tildannelsen af det nye murværk er defineret af det eksiste-

rende murværk.

I projektforslaget Nyborg Slot, Nybyggeri fra den 18.05.2020 (Jaja Arkitekter,

2020) er der en udførlig beskrivelse af restaureringsprojekt med detaljerede

tegninger af, hvorledes nybyggeri og fortidsminder møde hinanden.

Fundering af nybyggeri

Funderingsprincippet til den nye udstillingsfløj sikrer både en stor fleksibilitet i

placeringen af fundamenter i forhold fortidsminder samt mulighed for fundering

direkte til bæredygtige lag. Det vil ikke være nødvendigt at opbygge komprime-

rede sandpuder under terrændæk og fundamenter, som ellers kunne medføre

skader på fortidsminderne. Den valgte pælefundering gør det muligt, at funde-

ringen ”svæver” over fortidsminderne, der på den måde kan forblive urørte i un-

dergrunden.

For Ringmur Syd er det muligt at udføre fundering direkte i jord uden pæle. Dog

med den undtagelse, at ringmurens østlige facade syd for Vagttårnet og ud mod

Biblioteksholmen funderes direkte på velbevarede dele af den oprindelige ring-

mur. Murværk på eksisterende kampestensfundamenter afhjælpes mod revner

ved anvendelse af tegl og mørtel, som kan optage størst mulige deformationer

samt armering af liggefuger. Herved opnås en så robust murværkskonstruktion

som muligt i tilfælde af sætninger af eksisterende fundamenter eller fyldjord

mellem fortidsminder.

Det er konstateret at Vagttårnet er funderet på intakte aflejringer i tilstrækkelig

dybde. Da Vagttårnet tidligere har været muret væsentligt højere og tungere,

vurderes en ny overkonstruktion med tilhørende nyttelaster at kunne bæres af

de eksisterende fundamenter (Jaja Arkitekter, 2020).

Det vurderes, at en realisering af projektet ikke vil betyde uoprettelige ødelæg-

gelser af fortidsmindet. Der er gennemført omfattende arkæologiske undersøgel-

ser, som har kortlagt projektområdets fortidsminder, både over og under ter-

ræn. Resultaterne af disse undersøgelser har haft afgørende indflydelse på ud-

formningen af projektet med hensyn til såvel placering af bygningerne som en-

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

keltdele, og de har desuden medført krav om beskyttelseslag netop for at be-

skytte fortidsminderne. Da projektet under normale omstændigheder ville fordre

en dispensation efter museumsloven vurderes påvirkningen vurderes dog at

være

væsentlig.

Slotsbroen og stiforløb på Biblioteksholmen

Den eksisterende fodgængerbro nedtages i anlægsfasen og den tilhørende sti

frem til Stendamsgade fjernes. De arkæologiske undersøgelser, der er gennem-

ført af Østfyns Museer i perioden 2016 til 2018 (samt supplerende registreringer

i 2019 og 2020), omfattede ikke arealerne omkring brolandingerne, hverken på

Slotsholmen eller Biblioteksholmen. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan

være skjulte fortidsminder omkring brofundamenterne. Hvis der i forbindelse

med jordarbejdet findes skjulte fortidsminder, skal arbejdet straks standses og

håndtering af fundet skal ske i dialog med Østfyns Museer.

Der etableres en ny Slotsbro syd for den eksisterende bro. Den nye Slotsbro ud-

formes

med afsæt i den historiske ”tvinger” både i forhold til placering og forløb.

Brodækket er 3 meter bredt og udføres som en stålbjælkebro med søjlepar i

seks fag, der spænder mellem 7 til 11 meter. Broens fulde længde, ud fra cen-

terlinje, er 61 meter. Broen ændrer retning to gang i forløbet op til og rundt om

vagttårnet. Broen stiger i en blød kurve fra Biblioteksholmens til broens første

retningsændring og en svag stigning i det sidste forløb op til slotsporten. På Bib-

lioteksholmen forbindes den nye bro med en stiforbindelse til den eksisterende

sti fra Nyborg Bibliotek.

Hvis der i forbindelse med jordarbejdet findes skjulte fortidsminder, vil arbejdet

umiddelbart standses og Østfyns Museer blive konsulteret vedr. fundet.

Da projektet under normale omstændigheder ville kræve dispensation fra muse-

umsloven vurderes påvirkningen væsentlig.

Arbejdsplads og oplagsplads ved Slotsgade/Dronningensvej

Som beskrevet i projektbeskrivelsen skal området for den fremtidige afsæt-

ningsplads for busser anvendes til arbejdsplads/oplagsplads for anlægsaktivite-

terne på slottet. Dette kan medføre byggepladshegn og aktiviteter, såsom op-

sætning af skurvogn(e), opbevaring af maskiner og evt. midlertidigt oplag af

materialer eller afgravet/tilkørt jord og grus.

Da projektet under normale omstændigheder ville kræve dispensation fra muse-

umsloven vurderes påvirkningen væsentlig.

Slotsgården

Generelt er alle fortidsminder, der er registreret i Slotsgården, dækket med et

beskyttelseslag af minimum 20 cm grus og fiberdug eller markeringsnet, og bli-

ver afsluttet med slotsgrus.

Det vurderes på den baggrund, at terrænændringer med mere i Slotsgården kan

gennemføres uden at skade fortidsminderne. Da arbejdet generelt forudsætter

dispensation fra museumsloven eller en anlægslov, vurderes påvirkningen dog

at være

væsentlig.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Bygningsfredning

Indvendig restaurering

Der er i 2018-22 gennemført en indvendig restaurering af både Kongefløjen og

Vagttårnet. Restaureringen omhandlede brandsikring, opvarmning, statik og in-

stallationer, som blev løst ved at etablere konstruktiv forstærkning og førings-

veje i etageadskillelserne og tilføje nye gulve. Løsningerne blev valgt for at

skåne bygningens bedst bevarede bygningsdele og medvirker til at styrke rum-

menes udtryk med nye gulvoverflader i tegl og træ, der var tilpasset bygningens

varierede rum og udsmykning med udskårne bjælker, detaljerede lofter og kalk-

malerier på væggene m.v. (Jaja Arkitekter, 2020).

Forvitrede bjælkeender blev udskiftet, murværk er restaureret, der er lagt nye

tagsten på den vestlige tagflade, de blyindfattede ruder er genindfattet og ma-

let, vægmønstrene er konserveret og der er lagt nye gulve.

Figur 8-24

Fotos fra restaureringen af Kongefløjen. Foto: Kira Ursem (Nyborg

Kommune, 2023)

Materialevalget er traditionelt og traditionelle håndværksmæssige metoder blev

anvendt ved istandsættelses- og restaureringsarbejderne. Som en del af projek-

tets restaureringsholdning blev til tilstræbt, at formgivningen og bearbejdningen

af nye elementer og materialer fik en nutidig karakter, der naturligt indføjer sig i

Kongefløjen og er med til at skabe en samlet harmonisk arkitektonisk helhed.

I Vagttårnet er der etableret en ny etageadskillelse med egetræsbjælker og fyrt-

ræs plankegulv. Det eksisterende jordgulv i kælderen er erstatter af et gulv i

røde teglsten. Der er etableret en ny trappe med værn og håndlister. Vægge og

lofter har fået ny overfladebehandling med kalk. Der er isat nye vinduer mod

syd og nord og yderdør samt trægitterport er istandsat.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Det indvendige arbejde krævede tilladelse efter bygningsfredningsloven og di-

spensation fra museumsloven. Tilladelse og dispensation blev givet i juni 2019

forud for igangsættelse at arbejdet.

Dette arbejde forudsætter dog tilladelse efter bygningsfredningsloven og dispen-

sation fra museumsloven eller en anlægslov og må derfor vurderes at være

væ-

sentlig.

Vagttårnets forhøjelse

Forhøjelsen af Vagttårnet er et relativt stort indgreb. Udformning af forhøjelsen

tager afsæt i de gældende bygningsarkæologiske undersøgelser, så man dels ta-

ger hensyn til fortidsmindet og synliggør de historiske spor, som en del af den

arkitektoniske oplevelse.

Forhøjelsen opføres som en muret konstruktion, hvor eksisterende skævheder i

det eksisterende sætter aftryk i det nye og udføres på en måde, hvor skævhe-

derne i det eksisterende gradvist optages i det nye murværk, der står i lod og

vage.

Tårnforhøjelsen vil ske som en videreførelse af de teglmure, der anvendes i ring-

muren med samme stentyper og forbandt. Facaderne perforeres af enkelte åb-

ninger. Det nye murværk skal være i facadeflugt med det oprindelige murværk,

så forhøjelsen opleves som en direkte forlængelse af det eksisterende vagttårn.

Murværket i den murede forhøjelse af tårnet vil få selvstændige kvaliteter og der

vil være tydelig adskillelse af nye murværk og den fredede bygning.

Figur 8-25

Illustration af Vagttårnets forhøjelse.

Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsminder) vurderer umid-

delbart, at de bevarede dele af den oprindelige mur har en tilstrækkelig bære-

evne til, med de foreslåede konstruktionsprincipper, at bære en nybygget tårn-

forhøjelse. Muren er oprindelig bygget til at bære en massiv konstruktion (Slots-

og Kulturstyrelsen , 2019).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Den nye tårnforhøjelse vil dermed ikke skade de oprindelige bygningsdele, og

det vil fortsat være muligt at skelne den oprindelige del af tårnet fra den nye

konstruktion, samtidig med at det nu er muligt at opleve Vagttårnet som et

egentligt tårn med en højde, der er tættere på det historiske bygningsværk. På-

virkningen af vagttårnet vurderes dermed at være

væsentlig.

Kobling mellem fredede bygninger og nye bygninger

Som adgang til Kongefløjens 2. og 3. stokværk fra den nye udstillingsfløj etable-

res der to gangbroer frem til Kongefløjens fastlagte vinduesåbninger, der om-

dannes til døråbninger.

Koblingsbroernes ståldækskonstruktion opstroppes i den nye udstillingsfløj, dels

for at minimere lastpåvirkningerne på Kongefløjen og dels for at undgå at pla-

cere søjler i koblingsområdets fortidsminder. Se konstruktionen på Figur 8-26.

Selve koblingen til Kongefløjens murhuller sker med to ”hængsler” ved hvert

brofæste. ”Hængslerne” udføres så de passer ind i Kongefløjens eksisterende

murværks forbandt, hvilket minimerer indgreb i de to murhuller, hvortil broerne

skal fæstes.

Figur 8-26

Illustration af koblingsbroerne mellem Kongefløjen og den nye udstillings-

bygning.

I projektforslaget Nyborg Slot, Nybyggeri fra den 18.05.2020 (Jaja Arkitekter,

2020) er der en udførlig beskrivelse af restaureringsprojekt med detaljerede

tegninger af koblingsområderne mellem Kongefløjen, Vagttårnet og ringmurene.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Adgangen ind til Vagttårnsforhøjelsen sker via en bro fra Ringmur Nords tag-

etage og berøre ikke den fredet del af bygningen.

Overordnet sker der ikke indgreb i de fredet bygningers facader i koblingspunk-

terne, men de nye ringmure og støttemure bliver helt op ad de fredede bygnin-

ger.

Slots- og Kulturstyrelsens bygningsfredningsmyndighed gav i juni 2019 tilladelse

til udvendige byggearbejder på Nyborg Slot. Bygningsfredningsmyndigheden

vurderede, at det ansøgte projekt på kvalificeret vis indføjer sig i det eksiste-

rende anlæg.

Slots- og Kulturstyrelsen har vurderet, at restaurering af vestfløjen (Kongeflø-

jen) og det ønskede nybyggeri er en fortsættelse af Clemmensens restaurering,

der havde til formål at genetablere Nyborg Slot som et betydeligt borganlæg.

Det ønskede nybyggeri forstås som en viderebearbejdning af borganlægget med

henblik på at formidle slottets lange historie. Hertil kommer, at bygningsfred-

ningsmyndigheden lægger vægt på, at Det Særlige Bygningssyn, med synets

udtalelse på mødet den 7. marts 2019, har tilsluttet sig projektet om nybyggeri

ved Nyborg Slot.

Samlet vurderes påvirkningen af de fredede bygninger at være

væsentlig,

bygningsændringerne forudsætter tilladelse efter bygningsfredningsloven eller

en anlægslov.

Kulturmiljø

I anlægsfasen vil kulturmiljøet inden for projektområdet være præget af det

konkrete anlægsarbejde, herunder synlige stilladser, køreplader, skurby, bygge-

hegn med mere. Der vil ikke være offentlig adgang til området i anlægsperio-

den, der forventes at have en varighed på 2,5 år.

Påvirkningen vurderes at være

moderat,

da projektområdet er en mindre del af

det samlede kulturmiljø, og da anlægsarbejderne foregår i en afgrænset peri-

ode.

8.2.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen

Under anlægsfasen, jf. afsnittet ovenfor, er der beskrevet en række påvirknin-

ger, der er varige og vil fortsætte også i driftsfasen. Behandlingen af disse gen-

tages ikke i dette afsnit. Men i driftsfasen vil en række øvrige forhold og påvirk-

ninger støde til. Disse behandles i dette afsnit.

Kulturarv - Arkæologiske interesser

Der foretages ikke yderligere gravearbejder eller lignende, og de arkæologiske

interesser bliver ikke påvirket i driftsfasen.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Fortidsminde

Belysning

I driftsfasen vil Nyborg Slot og Slotsholmen være belyst. Belysningen på et fre-

det fortidsminde vil skulle håndteres i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, og

der er i den planlagte belysning taget hensyn til, hvordan belysningen kan på-

virke omgivelserne.

Der er tidligere udviklet et belysningskonceptet for Kongefløjen af

Fortheloveof-

light

og Moesgaard Museum. Belysningskonceptet for borganlægget bygger på

principperne herfra. Der er tale om dæmpet belysning med opadrettede lyskeg-

ler, afskærmet fra omgivelserne. Slotsbroen vil blive belyst, punktvist og af-

skærmet. Slotsgården vil blive belyst af lyset inde fra bygningsfløjene. Belysnin-

gen vil være stærkest i kantzonen og gradvist aftage, ind mod Slotsgårdens

midte.

Hvor der er publikumsadgang til toppen af ringmuren og Vagttårnet, vil belys-

ningen vil være dæmpet, afskærmet og helt lokal.

Lyssætningen vurderes at understøtte den visuelle formidling af Nyborg Slot

som borganlæg, samtidig med at den vurderes afskærmet og ikke vil påvirke

omgivelserne markant. Påvirkningen vurderes derfor at være

positiv.

Flere besøgende

I driftsfasen vil der være flere besøgende til Nyborg Slot end tidligere og det vil

betyde et større slid på udendørsarealer, herunder Slotsholmen og Slotsgården.

Som tidligere beskrevet anlægges Slotsgården med grus, granit blokke ved ind-

gangsdørene og langs bygningerne anlægges der en pigstensvandrende, som

dels opsamler tagvandet og overfladevand. Derudover forbedres afvandingsfor-

holdene på Slotsholmen generelt. Samlet vil det sikre, at de offentlige tilgænge-

lige arealer holdes afvandet og robuste over for et øget besøgstal.

Generelt bliver fortidsminderne under terræn beskyttet med et beskyttelseslag

af minimum 20 cm grus og fiberdug eller markeringsnet, der afsluttes med

slotsgrus. Projektbeskrivelsen (Jaja Arkitekter, 2020) indeholder udførlig beskri-

velse af beskyttelsen af de specifikke fortidsminder i projektområdet.

Der var tidligere en sti langs Slotssøen, som i forbindelse med de arkæologiske

udgravninger i 2018-19 blev fjernet. Denne sti bliver ikke genetableret og der vil

i stedet være offentlig adgang igennem Slotsgården, også uden for slottes åb-

ningstid. Arealerne mellem bygningerne og voldgraven forventes dermed at få

mindre færdsel end før 2016.

Der er dermed i projektdesignet taget mange hensyn til at begrænse en påvirk-

ning af fortidsminderne, og derfor vurderes denne at være

ubetydelig.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Bygningsfredning

I driftsfasen vil der være flere besøgende til Nyborg Slot end tidligere og det vil

betyde et større slid på de fredede bygninger generelt, særligt gulvene, der er

fra Clemmensens restaurering, se kapitel 3.1.5. Der er i den gennemførte re-

staurering af Kongefløjen og Vagttårnet derfor valgt robuste gulvmaterialer, der

tager højde for en kommende øget besøgsintensitet.

I forbindelse med udskiftning af gulvene, er der sket en opdatering af de tekni-

ske installationer til IT og AV samt etablering af brandsikringsanlæg.

Arkitektonisk adskiller den nye udstillingsfløj og ringmurene sig tydeligt fra de

historiske bygninger og understreger, at den nye udstillingsfløj er en moderne

tilføjelse. Der etableres et tydeligt arkitektonisk hierarki, således Kongefløjen

fremstår som den dominerende bygning set fra Slotsgården. Den nye udstillings-

fløj har en væsentlig lavere bygningshøjde end Kongefløjen og har samtidig en

træbeklædt facade og en tagform, der betoner, at den nye udstillingsfløj er se-

kundær i forhold til Kongefløjens større og mere fornemme teglvolumen.

Den nye ringmur udføres som en simpel mur i røde teglsten, der matcher Kon-

gefløjen og Vagttårnets materialer. Formgivningen afviger dog i høj grad fra en

historisk ringmur. Ringmuren har store udsving i højden og er uden forsvarstek-

niske anlæg, såsom skydeskår, m.v. Arkitektonisk underordner ringmuren sig de

fredede bygninger, både ved en lavere højde, fysisk afstand til Kongefløjen og

Vagttårnet samt en anden detaljering i murværket. Dette understreger, at ring-

muren skiller sig ud fra de historiske bygninger som en senere tilføjelse.

Kulturmiljø

Nyborg Slot har i mange år været ’amputeret’. Af den tidligere kongeborg står

der i dag kun én fløj og et halvt vagttårn synlige tilbage. Projektforslaget med

nyt byggeri og mindre landskabelig justering langs Slotssøen vurderes at tyde-

liggøre og formidle anlæggets omfang og dets betydning som kongeborg og for-

svarsværk.

Med projektforslaget genskabes den dominerende rolle, som slottet havde i for-

hold til byen og omgivelserne, samtidig med at Kongefløjen stadig fremstår mar-

kant i forhold til tilbygningerne. Der er ikke tale om en rekonstruktion af slottet

fra en bestemt tid, men om at skabe forståelse for slottets funktion som et firflø-

jet borganlæg. Kulturmiljøet vil blive formidlet som en moderne gendigtning af

anlægget med reference til blandt andet oprindelige byggematerialer og bygge-

skik.

Der vil være et klart hierarki og tydelig adskillelse mellem de historiske bygnin-

ger og de nye bygværker. De steder, hvor nybyggeriet møder Kongefløjen, de

oprindelige ringmursdele og Vagttårn, er møderne udført så der er en aflæselig

logisk overgang mellem de historiske bygninger, bevarede bygningslevn og på

en måde, hvor Kongefløjen og Vagttårn fremstår som de fremherskende dele af

anlægget.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Samlet vurderes projektet at bidrage til forståelsen og formidlingen af det bestå-

ende kulturmiljø. Det vurderes, at dette gøres uden at stedet mister autentisitet

og uden at der gås på kompromis med de bærende elementer i udpegningen af

kulturmiljøet.

Det er projektets formål at styrke den kulturmiljømæssige fortælling og at gen-

skabe det kulturhistoriske hierarki, hvor Nyborg by underordner sig Nyborg Slot.

Påvirkningen af kulturmiljøet vurderes derfor at være positiv og

væsentlig.

Figur 8-27

Illustration af det samlede projekt (Jaja Arkitekter, m.fl. , 2020).

Vagttårnet

Vagttårnet var engang et væsentligt element i borganlægget, som ikke på

samme måde opleves i dag. Forhøjelsen af Vagttårnet skal sikre, at Nyborg Slots

tidligere funktion som borg og forsvarsværk i højere grad kommer frem i anlæg-

gets fremtoning. Påvirkningen vurderes at være positiv og

væsentlig.

Ringmuren

Ringmuren er et centralt element i en genopbygning af Nyborg Slot som en

borg. Da byggeriet af ringborgen blev påbegyndt i slutning af 1100-tallet / be-

gyndelsen af 1200-tallet

–

blev ringmuren bygget først og kort derefter blev der

opført bygninger på den indvendige side af ringmuren. Ringmuren placeres der,

hvor arkæologiske udgravninger har påvist, at der siden middelalderen, fra be-

gyndelsen, har været opført et omkransende forsvarsværk i teglsten.

Ringmuren skal fysisk afgrænse Slotsgården, der i dag har delvis åbne sider

mod nord, syd og øst. Derved kædes ringmuren, Kongefløjen og Vagttårnet

sammen og danner tilsammen en lukket gård. Påvirkningen vurderes at være

positiv og

væsentlig.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Den nye udstillingsfløj

Træbygningen henter inspiration fra de lette bygninger, der engang befandt sig

inden for ringmuren. Bygningen er en nutidig fortolkning af bindingsværkbygge-

riet, hvor materialerne og detaljeringen er enkel og bygningens konstruktion er

let aflæselig. Påvirkningen vurderes at være positiv og

væsentlig.

8.2.8 Kumulative påvirkninger

Der er ikke identificeret kumulative forhold, der direkte vedrører kulturarven.

Bemærk dog, at det af kommunen planlægges at hæve vandstanden i Slotssøen

ca. 25 cm. Dette vil alt andet lige sikre en mere konstant og vedvarende ople-

velse af søens funktion som voldgrav og som en del af forsvarsværket. Planen

om vandstandshævning er omtalt i afsnit 10.1.8.

8.2.9 Afværgeforanstaltninger

Alt anlægsarbejde skal udføres under størst mulig hensyntagen til det beskyt-

tede fortidsminde, hvilket indgår i en række af design og udførelsesprincipper,

jf. afsnit 8.2.6.

Yderligere kan der oplistes en række generelle og specifikke afværgeforanstalt-

ninger, som forventes at skulle varetages gennem anlægsloven, som for eksem-

pel:

›

Der må ikke afgraves eller graves dybere, end hvad der er angivet som

nødvendigt i forhold til gennemførelse af de enkelte projektdele. Traceerne

til nye kloak- og forsyningsledninger skal derfor være så smalle som muligt.

›

Alle maskiner, der indgår i projektet, må aldrig køre på ikke afdækket jord-

overflade, men skal benytte byggepladskøreveje udlagt til formålet.

Slotspladsens enligt beliggende bevarede ruin af et højmiddelalderligt hus,

de bevarede ruiner af et tårn og en underjordisk tunnel i det sydøstlige

hjørne samt alle de bevarede ruiner af konstruktionsdele tilhørende de op-

rindelige brofæster og adgangssystemer beliggende øst og syd for vagttår-

net, må ikke indgå i byggeplads- og arbejdspladsområde. Arealerne skal af-

spærres med byggepladshegn i mindst 2 meters afstand fra ruiner. Huset

på slotspladsen samt tårn og underjordisk tunnel afspærres desuden med

kampesten.

›

Ruiner og/eller andre faste konstruktioner må ikke gennembrydes eller fjer-

nes i forbindelse med anlægsarbejdet. Påtræffes udokumenterede ruiner el-

ler andre faste konstruktioner, skal arbejdet standses og Slots- og Kultur-

styrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsminder) kontaktes.

›

Sand/grusblandingen skal være af rent tilført materiale (grusgravsmateri-

ale).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

›

Anlægsarbejdet vil foregå under ved inddragelse af Østfyns Museer vedrø-

rende arkæologiske interesser. Eventuelt fremkomne udokumenterede ar-

kæologiske spor skal undersøges og registreres i det omfang, Østfyns Mu-

seer skønner det nødvendigt og efter nærmere aftale med Slots- og Kultur-

styrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsminder).

›

Skader på fortidsmindet opstået i forbindelse med arbejderne skal retable-

res efter anvisning fra Østfyns Museer. Retableringen varetages af Slots- og

Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsminder).

›

Udlægning af de angivne beskyttelseslag på oprindeligt murværk samt op-

muring på beskyttelseslag skal foregå med den yderste nøjagtighed og

præcist overholde de angivne lagtykkelser.

›

Tegltypen vælges i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, Center for

Kulturarv (Fortidsminder).

Det skal sikres at oprindelige murværk og andre faste konstruktioner, kan

absorbere og holde til opbygningen af nyt murværk.

8.2.10 Konklusion

Formålet med projektet er at genskabe fortællingen om Nyborg Slot ved at gen-

skabe et borganlæg, der i højere grad end i dag kan formidle det omfang og den

dominerende rolle, slottet tidligere har indtaget i forhold til omgivelserne, Ny-

borgs og Danmarks historie.

Der er i projektet lagt stor vægt på at balancere hensynet til både at genskabe

Nyborg Slot som et firefløjet anlæg og samtidig bevare og tydeliggøre særligt de

historiske dele af slottet. Alle tilføjelser og nybyggeri opført på fortidsminder ud-

føres derfor, så de i princippet er fuldt reversible

–

og dermed kan fjernes uden

at volde skade på fortidsminder og de fredede bygninger. Nybyggeriet funderes

derfor imellem (ikke oveni) eksisterende bygningslevn og fortidsminder, og der

vil være en tydelige adskillelse mellem ny-tilføjet bygværker og de historiske

bygninger og ruiner. Hensigten er dog at projektets nybyggeri bliver en værdi-

fuld tilføjelse, og ambitionen er, at de nye bygninger bliver stående i mange

hundrede år.

Som fortidsminde påvirkes slottet og omgivelserne på en række forskellige om-

råder, positivt og negativt. Positivt mht. formidling og den visuelle oplevelse af

fortidsmindet. Samtidigt vurderes det, at en realisering af projektforslaget ikke

vil betyde uoprettelige ødelæggelser af fortidsmindets strukturer. Der er gen-

nemført omfattende arkæologiske undersøgelser, som har kortlagt deres place-

ring over og under terræn. Resultaterne af disse undersøgelser er grundlag for

udformningen af projektforslaget med hensyn til såvel placering af bygninger og

enkeltdele samt etablering af beskyttelseslag og andre tiltag for at beskytte for-

tidsminderne. Påvirkningen vurderes dog at være

væsentlig,

da projektet for-

udsætter dispensation fra museumsloven eller en anlægslov.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Projektet ændrer Nyborg Slots samlede fremtoning på bygningsmassen ved for-

højelsen af tårnet og ved opførelse af nye bygningsværker. Overordnet vil pro-

jektet derfor påvirke formidling og oplevelse af fortidsminde, kulturarvsareal,

kulturmiljø og fredede bygninger. Omfanget af denne påvirkning er stort og på-

virkningen vurderes samlet at være en væsentlig

positiv

virkning.

De arkæologiske interesser ligger til grund for Kulturministeriets udpegning af

projektområdet som kulturarvsareal. Projektområdet er særdeles velundersøgt

og i undersøgelsesrapporten fra 2022 konkluderes det, at uden for ringmursfor-

løbet kan der være rig mulighed for ved fremtidige undersøgelser at påtræffe

bygninger og øvrige konstruktioner

–

ikke blot teglbyggede, men også lettere

konstruktioner (Østfyns Museer, 2022). De steder, hvor der sker anlægsarbej-

der, er de arkæologiske interesser kortlagt, og projektforslagets design og kon-

struktioner valgt, således beskadigelse af arkæologiske strukturer og værdier

undgås eller minimeres. Strukturerne bevares selv om mange indkapsles. Dette

anses for en

væsentlig

påvirkning.

En fredet bygning må gerne vedligeholdes, men der må som udgangspunkt ikke

foretages egentlige ændringer uden tilladelse. Projektet indeholder egentlige

ændringer af hele den bestående bygningsmasse, som beskrevet under anlægs-

fasen. Ændringer vurderes at være

væsentlige

Kulturmiljøet er en udpegning i kommuneplanen af en samlet enhed med ud-

gangspunkt i kulturfortællingen omkring Nyborg Slot. Projektet vurderes derfor

at bidrage til forståelsen og formidlingen af det bestående kulturmiljø. Det vur-

deres at dette gøres uden at stedet mister autentisitet, og uden at der gås på

kompromis med de bærende elementer i udpegningen af kulturmiljøet. Projektet

vurderes derfor ikke er være i strid med de beskyttelsesinteresserne for kultur-

miljøet, som fastlagt i Nyborg Kommuneplan. Påvirkningen af kulturmiljøet vur-

deres at være

positiv.

I en samlet afvejning

vurderes de mange påvirkninger at indebære en positiv

virkning, navnlig i kraft af formidlingen af fortidsmindet, men også med vægt på

at nybyggeriet arkitektonisk udskiller sig fra og underordner sig de bevarede

gamle bygningsdele, ligesom der er taget højde for at arkæologiske værdier ikke

beskadiges.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Befolkningen og menneskers sundhed

Her beskrives de miljøpåvirkninger befolkningen potentielt kan udsættes for som

følge af anlægsfasen og den fremtidige anvendelse af Nyborg Slot.

Der ses på støj og vibrationer, lysforhold samt trafik.

9.1

Støj og vibrationer

9.1.1 Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven

skal medvirke til at værne natur og miljø, og til at sam-

fundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag, i respekt for menneskets livs-

vilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

I henhold til Miljøaktivitetsbekendtgørelsen

skal midlertidige bygge- og an-

10F

lægsarbejder senest 14 dage inden påbegyndelse anmeldes til kommunalbesty-

relsen, hvorefter kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår og rammer for akti-

viteten.

Støj fra midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter reguleres i henhold til Miljøbe-

skyttelsesloven og Miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Her har den enkelte kom-

mune mulighed for at vedtage forskrifter for udførelse af midlertidige bygge- og

anlægsaktiviteter, hvor man kan definere grænser for driftstid, støj og vibratio-

ner. Hvis en anlægsaktivitet medfører væsentlige gener, kan dette reguleres ved

at benytte miljøbeskyttelseslovens §42 til at give påbud om, at støjen skal ned-

bringes, eller at tidsrummet for de støjende arbejder skal begrænses.

Nyborg kommune har oplyst, at der ikke i kommunen er fastsat en forskrift for

støjende aktiviteter. Der er ligeledes ikke i kommunen fastsat en forskrift for vi-

brationer.

Der indsættes dog sædvanligvis tekst i kommunens byggetilladelser hvor det

fremgår, at støjende aktiviteter kun må foregå på hverdage fra mandag til fre-

dag mellem kl. 7.00 og 18.00 og lørdage kl. 7.00 og 14.00.

Støj fra virksomheder reguleres jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om

ekstern støj fra virksomheder. Grænseværdierne angiver det støjniveau, som

den enkelte virksomhed ikke må overstige i naboområderne. Der er ingen regu-

lering af det samlede kumulative støjbidrag fra en række virksomheder, f.eks.

fra et havneområde bestående af en række virksomheder.

LBK nr 5 af 03/01/2023 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.

BEK nr 844 af 23/06/2017 Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

De vejledende støjgrænseværdier er angivet som det A-vægtede ækvivalente

korrigerede støjniveau i nedenstående tabel. Hvis støjen indeholder tydeligt hør-

bare toner eller impulser ved beregning eller måling skal man lægge 5 dB til det

ækvivalente støjniveau for at bestemme den samlede støjbelastning.

Tabel 9-1

Vejledende grænseværdier for ekstern støj LAeq i dB(A) midlet over en tids-

periode på henholdsvis 8 timer, 1 time og �½ time for henholdsvis dag, aften

og natperioden.

Hverdage kl.

7-18, lørdage

kl. 7-14

Hverdage kl.

18-22, lør-

dage kl. 14-

18, Søn- og

helligdage kl.

7-22

Alle dage kl.

22-7

Maksimalvær-

dier om nat-

ten kl. 22-7

Områdetype

Erhvervs- og

industriområ-

der

Erhvervs- og

industriområ-

der med for-

bud mod ge-

nerende virk-

somheder

Områder for

blandet bolig-

og erhvervs-

bebyggelse,

centerområde

(bykerne)

Etagebolig-

områder

Boligområder

for åben og

lav boligbe-

byggelse

Sommerhus-

områder og

offentligt til-

gængelige re-

kreative om-

råder

9.1.2 Metode

Støjberegninger og -vurderinger fra miljøvurderingen af lokalplanen gengives og

vurderes i lyset af de normer og definitioner, der er oplistet i forrige afsnit om

lovgrundlag.

For vibrationer er der ikke fastsat grænseværdier. Men der er heller ikke i pro-

jektforslaget imødeset behov for vibrationstunge anlægsaktiviteter som f.eks.

spunsning. Risikoen for komfort-gener og bygningsskadelige vibrationer som

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

følge af anlægsaktiviteterne vurderes derfor udelukkende ud fra tung (lastbil)

transport af materialer og maskineri til og fra projektområdet.

9.1.3 Afgrænsning

Tabel 9-2

Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)

Aktivitet / projektelement

Påvirkning af omgivel-

serne

Støjgener i anlægsfasen

Datagrundlag

Anlægsarbejder og tung

transport

Turistbusser og vareind-

levering / arrangementer

Støjgener i driftsfasen

Der foretages en kvalita-

tiv vurdering, og hvor re-

levant genbesøg af den

gennemførte miljøvurde-

ring af lokalplanen fsva.

støj.

Vibrationsgener er ikke indskrevet som et punkt i afgrænsningsnotatet, men er

alligevel medtaget i rapporten på baggrund af høringssvarene i 1. offentligheds-

fase.

9.1.4 Dokumentationsgrundlag

›

Miljørapport for lokalplan 281 og kommuneplan.

›

Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal , 2023)

9.1.5 Eksisterende forhold

Nyborg Slot genererer ikke i sig selv støjgener til omgivelserne, idet der ikke fo-

rekommer støjende aktiviteter som følge af slottets normale drift. Slottet er dog

centralt beliggende, og slottet bidrager til byens normale støjbillede, i form af

trafik fra de årligt ca. 20-30.000 besøgende per år. Området er ikke kortlagt

som støjbelastet område.

Dette antal af besøgende stammer fra miljøvurderingen af lokalplan 281 og an-

ses som antallet af besøgende før renoveringen og nedrivningen af de to garnisi-

onsbygninger på Slotsholmen. Eksisterende forhold er aktuelt noget anderledes,

da der ikke p.t. er offentlig adgang til Slotsholmen, hvorfor besøgstallet siden

2018 er tæt på 0.

9.1.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen

Anlægsarbejder udført siden 2018

Siden 2018 har slottet været afspærret fra offentlighedens adgang, hvorfor der

ikke har været et støjbidrag herfra, men der har i stedet foregået anlægsarbej-

der.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Af miljøvurderingen af lokalplanen fremgår:

forbindelse med anlægsfasen på Slotsholmen opsættes logistik ifm. bygge-

pladsen på den sydlige del af Slotsholmen og umiddelbart vest for Kongefløjen.

Adgangen til byggepladsen på Slotsholmen vil skulle ske via Dronningensvej og

alt trafik til og fra byggepladsen skal afvikles via Dronningensvej.

Der vil derfor i nærområdet til Slotsholmen forekomme gener i form af støj og

vibrationer fra den tunge trafik. Da denne trafik kun vil forekomme i dagperio-

den på hverdage, og kun vil forekomme periodisk med en kort varighed, er det

kommunens vurdering at generne ikke vil være væsentlige. For at reducere ge-

nerne for omgivelserne, vil der over for entreprenørerne blive anvist køreruter

samt tidspunkter for kørsel med tung trafik.

Gener i form af støj og støv fra de enkelte arbejdspladser, vil blive imødegået

ved krav til tidspunkter for anvendelse af særligt støjende maskiner og aktivite-

ter, samt krav til indretning og placering af arbejdspladserne. Derved sikres en

størst mulig hensyntagen til nærområderne til Slotsholmen og torvet.

