Socialudvalget 2024-25
L 66
Offentligt
2952541_0001.png
-- AKT 946851 -- BILAG 1 -- [ Bilag: SOU L 66 - svar på spm. 10 ] --
Socialudvalget 2024-25
L 66 - endeligt svar på spørgsmål 10
16
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
941670
Dato
05-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 18. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 (L 66) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 17. november 2024 fra Mads Møller,
Næstved, jf. L 66 - bilag 13?”
Svar:
Den henvendelse, som udvalget beder mig om at kommentere, drejer sig om
sammenhængen mellem lovforslagets bestemmelse om samarbejdschikane,
herunder forældrefremmedgørelse, og straffelovens bestemmelser i §§ 213 og
243 om henholdsvis vanrøgt eller nedværdigende behandling og psykisk vold.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg modtaget følgende udtalelse fra
Justitsministeriet:
”Justitsministeriet kan oplyse, at det bl.a. følger af straffelovens § 213, at
den, som ved vanrøgt eller nedværdigende behandling krænker sit barn,
eller som ved modvillig at unddrage sig en ham over for barnet
påhvilende forsørgelses- eller bidragspligt udsætter dem for nød, straffes
med fængsel indtil 2 år.
Det følger endvidere af straffelovens § 243, at den, som tilhører eller er
nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan
tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode
udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller
krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden,
herunder ved udøvelse af negativ social kontrol, straffes for psykisk vold
med bøde eller fængsel indtil 3 år.
I det omfang et barn tages som gidsel i konflikter mellem dets forældre
kan det efter omstændighederne være strafbart efter straffelovens § 243
om psykisk vold. Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende
2018-19 (1. samling), tillæg A, L 139 som fremsat, side 11.”
Der kan således være en sammenhæng mellem forældrefremmedgørelse, som
beskrevet med lovforslaget, og den adfærd, der er kriminaliseret i straffeloven.
1
 L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelse af 17/11-24 fra Mads Møller, Næstved
2952541_0002.png
Til orientering vedlægger jeg som bilag uddrag af bemærkningerne til
straffelovens § 243, der indeholder en nærmere beskrivelse af bestemmelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bemærkningerne til straffelovens § 243
2
 L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelse af 17/11-24 fra Mads Møller, Næstved
2952541_0003.png
-- AKT 946851 -- BILAG 2 -- [ 2951799 (1) ] --
Socialudvalget 2024-25
L 66 - endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Enhed
Center for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsbehandler
Lars Thøgersen
Koordineret med
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
941670
Dato
01-12-2024
Bilag til besvarelse af SOU L 66 – spørgsmål 10
Uddrag af bemærkningerne til straffelovens § 243, jf. Folketingstidende 2018-
19 (1. samling), tillæg A, L 139 som fremsat, side 11-12:
”Krænkende adfærd omfatter også manipulerende adfærd, som f.eks.
påvirkning af forurettedes tanker, holdninger og adfærd ved
udspekulerede, vildledende, agiterende eller forførende handlinger. Den
forurettede vil f.eks. kunne opleve, at gerningsmanden fordrejer en
situation, sådan at gerningsmandens krænkende adfærd opleves af den
forurettede som selvforskyldt. Manipulation vil også kunne foreligge ved
urimelig kritik, hentydninger eller anklager, som har til formål at få
forurettede til at underkaste sig gerningsmanden.
Den omfattede adfærd kan bestå af handlinger eller undladelser (eller
begge dele).
