Socialudvalget 2024-25
L 66
Offentligt
2956330_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
953680
Dato
16-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 12. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 29 (L 66) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 29:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 12. december 2024 fra Litehouse
Consult ApS, jf. L 66 -
bilag 30?”
Svar:
Den henvendelse af 12. december 2024 fra Litehouse Consult ApS, som jeg er
bedt om at kommentere, drejer sig navnlig om Højesteretsdommen af 16.
august 2024 om samværschikane, set fra morens perspektiv.
Jeg kan oplyse, at Højesteret ved den nævnte dom fastslog, at børnenes
manglende samvær med deres far i det væsentligste måtte henføres til morens
handlinger og egen negative indstilling til faren. Uanset dette bestemte
Højesteret, at faren ikke skulle have eneforældremyndigheden over børnene,
og at børnene ikke skulle have bopæl hos ham. Højesteret henviste til, at
moren i 4 år havde været børnenes primære omsorgsperson, samt til børnenes
negative reaktioner i forbindelse med forsøg på at gennemføre de fastsatte
overvågede samvær. For Højesteret drejede sagen sig ikke om samvær, fordi
faren havde valgt ikke at søge om fastsættelse af samvær.
Henvendelsen fra Litehouse Consult ApS indeholder en nærmere gengivelse
og meget detaljeret beskrivelse af morens oplevelse af parforholdet og således
også om baggrunden for problemerne efter bruddet mellem forældrene og
dermed baggrunden for retssagen. Det anføres endvidere mere generelt i
henvendelsen, at frygten for ikke at blive troet er med til at forhindre
voldsudsatte i at forlade voldelige parforhold og beskytte børnene.
Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, der er behandlet ved domstolene.
Men helt generelt kan jeg i forhold til lovforslaget oplyse, at det fremgår af
bemærkningerne, at den foreslåede bestemmelse om forældrefremmedgørelse
ikke vil have betydning for sager, hvor der er eller kan være reelle grunde til, at
en forælder afbryder barnets kontakt med den anden forælder for at beskytte
barnet.
At beskytte barnet mod den anden forælder kan være berettiget, eksempelvis
hvis der er vold, herunder psykisk vold, i relationen mellem forældrene, eller
der er vold mod barnet. Det kan også være berettiget at afbryde barnets
1
L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelse af 12/12-24 fra Litehouse Consult ApS
2956330_0002.png
kontakt med den anden forælder, hvis udøvelse af samvær betyder, at den
pågældende forælders sikkerhed bringes i fare. Videre kan det også være
berettiget for en forælder at beskytte barnet mod den anden forælder, hvis der
er begrundet mistanke om, at den anden forælder ikke kan tage sig af barnet
på grund af psykisk sygdom eller misbrugsproblemer m.v.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2