Selve anlægsarbejdet forventes ikke at give anledning til væsentlige støjgener,

da selve omfanget af byggeriet er begrænset, idet der opføres ca. 2.000 m² eta-

geareal. Støjen fra anlægsarbejdet af udstillingsfløjen vil hovedsageligt påvirke

beboere omkring Slotssøen, da anlægsarbejdet foregår på den nordlige del af

Slotsholmen. Beboerne syd for Nyborg Slot vil i højere grad blive påvirket af an-

lægget af ringmuren, hvor støjniveauet dog forventes at være lavt, og af aktivi-

teten på ifm. skurbyen opsat på den sydlige del af Slotsholmen.

Der vil ikke skulle nedrammes pæle, der i stedet nedbores, hvilket også begræn-

ser støjpåvirkning af lokalområdet.

Der kan desuden af kommunen stilles krav om begrænsning af tidspunkter for

særligt støjende og vibrationsgivende aktiviteter; krav til indretning og placering

af arbejdspladser i forhold til forureningsfølsomme omgivelser, f.eks. boliger;

krav om afhjælpende foranstaltninger mod støvgener, krav om køreruter og kør-

selstidspunkter for tung transport."

(Nyborg Kommune, 2017)

Det fremgår også, at af hensyn til at undgå en eventuel vibrationspåvirkning af

de mange fredede bygninger i Nyborg fra den tunge transport, vurderes det, li-

gesom i miljøvurderingen af lokalplanen, at adgangsvejen skal være via Dron-

ningensvej.

Resterende anlægsarbejder

Da dele af de planlagte anlægsarbejder ikke blev udført som planlagt i perioden

2018-2020, (udstillingsfløjen, broen og forhøjelsen af vagttårnet), vil støjgener

fra anlægsarbejderne være mindre end tidligere vurderet, fordi den samlede an-

lægsperiode vil være længere end først vurderet, med lange perioder uden an-

lægsaktiviteter. Der udføres færre arbejder på samme tid og der vil ikke blive

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

anvendt særligt støjende eller vibrationsgivende anlægsmetoder, som f.eks.

nedramning af spuns eller funderingspæle, hvorfor Kommunens tidligere vurde-

ring fortsat vurderes at være korrekt.

Det vurderes derfor, at anlægsfasen samlet har medført, og for de resterende

elementer vil medføre, en

lille

støjpåvirkning af næromgivelserne og Nyborg By.

9.1.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen

Den forventeligt øgede trafik fra op til 100.000 besøgende årligt kan give anled-

ning til et øget støjniveau fra vejtrafikken ved indfaldsvejene og på udvalgte

strækninger i den centrale by. En stor del af de forventede trafikstigninger i og

omkring byen tilskrives den almindelige trafikudvikling, men en del tilskrives

også projektet og genåbningen af Nyborg Slot.

Generelt vil ændringerne ifølge miljøvurderingen af lokalplanen være meget be-

grænset og ikke hørbar, idet ændringer i støjniveauet vurderes at være under 1

dB. På enkelte strækninger forventes en stigning på lige under 2 dB, hvilket sva-

rer til en netop hørbar ændring.

Det fremgår at der vil være begrænsede støjgener fra varelevering, etc., der vil

skulle benytte ankomstvej til Nyborg Slot via Dronningensvej. Der vil dog være

tale om væsentligt mindre gener end i anlægsfasen og hovedsageligt ifm. større

arrangementer.

Det nye kørespor på Torvet er anlagt i en brostensbelægning, der mindsker støj-

påvirkningen fra trafikken ift. konventionelle brosten. Dette forhold kombineret

med et store fald i trafikken på torvet (Pga. omdirigering af trafikken, som er

håndteret i lokalplanen for Torvet) betyder, at der kun forventes en stigning i

støjniveauet på 2 dB, hvilket svarer til en netop hørbar ændring.

Dette er hovedkonklusionerne fra den vurdering af støjforholdene, som Nyborg

Kommune har fået udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen.

Heri anføres en række konkrete beregninger, der her gengives i let redigeret

form:

Generelt: Den forøgede trafik i Nyborg, betyder en stigning i støjen på omkring

0,5 dB - 0,7 dB for langt de fleste af de undersøgte veje. Ændringerne er derfor

ikke hørbare på de fleste veje.

Pga. den procentvise større ændring af trafiktallet på Nørrevoldgade ved Rådhu-

set og Dronningensvej, fås en stigning i støjen på +1,9 dB. Dette svarer til en

netop hørbar ændring.

På Korsgade næsten halveres antallet af køretøjer i 2024. Dette betyder et fald i

støjen på -2,1 dB, en netop hørbar ændring.

Trafikstøj omkring Torvet:

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Køresporet over Torvet er anlagt i en brostensbelægning med savede brosten,

der er kendt for at være væsentlig mindre støjgenererende end traditionelle bro-

sten, der er kendt for at give anledning til en større støjpåvirkning ifm. trafikaf-

vikling (brosten, chaussésten), end almindelige asfaltbelægninger. Desuden hol-

des hastigheden lav med en hastighedsgrænse på maksimalt 30 km/t som er

udgangspunktet for Rambølls beregninger.

De tidligere udarbejdede beregninger viser, at støjen ville stige med +2 dB i for-

hold til de i 2018 eksisterende forhold. Dette svarer til en netop hørbar ændring.

Det må imidlertid antages, at den reelle hastighed for trafikken over Torvet bli-

ver mindre end de

30 km/t, da Torvet anlægges som et ’shared-space’, hvor bil-

trafikken underordner sig gående og cyklister. Hvis den reelle hastighed i stedet

er 20 km/t, svarer det til, at ændringen i støjen vil være nærmere +1 dB, hvil-

ket svarer til en meget lille ændring.

Dronningensvej

–

busafsætningspladsen:

Støjen fra busholdepladsen betragtes som virksomhedsstøj. Dette begrundes

med, at busholdepladsen er en integreret del af slottets aktiviteter inden for lo-

kalplanen, og derfor er en del af

”virksomhedsstøjen” fra slottet. Til og frakørsel

til busholdepladsen betragtes som trafikstøj. Med bussernes ankomst som 2 pr.

weekend, ligger den strengeste støjgrænseværdi ved søndage imellem kl. 07 til

22 på 45 dB for centerområder, midlet over de 8 mest støjbelastede sammen-

hængende timer.

De to busser i weekenden ved busstoppet giver anledning til et støjniveau på 44

dB, hvilket er under grænseværdien for virksomhedsstøj i centerområder om

søndage, i perioden kl. 07 til 22."

(Nyborg Kommune, 2017)

De kommunale vurderinger om to busser per weekend er fastsat ud fra Museets

vurdering af

”

2-3 turistbusser til Nyborg Slot på en travl dag i højsæsonen. Det

meste af året vil det være et væsentlig lavere antal med ca. 1 om ugen”.

Det

formodes, at der menes 2 busser om dagen, og ikke 2 fordelt hen over weeken-

den. Det må forventes, at der ved særlige events vil kunne komme flere, hvor

der dog også vil ske særlig trafikregulering i samarbejde med kommunen (Se

trafikkapitlet).

På baggrund af de allerede udarbejdede støjberegninger og vurderinger som

gengivet ovenfor vurderes det, at projektets støjpåvirkning af nærområdet samt

Nyborg By generelt vil være

lille.

9.1.8 Kumulative påvirkninger

Parallelt med Nyborg Slot projektet har der i perioden 2018-2020 af Nyborg

Kommune været udført arbejder i forhold til at håndtere den øgede støjpåvirk-

ning fra vejtrafikken ved at dirigere trafikken væk fra de tættere boligområder i

den centrale by. På Torvet er der sikret en formindskelse af støjpåvirkningen ved

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

en nedsat hastighedsgrænse og ved at arbejde med en brostensbelægning, der

mindsker støjpåvirkningen ift. en konventionel brostensbelægning.

For at begrænse påvirkningen af parkeringskapaciteten i det centrale Nyborg er

til erstatning for parkeringspladser, der er fjernet ved renoveringen af Torvet,

etableret andre pladser i nærheden. For at mindske påvirkningen fra den øgede

turistbustrafik til byen, har kommunen planlagt afsætningspladser, så dårligt gå-

ende kan køres helt hen til slottet, imens andre kan afsættes ved havneparke-

ringen.

Derved reduceres bustrafikken i den centrale by, der er mere følsom både hvad

angår støj, visuel påvirkning og påvirkning af belægning. Størstedelen af bus-

serne vil få mulighed for af- og påstigning ved parkeringspladsen ved hav-

nen/Strandvejen med efterfølgende mulighed for parkering af busserne ved Sto-

rebæltsvej ved transportcentret.

Med hensyn til vibrationer er der fra de udførte anlægsarbejder på Torvet (for

lokalplan 282), foretaget vibrationsmålinger. Munck Havne og Anlæg varetog vi-

brationsmålingerne og der blev forinden igangsættelsen af anlægsarbejderne fo-

retaget fotodokumentation. Der indkom én klage over revner i et hus, men kla-

ger fik på baggrund af fotodokumentation ikke medhold.

Det vurderes ikke, at ovenstående støj og vibrationsforhold kan indebære kumu-

lative virkninger sammen med projektforslaget.

9.1.9 Afværgeforanstaltninger

For anlægsfasen skal anlægstrafikken anvende bestemte ruter. De samme ruter

skal i driftsfasen anvendes til varelevering. Kommunen har i bilag 7 til miljøvur-

deringen af lokalplanen skitseret adgangsvejene, som ses af Figur 9-1.

Der vurderes ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 9-1

Adgangsveje til Nyborg Slot. Kilde: Bilag 7 til miljøvurderingen af lokalplanen

(Nyborg Kommune, 2017)

9.1.10 Konklusion

Anlægsfase

De allerede udførte arbejder har medført en lille støjpåvirkning af næromgivelser

samt af Nyborg By generelt, på baggrund af hovedsageligt den tunge transport.

Der er ikke anledning til at ændre den i lokalplanen begrundede vurdering for

støjbidraget i anlægsfasen, hvorfor støjpåvirkningen for de resterende elementer

af anlægsfasen ligeledes vil være

lille.

Driftsfase

Det er vurderet, at støj fra trafik i driftsfasen vil være en

lille

påvirkning, gene-

relt op til 1-2 dB, samt at denne vil kunne leve op til gældende grænseværdier.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

9.2

Lys

9.2.1 Lovgrundlag

BEK nr. 2107 af 24/11/2021 Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde finder

anvendelse også vedr. lysgener. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af miljøbe-

skyttelsesloven, jf. afsnit 9.1.1.

Bekendtgørelsen foreskriver krav til indretning af bygge- og anlægsarbejder

(byggepladser), herunder fastsættelse af adgangsveje, adgang til velfærdsfacili-

teter, generelle byggepladsregler, samt sikkerhed i form af både afskærmning

og korrekt (tilstrækkelig) arbejdsbelysning.

9.2.2 Metode

Tidligere udarbejdede vurderinger fra miljøvurderingen af lokalplanen gengives

og holdes op imod definitioner og normer jf. forrige afsnit om lovgrundlag.

9.2.3 Afgrænsning

Tabel 9-3

Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)

Aktivitet / projektelement

Arbejdsbelysning og byg-

gepladsbelysning i an-

lægsfasen

Nye lysinstallationer i den

nye ringmur og udstil-

lingsfløj i driftsfasen

Påvirkning af omgivelserne

Lysgener i anlægsfasen

Lysgener i driftsfasen

Datagrundlag

Kvalitativvurderingen ba-

seret på den gennemførte

miljøvurdering af lokalpla-

nen.

9.2.4 Dokumentationsgrundlag

›

Miljørapport for lokalplan 281 (Nyborg Kommune, 2017)

›

Nyborg Kommuneplan 2021-2033. (Nyborg, 2021)

9.2.5 Eksisterende forhold

Nyborg Slot fremstår i dag uden belysning.

Belysningen fra de to gule garnisionsbygninger, som blev nedlagt i 2018, har

svaret til belysningen fra de øvrige eksisterende bygninger i området.

9.2.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen

Der vil være almindelig byggepladsbelysning i anlægsfasen. Arbejdspladsbelys-

ning indrettes så dette lever op til de nødvendige sikkerhedskrav, herunder evt.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

natbelysning af hensyn til sikkerhed/overvågning (der arbejdes ikke om natten),

men afskærmes sådan at den ikke virker blændende for beboere i omgivelserne.

På denne baggrund vurderes belysning i anlægsfasen at udgøre en

ubetydelig

påvirkning.

9.2.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen

Slotsgården oplyses ved lysinstallationer i den nye ringmur og den nye udstil-

lingsfløj.

Af miljøvurderingen af lokalplanen fremgår (teksten er her lettere redigeret pga.

projektændring siden vedtagelsen):

"Lyssætningen ved Nyborg Slot, og på Slotsholmen generelt, er desuden et cen-

tralt element. Slots og Kulturstyrelsen har i forhøringen til miljøvurderingen

kommenteret, at der skal tages hensyn til, hvordan belysningen i forbindelse

med det nye byggeri vil påvirke omgivelserne, inkl. slotsbanken og de fredede

bygninger. Belysningen på et fredet fortidsminde er efter museumslovens kap.

8a en ændring, som kræver en tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er nødvendigt at etablere en balanceret belysning af både Slotsholmen og

Slotsgården. Den overordnede lyssætningsstrategi fokuserer på en lys Slotsgård

og en relativ mørklagt ringmur, der dog brydes af enkelte lyskilder. Det skal

være borgens indre der lyser op mod omgivelserne, og herved vil rammen, ring-

muren, stå mørk og tung. På denne måde styrkes Nyborg Slots ramme, ringmu-

ren, som den uindtagelige borg og derved hele fortællingen.

Især belysningen af Vagttårnet vil særligt om aftenen fremstå markant set fra

Torvet. Integreret lys på besøgsplatformen skal give en karakter af et åbent in-

dre.

Lyset åbner vagttårnets top og bør styrkes som et keglelys mod himmelen. Det

påtænkes at supplere platformen med lys- og flagstandere der ved særlige lej-

ligheder yderligere kan betone Vagttårnets karakter af vartegn. På toppen kan

belysning medvirke til at den øverste platform om aftenen fremstår som en ly-

sende krone på tårnet som et vartegn for det nye Nyborg Slot.

Lyssætningen vil understøtte den visuelle formidling af Nyborg Slot som borgan-

læg og vurderes ikke at ville påvirke omgivelserne markant."

Idet belysningen vil være opadrettet og at ringmuren og vagttårnet vil fremstå

mørk udadtil, vurderes det, at projektet vil medføre en

ubetydelig

lyspåvirk-

ning af naboer og omgivelser i driftsfasen.

9.2.8 Kumulative påvirkninger

Der er ikke kendskab til planer eller projekter, som sammen med projektet kan

medføre nogen væsentlig kumulativ lyspåvirkning af naboer eller omgivelser.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

100

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

9.2.9 Afværgeforanstaltninger

Der vurderes ikke, ud over de normale krav til indretningen af byggepladser, at

være behov for fastsættelse af vilkår eller afværgeforanstaltninger med hensyn

til lyspåvirkninger i hverken anlægs- eller driftsfasen.

9.2.10 Konklusion

Anlægsfasen

Byggepladsbelysningen skal leve op til gældende standardkrav for indretning og

belysning og der udføres ikke anlægsarbejder om natten. På denne baggrund

vurderes det, at lyspåvirkningen i anlægsfasen vil være

ubetydelig.

Driftsfasen

Det vurderes, på baggrund af at belysningen vil være opadrettet og at ringmu-

ren vil fremstå mørk udadtil, at projektet vil medføre en

ubetydelig

lyspåvirk-

ning af naboer og omgivelser i driftsfasen.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

101

9.3

Trafik

9.3.1 Lovgrundlag

Trafikken og trafikplanlægningen reguleres af en række love, hvoraf de væsent-

ligste er:

›

Færdselsloven, hvorefter ændringer i veje og befærdede arealer skal god-

kendes af kommunen, der er vejmyndighed. I sådanne godkendelser skal

politiet inddrages.

›

Planloven, hvorefter der stilles krav til veje og samfærdselsmidler.

Miljøbeskyttelsesloven skal medvirke til at værne natur og miljø, så sam-

fundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menne-

skets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

›

I henhold til Miljøaktivitetsbekendtgørelsen skal midlertidige bygge- og an-

lægsarbejder senest 14 dage inden påbegyndelse anmeldes til kommunal-

bestyrelsen, hvorefter kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår og ram-

mer for aktiviteten.

9.3.2 Metode

Tidligere udarbejdede vurderinger fra miljøvurderingen af lokalplanen gengives

og holdes op imod de krav, der følger af lovgivningen, meddelte tilladelser og

trafikkens afvikling. Der ses på fremkommelighed, på sikkerhed, tryghed for alle

typer trafikanter og på andre afledede virkninger af trafikken. Der tages altså

udgangspunkt i lokalplan 281 for Nyborg Slot (Nyborg Kommune, 2018), samt

miljøvurderingen af denne lokalplan (Nyborg Kommune, 2017). Der er derefter

fulgt op med en fornyet vurdering af trafikforholdene i forhold til det aktuelle

projekt. Kommunen har i denne forbindelse være inddraget og har afgivet kom-

mentarer, som er indarbejdet.

9.3.3 Afgrænsning

Tabel 9-4

Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)

Aktivitet / projektele-

ment

Anlægsfase

Tung trafik i rel. til an-

lægsarbejder.

Påvirkning af omgivel-

serne

Datagrundlag

Trafikal og sikkerheds-

mæssig påvirkning i an-

lægsfasen.

Der indhentes og inddrages i

relevant omfang kommunens

erfaringer fra de tidligere af-

sluttede byggefaser.

Driftsfase

Øget trafik af turist-

busser og personbiler

Emnet behandles kvalitativt

og overordnet og i princippet

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

102

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

til slottet og nærlig-

gende parkeringsplad-

ser.

Trafikal påvirkning i

driftsfasen.

som en gengivelse af miljø-

vurderingen for LP og det

kommunale vejvæsens kom-

mende anvisninger af kørsels-

ruter og evt. leverancetids-

punkter i døgnet.

9.3.4 Dokumentationsgrundlag

›

Danmarks Miljøportal

›

Kommuneplanen (Nyborg, 2021)

›

Miljøvurderinger for lokalplan 281 (Nyborg Kommune, 2017)

›

Kommuneplan for Nyborg Kommune (Nyborg, 2021)

9.3.5 Eksisterende forhold

Før renoveringsarbejderne startede, i 2018, var der en del trafik i Nyborg med

relation til de 20-30.000 årlige besøgende til slottet. Denne trafik antages alt

overvejende at have benyttet vejnettet i Nyborg inkl. de tilgængelige parke-

ringsmuligheder på Torvet og ved Dronningensvej.

Siden 2018, hvor slottet har været under renovering og derfor lukket for offent-

ligheden, antages det, at der ikke har været nogen væsentlig trafik eller parke-

ring i relation til de meget begrænsede besøgstal.

9.3.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen

Konsekvenserne for trafikken blev vurderet i forbindelse med lokalplanen for

projektet, Lokalplan 281 for Slotsholmen (Nyborg Kommune, 2018). Af planen

fremgår det om trafik i anlægsfasen:

"I forbindelse med anlægsfasen på Slotsholmen opsættes logistik ifm. bygge-

pladsen på den sydlige del af Slotsholmen og umiddelbart vest for Kongefløjen.

Adgangen til byggepladsen på Slotsholmen vil skulle ske via Dronningensvej og

alt trafik til og fra byggepladsen skal afvikles via Dronningensvej.

Der vil derfor i nærområdet til Slotsholmen forekomme gener i form af støj og

vibrationer fra den tunge trafik. Da denne trafik kun vil forekomme i dagperio-

den på hverdage, og kun vil forekomme periodisk med en kort varighed, er det

kommunens vurdering, at generne ikke vil være væsentlige. For at reducere ge-

nerne for omgivelserne, vil der over for entreprenørerne blive anvist køreruter

samt tidspunkter for kørsel med tung trafik.

Gener i form af støj og støv fra de enkelte arbejdspladser, vil blive imødegået

ved krav til tidspunkter for anvendelse af særligt støjende maskiner og aktivite-

ter, samt krav til indretning og placering af arbejdspladserne. Derved sikres en

størst mulig hensyntagen til nærområderne til Slotsholmen og torvet.

For at begrænse generne fra anlægsarbejdet og den tunge trafik til og fra byg-

gepladsen stiller Nyborg Kommune krav til bygherren. Disse krav vil både sætte

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

103

en begrænsning på arbejdstidspunkter, herunder for særlig generende dele af

arbejdet, vil sikre at den tunge trafik ikke ledes igennem den centrale by, men i

stedet via Dronningensvej, at byggeplads og skurby indrettes mest hensigts-

mæssigt ift. støjgener, at der skal tages forholdsregler vedr. støvspredning, og

at vibrationer ikke må påvirke de omkringliggende ejendomme væsentligt:

›

Begrænsning af tidspunkter for særligt støjende og vibrationsgivende akti-

viteter

Krav til indretning og placering af arbejdspladser i forhold til forureningsføl-

somme omgivelser, f.eks. boliger

Afhjælpende foranstaltninger mod støvgener

Køreruter og kørselstidspunkter for tung transport"

Der er ikke siden lokalplanen sket væsentlige ændringer

–

hverken af projektets

omfang eller af trafiksituationen - hvorfor denne beskrivelse og vurdering fortsat

må gælde. Hertil kommer, at allerede udførte renoverings- og nedrivningsarbej-

der samt de udestående anlægsarbejder er blevet fordelt på en længere tidspe-

riode.

På den baggrund vurderes påvirkningen fra trafikken i forbindelse med anlægs-

arbejderne at være

lille.

9.3.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen

Konsekvenserne for trafikken blev vurderet i forbindelse med lokalplanen for

projektet, Lokalplan 281 for Slotsholmen (Nyborg Kommune, 2018). Af planen

fremgik det om trafik i driftsfasen:

Udvikling i trafikkens omfang

Trafikken i Nyborg forventedes iflg. trafikfremskrivningerne generelt at stige

frem mod 2024. Det skyldes først og fremmest den almindelige trafikudvikling.

Men også genåbningen af Nyborg Slot vil betyde en forøgelse af trafikken på

indfaldsveje og udvalgte veje i det centrale Nyborg. Generelt planlagde kommu-

nen gennem forbedret skiltning at flytte trafikken til de veje, der bedst kan

håndtere den, og på samme måde at reducere søgetrafik for parkering.

Kommunen har oplyst, at disse foranstaltninger, inkl. parkeringshenvisningerne

er gennemført og fungerer efter hensigten.

Gæster til Nyborg Slot som følge af slotsprojektet ventes den gang og i dag at

ville stige fra de tidligere ca. 20.000-30.000 besøgende inden lukningen (31. de-

cember 2017), til ca. 100.000 pr. år. Antallet af betalende gæster til specielle

arrangementer forventes at stige fra tidligere ca. 40.000 til ca. 100.000 per år.

Det forventede antal besøgende på dage med store events få gange årligt ved

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

104

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Nyborg Slot forventes ligeledes også i dag at være ca. 25.000. Der er i vurderin-

gen heraf regnet med en 1 bil per 4,4 besøgende, hvilket på dage med store

events resulterer i en betydelig ekstra trafik.

I forbindelse med miljøvurderingen af lokalplanen blev der af Nyborg Kommune

(Nyborg Kommune, 2017) foretaget modelberegninger i 2014 og vurderinger for

trafikken tre år efter Nyborg Slot ventedes at genåbne (Den forventede genåb-

ning var i 2024). Der blev beregnet og vurderet dels den forventede basis-trafik

i forbindelse med normale besøgsdage, dels trafikken i forbindelse med arrange-

menter.

For basissituationen på de fire ankomstruter var prognosen:

›

Storebæltsvej (ml. Enghavevej og Slipshavnsvej): Stigning i antallet af biler

fra 7.700 i 2014 til 8.900 i 2024

–

eller 15%.

Vestergade (ml. Christianlundsvej og Lindealleen): Stigning i antallet af bi-

ler fra 10.100 i 2014 til 11.400 i 2024

–

eller 12%.

Fynsvej (ml. Romsøvej og Lyøvej): Stigning af antallet i biler fra 4.800 i

2014 til 5.500 i 2024

–

eller 14%.

Dyrehavevej (ml. Kastanievej og Avernakke): Stigning i antallet af biler fra

5.900 i 2014 til 6.600 i 2024

–

eller 11%.

Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljøkonsekvensrap-

port oplyst, at der med de planlagte udbygninger i området er ved at blive set

på kapaciteten af rundkørslen på Storebæltvej/Enghavevej/Holmens Boulevard.

Den ekstra trafik til slottet vil påvirke kapaciteten i rundkørslen og indgår i disse

overvejelser.

For basissituationen på andre ruter i Nyborg var der tilsvarende stigninger.

F.eks.

›

På Strandvejen, syd for bymidten, fra 11.200 til 12.400

–

eller 10%.

På Adelgade fra 7.000 til 7.800

–

eller 11%.

Modelberegningerne omfattede også trafik for en situation med et arrangement

på Nyborg Slot, med ekstra 6.000 tilkørende bilister. Her viste prognosen, at der

på sådanne dage kan ske en fordobling af trafikken på centrale gader, såsom

Vestervoldgade, Østervoldgade og Nørrevoldgade ift. 2014-niveauet.

Det var vurderingen, at trafikken i forbindelse med sådanne events kan få be-

tydning for trafikafviklingen i byen, især ved flaskehalse, kryds, mv., og vil

kunne medføre afledte effekter såsom forøget støjniveau på belastede stræknin-

ger, lokal partikelforurening og klimabelastning i form af

CO₂-udledning.

Sådanne events vil dog oftest falde på dage, hvor trafikken i byen er mindre end

hverdagstrafikken. De vil oftest være på lørdage i højsæsonen, mens den gene-

relle trafik er størst på hverdage.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

105

Samlet vurderes det derfor, at der vil være tale om en

moderat

påvirkning på

den trafikale afvikling som følge af projektet, men at Kommunen vil arbejde

mod, at kapaciteten ikke giver anledning til problemer med fremkommelighe-

den.

Trafiksikkerhed

En trafikstigning som den beregnede på en del af vejene i Nyborg kan give ud-

fordringer i forhold til trafiksikkerheden, hvilket dog løbende imødegås ved kom-

munens løbende planlægning og tilpasninger af veje og kryds samt en forbedret,

mere tydelig parkeringshenvisning og skiltning. Der er etableret parkeringshen-

visning, og der forventes på nuværende tidspunkt kun etableret mere skiltning

eller henvisning, hvis der etableres nye parkeringspladser.

I forbindelse med større arrangementer i byen må større grupper af besøgende

forventes at færdes til fods i bykernen. Også dette er en del af den almindelige

byudvikling, men kan specielt gøre sig gældende ved arrangementer i relation til

slottet eller andre arrangementer.

Kommunen har igennem de seneste år planlagt og udført forbedringer af fod-

gængerruter fra bl.a. Nyborg Station ind til bykernen, med fokus på bedre at

kunne håndtere den større mængde af besøgende. Ankomstområder i bykernen

og fodgængerpassager er forbedret og forskønnet, og der er etableret vej-vis-

ning og formidling, der understøtter også trafiksikkerheden.

Samlet vurderes det derfor, at der vil være tale om en

lille

påvirkning af trafik-

sikkerheden, idet den kommunale planlægning og drift af vejarealerne indebæ-

rer en fortsat håndtering og forbedring af forbedring af forholdene.

Turistbusser

Der vil ikke blive parkeringsplads for turistbusser ved slottet. Derimod planlæg-

ges der en afsætningsplads på Slotsgade/Dronningensvej, lige syd for slottet,

der kan anvendes til dårligt gående.

Øvrige turistbusser vil skulle afsætte passagerer andre steder, f.eks. på Nyborg

Havneparkering, hvorfra turisterne kan gå gennem byen til slottet, en tur på ca.

600 m. Se Figur 9-2.

Det forventes derfor, at der maksimalt kommer 2-3 turistbusser til Nyborg Slot

på en travl dag i højsæsonen. Det meste af året vil det være et væsentlig lavere

antal med ca. 1 om ugen. (Nyborg Kommune, 2018). Estimatet er i forbindelse

med denne miljøkonsekvensrapport bekræftet af museet, der oplyser, at det er

et kvalificeret skøn ud fra erfaringer med sammenlignelige besøgssteder, og at

disse skøn er det bedste bud på et fremtidigt scenarie for besøgstal og flow.

Påvirkningen fra turistbusser vurderes derfor at være

ubetydelig

på almindelige

besøgsdage, for så vidt angår afsætninger ved slottet, men

væsentlig

på dage

med særlige events, hvor der dog vil være særlige planer for trafikregulering,

også af busser (Nyborg Kommune, 2017).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

106

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 9-2

Adgangsveje til Nyborg Slot. Kilde: Bilag 7 til miljøvurderingen af lokalplanen

(Nyborg Kommune, 2017)

For så vidt angår afsætninger af buspassagerer ved havnen har Kommunen ud-

talt ifm. udarbejdelsen af denne miljøkonsekvensrapport, at denne afsætnings-

plads forventes at kunne skabe problemer i forhold til trafiksikkerheden, fordi

det vil være nødvendigt for busserne at bakke. Påvirkningen vurderes derfor her

at være

moderat.

Forholdet må indgå i kommunens fortsatte arbejde med vej-

net og trafikregulering i Nyborg.

Parkering

Der er af Nyborg kommune foretaget undersøgelser af parkeringsforholdene og

de forventede behov i fremtiden, dels i lyset af den generelle trafikudvikling,

dels i lyset af den øgede aktivitet som følge af projektet Nyborg Slot.

Hovedkonklusionen er, at der for hverdagssituationer i Nyborg, nu og i fremti-

den, ikke vil være mangel på parkeringspladser. Undersøgelserne viser bl.a., at

belægningsprocenten for parkeringspladserne i Nyborg bymidte i spidstimerne

(13-15), både på hverdage og i weekenden, lå på 50-55. Dvs., at 45-50% af

parkeringspladserne var tilgængelige på ethvert givent tidspunkt i spidsbelast-

ningstimerne. Det svarer til ca. 900 ledige pladser.

Arbejdet med vurdering af belægningsgrader foregår fortsat, idet kommunen

finder at de tidligere vurderinger skal opdateres. Der vil i foråret 2024 ses på

belægningsgraden. Planlægning og tiltag vedrørende parkeringsarealer indgår

som en del af kommunens fortsatte arbejde med trafikafviklingen i byen.

Betjeningen af Nyborg Slots besøgende forventes ikke at medføre et merbehov,

der vil overstige ca. 150 biler under normale forhold. Det er derfor vurderet, at

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

107

der er tilstrækkelig rummelighed til at dække det fremtidige behov under nor-

male forhold.

For særlige arrangementer i byen blev det i undersøgelserne estimeret, at der

kan være et merbehov på 1.600-4.200 P-pladser. Undersøgelsen konkluderede,

at det i de fleste tilfælde vil være muligt at dække parkeringsbehovet ved sær-

lige arrangementer med op til 25.000 besøgende. Dette kræver dog en særlig

planlægning på disse dage, hvor der anvises midlertidige parkeringspladser, som

vist på Figur 9-3.

Figur 9-3

Parkeringspladser og ruter for fodgængere. Kilde: Bilag 11 til miljøvurderin-

gen af lokalplanen (Nyborg Kommune, 2017).

De kommunale vurderinger, som i forbindelse med lokalplanen blev fremskrevet

til 2024, hvor projektet den gang var tiltænkt at være udført, skal i dag vurde-

res i forhold til en fremskrivning til et tidspunkt hvor projektet nu er fuldført

(forventeligt 2028-2030). Ved fremskrivning af de beregnede belastninger til

2030, skal disse forøges med ca. 5%, ved anvendelse af en vækst per år på

0,7%, som angivet ud fra Vejdirektoratets trafikmodel "GMM" (Vejdirektoratet,

2023). Dette vil dog ikke medføre væsentlige ændringer af disse vurderinger,

der således fortsat kan regnes for gældende.

I og med at det i de kommunale trafikvurderinger fremgår, at der er tilstrække-

ligt med parkeringsmuligheder under spidsbelastningssituationer i hverdagene,

vurderes påvirkningen at være

lille.

I forbindelse med særlige events, som ikke er sammenfaldende med normale

spidsbelastningssituationer i hverdagene, vil der være en påvirkning. Med en

forventet 5% forøget trafik (og forventeligt også parkeringsbehov) som følge af

fremskrivningen, vurderes påvirkningen ved særlige events være

væsentlig.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

108

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Nyborg Kommune har oplyst, at de i 2023 vedtog en helhedsplan for Svane-

damsparken og stationsområdet i Nyborg. Det er her planen at etablere 261

ekstra p-pladser i forhold til de eksisterende i området. Ved afhjælpning gennem

trafikregulering på de nævnte mærkedage og anvisning af midlertidige parke-

ringspladser på Eksercerpladsen og andre steder, (jf. Figur 9-3 de ekstra plan-

lagte p-pladser, vurderes virkningen af være

moderat.

9.3.8 Kumulative påvirkninger

Der er i ovenstående kapitel citeret kommunens vurderinger hvor der indgår på-

virkninger på trafik og vurdering som følge af lokalplanen for Torvet lige øst for

projektområdet. Desuden indgår kommunens generelle overvejelser og planer i

forhold til den trafikale afvikling, er behandlet den kumulative trafikafvikling.

9.3.9 Afværgeforanstaltninger

Ved særlige event vil der, som fastsat i miljøvurderingen af lokalplanen, være

behov for midlertidig inddragelse af arealer til parkering, som f.eks. Eksercer-

pladsen.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke er basis for vilkår eller

krav om yderligere afværgeforanstaltninger.

9.3.10 Konklusion

Anlægsfasen: På baggrund af Nyborg Kommunes vurdering, hvoraf det allerede

udførte renoverings- og nedrivningsarbejder samt de udestående anlægsarbej-

der ikke har ændret sig i forhold til omfang og karakter, men alene tidsperioden,

vurderes påvirkningen i anlægsfasen at være

lille.

Driftsfasen:

Det vurderes, at der i driftsfasen vil være tale om en

moderat

påvirkning af Ny-

borgs trafikale afvikling, som følge af projektet. På dage med særlige events vil

der dog kunne ske en

væsentlig

påvirkning, der nødvendiggør særlig planlæg-

ning af trafikafviklingen og parkering i byen. En væsentlig del af disse udviklin-

ger vil dog være knyttet til den generelle samfundsudvikling, hvorfor der lø-

bende foregår planlægning og udførelse af trafikreguleringen og parkeringen i

byen.

For trafiksikkerheden vurderes der at være tale om en

lille

påvirkning. Påvirk-

ningen fra turistbusser vil denne være

ubetydelig

på almindelige besøgsdage,

også så vidt angår afsætninger ved slottet. På dage med særlige events må der

foretages særlige planlægning for trafikafviklingen, også af busser.

Der vil være tilstrækkelig parkeringskapacitet på hverdage, også i spidsbelast-

ningstimerne, og påvirkningen heraf vurderes at være

lille.

I forbindelse med

særlige events må trafikregulering omfatte midlertidige parkeringsarealer. Med

sådan planlægning vurderes virkningen på Parkeringsmulighederne at være

mo-

derat.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

109

Ved afsætning buspassagerer og parkering af busser ved havnen vil der kunne

opstå problemer i forhold til funktionen af pladsen og trafiksikkerheden, idet det

vil være nødvendigt for busserne at bakke. Påvirkningen vurderes derfor her at

være

moderat,

og må indgå i kommunens fortsatte arbejde med trafikafviklin-

gen i Nyborg.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

110

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Biodiversitet

I dette kapitel gennemgås de eksisterende forhold relateret til natur og biodiver-

sitet, som findes inden for eller i umiddelbar nærhed af projektområdet, eller

som står i hydrologisk forbindelse til projektområdet.