Som eksempler på adfærd, der – afhængig af de nærmere
omstændigheder – kan betragtes som nedværdigende, forulempende og
krænkende, kan nævnes at isolere en person fra den pågældendes
familie eller netværk, at monitorere eller overvåge en person uden
samtykke, f.eks. via digitale tjenester eller gps-udstyr, at tage kontrol
over en persons dagligdag ved at beslutte, hvornår personen må sove,
indgå i sociale sammenhænge med andre, hvilke personer
vedkommende må omgås, hvilket tøj personen må iføre sig osv., at
ignorere en person, at holde en person i uvished om afgørende
beslutninger, f.eks. rejser til udlandet, at indskrænke en persons
bevægelsesfrihed, at nægte en samlever eller ægtefælle at søge
arbejde, at fratage en persons adgang til støtte, at omtale en person som
om vedkommende ikke er noget værd, at indføre et regelsæt, der
udstiller eller ydmyger personen, at isolere en person fra sit barn eller
dennes nærmeste, at tage kontrol over en persons økonomi, at true en
person eller den pågældendes børn eller nærmeste (truslerne behøver
ikke nødvendigvis være omfattet af straffelovens § 266), at udsætte en
persons børn eller nærmeste for krænkelser eller vold for at skade
personen, at fastholde en person i et ægteskab med henvisning til
forestillinger om ærbarhed og/eller familiens generelle status eller
udsætte forurettede for anden negativ social kontrol, at formå andre
personer til at lægge pres på forurettede til at træffe bestemte
livsbeslutninger, som f.eks. uddannelse eller ægtefællevalg, at isolere en
person fra adgangen til f.eks. sundhedsvæsnet, uddannelse og
arbejdsmarkedet, at tvinge en person til at gennemføre eller afslutte en
graviditet, at afpresse en person, at ødelægge eller true med at
ødelægge en persons ejendele eller at udbrede ondsindet sladder, rygter
eller intime oplysninger om forurettede. Specifikt i forhold til børn kan
også nævnes adfærd, der udsætter barnet for konstant devaluering, eller
som nedbryder barnets selvværd. Der kan f.eks. være tale om, at barnet
ignoreres og nægtes omsorg, eller at barnet tages som gidsel i konflikter
mellem dets forældre. Der kan også være tale om kommentarer om
barnets krop, vægt eller madindtag.
1
 L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelse af 17/11-24 fra Mads Møller, Næstved
2952541_0004.png
Det bemærkes, at de nævnte eksempler ikke er udtømmende, samt at
det i forhold til flere af de nævnte handlinger afhænger af de
foreliggende omstændigheder, forurettedes alder og modenhed, hvis det
er et barn, og parternes relation i øvrigt, om der er tale om
nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd.
Den nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd skal kunne
betegnes som grov, for at adfærden er omfattet at den foreslåede
bestemmelse. Det er således ikke enhver nedværdigende, forulempende
eller krænkende adfærd, der kan udgøre psykisk vold i bestemmelsens
forstand. Omvendt er det ikke et krav, at hver enkeltstående handling
eller undladelse kan betegnes som grov, hvis der samlet set er tale om
grov nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd.
Kravet om, at adfærden skal kunne betegnes som grov, har nær
sammenhæng med kravet om, at adfærden skal foregå gentagne gange
over en periode, og at den skal være egnet til at styre den forurettede.
Der skal således samlet set være tale om adfærd af en vis varighed,
intensitet og dermed grovhed.
Adfærden skal være egnet til utilbørligt at styre forurettede. Ordlyden
”styre” sigter til kontrollerende adfærd, som forhindrer forurettede i at
udfolde sig frit, herunder pga. en frygt for nye krænkelser. Adfærden har
således i almindelighed til formål at give gerningsmanden en
magtposition i forhold til forurettede eller at styrke eller opretholde
magtpositionen. Der kan f.eks. være tale om dominerende eller
kontrollerende adfærd, der kan medføre, at forurettede får frataget
fornemmelsen af at bestemme over sig selv og sit eget liv, at
forurettedes selvværd nedbrydes, at forurettede isoleres eller gøres
afhængig af gerningsmanden. Adfærden skal således samlet set være
egnet til at påvirke forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er
udtryk for forurettedes frie vilje.
Det er en objektiv vurdering, om adfærden er egnet til at styre
forurettede. Det er således ikke afgørende for anvendelsen af
bestemmelsen, at forurettede rent faktisk er blevet styret. Strafbarheden
afhænger endvidere ikke af, om styringen har påført den forurettede
psykiske skader eller lignende.
Den styrende adfærd skal endvidere være ”utilbørlig”, hvilket omfatter
styrende adfærd, som ikke er en naturlig del af parternes relation.
Styring er således i visse tilfælde nødvendig og helt naturlig, f.eks. i
særlige relationer mellem voksen og barn (forudsat at der tages
fornøden højde for barnets alder og modenhed) eller i relationen mellem
plejekrævende ældre eller handicappede og den person, som plejer eller
passer den ældre eller handicappede. Det må dog antages, at meget
grove krænkelser kun sjældent vil kunne opfattes som en naturlig del af
parters relation. Dette indebærer, at forældres opdragelse af børn som
udgangspunkt ikke er omfattet af bestemmelsen, men at forældres
adfærd over for deres børn kan antage en karakter eller grovhed, der
omfattes af bestemmelsen, herunder f.eks. hvis barnet udsættes for
hyppige og længerevarende stuearrester.”
2