Fremsat 24-10-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 08-11-2024
Betænkning afgivet 05-12-2024
2. behandlet/direkte til 3. behandling 12-12-2024
Sat på dagsorden til 3. behandling 19-12-2024
Ministerområde:
Social- og Boligministeriet
Lovforslaget indeholder først og fremmest forslag om en lempelse af kravene til kommunernes behandling af det såkaldte danmarkskort. Danmarkskortet viser Ankestyrelsens omgørelsesprocenter fordelt på kommuneniveau i sager på det sociale område, hvor kommunens afgørelse er påklaget til Ankestyrelsen.
Herudover indeholder lovforslaget også forslag om at fjerne Ankestyrelsens mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen på et møde at behandle resultaterne af andre typer af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed end praksisundersøgelser; forslag om at den enkelte kommunalbestyrelse selv kan tage stilling til, om en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens stående udvalg; samt forslag om en mindre ændring af § 9 c i retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion, således at kommunerne selv kan aftale, hvordan de vil opgøre krav på mellemkommunal refusion for udgifter til hjælpemidler.