Herudover vurderes projektets potentielle påvirkninger på flora og fauna i hen-

holdsvis driftsfase og anlægsfase, ligesom der anvises afværgeforanstaltninger,

hvis de vurderes nødvendige for at undgå eller begrænse væsentlige negative

påvirkninger af natur og biodiversitet.

10.1 § 3-beskyttet natur

10.1.1 Lovgrundlag

Naturbeskyttelseslovens

§ 3 har til formål at beskytte en række lysåbne natur-

11F

typer omfattende heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev, når disse

enkeltvis eller samlet har et areal på mindst 2.500 m².

Herudover er søer med et vandspejl på mindst 100 m² samt naturlige vandløb

omfattet af beskyttelsen. For vandløb gælder, at strækninger eller evt. hele

vandløbet er omfattet af beskyttelsen.

Tilstanden af sådanne naturarealer må generelt ikke ændres, jf. naturbeskyttel-

sesloven. I projektet forventes disse hensyn varetaget gennem anlægsloven.

10.1.2 Metode

Projektområdet er undersøgt i overensstemmelse med teknisk anvisning

til be-

12F

sigtigelse af naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Slotsholmen,

der ikke er vejledende registreret som beskyttet natur, er undersøgt på tilsva-

rende måde. Dvs., der er foretaget kortlægning via databaser og litteratur samt

foretaget feltundersøgelser.

Der er ikke udført undersøgelser af vandløbsstrækningen hverken opstrøms eller

nedstrøms projektområdet, idet påvirkningerne netop vil være afgrænset til pro-

jektområdet, ligesom påvirkningen af overfladevand nedstrøms alene vil være

mht. opløste stoffer, som håndteres i kapitel 11, Overfladevand.

10.1.3 Afgrænsning

LBK nr. 1392 af 04/10/2022 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3

mv. Version 1.05, oktober 2018.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

111

Tabel 10-1

Vurderingskriterier if. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)

Aktivitet / projektelement

Påvirkning af omgivel-

serne

Påvirkning af § 3-beskyt-

tet natur.

Datagrundlag

Afretning af voldgravens

brink med pælesætning,

etablering af en ny gang-

bro samt nedlæggelse af

den eksisterende bro over

voldgraven.

Besigtigelse af naturfor-

hold samt inddragelse af

kommunal viden.

10.1.4 Dokumentationsgrundlag

Foruden data indhentet under feltundersøgelser for relevante områder i som-

merhalvåret 2023 er der indhentet data fra følgende kilde:

›

Registreringer på Danmarks Miljøportal.

10.1.5 Eksisterende forhold

Fæstningsanlægget, bastionerne og voldgraven vest for projektområdet er i

Kommuneplan 2021 for Nyborg Kommune udpeget som Grønt Danmarkskort

(naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindel-

ser) samt lavbundsarealer.

Udpegningerne overlapper i mindre grad med den vestligste del af projektområ-

det. Se Figur 10-1.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

112

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 10-1

Grønt Danmarkskort (naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser)

samt lavbundsarealer i Kommuneplan 2021 Nyborg Kommune.

Sø og vandløb

Slotsholmen, hvorpå Nyborg Slot er beliggende, er omgivet af Slotssøen, der er

kortlagt som både § 3-beskyttet sø og som § 3-beskyttet vandløb. Vandløbet

har på strækningen ikke et navn, men er en omdirigering af Ladegård Å via slu-

ser (på Bastionen mod vest og bag ved Biblioteksholmen mod øst) igennem

Slotssøen. Ladegård Å udspringer fra Ladegård Sø og længere opstrøms Hjulby

Sø. Nedstrøms udmunder åen i Nyborg Havn.

Vandløbet er stærkt modificeret. Ved den relevante strækning til projektområdet

er det en voldgravssø. Der er foretaget besigtigelser af denne sø. Se Figur 10-2.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

113

Figur 10-2

§ 3-beskyttet natur ved projektområdet.

Søen er ved besigtigelse (05/07-2023) vurderet at være en næringsrig sø i mo-

derat naturtilstand med kantsætning i sten og med en artsrig rørskov samt let-

tere grumset vand og vanddybde over to meter. Søen er på grund af kantsæt-

ningen og tilstedeværelsen af mange fisk (hovedsageligt gedder og aborrer) ikke

paddeegnet.

Brinkvegetationen fremstod artsrig, men uden stjernearter. Af nævneværdige

arter fandtes på murværket langs voldgraven en stor forekomst af vedbendbla-

det torskemund, gul lærkespore og engelsød. I og nær den tynde rørskov var

der både gul og hvid åkande, bittersød natskygge, hjortetrøst, grønblomstret

bjørneklo, gifttyde og smalbladet dunhammer. Se Figur 10-3, Figur 10-4 og Fi-

gur 10-5.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

114

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 10-3

Voldgravssøens brink (foto fra besigtigelse).

Figur 10-4

Slottet og voldgraven set fra nordøst (foto fra besigtigelse).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

115

Figur 10-5

Vandløbets kanaliserede forhold ved udløbet bag ved Biblioteksholmen (foto

fra besigtigelse).

Der eksisterer i dag en bro (slotsbroen) fra Biblioteksholmen til Slotsholmen,

som kan ses af Figur 10-6.

Figur 10-6

Slotsbroen set fra Biblioteksholmen mod Slotsholmen (foto fra besigtigelse).

Slotsholmen

Der er ikke kortlagt § 3-beskyttet natur på Slotsholmen. Idet der er udlagt grus

for at beskytte fortidsminderne, er der opstået en vegetationsstruktur, som kan

have karakter af overdrev. Der er, på trods af den korte kontinuitet, foretaget

en besigtigelse af området for at vurdere, om denne kan have opnået status af §

3-beskyttet natur. Det blev ved besigtigelsen registreret 57 plantearter, men

kun én stjerneart (musevikke) og 14 problemarter. Området fremstår med kort

kontinuitet, dominans af ruderatarter og er derfor ikke vurderet at have karakter

af § 3-beskyttet natur. Se Figur 10-7.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

116

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 10-7

Vegetationen på Slotsholmen (foto fra besigtigelse).

10.1.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen

Som det fremgår af afsnit 4.2, vil der mellem bygningerne og voldgraven blive

ryddet krat og terrænreguleret, så bygningskomplekset fremstår enkelt, på en

græsvold med store, enkeltstående træer. Brinken rettes ud med en kant bestå-

ende af egestolper og med tværgående brædder, så kanten står som et præcist

møde mellem vand og græs.

Brinken

Den eksisterende brink er tilgroet og fremstår upræcis. For at give Slotsholmen

et præcist forløb og møde med Slotssøen reguleres den eksisterende brink i en

bredde på 1 m og til dels ud i søen, hvor det er påkrævet. Kantens forløb opret-

tes og kantes med egebrædder og -pæle. Der er tale om en brinkstrækning på

ca. 220 meter.

Der vil ikke være tale om en inddragelse af Slotssøens samlede areal, men alene

en ændring fra den nuværende flade brink til en lodret kant, hvor brinkvegetati-

onen omkring selve Slotsholmen, men ikke i resten af Slotssøen, vil blive fjer-

net. Den fremtidige vanddybde nær den nye brink vil jf. Figur 10-8 stige med

ca. 25 cm (kommunalt projekt, se afsnit 6.3), hvorfor der forventeligt ikke vil

etablere sig en ny rørskov langs med brinken. Dette vil ændre brinkens udtryk,

og sammen med den fysiske påvirkning af gravearbejdet Disse hensyn forventes

at blive varetaget gennem anlægsloven.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

117

Slotsholmens nordlige vold

Terrænet hæves generelt med hensyntagen til de to eksisterende træer, hvor

eksisterende terræn bevares. Træerne på Slotsholmen er ikke fredede. Træerne

på voldskråningerne er primært selvsåede og har sikkert fået lov til at vokse, da

der ikke længere var et formål med at holde skråningerne.

Slotsholmens østlige vold

Det eksisterende terræn bevares generelt og hæves, hvor det er nødvendigt for

at dække fundamenterne på broen. De registrerede fortidsminder dækkes med

minimum 10-20 cm muld med græs. Sydøst for vagttårnet er der to fortidsmin-

der i tegl, der har været synlige i terræn, inden projektet blev påbegyndt. Disse

beholdes fritlagte uden yderligere beskyttelse, som de er i dag.

Slotsholmens sydlige vold

Det eksisterende terræn bevares generelt. De registrerede fortidsminder dækkes

med minimum 10-20 cm muld med græs. I det sydvestlige hjørne møder volden

Slotssøen i en eksisterende stensætning. Denne reduceres i højden, så der ska-

bes en naturlig og niveaufri overgang fra Slotssøens stenkant langs Slotsgade

(eksisterende kote 4.83) til brinken (kote 4.30) på Slotsholmen.

Figur 10-8

Principskitse af brink. Kilde: Projektforslag 2020.

Slotsbroen

Den eksisterende slotsbro nedlægges, og der opføres en ny med forløb begyn-

dende syd for vagttårnet og derefter over Slotssøen foran vagttårnet, ca. 20

meter syd for den eksisterende bros forløb. Se Figur 10-9.

Broen etableres med to bropiller i Slotssøen. Se Figur 10-10.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

118

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 10-9

Principskitse af slotsbro set fra oven. Kilde: Projektforslag 2020.

Figur 10-10

Principskitse af slotsbro set fra siden. Kilde: Projektforslag 2020.

Konsekvenser for udførte arbejder siden 2018

Nedrivningen af bygninger og fældning af beplantning på Slotsholmen i perioden

2018-2020 har ikke påvirket beskyttet natur, da området forinden var gårds-

plads med slået græsplæne.

Samlet

Rydning af brinkvegetationen, den højere vandstand ved den fremtidige brink

samt nedrivning og opbygning af ny bro over Slotssøen vil påvirke § 3-beskyttet

natur og kan medføre en tilstandsændring, men ikke en indskrænkelse af søens

areal, hvorfor påvirkningen vurderes at være

moderat.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

119

Det vurderes, at der for at undgå en sedimentpåvirkning fra anlægsarbejderne

på Slotssøen og vandløbet nedstrøms skal indarbejdes afværgetiltag som siltgar-

din i Slotssøen. Dette vil afgrænse sedimentpåvirkningen af arbejderne til brin-

ken.

10.1.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen

Efter endt anlægsarbejde vil Slotsholmen fortsat fremstå uden forekomst af be-

skyttet natur, og der vil ikke ske yderligere ændringer af søens brinker i driftsfa-

sen.

Der vil derfor

ingen

påvirkning være af beskyttet natur i driftsfasen. Overflade-

vand og tilførsel af næringsstoffer/miljøfarlige stoffer behandles i Kapitel 11.

10.1.8 Kumulative påvirkninger

Der er ikke kendskab til andre planer eller projekter, som i samspil med dette

projekt kan medføre påvirkninger, der kumulativt vil kunne udgøre en væsentlig

påvirkning af beskyttet natur i nærheden af projektområdet.

Der er kendskab til, at kommunen i et separat projekt planlægger at hæve

vandstanden i voldgraven med op til 25 cm, idet vandstanden særligt imellem

Biblioteksholmen og Torvet er lav og i nogle år helt udtørrer. Nybyggeriet på

Slotsholmen er designet med dette i tankerne, og dette fremgår blandt andet af

de planlagte terrænændringer og ændringer af brinkhold, hvor både nuværende

og fremtidig forventet vandstand kan ses på de figurer, der vedrører brinkforhol-

dene.

10.1.9 Afværgeforanstaltninger

Det vurderes, at der i forbindelse med anlægsarbejderne til ændringen af brin-

kerne skal anvendes siltgardin.

10.1.10

Konklusion

Rydning af brinkvegetationen og nedrivning samt opbygning af ny bro over

Slotssøen vil påvirke § 3-beskyttet natur i form af en tilstandsændring, men ikke

en indskrænkelse af søens areal, hvorfor påvirkningen vurderes at være

mode-

rat.

Efter endt anlægsarbejde vil Slotsholmen fortsat fremstå uden forekomst af be-

skyttet natur, og der vil ikke ske yderligere ændringer af brinken i driftsfasen.

Der vil derfor

ingen

påvirkning være af beskyttet natur i driftsfasen.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

120

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

10.2 Beskyttede arter

10.2.1 Lovgrundlag mv.

Artsbeskyttelse i Danmark er primært reguleret via:

›

EU's habitatdirektiv

13F

Habitatbekendtgørelsen

14F

Artsfredningsbekendtgørelsen

(en dansk regulering af artsbeskyttelsen)

15F

Den danske rødliste

(en faglig liste over truede plante- og dyrearter).

16F

EU's habitatdirektiv fra 1992

og den danske implementering i habitatbekendtgø-

relsen har til formål at fremme biodiversiteten i medlemslandene ved at definere

en fælles ramme for beskyttelsen af naturtyper og arter, der er opført på direkti-

vets bilag I (naturtyper) og bilag II (dyre- og plantearter).

Direktivet er blandt andet implementeret i dansk lov i

habitatbekendtgørelsen

ved udpegning af særlige beskyttelsesområder, såkaldte habitatområder, der

indgår (sammen med fuglebeskyttelsesområder) som en del af udpegnings-

grundlagene for Natura 2000-områderne i Danmark. I habitatområderne skal

der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturty-

per, som området er udpeget for.

Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområ-

der for naturtyper på bilag I og dyre- og plantearter på bilag II, men også om at

medlemslandene skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en

streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og

plantearter, der er nævnt i direktivets bilag IV.

Af habitatdirektivet fremgår det, at medlemslandene skal indføre en streng be-

skyttelse af en række dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets artikel

12 og bilag IV, uanset om disse forekommer inden for eller uden for et Natura

2000-område.

Disse dyrearter omtales i daglig tale som bilag IV-arter og dækker over en lang

række forskellige dyr: Alle arter af hvaler, alle 17 danske arter af flagermus, od-

der, ulv, hasselmus, birkemus, bæver, tykskallet malermusling og markfirben

samt flere arter af padder, insekter, planter og en enkelt art af fisk (snæbel).

For dyrearter omfattet af bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod:

13 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

og planter

14 BEK nr. 1098 af 21/08/2023 Bekendtgørelse om udpegning og administration af inter-

nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

15 BEK nr. 521 af 25/03/2021 Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter

og pleje af tilskadekommet vildt

AU Ecoscience - Den danske Rødliste

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

121

›

Forsætligt indfangning eller drab

Forsætlig forstyrrelse, især når de yngler eller overvintrer

Opbevaring

Transport m.m.

At yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges.

Yngleområder omfatter områder, som er nødvendige for dyrenes parring eller

kurtisering, fødsel eller opvækst af unger. Definitionen dækker også arealer i

nærheden af selve yngleområdet, hvis afkommet er afhængigt af disse arealer.

Rasteområder defineres som områder, der er vigtige for at sikre overlevelsen af

enkelte dyr eller bestande, når disse er i hvile. Rasteområder er således områ-

der, hvor dyrene i eller uden for yngletiden opholder sig for at hvile, sove eller

overvintre, opholder sig i skjul i større koncentrationer eller opholder sig for at

opfylde vigtige livsfunktioner.

For både yngle- og rasteområder gælder, at områder, der benyttes løbende

hvert år eller med års mellemrum, skal beskyttes, selv når de ikke aktuelt be-

nyttes af de pågældende arter.

Beskyttelsen indebærer, at yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearter som

udgangspunkt ikke må beskadiges eller ødelægges af aktiviteter, der ansøges

om eller planlægges for. Områder, der benyttes til fødesøgning, er kun omfattet

af beskyttelsen, hvis de samtidigt bruges som yngle- eller rasteområde.

Overordnet set skal det sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågæl-

dende bestands yngle- og rasteområder samlet set opretholdes på mindst

samme niveau som hidtil. Økologisk funktionalitet skal vurderes ud fra en bred

økologisk betragtning af det samlede leveområde for en population af en given

art, snarere end for enkelte lokaliteter og delpopulationer.

Habitatbekendtgørelsen opstiller følgende principper, som er relevante for be-

skyttelse af visse arter i forbindelse med uddybningen (Miljøstyrelsen, 2020a).

›

Der må ikke meddeles tilladelse til projekter eller vedtages planer m.v., der

kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de såkaldte bi-

lag IV-dyrearter i deres naturlige udbredelsesområder.

›

Ved vurderingen kan anvendes princippet om økologisk funktionalitet (en

bred økologisk betragtning) af yngle- eller rasteområder.

Yngle- eller rasteområderne er en vigtig del af bilag IV-arternes levesteder.

Yngle- eller rasteområderne må ikke beskadiges eller ødelægges, jf. habitatbe-

kendtgørelsens § 10.

Beskyttelsen gælder ikke for områder, hvor arterne søger føde, medmindre de

er nødvendige for at sikre arternes ynglesucces eller samtidig bruges som yngle-

eller rasteområde.

Yngleområder indeholder områder, som er nødvendige for:

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

122

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

›

Parring eller kurtisering

Redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning

Opvækst af yngel og unger

At sikre reproduktion, herunder fødeområder.

Definitionen dækker også områder i nærheden, hvor afkommet er afhængigt af

disse arealer. Yngleområder, som benyttes løbende hvert år eller med års mel-

lemrum, skal beskyttes, selv når de ikke aktuelt benyttes af de relevante arter.

Yngle- eller rasteområdet vil i de fleste tilfælde omfatte mere end blot lige den

plet, hvor ynglen forekommer.

Rasteområder defineres som områder, som er vigtige for at sikre overlevelsen af

enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile.

Rasteområder er således områder, hvor arten i eller uden for yngletiden ophol-

der sig:

›

For at hvile, sove eller overvintre (dvale)

I skjul i større koncentrationer (flokke)

For at opfylde vigtige livsfunktioner (solbadning eller lignende).

Rasteområder, som benyttes løbende hvert år eller med års mellemrum, skal

beskyttes, selv når de ikke aktuelt benyttes af de relevante arter.

Rasteområder kan ofte være vanskeligere at stedfæste i praksis, men også ra-

steområder kan som regel defineres ud fra en bredere økologisk betragtning og

kan omfatte netværk af lokaliteter med eller uden sammenhæng til yngleområ-

derne.

Artsfredningsbekendtgørelsen

har til formål at beskytte visse arter af planter og

dyr mod indsamling og drab. I bekendtgørelsen er der fastsat regler om indsam-

ling/indfangning, handel, opbevaring og transport. Miljøstyrelsen kan i særlige

tilfælde dispensere fra bestemmelserne.

Den danske Rødliste

er en optegnelse over danske dyre-, plante- og svampear-

ter, der er i risiko for at uddø. Rødlisten angiver den pågældende arts trusselsni-

veau og antal, samt om artens levesteder er stabile eller i frem- eller tilbage-

gang. Det er en faglig liste, der ikke i sig selv afkaster retstilstande, men kan

anvendes i lovgivning, forvaltning og undersøgelser.

I dette projekt er primært undersøgt rødlistede planter eller dyr, som bevæger

sig langsomt og/eller ikke bevæger sig over store afstande. Det er ikke vurderet

relevant at undersøge rødlistede fugle, da projektets potentielle påvirkninger er

lokale og tidsbegrænsede, da området ikke udgør et vigtigt levested for rødli-

stede fugle, og da fuglene hurtigt vil kunne flytte sig væk fra forstyrrelserne i

anlægsperioden og vende tilbage efter endt anlægsarbejde.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

123

10.2.2 Metode

Undersøgelser af flagermus er foretaget efter den tekniske anvisning til overvåg-

ning af flagermus. (Overvågning af Chiroptera sp., TA. nr.: A04 V3 fra 2018).

Der er derfor foretaget undersøgelser efter dagsrastelokaliteter med ultralydsud-

styr i flagermusenes yngleperiode (20. juni - 7. august) og i sensommeren (16.

august - 15. september), hvor flagermus benytter de såkaldte mellemkvarte-

rer

til dagsrast, inden de starter deres egentlige overvintring (dvaleperioden).

17F

Der er for begge perioder foretaget undersøgelser med en kombination af auto-

matiske lyttebokse

(opsat i seks dage i yngleperioden og tre dage i sensom-

18F

meren og placeret i hovedbygningen, vagttårnet samt ved udendørsarealerne)

og håndholdte detektorer

(to mand i en nat i hver periode, hvor bygningerne

19F

er undersøgt udefra). Der blev udlagt automatiske lyttebokse på alle etager i ho-

vedbygningen og i vagttårnet.

Figur 10-11

Skråfoto af Nyborg Slot samt markeringer (røde prikker) af, hvor der har

været placeret automatiske lyttebokse. Markeringerne på bygningerne indi-

kerer placeringen på hver etage i henholdsvis hovedbygningen og vagttår-

net.

Hovedbygningen og vagttårnet på Nyborg Slot er ligeledes vurderet egnet som

potentielt overvintringshabitat for flere arter af flagermus. Der blev derfor fore-

taget undersøgelser med håndholdt ultralydslytteudstyr (1 nat

–

2 mand) ultimo

I sensommeren (15/8-15/9) er ungerne flyvefærdige, og flagermusene benytter gene-

relt landskabet i en større skala end i yngletiden. I denne periode benytter de ofte andre

lokaliteter til deres dagsrast

–

de såkaldte mellemkvarterer.

Af mærket Song Meter Mini Bat Ultrasonic Recorder

Af mærket Elecon batlogger M2

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

124

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

oktober for at kortlægge, om bygningerne ved Nyborg Slot benyttes som over-

vintringshabitat

20F

Der er ikke udført feltundersøgelser efter odder, markfirben, nordlig fugleedder-

kop eller øvrige bilag IV-arter og fredede arter, idet vurderingerne for disse arter

i stedet er udført ud fra kendt viden og optegnelser samt en feltvurdering af pro-

jektområdets egnethed som levested for dem.

10.2.3 Afgrænsning

Tabel 10-2

Vurderingskriterier if. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)

Aktivitet / projektelement

Påvirkning af omgi-

velserne

Mulig påvirkning på

arter listet på habi-

tatdirektivets bilag

IV som følge af an-

lægsarbejdet.

Mulig påvirkning af

flagermus i driftsfa-

sen som følge af

f.eks. ændret lys-

sætning.

Datagrundlag

Anlægsarbejder på/ved

bygninger med forekomst

af flagermus.

Anlægsarbejder i vold-

gravsbrinken.

Ændret belysning af Slots-

holmen og Slotssøen.

Besigtigelse af naturforhold, fla-

germusundersøgelser samt ind-

dragelse af kommunal viden.

Ligeledes inddrages kommunens

tidligere viden fra miljøvurderin-

gen af lokalplanen om forekom-

sten af flagermus fra før renove-

ringsarbejderne. Der anvendes

historiske fotos til vurdering af

nedrevne bygningers egnethed

for flagermus.

10.2.4 Dokumentationsgrundlag

Foruden data indhentet under feltundersøgelser for relevante områder i som-

merhalvåret 2023 er der indhentet data fra følgende kilder:

›

Danmarks Miljøportal

Arter.dk

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV

Forvaltningsplan for flagermus

Dansk Pattedyrsatlas.

I flagermusenes vinterkvarter kan man i efteråret (oktober) og igen i perioden medio

marts - medio april opleve fænomenet

”sværmning”, som er flagermus,

der har indfundet

sig vinterkvarteret, men som endnu ikke har påbegyndt den egentlige dvale, eller flager-

mus, som er vågnet fra vinterdvalen, men som endnu ikke har forladt vinterrastelokalite-

ten. Specielt kan man i oktober lytte efter territoriehævdende hanner, da disse prøver at

lokke hunnerne med i vinterdvalen.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

125

10.2.5 Eksisterende forhold

Padder

De foretrukne ynglehabitater for padder er små og lavvandede vandhuller med

flade brinker, en bredzone med divers vegetation og uden overskyggende ved-

planter samt tilstedeværelsen af nærliggende rasteområder i form af skov, mo-

ser, enge eller andre områder med naturværdi. Denne type vandhuller har lav-

vandede zoner, hvor vandet kan blive opvarmet af solen, og hvor haletudser/lar-

ver kan gemme sig. Manglende vegetation, stejle brinker og tilstedeværelsen af

fisk, som spiser haletudserne/larverne, gør et vandhul mindre egnet, eller di-

rekte uegnet, som ynglevandhul.

Der er ingen registrerede forekomster af padder i Slotssøen. De nærmeste pad-

deregistreringer er af butsnudet frø og skrubtudse, som forventeligt har været

rastende individer i udkanten af Nyborg by. Nærmeste registrering af bilag IV-

padder er stor vandsalamander og spidssnudet frø ved et vandhul i skovområdet

ca. 2,3 km nord for Nyborg by, ved motorvejen.

Nyborg Kommune har om arter i Slotssøen bemærket, at der er en forekomst af

gedder (Esox lucius), men også andre rovfisk som havørred og skaller. Sam-

menholdt med voldgravens meget stejle skråninger har kommunen tidligere vur-

deret, at voldgraven ikke er egnet levested for padder. Dette er forsat Nyborg

Kommunes vurdering.”

Der forekommer lavvandede zoner, særligt bag ved Biblioteksholmen, men disse

fremstår med helt lodrette stensætninger.

Figur 10-12

Lavvandet zone bag ved Biblioteksholmen.

Der forekommer ikke registreringer af padder i Slotssøen, og på baggrund af

kommunens udtalelse samt COWIs besigtigelse i sommeren 2023 af brinken og

vurdering af Slotssøens egnethed, som stemmer overens med kommunens ud-

talelse, er det vurderingen, at Slotssøen ikke udgør et yngle- eller rasteområde

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

126

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

for padder. Af samme årsag vurderes det, at Slotsholmen ikke har nogen funk-

tion som rasteområde for padder.

Markfirben

Markfirben yngler på en række forskellige typer af levesteder, lige fra menne-

skeskabte levesteder såsom vejskråninger, jernbaneskråninger og råstofgrave

(typisk grusgrave) til naturlige levesteder som overdrev, heder, højmoser,

strandenge, klitter og kystskrænter. Kendetegnende for disse yngleområder er,

at de indeholder solvendte skråninger med veldrænede, løse jordtyper og spar-

som bevoksning, typisk lave urter eller et løst dække af græsser. Rasteområ-

derne om vinteren skal være veldrænede og solvendte skråninger.

Slotsholmens gårdsplads er midlertidigt belagt med grus, der har ligget der

nogle år for at beskytte de underjordiske fortidsminder. Dette betyder, at områ-

det teoretisk set kan være egnet for markfirben, men da der ikke er forekomster

af sydvendte skråninger til solbadning eller vinterrast, samt da nærmeste regi-

strering af arten er vest for Ringe by i en afstand af ca. 25 km mod vest, kan

det ikke antages, at arten vil være til stede inden for projektområdet.

Det er på den baggrund vurderingen, at området ikke udgør et yngle- eller ra-

steområde for markfirben.

Odder

Odderen er tilpasset et liv i vand og lever derfor i tilknytning til vådområder.

Den findes såvel i stillestående som rindende vand, i både saltvand og fersk-

vand. Søer og moser med store rørskovsområder er især velegnede levesteder

for odderen.

Odderen er territoriehævdende og kræver meget plads. Hannens territorium kan

omfatte mere end 10 km vandløb, mens en hun kan nøjes med noget mindre. Er

der en sø i området, vil hunnen ofte leve her sammen med ungerne. Ved at

hævde så store territorier adskiller odderen sig væsentligt fra andre af vores

rovdyrarter. Er levestedet ikke optimalt for odderen, vil den færdes i et endnu

større område. Dette gælder f.eks. i vandløb med dårlige fødemuligheder, i

vandløb med en ringe udviklet bredvegetation og i søområder, hvor den åbne

vandflade i vinterhalvåret er mindsket væsentligt på grund af isdække. Dette

bevirker også, at tætheden af oddere aldrig kan blive særlig stor.

Odderens høje krav til levestedet (rent vand med masser af fisk, egnede steder

til boet, muligheder for skjul, egnede yngleområder og afmærkningsmuligheder)

og en lav tolerance over for menneskelige forstyrrelser gør den anvendelig som

indikator for et godt og varieret vandløbssystem.

Odderen er udpræget nataktiv i størstedelen af sit udbredelsesområde

–

måske

som følge af forfølgelse og forstyrrelser. Om dagen opholder odderen sig i et bo i

en åbrink eller under buske, træer, rødder eller andet, der kan give ly. Boet er

som regel placeret i et afsides beliggende sø- eller moseområde med rørskove

og anden tæt bevoksning.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

127

Nærmeste registrering af odderen er 2,1 km opstrøms i vandløbet (Ladegård Å)

opstrøms Slotsholmen og i forbindelse med Hjulby Sø, hvis omgivelser rummer

store moseområder og zoner med tagrør, som er egnet levested for arten. Se Fi-

gur 10-13.

I modsætning til Hjulby Sø har Slotssøen, hvis forbindelse med Ladegård Å des-

uden er rørlagt under Bastionen, meget stejle og tæt bevoksede brinker uden

nævneværdige zoner af rørskov, og den er omkranset af bebyggelse og menne-

skelig færdsel på Torvet, gågade og stier. Dette egner sig ikke som rasteområde

for odder.

Det er på denne baggrund vurderingen, at området ikke udgør yngle- eller ra-

steområde for odderen.

Figur 10-13

Nærmeste registrerede forekomst af odder er 2,1 km opstrøms i Ladegård Å

ved Hjulby Sø.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

128

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 10-14

Brinkerne er stejle, og rørskoven er smal.

Figur 10-15

Der er høj forstyrrelse fra bebyggelse omkring Slotssøen.

Nordlig fugleedderkop

Nordlig fugleedderkop (Atypus

affinis)

er Danmarks eneste fugleedderkoppeart

og måler 7-15 mm. Arten har kun dokumenteret forekomst få steder i Danmark.

Arten kan ses via de sokformede og jordbeklædte overjordiske dele af fangspin-

dene mellem lave urter. Selve edderkoppen gemmer sig i den underjordiske del,

og kun i oktober måned kan man være heldig at se hannen vandre rundt for at

opsøge hunnens spind.

Arten forekommer på sydvendte skråninger med sparsom vegetation, hvor be-

tingelserne er til stede for denne varmekrævende art.

Der er på arter.dk registreret (validerede) fund af arten uden for projektområdet

på de sydvendte dele af Nyborg Slots bastion umiddelbart vest og nordvest for

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

129

projektområdet, jf. Figur 10-16. Det må på den baggrund lægges til grund, at

arten lever i området. Arten er ikke en bilag IV-art.

Figur 10-16

Registreringer af nordlig fugleedderkop.

Flagermusundersøgelser i 2023

–

overordnede resultater

Der er i Danmark registreret 17 arter af flagermus, hvor af de 14 af arterne fo-

rekommer regelmæssigt. Alle arter er bilag IV-arter. Der er store regionale for-

skelle på antallet af flagermus og på, hvilke arter der findes i et givet område. I

forbindelse med kortlægningen af flagermus i 2023 er der ved Nyborg Slot regi-

streret følgende arter: dværg-, trold-, pipistrel-, brun-, syd-, vand-, frynsefla-

germus (kun i sensommeren) og brun langøre

21F

De forskellige arter af flagermus har vidt forskellige krav til deres yngle- og ra-

stelokaliteter og fordeler sig som oftest som følgende (Møller & Baagøe, 2011):

Tidligere bare kaldet langøret flagermus.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

130

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Tabel 10-3

Flagermusarter og deres fortrukne yngle- og rastesteder.

Dansk navn

Latinsk navn

Sommer/sensom-

mer

Træer/bygninger

Vinter

Vandflagermus

Myotis daubentonii

Træer/under jor-

den

Brunflagermus

Sydflagermus

Brun langøre

Nyctalus noctula

Eptesicus serotinus

Plecotus auritus

Træer

Bygninger

Træer/bygninger

Træer

Bygninger

Træer/bygnin-

ger/under jorden

Troldflagermus

Dværgflagermus

Pipistrelflagermus

Frynseflagermus

Pipistrellus nathusii

Pipistrellus pygmaeus

Pipistrellus pipistrellus

Myotis nattereri

Træer/bygninger

Bygninger

Træer/bygninger

Flagermusundersøgelser i forbindelse med tidligere projekter på

Slotsholmen

Følgende tekstafsnit er uredigerede uddrag fra miljøvurderingen af lokalplanen

(Nyborg Kommune, 2017).

"Flagermusforekomsten i og ved Nyborg Slot er undersøgt i sommerperioden

(yngletiden) ved i alt 3 besøg i sommeren 2012. Dertil er der undersøgt for vin-

terforekomst af flagermus i hhv. 2013 og igen i 2015. Resultatet af undersøgel-

serne viste, at både vagttårnet og slotskælderen på slottet, tjener som rastested

for flagermus. Der er tale om enkelte eller nogle få overvintrende flagermus

begge steder.

Ved inspektioner af Kongefløjen er der intet tegn fundet på, at loftet, kælderen

eller andre dele af bygningen tjener som sommertilholdssted for flagermus. Det

kan aldrig udelukkes at enkelte flagermus (i yngletiden enlige hanner eller ikke

ynglende hunner) kan have dagopholdssteder i revner og sprækker yderligt på

bygningen.

Der er intet tegn, hverken ved vinter- eller sommerundersøgelser, fundet på ak-

tivitet fra flagermus i de to gule bygninger ved slottet, der nu er nedrevet.

Der er ikke ved undersøgelser observeret flagermusaktivitet, som kan tyde på

udflyvning fra dagkvarter i vagttårnet. Dog må det bemærkes at udflyvning af

nogle få individer eller af den svært detekterbare langøret flagermus, godt kan

være gået upåagtet hen. Ved inspektion af 1. salen i vagttårnet blev der fundet

mange flagermusekskrementer, men det kunne ikke bedømmes fra hvilken års-

tid de stammer. Dette rum og kælderen er vurderet for kølige til, at de kan tjene

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

131

som ynglekolonisted for flagermus. Derimod er det vurderet, at rummene sag-

tens kan tjene som opholdssted for ikke ynglende flagermus i sommerhalvåret.

Der er i forbindelse med udarbejdelse af plejeplan for Nyborg Voldanlæg i 2017

foretaget detaljerede lytninger af flagermus i sommerperioden. Resultater fra

undersøgelser med lyttebokse rundt langs volden omkring slot og omegn, samt

ved undersøgelser med detektor, viser en markant stor aktivitet fra flagermus i

området. Der er i alt registreret 8 forskellige arter af flagermus. Der er tale om

de 8 mest almindelige arter af flagermus."

Tidligere nedrevne bygninger

Der er i perioden 2016-2018 nedrevet to bygninger på Slotsholmen (se Figur

10-17, Figur 10-18 og Figur 10-19).

Figur 10-17

Oversigtskort fra 2016 viser de to nedrevne bygninger (gule pile). Kilde

COWI MultiViewer.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

132

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 10-18

Streetview-foto fra 2016 af den sydlige bygning, der er revet ned. Kilde

COWI MultiViewer.

Figur 10-19

Streetview-foto fra 2016 af den nordlige bygning, der er revet ned. Kilde

COWI MultiViewer.

Bygningerne, der er nedrevet, vurderes på baggrund af de tætte samlinger mel-

lem murværk og tag ikke at have været egnede som levested for flagermus eller

for den sags skyld for øvrige bilag IV-arter. Jævnfør ligeledes det ovenfor cite-

rede uddrag fra miljøvurdering af lokalplanen.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

133

Undersøgelser i yngleperioden 2023

Undersøgelserne med håndholdt lytteudstyr i yngleperioden blev foretaget d. 5.

juli 2023 fra cirka klokken 21:00 til 23:30

–

det vil sige i timerne omkring og

lige efter solnedgang. Vejret på aftenen for undersøgelserne var tørt og med en

frisk vind (4-6 m/sek.) og ca. 14 grader. Der blev alene registreret et enkelt in-

divid af dværgflagermus, der fouragerede omkring træerne mellem hovedbyg-

ningen og voldanlægget mod vest. Da området omkring Nyborg Slot har be-

grænset med læ, vurderes det, at lokalområdets individer af flagermus på denne

lidt blæsende aften har fourageret i mere lukkede miljøer, hvor insekterne ikke

drifter væk.

