Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
941719
Dato
29-11-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 5. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 66) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 30. oktober 2024 fra Thorvald Netværket,
jf. L 66 - bilag 4?”
Svar:
I henvendelsen fra Thorvald Netværket, som jeg bliver bedt om at kommentere,
anføres, at der ikke er kendskab til omfanget af forældrefremmedgørelse og
samværschikane. Videre anføres det at omtale af vold i indledningen til
forældreansvarsloven er overflødig og virker stigmatiserende for forældrene.
Samtidig efterlyses der omtale i lovforslaget af nyere psykologisk forskning.
Jeg kan indledningsvist oplyse, at det fremgår
af VIVEs undersøgelse ”De mest
komplekse forældreansvarssager”, offentliggjort i oktober 2024, at
Ifølge de
registreringer, som Familieretshuset har foretaget til brug for evalueringen af
reformen, har en forælder i 9 pct. af sagerne oplevet, at der var
chikaneproblemer. Når familierne opdeles efter, om deres sag oprindeligt blev
screenet til § 7- eller § 6-sporet, er erfaringer med samarbejdschikane lidt mere
udbredte i § 7-sporet (10 pct.) end i § 6-sporet (7 pct.). Oplysningerne bygger
på den ansøgende forælders egne oplysninger i det indledende
screeningsspørgeskema og medarbejdernes løbende registrering i sagerne.
Med hensyn til bestemmelser om vold i forældreansvarsloven kan jeg oplyse,
at loven i § 4 a indeholder en klar formodning for, at det er bedst for et barn, at
en forælder, der er idømt en ubetinget fængselsstraf for vold af grovere
karakter, ikke har forældremyndighed over barnet, og at barnet ikke har bopæl
hos eller samvær eller anden kontakt med denne forælder. Med lovforslaget
foreslås anvendelsesområdet for denne bestemmelse udvidet til også at
omfatte forældre, der er idømt ubetinget fængselsstraf efter § 244, stk. 2, i
straffeloven for gentagne gange at have udøvet vold i nære relationer.
Forslaget har til formål at styrke beskyttelsen af børn mod vold.
Det er korrekt, at lovforslaget ikke indeholder beskrivelse af psykologisk
forskning. Det skyldes, at formålet med forslaget er at fastsætte de juridiske
rammer for behandling af sager efter for forældreansvarsloven.
Men med aftalen om et forbedret familieretligt system har vi også taget hånd
om de psykologiske aspekter af situationer, hvor et barn afskæres fra at have
1