Ud fra data fra en af lytteboksene placeret udendørs på Slotsholmen vurderes

det, at området omkring Nyborg Slot kun i mindre grad benyttes som fourage-

ringshabitat i yngleperioden. Hovedparten af registreringerne er af dværgflager-

mus, hvor de resterende arter kun er registreret i et relativt lille omfang. Lytte-

boksen var placeret i et træ relativt tæt på Slotssøen, og det var forventet, at

vandflagermus var registreret i langt større omfang, end tilfældet var (se Figur

10-20). Den manglende registrering af vandflagemus

–

på en ellers oplagt loka-

litet

–

kan evt. tilskrives, at Slotssøen er forholdsvist kraftigt belyst af gadelam-

per, lys fra de omkringliggende huse m.m. Vandflagermus vides at være meget

følsomme over for lysforurening af deres fourageringsområder (Bach & Steiss,

2005), (Brinkmann, 2008), (Kuijper, 2008).

Figur 10-20

Graf over registreringer af flagermus. Lytteboksen var placeret i det nordøst-

lige hjørne af Slotspladsen i et større træ tæt ved Slotssøen. Der er mar-

kante peak i registreringerne af dværgflagermus mellem klokken 23:00 og

00:00 og igen omkring klokken 03:00. Disse peak i aktiviteten passer kun

dårligt med ud- og indflyvningstidspunkterne for dværgflagermus og vurde-

res i stedet at være individer, der passerer Slotsholmen i deres transport-

flugt mellem deres dagsrastelokaliteter og deres fourageringsområder.

Der blev ikke registreret sociale lyde og/eller tidlig aktivitet omkring bygnin-

gerne og træerne ved undersøgelserne med håndholdt udstyr, og det vurderes

på den baggrund, at flagermus ikke benyttede Nyborg Slot som ynglehabitat i

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

134

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

sommeren 2023. Denne vurdering understøttes af data fra de automatiske lytte-

bokse placeret ved udearealerne, der udelukkende har registreret orienterings-

skrig og fourageringsaktivitet og få sociale lyde samt ingen større peak i aktivi-

teten lige omkring solnedgang og solopgang.

Ved den automatiske lytteboks placeret i stueetagen i vagttårnet er der adskil-

lige registreringer af sydflagermus og enkelte registreringer af brunflagermus

(Figur 10-22). Brunflagermus har et meget kraftigt skrig

, som sagtens kan

22F

trænge igennem trædøren og blive registreret på den automatiske lytteboks i

vagttårnet. Det vurderes derfor, at registreringerne af brunflagermus stammer

fra individer, der er fløjet forbi vagttårnet i relativt lav højde. Denne påstand un-

derbygges yderligere af, at optagelserne er med relativt svage kald

23F

Registreringer af sydflagermus i vagttårnets stueetage er hovedsageligt foreta-

get natten mellem d. 7 og 8. juli og natten mellem d. 10 og 11. juli med tidligste

registrering ca. 1-2 timer efter solnedgang. Ved begge dage er der et peak i ak-

tivitet omkring kl. 2 om natten. På baggrund af det relativt store antal registre-

ringer vurderes det at være fra individer, der befinder sig inde i vagttårnet.

Denne påstand underbygges yderligere ved, at orienteringsskrigene er kraftige

og efterfulgt af op til to ekkoer (Figur 10-21). Ekkoerne formodes at stamme fra

orienteringslyden, der er reflekteret fra vagttårnets vægge og derved registreret

på den automatiske lytteboks. Det formodes ligeledes, at sydflagermusens ori-

enteringsskrig ikke er kraftigt nok til at kunne producere ekkoer, og lyden der-

ved kunne passere gennem trædøren, hvis individet var uden for vagttårnet.

Orienteringsskrigene vurderes derfor at stamme fra individer, der befinder sig

inde i vagttårnet.

Figur 10-21

Sonogram over orienteringsskrig fra sydflagermus. Som det fremgår af bille-

det, er der op til to ekkoer (markeret med sorte pile øverst) efter oriente-

ringsskrigene (markeret med sorte pile nederst).

Brunflagermusens skrig kan registreres på op til 200 meters afstand, hvor en art som

Flagermusens skrig bliver svagere i amplituden/styrken, jo længere afstand lyden tilba-

brun langøre har så svagt et skrig, at det kun kan registreres inden for ca. 5 meter.

gelægger, eller hvis lyden skal igennem forskellige medier (f.eks. trædøren).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

135

Der er registreret orienteringsskrig, fourageringsaktivitet og et mindre antal so-

ciale lyde. De sociale lyde har karakter af type C

-lyde, der er kendetegnet ved,

24F

at de f.eks. bruges i forbindelse med yngelpleje, kommunikation mellem artsfæl-

ler

og ”gruppesammenhold”

(Middleton, Froud, & French, 2022).

På den baggrund og sammenholdt med at der fire ud af seks nætter (natten

mellem 5 og 6. juli var der ingen registreringer, og perioden er derfor ikke med

på grafen) kun var enkelte registreringer af sydflagermus, vurderes registrerin-

gerne at være fra enkelte individer af hanner, der lejlighedsvist benytter vagt-

tårnet i forbindelse med deres dagsrast. Da der er fri adgang mellem vagttår-

nets tre etager, er der ligeledes enkelte registreringer af sydflagermus på de au-

tomatiske lyttebokse, der har været placeret i kælderen og på loftet. Den pri-

mære aktivitet har dog været i stueetagen. Velvidende at der ikke er tale om

ynglekolonier, er dagrastelokaliteter for enlige hanner dog omfattet af de samme

strenge beskyttelseskrav som ynglekolonier.

Mens der ikke var tegn på, at nogle arter af flagermus benyttede hovedbygnin-

gen og vagttårnet som ynglelokalitet, var der på de automatiske lyttebokse pla-

ceret på loftet i hovedhuset flere registreringer af brun langøre henholdsvis d.

6.-7. (enkelt registrering omkring kl. 22) og d. 7.-8. juli (flere registreringer

mellem kl. 1 og 3 om natten) (se Figur 10-23). Aktiviteten er begrænset, hoved-

sageligt om natten og udelukkende orienteringsskrig. Sammenholdt med den vi-

suelle gennemgang af Nyborg Slot, hvor der blev registreret flere afbidte som-

merfuglevinger og ekskrementer på loftet (se Figur 10-24), vurderes det, at

brun langøre lejlighedsvist benytter loftet på Nyborg Slot som ædeplads

i yng-

25F

leperioden. Da der kun er en enkelt registrering og ingen sociale lyde, vurderes

registreringen foretaget omkring kl. 22 d. 6. juli at være fra en enkelt han, der

har benyttet hovedbygningens loft i forbindelse med sin dagsrast.

Flagermusenes sociale lyde er inddelt i gruppe A-D, der afhænger af, i hvilken forbin-

Langøret flagermus lever i høj grad af natsommerfugle, som den fanger og slæber hen

delse de bliver brugt, f.eks. yngelpleje, advarselsskrig og kurtisering.

til et beskyttet sted, hvor den æder dem. Disse steder betegnes som ædepladser og er

ofte på store åbne lofter. Ædepladserne er vigtige for langøret flagermus og betydende for

det samlede områdes økologiske funktionalitet for denne art. De vurderes på den bag-

grund af kunne sidestilles med yngle-og rastesteder og de strenge beskyttelseskrav, som

disse er underlagt.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

136

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 10-22

Graf over aktiviteten af henholdsvis brun- og sydflagermus i stueetagen i

vagttårnet.

Figur 10-23

Graf over aktiviteten fra brun langøre på loftet af Nyborg Slots hovedbyg-

ning.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

137

Figur 10-24

Sommerfuglevinger og ekskrementer på loftet af hovedbygningen.

Undersøgelser i sensommeren 2023

De håndholdte undersøgelser blev foretaget d. 25. august 2023, hvor vejret var

stille (2-3 m/sek.), og 18 grader. Der var periodiske små regnbyger gennem

hele undersøgelsesnatten. Der blev lyttet fra 1/2 time før solnedgang og cirka

2,5 timer frem. Der blev registreret ganske få overflyvende individer af dværg-

og brunflagermus. Der blev ikke registreret sociale lyde og/eller tidlig aktivitet

omkring bygningerne og træerne, og det vurderes på denne baggrund, at flager-

mus ikke benytter hovedbygningen eller træerne omkring slottet som mellem-

kvarter.

Denne vurdering understøttes af data fra de automatiske lyttebokse, der var

placeret ved udearealerne, og hvor der udelukkende blev registreret oriente-

ringsskrig og fourageringsaktivitet, samt lytteboksene placeret i hovedbygnin-

gen, der slet ikke har registreret flagermus. De automatiske lyttebokse viste ge-

nerelt relativt lidt aktivitet, hvor hovedparten af registreringerne var fra dværg-

flagermus.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

138

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 10-25

Graf over registreringer af flagermus. Lytteboksen var placeret i det nordøst-

lige hjørne af slotspladsen i et større træ tæt ved Slotssøen.

I vagttårnet var placeret automatiske lyttebokse på henholdsvis loft, stueetage

og i kælder i sensommeren. På loftet og i stueetagen var der enkelte registrerin-

ger af brunflagermus. Brunflagermusen har, som tidligere nævnt, et meget kraf-

tig orienteringsskrig, der kan høres (med lytteudstyr) på op til 200 meters af-

stand. Det vurderes på den baggrund, at registreringerne af brunflagermus er

fra individer, der er fløjet relativt tæt på vagttårnet, hvilket ville kunne registre-

res på lytteboksene gennem taget (loftet) og trædøren (stueetagen).

Lytteboksene placeret i kælderen og stueetagen (i vagttårnet) havde flere regi-

streringer af orienteringsskrig, sociale lyde og fouragering fra vandflagermus

(Figur 10-27 og Figur 10-28). På loftet var der også enkelte tidsmæssige lig-

nende registreringer af vandflagermus. De sociale lyde er såkaldte type C-lyde

(se Figur 10-29). På baggrund af lydoptagelser var det muligt at identificere mi-

nimum to forskellige individer af vandflagermus.

Kælderen i vagttårnet er så godt isoleret fra omgivelserne udefra, at det kan

udelukkes, at de registrerede individer er vandflagermus, der fouragerer uden

for bygningen. Dette underbygges af, at der ikke er registreringer af brunflager-

mus (den art med det kraftigste skrig) fra boksene i kælderen og kun enkelte

registreringer i stueetagen.

Aktiviteten er centreret om natten. Sammenholdt med det store antal af sociale

lyde af type c vurderes registreringerne at være fra vandflagermus, der tidligt på

året har indfundet sig på deres overvintringshabitat. Denne vurdering understøt-

tes af (Middleton, Froud, & French, 2022), der beskriver, at vandflagermus of-

tere end andre arter indfinder sig i deres overvintringshabitat allerede fra august

måned. Det var ved undersøgelserne i 2023 ikke muligt at se egnede indflyv-

ningshuller langs med vagttårnets mure, og det vurderes derfor, at der foreta-

ges indflyvning omkring vagttårnets tag.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

139

Figur 10-26

Graf over aktiviteten af vandflagermus, optaget i kælderetagen i vagttårnet.

Figur 10-27

Graf over aktiviteten af vandflagermus, optaget i stueetagen i vagttårnet.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

140

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 10-28

Sonogram med social lyd af type c

(”walking stick”),

der er en af de mere

almindelige sociale lyde, som vandflagermus benytter.

Flagermusundersøgelser i efteråret 2023

Der blev d. 17. oktober 2023 foretaget undersøgelser med håndholdte detekto-

rer efter sværmende individer og/eller revirsyngende hanner. Der blev udeluk-

kende registreret overflyvende/fouragerende individer af dværg-, pipistrel- og

brunflagermus. Selvom der ikke blev registreret sværmning eller revirsyngende

hanner, vurderes det, at vandflagermus har indfundet sig i et overvintringshabi-

tat i vagttårnets kælder eller stueetage tidligt på sæsonen.

Sammenfatning flagermus

Sammenfattende vurderes det i 2023, at vandflagermus benytter vagttårnet ved

Nyborg Slot som overvintringshabitat. Det vurderes ligeledes, at enkelte sydfla-

germushanner benytter vagttårnet i forbindelse med deres dagsrast i yngleperi-

oden, og at brun langøre i samme periode benytter hovedbygningens loft som

ædeplads.

Data tyder ikke på, at de resterende registrerede arter har hverken ynglehabi-

tat, mellemkvarter eller overvintringshabitat i hovedbygningen, vagttårnet eller i

nogle af træerne ved Slotssøen. Det vurderes ligeledes, at slotsområdet

–

ikke

mindst Slotssøen

–

kun i mindre grad benyttes som fourageringshabitat.

Vurderingerne, foretaget i forbindelse med tidligere projekter på Slotsholmen før

2018, af flagermusenes brug af området er i tråd med vurderingerne fra 2023.

Dog blev der ved flagermusundersøgelserne i 2023 i området omkring Nyborg

Slot registreret en markant lavere aktivitet, end der tidligere er vurderet

(Rambøll, Plejeplan for Nyborg Voldanlæg, 2017). Det skal i denne sammen-

hæng bemærkes, at vurderingen af flagermusaktiviteten i 2017 blev foretaget

på baggrund af data indsamlet for et væsentligt større område, primært langs

den nordlige del af voldanlægget. Det er derfor ikke er muligt at lave en 1:1-

sammenligning af flagermusaktiviteten, da f.eks. vejrforhold kan have en stor

betydning for, hvor insekterne (fødekilde) samler sig i landskabet, hvilket kan

have resulteret i, at insekterne i 2017 har samlet sig langs med voldanlægget,

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

141

og der derfor har været en stor aktivitet af flagermus i netop det område. Aktivi-

tetsmængde er ligeledes en subjektiv vurdering.

Som det fremgår af Rambølls feltrapport fra 2017 (Rambøll, Kortlægning af

potentielle levesteder for flagermus ved Nyborg Voldanlæg, 2017), foretog Ny-

borg Kommune ultimo 2017 fældning af et større antal gamle og flagermuseg-

nede træer langs med voldanlægget. Fældningen af træerne blev foretaget, da

de blev vurderet risikotræer, der potentielt var til fare for mennesker, der op-

holdt sig på voldanlægget. Det blev af Rambøll vurderet, at fældningen af flere

træer har været på grænsen til, hvad den økologiske funktionalitet for flagermus

kunne bære. I samme periode blev der ligeledes udsluset flagermus i slottets

hovedbygning samt vagttårnet.

Det vurderes, at udslusningerne af flagermus ikke har haft den fulde effekt, da

der i 2023 blev registreret brun langøre i hovedbygningen samt både vand- og

sydflagermus i vagttårnet. Nedrivningen af de to gule bygninger vurderes ligele-

des ikke at have haft nogen påvirkning på områdets bestand af flagermus, da

der både i 2012 og 2015 ikke blev registreret aktivitet fra flagermus, der indike-

rede, at bygningerne blev benyttet som rastelokalitet for flagermus.

Sammenfattende vurderes det, at voldanlæggets funktion som yngle- og/eller

rasteområde for de otte arter af flagermus (syd-, brun-, dværg-, trold-, vand-,

skimmel-, langøret-, og pipistrelflagermus) ikke har kunnet opretholdes i forhold

til tilstanden i 2017, som følge af plejeplanens fældning af de træer, der ud-

gjorde en sikkerhedsmæssig risiko for mennesker.

10.2.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen

Padder (bilag IV-arter og fredede arter)

Idet både undersøgelser samt en udtalelse fra kommunen gør rede for, at Slots-

søen ikke er paddeegnet, og der samtidig er stor afstand til nærmeste registre-

rede forekomst af bilag IV-padder og øvrige fredede padder, vurderes det, at

projektet

ingen

påvirkning har på padder i anlægsfasen. Projektet vil således

ikke skade eller forstyrre padder eller skade yngle- eller rasteområder for pad-

der.

Markfirben (bilag IV-art)

Idet undersøgelsen af Slotsholmen har vurderet, at denne ikke er egnet for

markfirben, samt at nærmeste registrering heraf er i en afstand af ca. 25 km,

vurderes det, at projektet

ingen

påvirkning har på markfirben i anlægsfasen.

Projektet vil således ikke skade eller forstyrre markfirben eller skade yngle- eller

rasteområder for markfirben.

Odder (bilag IV-art)

Odderen, der som beskrevet er nataktiv og særdeles sky, vurderes ikke at være

i risiko for at blive påvirket som følge af individdrab, idet anlægsarbejdet foreta-

ges i dagtimerne uden for odderens aktive døgnrytme, og da Slotssøen vurderes

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

142

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

at være uegnet som levested for arten. Derudover vurderes det, at arten i forve-

jen er fortrængt fra området pga. den rørlagte forbindelse og den generelt tætte

menneskelige færdsel i området. Risikoen fremstår derfor kun i det tilfælde,

hvor der kan være tale om anlægsarbejder i et område og i en periode, hvor

hunodderen har yngel. Yngleområder er jf. habitatvejledningen defineret som

områder, der er nødvendige for parring, fødsel og opvækst af yngel. Definitionen

dækker også områder i nærheden, som afkommet er afhængige af. Yngleområ-

der, som benyttes løbende hvert år eller med års mellemrum, skal beskyttes,

selv når de ikke aktuelt benyttes af de relevante arter.

Projektets ændring af brinkerne på Slotsholmen vurderes ikke på grund af belig-

genheden og brinkernes vegetation m.m., der fremgår af Figur 10-13 og Figur

10-14, at være egnet som yngleområde for odderen. Området må således i bed-

ste fald forventes kun at udgøre en mindre del af en eller flere odderes territo-

rie.

Det vurderes ligeledes ikke, at de ændrede brinkforhold på Slotsholmen vil på-

virke bestandene af fisk i det samlede sø- og vandløbssystem, som må forventes

at udgøre et samlet territorie og fødesøgningsområde for oddere. Dette begrun-

des med det begrænsede areal af rørskov, som vil forsvinde fra den ca. 220 me-

ter lange og stejle brinkstrækning, der ændres, og som udgør en ubetydelig del

af sø- og vandløbssystemets samlede længde/størrelse, der fra Hjulby Sø og

nedstrøms er på over 1,5 km/20 ha.

Projektets påvirkning af odder vurderes derfor at være

ubetydelig.

Projektet vil

således ikke skade eller forstyrre odderen eller skade yngle- og rasteområder for

odderen.

Nordlig fugleedderkop (rødlisteart)

På baggrund af beskrivelsen af Slotsholmens vegetation og kontinuitet i afsnit

10.1.5 samt fraværet af solrige, sydvendte skråninger på Slotsholmen vurderes

det ikke, at Slotsholmen udgør et levested for den nordlige fugleedderkop. Selve

bastionerne, som fremstår med sydvendte skråninger, hvor arten er registreret,

bliver ikke påvirket i hverken anlægs- eller driftsfasen.

Projektets vurderes derfor at medføre

ingen

påvirkning af nordlig fugleedderkop

i anlægsfasen.

Flagermus (bilag IV-arter og fredede arter)

Der er ved undersøgelserne i 2023 registreret enlige hanner af sydflagermus,

der benytter vagttårnets kælder og stueetage i forbindelse med deres dagsrast i

yngleperioden. Selvom der ikke skal foretages anlægsarbejde i denne del af

vagttårnet, kan det ikke udelukkes, at anlægsarbejdet vil have en væsentlig på-

virkning af dagsrastende sydflagermus, både hvad angår risikoen for at skade

enkeltindivider, og risikoen for at områdets økologiske funktionalitet ikke kan

opretholdes for sydflagermus i anlægsfasen. Der er således en risiko for, at pro-

jektet vil skade og/eller forstyrre sydflagermus og skade yngle- og/eller raste-

områder for arten.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

143

Der er derfor behov for implementering af afværgetiltag i form af forudgående

aflukning af vagttårnet og opsætning af flagermusekasser, der vil kunne fungere

som midlertidigt rastehabitat for enkelte individer af dagsrastende sydflagermus

(hanner) (Marnell & Presetnik, 2010). Aflukningen af vagttårnet, så flagermus

ikke kan søge derind i forsommeren, kan ske i perioden 1. maj til medio maj. In-

den aflukning af vagttårnet skal der foretages en besigtigelse for at sikre, at der

f.eks. ikke stadig er vinterrastende flagermus i tårnet, når det lukkes af. Vagt-

tårnet skal være aflukket i hele anlægsperioden. Erstatningsbiotoperne i form af

flagermusekasser skal opsættes så tidligt i anlægsfasen som muligt, så de er

funktionelle, før vagttårnet gøres utilgængeligt for flagermus.

Det er vurderingen, at disse afværgetiltag sikrer, at der ikke sker skade eller

forstyrrelse af sydflagermus, og at projektet ikke vil skade yngle- og/eller raste-

områder for arten.

Der er ligeledes registreret vinterrastende vandflagermus i vagttårnets kælder

og/eller stueetage, og det kan ikke udelukkes, at vandflagermus vil blive påvir-

ket væsentligt i forbindelse med projektets anlægsfase, både hvad angår risi-

koen for at skade enkeltindivider, og risikoen for at områdets økologiske funktio-

nalitet ikke kan opretholdes for vandflagermus gennem projektets anlægsfase.

Der er derfor også her behov for implementering af midlertidige afværgeforan-

staltninger for at afbøde en potentiel påvirkning af vinterrastende vandflager-

mus. Tårnet skal være aflukket i hele anlægsperioden, og der skal etableres en

erstatningslokalitet. Vandflagermus overvintrer typisk i grotter, kældre, kase-

matter osv., og det vurderes, at krudtmagasinet i voldanlægget ved Nyborg Slot

ville kunne understøtte artens præferencer for overvintringshabitater. Se Figur

10-29. Magasinet fremstår i dag som et underjordisk (og forventeligt derfor

frostfrit) rum med en låst dør og en åbning, der er blokeret af et metalgitter.

Det vurderes, at denne åbning stadigvæk tillader adgang for flagermus, ligesom

der efter dialog med det lokale saluteringslaug, der anvender magasinet til op-

bevaring, er observeret enkeltindivider, der er fløjet ind og ud af magasinet.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

144

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 10-29

Egnet loftshvælving og åbning der tillader adgang for flagermus i krudtma-

gasinet på Bastionen.

Magasinet er dog ikke på nuværende tidspunkt egnet for overvintrende vandfla-

germus, da anvendelsen (adgangen) vurderes at skræmme individer væk, lige-

som der er opsat en affugter, som holder rummet for tørt til, at vandflagermus

vil kunne overvintre uden en stor risiko for at udtørre og gå til. Se Figur 10-30.

Der er derfor indgået aftale med lauget om at slukke for affugteren, samt at der

ikke vil være adgang til magasinet i anlægsperioden.

Det er vurderingen, at disse afværgetiltag sikrer, at der ikke sker skade eller

forstyrrelse af vandflagermus, og at projektet ikke vil skade yngle- og/eller ra-

steområder for arten.

Loftet på hovedbygningen berøres ikke af anlægsarbejdet, og loftets funktion

som ædeplads for brun langøre vurderes at kunne opretholdes uændret gennem

hele anlægsfasen.

Det er dermed vurderingen, at projektet ikke vil skade eller forstyrre brun lang-

øre eller skade yngle- eller rasteområder for arten. For de resterende flagermus-

arter er der hverken registreret yngle-, raste- eller overvintringshabitater ved

Nyborg Slot. Slotsholmen benyttes i begrænset omfang som fourageringshabitat

for flagermus, men da der ikke vil blive fældet træer eller fjernet anden større

beplantning, vurderes områdets økologiske funktionalitet for fouragerende fla-

germus at kunne bibeholdes gennem hele anlægsfasen.

Det er dermed vurderingen, at projektet ikke vil skade eller forstyrre andre fla-

germusarter eller skade yngle- eller rasteområder for arterne.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

145

Figur 10-30

Opsat affugter, der holder rummet for tørt til overvintrende vandflagermus.

Det vides dog, at specielt Myotis-arter, herunder vand- og frynseflagermus samt

brun langøre er stærkt påvirket af lys, (Bach & Steiss, 2005), (Brinkmann,

2008), (Kuijper, 2008), og derfor holder sig fra at benytte arealer, der er belyst.

Anlægsarbejdet foregår udelukkende i dagtimerne, og der vil derfor ikke være

forstyrrelser i form af støj eller lysforurening, der kan påvirke de tre arters brug

af området. Ved implementering af de ovenfor beskrevne afværgeforanstaltnin-

ger vurderes områdets økologiske funktionalitet (for alle flagermus) at kunne

bevares gennem hele anlægsfasen, ligesom der ikke er forhold i anlægsfasen,

der øger risikoen for individdrab på flagermus.

Sammenfattende er det vurderingen, at projektet med de anførte afværgeforan-

staltninger ikke vil skade eller forstyrre flagermus, herunder skade yngle- og ra-

steområder for flagermus.

10.2.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen

Padder

Området er ikke egnet for padder, og der sker i driftsfasen

ingen

aktiviteter,

som kan udgøre en risiko for padder.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

146

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Markfirben

Der sker

ingen

aktiviteter i driftsfasen, som kan udgøre en risiko for markfirben,

ligesom det i afsnit 10.2.5 er vurderet, at området ikke er egnet som hverken

yngle- eller rasteområde herfor.

Odder

Der sker

ingen

aktiviteter i driftsfasen, som kan udgøre en risiko for odder, lige-

som det i afsnit 10.2.5 er vurderet, at området ikke er egnet som hverken

yngle- eller rasteområde herfor.

Nordlig fugleedderkop

Der sker

ingen

aktiviteter i driftsfasen, som kan udgøre en risiko for nordlig

fugleedderkop.

Flagermus

I projektets driftsfase vil Slotsholmen være belyst med opadrettede projektører

inden for den nye ringmur. Som beskrevet i afsnittet om konsekvenser i anlægs-

fasen (10.2.6), reagerer vand-, frynseflagermus og brun langøre negativt ved

belysning af deres fourageringsområder og deres rastelokaliteter.

Typen af lys har betydning for, i hvor høj grad flagermus tiltrækkes af eller und-

går lyskilderne. Generelt reagerer flagermusene mere på lyset, jo kortere bølge-

længde det har (Møller & Baagøe, 2011; Bach & Steiss, 2005; Brinkmann, 2008;

Kuijper, 2008), og særligt lys i det blå spektrum og ultraviolet lys ser ud til at

have en stor effekt på flagermus, mens rødt og orange lys har den mindste ef-

fekt. (Lys i det blå spektrum og UV-lys har stor tiltrækning på insekter og til-

trækker dermed de opportunistiske flagermus, mens de lys-intolerante arter

som f.eks. vandflagermus og langøret flagermus undgår lys i både spektret fra

UV til blå, grønt og hvidt (koldt) LED-lys. Rødt lys har tilsyneladende ingen sær-

lig effekt på flagermusenes adfærd, hverken de lys-intolerante eller de opportu-

nistiske arter. Orangerødt/gult lys kan fås ved at anvende f.eks. lavtryks-natri-

umlamper.

For at sikre Slotsholmens og voldgravens eksisterende funktionalitet som foura-

geringsområde (og sikre vagttårnets funktion som rastelokalitet og hovedbyg-

ningens funktion som ædeplads) for de tre lysfølsomme arter, er det derfor væ-

sentligt, at der anvendes lyskilder, som påvirker flagermusene mindst muligt.

Ligeledes skal det sikres, at vagttårnets kælder- og stueetage atter gøres til-

gængelig for rastende sydflagermus og vandflagermus i driftsfasen.

Etablering af ringmuren vurderes ikke at påvirke muligheden for, at flagermus

benytter området som fourageringshabitat, da den opføres i åbent habitat og

derfor ikke vil have en barriereeffekt for flagermus. Ringmuren vurderes at

kunne øge fourageringsmulighederne, primært for arterne frynseflagermus og

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

147

brun langøre

. Arter som dværg- og pipistrelflagermus vil ligeledes kunne fou-

28F

ragere langs med og inden for ringmuren, hvor der formentligt vil være læ, som

akkumulerer de insekter, som flagermusene præderer på. Projektet vil ikke på-

virke fourageringsmuligheder for syd- og brunflagermus, da de begge primært

fouragerer i de højere luftlag.

Det vurderes, at driftsfasen ikke vil forringe den generelle aktivitet af fourage-

rende flagermus i området, og at områdets økologiske funktionalitet (både som

fouragerings- og rasteområde) kan bevares i projektets driftsfase ved imple-

mentering af de nævnte afværgeforanstaltninger.

10.2.8 Kumulative påvirkninger

Der er ikke kendskab til planer og projekter, som sammen med nybyggeriet på

Nyborg Slot, vil kunne medføre en væsentlig kumulativ påvirkning, for så vidt

angår bilag IV-arter og fredede arter.

10.2.9 Afværgeforanstaltninger

Det er vurderet, at der potentielt vil være en væsentlig påvirkning af vandflager-

mus’ mulighed for at benytte vagttårnet som overvintringshabitat i forbindelse

med projektets anlægsfase, hvorfor der er behov for implementering af afvær-

getiltag.

Det er ligeledes vurderet, at der potentielt vil være en væsentlig påvirkning i an-

lægsfasen af enkelte individer af sydflagermushanners mulighed for at benytte

vagttårnet som rastehabitat i yngleperioden.

Inden projektets anlægsfase skal der derfor foretages en aflukning af vagttår-

net, som skal være aflukket i hele anlægsperioden. Aflukningen skal foretages i

perioden primo-medio maj, og der skal foretages en besigtigelse af vagttårnet

inden aflukning for at sikre, at der ikke findes rastende flagermus i vagttårnet.

Aflukningen kræver forudgående tilladelse fra artsfredningsbekendtgørelsen.

Som erstatning for sydflagermushannernes brug af vagttårnet som rastehabitat

vil der blive opsat to egnede flagermusekasser, enten på selve vagttårnet eller i

de større træer ved slottets gårdsplads.

Som erstatning for vandflagermusenes anvendelse af vagttårnet til overvintring i

anlægsperioden skal krudtmagasinet i Bastionen afskæres menneskelig adgang,

ligesom den installerede affugter skal være slukket i hele slottets anlægsperi-

ode.

Brun langøre og frynseflagermus bruger begge primært ”gleaning” som fourageringsme-

tode. Gleaning er en metode, hvor flagermusen, delvist ved brug af ekkolokation og delvist

ved brug af byttedyrets lyde, fanger insekter og edderkopper, der sidder på vegetation el-

ler andre flader.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

148

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Efter anlægsfasen skal vagttårnet (kælder og stueetage) atter gøres tilgængeligt

for syd- og vandflagermus.

I projektets driftsfase skal der som afværgeforanstaltning alene benyttes lyskil-

der til oplysning af Slotsholmen og ringmuren, der vides ikke at påvirke de lys-

følsomme arter af flagermus.

10.2.10

Konklusion

Anlægsfasen

Da padder og firben ikke forekommer i området, vil der ikke kunne ske påvirk-

ning af sådanne arter i anlægsfasen.

Projektets påvirkning af odder vurderes at være

ubetydelig,

idet det påvirkede

område ikke vurderes at udgøre et relevant område for arten, for hverken fø-

desøgning eller som yngleområde.

Projektets vurderes at medføre

ingen

påvirkning af nordlig fugleedderkop på

grund af gårdspladsens manglende egnethed (og kontinuitet) som levested her-

for.

Projektet vurderes ikke at ville forringe den generelle flagermusaktivitet og vil

potentielt kunne øge fourageringsmulighederne for frynseflagermus, brun lang-

øre og evt. pipistrelarterne ved implementering af afværgeforanstaltninger i

form af en tilpasning af belysningen af slottet i driftsfasen.

Ved forudgående aflukning af vagttårnet, opsætning af flagermusekasser til syd-

flagermus samt udpegning af en egnet erstatningslokalitet, så vandflagermus

har mulighed for at finde alternative overvintringshabitater, vurderes den økolo-

giske funktionalitet for områdets flagermus opretholdt i både anlægs- og drifts-

fase, ligesom der ikke vil være en øget risiko for enkeltindivider (ved forudgå-

ende aflukning).

Samlet vurderes projektet at medføre

ingen/ubetydelig

påvirkning af de

nævnte arter af flagermus.

Det er sammenfattende vurderingen, at projektet ikke vil skade eller forstyrre

bilag IV-arter og rødlistearter, og at der ikke vil ske skade på yngle- og raste-

områder.

10.3 Natura 2000

10.3.1 Lovgrundlag

Natura 2000 er betegnelsen for et sammenhængende netværk af beskyttede na-

turområder i EU, udpeget på grundlag af bestemmelser i de to EU-direktiver,

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

149

fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409/EØF) og habitatdirektivet

(Rådets direktiv 92/43/EØF).

Natura 2000-områderne er udpegede for at bevare og beskytte naturtyper og

vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-

landene. Disse områder skal beskyttes strengt.

De væsentligste regler herfor fremgår af

›

EU's habitatdirektiv

29F

Habitatbekendtgørelsen

30F

Miljømålsbekendtgørelsen

31F

Indsatsbekendtgørelsen

Samt bekendtgørelser og vandplaner i forlængelse af disse.

Habitatdirektivet

EU’s habitatdirektiv fra 1992 har til formål at fremme biodiversiteten i medlems-

landene ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af naturtyper og arter,

der er opført på direktivets bilag I (naturtyper) og bilag II (dyre-og plantearter).

Dette sker hovedsageligt gennem udpegning af særlige beskyttelsesområder,

habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gun-

stig bevaringsstatus for de arter og/eller naturtyper, som området er udpeget

for.

Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområ-

der for naturtyper på bilag I og dyre- og plantearter på bilag II, men også om at

medlemslandene skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en

streng beskyttelsesordning for de dyre- og plantearter, der er nævnt i direkti-

vets bilag IV i deres naturlige udbredelsesområde.

For dyrearter omfattet af bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) for-

sætligt indfangning eller drab, 2) forsætlig forstyrrelse, især når de yngler eller

overvintrer, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngle- og rasteområder

beskadiges eller ødelægges.

Yngleområder omfatter områder, som er nødvendige for dyrenes parring eller

kurtisering, fødsel eller opvækst af unger. Definitionen dækker også arealer i

nærheden af selve yngleområdet, hvis afkommet er afhængigt af disse arealer.

Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med se-

BEK nr. 1098 af 21/08/2023 Bekendtgørelse om udpegning og administration af interna-

BEK nr. 819 af 15/06/2023 Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og

BEK nr. 797 af 13/06/2023 Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-

nere ændringer.

tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

grundvandsforekomster

strikter.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

150

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Rasteområder defineres som områder, som er vigtige for at sikre overlevelsen af

enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. Rasteområder er således områder,

hvor dyrene i eller uden for yngletiden opholder sig for at hvile, sove eller over-

vintre, opholder sig i skjul i større koncentrationer eller opholder sig for at op-

fylde vigtige livsfunktioner.

For både yngle- og rasteområder gælder, at områder, der benyttes løbende

hvert år eller med års mellemrum, skal beskyttes, selv når de ikke aktuelt be-

nyttes af de pågældende arter.

Beskyttelsen indebærer således, at yngle- eller rasteområder for bilag IV-

dyrearter som udgangspunkt ikke må beskadiges eller ødelægges af aktiviteter,

der ansøges om eller planlægges for.

Habitatbekendtgørelsen

I bekendtgørelsen ”om

udpegning og administration af internationale naturbe-

skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter”

fastlægges, at der ikke må

gives tilladelse til projekter og aktiviteter, der kan medføre væsentlige negative

påvirkninger af udpegningsgrundlaget inden for Natura 2000-områder.

EU-Domstolen har fastslået, at det skal anses som en væsentlig påvirkning, hvis

en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågæl-

dende Natura 2000-område. EU-Domstolen har dermed understreget, at påvirk-

ningen skal vurderes ud fra, om den er så væsentlig, at de bevaringsmålsætnin-

ger, der opstilles i Natura 2000-planen, ikke kan opnås, hvorefter naturtyperne

og arterne skal være stabile eller i fremgang.

Hvis en påvirkning kan få betydning, f.eks. ved at skade beskyttede arter eller

naturtyper, er det i alle tilfælde en væsentlig påvirkning. EU-domstolen har fast-

slået, at en lille, men varig og uoprettelig reduktion af en prioriteret naturtype

kan udgøre en væsentlig påvirkning og dermed anses som en skade på et Na-

tura 2000-områdes integritet.

I den anden ende af skalaen må det antages, at en påvirkning som udgangs-

punkt ikke er væsentlig, f.eks.:

›

Hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrel-

ser, der er mindre end de naturlige udsving, der anses for at være normale

for den pågældende art eller naturtype.

›

Hvis den beskyttede naturtype eller art, efter en konkret vurdering, skøn-

nes hurtigt og uden menneskelig indgriben at kunne opnå den hidtidige til-

stand eller en tilstand, der skønnes at svare til eller være bedre end den

hidtidige tilstand. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en eventuel

anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og natur-

typer, Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, er almindeligvis

ikke en væsentlig påvirkning.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

151

Habitatbekendtgørelsen åbner mulighed for fravigelse, hvis det er bydende nød-

vendigt, der er væsentlige samfundsmæssige interesser, og der ikke findes al-

ternativer til det ansøgte. Dette forudsætter dog, at der samtidig foreligger en

fuldstændig vurdering af relevante alternativer og disses indvirkning på områ-

dets bevaringsmålsætninger.

Miljømålsloven

Miljømålsloven fastsætter rammerne for planlægning inden for de udpegede in-

ternationale naturbeskyttelsesområder.

Det er i miljømålsloven bestemt, at staten skal udarbejde Natura 2000-basis-

analyser og tilhørende planer. Det er i disse planer, at Natura 2000-områdernes

bevaringsmålsætninger er fastlagt. Det er ligeledes bestemt, at kommunerne på

baggrund af statens Natura 2000-planer skal udarbejde tilhørende handleplaner

med henblik på at opnå en gunstig bevaringsstatus for områdernes udpegnings-

grundlag.

Indsatsbekendtgørelsen

Indsatsbekendtgørelsen fastsætter jf. § 8, stk. 1-2 et forbud mod at give tilla-

delse til aktiviteter, der forringer tilstanden eller hindrer målopfyldelse for mål-

satte overfladevandområder. Således giver indsatsbekendtgørelsens § 8 en for-

pligtelse til at forebygge forringelse af de overfladevandområder og grundvands-

forekomster, som følger af vandrammedirektivets artikel 4. Projektet holdes op

imod de konkrete miljømål i vandområdeplanerne, og det skal vurderes, om pro-

jektet giver anledning til forringelse af tilstanden eller hindrer den fremtidige

målopfyldelse i de målsatte vandforekomster.

Bekendtgørelsens § 8, stk. 3 fastsætter, i hvilke tilfælde myndigheden kan

træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et over-

fladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt.

I medfør af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3 kan der således godt træffes af-

gørelse, selvom projektet medfører en midlertidig påvirkning af målsatte fore-

komster, hvis påvirkningen neutraliseres inden for planperioden eller opvejes af

de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.

10.3.2 Metode

Der anvendes de i lovgrundlagene bestemte definitioner til vurdering af væsent-

lighed.

Der vurderes jf. afgrænsningen på den marine del af Natura 2000-område N116

samt på det nærmeste terrestriske Natura 2000-område 115.

10.3.3 Afgrænsning

Tabel 10-4

Vurderingskriterier if. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

152

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Aktivitet / projektelement

Påvirkning af om-

givelserne

Potentiel påvirk-

ning af vandkvali-

teten i det marine

Natura 2000-om-

råde nedstrøms

(N116).

Datagrundlag

Marin Natura 2000: Poten-

tiel påvirkning af området

igennem overfladevands-

håndteringen, som ledes

til Slotssøen og videre via

vandløb til havet og Na-

tura 2000-området ned-

strøms.

Terrestrisk Natura 2000:

På grund af områdets af-

stand til N-2000 områder

og fordi der ikke er kon-

takt med sådanne gennem

overfladevand, vurderes

det, at en påvirkning af

Natura 2000-området kan

afvises som følge af pro-

jektet.

Der skal dog tages stilling

til dette i miljøkonse-

kvensrapporten.

Der udarbejdes kapitel om væ-

sentlighedsvurdering for projek-

tets mulige påvirkninger af Na-

tura 2000-område N116.

Ingen.

Påvirkningen af terrestrisk natur

skal beskrives og vurderes for

N115.

10.3.4 Dokumentationsgrundlag

Der er anvendt disse kilder:

›

Danmarks Miljøportal

Natura 2000-plan 2022-2027 for Natura 2000-område N116: Centrale Sto-

rebælt og Vresen

Natura 2000-plan 2022-2027 for Natura 2000-område N115: Østerø Sø.

10.3.5 Eksisterende forhold

Natura 2000-område N115 Østerø Sø har et samlet areal på 56 ha, hvoraf 25 ha

er kystlagune. Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte den

store og veludviklede kystlagune med tilstødende strandenge. Den lavvandede

Østerø Sø og de omkringliggende strandenge besøges af flere fuglearter. Områ-

det er hovedsagelig privatejet, men forsvaret og DSB ejer knap en tredjedel.

Natura 2000-området ligger i Nyborg Kommune og inden for vandområdedistrikt

Jylland og Fyn. Området er udpeget som habitatområde H99. Se Figur 10-19.

Natura 2000-område N116 Centrale Storebælt og Vresen har et samlet areal på

63.198 ha, hvoraf 62.940 ha består af hav. Området er afgrænset som vist på

kortet i Figur 10-31. Området er udpeget som habitatområde nr. 100 Centrale

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

153

Storebælt og Vresen samt fuglebeskyttelsesområde nr. 73 Vresen og havet mel-

lem Fyn og Langeland samt fuglebeskyttelsesområde nr. 98 Sprogø og Halskov

Rev.

Området er primært privatejet, mindre arealer er dog ejet af staten. I forbin-

delse med justeringen af Natura 2000-områdernes grænser er habitatområde

nr. 175 Broen blevet en del af habitatområdet Centrale Storebælt og Vresen.

Natura 2000-området ligger i kommunerne Slagelse, Nyborg og Svendborg. Om-

rådet ligger inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn samt Sjælland mht.

målfastsættelse og indsatsplanlægning for den kemiske tilstand. Området ligger

desuden inden for Havstrategidirektivets marin-baltiske region (Miljøstyrelsen,

2023).

Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte Storebælt, der indehol-

der store arealer med havnaturtypen rev, herunder både stenrev og biogene

rev, der udgør mere end 15 procent af naturtypen inden for de relevante bio-

geografiske regioner. Bæltet har en stor bestand af marsvin og er raste- og fou-

rageringsområde for store flokke af edderfugl. Sprogø, Vresen og strandvolde

ved Korsør er vigtige ynglesteder for splitterne, dværgterne, fjordterne og klyde.

Se Figur 10-19.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

154

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 10-31

Natura 2000-områder samt udpegede habitat- og fuglebeskyttelsesområder

heri.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

155

Figur 10-32

Kortlagt marin habitatnatur omkring Nyborg. Områdernes

udpegningsgrundlag.

Habitatområde nr. H99 Østerø Sø er udpeget for et beskytte den veludviklede

lagune samt fem øvrige tilhørende habitatnaturtyper.

Habitatområde nr. H100 Centrale Storebælt og Vresen er udpeget for at be-

skytte syv habitatnaturtyper og den lille hval, marsvinet.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

156

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

De marine habitatnaturtyper omkring Nyborg er vist på

Figur 10-32

Natura 2000-område N115 indeholder ikke fuglebeskyttelsesområder.

De to fuglebeskyttelsesområder i N116 er udpeget for at beskytte i alt syv arter

af fugle.

Overordnede målsætninger

Naturtyper og arter på udpegningsgrundlagene skal bidrage til at opnå gunstig

bevaringsstatus på biogeografisk niveau, og fugle på udpegningsgrundlaget skal

bidrage til at sikre bestandsstørrelsen på nationalt niveau.

Målet for H115 er, at Natura 2000-området udvikles til sammenhængende og

artsrige strandengsarealer (1310,1330) i mosaik med laguner (1150), surt over-

drev (6230), strandvolde (1220) og andre kystnære naturtyper.

Områdets naturtyper med stærkt ugunstig bevaringsstatus samt naturtyper, der

særligt forekommer i Danmark, sikres med fokus på strandeng (1330), surt

overdrev (6230) og laguner (1150).

De lysåbne naturtyper og laguner sikres gode betingelser for en artsrig flora og

fauna med forekomst af flere af de karakteristiske arter.

Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigts-

mæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode spred-

nings- og etableringsmuligheder for arterne.

Derudover sikres god vandkvalitet gennem reduceret tilførsel af næringsstoffer

og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vandområdeplanerne.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

157

Målet for H116 er, at områdets marine naturtyper, som alle har stærkt ugunstig

bevaringsstatus samt har en stor eller særlig forekomst i Danmark, får en velud-

viklet bundvegetation og fauna, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget for marsvin

samt yngle- og trækfugle på udpegningsgrundlaget. Der er særligt fokus på de

udbredte forekomster af stenrev (1170) samt bugter og vige (1160).

Området sikres som et af landets vigtigste levesteder for den høje forekomst af

marsvin.

Området udvikles til et af landets vigtigste levesteder for ynglefugle, som for ek-

sempel splitterne og havterne, så arterne får store og stabile bestande. Arterne

sikres tilstrækkeligt store og forstyrrelsesfrie levesteder.

Trækfugle, som for eksempel edderfugl, sikres tilstrækkeligt store og forstyrrel-

sesfrie raste- og overnatningsområder.

De lysåbne naturtypers arealer sikres.

Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigts-

mæssig hydrologi og drift/pleje, en lav næringsstofbelastning og gode spred-

nings- og etableringsmuligheder for arterne.

Derudover sikres god vandkvalitet gennem reduceret tilførsel af næringsstoffer

og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vandområdeplanerne.

Konkrete målsætninger

I området for N115 skal den samlede forekomst af naturtyper i Natura 2000-

området, uanset om de er kortlagt, være stabil eller i fremgang, hvis de natur-

givne forhold giver mulighed for det.

Terrestrisk habitatnatur

Der er kortlagt ca. 25 ha terrestriske habitatnaturtyper i området. Heraf er ca.

22 ha kategoriseret som salttolerante naturtyper og ca. 3 ha som naturtyper

knyttet til overvejende tør bund.

›

For naturtyper med et tilstandsvurderingssystem skal der fortsat være

mindst 16 ha salttolerante naturtyper og mindst 3 ha tørbundsnaturtyper i

tilstandsklasse I-II. Naturtyper i klasse III-V skal være i fremgang mod til-

standsklasse I-II, hvis de naturgivne forhold giver mulighed for det.

Marine- og ferskvandsnaturtyper (undtagen søer under 5 ha)

›

For de marine naturtyper henvises til målsætningerne i vandområdepla-

nerne.

For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabile eller i fremgang

og bidrage til gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

158

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

I området for N116 skal der være mulighed for en forvaltning, der giver plads til

større variation i naturen og om muligt mere naturlige forhold for forskellige ar-

ter. I forbindelse med forvaltningen skal der tages hensyn til, om naturtyper, ar-

ter eller fugle på udpegningsgrundlaget kan være følsomme over for en sådan

forvaltning, f.eks. de som er nævnt under de overordnede målsætninger.

Terrestrisk habitatnatur

Der er kortlagt ca. 9 ha terrestriske habitatnaturtyper i området. Heraf er ca. 8

ha kategoriseret som salttolerante naturtyper og ca. 1 ha som naturtyper knyt-

tet til overvejende tørbund.

›

For naturtyper med et tilstandsvurderingssystem skal der fortsat være

mindst 8 ha salttolerante naturtyper i tilstandsklasse I-II. Naturtyper i

klasse III-V skal være i fremgang mod tilstandsklasse I-II, hvis de natur-

givne forhold giver mulighed for det.

Arter

›

For arter uden et tilstandsvurderingssystem er målet at bidrage til at opnå

gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. Levestedernes tilstand

(vurderet i form af forekomst og udbredelse) og det samlede areal skal

være stabilt eller i fremgang.

Ynglefugle

›

Tilstanden og det samlede areal af de kolonirugende fugles kortlagte leve-

steder må ikke være i tilbagegang, og mindst 75 procent af arealet skal

være i fremgang mod eller fastholdes i tilstandsklasse I-II.

Trækfugle

›

For trækfugle, der kan optræde med internationalt betydende forekomster i

fuglebeskyttelsesområdet, skal deres raste- og overnatningsområder sikres

eller være i fremgang, så området også fremadrettet kan huse en bestand

af international betydning.

Marine- og ferskvandsnaturtyper (undtagen søer under 5 ha)

›

For de marine naturtyper henvises til målsætningerne i vandområdepla-

nerne.

For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabile eller i fremgang

og bidrage til gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau.

10.3.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen

Det vurderes ikke, at der for Natura 2000-område N115 i hverken anlægs- eller

driftsfase er risiko for påvirkning af habitatnaturen på udpegningsgrundlaget.

Dette begrundes med, at de hovedsageligt er terrestriske og beliggende i stor

afstand fra projektområdet. For lagunens vedkommende er denne beliggende så

langt fra nærmeste hydrologiske kontakt med projektområdet, at der vil være

tale om en enorm fortynding og i praksis en meget teoretisk påvirkning.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

159

Den eneste potentielle påvirkning, der kan forekomme af arter og/eller naturty-

per på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N116 i anlægsfasen, vil

være som følge af overfladevandshåndteringen.

Overfladevandshåndteringen i anlægsfasen ændres ikke fra de nuværende for-

hold, dvs. at vand, der falder på gårdspladsen og på hovedbygningen, nedsiver

eller forløber på terræn til Slotssøen. Der vil blive anvendt køreplader oven på

fortidsminderne.

Eventuel udvaskning af sediment fra gravearbejder må forventes at være en mi-

nimal eller helt fraværende problemstilling grundet tilrettelæggelsen af aktivite-

terne. Det vil i værste fald pga. det stillestående vand blive bundfældet i selve

Slotssøen og kan ikke forventes at udgøre et væsentligt problem for vandløbs-

strækningen nedstrøms eller for Natura 2000-området nedstrøms vandløbet.

Der er ligeledes fastsat afværgetiltag om siltgardin omkring anlægsarbejderne

med Slotssøens brink.

Der vil derfor ikke være en hverken direkte eller indirekte påvirkning af habitat-

naturtyper på udpegningsgrundlaget eller derigennem af arterne på udpegnings-

grundlaget (marsvin, terner, klyde og edderfugl) på baggrund af afstanden til

Natura 2000-området (ca. 4 km vandløbsstrækning samt havneområde, inden

den kortlagte habitatnaturbugt forekommer).

Det vurderes derfor, at projektet

ikke vil medføre en væsentlig påvirkning

af Natura 2000-områder i anlægsfasen.

10.3.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen

Det vurderes, at der for Natura 2000-område N115 ikke i hverken anlægs- eller

driftsfase er risiko for påvirkning af habitatnaturen i udpegningsgrundlaget.

Dette begrundes med, at de hovedsageligt er terrestriske og beliggende i stor

afstand fra projektområdet. For lagunens vedkommende er denne beliggende så

langt fra nærmeste hydrologiske kontakt med projektområdet, at der i praksis

vil være tale om en enorm fortynding og en meget teoretisk påvirkning.

Projektforslaget vil udlede miljøfarlige stoffer over grænseværdierne for vand-

løbsstrækningen opstrøms Natura 2000-område N116 i form af øgede koncen-

trationer af zink og PAH’er, hvis der ikke indarbejdes et regnvandsbassin. Pro-

blemstillingen er behandlet i kapitel 11 om overfladevand, hvor der er fastsat

behov for afværgetiltag i form af et regnvandsbassin med erosionssikret udled-

ning.

Det vurderes, at ed indarbejdelse af regnvandsbassin som fastsat i overflade-

vandskapitlet (kapitel 11) er i overensstemmelse med krav og bagvedliggende

hensyn i miljøbeskyttelseslovens § 28 i forhold til at udlede tag- og overflade-

vand. Projektet vil derfor

ikke medføre en væsentlig påvirkning

af Natura

2000-områder i driftsfasen.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

160

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

10.3.8 Kumulative påvirkninger

Der er ikke kendskab til øvrige projekter i nærområdet. Da projektet i sig selv

ikke vil medføre en påvirkning af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget

eller på den målsatte fysiske/kemiske tilstand, vurderes det ikke, at der vil være

andre projekter, som sammen med projektforslaget kan medføre en væsentlig

kumulativ påvirkning på Natura 2000-områderne.

10.3.9 Afværgeforanstaltninger

Det vurderes ikke, at der mht. Natura 2000 vil være behov for fastsættelse af

afværgeforanstaltninger.

10.3.10

Konklusion

Projektet er beliggende i for stor afstand til Natura 2000-områderne, til at der

kan ske direkte påvirkning af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlagene.

I anlægsfasen håndteres overfladevand som under eksisterende forhold, og

eventuelle udvaskninger af sediment fra blotlagt jord vil (via afværgetiltag som

siltgardin) være inddæmmet/sedimenteret i selve Slotssøen og vil ikke udgøre

en påvirkning af Natura 2000-området.

I driftsfasen viser beregninger af overfladevand, at overfladevandshåndteringen

skal ske via etablering af regnvandsbassin inden udledning til recipienten. En

væsentlig påvirkning af Natura 2000-området i driftsfasen kan udelukkes, da på-

virkningen af overfladevand vil være meget lokal og koncentreret omkring ud-

ledningspunktet. Der er derfor ikke behov for at fastsætte afværgeforanstaltnin-

ger med hensyn til Natura 2000.

Det vurderes derfor, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af Natura

2000-områder som følge af projektet, og at der ikke vil være konflikter i forhold

til den fremtidige målopfyldelse af de konkrete miljømål i vandområdeplanerne.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

161

devand.

Overfladevand

Overfladevand omfatter vandløb, søer, marine vandområder samt vand, som af-

ledes fra overflader til vandområder, og som i visse tilfælde defineres som spil-

Særligt vurderes udledning af almindeligt belastet overfladevand fra projektom-

rådet. Der vurderes i forhold til den hydrauliske påvirkning fra udledningen til

recipientvandløbet (Ladegårds Å), de vejledende grænseværdier for eutrofie-

rende stoffer jf. (Kallestrup, Rasmussen, Baattrup-Pedersen, Davidson, &

Larsen, 2019) samt miljøkvalitetskravene for miljøfarlige forurenende stoffer i

det pågældende ferskvand og saltvand, jf. BEK nr. 796 af 17/06/2023

(Miljøstyrelsen, 2023). Kapitlet omhandler også afværgeforanstaltninger, som vil

sikre målopfyldelse af recipientvandområderne.

11.1 Dokumentationsgrundlag

Følgende kilder er anvendt:

›

Vandområdeplanerne 2021-2027 via Vandplandata.dk

Regulativ for Ladegårds Å ved Nyborg Amtsvandløb nr. 05.00 Fyns Amt

(Det danske Hedeselskab, 2000)

BEK nr. 796 af 13/06/2023 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand (Miljøstyrelsen, 2023)

BEK nr. 819 af 15/06/2023 om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster (Miljøstyrelsen, 2023)

BEK nr. 1433 af 21/11/2017 om krav til udledning af visse forurenende

stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder

(Miljøstyrelsen, 2017)

›

MiljøGIS

Skrift nr. 30 regneark regionalregnraekke version 4.1

(Spildevandskomiteen, 2023)

RegnKvalitet version 1.3 (DHI Water Environment Health, 2024)

SCALGO Live (SCALGO Live, 2023)

Våde bassiner til rensning af separat regnvand (Vollertsen, Hvidtved-

Jacobsen, Haaning Nielsen, & Gabriel, 2012)

Typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i regnbetingede udledninger på

baggrund af data fra det nationale overvågningsprogram 2000-2020

(Miljøstyrelsen, 2022)

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

162

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

11.1.1 Målsætninger, Vandområdeplan 2021-2027 m.v.

Ifølge Vandrammedirektivet og bekendtgørelse nr. 819 om miljømål for overfla-

devandområder og grundvandsforekomster af 15/06/2023 (Miljøstyrelsen,

2023), vurderes de målsatte vandløbs økologiske tilstand på baggrund af over-

vågningsresultater for en række biologiske kvalitetselementer: Makrofytter

(vandplanter), bentiske invertebrater (bundfauna), fytobenthos (bundlevende al-

ger) og fisk.

Der opereres med følgende tilstandsklasser:

›

Høj tilstand

God tilstand

Moderat tilstand

Ringe tilstand

Dårlig tilstand

Ukendt tilstand

Vandløbenes økologiske tilstand defineres ud fra den af de fire biologiske kvali-

tetselementer, som har den dårligste tilstand. Denne metode til fastlæggelse af

tilstand stammer fra "one-out, all-out" princippet, som er fastlagt i EU's Vand-

rammedirektiv og implementeret i den danske lovgivning.

I målopfyldelsen indgår desuden nationalt specifikke stoffer og kemisk tilstand.

De nationalt specifikke stoffer vurderes generelt separat som kvalitetselement

på baggrund af overholdelse af generelle MKK (miljøkvalitetskrav). Hvis koncen-

trationer af MFS (miljøfarlige forurenende stoffer) overskrides i vandområdet, jf.

retningslinjerne for vurdering af tilstand for MFS, tildeles vandområdet tilstands-

klassen moderat tilstand. Nationalt specifikke stoffer opererer med følgende til-

standsklasser:

›

God økologisk tilstand

Ikke god økologisk tilstand

Ukendt økologisk tilstand

Kystvandenes kemiske tilstand vurderes på grundlag af forekomsten af MFS, der

er optaget på EU's liste over prioriterede stoffer. Der opereres med følgende til-

standsklasser:

›

God tilstand

Ikke god tilstand

Ukendt tilstand

Kvalitetselementerne fremgår af Tabel 11-1. I tabellen er der for hvert kvalitets-

element angivet, hvilke parametre, der antages at påvirke målsætningen, samt

eventuelle anbefalinger. De anbefalede værdier for de gældende støttepara-

metre er benyttet som vejledende koncentrationer, hvor der sandsynligvis kan

opnås målopfyldelse. Værdierne stammer fra statistiske analyser præsenteret i (

(Kallestrup, Rasmussen, Baattrup-Pedersen, Davidson, & Larsen, 2019), hvor

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

163

det dog også anføres, at brugen af fysisk-kemiske støtteparametre til understøt-

telse af de biologiske kvalitetselementer i danske vandløb ikke vil styrke til-

standsvurderingen, og at det ikke kan anbefales at benytte fysisk-kemiske para-

metre til støtte for tilstandsvurdering af danske vandløb. Resultatet af en sam-

menligning af de udledte stofkoncentrationer med de i tabellen angivne vejle-

dende grænseværdier kan derfor ikke tolkes som, at om udledning til det pågæl-

dende vandområde vil påvirke muligheden for at opnå god økologisk tilstand.

Formålet med sammenligningen er derfor ikke at vurdere, om udledningen vil

påvirke tilstandsvurderingen af vandløbet, men derimod at få et indtryk af stør-

relsesordenen af den udledte koncentration sammenholdt med den/de koncen-

trationer, der under normale omstændigheder er til stede i vandløb med god

økologisk tilstand. I (Miljøministeriet, 2023) fremgår det desuden, at

vurdering

af næringsstofforhold omfatter koncentrationer af fosfor, kvælstof og stoffer, der

giver anledning til iltforbrug (organisk stof). Ved vurderingen er koncentratio-

nerne ikke inddraget selvstændigt ved klassifikation af vandløbenes økologiske

tilstand, men kan indgå ved vurdering af indsatsbehovet for de enkelte vandom-

råder.

Derudover er der yderligere et kvalitetselement, som ikke direkte indgår i

målopfyldelsen, men som kan bidrage til vurdering af vandløbets tilstand

–

Mor-

fologiske forhold, der vurderes på baggrund af indeksværdier fra Dansk Fysisk

Indeks (DFI). Indeksværdien er mellem 0 og 1.

Dansk Fysisk Indeks

–

DFI er beskrevet i teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Uni-

versitet (Wiberg-Larsen, P. og Kronvang, B., 2016). DFI benyttes til at beskrive

vandløbets fysiske forhold/kvalitet. Indekset er tænkt som en støtteparameter i

forhold til de biologiske undersøgelser (makroinvertebrater, fisk og vandplanter),

som er foretaget som et led i det nationale overvågningsprogram for vandmiljø

og natur. Indekset er baseret på vurderinger af en række fysiske parametre i og

omkring vandløbet: høller & stryg, slyngningsgrad, tværsnitsprofil, underskårne

brinker m.m. DFI er udviklet til brug for små og mellemstore vandløb, hvori det

er muligt at vade. Disse vandløb omfatter type 1, type 2 samt visse strækninger

af type 3. Det fysiske indeks bestemmes efter en og samme metode, men bag-

vedliggende data kan have større eller mindre detaljeringsgrad. Der kan anven-

des operationel eller kontrolovervågning; ved operationel overvågning bestem-

mes hele den valgte vandløbsstrækning, og ved kontrolovervågning opdeles den

valgte vandløbsstrækning op i 10 delstrækninger.

For en indeksværdi på 0,62 og derover vil de fysiske forhold ikke være til hinder

for målopfyldelse, men for lavere værdier kan de fysiske forhold være til hinder

for målopfyldelse. For type 2 og 3 vandløb er grænseværdien for indekstallet

0,24 (Jessen Rasmussen, J., K. Andersen, D., Estrup Andersen, H., Riis, T., &

Baatrup Pedersen, A., 2017). Vandløbstyperne baseres på vandløbets bredde i

meter og omfatter type 1: <2 m, type 2: 2-10 m og type 3: >10 m (Kallestrup,

Rasmussen, Baattrup-Pedersen, Davidson, & Larsen, 2019).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

164

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Tabel 11-1 Parametre til vurdering af påvirkning af kvalitetselementer.

Kvalitetselement

Fysisk-kemiske støtte-

parametre

-Orthofosfat

-Alkalinitet

-Slyngningsgrad

-Vandløbets tværsnit

-Temperatur

Anbefalinger for gældende støttepara-

metre

Orthofosfat som støtte til DVPI:

31,97 µg/L for høj/god tilstand

53 µg/L for god/moderat tilstand

68,57 µg/L for moderat/ringe tilstand

82,92 µg/L for ringe/dårlig tilstand

Alkalinitet som støtte for DVPI:

2,4 mmol/L for høj/god tilstand

3,14 mmol/L for god/moderat tilstand

4,5 mmol/L for moderat/ringe tilstand

4,75 mmol/L for ringe/dårlig tilstand

Maks. temperatur: 20-24 °C

Fytobenthos*

-Orthofosfat

-Alkalinitet

Grænseværdien for orthofosfat:

31,5 µg/l for høj/god tilstand

56,67 µg/l for god/moderat tilstand

Grænseværdien for alkalinitet:

2,32 µg/l for høj/god tilstand

3,64 µg/l for god/moderat tilstand

Bentiske inverte-

brater*

-BOD (BI5)

-NH4-N

-Alkalinitet

-Slyngningsgrad

-Vandløbets tværsnit

Grænseværdier for BI5:

For god/moderat tilstand:

Type 1 vandløb: 1,40 mg/L

Type 2 vandløb: 1,50 mg/L

Type 3 vandløb: 1,80 mg/L

Grænseværdier for NH4-N:

For god/moderat tilstand:

Type 1 vandløb: 0,09 mg/L

Type 2 vandløb: 0,13 mg/L

Fisk*

-BOD (BI5)

-NH4-N

Grænseværdier for BI5:

N/A for høj/god tilstand

1,26 mg/L for god/moderat tilstand

1,50 mg/L for moderat/ringe tilstand

1,87 mg/L for ringe/dårlig tilstand

Grænseværdier for NH4-N:

For god/moderat tilstand:

Type 1 vandløb: 0,094 mg/L

Type 2 vandløb: 0,10 mg/L

Makrofytter*

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

165

Kvalitetselement

Fysisk-kemiske støtte-

parametre

Anbefalinger for gældende støttepara-

metre

Type 3 vandløb: 0,096 mg/L

Morfologiske for-

hold

Dansk Fysisk indeks

(DFI)

Type 1 vandløb: indekstal på ≥0,62

Type 2 & 3 vandløb: indekstal på ≥0,24

Miljøkvalitetskrav i vand, biota og sedi-

ment

Miljøkvalitetskrav i vand, biota og sedi-

ment

Nationalt speci-

fikke stoffer

Kemisk tilstand

*Data

stammer fra (Kallestrup, Rasmussen, Baattrup-Pedersen, Davidson, & Larsen, 2019).

Makrofytter

For at opnå et plantesamfund med en artssammensætning, som opfylder god

økologisk tilstand, må koncentrationen af orthofosfat samt alkaliniteten ikke

være for høj (Se

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

166

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Tabel 11-1). Makrofytter i vandløb skal således have forholdsvis lave nærings-

saltskoncentrationer og stabil alkalinitet (neutral pH). Ved overskridelse af næ-

ringsstofkoncentrationerne og med varierende alkalinitet/pH værdier bevæger

plantesamfundet sig mod en monokultur af næringskrævende arter.

Slyngningsgrad

Slyngningsgraden benyttes til at beregne værdien for DFI. Større sinuøsitet

(slyngning) betyder en øget heterogenitet i strømhastighed og sedimentstruktur,

hvilket giver et øget antal af nicher, som giver levesteder for flere plantearter.

Vandløb med høj grad af mæandrering vil have høje værdier (SI>1,5) ud fra et

sinuøsitetsindeks (SI). SI beskriver slyngningsgrad og er delparameter i DFI. SI

er den faktiske længde mellem start og slut på strækningen divideret med den

rette linje mellem start og slut. Skala nedenfor stammer fra (Wiberg-Larsen, P.

og Kronvang, B., 2016):

›

0 lige kanaliseret (SI < 1,05)

1 svagt sinuøst (1,05 < SI < 1,25)

2 sinuøst (1,25 < SI < 1,5)

3 mæandrerende (SI > 1,5)

Fytobenthos/alger

Bentiske alger, særligt kiselalger, påvirkes i markant grad af næringsstofbelast-

ning, belastning med organiske stoffer, miljøfremmede stoffer, samt forsuring

og ændring i det hydrologiske regime. Særligt fosfor er en afgørende parameter

for påvirkningen af de bentiske alger (Søndergaard, et al., 2013).

Bentiske invertebrater/smådyr og fisk

Vandløbsfaunaen (fisk og smådyr) er generelt iltkrævende og ved høje tilførsler

af organisk stof forbruger mikroorganismer ilten gennem deres nedbrydnings-

processer, hvilket udtrykkes som BOD (Biological Oxygen Demand) eller BI5.

Vandløbets iltindhold har direkte indflydelse på faunaens artssammensætning og

lavt iltindhold kan medføre, at arter, der giver god økologisk tilstand, forsvinder.

BOD over 2 mg/l antages at udgøre et kritisk niveau for faunaen (Baatrup-

Pedersen, et al., 2004) og BOD koncentrationer over 3 mg/l vil med meget stor

sandsynlighed forhindre målopfyldelse for DVFI (Baatrup-Pedersen, et al.,

2016).

Tilførsel af kvælstof

–

specifikt ammonium (NH4-N)

–

kan være kritisk for både

smådyr og fisk, da ammonium står i ligevægt med ammoniak, som i for høje

koncentrationer kan være meget giftigt for faunaen. En ammoniakkoncentration

på 0,025 mg/l vurderes at være kritisk for laksefisk (Miljøstyrelsen, 1983).

Nationale specifikke stoffer og kemisk tilstand

Det skal sikres, at de miljøfarlige forurenende stoffer, som findes i overfladevan-

det, overholder gældende miljøkvalitetskrav i vand, biota og sediment for at op-

fylde en god økologisk tilstand.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

167

Overholdelse af et sedimentkrav kan for mange vandløb være svært at vurdere,

da dette vil kræve et udslag af den eksisterende sedimenttransport og vandlø-

bets beskaffenhed i forhold til vandføringsregimet m.m. og eventuelt forudgå-

ende målinger.

11.1.2 Miljøfarlige forurenende stoffer

For at vurdere påvirkningen af afvandingen med eutrofierende og iltforbrugende

stoffer, inkl. miljøfarlige forurenende stoffer i regnvandsafstrømninger fra for-

skellige tagmaterialer fra Nyborg Slot til de nedstrøms beliggende vandområder,

er der foretaget en identificering af stofsammensætningen og stofkoncentratio-

nerne i vandet, som afledes fra Nyborg Slot. Til dette kan anvendes en række

hjemmesider og regneværktøjer, der fremgår af Tabel 11-2.

Tabel 11-2

Oversigt over anvendte værktøjer til estimering af koncentration og stoftil-

stedeværelse for miljøfarlige forurenende stoffer i regnvandsafstrømninger

fra Nyborg Slot.

Indhold

Regnrækken for en given

lokalitet og gentagelsespe-

riode. Baseret på denne

regnrække beregnes heref-

ter intensiteter for den til-

svarende CDS regn samt

bassinvoluminer.

Afgrænsning

Udarbejdet af Spildevands-

komiteen. Skrift 32 blev

udgivet af Spildevandsko-

miteen i 2023. Skriftet in-

deholder anbefalinger om-

kring dimensionsgivende

regn intensiteter og klima-

faktorer.

Kan være upræcise.

Dokumentation

Skrift nr. 32 regneark regi-

onalregnraekke v2023

(Spildevandskomiteen,

2023)

MiljøGIS

Opmåling af befæstede

areal som ikke er angivet i

(Jaja Arkitekter, 2020).

Screeningsværktøj for esti-

mering af eutrofierende og

miljøfarlige forurenende

stoffer i separeret regn-

vand.

Stamoplysninger omkring

vandløb, søer og kystvand.

Datagrundlag for deres nu-

værende økologiske og ke-

miske tilstand.

Bestemmelse af oplands-

areal. Højdeprofil af vand-

løbssystemet.

Gennemsnitlig tilbagehol-

delse af MFS i en række

nationale og internale våde

bassiner.

RegnKvalitet version 1.3

(DHI Water Environment

Health, 2024)

Udarbejdet for Storkøben-

havn. Omfatter befæstede

arealer og infrastrukturan-

læg. Anvender flere kilder

for MKK.

Baggrundsdata for grund-

vand, vandløb, søer og

kystvande anvendt for

vandområdeplanen 2021-

2027.

Regner kun med naturlige

vandløb.

Vandplandata.dk (Vandom-

rådeplan 2021-2027)

SCALGO Live (SCALGO

Live, 2023)

Våde bassiner til rensning

af separat regnvand.

(Vollertsen, Hvidtved-

Jacobsen, Haaning Nielsen,

& Gabriel, 2012)

Baseret på empirisk data

for stoftilbageholdelse i en

række regnvandsbassiner i

Danmark og udlandet.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

168

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Dokumentation

Typetal for miljøfarlige for-

urenende stoffer i regnbe-

tingede udledninger.

(Miljøstyrelsen, 2022)

Indhold

Oversigt over koncentrati-

onsniveauer i tilløb, afløb

og i sediment fra regn-

vandsbassiner.

Afgrænsning

Stoffer er analyseret både i

indløb og udløb samt i sedi-

ment fra tre regnvandsbas-

siner koblet til separate

regnvandsudledninger

(Brabrand, Himmelbovej og

Højmarken). Der er kun fo-

retaget sedimentanalyser

på stoffer, som vides at ad-

sorbere kraftigt til sedi-

ment, slam o.l.

Den nuværende økologiske og kemiske tilstand af recipienter er opgjort på bag-

grund af tilgængelige data fra Vandplandata.dk. For recipienter med ukendt til-

stand er der udført en vurdering både opstrøms og nedstrøms, som danner bag-

grund for vurdering af påvirkningen i et worst-case scenarie.

Skrift nr. 32 regionale regnrække v2023 fra Spildevandskomiteen blev anvendt

til at bestemme årsmiddelnedbør ved Nyborg Slot. Det reducerede areal på slot-

tet er udregnet ud fra det angivne befæstede arealer fra (Jaja Arkitekter, 2020).

og opmålingsværktøj i MiljøGIS. På baggrund af det reducerede areal fordelt på

arealtyper blev stofkoncentrationer i regnvandsafstrømninger estimeret ved

brug af regnearket RegnKvalitet fra DHI. De bestemte stofkoncentrationer er to-

tale eller opløste koncentrationer før eventuel rensning ved BAT, hvorfor kon-

centrationerne reduceres ud fra typetal for rensegrader for forskellige stoffer.

Stofkoncentrationer sammenlignes med miljøkvalitetskravene for den gældende

recipient for at estimere størrelsen af evt. overholdelse og overskridelse. Udled-

ning af miljøfarlige forurenende stoffer skal altid begrænses ved anvendelse af

Best Available Technique (BAT) jf. §3, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og §5,

stk.1, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.

11.1.3 Afgrænsning

Tabel 11-3

Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)

Aktivitet / projektele-

ment

Spildevand afledes fort-

sat til kloak, men over-

fladevand håndte-

res/bortledes på egen

grund

Påvirkning af omgivelserne

Datagrundlag

Håndtering af overfladevand i an-

lægsfasen.

Ændrede overflader og udledning af

overfladevand fra Slotsholmen til

voldgraven og derigennem til Nyborg

Fjord i driftsfasen.

Kortlægning af fy-

sisk/kemisk tilstand i

vandløb/hav samt

beregning af fysisk

og kemisk påvirk-

ning. Resultater fra

dialog med kommu-

nen herom.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

169

11.2 Metodebeskrivelse

11.2.1 Dimensionering af vådt regnvandsbassin

I forbindelse med udledning af overfladevand til recipienter stilles krav om rens-

ning ved anvendelse af BAT, der for rensning af regnvand er defineret som et

vådt regnvandsbassin.

Dimensioneringen af et vådt regnvandsbassin er inddelt i dimensionering af et

vådt volumen, der har til formål at sikre tilstrækkelig sedimentation af partiku-

lært bundne stoffer, og et stuvningsvolumen, der etableres for at begrænse den

hydrauliske påvirkning på recipienten nedstrøms regnvandsbassinet.

Dimensioneringen er nærmere beskrevet i afsnit 11.7.

11.2.2 Vandføring over en overløbskant

Der anvendes en overløbsformel

fra ”Hydraulisk optimering af overløbsbygvær-

ker”

(Simonsen, 2013) til at udregne vandføring over den opstemningskant ved

Torvet. Formlen ser således ud:

�� =

⋅ �� ⋅ �� ⋅ √2�� ⋅ (��)

3/2

��

er overløbskoefficient, B er længde af overløbskant og H er vanddybde over

overløbskanten. C

er defineret ved:

��

Hvor K

er tryktabet over kanten.

Overløbsformlen forudsætter, at vandstanden nedstrøms overløbskanten er la-

vere end opstrøms overløbskanten og således ikke har indflydelse på vandførin-

gen.

(3 + ��

��

)

3/2

11.2.3 Resulterende koncentrationer i vandløbet

Til at vurdere påvirkningen af vandløbet med kvælstof(N), fosfor(P), BOD og

miljøfarlige forurenende stoffer er der indledningsvis identificeret forventede

koncentrationer fra vejvandet vha. DHI´s screeningsværktøj (DHI Water

Environment Health, 2024). Efterfølgende er stoffernes blanding og resulterende

koncentration i vandløbet beregnet ved følgende formel:

��

Hvor:

= Den resulterende stofkoncentration

��

∗

∝

∗��

+��

��

∗ ∝

��

∗��

��

∝

∗��

+∝

��

∗��

��

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

170

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

= I forvejen forekommende koncentration

= Stofkoncentration i udløb fra bassin

= Oplandsandsareal til udløbspunkt

= Oplandsareal til bassin

∝

=Afstrømningskoefficient for opland

∝

b =

Afstrømningskoefficient for bassin.

11.3 Eksisterende forhold

Nyborg Slot befinder sig inden for vandområdedistrikt I: Jylland og Fyn, som er

beliggende inden for hovedoplandet Storebælt med hovedvandsoplands nummer

DK 1.14. Projektområdet, og berørte overfladevandsforekomster, er beliggende i

Nyborg Kommune, som er omfattet af vandområdeplanerne for perioden 2021-

2027 for vandområdedistriktet.

Projektområdet er omfattet af Nyborg Kommunes lokalplan nr. 281 for Slotshol-

men samt dertilhørende kommuneplantillæg nummer 1 baseret på miljøvurde-

ringslovens §7 (Nyborg Kommune, 2018). I lokalplanens miljøvurdering blev der

registreret punktudledninger tilknyttet Slotssøen i forbindelse med afvanding af

overfladevand fra de nordlige og østlige områder omkring Slotssøen (Nyborg

Kommune, 2017).

Ved slottet findes et kraftigt modificeret vandløb uden navn (DK Vandområde

ID: o3025_x), der er tilknyttet Slotssøen og strækker sig over en vandløbs-

længde på 4,15 km fra Hjulby sø til Nyborg Fjord (Miljøstyrelsen, 2022). Vandlø-

bet klassificeres som typologi 2 med en typisk bundbredde på 5 m (COWI A/S,

2022). Dette vandløb indgår som en delstrækning af Ladegårds Å, hvor vandlø-

bet er omfattet af regulativ for Ladegårds Å ved Nyborg Amtsvandløb nr. 05.00,

Fyns Amt som er vedtaget på den 22. september 2000. Ladegårds Å strækker

sig fra Kullerup Sluse ca. 1,71 km indtil Hjulby Sø, som har en længde på 1,19

km. Herefter fortsætter delstrækning o3025_x yderligere 2,43 km indtil voldgra-

ven ved Nyborg Slot.

Fra slottet er der en strækning på ca. 1,57 km nedstrøms til Nyborg Fjord. Grun-

det manglende data for o3025_x såsom vandføring og koncentrationer af MFS,

er der anvendt data fra Ladegård Å, det er beliggende opstrøms Vindinge Å (DK-

vandområde ID: o10385_c).

Figur 11-1 angiver vandløbene fra Kullerup Sluse frem til Nyborg fjord. Ifølge re-

gulativet for Ladegårds Å ved Nyborg ligger der et stemmeværk ved Slotsmøllen

(Nyborg Vandmølle i regulativet) ved st. 1235 og ved Sygehusgraven (fæst-

ningsgraven i regulativet) ved st. 1716.

Det bemærkes, at stationeringer fra regulativet er udgivet i 2000, og der er flere

steder, som ikke længere passer med de nuværende forhold. Nuværende forhold

er undersøgt af Bangsgaard & Paludan ApS i 2019 igennem en besigtigelse

(Bangsgaard & Paludan ApS., 2019). Der er ved st. 1.264 m opstrøms Nyborg

fjord fundet en opstemningskant ved Torvet. Ved denne kant er der planlagt et

kommunalt projekt, som forventes udført i 2024. Vandspejlet forventes her at

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

171

blive hævet fra kote 3,43 m til 3,75 m. Projektet ønskes igangsat grundet meget

lave vandafstrømninger i sommerperioden i nedstrøms Slotssøen. Jf. Figur 11-2.

Figur 11-1

Kort over strækning af Ladegård Å fra Nyborg Fjord til Kullerup Sluse (af-

grænsning af vandløb stammer fra vandplandata, kort udarbejdet i SCALGO

Live).

Figur 11-2

Opstemningskant i Voldgraven ved Torvet ved st. 1.264 m. Det er denne

kant, der ønskes hævet med vandspejl til kote 3,75 m (Bangsgaard &

Paludan ApS., 2019).

11.3.1 Hydraulisk påvirkning ift. regulativ for Ladegårds Å

ved Nyborg

Den hydrauliske påvirkning fra projektets udledning til vandforekomster vurde-

res, herunder o_3025_x, som er omfattet i regulativ for Ladegårds Å ved Nyborg

Amtsvandløb nr. 05.00, Fyns Amt af 22/09/2000 (Det danske Hedeselskab,

2000). Det vurderes, om regulativets bestemmelser kan overholdes mht. vand-

løbets skikkelse og vandføringsevne.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

172

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Miljøfarlige forurenende stoffer fra projektet opblandes først i Slotssøen, som

befinder sig i et vandløb med DK-vandområde ID: o3025_x, som er en del af La-

degårds Å, ifølge regulativ for Ladegårds Å ved Nyborg (Det danske

Hedeselskab, 2000), og vandføringen i Ladegårds Å anses at være repræsenta-

tivt for o3025_x, som ikke har nogen målestationer, der måler vandføringen

nedstrøms udledningspunket i Nyborg Slot.

Vandføring i Ladegårds Å er styret af vandindtag fra Vindinge Å ved Kullerup

Sluse. Vandfordelingen ved slusen er afhængig af modstanden i Ladegårds Å,

hvilket kan være påvirket af grødevækst, vandstand m.m. Vandføringen under

forskellige afstrømninger til Ladegårds Å er opgjort i et supplerende teknisk no-

tat: ”Resulterende vandspejlsniveauer i Vindinge Å ved en hævning af vandspej-

let i voldgravsanlæg ved Nyborg, Nyborg Kommune”

(Envidan A/S, 2023) til at

være mellem 120, 140 og 170 l/s i hhv. sommermedian, årsmiddel og vinter-

middel. Tabel 11-4

Tabel 11-4

Beregnet vandindtag til Ladegårds Å fra Vindinge Å ved Kullerup Sluse i

sommer, årsmiddel og vintermiddel (Envidan A/S, 2023).

Nuværende vandføring (l/s)

120

140

170

Manningtal

Afstrømning

Sommermedian (maj-sept.)

Årsmiddel

Vintermiddel (okt.-april)

Tabel 11-5

De karakteristiske afstrømninger i Ladegårds Å (Envidan A/S, 2023).

Afstrømning (l/s/km²)

2,2

7,7

11,1

Afstrømningsstatistik

Sommermedian (maj-sept.)

Årsmiddel

Vintermiddel (okt.-april)

Ladegårds Å gennemløber Hjulby sø, Ladegårdssøen og voldgravene i Nyborg.

Disse fungerer som reservoirs som udligner vandføringer i forbindelse med af-

strømninger og tilledninger (COWI A/S, 2022).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

173

Figur 11-3

Kort over indsnævringer af Ladegård Å ved indløb til Ladegård Sø og Slots-

søen. (Afgrænset med rødt).

Det ses på Figur 11-3, at Ladegårds Å er indsnævret ved indløb til Ladegård Sø

og ved stemmeværket lige før Slotssøen. Det forventes, at størstedelen af vand-

føringen i Ladegårds Å vil løbe rundt omkring voldgraven, mens en mindre del af

vandføringen vil strømme ind i Slotssøen gennem stemmeværket ved Sygehus-

graven (fæstningsgraven).

Stemmeværket havde et flodemål i kote 4,16 m i Dansk Normal Nul (DNN)

ifølge regulativ for Ladegårds Å ved Nyborg (Det danske Hedeselskab, 2000).

Bangsgaard & Paludan ApS har i 2019 været på besigtigelse ved Nyborg Slot,

hvor flodemålet ved stemmeværket ikke længere kan genfindes. Nyborg Kom-

mune har oplyst, at stemmehøjden blev ændret i forbindelse med et tidligere

projekt, og ændringer er ikke blev indført i regulativet (Bangsgaard & Paludan

ApS., 2019).

Hovedparten af vandføring fra Ladegårds Å vil løbe uden om Nyborg Slot via

voldgraven og udmunder i Nyborg fjord. Det forventes at være en mindre del

(<50%) af vandføringen fra Ladegårds Å, som vil strømme i Slotssøen via stem-

meværket ved Sygehusgraven. Vandet i Slotssøen vil derefter løbe over en op-

stemningskant ved Torvet (Figur 11-2) og sammenfletter med vandføringen fra

voldgraven, inden det udmunder i Nyborg Fjord.

Der er foretaget en estimering af vandføring gennem opstemningskant ved Tor-

vet med overløbsformlen fra

”Hydraulisk

optimering af overløbsbygværker”

(Simonsen, 2013) beskrevet i afsnit 11.2.2, hvor der er udregnet en vandføring

på ca. 50 l/s via overløbsformlen i vinter. Formlen er afhængig af længden af

opstemningskanten, overløbskoefficient, højden af vandspejlet set ift. overløbs-

kanten (overløbshøjden) og tyngdeaccelerationen. Hvis overløbshøjden øges, vil

vandføringen ligeledes forøges. Bundkote og vandspejlskote ved opstemnings-

kant på st. 1264 m er opmålt i vinter 2019 til at være hhv. kote 3,41 m og 3,45

DVR90 ifølge Bangsgaard & Paludan ApS (Bangsgaard & Paludan ApS., 2019).

Højden af vandspejl ift. overløbskantens bundkote estimeres til at være ca. 4

cm. Vandspejlets højde over overløbskant er estimeret til ca. halvdelen af over-

løbskants højde over bunden, dvs. ca. 2 cm.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

174

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Tabel 11-6

Vandføringer i Slotssøen antages at være ca. 30 % af vandføringen i Lade-

gårds Å.

Vandføring (l/s) i Slotssøen

Afstrømninger

Sommermedian

Årsmiddel

Vintermedian

Afløbstallet fra bassinet er ca. 5 l/s, som udgør ca. 10% af den estimerede

vandføring i Slotssøen i driftsfasen. Denne tilførsel af vand vil hydraulisk set ikke

ændre vandløbets vandføringsevne og skikkelse ift. regulativ for Ladegårds Å

ved Nyborg (Det danske Hedeselskab, 2000). Den hydraulisk påvirkning fra bas-

sinets udledning vurderes derfor at være ubetydelig for Slotssøen og vandløbs-

trækningen (o3025_x) nedstrøms.

11.3.2 Eksisterende økologisk og kemisk tilstand

Den eksisterende økologiske og kemiske tilstand på vandløbet o3025_x er angi-

vet på Vandplandata.dk. Tilstanden af de biologiske kvalitetselementer: makro-

fytter, fytobenthos, bentiske invertebrater, fisk, morfologiske forhold, nationalt

specifikke stoffer samt den kemisk tilstand kan ses på Tabel 11-7.

Tabel 11-7

Den økologiske tilstand af o3025_x vandløb ift. kvalitetselementer.

Uden navn: o3025_x

Ukendt

Godt økologisk potentiale

Datagrundlag

Gnst. faunaklasse for bundle-

vende smådyr (invertebrater)

er 4,

hvor kravværdien er ≥

Normaliseret indeksværdi for

fysiske forhold er 0,36.

Kvalitetselement

Makrofytter

Fytobenthos

Bentiske invertebrater

Fisk

Morfologiske forhold

Ukendt

Målt men ikke anvendt

Nationalt specifikke stoffer

Kemisk tilstand

Ukendt

Det ses, at vandløbet o3025_x har godt økologisk potentiale, som er vurderet

alene på baggrund af en konstatering af, at faunaklasse for invertebrater over-

holder det biologiske bedømmelseskrav af vandløbskvalitet, jf. Miljøstyrelsen nr.

5/1998. Tilstanden i forhold til de øvrige kvalitetselementer er ukendt. Ifølge op-

målte data fra målestation 44000282, Ladegårds Å (Nyborg), telegrafskoven,

som ligger på strækningen o3025_x., blev der målte en middelbredde på 4,46

m, DFI på 0,36 og DVFI på 4 for alle 24 undersøgte bunddyr.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

175

De ukendte tilstande for de andre kvalitetselementer for o3025_x vurderes der-

for ud fra målinger fra opstrøms og nedstrøms vandområder. Den opstrøms lig-

gende Vindinge Å (vandområde ID: o10385_c) og Hjulby Sø (vandområde ID:

213) er begge i dårlig økologisk tilstand samt ikke-god kemisk tilstand, mens

området nedstrøms, dvs. Nyborg fjord (vandområde ID: 86), er i ringe økologisk

tilstand og ikke-god kemisk tilstand.

Tilstande for de biologiske kvalitetselementer samt den kemiske tilstand af Vin-

dinge Å, Hjulby Sø og Nyborg fjord kan ses på Tabel 11-8 og Tabel 11-9. Det

forudsættes, at o3025_x vil have lignende økologisk og kemisk tilstand. Det be-

mærkes, at tilstandsvurdering er baseret på "one-out, all-out"-princippet, det vil

sige, hvis koncentrationen af ét af de miljøfarlige forurenende stoffer ikke opfyl-

der kravene, klassificeres tilstanden for det samlede vandløb, som dårlig/ringe.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

176

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Tabel 11-8

Den økologiske og kemiske tilstand af den opstrøms Vindinge Å (o10385_c)

og støttedata jf. (Miljøstyrelsen, 2024).

*Gennemsnitsværdien er baseret på fire datapunkter på hhv. 2, 2, 18 og 19

µg/l. Øvrige nyere enkeltdatapunkter viser lavere koncentrationer på mellem

0,5-2,3 µg/l.

Vindinge Å (o10385_c)

Ringe økologisk tilstand

Datagrundlag

EQR for makrofytter er 0,29

målt i 2018, hvor kravvær-

dien er ≥ 0,5.

EQR for bundlevende alger

(fytobenthos) er 0,77 målt i

2018,

hvor kravværdien er ≥

0,68.

Gnst. faunaklasse for bundle-

vende smådyr (invertebrater)

er 6,4 i perioden mellem

2014-2018, hvor kravværdien

er ≥ 5.

EQR, DFFVa er 0,35 målt i

2018,

hvor kravværdien er ≥

0,5.

Gnst. Normaliseret indeks-

værdi for fysiske forhold mel-

lem 2014-2018 er 0,74.

Kobber i vand er gennemsnit-

lig 1,63* µg/l, målt i 2017,

hvor miljøkvalitetskrav er

2,48 µg/l. Højeste målt kon-

centration mellem 2014-2019

er 2,0 µg/l.

Zink i vand er gennemsnitlig

10,43* µg/l og den højeste

målte værdi er 19 µg/l i

2017, hvor miljøkvalitetskrav

er 9,4 µg/l.

Barium i vand er 58,8 µg/l

målt i 2017, hvor kravvær-

dien er 36 µg/l.

Kvalitetselement

Makrofytter

Fytobenthos

God økologisk tilstand

Bentiske invertebrater

Høj økologisk tilstand

Fisk

Moderat økologisk tilstand

Morfologiske forhold

Målt men ikke anvendt

Nationalt specifikke stoffer

Ikke-god økologisk tilstand

Kemisk tilstand

Ikke-god kemisk tilstand

Kviksølv i biota er 57,3 µg/kg

VV målt i 2017, hvor krav-

værdien er 20 µg/kg VV.

*Der er fejl i datagrundlaget for tilstandsvurderingen for nationalt specifikke stoffer i vandområdet, idet

et af måleresultaterne fejlagtigt var indrapporteret med en værdi på 2.000 µg/l. Fejlen er rettet i

VanDa, og den gennemsnitlige koncentration er 1,63 µg/l og den maksimale koncentration er 2,0 µg/l.

(Miljøstyrelsen, 2024)

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

177

Tabel 11-9

Den økologiske og kemisk tilstand af den opstrøms Hjulby sø og støttedata.

Hjulby sø

Ukendt

Ringe økologisk tilstand

Datagrundlag

EQR for planteplankton: 0,23,

hvor

kravværdien er ≥0,6.

Klorofyl: 47-140 µg/l.

Kvalitetselement

Makrofytter

Fytoplankton

Anden akvatisk flora

Ringe økologisk tilstand

EQR for anden akvatisk flora

er 0,35, hvor kravværdien er

≥0,6.

EQR for fisk: 0, hvor krav-

værdien er ≥0,54

9,7% rovfisk

71,1% skalle-brasen

Bentiske invertebrater

Fisk

Ukendt

Dårlig økologisk tilstand

Vandets klarhed

Ikke-god økologisk tilstand

Sigtdybde: 0,67-0,92 m, hvor

kravværdien er ≥1,26m

Middeldybde: 2,12 m

Farvetal: 25,6 mg Pt/kg TS.

Iltforhold

God økologisk tilstand

Iltmætning sommer gnst.:

102-116%, hvor kravværdien

er ≥60%.

TP i vandet: 0,1-0,23 mg/l,

hvor kravværdien er 0,082

mg/l.

TN i vandet: 1,93 mg/l, hvor

kravværdien er ≤1,31.

Methylnaphthalener: 1.34

mg/kg TS, hvor MKK er 0,039

mg/kg TS.

Antracen i sediment: 0,038

mg/kg TS, hvor MKK er 0,024

mg/kg TS.

Kviksølv i fisk:129,7 µg/kg

VV, hvor MKK er 20 µg/kg

VV.

Fosforindhold

Ikke-god økologisk tilstand

Kvælstofindhold

Ikke-god økologisk tilstand

Nationalt specifikke stoffer

Ikke-god økologisk tilstand

Kemisk tilstand

Ikke-god kemisk tilstand

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

178

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Tabel 11-10

Økologisk og kemisk tilstand af Nyborg fjord og støttedata.

Nyborg fjord

Ukendt

Ringe økologisk tilstand

Datagrundlag

Klorofyl målt:1,2-6

µg/kg TS

Kravværdien: ≤1.6

µg/kg TS

Kvalitetselement

Makrofytter

Fytoplankton

Rodfæstede planter (dækfrøede)

Ringe økologisk tilstand

Dybdegrænse for hoved-

udbredelse: 2,9-5,9 m

Kravværdien: ≥6.2

Bundfaunaindeks EQR:

0,56

Kravværdien: ≥0,68

Methylnaphthalener: 3,8

µg/kg VV

MKK: 2400 µg/kg VV

Bly: 170 µg/kg VV, MKK

på 110 µg/kg VV

Antracen: 0,061 mg/kg

TS, MKK på 0,0048

mg/kg TS

Bentiske invertebrater

Moderat økologisk tilstand

Vandets klarhed

Iltforhold

Nationalt specifikke stoffer

Ikke anvendelig

God økologisk tilstand

Kemisk tilstand

Ikke-god kemisk tilstand

11.4 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen er der en række potentielle negative påvirkninger, som vil blive

afværget mest muligt:

›

Spild af materialer og brændstof fra anlægsarbejder

Overfladeafstrømning til recipient fra arbejdspladser

Sedimentpåvirkning fra anlægsarbejder i brink

Nedlæggelse af brinkvegetation langs Slotsholmens udbredelse

Risikoen for spild af materialer og brændstof i forbindelse med anlægsarbejder

sker med øjeblikkelig opsamling og orientering af myndigheden efter de stan-

dardregler, der er fastsat i beredskabsplanen for bygge- og anlægsarbejderne.

Denne risiko vurderes derfor at være

ubetydelig.

Der vil ikke ske sænkning eller udledning af grundvand til nedstrøms beliggende

recipienter, herunder Slotssøen, o3025_x og Nyborg fjord. Alle anlægsarbejder

vil foregå med anvendelse af køreplader i videst muligt omfang. Risikoen for

overfladeafstrømning til Slotssøen af blotlagt jord på selve Slotsholmen vurderes

derfor at være

ubetydelig.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

179

Sø- og vandløbsbrinken på Slotsholmen skal reguleres til at fremstå med en

kant af egetræsbrædder/pæle. Dette medfører en risiko for udvaskning af sedi-

ment til vandløbet, hvilket potentielt kan påvirke nedstrøms. Hensyn bag natur-

beskyttelseslovens § 3 ventes varetaget gennem anlægsloven. Der vil blive

etableret filterduge (siltgardiner) i hele anlægsfasen for at sikre, at der ikke sker

nogen form for udvaskning af sediment. Derfor vil denne påvirkning på alle ned-

strøms beliggende vandforekomster være

ubetydelig,

da sandsynligheden for

udvaskning af sediment er minimal.

Derudover er der implementeret brinksikring i projektet, blandt andet for at

sikre, at formen af brinken ikke ændrer sig ved gravearbejde, såvel som det vi-

suelle udtryk bevares. Risikoen for at brinken ændrer sig under anlægsfasen vil

dermed være

lille.

De hensyn, som skal varetages gennem gældende vandløbsregulativer m.v.,

ventes efter anlægsloven varetaget af kulturministeren. Det gælder nedlæggel-

sen af brinkvegetationen på den 220 meter lange strækning langs Slotsholmen.

Desuden vil anlægsloven sikre varetagelsen af hensyn til strækningen omkring

Slotsholmen (ca. stationering af Nyborg Slot er 1537 m -1696 m med Nyborg

Fjord som station 0 m), herunder at der ikke udføres grødeskæring men alene

opsamling af affald.

Projektet vil i øvrigt tilgodese regulativets bestemmelser om, at bygninger og fa-

ste hegn m.m. ikke må anbringes nærmere vandløbets øverste kant end 8 meter

af hensyn til adgangsforhold for vedligehold.

Endelig vil projektet tilgodese, regulativets bestemmelser om, at eventuel bort-

skaffelse af grøde og oprenset materiale fjernes eller spredes ud mindst 2 meter

fra vandløbskanten.

11.5 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen

I driftsfasen kan afvandingen af Slotsholmen påvirke nedstrøms liggende over-

fladevandsforekomster.

11.5.1 Afvandingsprincip

›

Tagvand fra ringmuren opsamles i linjedræn, som føres ud via afløbskanal.

›

Tagvand fra træbygningen føres via zinktagrende og zinktagnedløb.

›

Tagvand fra vagttårnsforhøjelsen opsamles i linjedræn og ledes via indven-

dige synlige nedløb og under gangbroen til brønde i slotsgårdens pigstens-

rende.

›

Tagvand fra lift/halvskakte afvandes via drænende underlag ud gennem ud-

spyr eller indvendige nedløb.

Regnvand i slotsgården opsamles i rendestensbrønde, som er indbygget i

pigstenrender langs bygningerne.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

180

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

11.5.2 Påvirkninger

›

Øget overfladeafstrømning af miljøfarlige forurenende stoffer fra øget befæ-

stelsesgrad.

›

Ændring i afstrømningsmønstret til voldgraven, Slotssøen og bugten.

Påvirkninger på de biologiske kvalitetselementer.

Koncentration af miljøfarlige forurenede stoffer i udledt overfladevand

Udledningen af eutrofierende, iltforbrugende stoffer og miljøfarlige forurenende

stoffer til recipienten fra nybyggeriet på Nyborg Slot er vurderet ift. påvirknin-

gerne på målsatte og beskyttede vandløb samt kystvande i driftsfasen.

I driftsfasen vil det nye Nyborg Slot have større forurenende regnvandsafstrøm-

ninger fra det øgede befæstede tagareal m.m., hvor tagflader og tagrender vil

medføre tilførsel af eutrofierende, iltforbrugende og miljøfarlige forurenende

stoffer til recipienterne. De større objekter som grene, sand og grove partikler i

regnvandet forventes at være sedimenteret i sandfangsbrønde, som opsamler

regnvand fra vandrenderne langs alle bygninger. De opløste stoffer samt fine

partikulære stoffer forventes ikke at kunne blive renset vha. sandfangsbrønde.

For at vurdere påvirkningen fra udledning af overfladevand, er de befæstede

arealer på Nyborg Slot opgjort. Der er foretaget vurdering af stofsammensæt-

ningen og stofkoncentrationerne samt mængder i overfladevand, som afvandes

til Slotssøen. Regnearket RegnKvalitet, version 1.3 (DHI Water Environment

Health, 2024) er anvendt til at estimere koncentrationer af forurenende stoffer

fra Nyborg Slots regnvandsafstrømninger. Det totale oplandsareal, befæstelses-

grader og hydrologisk reduktionsfaktor for de forskellige overfladekategorier er

anvendt til at udregne det reducerede areal på Slotsholmen. De befæstede over-

flader på Nyborg Slot er hhv. Kongefløjen, Vagttårn, Ringmur, Træbygning og

Slotsgården (Se Figur 11-4), disse overfalder er opgjort i Nyborg Slots projekt-

forslag (Jaja Arkitekter, 2020).

Figur 11-4

De befæstede overflader ved Nyborg Slot (Jaja Arkitekter, 2020).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

181

Det er angivet i miljørapporten for lokalplanen, at det befæstede areal på det

nye Nyborg Slot vil være på samlet ca. 2500 m², og der kan forventes en maksi-

maludledning på ca. 35 l/s igennem de 3 separate udløb til Slotssøen (Nyborg

Kommune, 2017). COWI har ikke kendskab til de øvrige forudsætninger for

dette estimat. I det samlede befæstede areal indgår arealet af Kongefløjen,

hvoraf halvdelen, dvs. den østlige side af tagarealet, ikke tilsluttes regnvands-

kloak. Kongefløjens totale tagareal udgør 898 m², jf. opmåling ved miljø-GIS, se

Figur 11-6, og det samlede befæstede areal, der bidrager til afstrømningen til

regnvandssystemet forudsættes derfor at udgøre

2500 ��

−

898 ��

= 2051 ��

Figur 11-5

Arealopgørelse af Nyborg Slot nybyggeri (Jaja Arkitekter, 2020).

På Figur 11-5 ses en arealopgørelse fra projektforslaget, hvor det præcise areal

af alle befæstede overflader ikke er angivet. Derfor foretages en opgørelse af de

resterende overflader i denne rapport.

Det kan ses på Figur 11-5, at ringmuren er opdelt i ringmur syd og ringmur

nord, hvor træbygningen og ringmur nord er samlet og udgør udstillingsfløjen,

mens arealet for ringmur syd er opgjort selvstændigt.

Det antages, at tagarealet for udstillingsfløjen er det samme som nettoarealet

for stueplanet, hvor arealet for træbygningen er fundet via længde og bredde

angivet i plantegningen af træbygningen (Jaja Arkitekter, 2020). Koblingsbro-

erne og slotsbroen vurderes ikke at være en del af det befæstede område. På

grund af manglende data om det befæstede område for Kongefløjen er der fore-

taget opmåling ved hjælp af MiljøGIS' måleværktøj, se Figur 11-6. Der gøres op-

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

182

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

mærksom på, at det kun er den østlige halvdel af Kongefløjens tagareal, der til-

sluttes regnvandskloak, dvs. halvdelen af de 898 m², der er opmålt. Den vest-

lige halvdel nedsiver på grunden, som det ligeledes er tilfældet i dag.

Det forventede areal af Slotsgården bestemmes som den resterende del af det

totale areal, dvs. efter fratrækning af de øvrige arealbidrag (Kongefløj, Træbyg-

ning, Vagttårn og Ringmur).

På baggrund af de opgjorte befæstede arealer i Tabel 11-11 og beskrivelse af de

anvendte overfladematerialer, vælges to forskellige overfladekategorier til brug

ved beregning af udledte stofkoncentrationer i RegnKvalitet (DHI Water

Environment Health, 2024). I Tabel 11-12 fremgår overfladekategorierne.

Tabel 11-11

Opgørelsen af det befæstede areal på Slotsholmen og overfladematerialer,

baseret på plantegning fra (Jaja Arkitekter, m.fl. , 2020). og estimering via

MiljøGIS.

Areal

898 m²/2=449 m²

143 m² *

90 m² *

327 m²

359 m²

683 m²

2051 m²

De befæstede overflader (overflademateriale)

Kongefløj (Tegl)

Vagttårn (Tegl og beton)

Ringmur syd (Tegl)

Ringmur nord (Tegl)

Træbygning (ikke defineret)

Slotsgård (grus)

Totalt areal

*Angivet i "Arealopgørelse" fra (Jaja Arkitekter, m.fl. , 2020).

Tabel 11-12

Overfladekategori og tilsvarende afløbskoefficient, befæstelsesgrad samt det

udregnede reducerede areal på Slotsholmen.

Befæstet areal (m²)

683

1009+359

2051

Overfladekategori

Haver og græsarealer med dræn (Grus i Slotsgården)

Tage af andre materialer (tegl og beton)

Totalt areal

Eutrofierende og miljøfarlige forurenende stoffer i overfladeafstrømningen fra

slottet vil blive opblandet med vandet i Slotssøen og det nedstrøms beliggende

vandløb (Ladegård Å/o_3025_x). De resulterende koncentrationer i vandet af

eutrofierende og miljøfarlige forurenende stoffer skal vurderes i forhold til miljø-

kvalitetskravene, både for ferskvand og marint vand. Formålet er at skabe et

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

183

overblik over, om der er stoffer, der opfylder miljøkvalitetskravene for fersk-

vand, men ikke for marine miljøkvalitetskrav.

Årsmiddelnedbøren for Nyborg Slot er estimeret til at være 635 mm (Nyborg

Slot UTM 32 koordinater: N:6131032, E:613402) vha. spildevandskomiteens

regneark (Spildevandskomiteen, 2023). På baggrund af ovenstående arealopgø-

relse, estimeres koncentrationer af eutrofierende og miljøfarlige forurenende

stoffer i overfladeafstrømningen ved brug af regnearket RegnKvalitet, se Tabel

11-13. I RegnKvalitet er der indarbejdet typetal for stofkoncentrationer for 30

forskellige forureningsstoffer opgjort for forskellige

”overfladekategorier”,

herun-

der veje, tagflader af varierende materiale, forskellige bymiljøer mv. Typetallene

er bestemt på baggrund af et varierende antal prøver og i enkelte tilfælde ned til

ganske få (1-2 prøver). Det betyder, at der til de angivne koncentrationer er til-

knyttet en væsentlig usikkerhed.

Tabel 11-13

Beregnede koncentrationer i regnvandsafstrømningen fra slottets arealer

sammenlignet med miljøkvalitetskrav for ferske og marine vandområder.

Røde felter indikerer overskridelse af miljøkvalitetskravene, jf.

(Miljøstyrelsen, 2023), mens orange felter indikerer overskridelse af de vej-

ledende grænseværdier for fysisk-kemiske støtteparametre.

Regn-

vands-

koncen-

tratio-

ner

2,5

Ret-

nings-

linje -

Fersk

Ret-

nings-

linje -

Marin

PEC/PNEC

forhold -

Fersk

PEC/PNEC

forhold

–

Marin

Parametre

BOD (mg/l)

Næringssalte

Total-P (mg/l)

Orthofosfat (µg/l)

Total-N (mg/l)

NH4-N (mg/l)

Metaller

1,5*

1,2

0,090

18,0

2,2

0,44

53*

0,10*

Miljø-

kvali-

tetskrav

- Fersk

Miljøkva-

litetskrav

- Marine

0,29

4,0

Zink total

Zink filt (µg/l)

Kobber total

Kobber filt (µg/l)

Bly total

Bly filt (µg/l)

PAH’er

100

3,5

1,6

0,65

0,29

9,4**

1,48**

1,2

9,4**

1,48**

1,3

4,4

1,1

4,8

4,4

1,1

4,8

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

184

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Parametre

Regn-

vands-

koncen-

tratio-

ner

0,0034

0,0038

0,015

0,0073

0,0066

0,0034

Ret-

nings-

linje -

Fersk

Ret-

nings-

linje -

Marin

PEC/PNEC

forhold -

Fersk

PEC/PNEC

forhold

–

Marin

Acenapthen (µg/l)

Fluoren (µg/l)

Phenanthren (µg/l)

Fluoranthen (µg/l)

Pyren (µg/l)

Benz(a)pyren (µg/l)

Benz(bjk)fluoranthen (µg/l)

Indeno(1,2,3cd)pyren (µg/l)

Benz(ghi)perylen (µg/l)

Phthalater

DBP (µg/l)

BBP (µg/l)

DEHP (µg/l)

Pesticider

Isoproturon (µg/l)

Mechlorprop (µg/l)

Glyphosat (µg/l)

3,8

2,3

1,3

0,063

0,0046

0,00017

0,38

0,23

1,3

0,0063

0,0017

0,00017

0,0009

0,0017

0,012

0,12

1,43

20,0

0,009

0,017

0,012

1,16

3,88

20,0

0,43

0,071

1,1

2,3

7,5

1,3

0,23

0,75

1,3

0,19

0,0095

0,85

1,9

0,095

0,85

0,0030

0,0020

0,25

0,3

266***

0,3

1,8

26,6***

0,010

0,00011

0,00094

0,010

0,0011

0,0094

*Laveste vejledende grænseværdier for god/moderat tilstand ift. biologiske kvalitetselementer fra

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

185

Tabel 11-1

** Naturlige baggrundskoncentrationer for filtrerede metaller fra miljøstyrelsens Miljøfremmede og for-

urenende stoffer FAQ (Miljøstyrelsen, 2023).

***Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet: Glyphosat, 20.12.2019 (Miljøstyrelsen, 2019)

De udregnede koncentrationer af zink, kobber, pyren og benz(a)pyren samt de

øvrige

PAH’er

vil overskride MKK for ferskvand. På baggrund af (Jaja Arkitekter,

2020) er der ikke indikationer på, at zink og kobber er materialer, der anvendes

i vid udstrækning i projektet, da projektforslagets zinktag på nordfløjen erstattes

af et andet materiale, jf. afsnit 4.2. Den eneste indikation på anvendelse af de to

materialer er ved anvendelse af zinktagrender- og nedløb på nordfløjen, og det

vurderes derfor, at der kan være tale om overestimering af zinkkoncentrationen,

jf. Tabel 11-13. Overskridelserne skal dog begrænses af et vådt regnvandsbas-

sin og filteranlæg. PEC/PNEC-forholdet for marint vand angiver ikke forholdet

mellem den udledte koncentration og MKK for marint vand. Sammenligningen

viser dermed ikke det egentlige PEC/PNEC-forhold, der påvirkes af den opblan-

ding, der sker i vandløbet fra projektområdet og til udløbet til Nyborg Fjord.

Det ønskes at sammenligne den årligt udledte mængde af forurenende stoffer

før og efter projektet. Grundet datamangel på tagarealer på Nyborg Slot før pro-

jektet er der foretaget en vurdering af slottets befæstelse før projektet via Miljø-

GIS (Se Figur 11-6).

Figur 11-6

Opgjort tagareal på Nyborg Slot før projektet. Ortofoto, 2016.

Det samlede tagareal er opmålt til at være 1522 m². Kongefløjens 898 m² og

krudtmagasinets 226 m² tagareal er dog ikke tilsluttet regnvandskloak. Der an-

gives et samlet befæstet areal på 2500 m² i miljørapporten for lokalplanen, og

dermed udregnes slotsgårdens befæstede areal til at være 978 m². Slotsgårdens

areal er ikke tilsluttet regnvandskloak. Fra arealerne, der ikke er tilsluttet regn-

vandskloak og dermed ikke har direkte udløb til Slotssøen men i stedet nedsiver

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

186

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

lokalt,

anvendes overfladekategorien ”haver og græsarealer med dræn”

i forbin-

delse med beregning af udledte stofkoncentrationer. Det forventes, at det nedsi-

vende regnvand opnår tilnærmelsesvis samme koncentrationsniveauer som for

”haver og græsarealer med dræn”,

da regnvandet formodes at undergå en til-

svarende rensning i forbindelse med transporten fra terrænoverfladen til reci-

pienten gennem jordmatricen.

Disse arealer er indtastet i regnearket RegnKvalitet og den tilsvarende årlige ud-

ledning af miljøfarlige forurenende stoffer kan ses på Tabel 11-14.

Tabel 11-14

Udregnet årlig mængde af forurenede stoffer i regnvandets afstrømninger

fra slottets reducerede arealer før og efter projektet.

Årlig udledning efter pro-

jektet

3,3

Årlig udledning før projek-

tet

2,1

0,94

Parametre

Suspenderet Stof (kg/år)

BOD (kg/år)

Næringssalte

Total-P (kg/år)

Orto-P (kg/år)

Total-N (kg/år)

NH4-H (kg/år)

Metaller

Zink filt (g/år)

Kobber filt (g/år)

Bly filt (g/år)

PAH'er

Acenapthen (g/år)

Fluoren (g/år)

Phenanthren (g/år)

Fluoranthen (g/år)

Pyren (g/år)

Benz(a)pyren (g/år)

Benz(bjk)fluoranthen

(g/år)

Indeno(1,2,3cd)pyren

(g/år)

Benz(ghi)perylen (g/år)

Phthalater

0,17

0,034

3,0

0,6

0,041

0,0082

3,0

0,6

800

5,5

0,60

0,11

0,0061

0,0064

0,020

0,012

0,014

0,0072

0,0014

0,0032

0,021

0,017

0,011

0,0014

0,0072

0,0014

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

187

Parametre

DBP (g/år)

BBP (g/år)

DEHP (g/år)

Pesticider

Isoproturon (g/år)

Mechlorprop (g/år)

Glyphosat (g/år)

Årlig udledning efter pro-

jektet

0,62

0,10

1,6

Årlig udledning før projek-

tet

0,68

0,11

1,7

0,0043

0,0029

0,36

0,0048

0,0032

0,400

Den årlige udledning af stoffer efter projektet er højere end før projektet, og der

vil derfor være tale om en

væsentlig

påvirkning, som vil medføre behov for af-

værgetiltag som BAT.

Påvirkning på makrofytter og fytobenthos

I forhold til koncentrationen af orthofosfat estimeres det konservativt, at ca.

20% af TP er orthofosfat, hvilket giver en opløst koncentration på ca. 18 µg/l.

Dette betyder, at orthofosfatkoncentrationen kan antages at være tilstrækkeligt

lav til, at der vil fremkomme en sammensætning af makrofytter og bentiske al-

ger, som imødekommer opfyldelsen af en høj/god tilstand ifølge Tabel 11-1. Ud-

ledning af orthofosfat vil derfor bidrage til en høj/god tilstand af makrofytter og

fytobenthos i o3025_x og samtidig ikke være til hinder for en fremtidig opfyl-

delse af vandløbets målsætning for kvalitetselementet makrofytter og fytobent-

hos.

Påvirkning på bentiske invertebrater og fisk

Koncentrationen af BOD i udledningspunktet er estimeret til 2,5 mg/l før anven-

delsen af BAT. BOD-udledningen er dermed højere end den vejledende grænse-

værdi for at opnå god/moderat tilstand for både bentiske invertebrater og fisk.

Derfor er der behov for afværgeforanstaltning som BAT.

Udledningen af TN har en koncentration på 2,2 mg/l i udledningspunktet. I

denne vurdering anvendes ca. 20% som størrelsesorden på ammonium-ammo-

niak fraktionen. Denne præmis resulterer i, at der må antages at være en am-

monium-ammoniak fraktion i størrelsesordenen 0,44 mg/l ved udledningen. Ved

målestation 44000027 Voldgraven ved Nyborg ST 1, er der målt en gennemsnit-

lig pH værdi estimeret til 8,5. Ammonium-ammoniak fraktionen vil ved denne

pH værdi give en ammoniak-koncentration på mere end 0,035 mg/l ved 15 gra-

der vha. tabellen på bilag 3 fra (Miljøstyrelsen, 1983), og dermed 0,405 mg/l

ammonium i udledningen. Denne koncentration overskrider grænseværdierne

for god/moderat tilstand ift. bentiske invertebrater og fisk. Der er derfor behov

for anvendelse af BAT. Vurdering om BAT er tilstrækkelig til at nedbringe ammo-

nium er nærmere beskrevet i Afsnit 11.7.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

188

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Påvirkning på sediment og biota fra nationalt specifikke stoffer og EU

prioriterede stoffer

I afsnit 11.3 er det beskrevet, at den økologiske og kemiske tilstand i recipien-

ten (o3025_x) er ukendt. Derfor er der foretaget vurderinger baseret på den op-

strøms beliggende Hjulby Sø, hvor der er registreret overskridelser af methyl-

naphthalener og antracen i sedimentet samt kviksølv i fisk. I et

”worst

case”-

scenarie vurderes det, at der også kan være overskridelser af disse stoffer i se-

dimentet og biota i recipienten. Der er dog ikke indikationer på, at overfladeaf-

strømninger fra Nyborg Slot indeholder disse stoffer. Derfor vurderes det, at ud-

ledningen ikke vil medføre en forringelse af den nuværende økologiske og kemi-

ske tilstand i Slotssøen ift. nationalt specifikke stoffer og EU prioriterede stoffer i

sediment og biota.

11.6 Kumulative påvirkninger

Eksisterende påvirkninger eller andre påvirkninger fra kendte planer eller pro-

jekter skal vurderes i forhold til, om de kumulativt med dette projekt kan med-

føre en væsentlig påvirkning.

Der er kendskab til, at kommunen i et separat projekt planlægger at hæve

vandstanden i voldgraven med op til 25 cm, idet vandstanden i denne, særligt

imellem Biblioteksholmen og Torvet, er lav, og i nogle år helt udtørrer. Nybygge-

riet på Slotsholmen er designet med dette i tankerne, og dette fremgår blandt

andet af de planlagte terrænændringer og ændringer af brinkhold, hvor både

nuværende og fremtidig forventet vandstand kan ses på de figurer, der vedrører

brinkforholdene.

I forhold til eventuelle beregninger af opblanding af miljøfarlige forurenende

stoffer i søen ved den øgede vandstand og opholdstid, vil koncentrationerne af

miljøfarlige forurenende stoffer sandsynligvis være lavere end beregnet, dvs. in-

den for de vurderinger og foranstaltninger, der er anført ovenfor.

Der er ikke kendskab til yderligere planer eller projekter, som kumulativt med

dette projekt kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet, hvad angår over-

fladevand.

11.7 Afværgeforanstaltninger

For at forhindre/mindske sedimentpåvirkning af Slotssøen og vandløbet, opsæt-

tes der siltgardin i Slotssøen, som vil inddæmme påvirkningen og opfange udva-

sket sediment fra anlægsarbejderne, specielt etableringen af den nye brinkprofil.

Som afværgeforanstaltning i driftsfasen, skal der gennemføres én af de følgende

to løsninger for at sikre, at projektet ikke vil indebære udledning af stoffer, der

kan forhindre målopfyldelse i nedstrøms beliggende vandforekomster:

Etablering af vådt regnvandsbassin (BAT) og filteranlæg.

Alternativ afvanding direkte til kloak.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

189

Afværgeforanstaltningerne og beregningsgrundlaget uddybes i de næste afsnit.

11.7.1 Etablering af vådt regnvandsbassin (BAT) og

filteranlæg

For at afværge de negative påvirkninger fra udledning af eutrofierende og miljø-

farlige forurenende stoffer etableres et vådt regnvandsbassin (BAT), eller alter-

nativt et underjordisk sedimentationsbassin, med et efterfølgende filteranlæg

med udløb i voldgravssystemet.

Våde regnvandsbassiner

Et vådt regnvandsbassin består af en permanent våd del, som har til formål at

sikre bassinets renseeffektivitet, og en stuvningsdel, som anvendes til midlerti-

dig opmagasinering af regnvand for at reducere den hydrauliske påvirkning på

recipienten. Regnvandsbassinets våde volumen dimensioneres med udgangs-

punkt i anbefalingen fra (Vollertsen, Hvidtved-Jacobsen, Haaning Nielsen, &

Gabriel, 2012), mens stuvningsvolumenet dimensioneres med Spildevandskomi-

teens regneark (Spildevandskomiteen, 2023).

Til dimensionering af bassinets stuvningsvolumen er bassinets afløbstal afgø-

rende. I Miljøvurdering af lokalplan nr. 281 (Nyborg Kommune, 2017) er det an-

ført, at en maksimaludledning på ca. 35 l/s fordelt på tre udledninger, svarende

til 10-12 l/s på hver, ikke vurderes at give anledning til en væsentlig påvirkning

af Slotssøen efter etablering af afværgeforanstaltninger. De i (Nyborg

Kommune, 2017) oplistede afværgeforanstaltninger omfatter mulige krav ifm.

udledning af tag- og overfladevand med henblik på at modvirke, at

Slotssøen

påvirkes negativt gennem udledning af stoffer og partikulært materiale.

Heraf

forstås, at der ikke stilles krav til afløbstal og dermed stuvningsvolumen for et

eventuelt regnvandsbassin.

Det vurderes dog, at et afløbstal af denne størrelsesorden, dvs. meget stort i

forhold til det reducerede oplandsareal (og dermed bassinets våde volumen/ren-

sevolumen), potentielt vil kunne medføre dårligere renseeffektivitet end for bas-

siner med et lavere afløbstal. Derfor anvendes i nærværende beregning et af-

løbstal på 5 l/s.

Input og resultater for beregning af bassinets permanente volumen og stuv-

ningsvolumen fremgår i Tabel 11-15.

Tabel 11-15

Parametre til dimensionering af regnvandsbassin via Spildevandskomiteens

regneark (Spildevandskomiteen, 2023).

Anvendt værdi

0,2051 ha

Bemærkning

Det befæstede areal ved Nyborg

Slot uden vestlig halvdel af Kon-

gefløjen.

Forholdet mellem mængden af

regn, der falder på befæstet og

Parametre

Befæstet areal

Hydrologisk reduk-

tionsfaktor

0,8*

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

190

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

tilsluttet areal, og den målte

vandføring i kloakken.

Afskærende led-

nings kapacitet

5 l/s

Regnvandsbassinets afløbstal.

OBS: Der anvendes to forskellige

enheder for de undersøgte afløbs-

tal.

Dimensioneringen medfører over-

skridelse af afløbstallet hvert. 5.

år.

Fremskrivningsår i 2080, med 5

års gentagelsesperiode

Bestemt ved SVK’s bassinregne-

ark. Effekten af koblede regnhæn-

delser er indregnet ved et tillæg

på 20% jf. regnearket.

Nyborg Kommune kræver mini-

mum 200 m³ permanent volumen

pr. reduceret ha. Her er anvendt

250 m³ pr. reduceret ha.

Stuvningsvolumen + vådvolumen

Gentagelsesperiode

5 år

Klimafaktor

1,2*

Stuvningsvolumen

28 m³

Vådvolumen

41 m³

Total volumen af

bassin

69 m³

* Anvendes af Nyborg Kommune jf. Nyborg Kommunes Spildevandsplan 2018-2024 (Nyborg Kommune,

2018).

Med udgangspunkt i de beregnede volumener angivet ovenfor, oplistes i Tabel

11-16 bassinets dimensioner på skitseniveau for at kunne vurdere det nødven-

dige arealudlæg. Bassinet designes endeligt i forbindelse med detailprojektering

og arealerne forventes at kunne ændre sig, når bassinets udformning tilpasses

området.

Tabel 11-16

Parameter

Permanent dybde

Skitsemæssig dimensionering af regnvandsbassin.

Værdi

1,2 m

Bemærkning

Areal af bassin med 1 m perma-

nent vandhøjde

Skråningsanlæg,

permanent vand-

højde

Overfladeareal af

permanent vand-

spejl

1:3

76 m²

Arealet er bestemt som arealet af

bunden af en keglestub. Dvs. et

cirkulært bassin med en dybde på

1,2 m og skråningsanlæg på 1:3.

Skråningsanlæg,

stuvningshøjde

Stuvningshøjde

1:5

0,28 m

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

191

Overfladeareal ved

bassinets maksi-

malvandspejl.

125 m²

Arealet er bestemt som arealet af

bunden af en keglestub. Dvs. et

cirkulært bassin med en dybde

som angivet ovenfor og skrå-

ningsanlæg 1:5.

Etablering af bassinet må ikke ske med stærk støjende eller vibrerende anlægs-

aktiviteter, som f.eks. nedramning af spuns. Bassinet foreslås placeres på matri-

kel 555b, Nyborg Bygrunde, der ejes af Nyborg Kommune. På Figur 11-7 er der

vist et forslag til placeringsområdet for regnvandsbassinet. På figuren skitseres

den omtrentlige størrelse af det permanente våde areal og det maksimale areal

ved fuld udnyttelse af stuvningsvolumenet. Den endelige udformning og nødven-

dige arealbehov bestemmes ved detailprojektering.

Figur 11-7

Placeringen af bassinet kan ske på matrikel 555b, Nyborg Bygrunde.

Underjordisk sedimentationsbassin

Som alternativ til et traditionelt vådt regnvandsbassin, kan der i stedet etableres

et underjordisk sedimentationsbassin, f.eks. SediPipe ® eller tilsvarende pro-

dukter, der har en dokumenteret renseeffektivitet, som er sammenlignelig med

våde regnvandsbassiners renseeffektivitet for de sedimenterbare stoffer. De bio-

logiske fjernelsesprocesser i et underjordisk sedimentationsbassin er ikke så ef-

fektive som i et vådt regnvandsbassin, men denne ulempe opvejes af det efter-

følgende filteranlæg.

Fordelen ved et underjordisk sedimentationsbassin er, at pladskravene er min-

dre end for traditionelle våde regnvandsbassiner og placeringsmulighederne er

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

192

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

mere fleksible, da bassinet f.eks. kan placeres i vejarealer. Dette er en meget

stor fordel i nærværende projekt, da det tilgængelige areal er begrænset grun-

det andre fysiske bindinger, f.eks. veje, bygninger m.v.

Figur 11-8 består det viste underjordiske sedimentationsbassin af en startbrønd

og en slutbrønd med et mellemliggende sedimentationsrør med indbyggede la-

meller. Det mellemliggende sedimentationsrør forventes at skulle have dimensi-

onen ø600 mm og en længde på 6 m, jf. (Fränkische, 2024). Dimensionen på

start- og slutbrønde forventes at være ø800 mm.

Den endelige dimensionering af det underjordiske sedimentationsbassin udføres

i forbindelse med detailprojektering.

Figur 11-8

Principskitse af underjordisk sedimentationsbassin, SediPipe ®. (Fränkische,

2024)

Filteranlæg

For at sikre tilstrækkelig fjernelse af opløste metaller etableres et filteranlæg

nedstrøms et af ovenstående to bassintyper.

Et filter som foreslået, er teknisk beskrevet af (Vollertsen, Kristensen, & van

Alst, Etablering af filternlæg til efterpolering af vejvand, 2018). og ses på Figur

11-9. Enkelt udtrykt består det af et med kar med lag af sand spagnum og kalk-

sten. Arealet er op til ca. 60 m², og dybden ca. 1,5 m. I bunden ligger der et

dræn, der samler det filtrerede vand og leder det videre.

Efter bundfældning i et af ovenstående bassiner vil overfladevandet løbe videre

til filtret, hvor vandet vil nedsive og blive opsamlet i drænledningen, hvorfra

vandet udledes til recipienten. Renseprocesserne, der finder sted i forbindelse

med nedsivningen, omfatter filtrering og sorption, som ellers ikke sker effektivt i

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

193

et vådt regnvandsbassin eller underjordisk sedimentationsbassin. Derudover vil

biologiske fjernelsesprocesser som planteoptag og denitrifikation finde sted i fil-

teranlægget.

På Figur 11-9 er der vist en principskitse af den foreslåede løsning, her med

åbent bassin efterfulgt af filteranlægget.

Figur 11-9

Principskitse af opbygning af bassin efterfulgt af filteranlæg. (Vollertsen,

Kristensen, & van Alst, Etablering af filternlæg til efterpolering af vejvand,

2018)

Som det fremgår af principskitsen, anvendes et vådt bassin, som jf. (Vollertsen,

Kristensen, & van Alst, Etablering af filternlæg til efterpolering af vejvand, 2018)

kan medvirke til effektiv sedimentation ved anvendelse af ned til 50 m³/red. ha.

I (Vollertsen, Kristensen, & van Alst, Etablering af filternlæg til efterpolering af

vejvand, 2018) angives det desuden, at filteranlæggets overflade skal udgøre

ca. 200 m²/red. ha. oplandsareal og er baseret på driftserfaringer fra etablerede

nedsivningsbassiner. Det nødvendige overfladeareal vil dog afhænge af jordens

hydrauliske ledningsevne i forbindelse med design af filterjorden, og også i for-

bindelse med anlægsarbejde og drift, da eventuel tilklogning på overfladen kan

forringe den hydrauliske ledningsevne. I projektet er det reducerede areal 0,16

ha. De op til 60 m² angivet som filterets areal er derfor et konservativt skøn.

Bemærkninger til retentionsgrad i regnvandsbassin

Regnvandsbassiner sedimenterer effektivt partikulært bundne stoffer, hvorfor

tilbageholdelseseffektiviteten varierer med de forskellige stoffers evne til at

binde sig partikulært.

Der anvendes typiske retentionsgrader for danske regnvandsbassiner fra

(Vollertsen, Hvidtved-Jacobsen, Haaning Nielsen, & Gabriel, 2012), dog med

undtagelse af retentionsgrad for Phthalater, som stammer fra Typetal for miljø-

farlige forurenende stoffer i regnbetingede udledninger på baggrund af data fra

det nationale overvågningsprogram 2000-2020 (Miljøstyrelsen, 2022).

For zink, kobber og bly gælder miljøkvalitetskravene, jf. bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål (Miljøstyrelsen, 2023), for den biotilgængelige koncen-

tration af stoffet ifølge miljøfremmede og forurenende stoffer FAQ nr. 20

(Miljøstyrelsen, 2023).

Den biotilgængelige koncentration refererer til den del af metallerne, der er til-

gængelige for vandlevende organismer. Dog er de i forvejen forekommende

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

194

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

koncentrationer af disse metaller ofte målt

som ”

Opløst -

filtrat fra filtrering”.

Miljøstyrelsen har ikke angivet, hvor stor en del af den filtrerede del af metal-

lerne, der svarer til den biotilgængelige fraktion, men i teorien vil der altid være

en del af metallerne, der forventes at være bundet til suspenderet stof eller ind-

lejret i mineraler, hvilket gør dem utilgængelige for organismerne. Med andre

ord forventes den filtrerede fraktion af metaller som værende større end den bi-

otilgængelige fraktion.

Derfor antages det i vurderingen konservativt, at den biotilgængelige koncentra-

tion er lig med den filtrerede koncentration. Hvis den filtrerede koncentration af

metallerne overholder miljøkvalitetskravene, vil den biotilgængelige fraktion

også overholde kravene.

Tabel 11-17

Estimerede udløbskoncentrationer før og efter rensning i vådt regnvandsbas-

sin. Røde felter indikerer overskridelse af miljøkvalitetskravene, jf.

(Miljøstyrelsen, 2023), mens orange felter indikerer overskridelse af de vej-

ledende grænseværdier for fysisk-kemiske støtteparametre, der dog ikke

indgår i tilstandsvurderingen af vandløb.

Enhed

Retenti-

onsgrad i

bassin

BOD

Nærings-

salte

Total-P

Orthofos-

fat

Total-N

NH4-N

Metaller

mg/l

0,40

2,2

0,44

1,32

0,26

0,1*

Miljøkvali-

tetskrav -

Fersk

Zink total

Zink (fil-

treret)

Kobber

total

Kobber

(filtreret)

Bly total

Bly (filtre-

ret)

PAH’er

Ace-

napthen

Fluoren

Phenanth-

ren

Fluoran-

then

µg/l

0,95

0,0073

0,000365

0,063

0,0063

µg/l

0,95

0,0038

0,015

0,00019

0,00075

2,3

1,3

0,23

1,3

µg/l

0,95

0,0034

0,00017

3,8

0,38

µg/l

0,70

0,65

0,29

0,20

0,29

1,2

1,3

µg/l

0,35***

1,6

1,04

1,48**

µg/l

0,75

3,5

0,88

µg/l

0,75

0,385***

100

25,2

9,4**

Miljøkvali-

tetskrav -

Marine

9,4**

mg/l

µg/l

0,70

0,09

0,027

5,4

53*

mg/l

0,40

Koncen-

tration før

bassin

2,5

Koncen-

tration ef-

ter bassin

1,5

Retnings-

linje -

fersk

1,5*

Retnings-

linje -

marine

Parameter

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

195

Pyren

Benz(a)py

ren

Benz(bjk)

fluoran-

then

In-

deno(1,2,

3cd)pyren

Benz(ghi)

perylen

Phthala-

ter

DBP

BBP

DEHP

Pestici-

der

Isoprotu-

ron

Mechlor-

prop

Glyphosat

µg/l

0,95

0,0066

0,0034

0,00033

0,00017

0,0046

0,00017

0,0017

0,00017

µg/l

0,95

0,0034

0,00017

µg/l

0,95

0,0034

0,00017

µg/l

0,70

0,43

0,071

1,1

0,129

0,0213

0,33

2,3

7,5

1,3

0,23

0,75

1,3

µg/l

0,60

0,0030

0,0020

0,25

0,0012

0,0008

0,1

0,3

266

0,3

1,8

26,6

* Laveste vejledende grænseværdier for god/moderat tilstand i forhold til biologiske kvalitetselementer

fra Tabel 11-1.

**Miljøkvalitetskrav tilføjet naturlige baggrundskoncentrationer for filtreret zink, kobber og bly.

*** Retentionsgraden er bestemt ved en middelværdiberegning af renseeffektivitet for en række regn-

vandsbassiner, jf. (Vollertsen, Hvidtved-Jacobsen, Haaning Nielsen, & Gabriel, 2012) tabel 16 og 19.

Dog udelades resultater fra et enkelt bassin, der er væsentligt større end de øvrige i undersøgelsen.

Undersøgelsen giver ikke indikation af stigende rensegrad med stigende relative bassinvolumen, men

der gives et entydigt indtryk af, at de undersøgte bassiner har en rensegrad over for opløst zink og

kobber.

Som det fremgår af Tabel 11-17, forventes der

–

efter passagen af bassinet

–

overskridelse af MKK for opløst zink. For så vidt angår zink og øvrige metaller er

det velkendt, at renseeffektiviteten ikke er god for den opløste fraktion, da rens-

ning i våde regnvandsbassiner primært foregår ved sedimentation. Det er en

iboende udfordring ved anvendelse af våde regnvandsbassiner (BAT), da miljø-

kvalitetskravene for metallerne er angivet for den opløste fraktion, hvor rensnin-

gen ikke er effektiv i våde regnvandsbassiner.

Derudover ses det, at den vejledende grænseværdi for støtteparametrene NH4-

N er overskredet. Det bemærkes dog, at anvendelse af de fysisk-kemiske støtte-

parametre ikke anbefales til støtte for tilstandsvurdering af danske vandløb, og

at det ikke kan angives, om grænseværdierne er maksimale værdier, der ikke

må overskrides (Kallestrup, J. Rasmussen, Baattrup-Pedersen, A. Davidson, & E.

Larsen, 2019). Derfor indgår fysisk-kemiske støtteparametre ikke i tilstandsvur-

deringen af vandløb, jf. (Miljøministeriet, 2023).

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

196

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Bemærkninger til retention i filteranlæg

På baggrund af driftserfaringer med filteranlæg til efterpolering af vejvand, er

der påvist renseeffektivitet for tilbageholdelse af tungmetaller og fosfor, hvor

særligt tilbageholdelsen af zink er dokumenteret effektiv (ned til 2 µg/l, sva-

rende til 94% fjernelse, jf. (Vollertsen, Kristensen, & van Alst, Driftserfaringer

med filteranlæg til efterpolering af vejvand, 2018). For øvrige stoffer har filter-

anlægget en effektivitet på 50% eller bedre.

I Tabel 11-17 fremgår en overskridelse af den udledte koncentration af opløst

25,2 µ��/��

zink efter rensning i et vådt regnvandsbassin på en faktor

9,4 µ��/��

= 2,7.

Koncen-

trationen er 25,2 µg/l, hvilket er over retningslinjen for ferskvand og marine

områder, der er 9,4

µg/l.

I Tabel 11-18 fremgår til sammenligning effekten af et vådt regnvandsbassin ef-

terfulgt af et filter: Forudsat renseeffektivitet på 90% for et filter, opnås en ud-

ledt koncentration af opløst zink på ca. 2,5 µg/l, altså under retningslinjen for

ferskvand og marine områder, der er 9,4

µg/l.

Tabel 11-18

Estimeret udløbskoncentration for opløst zink efter rensning i vådt regn-

vandsbassin og filter.

Enhed

Retenti-

onsgrad i

filter

0,90

Koncen-

tration før

bassin

25,2

Koncen-

tration ef-

ter bassin

2,5

Retnings-

linje -

fersk

9,4**

Retnings-

linje -

marine

9,4**

Parameter

Zink (fil-

treret)

µg/l

For de øvrige stoffer angivet i Tabel 11-17 vil de udledte koncentrationer efter

filtrering ligeledes være lavere

–

eller i værste og meget konservative tilfælde

–

være lig med koncentrationerne efter rensning i et vådt regnvandsbassin. Da de

øvrige stoffer ikke giver anledning til overskridelse af gældende miljøkvalitets-

krav, bestemmes de udledte koncentrationer efter filtrering ikke.

Resulterende koncentration af eutrofierende og miljøfarlige forurenende

stoffer i voldgraven

De planlagte renseforanstaltninger placeret sydvest for Nyborg Slot vil aflede til

voldgraven, som anført på Figur 11-7

Til beregning af de resulterende koncentrationer nedstrøms udledningspunktet,

er det nødvendigt at kende de i forvejen forekommende koncentrationer af rele-

vante stoffer. Der anvendes målinger af eutrofierende og miljøfarlige forure-

nende stoffer fra målestationen

44000021

–

Vindinge Å, NS Ullerslev rens.

(9,90)

Vindinge Å, st. 22.10 - NS Ferritslev Ml, Vindinge Å, st. 22.10 - NS

Ferritslev Ml

som de i forvejen forekommende koncentrationer ved Ladegårds Å.

Målestationerne ligger ca. 9 og 20 km opstrøms udledningspunktet ved Slots-

søen og målestationen ligger i det samme vandløbssystem som Ladegårds Å og

er den nærmeste målestation på hovedvandløbet, som har målinger på stof-

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

197

ferne. Derfor vurderes målingerne at være de mest repræsentative for de i for-

vejen forekommende koncentrationer for Ladegårds Å. De gennemsnitlige kon-

centrationer på baggrund af målingerne fra forskellige målingsperioder samt de

højeste målte koncentrationer kan ses på Tabel 11-19.

Tabel 11-19

I forvejen forekommende koncentrationer af eutrofierende og miljøfarlige

forurenende stoffer fra målestationen 44000021

–

Vindinge Å, NS Ullerslev

rens. (9,90). Røde felter indikerer overskridelse af miljøkvalitetskravene, jf.

(Miljøstyrelsen, 2023), mens orange felter indikerer overskridelse af de vej-

ledende grænseværdier for fysisk-kemiske støtteparametre, der dog ikke

indgår i tilstandsvurderingen af vandløb.

I forvejen fore-

kommende

koncentration

1,6

Højeste målte

koncentration

Måleperiode

Retningslinje -

Fersk

Parametre

BOD (mg/l)

Næringssalte

Total-P (mg/l)

Orthofosfat

(mg/l)

Total-N (mg/l)

NH4-N (mg/l)

Metaller

2,8

2012-2024

1,5*

0,18

0,06

2,09

0,15

1978-2023

2017-2024

0,053*

4,2

0,08

0,67

2017-2024

2007-2024

0,10*

Miljøkvalitets-

krav - Fersk

Zink total

Zink filt (µg/l)

Kobber total

Kobber filt (µg/l)

Bly total

Bly filt (µg/l)

PAH'er

Acenapthen

(µg/l)

Fluoren (µg/l)

Phenanthren

(µg/l)

Fluoranthen

(µg/l)

Pyren (µg/l)

Benz(a)pyren

(µg/l)

7,4

1,43

0,067

19,0

2,0

0,1

2017-2024

2024

9,4**

1,48****

1,2

<0,01

28/10/1998

3,8

<0,01

0,017

<0,01

0,017

28/10/1998

2,3

1,3

0,042

28/10/1998

0,063

0,035

0,02

0,035

0,02

28/10/1998

0,0046

0,00017

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

198

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Parametre

I forvejen fore-

kommende

koncentration

0,041

Højeste målte

koncentration

Måleperiode

Retningslinje -

Fersk

Benz(bjk)fluo-

ranthen (µg/l)

In-

deno(1,2,3cd)py-

ren (µg/l)

Benz(ghi)perylen

(µg/l)

Phthalater

DBP (µg/l)

BBP (µg/l)

DEHP (µg/l)

Pesticider

Isoproturon

(µg/l)

Mechlorprop

(µg/l)

Glyphosat (µg/l)

0,041

28/10/1998

0,00017

0,014

28/10/1998

0,00017

0,018

28/10/1998

0,00017

<0,1

<0,5

28/10/1998

2,3

7,5

1,3

0,23

0,3

28/10/1998

0,3

0,048

28/10/1998

0,14

0,15

28/10/1998

266***

*Laveste grænseværdier for god/moderat tilstand i forhold til biologiske kvalitetselementer fra

** Naturlige baggrundskoncentrationer for filtreret metaller fra miljøstyrelsens Miljøfremmede og foru-

renende stoffer FAQ (Miljøstyrelsen, 2023).

***Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet: Glyphosat, 20.12.2019 (Miljøstyrelsen, 2019).

**** På vandplandata angives det, at der har været fejl i datagrundlaget for tilstandsvurderingen i for-

hold til kobbermålinger, og at der ikke har været overskridelser af miljøkvalitetskravet, hverken for det

generelle eller maksimale krav. (Miljøstyrelsen, 2024)

Som det fremgår af tabellen, er datagrundlaget til bestemmelse af den i forvejen

forekommende koncentration ringe for mange af stofferne, da flere af de i forve-

jen forekommende koncentrationer bygger på enkeltmålinger, der kan være ud-

ført for så mange år siden, at koncentrationen ikke kan forventes at være den

samme i dag. Det vurderes dog, at datagrundlaget er det mest repræsentative

til beskrivelse af forholdene i Ladegårds Å.

Ud fra det anvendte datagrundlag, er der overskridelser for den i forvejen fore-

kommende koncentration af BOD og orthophosphat, når der sammenlignes med

de vejledende grænseværdier for anvendelse af fysisk-kemiske støtteparametre

til den økologiske tilstandsvurdering og for stofferne pyren, benz(a)pyren,

benz(bjk)fluoranthen, indeno(1,2,3cd)pyren og benz(ghi)perylen i forhold til mil-

jøkvalitetskravene. Det er væsentligt i forhold til tolkningen af de resulterende

stofkoncentrationer i recipienten, da overskridelserne af de resulterende stof-

koncentrationer kan skyldes en overskridelse på den i forvejen forekommende

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

199

koncentration, særligt i nærværende situation, hvor udledning fra regnvands-

bassinet udgør en meget lille del af vandføringen i vandløbet.

Den i forvejen forekommende koncentration af zink, bygger på datagrundlaget

fra Basisanalyse til vandområdeplanerne 2021-2027 og to yderligere målinger

fra 2021 og 2024.

I (Miljøministeriet, 2024) angives, at der kan inddrages nyere overvågningsdata

til vurdering af kemisk og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer.

Det betyder, at der anvendes i alt seks punkter til beregning af den i forvejen

forekommende zink-koncentration, hvor fire målinger er anvendt som grundlag i

tilstandsvurderingen og to målinger er udført efterfølgende. Datapunkternes

værdier lyder på hhv. 2,3, 2,4, 18, 19, 0,8 og 1,8 µg/l.

De estimerede resulterende koncentrationer kan ses på Tabel 11-20, som er ud-

regnet på baggrund af formlen angivet i afsnit 11.2.3, og med brug af de i for-

vejen forekommende koncentrationer fra Tabel 11-19 og udledningskoncentrati-

oner fra regnvandsbassinet, jf. Tabel 11-17. I beregning af den resulterende

koncentration anvendes et afløbstal på 5 l/s.

Tabel 11-20

Resulterende koncentrationer nedstrøms udledningspunktet ved Nyborg Slot

med sommermedian-, årsmiddel- og vintermiddelvandføringer. Røde felter

indikerer overskridelse af miljøkvalitetskravene, jf. (Miljøstyrelsen, 2023),

mens orange felter indikerer overskridelse af de vejledende grænseværdier

for fysisk-kemiske støtteparametre.

Sommerme-

dian resulte-

rende kon-

centration

1,60

Årsmiddel

resulterende

koncentra-

tion

1,60

Vintermiddel

resulterende

koncentra-

tion

1,60

Retnings-

linje - Fersk

Retnings-

linje - Ma-

rine

Parametre

BOD (mg/l)

Nærings-

salte

Total-P

(mg/l)

Orthofosfat

(mg/l)

Total-N

(mg/l)

NH4-N

(mg/l)

Metaller

1,5*

0,17

0,18

0,058

0,053*

5,76

5,78

5,81

0,087

0,086

0,085

0,10*

Miljøkvali-

tetskrav -

Fersk

7,2

9,4**

Miljøkvali-

tetskrav -

Marine

9,4**

Zink total

Zink filt

(µg/l)

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

200

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Parametre

Sommerme-

dian resulte-

rende kon-

centration

0,90

Årsmiddel

resulterende

koncentra-

tion

0,90

Vintermiddel

resulterende

koncentra-

tion

0,89

Retnings-

linje - Fersk

Retnings-

linje - Ma-

rine

Kobber total

Kobber filt

(µg/l)

Bly total

Bly filt

(µg/l)

PAH'er

Acenapthen

(µg/l)

Fluoren

(µg/l)

Phenanthren

(µg/l)

Fluoranthen

(µg/l)

Pyren (µg/l)

Benz(a)pyre

n (µg/l)

Benz(bjk)flu

oranthen

(µg/l)

In-

deno(1,2,3c

d)pyren

(µg/l)

Benz(ghi)pe

rylen (µg/l)

Phthalater

DBP (µg/l)

BBP (µg/l)

DEHP (µg/l)

Pesticider

Isoproturon

(µg/l)

Mechlorprop

(µg/l)

2,48**

0,08

0,07

1,2

1,3

<0,010

3,8

0,38

<0,010

2,3

0,23

0,016

0,017

1,3

0,040

0,041

0,063

0,0063

0,034

0,019

0,034

0,019

0,034

0,019

0,0046

0,00017

0,0017

0,00017

0,039

0,040

0,00017

0,013

0,014

0,00017

0,017

0,00017

<0,100

<0,099

<0,103

<0,100

<0,099

<0,102

<0,100

<0,099

<0,102

2,3

7,5

1,3

0,23

0,75

1,3

0,22

0,3

0,046

0,047

1,8

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

201

Parametre

Sommerme-

dian resulte-

rende kon-

centration

0,14

Årsmiddel

resulterende

koncentra-

tion

0,14

Vintermiddel

resulterende

koncentra-

tion

0,14

Retnings-

linje - Fersk

Retnings-

linje - Ma-

rine

Glyphosat

(µg/l)

266***

26,6***

*Laveste vejledende grænseværdier for god/moderat tilstand i forhold til biologiske kvalitetselementer

** Naturlige baggrundskoncentrationer for filtreret metaller fra miljøstyrelsens Miljøfremmede og foru-

renende stoffer FAQ (Miljøstyrelsen, 2023).

***Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet: Glyphosat, 20.12.2019 (Miljøstyrelsen, 2019).

Det ses, at de resulterende koncentrationer i vandløbet af BOD og orthophosfat

overstiger de vejledende grænseværdier, og at fluoranthen, pyren, benz(a)py-

ren, benz(bjk)fluoranthen, indeno(1,2,3cd)pyren og benz(ghi)perylen overskri-

der miljøkvalitetskravene, idet den i forvejen forekommende koncentration af

stofferne allerede overskrider grænseværdierne. For disse stoffer vil udledningen

efter rensning i regnvandsbassin og filter ske med koncentrationer, der ligger

under miljøkvalitetskravene, og udledningen vil derfor bidrage til fortynding af

den i recipienten forekommende koncentration.

Det vurderes derfor, at udledningen fra Nyborg Slots regnvandsbassin og filter-

anlæg ikke vil medføre yderligere forværring af stofkoncentrationerne i Lade-

gårds Å eller nedstrøms, i Nyborg Fjord.

Dermed vil udledningen heller ikke forhindre opnåelse af målsætningen for

vandkvaliteten i Ladegårds Å og Nyborg Fjord, og påvirkningen fra udledningen

til Ladegårds Å og Nyborg Fjord vurderes at være

ubetydelig.

11.7.2 Overfladevand til kloak

Ved udledning af overfladevandet til kloak vil der ikke være de samme lovgiv-

ningsmæssige restriktioner, som der vil være til udledningen til recipient.

En tilkobling til kloak vil nødvendiggøre en opdatering/tilpasning af plangrundla-

get for slotsmatriklen, som i dag er udlagt til at være separatkloakeret i lokal-

plan 281.

En afledning af overfladevand til kloak er drøftet med forsyningen. Meldingen

herfra var, at omend det nok ikke vil nødvendiggøre en BAT-løsning, vil kloak-

nettet i lokalområdet ikke kunne modtage vandet, da dette allerede under nu-

værende forhold udnytter systemets kapacitet, hvorfor en afledning af vand til

kloaknettet vil medføre hyppigere overløbshændelser og dertilhørende miljøpå-

virkninger. Denne mulige håndtering af overfladevand må derfor afvises.

11.8 Konklusion

I anlægsfasen for Nyborg Slot forventes der generelt ikke at være væsentlige

forstyrrelser på Slotsholmen. Arbejdet med egebrædder/pæle ved regulering af

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

202

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

brinken kan udgøre en

moderat

påvirkning af søen og vandløbet, der under

normale omstændigheder ville kræve dispensation fra lovgivningen, men forven-

tes reguleret via anlægsloven. Afværgetiltaget om fiberduge (siltgardin) og ned-

brydelige erosionsmåtter vil hindre spild eller udledning af jord og sand. Med

disse afværgeforanstaltninger er påvirkningen derfor

lille.

For driftsfasen er afvandingsprincipperne beskrevet, og påvirkninger som øget

overfladeafstrømning, udledning af forurenede stoffer og ændringer i afstrøm-

ningen i voldgraven og nedstrøms forhold er identificeret og vurderet. Hvis af-

vandingen håndteredes uden BAT / afværgeforanstaltninger, viser beregningen

af koncentrationer i regnvandet overskridelser for visse stoffer, især metaller og

PAH'er, hvor de mest problematiske er zink og benz(a)pyren. Uden afværgefor-

anstaltninger vil der derfor kunne være en

væsentlig

påvirkning.

Udledningen af kvælstof (N) og fosfor (P) forventes at ligge inden for eksiste-

rende koncentrationer i vandløbene, med en kortvarig fortyndingseffekt. Kortva-

rige forhøjede BOD-koncentrationer om sommeren forventes ikke at hindre

målopfyldelse i hverken ferskvand eller saltvand.

Muligheden for udledning af overfladevand til kloak er afvist som en mulighed.

Imidlertid konstrueres afvandingen med BAT / afværgeforanstaltninger, idet der

etableres et vådt regnvandsbassin og i forlængelse heraf et filter. Derved vil en

væsentlig del af de miljøfarlige forurenende stoffer fjernes før udløb i recipien-

ten, og koncentrationerne af disse stoffer vil overholde miljøkvalitetskravene.

Påvirkningen vurderes derfor at være

ubetydelig.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

203

Grundvand

12.1 Lovgrundlag

De væsentligste love, der regulerer grundvand er:

›

Vandforsyningsloven

Lov om vandplanlægning

Miljøbeskyttelsesloven

I forlængelse heraf er miljømål, eksisterende miljøtilstand og kvalitetskrav for

de målsatte miljøtilstande i grundvandet angivet i:

›

Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-

komster (BEK nr. 819 af 15/06/2023).

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs-

vande, kystvande og grundvand (BEK nr. 796 af 13/06/2023).

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (BEK nr.

797 af 13/06/2023).

I forbindelsen med projektet forventes det, at en række af de hensyn, der ligger

bag disse love vil varetages gennem anlægsloven.

Vandforsyningsloven

Vandforsyningsloven har til formål at sikre, at udnyttelsen og beskyttelse af

vandforekomster sker efter en samlet planlægning. Det skal ske efter en samlet

vurdering af vandforekomsternes omfang samt befolkningens og erhvervslivets

behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning.

I medfør af loven er der foretaget en statslig kortlægning af grundvandsressour-

cen, udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og udarbejdet

indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanlægningen og tilladelser til

vandindvinding samt midlertidig bortledning af grundvand varetages efter vand-

forsyningsloven af kommunerne.

Nyborg Kommune har udarbejdet en sådan indsatsplan i 2017 (Nyborg

Kommune, indsatsplan, 2017).

Lov om vandplanlægning

Lov om vandplanlægning fastlægger rammerne for beskyttelsen og forvaltningen

af overfladevand og grundvand og implementerer EU’s vandrammedirektiv i

LBK nr. 602 af 10. maj 2022, Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v.

LBK nr. 126 af 26. januar 2017. Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

204

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Danmark. Loven udmønter sig bl.a. i vandområdeplaner, indsatsbekendtgørel-

sen

og miljømålsbekendtgøren

Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så

samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menne-

skets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal bl.a. fore-

bygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord, undergrund og begrænse an-

vendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, fremme genanvendelse og

begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering.

Lovens kapitel 3 omhandler beskyttelse af

jord og grundvand

og regulerer bl.a.

nedsivning og infiltration af vand til grundvandet.

12.2 Metode

Forholdene vedrørende grundvand er beskrevet og vurderet på grundlag af op-

lysninger fra Miljøstyrelsens miljøtemaer og GEUS' boringsdatabase (Jupiter,

2023).

De geologiske forhold er beskrevet overordnet med vægt på eksisterende bo-

ringsdata i nærheden af projektområdet ud fra GEUS boringsdatabase.

Ved vurdering af grundvand er der inddraget eksisterende indvindingsboringer

inden for 300 m fra projektområdet, svarende til den afstand, der udløser krav

om tilladelse til grundvandssænkning. Der vurderes ikke at være behov for at

inddrage boringer i større afstand.

12.3 Dokumentationsgrundlag

Grundvand og drikkevandsinteresser er beskrevet på baggrund af data fra føl-

gende kilder:

›

Danmarks Miljøportal og Miljøgis: Indvindingsboringer, grundvandsforekom-

ster, drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og nitratfølsomme indvin-

dingsområder.

›

GeoAtlas Live (geologisk lagfølge) med 100 m geologisk model for Fyn.

Statens vandområdeplan 2021-2027.

12.4 Afgrænsning

Tabel 12-1

Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, BEK nr. 449 af

11/04/2019

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

205

Aktivitet / projektele-

ment

Anlægs- og driftsakti-

viteter på Nyborg Slot

Påvirkning af omgivel-

serne

Området ligger i udkan-

ten af et område med

almindelige drikkevands-

interesser og er belig-

gende omgivet af vold-

grav (og Nyborg by).

Der vil ikke, hverken i

anlægs- eller driftsfase

ske grundvandssænk-

ning, gravearbejder un-

der grundvandet eller

andre aktiviteter der kan

påvirke grundvand /

drikkevand.

Datagrundlag

Grundvandsforekomster og

deres tilstand skal beskrives,

og der skal redegøres for en

eventuel påvirkning

12.5 Eksisterende forhold

Der er to grundvandsforekomster i området jf.

Tabel 12-2.

Nærmeste OSD ligger mere end 500 m mod vest og fremgår af Figur 12-1. Nær-

meste vandindvinding foregår på Hjulby Bro vandværk, hvis nærmeste boring er

DGU147.54, som ligger ca. 500 m nordvest fra projektområdet. Indvindingsop-

landet strækker sig mod nordvest, og strømningen er mod sydøst. Indvindingen

sker fra kalken med indtag 20-30 m u.t.

Terrænet ved Nyborg Slot ligger omkring kote +7-8 m DVR90 og grundvands-

spejlet mellem kote +1 og +2 m DVR90, svarende til 6-7 m u.t. I voldgravssy-

stemet ligger vandspejlet i kote ca. +3,5 m DVR90. De øverste jordlag vurderes

at være fyld og moræneler fra terræn til ca. 10-15 m u.t., dog findes der også

tørv og gytje i området. Kalkens overflade er i kote ca. -12-13 m DVR90.

Nyborg Kommunes indsatsplan for grundvandet er knyttet til OSD og omfatter

ikke området ved Nyborg Slot.

Tabel 12-2

Grundvandsforekomster i projektområdet.

Type

Kvantita-

tiv

tilstand

God

Ringe

Kemisk tilstand

Grundvands-

forekomst ID

DK114_dkmf_1224_ks

DK114_dkmf_1338_kal

Terrænnær

Regional

Ringe (pesticider)

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

206

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Figur 12-1

OSD (blå), indvindingsoplande (skrå skravering) og BNBO (lodret skrave-

ring), NFI (horisontal skravering).

12.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen

Der vil ikke ske grundvandssænkning i anlægsfasen, da der ikke vil forekomme

gravearbejde under grundvandsspejlet, eller andre aktiviteter der kan påvirke

grundvand eller drikkevand.

Dybeste udgravning vil være i forbindelse med etablering af underjordisk regn-

vandsbassin. Ved gravning dybere end 4 m under terræn kan der evt. træffes et

hængende vandspejl i niveau med voldgravens vandspejl, men da der graves i

leret fyld og moræneler, vil der ikke ske nogen tilstrømning af grundvand til ud-

gravningen.

Der vil ikke foregå nogen aktiviteter, der kan medføre forringelse af grundvan-

dets kvantitative eller kemiske tilstand, eller være til hindring for målopfyldelsen

om god tilstand. Ved eventuelle spild af olie eller brændstof vil der ske en omgå-

ende opsamling af forurening og jord, og som følge af lerlaget under udgrav-

ningsniveau vil der ikke ske en nedsivning af forurening til grundvandsforekom-

sterne.

På den baggrund vurderes påvirkningen fra anlægsaktiviteterne, herunder etab-

leringen af regnvandsbassinet, der er fastsat som vilkår på baggrund af overfla-

devandskapitlet at være

ubetydelig.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

207

12.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen

Der vil ikke foregå nogen dræning eller andre aktiviteter, der kan medføre for-

ringelse af grundvandets kvantitative eller kemiske tilstand eller være til hin-

dring for målopfyldelsen om god tilstand. Der vil ikke blive anvendt pesticider på

området i driftsfasen.

Påvirkningen af grundvandet i driftsfasen vurderes derfor at være

ubetydelig.

12.8 Kumulative påvirkninger

De foreliggende planer om hævning af vandspejlet i Slotssøen vil ikke få nogen

konsekvens for dette projekt.

12.9 Afværgeforanstaltninger

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke er behov for afværgefor-

anstaltninger i forhold til grundvandet.

12.10 Konklusion

Anlægsfasen: Da der ikke graves under grundvandsspejlet eller anvendes fly-

dende produkter, der kan sive ned til grundvandet, vil anlægsaktiviteterne ikke

være til hinder for opfyldelsen om god kvantitativ og kemisk tilstand af grund-

vandet, og påvirkningen af grundvandets kvantitative og kemiske tilstand i an-

lægsfasen er derfor

ubetydelig.

Driftsfasen: Da der ikke drænes, ikke anvendes pesticider eller foregår andre

aktiviteter, der kan påvirke grundvandets kvantitative eller kemiske tilstand, el-

ler hindre målopfyldelsen om god tilstand, vurderes påvirkningen i driftsfasen at

være

ubetydelig.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

208

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Afværgeforanstaltninger

I de følgende afsnit oplistes de afværgeforanstaltninger der er vurderet nødven-

dige i fagkapitlerne.

13.1 Visuel påvirkning

Der indarbejdes ikke afværgeforanstaltninger i forhold til påvirkningen af de vi-

suelle forhold.

13.2 Kulturarv

Alt anlægsarbejde skal udføres under størst mulig hensyntagen til det beskyt-

tede fortidsminde, hvilket indgår en række af design og udførelsesprincipper

som ses nedenfor:

›

Der må ikke afgraves eller graves dybere, end hvad der er angivet som

nødvendigt i forhold til gennemførelse af de enkelte projektdele. Traceerne

til nye kloak- og forsyningsledninger skal derfor være så smalle som muligt.

›

Maskiner må aldrig køre på ikke afdækket jordoverflade, men skal benytte

byggepladskøreveje udlagt til formålet.

Slotspladsens enligt beliggende bevarede ruin af et højmiddelalderligt hus,

de bevarede ruiner af et tårn og en underjordisk tunnel i det sydøstlige

hjørne samt alle de bevarede ruiner af konstruktionsdele tilhørende de op-

rindelige brofæster og adgangssystemer beliggende øst og syd for vagttår-

net må ikke indgå i byggeplads- og arbejdspladsområde. Arealerne skal af-

spærres med byggepladshegn i mindst 2 meters afstand fra ruiner. Huset

på slotspladsen samt tårn og underjordisk tunnel afspærres desuden med

kampesten.

›

Ruiner og/eller andre faste konstruktioner må ikke gennembrydes eller fjer-

nes i forbindelse med anlægsarbejdet. Påtræffes udokumenterede ruiner el-

ler andre faste konstruktioner, skal arbejdet standses og Slots- og Kultur-

styrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsminder) kontaktes.

›

Sand/grusblandingen skal være af rent tilført materiale (grusgravsmateri-

ale).

Alt anlægsarbejde skal foregå i samråd med Østfyns Museer. Eventuelt

fremkomne udokumenterede arkæologiske spor skal undersøges og regi-

streres i det omfang, Østfyns Museum skønner det nødvendigt og efter

nærmere aftale med Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv (For-

tidsminder).

›

Skader på fortidsmindet opstået i forbindelse med arbejderne skal retable-

res under inddragelse af Østfyns Museer. Retableringen skal desuden ske i

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

209

samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv (Fortids-

minder).

›

Udlægning af de angivne beskyttelseslag på oprindeligt murværk samt op-

muring på beskyttelseslag skal foregå med den yderste nøjagtighed og

præcist overholde de angivne lagtykkelser.

›

Tegltypen skal vælges i samråd med Slots- og Kulturstyrelsen., Center for

Kulturarv (Fortidsminder)

Det skal sikres at oprindelige murværk og andre faste konstruktioner, kan

absorbere og holde til opbygningen af nyt murværk.

13.3 Støj og vibrationer

Adgangsvejen til projektområdets anlægsaktiviteter, samt for den senere vare-

indlevering skal ske via Dronningensvej.

13.4 Lys

Der vurderes ikke, udover de normale krav til indretningen af byggepladser, at

være behov for fastsættelse af vilkår eller afværgeforanstaltninger med hensyn

til lyspåvirkninger i hverken anlægs- eller driftsfasen.

13.5 Trafik

Det vurderes at der ikke er behov for at fastsætte vilkår eller krav om afværge-

foranstaltninger.

Ved særlige event vil der, som fastsat i miljøvurderingen af lokalplanen, være

behov for midlertidig inddragelse af arealer til parkering, som f.eks. Eksercer-

pladsen.

13.6 § 3-beskyttet natur

Der skal i forbindelse med anlægsarbejderne til ændringen af brinkerne anven-

des siltgardin.

13.7 Beskyttede arter

Det er vurderet at der potentielt vil være en væsentlig påvirkning af vandflager-

mus mulighed for at benytte vagttårnet som overvintringshabitat, i forbindelse

med projektets anlægsfase og driftsfase, af hvorfor der ikke er behov for imple-

mentering af afværgetiltag.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

210

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Det er ligeledes vurderet at der potentielt vil være en væsentlig påvirkning (i

driftsfasen) af enkelte individer af sydflagermus hanners mulighed for at benytte

vagttårnet som rastehabitat i yngleperioden.

Inden projektets anlægsfase skal der foretages udslusning af syd- og vandfla-

germus i vagttårnet. Udslusningen skal foretages i perioden primo-medio maj.

Udslusningen kræver forudgående tilladelse efter artsfredningsbekendtgørelsen.

Som erstatning for sydflagermushannernes brug af vagttårnet som rastehabitat,

vil der blive opsat to egnede flagermusekasser, enten på selve vagttårnet eller i

de større træer ved slottes gårdsplads.

Som erstatning for vandflagermusenes anvendelse af vagttårnet til overvintring i

anlægsfasen skal krudtmagasinet i bastionen afskæres menneskelig adgang, li-

gesom den installerede affugter skal være slukket i hele slottets anlægsperiode.

Efter anlægsfasen skal vagttårnet (kælder og stueetage) atter gøres tilgængeligt

for syd og vandflagermus.

I projektets driftsfase, skal der som afværgeforanstaltning alene benyttes lyskil-

der til oplysning af Slotsholmen og ringmuren, der vides ikke at påvirke de lys-

følsomme arter af flagermus.

Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger for andre beskyt-

tede arter.

13.8 Natura 2000

Der er ikke behov for fastsættelse af afværgeforanstaltninger mht. Natura 2000.

13.9 Overfladevand

Overfladevandshåndteringen skal gennemføres med implementeringen af et

regnvandsbassin efter BAT, filterbassin og erosionssikring ved udledningspunk-

tet til Slotssøen.

13.10 Grundvand

Der er ikke behov for fastsættelse af afværgeforanstaltninger mht. grundvand.

13.11 Overvågningsprogram

Det er i kommunens miljøvurdering af lokalplanen beskrevet et overvågnings-

program, som omfatter trafiktælling og almindelig overvågning af de meddelte

tilladelser.

Som beskrevet trafikkapitlet er der i de kommunale vurderinger opsat en række

antagelser for at kunne vurdere den fremtidige trafikbelastning i Nyborg, herun-

der de afledte effekter såsom støj fra vejtrafikken. Denne vurdering er derfor

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

211

behæftet med en vis usikkerhed. Det fremgår her, at udviklingen i trafikken i

Nyborg overvåges løbende fra Nyborg Slots genåbning, for at evaluere, hvorvidt

trafikmængde og -fordeling stemmer overens med prognosen.

Denne overvågning sker gennem de løbende tællinger, der foretages rutine-

mæssigt, men skal suppleres med realtidsovervågning af trafikmængderne på

udvalgte strækninger. Denne overvågning skal muliggøres af nye digitale tælle-

stationer.

Der skal desuden foretages en evaluering af, hvor mange turistbusser, der an-

kommer til Nyborg Slot, fordelingen over året og fordelingen af brugen af de for-

skellige afsætningspladser. Denne overvågning sker gennem Østfyns Museer,

der registrerer antallet af turistbusser.

Der skal 4 år efter endt etablering (oprindeligt fastsat til 2024) foreligge en

overordnet evaluering af trafikudviklingen.

Der er identificeret nogle enkelte områder, hvor forøgelsen af antallet af besø-

gende i byen kan tænkes at give udfordringer ifm. større fodgængerstrømme

under afvikling af større arrangementer.

For at sikre at det centrale Nyborgs by- og trafikrum er indrettet på en hensigts-

mæssig måde i forbindelse med det større antal besøgende skal der senest 4 år

efter etableringen (oprindeligt fastsat til 2024) foretages en evaluering af, hvor-

vidt byen kan håndtere det øgede besøgstal. I evalueringen bør der fokuseres på

de i miljøvurderingen udpegede strækninger: Korsgade, Stendamsgade, Lindeal-

leen, Mellemgade, Slotsgade og Torvet.

Herudover bør der ske en løbende evaluering af, hvorvidt det faktisk er disse

strækninger som de besøgende i byen benytter. Hertil kan benyttes et system af

Wifi hotspots, der påtænkes opsat i Nyborgs bykerne i 2018.

Wifi-systemet (kendt som City Wifi) kan detektere antallet af mobiltelefoner i

nærheden af hotspottet. På den måde genereres der data om antallet af besø-

gende (telefoner - anonymt) et sted i byen på et givent tidspunkt. Dette data

kan benyttes til at generere

’heat maps’, der giver et løbende indblik i, hvilke

områder af den centrale by, der er mest belastet.

Denne overvågning kan igangsættes allerede fra Nyborg Slots indvielse i 2028.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

212

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Referencer

Bach, L., & Steiss, H. (2005).

Federmäuse an ausgewählen grünbrücke.

Gutachten.

Bangsgaard & Paludan ApS. (2019).

Teknisk notat: Hævning af vandspejl i

voldgravsanlæg ved Nyborg Slot, Nyborg Kommune.

Brinkmann, E. A. (2008).

Planung und Gestaltung on Querungshilfen für

Fledermäuse - ein Leitfa-den für Strassenbauvorhaben im freistaat

Sachsen.

Planung und Gestaltung on Querungshilfen für

FledermäusSächsisches Staatsministerium für Wirtschaft.

Baatrup-Pedersen, A., Friberg, N., Lauge Pedersen, M., Skriver, J., Kronvang, B.,

& Larsen, S. (2004).

Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske

vandløb.

DMU - Danmarks Miljøundersøgelser. Miljøstyrelsen.

Baatrup-Pedersen, A., Kjelgarrd, A., Jepsen, N., Nielsen, J., Rasmussen, J.,

Andersen, H., & Larsen, S. (2016). Opdatering af naturfaglige kriterier

for afgrænsning af vandløb.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi,

Aarhus Universitet.

COWI A/S. (2022).

Vurdering af kapacitet i Ladegårds Å i forbindelse med

nyudstykninger ved Lindenborgvej .

Danmarks Miljøportal . (2023).

https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distri

bution.

Det danske Hedeselskab. (2000). Regulativ for Ladegårds Å ved Nyborg

Amtsvandløb nr. 05.00 Fyns Amt.

DHI Water Environment Health. (2024).

regnvandskvalitet.dk.

Hentet fra

regnvandskvalitet.dk: https://www.regnvandskvalitet.dk/

Envidan A/S. (2023). Resulterende vandspejlsniveauer i Vindinge Å ved en

hævning af vandspejlet i voldgravsanlæg ved Nyborg, Nyborg

Kommune.

Supplerende teknisk notat.

Fränkische. (2024).

Product brochure - SediPipe (R) L / L plus | SediSubstrator

(R) L.

Hentet fra https://nyrupplast.dk/wp-

content/uploads/2023/08/SB_SediPipe-L_L-plus_Substrator-

L_59913199_EN_2019-06_WEB-compressed.pdf

Fränkische. (2024).

SediPipe (R) L | SediPipe (R) L plus - Installation and

maintenance manual - Stormwater treatment system.

Hentet fra

https://www.nyrupplast.dk/wp-content/uploads/2020/11/d-ewa-

sedipipe-L-en-1454-01-182_75dpi.pdf

Høirup, N. (2012).

Nyborg kort fortalt i kort.

Nyborg.

Jaja Arkitekter. (2020). Nyborg Slot, Nybyggeri. Projektforslag. Etape 4,

18.05.2020. Jaja Arkitekter, Schønherr landskabsarkitekter, Søren

Jensen rådg. Ingeniøer og Mogens Morgen. m. fl.

Jessen Rasmussen, J., K. Andersen, D., Estrup Andersen, H., Riis, T., & Baatrup

Pedersen, A. (2017). Fysisk karakterisering af vandløb og bidrag til

konsekvensanalyse af vandløbsvirkemidler.

DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Jupiter. (2023).

Jupiter databasen og jordartskort. GEUS' landsdækkende

database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske

data.

Hentet fra www.geus.dk/jupiter

Kallestrup, H., J. Rasmussen, J., Baattrup-Pedersen, A., A. Davidson, T., & E.

Larsen, S. (2019).

Fysiske og kemiske kvalitetselementer .

Aarhus: DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

213

Kallestrup, H., Rasmussen, J. J., Baattrup-Pedersen, A., Davidson, T. A., &

Larsen, S. E. (2019). Fysiske og kemiske kvalitetselementer og

understøttelse af god økologisk tilstand i vandløb.

DCE - Nationalt

Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Kuijper, d. p. (2008). Experimental evidence ofLight disturbance along the

commuting routes of pond bats (myotis dasycneme). .

Lutra 51,

37-49.

Marnell, F., & Presetnik, P. (2010). Protection of overground roosts for bats

(particularly roosts in buildings of cultural heritage importance).

Middleton, N., Froud, A., & French, K. (2022).

Social calls of bats of Britain and

Ireland.

London: Pelagic Publishing.

Miljø- og Fødevareministeriet. (2018).

Lovbekendtgørelse om Lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

nr 1225 af 25. oktoberv 2018 .

Miljøministeriet. (2023).

Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplanerne

2021-2027.

Miljøministeriet.

Miljøministeriet. (2023).

Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplanerne

2021-2027.

Miljøministeriet.

Miljøministeriet. (18. April 2024). Vejledning til bekendtgørelse om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Miljøstyrelsen. (1983). Vejledning fra Miljøstyrelsen. Vejledning i

recipientkvalitetsplanlægning. Del 1. Vejledning nr. 1/1983.

Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen. (2017). Bekendtgørelse om krav til udledning af visse

forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

havområder.

BEK nr. 1433 af 21/11/2017, Miljø- og Fødevareministeriet,

Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen. (2019).

Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet

Glyphosat.

Miljø- og Fødevareministeriet, 20.12.2019.

Miljøstyrelsen. (2020a).

Habitatvejledningen.

Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen. (2022).

Typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i

regnbetingede udledninger på baggrund af data fra det nationale

overvågningsprogram 2000-2020.

Miljøstyrelsen. (April 2022).

Vandplandata.

Hentet fra Vandplandata:

https://vandplandata.dk/vp3endelig2022/vandomraade

Miljøstyrelsen. (13. 6 2023). Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

BEK nr. 796

af 13/06/2023, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen. (2023). Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder

og grundvandsforekomster.

BEK nr. 819 af 15/06/2023.

Miljøstyrelsen. (6. Marts 2023).

Miljøfremmede og forurenende stoffer FAQ.

Hentet fra Miljøfremmede og forurenende stoffer FAQ:

https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-

forsyning/spildevand/miljoefremmede-og-forurenende-stoffer

Miljøstyrelsen. (2023).

Natura 2000-plan 2022-2027. N116 Centrale Storebælt

og Vresen.

Miljøstyrelsen. (2023a). Arbejdstitel: Nyborg Slot. Nybyggeri. Behandling af

indkomne bidrag fra 1. høringsfase.

Miljøstyrelsen. (2023b).

Miljøkonsekvensvurdering for nybyggeri på Slotsholmen

i Nyborg. Afgræsningsudtalelse.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

214

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Miljøstyrelsen. (Juni 2024).

Vandplandata.

Hentet fra Vandplandata:

https://vandplandata.dk/vp3endelig2022/vandomraade/vandloeb/DKRIV

ER730

Møller, J. D., & Baagøe, H. J. (2011).

Flagermus og større veje.

Vejdirektoratet.

Nyborg Kommune. (2017).

Miljørapport - Miljøvurdering af lokalplan nr. 281.

Nyborg Kommune. (2018).

Lokalplan nr. 281 - Slotsholmen, Nyborg Slot.

Nyborg: Nyborg Kommune.

Nyborg Kommune. (2018).

Spildevandsplan 2018-2024.

Nyborg Kommune .

Nyborg Kommune. (25. september 2023).

Billeder-af-restaureringsarbejdet.

Hentet fra www.slotsprojektet.nyborg.dk:

https://slotsprojektet.nyborg.dk/da/om-projektet/film-og-

billeder/billeder-af-restaureringsarbejdet/

Nyborg Kommune. (26. September 2023).

Slotsprojektet.

Hentet fra

Slotsprojektet: https://slotsprojektet.nyborg.dk/da/

Nyborg Kommune, indsatsplan. (2017).

Indsatsplan til beskyttelse af

drikkevandsressourcen i Nyborg Kommune.

Nyborg, K. (2021).

Kommuneplan 2021-2033.

Rambøll. (2017).

Kortlægning af potentielle levesteder for flagermus ved Nyborg

Voldanlæg.

Rambøll.

Rambøll. (2017).

Plejeplan for Nyborg Voldanlæg.

Rambøll.

SCALGO Live. (2023). Hentet fra SCALGO Live: https://scalgo.com/

Simonsen, P. D. (2013).

Hydraulisk optimering af overløbsbygværker.

Aalborg

Universitet.

Slots- og Kulturstyrelsen . (2019).

Dispensation til bygge- og formidlingsprojekt

på Nyborg Slotsholm 17 juni.

Slots- og Kulturstyrelsen. (2016).

Fredningsværdier - Nyborg Slot, Nyborg

Kommune.

Nyborg: Slots- og Kulturstyrelsen.

Slots- og Kulturstyrelsen. (11. 08 2023).

www.slks.dk.

Hentet fra Slots- og

Kulturstyrelsen: https://slks.dk/omraader/slotte-og-ejendomme/bygge-

og-udviklingsprojekter/nyborg-slot/hvad-er-et-fredet-fortidsminde

Spildevandskomiteen. (2023).

Skrift nr. 32 regneark regionalregnraekke v2023.

Hentet fra Spildevandskomiteen hjemmeside:

https://spildevandskomiteen.dk/skrift-nr-32-2/

Søndergaard, M., Linding Lauridsen, T., Kristensen, E., Baatrup-Pedersen, A.,

Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., & Friberg, N. (2013). Biologiske

indikatorer i Danske søer og vandløb.

DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi, Aarhus Universitet.

Sørensen, C. F. (2019).

Nyborg Fæstning - Middelalder & Renæssance.

Østfyns

Museer.

Vejdirektoratet. (07. 09 2023).

Trafik i fremtiden.

Hentet fra

https://www.vejdirektoratet.dk/tema/trafikken-i-fremtiden

Vollertsen, J., Hvidtved-Jacobsen, T., Haaning Nielsen, A., & Gabriel, S. (2012).

Våde bassiner til rensning af separat regnvand.

Aalborg universitet,

DTU, Teknologisk Institut & Orbicon A/S.

Vollertsen, J., Kristensen, N., & van Alst, N. (2018). Driftserfaringer med

filteranlæg til efterpolering af vejvand.

Trafik & Veje.

Vollertsen, J., Kristensen, N., & van Alst, N. (2018). Etablering af filternlæg til

efterpolering af vejvand.

Trafik & Veje.

Wiberg-Larsen, P. og Kronvang, B. (2016).

Teknisk anvisning Dansk Fysisk

Index - DFI. Aarhus Universitet. DCE.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

215

Østfyn Museer. (26. september 2023).

Nyborg Slots historie.

Hentet fra

nyborgslot.dk: https://nyborgslot.dk/nyborg-slots-historie-2/

Østfyns Museer. (2022).

Arkæologi Sydfyn - Beretning for sonderende

arkæologisk undersøgelse på Nyborg Slot.

Nyborg: Østfyns Museer.

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx

216

NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.

Bilag

18.05.2020.

Jaja Arkitekter m.fl. (2020). Nyborg Slot, nybyggeri - projektforslag, etape 4,

Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx